Projekt Rapport (pdf) - CSV - Svendborg kommune

de: Lærerens bevidsthed om eget ståsted og evne til at ”skifte position” og betragte verden
ud fra elevens perspektiv (eller intelligens) samt evnen til at ”fastholde lederskabet” og
”være autentisk i kontakten” er afgørende for et godt resultat. Omvendt er den gensidige
værdsættelse og anerkendelse i sig selv grundlæggende forudsætninger for, at der kan
skabes plads til at udvikle frugtbare relationer i undervisningens samvær og dermed muliggøre
individuelle læringsformer.
Med den anerkendende tilgang på CSV SydØstfyn styrkes de unges selvværd og ansvarsfølelse
ved, at der hele tiden lægges vægt på, at den unge jo egentlig godt kan rigtig mange
ting. For nogles vedkommende har der været en tendens til, at dele af deres liv har været
styret af alle mulige andre end dem selv, hvilket ikke ligefrem har været befordrende for
deres selvstændighed eller selvværd. Man kan tale om ”misforstået omsorg”, der til tider
næsten kan gøre mere skade end gavn, fordi det kan anspore til hjælpeløshed. Her lægger
CSV SydSøstfyn stor vægt på ikke at give de unge anvisninger på, hvad de skal gøre,
men snarere stille dem spørgsmål, hvor de selv bliver nødt til at finde svaret og beslutte
sig for, hvordan de vil handle. Målet er at ruste de unge til at tage deres liv i egne hænder.
De får at vide, at ”Det er dit liv, og du har selv ansvar for, hvordan det skal udvikle sig. Dit
afsæt er alle de mange ting, du kan!”.
Erfaringerne viser tydeligt, at de unge vokser med opgaven. Når de starter på CSV Syd-
Østfyn, kan de som oftest fortælle meget om, hvad de ikke kan, men bliver de spurgt om,
hvad de er rigtig dygtige til, kan det knibe lidt. Når de derimod forlader CSV SydØstfyn er
det tydeligt, at de både kan fortælle om og vise, hvad de duer til. Det giver dem stolthed og
motivation til at blive ved med at udvikle sig.
Anerkendelse og selverkendelse
Når nye unge starter på CSV Erhverv, er der især fokus på at udvikle deres selverkendelse
og støtte dem til en accept af den virkelighed, der nu engang er deres. Forudsætningen
for, at de kan udvikle sig og ”vælge og handle ud fra egne forudsætninger” er, at de også
kan ”erkende” de vanskeligheder, de måtte have, og de kompetencer, de skal udvikle for
at nå deres mål. Selv om det primære fokus til enhver tid er på de kompetencer, de har -
og på anerkendelsen af dem, er det vigtigt, at de også erkender deres fysiske begrænsninger
eller vilkår. F.eks. være i stand til at konstatere, at ”Jeg har en hjerneskade, og derfor
kan jeg ikke læse og skrive”. Først når den unge kan erkende det, er det muligt at
handle derefter. Naturlige overlevelsesmekanismer er ofte trådt i kraft i form af kontekstafhængige
fortolkninger, som fortrængninger eller omformuleringer af problemet som f.eks.:
”Jeg er ordblind” (som er en mere alment accepteret ”svaghed” end en hjerneskade). En
sådan omformulering hjælpes på vej henimod en erkendelse af det egentlige vilkår – dog
uden at fokus på det bliver så stort, at det overskygger handlemulighederne. Således balanceres
den pædagogiske tilgang hele tiden nøje mellem på den ene side at skabe erkendelse
i forhold til særlige vilkår, og på den anden side gennem den anerkendende tilgang
at bevare fokus på alt det, der går godt – en balance, som er en af de absolut mest
centrale udfordringer for medarbejderne på CSV SydØstfyn.
Resultatet af dette samspil mellem selverkendelse og anerkendelse skulle gerne være, at
den unge når til en afklaring – man kunne kalde det at blive i stand til at ”tilgive sig selv”
efter mange års nederlag eller ”få fred med sig selv” som den, man nu engang er. Når
først de kan det, har de et godt afsæt for udvikling.
CSV-Sydøstfyn og Konsulentfirmaet JJ-Kompetence 17