Projekt Rapport (pdf) - CSV - Svendborg kommune

Bilag 8: Praktikevaluering og teorien bag
Generelt gennemføres praktikevalueringer på CSV SydØstfyn primært med afsæt i følgende
tre teoretiske/metodiske rammer:
1. De fire rettetheder
Den amerikanske psykoanalytiker Heinz Kohut har beskrevet en teoridannelse om selvet,
som Jan Tønnesvang (2001) har bearbejdet til det, vi i dag kender som de fire rettetheder
eller kerneområder i selvet – selvpsykologien. Følgende er grundantagelser i selvpsykologien
som beskrevet af Jan Tønnesvang:
- Kernen i tilværelsesprojektet er rettetheden mod rettetheden
- Vi har noget for med vores liv og er som sådan rettet mod den fremtid, der er vores
- Vi er som medspillende modspillere hinandens selvobjekter.
I forbindelse med en generel didaktisk/pædagogisk forholden sig til den unge, drejer det
sig altså dels om, hvordan man ”møder” den unge (som medspillende modspiller), og dels
om at have øje for den unges egen aktuelle rettethed – hvad har den unge for med sit liv
lige nu? (lærerens/hjælperens rettethed mod den unges rettethed), samt om den unges
egen rettethed mod sin rettethed - selvrefleksionen).
Tønnesvang definerer selvet som følger: Selvet er ”…ikke først og fremmest noget man
har. Selvet er noget, man gør, og noget man er. Og at dette noget, som man gør og er ( i
takt med udviklingen i de kognitive kapaciteter), bliver i stand til at tage sig selv som genstand
for refleksion og således kan anskues, som noget, man har – nemlig som en genstand-for-refleksionen
– ændrer ikke på det faktum, at dette noget i realiteten er noget man
gør og er”.
Tønnesvang har på baggrund af Kohuts teori beskrevet selvets grundkonstituenter som
fire kerneområder eller rettetheder i selvet, der har brug for psykologisk ilt fra tilgængelige
selvobjekter:
Rettetheden mod selvhævdelse og selvfremstilling – se mig og anerkend mig som den, jeg er. Selvobjektet
er her empatisk spejlende.
Rettetheden mod betydningsdannelse – vis mig, hvem jeg kan blive, at finde mening og retning i sammenhæng
med andre. Her er der tale om idealiserende spejling og betydningsbærende selvobjekter.
Rettetheden mod samhørighed – lad mig være lige som dig, det fælles tredje, følelsen af fællesskab. Selvobjektet
vil i denne forbindelse være samhørighedsskabende, mens spejlingen vil være gensidig.
Rettetheden mod mestring – at stræbe efter at beherske og deltage i den sociale og personlige verden, at
mestre sin tilværelse og at blive udfordret i sine kompetencer. At kunne vurdere – refleksivt og selvrefleksivt
– sine faglige kompetencer, evner, talenter, færdigheder og læringsstrategier med henblik på at kunne
mestre nye opgaver. Selvobjektdimensionen er indenfor denne rettethed den medspillende modspiller, der
spejler selvet udfordrende.
Langt størsteparten af de unge på CSV SydØstfyn er meget konkret tænkende. Det vil
sige, at når de skal arbejde med evaluering af deres praktik, så drejer det sig for medarbejderne
om at støtte bevægelsen fra den konkrete tænkning til det refleksive - fra at
”tænke på” til at ”tænke om”. I forbindelse med evaluering af de unges arbejdspraktikker,
CSV-Sydøstfyn og Konsulentfirmaet JJ-Kompetence 71