17.07.2013 Views

1881-09-21 Dons, Mads Madsen Min barndoms by Fredericia og ...

1881-09-21 Dons, Mads Madsen Min barndoms by Fredericia og ...

1881-09-21 Dons, Mads Madsen Min barndoms by Fredericia og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

8<br />

Ved Laust Rasmussens vælgermøder var Peter Bager altid med. Morten Slagter<br />

vidste, at der altid skulle være plads til Peter Bager i hans 5-personers charabanc.<br />

Peter Dupont havde <strong>og</strong>så lært som cigarmager, <strong>og</strong> da han holdt op som bager, rullede<br />

han cigarer hjemme i sin lille toværelses lejlighed i en gammel <strong>by</strong>gning med indgang i<br />

porten i Kongensgade, der hvor Arbejdernes Fællesbageri nu har til huse. I den<br />

forreste stue solgte han rugbrød, franskbrød <strong>og</strong> cigarer. Havde Peter Bager lagt sig for<br />

at hvile i den bageste stue, <strong>og</strong> der kom en kunde, spurgte Peter da: “Hvad skal du<br />

have?” “5 cigarer”. “Du kan selv tage dem af kassen, <strong>og</strong> så kan du lægge 25 øre i den<br />

anden kasse”; <strong>og</strong> kom der et barn: “Hvad skal du have?” “Jeg skal have et franskbrød,<br />

men mor har ingen penge”. “Du kan selv tage franskbrødet, men sig til din mor, at hun<br />

selv må huske at betale det”. Dupont var det ærligste menneske, <strong>og</strong> kunne ikke tænke<br />

sig, at der var andre, der ikke var det.<br />

I gården i Kongensgade var der vel 10 à 15 børn. En dag sagde Dupont til børnene:<br />

“Kan I spørge jeres mor, om I må gå med mig til Hy<strong>by</strong>lund i morgen eftermiddag kl 2, så<br />

skal vi ud <strong>og</strong> more os”. Alle kom <strong>og</strong> sagde ja, <strong>og</strong> så morede Dupont <strong>og</strong> børnene sig.<br />

De fik hver en sodavand <strong>og</strong> et stykke wienerbrød, <strong>og</strong> Dupont fik sig en kaffepunch eller<br />

to, <strong>og</strong> det blev en strålende dag for dem. Flere <strong>og</strong> flere kom årene efter <strong>og</strong> bad om at<br />

komme med, <strong>og</strong> Peter Dupont sagde ja. Men så kom tiden, da Dupont ikke selv kunne<br />

klare udgiften, så trådte fagforeningerne til <strong>og</strong> afholdt udgifterne <strong>og</strong> averterede dagen,<br />

når Peter Duponts børnefest holdtes; <strong>og</strong> alle børn, som ville med, t<strong>og</strong> Dupont sig<br />

faderlig af på børnenes store årlige festdag. Han var den store børneven, han var ikke<br />

gift <strong>og</strong> havde ingen børn.<br />

Den arbejdende befolkning i <strong>Fredericia</strong> rejste et monument af ham. Kunstneren, som<br />

udførte monumenter, kom en dag op til forsvarsminister Laust Rasmussen i Rigsdagen<br />

med masken til monumentet. “Ligner det?” Laust Rasmussen svarede: “Ja, der er<br />

Peter Dupont lyslevende”. Når mange kvinder eller mænd, som nu er kommet op i<br />

årene, er kommet ud til Hy<strong>by</strong>lund, har de stået stille <strong>og</strong> set på monumentet <strong>og</strong> oplevet<br />

deres <strong>barndoms</strong> festdage med Peter Dupont.<br />

Jeg vil ikke undlade at fortælle en lille tildragelse om Peter Dupont, der i sine sidste<br />

leveår blev stærkt angrebet af gigt. Hans nevø, der var inspektør på et af de store<br />

københavnske hospitaler, kom en dag for at hilse på sin gamle onkel, <strong>og</strong> sagde:<br />

“Onkel, du skulle nu komme til København <strong>og</strong> lade dig undersøge af professoren på mit<br />

hospital; han er ekspert i gigtsygdomme”. “Ja, men det er jo dyrt”. “Det skal du ikke<br />

bryde dig om, jeg betaler alt, hvad det koster. I den tid, du er i København, bor du hos<br />

mig, <strong>og</strong> jeg betaler din rejse”. Peter Dupont rejste så n<strong>og</strong>en tid efter til København.<br />

Nevøen gav ham 20 kr, som han vidste konsultationen kostede. Professoren undersøgte<br />

Dupont grundigt <strong>og</strong> spurgte: “Drikker De spiritus?” “Ja, det gør jeg da”. “Hvad er<br />

det for spiritus, De drikker?” “Ja, det er mest kaffepuncher”. “Hvordan laves en kaffepunch?”<br />

Ja, man skænker en halv kop kaffe, kommer sukker i, <strong>og</strong> fylder så koppen<br />

med brændevin”. “Smager det godt?” “Ja, det synes jeg”. Hvor mange drikker De om<br />

dagen?” “Ja, det er så forskelligt”. “Drikker De en, to eller tre?” “Nej, det mindste er da<br />

en fire-fem stykker; ja, der er da <strong>og</strong>så dage, hvor det godt kan blive en halv snes”. “Og<br />

De kan ikke tænke Dem helt at lade være?” “Nej, det kan jeg ikke, for det er ligesom<br />

gigten ikke gør så ondt, når jeg drikker n<strong>og</strong>le kaffepuncher”. “Ja, såmænd, så tror jeg,<br />

vi skal lade det blive herved, men klæd Dem nu godt på, <strong>og</strong> pas på, De ikke bliver<br />

forkølet, for så er gigten værst”. “Ja, det skal jeg”. Han takkede professoren <strong>og</strong><br />

spurgte: “Hvor meget skal jeg betale for konsultationen?” “Ikke en øre, for De er det<br />

ærligste menneske, jeg n<strong>og</strong>ensinde har talt med”.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!