sommelier 4/2009 - Dansk sommelier Forening

More documents

Recommendations

Info

6 [siden sidst] SOMMELIER 4/2009 SOMMELIER 4/2009 [siden sidst] 7 Amarone: Ikke en dagligvin Maria Sabrina Tedeschi i København – eksportmarkederne skal holdes varme. Danskerne er blevet så glade for amarone, at de kaster sig over flaskerne uanset hvad. Hvis vinen er billig, er de ekstra glade. Og så bliver de selvfølgelig snydt, for god – og ikke mindst ægte – amarone er ikke en billig vin. Amarone drikkes når som helst og til hvad som helst. Forstå det, hvem som kan. Hvornår mon de mennesker, som fremstiller amarone, drikker den kraftige, alkoholrige vin? - Til rødt kød, til vildt, til skarp parmesanost, svarer Maria Sabrina Tedeschi – som helst lystrer bare Sabrina. - Og så drikker vi amarone solo efter en middag, tilføjer hun og nævner i samme åndedrag, at amarone også indgår i madlavningen, når der f.eks. står traditionelle veronesiske råvarer som hestekød eller æsel på menuen. Og at man selvfølgelig ikke drikker amarone hver dag. Dagligvinen er valpolicella. - Chokolade er også godt sammen med amarone, slutter hun. Eliteproducent Sabrina er på besøg hos sin danske importør, Vinens Verden, Agricola F.lli Tedeschi fremstiller omkring en halv mio. flasker om året – soave, valpolicella og amarone/recioto – og befinder sig i gruppen af eliteproducenter, der også tæller navne som Allegrini, Tommasi og Masi. Gruppen har stiftet sammenslutningen Famiglia Amarone med det formål at komme amaronesnyderiet til livs. Et resultat er indførelsen af en halsetiket, som skal bevise autenciteten, men det er nu tvivlsomt, om svindlere lader sig stoppe af denne let kopiérbare etiket. Tedeschi er et familiefirma med overhovedet Renzo og børnene Antonietta, Riccardo og Sabrina i spidsen. Eksportandelen er helt oppe på 85 procent, så Sabrina farer verden rundt for at holde markederne varme. I vinfremstillingen lægges der særlig vægt på syreniveauet, så friskheden bevares, og smagningen af en stribe vine bekræftede det fornuftige i den praksis. Hele seks amaroner var smagningens omdrejningspunkt, men det var også godt at smage den saftige og friske soave, Capitel Tenda, den behagelige valpolicella classico ripasso Capitel San Rocco og i særdeleshed La Fabriseria, der er en ”seriøs” valpolicella classico superiore. Flot, lækker, komplet vin med et højt indhold af tørstof og den karakteristiske mandelagtige bitterhed. Tedeschis basis-amarone er en slags videreudvikling af La Fabriseria og ifølge Sabrina ”meget bedre end tidligere.” Capitel Monte Olmi er Tedeschis top-amarone. Den blev smagt i årgangene 2004, 2001, 2000, 1999 og 1998 og præsenterede sig bedst i 2000 og 1999. Det er generelt heftige vine med næsten portvinsagtig tyngde, som til trods for deres høje alkoholindhold er ganske drikkelige. Hvilket jo sådan set er det risikable ved dem, hvis man ikke mener, at Sundhedsstyrelsen skal bestemme ens indtag af vin. Capitel Monte Fontana er den søde version af amarone, altså recioto. Den er dyr, og den er dejlig. J.A. Tre nye sommelierer Ved optagelsesprøven til Dansk Sommelier Forening, som blev afviklet på Hotel- og Restaurantskolen i Kødbyen, København, bestod tre af de 11 kandidater. Prøven bestod i 45 spørgsmål og blindsmagning af tre vine. De tre nye sommelierer er: Janni Horst Hansen, Restaurant La Cocotte, Glostrup. Jacob Christiansen, Restaurant Formel B, København. Kenneth Rimmer Sørensen, Munkebo Kro. SOMMELIER ønsker de tre tillykke og velkommen i D.S.F.
8 [siden sidst] SOMMELIER 4/2009 SOMMELIER 4/2009 [siden sidst] 9 Ny sexappeal til Bordeaux Bordeaux er gået lidt bag om dansen. Den erkendelse kommer fra Alexander Van Beck, som repræsenterede Château Giscours ved en sammenkomst på MASH i København under forsæde af Ib Bergkjær, Sigurd Müller Vinhandel. Tilstede var også repræsentanter for Château Talbot, Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande og Château Climens. Man skal jo ikke tænke mere end et par årtier tilbage for at huske helt andre tider for Bordeaux-vine i Danmark. Dengang ville det have været utænkeligt at høre den citerede, næsten ydmyge tilståelse. Men Frankrig sidder ikke længere på to tredjedele af det danske vinmarked, og Bordeaux er ikke længere det altdominerende hit, når danskerne køber vin. De tider er forbi, da alene navnet Bordeaux på etiketten kunne forlede forbrugerne til at tro, at der var kvalitet i flasken. Det er jo godt for alle parter. Konkurrencen mellem det prestigefyldte franske område og alverdens andre er blevet mere lige. I dag tæller det allermest, om forbrugeren synes, han/hun får vin for skillingerne. God vin til at betale Ifølge Alexander Van Beek er der behov for ”en ny sexappeal” til Bordeaux, så det går op for flere, at der er masser af god vin i området, som desuden er til at betale. - Vi har gennemgået en enorm teknisk udvikling, så det i dag ikke giver mening at tale om gode og dårlige årgange. I dag handler det om , at der fremstilles forskellig vin fra år til år – og selvfølgelig god og dårlig vin. - De fleste producenter holder et fornuftigt prisniveau, fortsatte han. - Også i 2005, som alle ville have. Vi på Giscours ønsker, at vores trofaste kunder, som aftager mindre hypede årgange, skal kunne betale en årgang som 2005. Det var et fåtal af slotte, som hævede deres priser med 100 procent. Sammenkomsten, som blev indledt med et glas Pol Roger Réserve brut, omfattede smag- Château Giscours i oktober. Vinene herfra skal være til at betale – også i de eftertragtede årgange. For fremtiden vil andelen af cabernet sauvignon blive øget i vinene fra Pichon-Lalande. ning af andenvinene fra de tre Médoc-slotte, 2006 Sirene de Giscours, 2007 Connetable de Talbot og 2006 Reserve de la Comtesse. Tre vine, som både er unge og drikkelige, om end Reserve de la Comtesse vil have godt af nogle flere år under proppen. Også deklassering Begrebet andenvin har ændret sig noget, siden det opstod. I dag er der ikke tale om andenrangs vine, men om yngre søskende til hovedvinene. Generelt er det vin fra yngre planter og fra cuvéer, som ikke skønnes egnede til hovedvinen. Derudover deklasserer slottene den vin, som hverken er egnet som første- eller andenvin, til appellationen Haut-Médoc. De tre rødvins-slotte præsenterede førstevinene i årgangene 2006 og 2004, og det affødte selvfølgelig en omtale af især 2006 som årgangen, der fulgte efter 2005 og følgelig er lidt upåagtet. Noget tilsvarende skete med 2001, og både 06 og 01 er ganske dejlige vine, som ikke fortjener at blive glemt. - 2006 er for dem, der kan lide bordeauxvin, som det blev sagt. 2007 er det, man plejer at kalde en kommerciel årgang. Meget i stil med 1997. Vinene er hurtigt udviklede og følgelig perfekte til restaurantverdenen. Fabienne Durou fra Pichon- Lalande kunne i øvrigt fortælle, at der i fremtiden vil blive brugt mere cabernet sauvignon i slottets vine. - Det vil give dem nyt liv, men ændringen vil ikke være stor, som hun formulerede det. Pichon-Lalande blev i 2007 overtaget af champagnehuset Roederer, og May-Eliane de Lencquesaing rykkede ud. Den markante dame dyrker nu vin i Sydafrika og opholder sig derudover i dels Paris, dels Schweiz. Château Climens, repræsenteret ved unge Virginie Achou- Lepage, har en andenvin med navnet Cyprès de Climens, en let vin med figenagtig sødme. Den blev smagt i årgang 2005. Hovedvinen kom på bordet i årgangene 2002 – stort år for de søde vine – og 1996, og der var ganske stor forskel på de to. 2002: Fed, bleg og sødmefuld. 1996: Halvsød og solgylden. Det er nok nemmere at finde den sexappeal, Alexander Van Beek omtalte, i vinene fra Barsac og Sauternes end i Médoc's røde topvine. J.A. Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande ligger ud til landevejen vis-à-vis det andet store Pauillac-slot, Pichon Longueville med tilnavnet Baron. toppræstationer er hverdag for os 2002 Ferrari Perlé Bedste Mousserende Vin Penge & Privatøkonomi 2005 Chablis les Clos Smag&Behag 2004 Run Rig, Torbreck Niels Lillelund i JP Kyperen: ”Helt vild i årgang 2004” 2004 Cornas, Sabarotte 97 + Points JP Kyperen Smag&Behag 2002 Deutz Brut Vintage Smag&Behag 2004 Barolo Cru Cannubi 94 + Points i Jyllands-Posten 2006 Rolf Binder Halliwell Berlingske Tidende: ”Fejende flot australier, der går rent ind.” 2005 Viñedo Chadwick Vinbladet: ”Utrolig flot.” Berlingske Tidende 95 Points Vinbladet 1999 Champagne Deutz Cuvée William Rosé Jyllands-Posten: ”Noget nær det ultimative i sin genre.” Smag&Behag 96 Points i Jyllands-Posten 2007 Seresin Sauvignon Blanc Ugens Testvinder - i Berlingske Tidende 2005 Don Maximiano Founder’s Reserve Berlingske Tidende 95 Points www.vinforum.dk ODENSE tlf. 63128200 • KØBENHAVN tlf. 35424311 • vin@hjhansen.dk • www.hjhansen-vin.dk
Page 1 and 2: SOMMELIER MEDLEMSBLAD FOR DANSK SOM
Page 3: 4 SOMMELIER 4/2009 SOMMELIER 4/2009
Page 7 and 8: 14 12 [siden sidst] SOMMELIER 2/200
Page 9 and 10: 18 16 [fokus] SOMMELIER 2/2009 4/20
Page 11 and 12: 20 [fokus] SOMMELIER 4/2009 SOMMELI
Page 13 and 14: 26 24 [fokus] SOMMELIER 2/2009 4/20
Page 15 and 16: 28 [rejsebreve] SOMMELIER 4/2009 SO
Page 17 and 18: 34 32 [vinøst] SOMMELIER 2/2009 4/

sommelier 4/2009 - Dansk sommelier Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?