17.07.2013 Views

1 Prayatn Sanstha i Dholpur - Dansk - Indisk Børnehjælp

1 Prayatn Sanstha i Dholpur - Dansk - Indisk Børnehjælp

1 Prayatn Sanstha i Dholpur - Dansk - Indisk Børnehjælp

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Prayatn</strong> <strong>Sanstha</strong> i <strong>Dholpur</strong><br />

Af Karen Ørnholt Møldrup<br />

Introduktion<br />

<strong>Prayatn</strong> <strong>Sanstha</strong> er en NGO, der arbejder for at forbedre forholdene for udsatte grupper i det indiske<br />

samfund. Organisationen har eksisteret siden 1992 og opererer i fire indiske stater: Rajasthan, Uttar<br />

Pradesh, Madhya Pradesh og Orissa. <strong>Prayatn</strong>s hovedkontor ligger i Jaipur, hvorfra organisationens<br />

administrative opgaver varetages, mens arbejdet på græsrodsniveau foregår i <strong>Prayatn</strong>s forskellige projekter i<br />

de fire stater. Et af <strong>Prayatn</strong>s kontorer ligger i byen <strong>Dholpur</strong> i det østlige Rajasthan – lige på grænsen til<br />

Madhya Pradesh. Herfra varetages fire projekter af en række ansatte, der dagligt drager ud i <strong>Dholpur</strong>s<br />

opland for at implementere projekterne gennem diverse møder og aktiviteter. Derudover bor der 20 børn i<br />

kontorbygningen. Disse børn er elever i den såkaldte ”Bridge School”, der hjælper udsatte børn med at<br />

vende tilbage til det indiske skolesystem, som de ellers var droppet ud af for at arbejde.<br />

Arbejdsopgaver<br />

De daglige opgaver i <strong>Prayatn</strong>s afdeling i <strong>Dholpur</strong> er på græsrodsniveau, hvilket vil sige, at de ansattes tid går<br />

med at besøge landsbyer i lokalområdet. Her taler de med beboerne, underviser, arrangerer møder og<br />

aktiviteter. Hvilke aktiviteter, de deltager i, afhænger af den ansattes profession og det projekt han/hun er<br />

tilknyttet.<br />

De fire projekter<br />

Pt. (oktober 2012) gennemføres der 4 projekter i <strong>Prayatn</strong>s afdeling i <strong>Dholpur</strong>:<br />

1. Chahat Hai Jine Ki<br />

2. Making Child Rights a Reality<br />

3. Haq Hamara Hai<br />

4. Aflatoun<br />

1. Chahat Hai Jine Ki<br />

En plakat på et hospital i Morena, en af <strong>Dholpur</strong>s nabobyer,<br />

sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske mentalitet,<br />

der præger store dele af Indiens befolkning.<br />

“Chahat Hai Jine Ki” betyder “The Will to Survival”. Projektet har fået dette navn, fordi det fokuserer på de<br />

hårde vilkår, som indiske piger og kvinder lever under. Målsætningen er at eliminere den diskrimination, der<br />

rammer en kvinde gennem livet. I Indien begynder en piges kamp for overlevelse allerede inden hun bliver<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 1


født, idet hendes forældre kan finde på at abortere hende, blot fordi hun er en pige og ikke en dreng. Selv<br />

hvis hun overlever fosterstadiet, er hun ikke uden for livsfare. I løbet af barndommen må hun finde sig i, at<br />

hendes brødre har førsteret til mad, medicin, omsorg og skolegang. Når hun bliver gift – ofte i teenageårene<br />

– flytter hun ind hos sine svigerforældre, hvor hendes primære opgave er at passe på sin nye familie. Denne<br />

nye tilværelse er forbundet med en række potentielle farer for kvinden: trusler fra svigerfamiliens side for at<br />

få hendes familie til at betale en stor medgift, hustruvold, seksuelle overgreb og isolation i hjemmet. Når<br />

kvinden bliver gammel, har hun ingen arverettigheder og er derfor ilde stedt, hvis hendes mand dør før<br />

hende.<br />

Chahat Hai Jine Ki’s personale forsøger at hjælpe kvinder med at tackle de problemer, de måtte møde i de<br />

forskellige faser af deres liv. Medarbejderne oplyser unge piger om de fysiske forandringer, de gennemgår i<br />

deres teenageår og fortæller dem, at det ifølge loven er ulovligt at gifte sig inden man er myndig. De fortæller<br />

ældre kvinder, at de faktisk har juridisk arveret, og at de derfor ikke skal finde sig i at blive ladt i stikken i<br />

deres alderdom. Derudover afholder medarbejderne arrangementer og begivenheder, der fokuserer på<br />

kvinderne. Årligt afholdes ’National Day of the Girl Child’, hvor Chahat Hai Jine Ki-holdet drager ud til en<br />

landsby og fejrer en nyfødt pige med al den glæde, der normalt kun forbindes med en drengefødsel. Der<br />

laves dessert, synges sange og danses – alt sammen i et forsøg på at statuere et eksempel og derigennem<br />

ændre den patriarkalske mentalitet, der stadig gennemsyrer størstedelen af det indiske samfund.<br />

Holdet bag Chahat Hai Jine Ki<br />

Prity Bohidar – Project Officer Soumyashri Barik – Sponsorship Coordinator<br />

Anisha Khan – Project Facilitator Kunwar Singh – Project Facilitator<br />

Shikha Verma – Project Facilitator<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 2


2. Making Child Rights a Reality<br />

To piger fra <strong>Dholpur</strong>s opland fortæller om deres<br />

skole ved et børnemøde arrangeret af MCRR<br />

”Making Child Rights a Reality” (MCRR) er et projekt, der fokuserer på børns rettigheder. Et af de vigtigste<br />

indsatsområder for projektet er at oplyse børn og unge i <strong>Dholpur</strong>s opland om den ret til uddannelse, som den<br />

indiske lovgivning siden 2010 har sikret dem.<br />

Mange af børnene i landsbyerne går ikke i skole, men bruger i stedet deres dagligdag på at hjælpe deres<br />

forældre i hjemmet og i marken. Konsekvensen af dette er, at børnene bliver analfabeter og dermed som<br />

voksne ikke har let ved at orientere sig om deres rettigheder endsige sikre sig videre uddannelse, der kan<br />

skaffe dem et job uden for landsbyen. Desuden er skolegangen særlig vigtig for pigerne, der gennem<br />

undervisningen får styrket deres selvtillid og lærer at sige fra i tilfælde af urimelige krav fra deres omgivelser.<br />

Medarbejderne tilknyttet MCRR har dannet såkaldte Bal Manch (børneklubber) i landsbyerne. Børnene<br />

mødes i klubberne og diskuterer deres undervisningsforhold. Hvis de observerer, at nogle af børnene i<br />

landsbyen ikke går i skole, kontakter de holdet bag MCRR, som så opsøger de pågældende børns familier<br />

for at overbevise dem om vigtigheden ved skolegang.<br />

Medarbejderne afholder også større arrangementer, hvor børn fra forskellige landsbyer mødes, leger<br />

sammen og udveksler erfaringer. Ved disse møder inviteres også repræsentanter fra byrådet i <strong>Dholpur</strong> til at<br />

svare på børnenes spørgsmål. Dermed fungerer MCRR som et bindeled mellem områdets børn og<br />

politikerne i byrådet.<br />

Under MCRR forvaltes også projektet ”Bridge School”, der finder sted i selve <strong>Prayatn</strong>s kontorbygning i<br />

<strong>Dholpur</strong>. Her bor 20 børn, der har en baggrund som børnearbejdere. Projektet tilbyder dem gratis kost og<br />

logi samt undervisning i 6 måneder, således at børnene kan vende tilbage til det indiske skolesystem og<br />

fortsætte den skolegang, de ellers havde forladt til fordel for arbejdet i hjemmet og i marken. ”Bridge School”<br />

styres af fire lærere, der underviser børnene i hindi, engelsk og matematik. Desuden udvises der særlige<br />

hensyn til børnene, der kommer fra svære kår. Personalet leger med dem, giver dem opmærksomhed og<br />

lytter til deres tanker og bekymringer. Håbet er, at deres ophold hos <strong>Prayatn</strong> ikke alene vil styrke deres<br />

faglige niveau, men også vil give dem noget af deres tabte barndom tilbage.<br />

Holdet bag Making Child Rights a Reality<br />

Amitav Barik – Project Officer Mohammad Iqbal – Education Expert<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 3


Rajani Jain – Rural Development Expert Charem Singh – Community Organizer<br />

Sarita Sharma – Community Organizer Usha Sharma – Community Organizer<br />

Sonu Gaur – Math Teacher Rashmi Sharma – Hindi Teacher<br />

Dharmendra Singh Kansana – English Teacher Neeraj Singh – Enviroment Teacher<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 4


3. Haq Hamara Hai<br />

Advokat Tahira Bano (t.v.) på besøg hos en<br />

af de familier, der har haft glæde af Haq Hamara<br />

Hai’s telefonlinje.<br />

”Haq Hamara Hai” – også kaldet ”Access to Justice” – er et to-årigt projekt, der har som formål at mindske<br />

afstanden mellem beboerne i <strong>Dholpur</strong>s opland og det juridiske system. <strong>Dholpur</strong> er et område præget af<br />

kriminalitet, men der er en udbredt frygt for at melde lovovertrædelser til politiet. Befolkningen er simpelthen<br />

bange for ordensmagten, da denne er berygtet for at ignorere henvendelser og trække retssager i langdrag.<br />

Dette er grunden til, at megen kriminalitet ikke bliver indberettet. Desuden er en stor del af befolkningen ikke<br />

klar over deres rettigheder. De ved ikke, at hustruvold er strafbart og at staten i mange tilfælde tilbyder<br />

erstatning til kvinder, der er blevet mishandlet af deres familiemedlemmer. Derfor arrangerer Access to<br />

Justice jævnligt møder i landsbyerne, hvor beboerne får mulighed for at møde repræsentanter fra<br />

henholdsvis politiet og retten i <strong>Dholpur</strong>. På disse møder kan de klage, hvis de føler, at de ikke har modtaget<br />

den hjælp, de er berettiget til samt stille spørgsmål omkring strafferet, arveret etc.<br />

Access to Justice har også en telefonlinje, som er åben dagligt fra 9-16. Alle kan gratis ringe til hjælpelinjen,<br />

hvis de har brug for rådgivning. Telefonen passes på skift af de advokater, der er tilknyttet projektet. I nogle<br />

tilfælde er henvendelserne af så alvorlig en karakter, at advokaterne opsøger personen i vedkommendes<br />

landsby for at yde direkte støtte og rådgivning. Dette sker bl.a. ved anmeldelser om hustruvold og voldtægt.<br />

Desuden har projektets medarbejdere afholdt tre workshops for politiet i <strong>Dholpur</strong>, hvor politiets ansatte er<br />

blevet undervist i kvinderettigheder og er blevet gjort opmærksomme på den særligt sårbare situation en<br />

indisk kvinde, der har været udsat for overgreb, befinder sig i.<br />

Holdet bag Haq Hamara Hai<br />

Deependra Singh Tomar – Project Officer Kamal Sharma – Legal Expert<br />

Brajendra Prasad – Process Facilitator Tahira Bano – Legal Expert<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 5


4. Aflatoun<br />

Gennem Aflatoun-projektet lærer børnene at spare<br />

op og dermed administrere deres finansielle situation.<br />

Aflatoun er et nyt projekt, der har som formål at lære børn i <strong>Dholpur</strong>distriktet at administrere deres<br />

ressourcer. Således tager projektets tre ansatte ud i landsbyerne, hvor de på skolerne giver børnene<br />

undervisning i, hvordan de sparer på vand og mad samt på bedst mulig vis administrerer deres tid og penge.<br />

Holdet bag Aflatoun<br />

Ramphal Prajapat – Project Coordinator<br />

Laxman Singh Parihar – Community Organizer Rahul Sharma – Community Organizer<br />

Arbejdsopgaver for volontører<br />

En stor del af volontørarbejdet består i at observere samt deltage i de arrangementer, som personalet<br />

arrangerer. Man ledsager således de fastansatte på deres besøg rundt i <strong>Dholpur</strong>s opland og får dermed<br />

mulighed for at få et indblik i indisk landsbyliv på nært hold. På besøgene interagerer man med indbyggerne<br />

og lytter til deres historier. Afhængigt af volontørens faglige baggrund og interesser kan han/hun vælge at<br />

følge det projekt, der appellerer til ham/hende. I takt med at volontøren opnår indsigt i strukturen i de<br />

forskellige projekter, vil han/hun langsomt kunne begynde at deltage i planlægningen og afholdelsen af<br />

arrangementer og møder og således blive en del af teamet.<br />

Derudover er der rig mulighed for at støtte og opmuntre ”Bridge School”-børnene. De er meget<br />

kontaktsøgende og ivrige efter at lære nye ting. Det er en fordel at kunne tale hindi, da ingen af børnene<br />

taler engelsk. Det er dog ikke et krav, at man taler hindi fra begyndelsen – det er ganske sikkert, at<br />

volontøren hurtigt vil tilegne sig et basalt ordforråd på hindi, da børnene er dygtige til at lære fra sig.<br />

Desuden er der masser af støtte at hente fra de øvrige ansatte, der også er engagerede og snakkesagelige.<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 6


Dagligdag i <strong>Dholpur</strong><br />

Som volontør tilknyttet <strong>Prayatn</strong>s afdeling i <strong>Dholpur</strong> får man stillet et gæsteværelse til rådighed i<br />

kontorbygningen. Gæsteværelset er ca. 15 kvadratmeter og er møbleret med et skab, en seng, et skrivebord<br />

og en stol. Til værelset hører også et badeværelse med toilet, håndvask og bruser. Der serveres tre måltider<br />

dagligt, som alle indtages i bygningens spisesal. Derudover serveres der chai flere gange om dagen. Maden<br />

består af ris, chapati (indisk fladbrød), dal (linsesuppe) og forskellige grøntsager. Kontorbygningen har en<br />

række arbejdsværelser, hvor man kan studere og arbejde i fred og ro.<br />

Det anbefales, at man som volontør medbringer sin egen computer, da der kun er én computer i<br />

kontorbygningen, som deles af alle ansatte. Der er ikke trådløst internet, men man kan købe et modem i<br />

<strong>Dholpur</strong> for ca. 200 kroner.<br />

En typisk dag i <strong>Dholpur</strong> begynder med morgenmad klokken 8.30. Morgenmaden indtages med børnene fra<br />

”Bridge School”. Derefter begynder arbejdsdagen klokken 9, hvor de ansatte møder ind på kontoret. Der<br />

drikkes chai og folk siger godmorgen til hinanden samt planlægger dagens aktiviteter. Nogle dage drager<br />

man ud i felten. Dette foregår på motorcykel eller med rickshaw. Andre dage sætter man sig i et af<br />

arbejdsværelserne, tænder for computeren og går i gang med at studere eller skrive artikler om de feltbesøg,<br />

man har været på. Klokken 13 er der frokost og en pause, hvor man kan sunde sig på værelset eller nyde<br />

solen på bygningens tagterrasse. Derefter er der igen kontortid til klokken 17. Aftensmaden serveres klokken<br />

19. Aftenerne går med hygge og leg med børnene.<br />

Hverdagsbilleder<br />

Gæsteværelset med skrivebord, dobbeltseng og stol. Badeværelset til gæsteværelset består af et vestligt<br />

toilet, håndvask og bruser.Tøjvask foregår i hånden.<br />

Spisesalen, hvor dagens tre måltider indtages. Køkkenet, der ligger i forlængelse af spisesalen.<br />

Et af arbejdsværelserne i kontorbygningen. Afdelingen i <strong>Dholpur</strong> har også et mindre bibliotek med<br />

bøger om græsrodsarbejde og kvinderettigheder.<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 7


Hygge med Bridge School-børnene. Børnenes klasselokale.<br />

Tagterrassen, hvor man kan nyde solen eller lege med Udsigt over kontorbygningen fra tagterrassen.<br />

børnene om aftenen.<br />

<strong>Dansk</strong> - <strong>Indisk</strong> <strong>Børnehjælp</strong>s artikelarkiv. Artiklen er fra oktober 2012 © 8

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!