sommelier 4/2009 - Dansk sommelier Forening

24 22 [fokus] SOMMELIER 2/2009 4/2009 SOMMELIER 1/2009 4/2009 [fokus] 25 23
Verdens mærkeligste vindistrikt
På Athos-halvøen i det græske Makedonien
laver munkene fortræffelige vine
Af
ANKER TIEDEMANN
Kun mænd kan besøge verdens
mærkeligste vindistrikt.
Kvinder er forbudt adgang
– og slipper der alligevel
en kvinde ind, kommer hun
i fængsel. Det står der i et
dekret fra 1926. Hunhunde er
også strengt forbudt, ligeledes
hopper og høns. Til gengæld
vrimler det med katte.
Området er 60 km langt og
7-12 km bredt, i alt 335 kvadratkilometer,
altså en hel del
større end Langeland. Sydligst
ligger et bjerg på 2033
meters højde, og i landet op
mod bjerget har man lavet vin
siden 900-tallet.
Jeg er i munkestaten Athos
i det nordlige Grækenland,
hvor halvøen Halkidiki stikker
ud i Det Ægæiske Hav
som en hånd med tre fingre.
På den østlige finger bor de
græsk-ortodokse munke i 20
klostre, hvoraf flere er bygget
som middelalderlige borge.
Dertil kommer cirka 700 små
boliger med ret store indbyrdes
afstande. I flere af dem
lever der eremitter, nogle af
dem i huler. Resten er klipper
og vildnis. Og stilhed.
”Jomfru Marias Have”, kalder
munkene deres rige.
I dag lever der cirka 2000
munke og præster på halvøen,
hvortil kommer en hel del
håndværkere og arbejdere,
som i weekenden sejler hjem
til deres koner og børn inde i
det mindre hellige Grækenland.
Ingen adgang for
turister
Man (mænd) kan ikke uden
videre besøge dette utrolige
Munken Epifanios er ildsjælen bag munkenes lille vinhus, men til alt
det tekniske får han hjælp af en dygtig vinmager, der ikke er munk.
Foto: Anker Tiedemann.
og smukke land. Grænsen
mod resten af Grækenland
består af en kløft og en masse
pigtråd. Man må sejle med en
lille båd til en havn midt på
halvøen, men man kommer
kun med båden, hvis man
kan fremvise et visum, og det
skal man have søgt om i god
tid i forvejen. Og betale med
30 euro.
Munkene vil ikke have besøg
af turister, kun af fromme
pilgrimme; af anderledes troende
lukker de kun 10 personer
ind om dagen.
Jeg var heldig at være én af de
10 – og heldig at have kontakt
Halkidiki-halvøen skyder sig ned
i Ægæerhavet som en hånd med
tre fingre. Den østligste finger er
munkestaten Athos.
til broder Epifanios i det lille
kloster Ágios Eustátios. Her
ligger vinmarken Mylopotamos,
og her står den karismatiske
broder for klosterets
moderne vinhus, rådgivet af
professor Apostolos Matamis
og Bordeaux-konsulenten
Thanos Fakorelis.
Klosteret Ágios Eustátios er
en underafdeling – en ”celle”
– af halvøens ældste kloster,
Megistis Lavras, og de tidligste
dele af bygningerne blev
opført omkring år 970 af den
græskkatolske helgen Athanasios
af Athoniti, som også
plantede de første vinstokke
og oliventræer. På et vist tidspunkt
i Middelalderen producerede
vingården 60-80 ton
druer om året.
Under mit besøg boede jeg i
Ágios Eustátios-klosteret og
delte munkenes liv. Der var
fire af dem, og det er en tradition
i munkestaten, at klostrene
tager imod pilgrimme.
I et par af de klostre, jeg
besøgte rundt om på halvøen,
blev jeg spurgt, om jeg ville
spise med.
I klosteret blev jeg vækket
tidligt om morgenen og lyttede
til munkenes bønner og
sang i det lille kapel, mens
Solen stod op ude over havet
og kastede yderligere guld
over de mange ikoner.
Munkene lavede mad; de
stegte fisk og skænkede vin
og fortalte. En af dem, broder
Stratos, 84 år gammel, talte
dansk. Som kommunist var
han flygtet fra Grækenland
efter at siddet seks år i fængsel;
i Danmark havde han
arbejdet i 20 år på Det Kongelige
Bibliotek.
Vin siden 900-tallet
På marken Mylopotamos
har man dyrket druer siden
900-tallet. Igennem 1000 år
har der stået ry om vinen fra
denne mark, og siden 1992,
da man fornyede vindyrkningen,
har vinens verden igen
lagt mærke til munkenes lille
vinhus nede ved klippekysten.
I bogen ”The Wines of
Greece” giver Grækenlands
eneste master of wine, Konstantinos
Lazarakis, foretagendet
en hel begejstret side.
Munkene dyrker ikke bare
druer; de laver også vinene og
tapper dem, og i alt bliver det
til 80.000 flasker om året. Og
det er glimrende vine, hvoraf
en merlot to gange har hentet
guldmedalje i Bruxelles.
Af andre druer på de 50 hektarer
dyrker munkene cabernet
sauvignon, limnio, xynomavro,
agiogitiko, moscato
alexandria og roditis. Brændevinen
tsipouro destillerer
de også.
Munkene på Athos-halvøen
har haft en overordentlig stor
betydning for landets vin.
Siden 900-tallet har de store
klostre bevaret og videreført
den vinøse kultur med erfaringer
og teknik, mens resten
af Grækenland ofte stod i
flammer eller levede under
tyrkernes svøbe.
Konstantinos Lazarakis skriver,
at vinen på særlig vis var
vævet tæt ind i munkene liv.
Vinen var en vigtig aktivitet
og sandsynligvis den eneste
Metohdi-vinmarken i Chomitse
fotograferet en tidlig morgen.
I baggrunden et kloster. Foto:
Tsantalis.
Vingården Mylopotamos ligger i et underskønt landskab ned til
Middelhavet. I baggrunden ses det hellige bjerg, Athos. Foto: Anker
Tiedemann.
luksus, der var dem tilladt.
Hver munk havde en daglig
ration, og den blev fordoblet,
hver gang han blev syg.
Endnu et vinkloster
på Athos
Foruden på vinmarken Mylo-
potamos laver man vin endnu
et sted på halvøen, nemlig på
marken Metohi i Chomitsa.
Disse 80 hektarer ejes af det
store kloster Ágiou Pantelaimonos
med russiske munke.
I dette tilfælde laver munkene
ikke selv vinene; de
sælger druerne til det store