Målebladet NR3/08 - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

NR.3/08 

September 

Målebladet NR3/08 1

2 

Målebladet udgives af: 

Kort- og Landmålingsteknikernes 

Forening 

Sekretariatet: Tinglevgade 1 kld 8000 Århus C. 

Kontortid: 

Mandag:10-14 30 

Tirsdag og onsdag: 9-14 30 

Torsdag: 10-17 

Fredag: lukket 

Telefon: 86 146818 

Telefax: 86 146712 

e-mail: klf@kl-f.dk 

Hjemmeside: www.kl-f.dk 

Redaktion: 

Jan Slot-Carlsen, redaktør, Houvej 187, 

Ulsted, 9370 Hals. 98 254505 

e-mail: kortogland@mail.dk 

Jens Erik Bundgård, Sanatorievej 55, 

6710 Esbjerg V. 75 116710 

e-mail: jebundgaard@yahoo.dk 

Johnny Humlebæk, Violvej 38, 

8680 Ry 86 891709 

e-mail: humlebaek@privat.dk 

ISSN: 0905-085X 

Layout: 

Jan Slot-Carlsen 

Tryk: 

Alfa Bogtryk, Sorø 

Forside: 

Find en landmåler! 

Hovedbestyrelse: 

Klaus K. Sørensen (formand) 32510339 

Thomas Wester Andersen 

(næstformand) 

Jens Chr. Madsen (kasserer) 75771921 

Karsten Vognsen (sekretær) 98355377 

Sektion offentlig: 

Jan Bo Hansen 46357421 

Henrik Pangel 46592148 

Birgit Madsen 98432274 

Sektion privat: 

Knud Meller Nielsen 

Ditte Knudsen 

Charlotte Gosvig Nielsen 40953667 

Kursus og uddannelsesudvalg: 

Henning Rais 86801272 

Louise Corneliussen 

FTF 33368800 

FTF-A: 33324166 

Annoncepriser: 

1/1 helside 2000 kr. 

Bagside 2500 kr. 

1/2 side 1200 kr. 

1/4 side 700 kr. 

tillæg pr. farve: 450 kr. 

Deadlines i 2008: 

Nr. deadline: udkommer: 

1 6/2 6/3 

2 10/5 1/6 

3 1/8 1/9 

4 1/11 1/12 

Indhold: 

Formandens kommentar ......................................................... side 3 

Uddannelsesnyt ...................................................................... side 4 

Stress kan ledes væk ................................................................ side 6 

40 års tilbageblik ..................................................................... side 6 

Nyt fra udvalgene ................................................................... side 7 

Geoforum ............................................................................... side 7 

En søopmåler fortæller ........................................................... side 8 

Kort nyt ................................................................................ side 11 

Nyt fra opmålingsfronten ..................................................... side 11 

KMS - virksomhedsportræt .................................................. side 12 

Påskønnelse .......................................................................... side 16 

Landinspektørernes tidsskrifter ........................................... side 16 

Spectraprecision ..................................................................... side 17 

Topptopo ................................................................................ side 18 

Målebladet NR3/08

Formandens kommentar 

Fredag d. 5. september holdt KLF hovedbestyrelsesmøde 

i sekretariatet. Mange emner 

var oppe, bl.a. spørgsmål om at skifte pensionsselskab. 

Det skal jeg ikke skrive om her, 

da der inden dette blad udkommer, sikkert 

har været meget mere herom, både på hjemmeside 

og direkte til det enkelte medlem. 

Et andet punkt var forberedelse af den kommende 

generalforsamling. Tid og sted ligger 

fast, nemlig 17. og 18. april i Ry, men på fl ere 

andre væsentlige områder vil der ske ændringer. 

Det jo ikke er nogen hemmelighed, at 

der på fl ere poster til hovedbestyrelsen skal 

ske nyvalg, både formands- og næstformandspladsen 

skal besættes med nye navne. 

Det er derfor også min opfattelse, at det ville 

være en god ide at give vedtægter, struktur, 

sekretariat og økonomien et fremtidstjek. 

Dette gav HB tilslutning til og Th omas 

som nuværende næstformand og kandidat 

til formandsposten, sagde ja tak til at sætte 

sig i spidsen for dette servicetjek. Han vil så, 

inden næste HB møde i slutningen af november, 

gennem drøftelser både med yngre 

og ældre HB medlemmer, samt andre gode 

medlemmer og ansatte, udarbejde et forslag 

til HB. Herefter vil forslagene så skulle 

konkretiseres i form af forslag til vedtægtsændringer, 

valg, fastsættelse af kontingent 

m.m. så de kan fremsendes til Jer i god tid 

inden generalforsamlingen. 

Og netop kontingentets størrelse undgår vi 

ikke at behandle denne gang, og en stigning 

undgår vi nok heller ikke. Uanset dette vil 

vi forsat have et kontingent i den lave ende; 

men hvorfor er det nødvendigt, er et rimeligt 

spørgsmål og her kan nævnes fl ere årsager: 

- Øgede lønudgifter, for lige som I, der 

får stigninger på ca. 13 % de næste 3 år, vil 

vi også som arbejdsgivere få større lønomkostninger 

til ansatte i sekretariatet. 

- Vi har foretaget en del investeringer 

de sidste år, bl.a. i ny hjemmeside, huslejen 

stiger og alle andre omkostninger har det jo 

også med at stige. 

- og så har vi haft glædelige budgetoverskridelser 

i forbindelse med det faglige 

årsmøde, p.g.a. af en helt fantastisk interesse 

for at deltage. Vi ser gerne en fortsat stor 

interesse om vore fælles faglige og sociale 

arrangementer, og ja - dette må også gerne 

koste lidt. 

Endelig er det også min opfattelse, at det 

er vigtigt at den nyvalgte HB ikke som sit 

første problem skal bruge alt for meget tid 

på en for utilstrækkelig økonomi besparelser 

m.m.; men derimod få foreningen og dens 

virke tunet til de næste mange års arbejde. 

Udviklingen går stærkt, og der er nok at tage 

fat på! 

Hvor meget taler vi så om? Ja, i mit hoved 

vel omkring 20-30 kr. pr. måned, fordelt 

over næste valgperiode, men det konkrete 

forslag må I vente med at se til engang næste 

år, når vi i HB har fået behandlet regnskaber 

for denne periode og budgetterne for næste. 

Men et lille greb til lommerne må I nok 

indstille Jer på, og det er mit håb, at der er 

forståelse herfor. 

PS. Som det kunne ses i sidste nummer 

havde Kort- og Matrikelstyrelsen inviteret 

til fest i anledning af mit 40 års jubilæum. 

Jeg vil gerne fra denne plads takke KMS 

for receptionen og alle I der deltog, sendte 

hilsner og gaver, for en dejlig dag. 

De venligste hilsner 

Klaus K. Sørensen 


Uddannelses nyt 

Orientering om Diplomuddannelsen og ændringer i grunduddannelsen 

Af Johnny Humlebæk 

I tidsrummet 16.30 til 17.30 fredag den 

11. april 2008 var der mulighed for at høre 

sidste nyt fra Uddannelsesfronten ved Jarl 

Rolighed Larsen fra Vitus Bering eller VIA, 

University College, Teknisk Merkantile 

Højskole, Campus Horsens, som det hedder 

på nutidig sprog. Jarl Rolighed Larsen trådte 

til i stedet for Lars Mathiesen, der var blevet 

forhindret. Jarl lagde ud med status for Diplomuddannelsen 

i Geo-Informatik. 

Diplomuddannelsen i Geo-Informatik 

blev allerede præsenteret på sidste års KLF 

generalforsamling i Ry, så forventningerne til 

denne nye uddannelse er store. I Målebladet 

nr. 4/2007, side 15, bragte vi detaljeret omtale 

af uddannelsen. Men for en orden skyld 

gentager vi lige i korte træk følgende: 

Uddannelsens tre moduler: 

Obligatoriske fag 25 ECTS: 

GIS i teori og praksis. 

Geodæsi i teori og praksis. 

Datafangst og metoders betydning for datakvalitet. 

Relationsdatabaser og SQL- rumlig database. 

Kommunikation med geografi sk information. 

Tilvalgsdel 15 ECTS: 

Opbygning af GIS eller brug af GIS. 

Tilvalgsemner kan underopdeles i moduler. 

Afgangsprojekt 20 ECTS: 

Valgfrit emne indenfor uddannelsesformål. 

Jarl Rolighed Larsen oplyste, at som det ser 

ud for nærværende regner man med at kunne 

udbyde uddannelsen i sommeren 2009, hvor 

forhåbentlig alt formelt skulle være på plads. 

Studiet/uddannelsen er fastsat til 1 år for 

heltidsstuderende, men udbydes også som 

deltidsstudie, så f.eks. folk i beskæftigelse 

har mulighed for at deltage. Som deltidsstudium 

er det normeret til 3 år. Man er også 

ved at have en pris på, hvad det vil koste at 

være deltager, og som det foreligger nu, er 

prisen et sted mellem 35.000 –105.000 med 

mulighed for at søge SVU (statens voksen 

uddannelsesstøtte). Endelig udbydes studiet 

også under åbne uddannelser. 

Målgruppen: 

KLT’ere med 2 års erhvervserfaring, andre 

4 

teknikere med kortere videregående uddannelser 

med erhvervserfaring i geografi sk information 

eller tilsvarende, samt andre med 

mellemlange videregående uddannelser med 

lignende kompetencer, og som har behov for 

Gis kompetence. 

Man satser på ca. 15 studerende i en 

klasse. Men en del er endnu ikke endelig fastlagt, 

sagde Jarl Rolighed Larsen og tilføjede, 

at man er meget åben over for en debat bl.a. 

i KLF regi om visse dele af modulerne. 

I forbindelsen med oprettelsen af studiet 

forestår et udviklingsarbejde, hvor der skal 

nedsættes en styregruppe og en arbejdsgruppe. 

I styregruppen vil der være en 

repræsentant fra Horsens kommune, en fra 

brancheforeningen Geoforum, en repræsentant 

fra den private sektor, en fra Aalborg 

Universitet og en fra VIA/ Vitus Bering. I 

arbejdsgruppen 3-4 medarbejdere fra VIA. 

Grunduddannelsen 

Herefter gik Jarl Rolighed over til at redegøre 

for ændringer, der arbejdes med omkring 

grunduddannelsen, hvor en af de større 

ændringer er, at der i 3. semester evt. i starten 

af 4. semester, indføres en praktikdel, samt 

at man ikke mere har fælles forløb med 

bygningskonstruktører og byggeteknikere i 

starten. Ellers skulle opbygningen i hovedtræk 

være følgende: 

1. semester: 3 D bymodel, ejendoms GIS, 

opmåling til situationsplaner, udstykning 

og afsætning 

2. semester: Ajourføring af kort, Matrikulær 

sagsbehandling entreprenørvirksomhed/ 

afsætning 

3. semester: GIS, kartografi og kortteknik 

og som noget nyt et praktikophold 

4. semester speciale/valgfag og afgangsprojekt. 

Til almindelig orientering, og som supplement 

til ovenstående, har Lars F. Matthissen 

informeret redaktionen om følgende forløb, 

at man siden 2005 har arbejdet med en 

revision af grunduddannelsen. 

I 2005 bad undervisningsministeriet 

skolerne og de relevante organisationer 

Jarl Rolighed. 

(arbejdsgiver/arbejdstager) for BK (bygningskonstruktør), 

BT (byggeteknikere) 

og KLT(kort-og landmålingsteknikere) om 

udarbejdelse af et forslag til en ny uddannelsesbekendtgørelse. 

Det arbejde var afsluttet 

sidst i 2006, og man havde en vis forventning 

om, at kunne komme til at arbejde efter 

den allerede i 2007. 

I det nye forslag var der ikke mere foreskrevet 

et fællesforløb med BK og BT uddannelsen, 

og man havde indført en praktikperiode på 

15 ECTS point svarende til 10 uger. Endelig 

indgik et forkursus på 1 måned i starten af 

uddannelsen. 

Siden gik skolerne i gang med at udarbejde 

rammestudieordninger, et arbejde der stadig 

pågår. Rammestudieordningen er, som 

navnet siger, en ramme for studier de enkelte 

skoler udarbejder og som har en større 

detaljeringsgrad end bekendtgørelsen, der 

endvidere sikrer en vis ensartethed skolerne 

imellem. Den omtalte praktik var i det første 

udkast placeret i 4. semester, men Horsens 

og København blev enige om at fl ytte den 

til 3. semester. 

I undervisningsministeriet har man haft 

forskellige overvejelser, om den nye bekendtgørelse 

skal omfatte et større område for 

lignende uddannelser eller kun enkelte, altså 

f.eks. BK, BT og KLT. De sidste forlydender 

peger dog i retning af en bekendtgørelse for 

de tre førnævnte uddannelser og forventes 

gældende ved starten af 2009, og det vil reelt 

sige, at for KLT taler vi om en ikrafttræden 

i august 2009. 

fortsættes.. 


Den nye TPS1200+ Total Station 

Oplev det store Plus og maksimal fleksibilitet 

Vil du måle lange afstande med høj nøjagtighed uden reflektor? 

overvej dette; Den nye Leica TPS 1200+ er Leica’s mest 

konkurrencedygtige totalstation nogensinde. TPS 1200+ giver 

dig markedets højeste nøjagtighed ved reflektorløs måling, med 

den mindste laserprik på afstande op til 1000 meter. Samtidig 

giver den også den højeste nøjagtighed ved måling til reflektor, 

takket være den nye kikkert som er på alle TPS 1200+ modeller. 

Leica TPS 1200+ 

Det Store Plus 

Farvedisplayet giver al den information du behøver klart og 

tydeligt, selv i stærkt sollys, TPS 1200+ kan fjernbetjenes fra 

prismet, med RX1250 terminalen, for den mest effektive 

enmands betjening. 

RL EDM til måling af svært tilgængelige punkter op til 

1000 m væk. 

Nøjagtighed uden reflektor +- 2 mm 

Nøjagtighed til reflektor +- 1 mm 

Farvedisplay for klar og tydelig datapræsentation 

Hurtigste en-mand’s opmåling 

Fuld kompatibilitet med GNSS, identiske bruger interface 

Størst udvalg af tilbehør og software 

Læs mere om Leicas produkter på: 

www.leica-geosystems.dk eller ring på Tlf 44 54 02 02 


Der kan selvfølgelig godt blive tale om visse 

justeringer i forhold til erhvervet, i og med 

at der gået så lang tid med revisionen og 

med den velkendte kendsgerning, at den 

teknologiske udviklingen går stærkt. 

Afslutningsvis supplerede KLF s formand 

Klaus K. Sørensen med at fortælle, at organisationen 

Dansk Byggeri havde indbudt KLF 

til et møde i starten af året (2008), hvor man 

bl. a. havde fremsat ønsker til KLT uddannelsen, 

om et godt og grundigt kendskab til 

byggeriet og de tilknyttede processer, for nu 

at sige det forenklet. Det må siges at være 

et godt bidrag i den til stadig værende uddannelsesdebat. 

Tilbage er kun at sige tak for en god orientering 

til Jarl Rolighed Larsen fra VIA. 

6 

FFL´s første formand, John Sau, skrev 

efter udsendelsen af jubilæumsbogen: 

Hej bogredaktion 

Bogen kom i går og blev læst i aftes sent. 

Dejlig bog, den giver et godt billede af 

vilkårerne for sådan en lille forening, 

hvor folk kommer og går. 

De præger hver især øjeblikket med 

en eller anden indsats, der dog alt ialt 

peger fremad. 

Den vil få en plads i reolen og mon 

ikke jeg engang imellem vil kigge i 

den. 

Tillykke, det har sikkert været en 

stor drøj omgang at få samlet så meget 

sammen - og hvornår har man nok. 

John Sau 

P.S. (red.) Har du endnu ikke fået et 

eksemplar af jubilæumsbogen, kan du 

henvende dig i Sekretariatet. 

Stress kan ledes væk 

Hvis du trives på jobbet og aldrig har været 

i nærheden af stress, er det måske fordi, du 

har en dygtig leder. God ledelse er nemlig 

en af de afgørende forudsætninger for, at 

medarbejderne kan få det bedste ud af det 

moderne arbejdsliv. Et arbejdsliv, som de 

fl este godt kan lide og er meget engagerede 

i. Men også en hverdag, hvor mange bliver 

stressede, fordi de har svært ved selv at sætte 

grænser for deres egen arbejdsindsats. I dette 

såkaldt ”grænseløse arbejde” har lederne den 

vigtige opgave at hjælpe medarbejderne med 

at sætte de nødvendige grænser. 

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere, 

ledere, personalechefer og tillidsfolk 

i kommuner og regioner er blevet interviewet 

om deres erfaringer med at forebygge 

stress. 

- Langt de fl este oplever, at det grænseløse 

arbejde giver dem større frihedsgrader 

og mere ansvar. Men medaljen har den bagside, 

at det ikke er alle der trives med selv at 

defi nere deres opgaver og sætte grænser for 

arbejdet. Det er en fælles opgave, som også 

lederne skal være mere opmærksomme på, 

siger Mikala Kreisler, afdelingschef i KL. 

Det anslås, at 10-12 pct. af medarbejderne 

på danske arbejdspladser i dag lider 

af stress i en sådan grad, at de ikke kan løse 

problemerne selv, men har brug for hjælp. 

- Vi ved, at det er nærmest umuligt for de 

mest stressede medarbejdere selv at sige fra. 

Derfor skal der opbygges en kultur, hvor alle 

ledere og medarbejdere er opmærksomme på 

egne og andres symptomer på stress, og hvor 

de griber ind, når de ser faresignalerne, siger 

Bodil Otto, formand for HK/Kommunal og 

næstformand i Væksthus for Ledelse. 

Ifølge undersøgelsen kan lederne bl.a. 

være med til forebygge stress ved at sende 

mere tydelige signaler til medarbejderne 

om grænsen mellem arbejde og fritid. Fx 

bør lederen ikke sende e-mail eller sms til 

medarbejderne om aftenen. Lederne skal 

også være gode til hurtigt at tage sig af de 

konfl ikter, der opstår på arbejdspladsen. Og 

så skal medarbejderne have klar besked om, 

hvornår de har løst deres opgaver tilfredsstillende. 

Men måske er det allervigtigste råd, at 

lederne skal passe på, at de ikke selv bliver 

stressede. For stress smitter, og en stresset 

leder har højere risiko for at få stressede 

medarbejdere. 

- Ofte ser man desværre, at lederen beskytter 

sine medarbejdere mod stress, men undervejs 

slår sig selv ihjel, siger en ledelseskonsulent 

i undersøgelsen. 

Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde 

mellem Væksthus for Ledelse og Det 

Personalepolitiske Forum. 

Publikationen ”Ledelse uden grænser 

- syv råd til ledere om at skabe trivsel i det 

grænselo se arbejdsliv” kan downloades på 

www.personaleweb.dk/graenser eller 

www.lederweb.dk/graenser. 

Yderligere oplysninger og kommentarer 

til undersøgelsen kan fås ved henvendelse 

til: 

Udviklingschef Flemming Blønd, KL 

fbl@kl.dk 

tlf.: 40 37 79 87 

Konsulent Pia Jørgensen, Danske Regioner 

pij@regioner.dk 

tlf.: 29 17 09 23 

Konsulent Mads Ole Dall, KTO/Perspektivgruppen 

mads@perspektivgruppen.dk 

tlf.: 40 58 13 11 


Nyt fra udvalgene 

STATUS PÅ DET OFFENTLIGE OVER- 

ENSKOMSTOMRÅDE 

Udkast til sammenskrivning af KL-overenskomsten. 

Overenskomst forventes færdig i 

løbet af efteråret 2008. 

Den statslig overenskomst forventes sammenskrevet 

og udsendt til organisationerne 

i løbet af oktober måned 2008. 

Der er afsat midler til kompetenceudvikling 

i KL-overenskomsten. Fællesrepræsentanter 

fra involverede organisationer 

skal deltage i forhandlinger om fordeling 

af disse midler til kompetenceudviklingen. 

Der sættes arbejde i gang efter sommerferien 

2008. 

Geoforum 


Mini MADS 

På en solrig tirsdag eftermiddag d. 6. maj 08 

havde Geoforum indkaldt til møde på Rentemestervej 

i KMS bygninger. Emnet var: 

Status på register. At interessen for temaet 

var stor, kunne man se af fremmødet, ca. 

100 medlemmer/interesserede var troppet 

op. Geoforums Præsident Michael Israelson 

åbnede mødet med at bekendtgøre, at 

man havde fået ansat en ny sekretariatschef 

per 1. juni, Jesper Skovdal Christiansen er 

navnet. Ellers var den første, der lagde ud, 

Anders Hvas fra KMS. med sit indlæg om 

Mini MAKS, det nye matrikulære registersystem 

der indgår som et led i den digitale 

forvaltning af ejendomsdannelsesområdet. 

Matrikulære kort og registeroplysning vil 

her for første gang være knyttet sammen i 

et fælles system. Man kan sige på den gammeldags 

facon: Kort og protokol samlet i en 

enhed. Mini MAKS er et væsentligt skridt 

på vej mod den multifunktionelle matrikel, 

hvis dataindhold vedligeholdes i et standardiseret 

fl ow. 

BBR 

Det næste punkt på dagsorden var orientering 

om det nye BBR- register, som Sanne 

Mi Poulsen og Lars Misser redegjorde for. 

Det var meningen, at det skulle have været 

i luften, som man siger, fra april 2008, men 

på grund af mangeartede problemer med 

konvertering og kobling til andre systemer 

var det efter al sandsynlighed først klar til 

STATUS PÅ PLF-OMRÅDET 

PLF-overenskomsten er færdigforhandlet og 

vedtaget af medlemmerne på urafstemning. 

Der er stor tilfredshed med ny overenskomst. 

Sektion Privat vil i løbet af efteråret 

2008 lave en demografi sk opdeling af øvrige 

privat ansatte medlemmer og derefter tage 

en dialog med disse medlemmer om, hvad 

de kan bruge Sektion Privat til. 

Hovedbestyrelsen har drøftet muligheden 

for seniormedlemmer om at gå ned på 

30 timer + fuld pension contra muligheden 

for at arbejde under 30 timer + supplering til 

37 timer med efterlønsbidrag. Sekretariatet 

efteråret 2008, forhåbentlig oktober var 

meldingen. I det nye BBR er der gjort plads 

til fl ere oplysninger end i det gamle BBR 

register, blandt andet med muligheden 

for at beskrive data om bygninger og de 

geografi ske rammer, som er forbedret. Det 

nye BBR bliver fuldt off entligt tilgængeligt. 

Som før nævnt bliver der en kobling til andre 

registre, GIS, m.m. 

EBST 

Står for den fælles ejendomsreference. Dette 

tema blev præsenteret af Astrid Kristiansen, 

der berettede, at det er den nye fælles nøgle, 

der skal muliggøre en entydig identifi kation 

af ejendomme, der optræder i mindst to 

stamregistre. E - referencen er en ID tilknytning 

til ejendommens mindste enhed. 

E - ref. skal implementeres i den nye elektroniske 

tinglysning og det nye matrikelregistre. 

Arbejdet omfatter procedurer for tildelingen 

af E- ref., samt nødvendig systemtilpasning 

for at gøre brug af E- ref. 

undersøger muligheder for at modtage supplering 

med efterlønsbidrag. 

KURSUS OG UDDANNELSESUD- 

VALG 

Der afholdes interessentkonference den 10. 

september 2008 på VIAUC. Repræsentanter 

fra KLF og Sekretariatet deltager. 

Udvalget planlægger at afholde kurser i 

efteråret 2008. Det drejer sig bl.a. om ”GPS” 

og ”Vejen som arbejdsplads”. 

Der planlægges endvidere kurser til 

foråret 2009. 

STEDFÆSTELSE AF SERVITUTTER 

Sidste punkt i status orienteringen om 

registre var ændringen i medfør af den nye 

tinglysningslov. De blev præsenteret af Lars 

Storgaard fra KMS. En af de markante 

ændringer, der er sket, er at der nu stilles 

krav om en geografi sk stedfæstelse af servitutter 

og bygninger på lejet grund. Denne 

nye stedfæstelsesdatabase skal forbedre 

overblikket over retstilstanden på den enkelte 

faste ejendom og skal derfor fungere 

i sammenhæng med det nye elektroniske 

tinglysningssystem, som efter planen skulle 

være klar den L april 2009. 

Det kan tilføjes, at Kort- og Matrikelstyrelsen 

i øvrigt har indgået en aftale med 

Grontmij, der er en del af fi rmaet Carl Bro 

om udvikling og implementering af omtalte 

stedfæstelsesdatabaser. 

Og således sluttede eftermiddagen med opdateringen 

i ”Geografi en i de nye registre”, 

som overskriften var på temaet. 


Portræt: 

Lasse Melin 

…..en søopmåler fortæller 

Tekst & idé: Jens Erik Bundgaard 

private fotos 

På årsmødet i Horsens 2008 var det Lasse 

Melin der holdt foredraget om Søopmåling 

og Kystdirektoratet sammen med lederen af 

Opmålingssektionen Jens Kjeldgaard. Det var 

også Lasse, der på årsmødet trådte ind i det offentlige 

udvalg for at overtage Jan Bo Hansens 

opgaver inden for statens område. 

Lasse Melin er 36 år og gift med Majbritt. 

De har dannet par i 17 år. Sammen har de 

en dreng på 9 og en pige på 7 år. Lasse er født 

og opvokset i Grenaa. 

Han er idag ansat i Kystdirektoratet i Lemvig 

og bor i en lille landsby, Klinkby, 5 km vest 

for Lemvig. 

8 

Pejlebåden Ekko i Lemvig havn. 

En vintertur på ATV´eren i vestlig kuling. 


Baggrund 

Oprindeligt blev Lasse, i 1990, uddannet 

teknisk assistent inden for maskinlinien. 

Han har i en periode arbejde på tegnestue 

på en maskinfabrik i Grenaa. 

Efter et stykke tid fandt han ud af, at 

det ikke var lykken for ham at sidde på 

en kontorstol hele dagen og han søgte nye 

udfordringer. 

De følgende år arbejdede han inden for 

lidt forskellige fag. I et par år stod han, sammen 

med Majbritt, for driften af et mindre 

feriecenter på Norddjursland. ”Centret var 

ejet af Spastikerforeningen og blev lejet ud 

til mennesker med alle former for handicaps. 

Det var et par hårde år, vi havde der med 

lange dage i sommerhalvåret. På den anden 

side var det også meget givende, at møde alle 

de personer med hver deres specielle behov,” 

pointerer Lasse. 

I 1997 besluttede Spastikerforeningen 

at skære ned på driftsudgifterne og Lasse og 

Majbritt blev afskediget. 

Da muligheden, sådan uventet, dukkede 

op besluttede Lasse sig for at læse til kort- og 

landmålingstekniker. Et fag der, i kraft af 

muligheden for meget afvekslende arbejde, 

tiltalte ham meget. 

Europa rundt 

I 1999 blev Lasse færdig som kort- og 

landmålingstekniker i Horsens. Første 

ansættelsessted var hos landinspektørerne i 

Ringsted/Sorø fra 2000 til 2005. En meget 

lærerig tid hos et, dengang, mindre fi rma. 

Som Lasse siger: ”Der blev jeg fra dag 1 sendt 

ud til alle mulige opgaver, som en privat 

praktiserende landinspektør nu har. Det gav 

hurtig en stor erfaring og selvstændighed 

inden for faget.” 

Efter små 5 år følte Lasse og familien 

dog, at det var ved tiden at fl ytte hjem til 

Jylland igen. ”Vi solgte huset på Sjælland, 

tog forældreorlov, flyttede vores møbler 

hjem til svigerfamilien og drog Europa 

rundt med campingvogn i 4 måneder, siger 

Lasse. Vi kom igennem Belgien, Frankrig, 

Italien, Kroatien, Ungarn og Tyskland og fi k 

mange store oplevelser sammen med vores 

børn og vi fi k virkelig koblet af. Det var en 

større økonomisk udskrivning, men vi ville 

nødig undvære oplevelserne. - Bagefter var 

jeg arbejdsløs i ½ år, indtil jeg fandt mit 

nuværende job i Kystdirektoratet i februar 

2006. Ordet drømmejob er nok et lidt for 

stort ord at bruge, men det er et arbejde jeg 

er meget glad for. Det siger jeg, fordi jeg elsker 

havet og er fortroligt med det. Jeg er ud 

af en slægt af fi skere og har altid opholdt mig 

meget på havet. Desuden er det et alsidigt og 

spændende job med mange muligheder.” 

Sikkerheden skal være i orden. Her er opmålingssektionen 

på kursus i søsikkerhed. 

Arbejdet i Kystdirektoratet 

Ansættelsen i Kystdirektoratet er som søopmåler/landmåler. 

Sommerhalvåret går mest 

med søopmåling. Kun ca. 35 dage om året 

er vejret godt nok til, at der kan søopmåles 

langs Vestkysten. De øvrige dage gælder det 

havne og sejlløb. 

- I sommerhalvåret oparbejder jeg gerne en 

del overtimer, som hovedsagelig afspadseres i 

perioder med dårligt vejr og i vinterperioder. 

Ellers går vinterhalvåret med vedligeholdelse 

af vores eget fi kspunktsystem, databehandling 

og lidt søopmåling, hvis vejret tillader 

det. 

Familien på geocaching. 


Lasse og børnene i nationalparken Krka i Kroatien 

i maj 2005. 

- Vi arbejder under meget frie forhold 

og under eget ansvar. Det vil sige, at vi har 

stor selvstændighed i arbejdet og planlægger 

meget af vores arbejde selv. Vi bruger meget 

tid på transport. Jeg kører omkring 25.000 

km. årligt. Det fortæller lidt om, at logistik 

også er en del af vores arbejde. Planlægning, 

vind og vejr er alfa og omega for arbejdet. 

Vi er 6 personer i direktoratet med en landmålingsteknisk 

baggrund. 

- På landsplan hos andre fi rmaer der 

udfører søopmåling, er der vel en 10-15 

landmålingsteknikere beskæftiget. Så vores 

gren af faget må nok betragtes som en lille 

niche. 

Renovation og Kræmmermarked 

- Jeg er sådan indrettet, fortsætter Lasse, 

at jeg ikke kan lade være med at renovere 

vores hus. Der er altid noget der ikke føles 

rigtigt eller er godt slidt på huset, og så kan 

jeg ikke lade være med at gå i gang med at 

forbedre det. Det kan vel godt kaldes en 

form for hobby, men det får vel ende på et 

tidspunkt. Jeg kan da også godt mærke, at 

det ikke er så sjovt som det har været, der 

går for meget tid med det. 

- Så tager jeg også, sammen med familien, 

på kræmmermarkeder. Her sælger vi 

nye ting og sager, som jeg opkøber diverse 

steder som restpartier osv. 

- I familien bruger vi meget tid på vores 

søn der har diagnosen NLD. Det er en 

sygdom der, nemmest forklaret, ligner en 

blanding af DAMP, ADHD og Asbergers 

10 

syndrom og som kræver, at han har en meget 

ensartet hverdag. Det er selvfølgelig noget 

jeg og min kone bruger meget energi på, 

speciel i den her tid, hvor han ikke har det 

så godt. 

I fritiden tøff er vi også lidt rundt i Limfj 

orden i vores lille sejlbåd. Det bliver til 

lidt hygge sejlads, men ikke så meget som 

jeg gerne vil. Tidligere var jeg kapsejler og 

vindsurfer. Jeg har også spillet meget bordtennis. 

Når der er tid til det, tager vi på Geocaching. 

Det er en god måde at kombinere 

moderne teknik med en tur i naturen. Til 

dem der ikke ved hvad Geocaching er, kan 

jeg kun anbefale at prøve at kigge på www. 

geocaching.dk. 

For meget om ørerne 

En dårlig egenskab ved mig selv er, at jeg har 

svært ved at sige fra (siger min kone). Derfor 

bliver jeg nemt involveret i for meget og føler 

derfor ikke, at jeg leverer varen 100%. Det 

har jeg det ikke så godt med, da jeg bedst 

kan lide at gøre tingene ordentligt. 

En god egenskab må nok være, at jeg 

fungere godt socialt i mange sammenhænge. 

Både privat og arbejdsmæssigt prøver jeg at 

tage tingene med et smil. Dog mener jeg, at 

man også er forpligtiget til at tage hånd om 

ting der ikke fungerer godt. 

KLF som samlingspunkt 

I vores fag er det godt at have KLF som 

samlingspunkt. Når en tredjedel af medlem- 

merne møder op til en temadag/årsmøde 

som i år, viser det, at der er et stort socialt 

aspekt i foreningen. De store foreninger er 

glade når 10% af medlemmerne møder op 

til deres arrangementer. 

Jeg er ikke det man forstår ved en klassisk 

fagforeningsmand der er ude og svinge 

fanen, men jeg mener det er vigtigt for os 

som en lille faggruppe, at have en god solid 

forening der kan tale vores sag. 

Efterskrift: 

Lasse trådte som tidligere nævnt ind i Sektion 

Off entlig i april måned som erstatning for 

Jan Bo Hansen, der fremover skal varetage 

andre opgaver i foreningen. Udvalgsarbejdet 

er dog ikke uvant for Lasse, idet han sad i 

Sektion Privat fra 2003 til 2007. 

Efter indtrædelsen i Sektion Off entlig 

har det desværre været nødvendig for Lasse 

at tage orlov fra dette arbejde. Han forventer 

dog at indtræde i udvalget på et senere tidspunkt. 

Jan Bo Hansen er midlertidig trådt 

til igen. 


Kort nyt 

Skovbyggelinien 

Naturbeskyttelslovens § 17 forbyder byggeri 

tættere end 300 meter på skove, men 

i aktuelle byggesager kan kommunerne 

dispensere fra denne skovbyggelinie. I parentes 

bemærket kan Skov- og Naturstyrelsen 

ophæve den helt. 

Der har igennem årene udviklet sig et 

konfl iktområde mellem skovejerne og parcelhusejeren 

i de områder, hvor dispensationsmuligheden 

er blevet lidt for fl ittig brugt. 

Det er eksempelvis gener i henkastning af 

haveaff ald i skoven, etablering af ulovlige 

adgange ind i skoven, klager til skovejeren 

over skyggende træer fra de villaejere, der ligger 

tæt på skovbrynet o.s.v. Derfor nedsatte 

skovrådet i 2007 på Dansk Skovforenings 

initiativ en arbejdsgruppe til at udarbejde 

løsningsforslag for at komme problemerne 

til livs. Dette arbejde har resulteret i nogle 

forslag til lovændringer, .bl.a. i de tilfælde 

hvor en udstykning grænser op til en skov 

ved at indføre et fællesareal mellem skoven og 

boligområdet samt et afstandskrav til selve 

byggefeltet. Endvidere bør der i lokalplanforslaget 

tages stilling til fremtidige og eksisterende 

adgange til den pågældende skov, 

og at dette sker i samarbejde med skovejeren. 

Endelig kan der være tale om hegning i forbindelse 

med en dispensation fra skovbyggelinien. 

Sidst vil kommunen skulle give 

en begrundelse for at give dispensationen i 

forhold til skovbyggelinien, hvis skovejeren 

har gjort indsigelse mod dispensationen med 

henvisning driftsmæssige begrundelser. Sidst 

men ikke uvæsentligt skal skovejeren have 

Landinspektørerne i Kolding har taget 

specielt udstyr i brug for at holde øje med 

medarbejderne! Medlem Peter Mortensen 

prøver her branchens svar på fodlænken! 

klagemulighed i sådanne dispensationssager 

hvilket ikke har været tilfældet i henhold til 

de nugældende regler. 

Modregning af 

feriepenge/efterløn 

I efteråret 2007 afviste Østre Landsret en 

af Beskæftigelsministeriet anlagt sag mod 

Arbejdsmarkedets Ankenævn. Den rejste 

sag handlede om manglende vejledning i at 

undgå at få modregning af udbetalte feriepenge 

i efterlønnen for perioden 1. januar 

2004 til 30 april 2006. 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort 

Frederiksen besluttede, at sagen ikke skulle 

ankes, men afsluttes og diskussionen om, 

hvem der skulle betale ”gildet” a- kassen 

eller staten afgjorde han samtidig med at 

bevilge betaling af den halve milliard til 

de ca. 30.000 efterlønsmodtagere, der er 

omfattet af omtalte periode. Ældre Sagen 

har den fulde fortjeneste for, at sagen blev 

gennemført, og a- kasserne har lagt et stort 

arbejde i at få eftersporet de tidligere medlemmer 

og udbetale pengene. 

Men skulle du nu af en eller anden grund 

ikke være blevet kontaktet, og du har fået 

efterløn i perioden 1. januar 2004 til 30. 

april 2006 og har afholdt ferie med modregning 

i efterlønnen, så må du hurtigst 

mulig kontakte din A- kasse (FTF-A) og få 

sagen ordnet. 

Målebladet 

En vigtig oplysning fra os selv (sekretariatet). 

Nu kan Målebladet downloades, som det 

hedder på nudansk, fra hjemmesiden klf@ 

kl-f.dk, så hvis det er bortkommet eller er 

udeblevet, så er muligheden for at se det på 

anden vis nu til stede. 


KMS 

Virksomhedsportræt 

- en fortsættelse 

Ved Johnny Humlebæk 

Som tidligere nævnt i Målebladet (1/08) 

bringer vi igennem en række artikler og 

indlæg om Kort- og Matrikelstyrelsens 

mangeartede arbejdsopgaver og forskellige 

administrationsområder et portræt af den 

virksomhed, hvor der er fl est KLF medlemmer 

ansat under samme tag. Vi havde 

annonceret, at det næste emne ville være 

Referencenetområdet (REF), og det står 

stadig til troende, 

Så Lars Hole, som har en stilling som 

administrator og udvikler i denne del af 

KMS, har igennem sin artikel anskueliggjort 

REFs mange arbejdsområder. 

Lars Hole, der er 39 år, bor på Fyn i 

Odense med sin familie, er uddannet kort 

– og landmålingstekniker i 1995, har arbejdet 

med entreprenørarbejde i Berlin og 

på Storebælthøjbroen, sænketunnel under 

Øresund og et vejprojekt i Afrika. Lars 

hole har siden 1. september 1998 været 

ansat ved KMS og i et par år arbejdet med 

nivellementsholdet. 

I sin nuværende stilling som administrator 

og udvikler på den historiske fi ks- 

12 

punktsdatabase, er der en række opgaver 

i tilgift, såsom projektleder på GIS i REF, 

ledelse og deltagelse i diverse opmålingsopgaver 

som f.eks. i Nordsøen for Mærsk, 

internationale GPS kampagner og diverse 

nivellementsopgaver. 

Alt dette vil Lars Hole berette om i det 

efterfølgende. 

Strukturen i området 

Referencenetområdet er et forholdsvis lille 

område i KMS hvis man ser på antallet af 

ansatte. Vi er 21 på kontoret i København og 

11 i ”marken”; men ser man på omfanget af 

arbejdsopgaver, er REF et stort område. 

Områdets opdeling 

- 3 teams: Team Terrestisk måling, Team 

Fikspunktregister og Team GNSS og Geodæsi. 

- 2 stabsfunktioner: Fikspunktdatabasen og 

salg af kontraktmæssige ydelser. 

- Ledelsesopgaver, økonomi mv. er områdechefens 

ansvar, mens områdechefens 

stedfortræder er en væsentlig støtte i disse 

funktioner. 

Lars Hole 

Opmåling i gaslysets skær! 

Arbejdsområder for Team Terrestisk måling 

Nivellementsopgaver i hovednettene (myndighedsopgave) 

og detailnettene (betalingsdel). 

- Sikring af vandstandsmåleres tilknytning 

til referencenettet (og vise versa) ved nivellement. 

- Revision af de fysiske fi kspunkter. 

- Sikring af højdereferencen. 

Arbejdsområder for Team Fikspunktregister 

- Beregning, dokumentation og formidling. 

- Kundebetjening og arkiv. 

- Anvendelse af nationale referencesystemer 

ved matrikulære arbejder. 

- Myndighedsopgaver. 

- Sikre aktualitet i skitser og digitalisering 

heraf. 

Arbejdsområder for Team GNSS og Geodæsi 

- Geodætisk udvikling og rådgivning. 

- Nationale referencesystemer og referencerammer 

i samarbejde med DRC. 

- Permanente GPS stationer drift og udvikling 

i samarbejde med DRC og private 

tjenester. 

- Nordiske samarbejder om referencenet i 

NKG og Sekretariat for Rådet. 

fortsættes.. 



Alle Teams og stabsfunktioner beskæftiger 

landmålingsteknikere. 

Personalesammensætningen i REF er ganske 

varieret. Herunder ses fordelingen på 

faggrupper: 

Målemedhjælpere (SID) 6 

Kort og Landmålingsteknikere 8 

Ingeniører 3 

Landinspektører 5 

Geodæter/geofysikere 6 

Kontoransatte(HK) 2 

Matematikere 1 

Den historiske fi kspunktsdatabase 

Den historiske fi kspunktsdatabase indeholder 

oplysninger til punkter med målinger/ 

observationer helt tilbage til sidste halvdel 

14 

Traditionelle nivelleringsinstrumenter 

anvendes stadig. 

af 1800-tallet og udgør grundlaget for beregninger 

af vertikalreferencer og triangulationer, 

desuden er den omdrejningspunktet 

for meget af det daglige arbejde i REF. Databasen 

og dens indhold er løbende under 

udvikling og har gennem de sidste mange år 

tilpasset sig især GPS-opmåling. 

Fikspunktsoplysningerne stilles til rådighed 

for off entligheden via web-applikationen 

Valdemar. For øjeblikket arbejdes der på at 

gøre fi kspunktsoplysningerne tilgængelige 

via webservices. Det vil sige at de vil kunne 

hentes på KMS´s kortforsyning sammen 

med andre data som KMS udbyder, såsom 

matrikeloplysninger, kortbaggrunde og 

andet. 

Referencenettene 

RefDk er 1. ordensnettet og består af 98 

punkter og som er det grundlæggende net i 

s34 og euref89. 

Ti-km-net er et net med en indbyrdes afstand 

mellem punkterne på ca. 10 km, det 

er tilpasset GPS målinger. 719 stk. 

5d-net er punkter i nærheden af punktgrupper 

(meget stabile koter), tilpasset GPS 

måling. 

De 5 dimensioner i punkterne er: En 

x- og en y-koordinat, en kote, en ellipsoidehøjde 

og en acceleration. Accelerationen 

skyldes, at den kontinentalplade Danmark 

befi nder sig på, bevæger sig mod Sibirien, 

mellem 2 og 3 cm om året. Denne bevægelse 

har man valgt at ”låse fast” i 1989 niveau 

ETRS89/euref89 for ikke at få en ny position 

til punktet hvert år. 

Højdenettet: Nivellementspunkter fordelt 

i hele landet med høj koncentration i 

bebyggede områder. Nettet bliver til stadighed 

udbygget og består hovedsageligt 

af nivellementsbolte indmuret i sokler på 

bygninger. 

Permanente GPS stationer: Der fi ndes 7 

GPS stationer fordelt i hele landet, som 

samler data ind året rundt, disse data bruges 

som grundlag ved større GPS kampagner, 

kontrol af private GPS-tjenester m.m. Desuden 

fi ndes et antal permanente stationer 

på Grønland. 

Der ud over fi ndes der en stor mængde 

GI-punkter (plan koordinat og evt. kote) 

og en endnu større mængde MV punkter 

(hovedsagelig til matrikulære formål), 

hjælpepunkter, teknikpunkter, militære 

punkter m.m. 

Opmåling 

Opmålingsopgaverne foregår i hele kongeriget 

og det vil sige, at vi har opmålingskampagner 

på Grønland og Færøerne, i 

Nordsøen og selvfølgelig resten af DK. For 

nylig har vi været i Qatar og måle på Mærsks 

olieproduktion i den Persiske golf. 

De store landsdækkende opmålingskampagner, 

som førhen var meget personalekrævende, 

kan nu udføres at 2-4 opmålere med 

GPS, men på trods af at vi i Danmark har en 

rigtig god geoide, som jo er grundlaget for at 

omregne ellipsoidehøjder til koter, kan højdebestemmelse 

med GPS ikke hamle op med 

præcisionen i det geometriske nivellement. 

Derfor har REF året rundt to opmålingshold 

kørende rundt i Danmark udelukkende til at 

vedligeholde og udbygge højdenettet. 


Desuden udfører de en række specialopgaver 

for bl.a. vejdirektoratet, DMI, KDI, 

Mærsk og mange fl ere. 

I det hele taget har der været en stor ændring 

af rutiner, arbejdsgange og struktur i 

REF efterhånden som opmåling med GPS er 

blevet mere og mere udbredt. Internationalt 

samarbejde er blevet mere udbredt, samarbejdet 

med forskere fra Dansk Rumcenter 

er blevet tættere, database og udjævningssystemer/transformationssystemer 

tilpasses. 

Produktionen, beregninge/kontrol 

I REF foregår al beregning og kontrol af 

data i et UNIX miljø. Her køres og udvikles 

diverse C-programmer og perlscripts, til 

data ind- og ud- af databasen, udjævninger, 

beregninger og transformationer. 

Vi har en del aftaler om leverancer ud 

af huset. Der leveres data og kortmateriale 

til diverse externe og interne kunder. I den 

forbindelse er vi netop ved at taget et nyt GIS 

værktøj i brug. Det vil sætte os i stand til at 

udveksle digitale formater med kunder og 

samarbejdspartnere. Desuden giver det nye 

muligheder for analyser på data og mange 

nye kortbaggrunde. 

I Referencenetsområdet skelnes der ikke 

meget mellem titler/uddannelse i det daglige 

arbejde. Alle bidrager med de kompetencer 

de nu engang har, og dermed er der rig 

1. ordenspunkters fordeling 

i Danmark. 

mulighed for at få varierende og spændende 

arbejdsopgaver og stort ansvar. 

Der er opgaver, som kræver viden inden 

for traditionel landmåling; men samtidig er 

det vigtigt at være fremme i forreste række 

med udviklingen af ny teknik og nye metoder. 

Det er vigtigt, at vi selv benytter de 

nyeste metoder og teknikker, eller i hvert 

fald har viden om disse, og derfor påtager 

vi os opmålingsopgaver i konkurrence med 

det private erhvervsliv, for på den måde at 

holde os opdaterede med udviklingen. 

Af igangværende større opgaver kan nævnes: 

Ny netpolitik for Færøerne, Ny højdemodel, 

Femarnforbindelsen, System2000 

og norm for RTK-tjenester. 

En sidste ting at tilføje er, at det næste 

emne vil være register med fokus på E- 

Tinglysning. 

Lars Hole 

Målebil til trigonometrisk nivellement. 


Landinspektørernes tidsskrifter 

formidling og information 


Landinspektørernes tidsskrifter henholdsvis 

Landinspektøren og Landinspektørernes 

meddelelsesblad undergår store forandringer 

i disse tider. I ”Landinspektøren” nr. 1, 

januar 2008 i lederen redegjorde ansvarshavende 

redaktør Asger Sonne Kristensen for 

de fremtidige planer, som Ddl’s bestyrelse 

havde vedtaget omkring ny en informationsstrategi, 

bl.a. ved i det væsentlige at gå over 

til digital formidling i den allernærmeste 

fremtid. Man henviser til den udvikling, 

som fagmagasiner i almindelighed undergår 

i disse år, hvor en stor del af formidlingen i 

dag foregår elektronisk. 

Ifølge planen/konceptet oplyser ask (Asger 

Sonne Kristensen), at det er meningen 

at et nyt fagmagasin, ”Landinspektøren”, 

skal udkomme 6 gange o m året, omkring 

den 15. i alle de lige måneder. Det vil på 

nogen punkter erstatte noget af stoff et fra 

meddelelsesbladet, men dog være meget 

ændret. Fremstillingen er digital, men til 

beroligelse for nogen kunne man måske 

tilføje, vil det også udkomme analogt. Det 

nye blad henvender sig først og fremmest til 

alle i Ddl; men herudover i øvrigt til alle, der 

interesserer sig for kortlægning, ejendomsretslige 

forhold, byplanlægning, arealforvaltning 

og geografi ske informationssystemer. 

Størsteparten af stoff et, 60-80%, vil være 

16 

journalistisk bearbejdet, medens resten vil 

være traditionelle artikler, notitser, nyheder 

m.v.. Udover den professionelle journalistiske 

bistand arbejder man på at få et 

hold ”meddelere” på 20 - 30 personer, der 

hver får sit ansvarsområde med reference til 

redaktionsudvalget, der i øvrigt fortsætter 

stort set uændret. 

Parallelt med lanceringen af det nye fagmagasin 

”Landinspektøren” arbejdes der på at 

få et nyt rent elektronisk tidsskrift startet 

op. Det vil være et fagblad for Kortlægning 

og arealforvaltning, og er tænkt som 

et videnskabeligt anerkendt tidsskrift og 

bliver ligeledes i sin grundform ren digitalt. 

Det vil rent fysisk være tilknyttet AAU, og 

derfor bl.a. være basis for publicering af 

forskningsresultater m.m og dermed være 

AAU-forskernes snitfl ade til omverden, som 

ask udtrykker det. 

Endelig er der selvsagt en videreudvikling af 

Ddl’s hjemmeside, som IDA er inddraget i, 

og som får et vældig facelift 

At Ddl har hyret professionel hjælp til at 

forestå formidlingen fremover sker i en 

erkendelse af, som man ( Ddl) siger, at skal 

budskaberne skal ud, skal det gøres professionelt. 

Påskønnelse fra lærere til elev 

I den forbindelse vil jeg lige nævne et indslag 

fra TV avisens deadline kl. 17 den 22. maj 

2008, hvor Stig Ørskov redaktør på Politiken 

i forbindelse med fremtidens formidling 

kom med følgende kommentar: ”at om en 

10-20 år er det trykte medie udfaset, men det 

forudsætter, at grundsubstansen i netmediet 

er i orden, ellers går det ikke”. 

I enhver organisation eller forening, det være 

sig faglig eller andet, har medlemmerne et 

legitimt krav på information i en eller anden 

form, der gerne skulle tilgodese det naturlige 

behov, der måtte være for den enkelte i at 

være orienteret i den politik og de mål, som 

den pågælden organisation har. Det kan være 

vanskeligt i en tid, hvor tingene går stærkt for 

ikke at sig meget stærkt. Ddl har med deres 

reorganisering af informationsstruktur taget 

et kraftspring ind i den ”Fagre nye verden”, 

som man efter planen søsættes i forbindelse 

med generalforsamlingen i september 2008. 

Hvor om alting er, så er det, som redaktøren 

(ask) udtrykker det, defi nitivt slut for de to 

agtværdige og fl otte tidsskrifter ”Landinspektøren” 

(det gamle tidsskrift) og Landinspektørernes 

Meddelelsesblad. De er udfaset, 

som man siger. Så der er kun at sige held og 

lykke med den nye informationensfremtid. 

Michael Chylenski udenfor hovedindgangen 

til VIA University 

College. Michael fremviser her 

efter translokationshøjtideligheden 

hædersgaven, et gammelt 

nivellerinstrument. Gaven er fra 

lærerne, som påskønnelse for fl id 

og engagement. Det er Michael 

bagerst! 


Spectra Precision præsenterer Robust 

Data Collector og ny feltsoftware til deres 

optiske systemer og GPS-opmålingssystemer 

WESTMINSTER, Co, 27. maj, 2008 - 

- Spectra Precision præsenterede i dag 

udvidelsen med at Spectra Precision® 

Nomad data collector kører med den 

nye Field Surveyor 2.0 feltsoftware til 

FOCUS® 10 totalstationer og EPOCH® 

25 GPS-systemer. Den robuste data collector 

og den nye feltsoftware giver forøget 

funktionalitet til opmålingsprogrammer, 

inklusive topografisk dataindsamling, 

afsætning og layout, grænsedragnings- 

og matrikel-programmer og omfattende 

COGO og vejopmålingsrutiner. 

“Introduktionen af den nye Spectra 

Precision Field Surveyor 2.0 feltsoftware 

i kombination med den nye Nomad data 

collector er et nyt betydningsfuldt skridt 

til at levere omfattende løsninger, der opfylder 

vores kunders behov,” sagde Frank 

Dorenkamp, business area manager for 

Spectra Precision mærket. “Den funktionsrige 

feltsoftware tilbyder for et stort 

udvalg af opmålingsanvendelser betydeligt 

forøget funktionalitet i forhold til tidligere 

softwareversioner”. 

Nomad er et af de kraftigste og mest 

avancerede dataindsamlingsinstrumenter, 

som kan erhverves i dag. Nomad leveres 

som standard med en 806 MHz processor, 

128 MB arbejdshukommelse og integreret 

Bluetooth teknologi. Desuden omfatter 

den en integreret navigationsmodtager til 

Global Positioning System (GPS) systemet 

og 802.11g (WiFi). 

Med Spectra Precision Nomad data 

collector kan landmålere udbytte fordelene 

ved Nomad’s Secure Digital (SDIO) kortpladser 

og USB-vært og klient-funktion, 

der gør det muligt at tilføje fl ere enhver, 

såsom SD-hukommelseskort. Udover dens 

indbyggede standardfunktioner og valgfrie 

konfi gurationer tilbyder Nomad data collector 

den bedst tænkelige ydelse med et 

genopladeligt lithium-ionbatteri på 5200 

mAh, 1 GB Flash-hukommelse og en fuld- 

VGA berøringsskærm, der også kan ses i 

dagslys. Batteriet giver landmålere aktiv 

brug i 15 timer eller mere uden genopladning. 

Nomad-enhedens fuld-VGA display 

er skarpt og klart i solskin, og viser kort og 

andre grafi k-intensive fi ler mere detaljeret 

end et typisk QVGA-display. Den leveres 

desuden med Windows Mobile® 6, den 

seneste version af Microsofts operativsystem 

for mobile enheder. 

Nomad-serien opfylder MIL-STD-810Fstandarderne 

for fald, vibrationer og ekstreme 

temperaturer. Den leveres desuden 

med en IP67-klassifi cering, hvilket betyder 

at den er fuldstændigt forseglet imod støv 

og kan klare neddypning i op til en meter 

vand. Nomad-enheden, som kun vejer 595 

gram, har en facon, der passer komfortabelt 

i brugerens hånd. 

Både den nye Nomad og eksisterende 

Spectra Precision Recon® dataindsamlingsenheder 

bruger den nye fuld-funktions 

Spectra Precision Field Surveyor 

2.0 feltsoftware Softwaren giver forøget 

funktionalitet til opmålingsaktiviteter i 

enten en Standard eller Avanceret alternativ. 

Standard-progammets funktioner er 

specielt beregnet til et bredt spektrum af 

opmålingsbehov inklusive dataindsamling 

for topografi sk punkt, funktion og beskrivelse, 

afsætning af punkter, linjer, kurver 

og spiraler, beregning i felten af koordinat-geometri 

såsom arealer, skæringer 

og inverser, avancerede ekstrafunktioner 

inklusive digitale terrænmodeller, understøttelse 

af digital nivellering og en kraftfuld 

vejopmålingspakke til indretning af 

afsætninger og udførelse af tværsnit. 

Spectra Precision EPOCH 25 GPSsystem 

EPOCH 25-systemet giver landmålere er 

robust, multi-funktions modulsystem. 

Systemet giver hurtige og pålidelige initialiseringer, 

som resulterer i højkvalitets 

RTK og statiske resultater. Det kompakte 

og lette EPOCH 25-system, som er konstrueret 

til barske opmålingsbetingelser, 

klarer ekstreme temperaturer, snavs og 

vand. Tilbage på kontoret kan landmålere 

udnytte det brugervenlige Spectra Precision 

kontorprogram til efterbehandling og 

kvalitetskontrol. 

Dette multifunktions opmålingsværktøj er 

blevet designet til at opfylde landmålernes 

daglige behov. EPOCH 25-systemet 

omfatter en Spectra Precision EPOCH 25 

L1/L2 GPS basemodtager; en Spectra 

Precision EPOCH 25 L1/L2 GPS rover 

inklusive internt trådløst modem og batteri. 

Feltsoftwaren er beregnet til at kunne 

anvendes med de opmålings-programmer, 

der er specifi kke for en geografi sk region, 

der kører på enten Recon® eller Nomad 

data collector. 

Spectra Precision FOCUS 10 totalstation 

serie 

Spectra Precision’s FOCUS 10 totalstation 

serie omfatter optiske totalstationer, som 

er hurtige, pålidelige og præcise. FOCUS 

10 er en serie af servomotordrevne totalstationmodeller 

med tre vinkelnøjagtigheder. 

Servomotor, Autolock eller Robotic 

modeller er tilgængelige, hver med 

nøjagtighedsalternativerne 1.5”, 3” eller 

5”. Med Autolock-alternativet kan landmålere 

fokusere på den viste information. 

Autolock sporingsteknologien eliminerer 

behovet for at se igennem teleskopet, 

og der kræves ingen fi njusteringer for at 

fokusere på prismet. 

Robotic FOCUS 10 totalstation giver 

trådløs kommunikation imellem stangen 

og instrumentet. Dette driver og styrer 

målingerne fuldstændigt på stangen. Med 

en FOCUS 10 Robotic totalstation kan 

optiske opmålinger udføres med kun én 

operatør, igen styret af enten Recon eller 

Nomad data collector. 

Tilgængelighed 

Nomad data collector og Field Surveyor 2.0 

feltsoftwaren forventes at kunne erhverves 

i juni via det globale Spectra Precision 

forhandlernetværk. Yderligere oplysninger, 

besøg: mailto:www.spectraprecision.com 

eller e-mail: sales@spectraprecison.com. 

I USA og Canada vil Spectra Precision 

produktprogrammet være tilgængeligt 

hos udvalgte Tripod Data Systems (TDS) 

forhandlere. For yderligere information 

bedes du rette forespørgsel pr. e-mail til: 

sales@tdsway.com eller ring til TDS på 

541-753-9322. 

Om mærket Spectra Precision 

Spectra Precision har længe været et 

etableret mærke, som leverer kvalitetsprodukter. 

Med tanke på de specifi kke behov hos 

det konventionelle opmålingsmarked tilbyder 

Spectra Precision-mærket et komplet 

produktprogram, inklusive GPS-systemer, 

optiske totalstationer og dataindsamlingshardware, 

samt kontorprogrammer til 

brug såvel i felten som på kontoret. 

Spectra Precision opmålingsudstyr er 

et økonomisk valg, der udnytter etableret 

teknologi til opnåelse af optimal 

effektivitet. Med bekvemmelighed og 

pålidelighed som grundlaget for mærket 

Spectra Precision er det et ideelt valg til at 

opnå værdi for pengene. Mærket Spectra 

Precision bakkes op af en stærk teknisk 

support, som landmålere forventer af et 

kvalitetsnavn inden for opmåling. 

Spectra Precision, der er designet til 

at opfylde landmåleres behov over hele 

verden, leverer præcision og pålidelighed 

til en pris, der er til at betale. 


Målerudstyr udsat for lidt af hvert 

Det minder mest af alt om en forvokset 

teltvogn for Storm P-entusiaster, men 

rummer i realiteten noget af Kort & Matrikelstyrelsens 

mest effektive opmålingsudstyr. 

Og Topcons GPT-3002N totalstation 

leverer de afgørende data. 

Da den gamle Topcon GTS-4 station 

for et par år siden måtte give op, var det 

efter næsten 15 års tro tjeneste og hårdt 

arbejde for Kort & Matrikelstyrelsen. I dag 

sidder der en Topcon GPT-3002N totalstation 

på ladet af de gul-orange målervogne, 

når de begiver sig ud i selv de mindste 

afkroge af landet. 

-Vi har været meget tilfredse med 

instrumenterne, både de gamle GTS-4 og 

de nye GPT-3002N, som har levet fuldt op 

til vores forventninger. De holder deres 

præcision på trods af den til tider hårde 

medfart, som materiellet ikke kan undgå 

at få, når vi kører rundt i det meste af 

landet. På veje, marker og alle steder, 

hvor bilerne kan komme frem, forklarer 

Palle Nielsen, der er opmålingsleder hos 

Kort & Matrikelstyrelsen. 

Det er nu mere end 15 år siden, at Palle 

Nielsen var med til at udvikle og afprøve 

de opmålingsvogne, som selv efter alle 

disse år er den mest effektive måde at 

gøre arbejdet på. I dag råder hans afdeling 

over i alt fi re opmålingsvogne, som kører 

parvis. 

-Vi konstruerede dengang to specielle 

opmålingsbiler baseret på en pickup i 

personvognstørrelse, og det skulle hurtigt 

vise sig, at den nye måde at opmåle på var 

særdeles tidsbesparende. Når man bruger 

denne opmålingsmetode til fods, betyder 

det at instrumenter og stativ pakkes ned 

efter hver opstilling, og stilles op igen 

18 

ved næste. Vi pakker det 

hele op om morgenen, og 

efter en arbejdsdag pakkes 

det ned igen til fyraften. 

På en arbejdsdag har vi 

typisk 75-100 opstillinger, 

og det er selvfølgelig slet 

ikke muligt hvis man bruger 

metoden til fods, der 

vil det meste af tiden gå 

med at pakke op og ned, 

og fl ytte sig fra den ene 

opstilling til den næste, 

forklarer Palle Nielsen, 

der har arbejdet for Kort & 

Matrikelstyrelsen i næsten 

25 år. 

Hårde belastninger intet 

problem 

Selve instrumentet er 

monteret på et stativ, som 

er tilkoblet en hæve/sænke 

anordning på ladet af 

pickuppen, så landmåleren 

hurtigt og problemfrit 

kan sænke stativet med 

måleinstrumentet ned på 

terræn gennem tre huller i 

ladet. Stativet står uafhængigt af bilen under 

opmålingen, og efter afsluttet måling 

hæves stativ og instrument, mens turen 

går til næste opmålings location. 

Man kan dog ikke fremstille virkelige 

præcisionsmålinger på denne måde, men 

kvaliteten overholder ifølge Palle Nielsen 

fi nt de krav, der stilles til de aktuelle opgaver. 

-Det betyder, at vi uden problemer kan 

garantere koter bedre end 1 cm på vores 

fi kspunkter. 

-Fra starten lå det klart, 

at instrumenterne ville 

blive hårdt belastet, 

specielt nå vi kører på 

ikke asfalterede veje. 

Derfor var vi alle meget 

spændte på de første 

testmålinger. Men Topcons 

udstyr klarede også 

dengang strabadserne. 

Vores krav til instrumentet 

var, at der skulle være 

display på begge sider 

af instrumentet, og at 

der skulle kunne tilsluttes 

datatransmission og 

en bærbare computer 

direkte til målerudstyret, 

så vi kunne foretage de 

nødvendige kontrolberegninger 

på stedet via 

et computerprogram. Og 

med de krav var udvalget 

ikke så stort i starten af 

halvfemserne, og valget 

faldt på Topcons GTS-4, 

husker Palle Nielsen. 

Men også da de på det tidspunkt udslidte 

GTS-4-stationer for et par år siden 

skulle udskiftes, var det stadig Topcons 

produkter, der blev valgt. 

-Instrumenterne er blevet sendt til 

stort service hvert andet år, og vi har kun 

haft ganske få reparationer på dem. De 

bliver virkelig brugt i hverdagen, mellem 

30-35 timer om ugen, og er i marken fra 

omkring 1. marts og frem til omkring 1. 

december, bortset fra tre ugers sommerferie. 

Så du kan nok forestille dig, at det 

er grej, vi stiller store krav til, siger Palle 

Nielsen. 

Serviceeftersyn gør forskellen 

Hos ToppTOPO i Slangerup, der senest 

har serviceres Kort & Matrikelstyrelsens 

totalstationer, er Thomas Panduro ikke 

overrasket over, at de GTS-4-modeller i 

så mange år klarede opgaven uden nævneværdige 

problemer. 

-Grej som dette er jo bygget til at holde 

mange år – i hvert fald hvis man sørger for 

en løbende servicering og vedligeholdelse. 

På den måde sikrer du også, at udstyret 

konstant holdes opdateret og dermed sikrer 

brugerne at det fungerer optimalt og 

efter hensigten. I længden er det helt klart 

den billigste løsning for kunden, pointerer 

Thomas Panduro. 


grafit-werbeagentur.de 

IS Imaging Station 

Banegraven 2 · 3550 Slangerup 

Tlf.: 47 199 299 · E-Mail: info@topptopo.com 

- Digital imaging teknologi 

- iCONTROL WiFi fjernkontrol 

- 2000 meter uden reflektor 

- iSCAN ”Feature Detection” 

- ImageMaster 3D modellering 

IS Imaging Station 

Kun fra Topcon, pionere inden 

for digital foto opmåling. 

www.topptopo.dk 


Afs: Af 

KLFF 

Tinglevgade levggade 

1, 

8000 Århus sC. 

C. 

Trimble S6, S8 og VX 

- tre effektive totalstationer med spændende finesser 

Alle fås med servo, autolock og som robot. 

Desuden med de unikke features: MagDrive, SurePoint, MultiTrack og GeoLock. 

S6 - den suveræne all-rounder med DR, 1”, 2”, 3” eller 5”. 

S8 - nyt præcisionsinstrument udviklet med tunnel- og monitoreringsarbejde for øje. 

VX - Spatial Station med indbygget skanner og video. 

OBS: Se det nye kursusprogram på www.geoteam.dk 

Kurser i brug af GPS og totalstation samt 

Trimble Geomatics Office. 

20 

Nyt Multitrack-prisme 

med dioder der sikrer lås på prismet 

og intet andet reflekterende! 

Målebladet NR3/08 

Sag: 0600110.4 

GEOTEAM A/S • Energivej 34, 2750 Ballerup • www.geoteam.dk • Telefon: 7733 2233 • e-mail: info@geoteam.dk 

B

Målebladet NR3/08 - Kort og Landmålingsteknikernes Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?