1 Prayatn Sanstha i Dholpur - Dansk - Indisk Børnehjælp

Prayatn Sanstha i Dholpur
Af Karen Ørnholt Møldrup
Introduktion
Prayatn Sanstha er en NGO, der arbejder for at forbedre forholdene for udsatte grupper i det indiske
samfund. Organisationen har eksisteret siden 1992 og opererer i fire indiske stater: Rajasthan, Uttar
Pradesh, Madhya Pradesh og Orissa. Prayatns hovedkontor ligger i Jaipur, hvorfra organisationens
administrative opgaver varetages, mens arbejdet på græsrodsniveau foregår i Prayatns forskellige projekter i
de fire stater. Et af Prayatns kontorer ligger i byen Dholpur i det østlige Rajasthan – lige på grænsen til
Madhya Pradesh. Herfra varetages fire projekter af en række ansatte, der dagligt drager ud i Dholpurs
opland for at implementere projekterne gennem diverse møder og aktiviteter. Derudover bor der 20 børn i
kontorbygningen. Disse børn er elever i den såkaldte ”Bridge School”, der hjælper udsatte børn med at
vende tilbage til det indiske skolesystem, som de ellers var droppet ud af for at arbejde.
Arbejdsopgaver
De daglige opgaver i Prayatns afdeling i Dholpur er på græsrodsniveau, hvilket vil sige, at de ansattes tid går
med at besøge landsbyer i lokalområdet. Her taler de med beboerne, underviser, arrangerer møder og
aktiviteter. Hvilke aktiviteter, de deltager i, afhænger af den ansattes profession og det projekt han/hun er
tilknyttet.
De fire projekter
Pt. (oktober 2012) gennemføres der 4 projekter i Prayatns afdeling i Dholpur:
1. Chahat Hai Jine Ki
2. Making Child Rights a Reality
3. Haq Hamara Hai
4. Aflatoun
1. Chahat Hai Jine Ki
En plakat på et hospital i Morena, en af Dholpurs nabobyer,
sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske mentalitet,
der præger store dele af Indiens befolkning.
“Chahat Hai Jine Ki” betyder “The Will to Survival”. Projektet har fået dette navn, fordi det fokuserer på de
hårde vilkår, som indiske piger og kvinder lever under. Målsætningen er at eliminere den diskrimination, der
rammer en kvinde gennem livet. I Indien begynder en piges kamp for overlevelse allerede inden hun bliver
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 1

født, idet hendes forældre kan finde på at abortere hende, blot fordi hun er en pige og ikke en dreng. Selv
hvis hun overlever fosterstadiet, er hun ikke uden for livsfare. I løbet af barndommen må hun finde sig i, at
hendes brødre har førsteret til mad, medicin, omsorg og skolegang. Når hun bliver gift – ofte i teenageårene
– flytter hun ind hos sine svigerforældre, hvor hendes primære opgave er at passe på sin nye familie. Denne
nye tilværelse er forbundet med en række potentielle farer for kvinden: trusler fra svigerfamiliens side for at
få hendes familie til at betale en stor medgift, hustruvold, seksuelle overgreb og isolation i hjemmet. Når
kvinden bliver gammel, har hun ingen arverettigheder og er derfor ilde stedt, hvis hendes mand dør før
hende.
Chahat Hai Jine Ki’s personale forsøger at hjælpe kvinder med at tackle de problemer, de måtte møde i de
forskellige faser af deres liv. Medarbejderne oplyser unge piger om de fysiske forandringer, de gennemgår i
deres teenageår og fortæller dem, at det ifølge loven er ulovligt at gifte sig inden man er myndig. De fortæller
ældre kvinder, at de faktisk har juridisk arveret, og at de derfor ikke skal finde sig i at blive ladt i stikken i
deres alderdom. Derudover afholder medarbejderne arrangementer og begivenheder, der fokuserer på
kvinderne. Årligt afholdes ’National Day of the Girl Child’, hvor Chahat Hai Jine Ki-holdet drager ud til en
landsby og fejrer en nyfødt pige med al den glæde, der normalt kun forbindes med en drengefødsel. Der
laves dessert, synges sange og danses – alt sammen i et forsøg på at statuere et eksempel og derigennem
ændre den patriarkalske mentalitet, der stadig gennemsyrer størstedelen af det indiske samfund.
Holdet bag Chahat Hai Jine Ki
Prity Bohidar – Project Officer Soumyashri Barik – Sponsorship Coordinator
Anisha Khan – Project Facilitator Kunwar Singh – Project Facilitator
Shikha Verma – Project Facilitator
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 2

2. Making Child Rights a Reality
To piger fra Dholpurs opland fortæller om deres
skole ved et børnemøde arrangeret af MCRR
”Making Child Rights a Reality” (MCRR) er et projekt, der fokuserer på børns rettigheder. Et af de vigtigste
indsatsområder for projektet er at oplyse børn og unge i Dholpurs opland om den ret til uddannelse, som den
indiske lovgivning siden 2010 har sikret dem.
Mange af børnene i landsbyerne går ikke i skole, men bruger i stedet deres dagligdag på at hjælpe deres
forældre i hjemmet og i marken. Konsekvensen af dette er, at børnene bliver analfabeter og dermed som
voksne ikke har let ved at orientere sig om deres rettigheder endsige sikre sig videre uddannelse, der kan
skaffe dem et job uden for landsbyen. Desuden er skolegangen særlig vigtig for pigerne, der gennem
undervisningen får styrket deres selvtillid og lærer at sige fra i tilfælde af urimelige krav fra deres omgivelser.
Medarbejderne tilknyttet MCRR har dannet såkaldte Bal Manch (børneklubber) i landsbyerne. Børnene
mødes i klubberne og diskuterer deres undervisningsforhold. Hvis de observerer, at nogle af børnene i
landsbyen ikke går i skole, kontakter de holdet bag MCRR, som så opsøger de pågældende børns familier
for at overbevise dem om vigtigheden ved skolegang.
Medarbejderne afholder også større arrangementer, hvor børn fra forskellige landsbyer mødes, leger
sammen og udveksler erfaringer. Ved disse møder inviteres også repræsentanter fra byrådet i Dholpur til at
svare på børnenes spørgsmål. Dermed fungerer MCRR som et bindeled mellem områdets børn og
politikerne i byrådet.
Under MCRR forvaltes også projektet ”Bridge School”, der finder sted i selve Prayatns kontorbygning i
Dholpur. Her bor 20 børn, der har en baggrund som børnearbejdere. Projektet tilbyder dem gratis kost og
logi samt undervisning i 6 måneder, således at børnene kan vende tilbage til det indiske skolesystem og
fortsætte den skolegang, de ellers havde forladt til fordel for arbejdet i hjemmet og i marken. ”Bridge School”
styres af fire lærere, der underviser børnene i hindi, engelsk og matematik. Desuden udvises der særlige
hensyn til børnene, der kommer fra svære kår. Personalet leger med dem, giver dem opmærksomhed og
lytter til deres tanker og bekymringer. Håbet er, at deres ophold hos Prayatn ikke alene vil styrke deres
faglige niveau, men også vil give dem noget af deres tabte barndom tilbage.
Holdet bag Making Child Rights a Reality
Amitav Barik – Project Officer Mohammad Iqbal – Education Expert
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 3

Rajani Jain – Rural Development Expert Charem Singh – Community Organizer
Sarita Sharma – Community Organizer Usha Sharma – Community Organizer
Sonu Gaur – Math Teacher Rashmi Sharma – Hindi Teacher
Dharmendra Singh Kansana – English Teacher Neeraj Singh – Enviroment Teacher
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 4

3. Haq Hamara Hai
Advokat Tahira Bano (t.v.) på besøg hos en
af de familier, der har haft glæde af Haq Hamara
Hai’s telefonlinje.
”Haq Hamara Hai” – også kaldet ”Access to Justice” – er et to-årigt projekt, der har som formål at mindske
afstanden mellem beboerne i Dholpurs opland og det juridiske system. Dholpur er et område præget af
kriminalitet, men der er en udbredt frygt for at melde lovovertrædelser til politiet. Befolkningen er simpelthen
bange for ordensmagten, da denne er berygtet for at ignorere henvendelser og trække retssager i langdrag.
Dette er grunden til, at megen kriminalitet ikke bliver indberettet. Desuden er en stor del af befolkningen ikke
klar over deres rettigheder. De ved ikke, at hustruvold er strafbart og at staten i mange tilfælde tilbyder
erstatning til kvinder, der er blevet mishandlet af deres familiemedlemmer. Derfor arrangerer Access to
Justice jævnligt møder i landsbyerne, hvor beboerne får mulighed for at møde repræsentanter fra
henholdsvis politiet og retten i Dholpur. På disse møder kan de klage, hvis de føler, at de ikke har modtaget
den hjælp, de er berettiget til samt stille spørgsmål omkring strafferet, arveret etc.
Access to Justice har også en telefonlinje, som er åben dagligt fra 9-16. Alle kan gratis ringe til hjælpelinjen,
hvis de har brug for rådgivning. Telefonen passes på skift af de advokater, der er tilknyttet projektet. I nogle
tilfælde er henvendelserne af så alvorlig en karakter, at advokaterne opsøger personen i vedkommendes
landsby for at yde direkte støtte og rådgivning. Dette sker bl.a. ved anmeldelser om hustruvold og voldtægt.
Desuden har projektets medarbejdere afholdt tre workshops for politiet i Dholpur, hvor politiets ansatte er
blevet undervist i kvinderettigheder og er blevet gjort opmærksomme på den særligt sårbare situation en
indisk kvinde, der har været udsat for overgreb, befinder sig i.
Holdet bag Haq Hamara Hai
Deependra Singh Tomar – Project Officer Kamal Sharma – Legal Expert
Brajendra Prasad – Process Facilitator Tahira Bano – Legal Expert
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 5

4. Aflatoun
Gennem Aflatoun-projektet lærer børnene at spare
op og dermed administrere deres finansielle situation.
Aflatoun er et nyt projekt, der har som formål at lære børn i Dholpurdistriktet at administrere deres
ressourcer. Således tager projektets tre ansatte ud i landsbyerne, hvor de på skolerne giver børnene
undervisning i, hvordan de sparer på vand og mad samt på bedst mulig vis administrerer deres tid og penge.
Holdet bag Aflatoun
Ramphal Prajapat – Project Coordinator
Laxman Singh Parihar – Community Organizer Rahul Sharma – Community Organizer
Arbejdsopgaver for volontører
En stor del af volontørarbejdet består i at observere samt deltage i de arrangementer, som personalet
arrangerer. Man ledsager således de fastansatte på deres besøg rundt i Dholpurs opland og får dermed
mulighed for at få et indblik i indisk landsbyliv på nært hold. På besøgene interagerer man med indbyggerne
og lytter til deres historier. Afhængigt af volontørens faglige baggrund og interesser kan han/hun vælge at
følge det projekt, der appellerer til ham/hende. I takt med at volontøren opnår indsigt i strukturen i de
forskellige projekter, vil han/hun langsomt kunne begynde at deltage i planlægningen og afholdelsen af
arrangementer og møder og således blive en del af teamet.
Derudover er der rig mulighed for at støtte og opmuntre ”Bridge School”-børnene. De er meget
kontaktsøgende og ivrige efter at lære nye ting. Det er en fordel at kunne tale hindi, da ingen af børnene
taler engelsk. Det er dog ikke et krav, at man taler hindi fra begyndelsen – det er ganske sikkert, at
volontøren hurtigt vil tilegne sig et basalt ordforråd på hindi, da børnene er dygtige til at lære fra sig.
Desuden er der masser af støtte at hente fra de øvrige ansatte, der også er engagerede og snakkesagelige.
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 6

Dagligdag i Dholpur
Som volontør tilknyttet Prayatns afdeling i Dholpur får man stillet et gæsteværelse til rådighed i
kontorbygningen. Gæsteværelset er ca. 15 kvadratmeter og er møbleret med et skab, en seng, et skrivebord
og en stol. Til værelset hører også et badeværelse med toilet, håndvask og bruser. Der serveres tre måltider
dagligt, som alle indtages i bygningens spisesal. Derudover serveres der chai flere gange om dagen. Maden
består af ris, chapati (indisk fladbrød), dal (linsesuppe) og forskellige grøntsager. Kontorbygningen har en
række arbejdsværelser, hvor man kan studere og arbejde i fred og ro.
Det anbefales, at man som volontør medbringer sin egen computer, da der kun er én computer i
kontorbygningen, som deles af alle ansatte. Der er ikke trådløst internet, men man kan købe et modem i
Dholpur for ca. 200 kroner.
En typisk dag i Dholpur begynder med morgenmad klokken 8.30. Morgenmaden indtages med børnene fra
”Bridge School”. Derefter begynder arbejdsdagen klokken 9, hvor de ansatte møder ind på kontoret. Der
drikkes chai og folk siger godmorgen til hinanden samt planlægger dagens aktiviteter. Nogle dage drager
man ud i felten. Dette foregår på motorcykel eller med rickshaw. Andre dage sætter man sig i et af
arbejdsværelserne, tænder for computeren og går i gang med at studere eller skrive artikler om de feltbesøg,
man har været på. Klokken 13 er der frokost og en pause, hvor man kan sunde sig på værelset eller nyde
solen på bygningens tagterrasse. Derefter er der igen kontortid til klokken 17. Aftensmaden serveres klokken
19. Aftenerne går med hygge og leg med børnene.
Hverdagsbilleder
Gæsteværelset med skrivebord, dobbeltseng og stol. Badeværelset til gæsteværelset består af et vestligt
toilet, håndvask og bruser.Tøjvask foregår i hånden.
Spisesalen, hvor dagens tre måltider indtages. Køkkenet, der ligger i forlængelse af spisesalen.
Et af arbejdsværelserne i kontorbygningen. Afdelingen i Dholpur har også et mindre bibliotek med
bøger om græsrodsarbejde og kvinderettigheder.
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 7

Hygge med Bridge School-børnene. Børnenes klasselokale.
Tagterrassen, hvor man kan nyde solen eller lege med Udsigt over kontorbygningen fra tagterrassen.
børnene om aftenen.
Dansk - Indisk Børnehjælps artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 8