Læs sammendraget af fremtidsstudiet - Ældre Sagen

ENNERNE FAMILIEN OG VENNERNE
Alderens
muligheder
ELFÆRD VELFÆRD VELFÆRD
Ældre Sagens Fremtidsstudie
ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE ARBEJDE
KVALITET HELBRED OG LIVSKVALITET

Alderens
muligheder
Ældre Sagens Fremtidsstudie

Ældre Sagen
Nørregade 49
1165 København K
Tlf. 33 96 86 86
E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk/facebook
Tekst: Rie Duun
Redaktion: Michael Teit Nielsen
Fotos: Thorkild Jensen
Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS
1. oplag, 2.500 stk.
Trykt marts 2013
ISBN 978-87-89084-39-8
Angiv venligst kilde, hvis der citeres fra bogen

Indhold
Intro .................................................................... 4
Forord ........................................................................... 7
Resume ......................................................................... 9
Fremtidsstudiet ....................................................... 15
Om Fremtidsstudiet 2010 .................................................... 17
Alder ............................................................................ 21
Familien og vennerne ................................................ 25
At bo sammen eller alene ................................................... 27
Sociale relationer ............................................................. 33
Praktisk hjælp fra familie og venner ...................................... 39
Økonomisk hjælp mellem generationerne ............................... 45
Børn og arv .................................................................... 51
Helbred og livskvalitet ............................................... 57
Helbred og sundhed .......................................................... 59
Livskvalitet ..................................................................... 63
Velfærd ................................................................ 67
Velfærdsholdninger .......................................................... 69
Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige .................... 72
Arbejde ................................................................ 77
Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens ...................................... 79
Økonomi og tilbagetrækning................................................ 83
Aldersdiskrimination ......................................................... 86
Ny teknologi ................................................................... 89
Frivilligt arbejde ............................................................... 93

Intro

Forord
Vi bliver yngre
Fremtidsstudiet og Ældre Sagen hænger tæt sammen. EGV-Fonden – der
i 1986 stiftede Ældre Sagen – gennemførte i 1987 det første Fremtidsstudie.
Her blev mennesker mellem 40 og 64 år stillet en række spørgsmål
om deres nuværende tilværelse samt om deres forventninger og ønsker til
fremtiden hvad angår bolig, arbejdsliv, familie og frivilligt arbejde og meget
andet. Der var tale om et forløbsstudie, idet der blev fulgt op med spørgsmål
til de samme mennesker ti og femten år senere.
Vores Fremtidsstudier har gennem årene vist sig særdeles værdifulde.
Vi har brugt dem til at udvikle Ældre Sagen, så foreningen hele tiden har
taget bestik af de behov, drømme, bekymringer og udviklingstendenser,
der kan spores i den ældre del af befolkningen.
Derudover har resultaterne udgjort en fond af viden, som vi har spredt
ud til samfundsinteresserede, forskere, virksomheder, studerende – og til
medierne. Et meget stort antal pressehenvendelser til Ældre Sagen har
kunnet besvares ved at henvise til resultater fra Fremtidsstudiet.
I 2010 besluttede vi i Ældre Sagen at påbegynde et nyt Fremtidsstudie,
hvor vi også spurgte danskere over 80 år.
Tidligere udgaver har i store træk vist, at hver ny generation af ældre har
været mere aktive, bedre uddannede, med en bedre økonomi og et bedre
helbred end tidligere generationer. I hvert fald gennemsnitligt set. Gør det
sig stadig gældende?
Mit svar er et rungende ja: Der er en klar tendens til, at vi »bliver yngre«.
Jeg tror, at de fleste læsere vil glæde sig over, at livet efter de 50 er langt
bedre end sit rygte – at der med alderen er masser af muligheder.
Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
· Intro · Forord 7

Resumé
Livet og lykken
Alder er noget vi planlægger. Vores syn på alder har ændret sig markant,
og Fremtidsstudiet 2010 viser nogle af de nye veje, som fremtidens ældre
vil gå.
Først og fremmest lever vi længere. Middellevetiden er steget, og vi har
flere raske år uden arbejde. Det betyder, at alderdommen er blevet en aktiv
livsfase for mange.
I Fremtidsstudiet 2010 har Ældre Sagen som en opfølgning på det oprindelige
Fremtidsstudie fra 1987, 1997 og 2002 påbegyndt et nyt forløbsstudie
med over 4.000 svarpersoner.
De interviewede er delt op i fire grupper: De 50-54-årige, 60-64-årige,
70-74-årige og 80-84-årige, som vi bogen igennem vil kalde de 50-årige,
de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige, selv om hver gruppe altså har et
aldersspænd på 5 år. De yngste er født i perioden 1956-1960 og de ældste
i 1926-1930.
At tale om ældre som en homogen gruppe giver ikke mening, for samtidig
med at vi bliver ved at være aktive langt hen i livet, vælger vi også lige
så forskelligt, som vi har gjort tidligere i livet.
Alligevel er der nogle fælles træk mellem de fire aldersgrupper, som
Fremtidsstudiet omfatter.
Familieliv og helbred er for alle aldersgrupperne det allervigtigste, når
vi spørger, hvad der kan give en følelse af at være lykkelig. Lykke er et
stort ord, der siger noget om, hvordan og hvornår vi oplever kvalitet i livet.
Og på tværs af aldersgrupperne i undersøgelsen er familien og helbredet
ikke overraskende de vigtigste elementer i den enkeltes oplevelse af
lykke.
Hos den næstyngste gruppe, de 60-årige, er helbredet topscorer, og
næsten tre ud af fire angiver godt helbred som den vigtigste forudsætning
for lykke.
Familien er en vigtig lykkebringer for alle grupper, men allervigtigst er
den for de yngste, nemlig de 50-årige.
· Intro · Resumé 9

Frihed til at vælge opfatter de yngste aldersgrupper også som en vigtig
lykkefaktor, mens friheden ikke vejer så tungt for de ældste aldersgrupper,
der som regel i højere grad kan disponere frit over deres tid.
Økonomi spiller en mindre rolle, når det gælder lykkefølelse. Arbejdet
kan i nogle tilfælde godt bidrage til lykke.
Læsevejledning
Vi har valgt at strukturere denne korte version af Fremtidsstudiet i
fire kapitler, der til en vis grad følger den rækkefølge, de adspurgte
har givet emnerne, når de sorterer dem efter lykkeværdi.
Først kommer afsnittet om familien og vennerne, derefter helbred
og velfærd og til sidst arbejdet.
Forinden introducerer vi selve Fremtidsstudiet kort og giver et rids
over aldersprofiler og aldersperspektiver.
Som nævnt, har vi valgt bogen igennem at lade udtrykket
50-årige dække de 50-54-årige, 60-årige de 60-64-årige, 70-årige
de 70-74-årige, og når vi skriver om de 80-årige, gælder det de
80-84-årige.
Ved nogle af graferne summer tallene ikke altid præcist til 100%
på grund af op- eller nedrunding af decimaltal.
Der findes mere materiale fra Fremtidsstudiet på Ældre Sagens
hjemmeside: www.aeldresagen.dk
Familie og venner
Relationerne til familien i bred forstand er et af de væsentligste elementer
i det gode liv, sådan som deltagerne i Fremtidsstudiet ser på det. Også
venner og bekendte har en stor plads i hverdagen lige efter de nære familiemedlemmer.
At holde kontakt og ses med venner og familie er noget,
der både fylder og giver kvalitet i livet.
Næsten alle deltagerne i Fremtidsstudiet har venner og bekendte, og en
stor del forventer også at kunne modtage hjælp fra både familie og venner,
hvis de får brug for det.
At hjælpe familien og især ens egne børn og egne forældre er en vigtig
aktivitet.
10 Intro · Resumé ·

Ny teknologi er noget, der hjælper med at styrke kontakten til dem, vi
ønsker at være i kontakt med, og især de yngste aldersgrupper bruger
teknologien til at holde kontakt.
Helbred og velfærd
Et godt helbred er noget, de fleste sætter stor pris på og allermest, når
de er i 60’erne, viser Fremtidsstudiet. Meget glædeligt oplever mange,
at deres helbred er godt. Nogle føler sig endda yngre, end deres personnummer
viser.
Hvis helbredet svigter, forventer langt de fleste, at velfærdssamfundet
er der for dem.
Når der er brug for hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver, fordi
helbredet svigter, er ønsket, at det offentlige kan træde til med hjælp. Der
er med andre ord blandt alle aldersgrupper en massiv opbakning til og
forventning om, at velfærdssamfundet fungerer og er til stede med hjælp
og støtte, når behovet opstår.
Familieliv og godt helbred bringer lykke
Opskriften på lykken indeholder for de fleste familieliv og et godt helbred, mens
økonomi ikke er så afgørende.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0% Helbredet Familielivet
Venner Økonomi Arbejde Friheden til
selv at vælge
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Andet Ved ikke
Vi har spurgt: ‘Når du tænker på, hvad der gør dig lykkelig – hvad tænker du så på?’ Det var
muligt at afgive op til 3 svar. I alt har 4.086 personer svaret.
· Intro · Resumé 11

Arbejde
Arbejdet er en vigtig kilde til identitet for især den yngste aldersgruppe i
50’erne, som i vid udstrækning stadig er på arbejdsmarkedet. Arbejdsidentiteten
er lidt vigtigere for mænd end for kvinder, og den aftager med
alderen for begge køn.
Fremtidsstudiet viser, at det især er indholdet i arbejdet og samværet
med kolleger, som har betydning i arbejdslivet.
Den del af de 70-årige, der har forladt arbejdsmarkedet indenfor de seneste
10 år, har økonomisk klaret overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv
uden de store ændringer i levestandarden. Sammenlignet med denne
gruppe, har de 50- og 60-årige, der stadig er på arbejdsmarkedet, noget
mere pessimistiske forventninger til levestandarden, når de går på pension.
12 Intro · Resumé ·

Fremtidsstudiet

Om fremtids-
studiet 2010
I Ældre Sagens nye Fremtidsstudie har over 4.000 danskere mellem 50 og
84 år fortalt om deres liv, som de oplever det, og som de ønsker sig det.
Vi har spurgt, hvad de forventer sig af fremtiden, og hvordan de forbereder
sig på den.
Ældre Sagens Fremtidsstudie er en unik undersøgelse, der giver et indblik
i, hvordan fremtidens ældre ser ud, hvad de ønsker og forventer sig, og
hvad de vil bidrage med.
Fremtidsstudiet har en lang forhistorie og blev gennemført første gang
i 1987 i form af 1.200 interview med danskere i tre aldersgrupper: 40-44,
50-54 og 60-64 år.
Ti år senere – i 1997 – blev studiet fulgt op med 907 interview af de
samme personer suppleret med nye, yngre grupper: 40-44, 50-54, 60-64
og 70-74 år.
I 2002 var de interviewede opdelt i 4 aldersgrupper: 45-49, 55-59, 65-69,
og 75-79 år, og der blev interviewet i alt 1.600 personer.
De tre første Fremtidsstudier var et forløbsstudie, hvor man kunne følge
de samme mennesker gennem de tre studier og se, om deres forventninger
holdt stik, og deres planer blev til virkelighed.
Nye ældre er blevet ældre
Med det seneste Fremtidsstudie fra 2010 har vi startet en ny type undersøgelse
og et nyt forløbsstudie, som gennemføres af Danmarks Statistik.
Igen arbejder vi med fire aldersgrupper: 50-54, 60-64, 70-74 og 80-84 år,
men med mange flere besvarelser i hver gruppe. Målet har været at
indhente svar fra 1.000 personer i hver af fire forskellige aldersgrupper.
I alt 4.086 personer har besvaret spørgsmålene i Fremtidsstudiet 2010.
Det er planlagt at fortsætte studiet ved at spørge de samme personer
igen i 2015 og hvert femte år fremover, idet der løbende suppleres med
nye svarpersoner i den yngste gruppe.
· Fremtidsstudiet · Om Fremtidsstudiet 2010 17

Også aldersgrupperne har vi ændret på i erkendelse af, at vi bliver ældre,
og at vi forholder os til det at blive ældre senere i livet, end folk gjorde
i 1980’erne og 1990’erne.
Siden det første Fremtidsstudie i 1987 er middellevetiden for mænd
vokset fra 72 til 77 år og for kvinder fra 78 til 81 år. Vi har derfor som
noget nyt valgt, at den ældste gruppe, som studiet omfatter, skal være
de over 80-årige.
De fire aldersgrupper, som optræder i det nye Fremtidsstudie, er de
50-54-årige, de 60-64-årige, de 70-74-årige og endelig de 80-84-årige.
For nemheds skyld omtales de i denne publikation som henholdsvis de
50-årige, de 60-årige, de 70-årige og de 80-årige.
Sådan har vi spurgt
Livsvilkår, holdninger, ønsker og forventninger er stadig omdrejningspunkterne
for Fremtidsstudiet, men vi har suppleret med nye spørgsmål
og svarmuligheder.
Endelig har vi tilpasset spørgsmål og svarmuligheder til en ny måde at
indsamle svar på.
De tre tidligere Fremtidsstudier blev gennemført som personlige interview.
Den måde at interviewe på har vi valgt ikke at fortsætte med, og i stedet
er interviewene gennemført enten over telefonen eller over internettet.
Det har givet nogle begrænsninger i spørgeskemaets omfang, men til
gengæld en mulighed for at indhente flere svar.
Analyse og baggrund
Selve analysemetoden har vi også opdateret. I de to foregående fremtidsstudier
er talmaterialet blevet gennemgået og analyseret af en ekstern forsker
ved Oxford University. Denne gang har fageksperter fra Ældre Sagens
sekretariat analyseret og kommenteret talmaterialet for dermed at drage
nytte af den viden, vi allerede har i organisationen, når materialet bearbejdes.
Danmarks Statistik har stået for indsamling af data og sikret, at de er
så repræsentative og statistisk valide, som det er muligt. Der er gennem
en vægtning af tallene taget højde for blandt andet køn, alder, familietype,
familieindkomst, herkomst, region og uddannelse.
Det vægtede gennemsnit for de fire aldersgrupper kan bruges til at
sammenligne de fire aldersgrupper og se, hvilke undergrupper der ligger
18 Fremtidsstudiet · Om Fremtidsstudiet 2010 ·

over eller under gennemsnittet i de spørgsmål, vi belyser. Fremtidsstudiet
kan som sådan ikke sige noget om befolkningen generelt.
Med Fremtidsstudiet ønsker vi at tegne et billede af, hvad der sker, når
vi bliver ældre, og når nye generationer af ældre kommer til.
· Fremtidsstudiet · Om Fremtidsstudiet 2010 19

Alder
Alder er ikke et entydigt begreb
Hvis vi venter længe nok, kommer alderen af sig selv. I hvert fald den helt
objektive, kronologiske alder, som alene afhænger af tiden, der går. Mere
interessant er det derfor at se, hvordan den psykologiske alder udvikler sig,
og hvordan vores biologiske alder skrider frem.
Mennesker, som passer godt på sig selv og lever sundt, har større chancer
for at opnå en høj kronologisk alder, uden at kroppen viser alvorlige
tegn på aldring.
Levealderen er stigende og levealder med antal gode leveår er også steget.
Mange kan derfor klare basale daglige udfordringer uden hjælp, og
de kan gøre meget af det, de gerne vil. Fx være sammen med familie og
venner.
Fremtidsstudiet viser, at otte ud af ti af deltagerne (80%) føler, at de har
et fremragende, et vældig godt eller et godt helbred.
Helbredet holder
Men til trods for det gode helbred oplever en tredjedel (35%) af deltagerne,
at nutiden tilhører dem, der er yngre, end de selv er.
Flere end fire ud af ti (44%) svarer meget diplomatisk, at nutiden tilhører
alle aldersgrupper, men når en stor gruppe tilsyneladende oplever, at verden
ikke længere er deres, afspejler det en kultur, der har et stærkt fokus
på ungdommen. Vi lever i en kultur, hvor ungdom er utvetydigt positivt, og
høj alder næsten udelukkende forbindes med tab, mangler og lav prestige.
Frisk og erfaren
Måske påvirker det også de svar, deltagerne har givet på spørgsmålet om
de føler, at deres alder passer godt til dem. Hver tredje (36%) føler sig
yngre end deres kronologiske alder. De oplever måske, at de kan mere og
lever anderledes, end de forestiller sig, at man skal i den alder, de har.
Fire ud af ti (46%) føler, at deres alder passer godt til dem, og jo ældre
deltagerne er, jo bedre synes de, at deres alder passer til den person, de er.
· Fremtidsstudiet · Alder 21

Det ligger i tiden, at der er en frigørelsesproces på vej, hvor ældre tager
afstand fra en kollektiv fornægtelse af aldring, der giver dem mulighed for
at vælge mellem at lade som om, alderen ikke eksisterer, maskere den
eller skamme sig over den.
Mange ældre vil opleve alderen på nye og langt bedre betingelser på
grund af sund livsstil, motion, indhold i tilværelsen, en god økonomi og et
sundhedsvæsen, der kan mere og mere. De ved, at aldring er påvirkelig og
afhænger af, hvordan man lever og ikke kun, hvornår man er født.
Men ligegyldigt hvordan vi ser på det, er aldring også et spørgsmål om
slid. Der kommer skader på kroppen samtidig med, at de mekanismer,
som skal reparere skaderne, bliver mindre effektive.
Skuespilleren Ingrid Bergmann udtrykte sit syn på aldring sådan her:
»Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men
man får en langt bedre udsigt.«
Hver anden føler sig yngre end sin alder
Vores kronologiske alder svarer ikke helt til den måde, vi oplever alderen på.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
41
14
38
50-54 år
44
13
38
22 Fremtidsstudiet · Alder ·
51
9
34
58
9
26
60-64 år 70-74 år 80-84 år
Ved ikke
Jeg føler, min
alder passer
godt til mig
Jeg føler mig
meget ældre
Jeg føler mig
lidt ældre
Jeg føler mig
meget yngre
Jeg føler mig
lidt yngre
Vi har spurgt: ‘Hvilke af følgende udsagn synes du passer bedst på dig, når det handler om
din nuværende alder?’ I alt har 4.086 personer svaret.
46
12
36
Vægtet
gennemsnit

Familien
og vennerne

At bo sammen
eller alene
Måden vi bor på afspejler, hvem vi gerne vil være sammen med, vores livssituation
og hvad vi har råd til.
Her i landet bor rigtig mange alene. Danmark, Sverige og Finland er
de tre lande i verden, hvor der er flest singler. Fire ud af ti (42%) i de fire
aldersgrupper, som er blevet spurgt, bor alene. Det gælder især de ældste
kvinder, hvor mange er enker.
Langt de fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle
eller samlever. Her er intet nyt under solen i forhold til de tidli-
Fire ud af ti bor alene
God økonomi og kvinders uafhængighed og ligestilling er noget af baggrunden
for, at Danmark er et af de lande i verden, hvor flest bor alene.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
25
51
37
33 32
75
67 68
63
49
43
31
· Familien og vennerne · At bo sammen eller alene 27
63
83
50
69
57
Ja
Nej Ja Nej
Mænd Kvinder
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Bor du alene?’ I alt har 4.086 personer svaret.
37
17
50

De fleste bor sammen i par
De fleste, som ikke bor alene, bor sammen med deres ægtefælle eller samlever.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
59
94
32
21
1
3
1
4 3
1 1 0 0 1 0
2
0 0
3
0
3 4 15
10
0
2
0
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet
gennemsnit
gere Fremtidsstudier. Blandt dem, der bor sammen med nogen, er det
størstedelen (79%) på tværs af de fire aldersgrupper, som bor sammen
med deres ægtefælle eller samlever uden hjemmeboede børn. For de
50-årige gælder det, at en tredjedel bor sammen med både ægtefælle
og hjemmeboende børn.
COLA – en ny samlivsform på vej
En ny samlivsform er på vej. Det er modellen, hvor et fast par har valgt
at have hver sin bolig – eller med den amerikanske betegnelse: ‘couples
living apart’, COLA. Hver fjerde af de 50-årige, som ikke bor sammen med
ægtefælle eller samlever, har valgt denne måde at leve på, og set over de
fire aldersgrupper er det 17%, som har en fast partner, de ikke bor sammen
med.
28 Familien og vennerne · At bo sammen eller alene ·
97
Ægtefælle/samlever Ægtefælle/samlever samt hjemmeboende barn/børn
Hjemmeboende barn/børn Forældre
Voksent barn/svigerbarn evt. med dennes familie Andre
Vi har spurgt: ‘Hvem bor du sammen med?’ Spørgsmålet blev stillet til alle, der bor sammen
med nogen. Det var muligt at give flere svar. I alt har 2.351 personer svaret.
91
79

Her er parforholdet valgt til, men det fælles hjem er valgt fra. I nogle
tilfælde er det sikkert af praktiske årsager, men også fordi et fælles hjem
med partneren ikke nødvendigvis er attraktivt. Man vil ikke risikere at
skulle flytte igen, hvis forholdet går i stykker.
Kvinders selvstændige økonomi er afgørende her, og nyere svensk
forskning viser, at mange ældre singlekvinder trives rigtig godt med at
bo alene, enten de er i parforhold eller ej * .
Ny tendens. Ét par med to hjem
Fast parforhold, men med en bolig til hver, er en samlivsform, som tæt på hver
femte, der ikke bor sammen med ægtefælle eller kæreste, har valgt.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
73
26
50-54 år
82
85
17
14
10
60-64 år 70-74 år 80-84 år
Vi bliver helst hvor vi er
Parcelhuset er uden sammenligning den mest populære boligform blandt
alle aldersgrupper. Næsten halvdelen (48%) bor i parcelhus, og her er
mændene i overtal helt op i den ældste af grupperne, mens der er en overvægt
af kvinder, som bor i etagebolig.
88
Ved ikke
Nej
Vi har spurgt: ‘Er du i et fast forhold, hvor I har hver jeres bolig ?’ Spørgsmålet er stillet til
alle, der ikke bor sammen med ægtefælle eller samlever. I alt har 1.832 personer svaret.
Ja
· Familien og vennerne · At bo sammen eller alene 29
81
17
Vægtet
gennemsnit
* Charlot Nymann (2011): Undersøgelse om ældre singlekvinders tilfredshed med livet.
Umeå Universitet

Det afspejler overvægten af kvinder, som bor alene i den ældste gruppe
af de adspurgte, men måske også en anderledes præference hos kvinderne.
Flere kvinder end mænd bor i rækkehuse eller i lejlighed. Her er naboerne
tættere på, og der kræves mere hensyn. Kvinder vælger tilsyneladende
gerne boformer med indbygget fælleskab, og lidt flere kvinder
end mænd udtrykker også lyst til at flytte i bofællesskab som ældre.
Kvindernes lidt ringere økonomi spiller selvsagt også en rolle for valget
af bolig.
Både blandt mænd og kvinder ejer et flertal deres bolig, men andelen af
ejere falder med alderen – mest for kvinderne. Blandt de 80-årige bor 41%
af kvinderne i en lejet bolig.
Boligen er et fast holdepunkt, som man helst ikke giver slip på. Godt
en tredjedel af de 80-årige har boet i deres nuværende bolig i mere end 30
Vi vil helst ikke flytte
Men lidt over en tredjedel af de yngste aldersgrupper i Fremtidsstudiet vil gerne
forlade familieboligen og flytte i mindre og mere praktiske boliger.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet
gennemsnit
Nuværende bolig Mindre, mere praktisk bolig Bofælleskab
Ældre- eller plejebolig Sommerhus/kolonihavehus Bolig i udlandet Andet Ved ikke
Vi har spurgt: ‘Hvordan vil du helst bo som ældre?’ Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har
4.086 personer svaret.
30 Familien og vennerne · At bo sammen eller alene ·

år, og ser man på de fire aldersgrupper under ét har næsten to tredjedele
(63%) boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år.
Tæt på venner og familie
Langt de fleste bor i nærheden af deres familie og deres venner. To tredjedele
(67%) bor i nærheden af deres familie, og lidt færre (64%) siger, at
deres venner bor i lige i nærheden. Hvad nærhed betyder, har svarpersonerne
selv defineret, for det handler mere om, hvorvidt de finder det nemt
at besøge hinanden end om, hvor mange kilometer der er.
At være tæt på familie og venner er også af afgørende betydning, hvis
man ikke længere kan klare sig selv helt og holdent.
I Fremtidsstudiet 2010 har vi spurgt alle, hvordan de helst vil bo som
ældre. Her er der ingen tvivl om, at langt de fleste bare gerne vil blive,
hvor de er. Det hænger måske sammen med, at tæt på halvdelen i alle
fire aldersgrupper føler sig yngre, end de faktisk er. De oplever, at de kan
mere, end de havde forestillet sig, de ville kunne i den alder, de har. Men
vigtigst af alt er, at ens identitet i høj grad er bundet i ens hjem. En bolig
er noget fysisk. Et hjem er en følelse. Flyttelysten er størst i de to yngste
grupper – de 50-årige og de 60-årige. Her er det omkring hver tredje, der
har en mindre og mere praktisk bolig på ønskesedlen, så noget tyder på,
at det er i den gruppe, der er mobilitet. Ønsket er at skifte familieboligen
ud med en mindre bolig, som kan fungere på en god måde i en ny livsfase
som ældre. Ikke mange ønsker sig at flytte i bofællesskab. Her er det de
alleryngste i 50’erne, som har mest mod på tanken. Kvinderne lidt mere
end mændene.
Hvis det kniber med at klare sig selv
Ønskesedlen ændrer sig markant, hvis deltagerne forestiller sig en situation,
hvor de har svært ved at klare sig alene.
I den situation er der stadig mange, som gerne vil blive, hvor de bor
(31%), men endnu flere vil flytte til en mindre og mere praktisk bolig (37%).
På tværs af aldersgrupperne er det nu 15%, som godt kunne forestille sig
en form for bofællesskab. De 50-årige er de mest positive over for fællesskabsløsningen.
Stort set lige mange tænker på aldersblandede bofællesskaber
og på seniorbofællesskaber i den forbindelse.
Lidt over hver femte (22%) ser en ældre- eller plejebolig som en god
ide, hvis de får svært ved at klare sig, 17% vil gerne bo i nærheden af deres
· Familien og vennerne · At bo sammen eller alene 31

familie, og 4% vil gerne flytte sammen med familien. Især de 50-årige og
60-årige lægger vægt på at bo i nærheden af familien.
I gennemsnit vil kun knapt en tredjedel (31%) af deltagerne blive i den
nuværende bolig, hvis de får svært ved at klare sig mod to tredjedele (66%),
hvis de ikke forestiller sig, at de får svært ved at klare sig.
Hvis det bliver svært
Hvis det bliver svært at klare sig selv, ønsker mange sig en mindre og mere
praktisk bolig og at familien bor i nærheden.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet
gennemsnit
Nuværende bolig Mindre, mere praktisk bolig Bofælleskab
Ældre- eller plejebolig Sammen med familie I nærheden af familie Andet Ved ikke
Vi har spurgt: ‘Hvis det på et tidspunkt kommer til at knibe med at klare dig alene, hvordan
vil du så helst bo?’ Det var muligt at give op til 2 svar. I alt har 4.086 personer svaret.
32 Familien og vennerne · At bo sammen eller alene ·

Sociale relationer
Vi elsker familien og holder kontakten
Selv om familien gennem de seneste årtier har måttet stå for megen
kritik som institution og samlivsform, og selv om mange kernefamilier
opløses ved skilsmisse, så viser Fremtidsstudiet, at netop den nærmeste
familie betyder allermest for alle aldersgrupper, når det drejer sig om
identitet. Familien har også stor betydning, når det drejer sig om livskvalitet.
Familien er noget af det, der oftest gør alle fire aldersgrupper
lykkelige. Intet mindre.
Familien har altså fortsat meget stor betydning for os. I Fremtidsstudiet
har deltagerne svaret på spørgsmålet: ‘Når du tænker på, hvem du egentlig
er – hvad er så vigtigst for dig?’
Svaret i alle fire aldersgrupper var for otte ud af ti familien, der tilsyneladende
opleves som vigtigst i forhold til, hvem man er.
Det gælder ikke kun vores identitet, men også vores praktiske hverdag.
For der er en ret hyppig kontakt til familien, enten ved at man ses personligt,
eller at man holder kontakt over telefon eller computer.
I tæt kontakt med familien
Kontakten til familien er en hjørnesten i tilværelsen for mange, og langt de
fleste indgår i familierelationer, som har stor betydning i hverdagen.
I de fire aldersgrupper har flertallet (87%) af de adspurgte børn. De fleste
har ét eller to børn, og tre ud af fem har børnebørn og/eller oldebørn.
Men ikke alle har en stor familie, og de børnerige familier er en
sjældenhed. Derfor er der trods de mange, som har familie, også en
gruppe, som ikke har. Mere end hver tiende (13%) har ingen børn og
næsten fire ud af 10 (39%) har ikke børnebørn. For en del af den yngste
gruppe, de 50-årige, skyldes det naturligvis, at de endnu ikke har fået
nogen.
Børnene og svigerbørnene er dem, som langt de fleste ser oftest og i
hvert fald flere gange om måneden. Børnebørnene kommer på tredjepladsen
over hvem, der oftest kommer på fysisk besøg. Der er ikke de store
· Familien og vennerne · Sociale relationer 33

Størst personlig kontakt til børn og venner
Venner og bekendte ses de fleste oftere med end med deres børnebørn, men
ellers topper børn og svigerbørn listen over, hvem man oftest ser personligt.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forældre
(986)
Svigerforældre
(837)
Børn/svigerbørn
(3.402)
Børnebørn/
oldebørn (2.750)
Den øvrige
familie (3.632)
Flere gange om ugen Flere gange om måneden
Flere gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke
forskelle mellem de fire aldersgrupper på, hvor ofte man ser familien og
heller ikke mellem mænd og kvinder. Dog er der en tendens til, at kvinder
ser børn og børnebørn lidt oftere, end mændene gør.
Venskaber og bekendtskaber giver kvalitet
Venner og bekendte fylder rigtig meget i den sociale kontakt, som de fire
aldersgrupper har. Næsten alle deltagerne (97%) siger, at de har venner
og bekendte. Lidt flere i den ældste gruppe end i den yngste siger naturligt
nok, at de ikke længere har venner og bekendte. Det handler om mindre
end hver tiende (8%) i gruppen af 80-årige.
Venner og bekendte er dem, der næst-hyppigst kommer på besøg, og
de overhaler snildt børnebørnene på dørmåtten.
Målt på hvor meget kontakt, der er med venner og bekendte i de fire
aldersgrupper, så indtager de også en vigtig rolle.
Venner og bekendte er i dag en vigtig del af vores liv, og Fremtidsstudiet
viser, at de spiller en vigtigere rolle end fjernere familiemedlemmer,
når det drejer sig om praktisk hjælp i dagligdagen.
34 Familien og vennerne · Sociale relationer ·
Venner/
bekendte (3.941)
Vi har spurgt: ‘Hvor ofte ser du dine sociale relationer personligt?‘ Spørgsmålet er stillet
til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med dem. For de enkelte
relationer er antallet af svar vist i parentesen.

Forholdet til vennerne siger noget væsentligt om den sociale sammenhængskraft,
der ikke kun har rødder i familien, og som er med til at styrke
livskvaliteten og endda helbredet.
Flere nyere undersøgelser viser, at gode sociale relationer hænger
sammen med, hvor godt man kan bevare helbredet sent i livet. Fx vil depression
ofte hænge sammen med en følelse af ensomhed, og evnen til
at komme til hægterne efter sygdom afhænger meget ofte af, om der er
venner eller familie til at hjælpe og opmuntre * .
Computer og mobiltelefon skaber kontakt
Ny teknologi har givet nye, flere, hurtigere og billigere kontaktmuligheder.
Computere, smart phones, mobiltelefon og ikke mindst internet er
Elektronisk kontakt binder generationerne sammen
Forældrene er den gruppe der næst-hyppigst efter børnene snakkes og skrives
med elektronisk. På tredjepladsen kommer venner og bekendte.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Forældre
(986)
Svigerforældre
(837)
Børn/svigerbørn
(3.402)
Børnebørn/
oldebørn (2.750)
Den øvrige
familie (3.632)
Flere gange om ugen Flere gange om måneden
Flere gange om året Sjældnere Aldrig Ved ikke
* Bl.a. Social Relations and Mortality (2010) i Journal of Health Psychology
Venner/
bekendte (3.941)
Vi har spurgt: ‘Hvor ofte er du i elektronisk kontakt med dine sociale relationer?’
Spørgsmålet er stillet til dem, der har de pågældende relationer og ikke bor sammen med
dem. For de enkelte relationer er antallet af svar vist i parentesen.
· Familien og vennerne · Sociale relationer 35

med til styrke relationerne mellem familie, venner og bekendte også over
lange afstande.
De nye hjælpemidler gør det lettere at følge med i hinandens liv, og for
nogle er mobiltelefonen og internettet med til at skabe tryghed.
Helt generelt er de fleste af deltagerne mest i elektronisk kontakt med
dem, de kender og ser fysisk, men kontakten er hyppigere end den personlige
kontakt. Kvinderne bruger elektroniske kontaktmåder fra telefonsamtaler
og sms til e-mail og skype oftere end mændene.
I Fremtidsstudiet dækker begrebet ‘elektronisk kontakt’ over meget –
telefonsamtaler, men også e-mails, skype og facebook.
Næsten alle, der har børn (94%), svarer på tværs af alder, at de er i
elektronisk kontakt med deres børn og svigerbørn i hvert fald flere gange
Tre ud af fire har tilpas kontakt med familie og venner
Hver fjerde kunne ønske sig mere kontakt med primært børnebørn.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
22
14
24
29
24
36 Familien og vennerne · Sociale relationer ·
18
Mere kontakt Kontakt som nu
Forældre (986) Svigerforældre (837) Børn/svigerbørn (3.402) Børnebørn/oldebørn (2.750)
Den øvrige familie (3.632) Venner/bekendte (3.941)
Vi har spurgt: ‘Hvad synes du alt i alt om kontakten til dine relationer?’ Spørgsmålet er stillet
til dem, der har de pågældende relationer. Kun meget få procent ønsker mindre kontakt
eller svarer ‘ved ikke’ på spørgsmålet om kontakt. Derfor er de to svar udeladt her. I alt har
4.086 personer svaret.
74
81
75
70
73
81

om måneden. Det er lidt flere end dem, der ser deres børn og svigerbørn
personligt og fysisk.
På listen over hvem, der oftest er kontakt til, kommer forældre ind som
nummer to, når det handler om elektronisk kontakt. Det er den eneste
forskel, når vi sammenligner elektronisk kontakt med fysiske kontakter,
hvor venner og bekendte ellers kommer ind som en klar nummer to skarpt
efterfulgt af børnebørnene.
Viljen til kontakt er der altså mellem familiemedlemmerne, og de muligheder,
som er til rådighed, bliver tilsyneladende brugt. Flere og lettere
muligheder for at følge med i hinandens liv fører til mere kontakt. Også
med venner og bekendte, som man nu lettere kan holde kontakt med uden
at mødes.
Ser man generelt på, hvor tilfredse deltagerne i Fremtidsstudiet er med de
sociale kontakter de har, så er det omkring hver fjerde, som har mere kontakt
med børn, svigerbørn, børnebørn, den øvrige familie og forældre på ønskesedlen.
Der er næsten ingen, som ønsker at kontakten bliver mindre, end de
oplever den i dag.
Om der er gode sociale netværk har indlysende betydning for den enkeltes
livskvalitet, fordi et godt netværk giver tryghed og nemmere adgang
til at få hjælp fra andre.
· Familien og vennerne · Sociale relationer 37

Praktisk hjælp fra
familie og venner
Praktisk hjælp i hverdagen
Hver dag er der mange, som giver hinanden en hjælpende hånd, uden at
de er ansat eller forpligtet til det. Mange voksne børn hjælper deres forældre
eller bedsteforældre med haven, selvangivelsen, indkøbene eller noget
andet. Naboer giver ofte hinanden en hånd, og nære familiemedlemmer
hjælper hinanden med personlig pleje.
To ud af tre har hjulpet nogen med praktisk hjælp
De fleste giver en hjælpende hånd til nogen, de ikke bor sammen med.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
74
71
56
25
63
26 28
44
0
0 0 0
Ja Nej
Ved ikke
50-54 år (1.015) 60-64 år (1.088) 70-74 år (966)
80-84 år (1.012) Vægtet gennemsnit (4.081)
Vi har spurgt: ‘Har du indenfor den sidste måned hjulpet familie, venner eller bekendte som
du ikke bor sammen med, med praktisk hjælp ?’ Antallet af svar står i parantes ved hver
alderskategori. Praktisk hjælp er fx hjælp i hus og have, børnepasning, indkøb m.v.
74
· Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner 39
36
1

Hver anden hjælper nogen med praktisk hjælp
mindst to timer om ugen
Blandt de, der hjælper andre, er der uanset alder ikke den store forskel på, hvor
mange timer man hjælper.
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0% Mindre end
1 time
1-2 timer 3-5 timer 6-10 timer 11-20 timer Mere end
20 timer
Ved ikke
50-54 år (761) 60-64 år (793) 70-74 år (551) 80-84 år (268) Vægtet gennemsnit (2.373)
Vi har spurgt: ‘Hvor mange timer hjalp du i gennemsnit pr. uge med praktisk hjælp?’
Spørgsmålet er stillet til dem, der har ydet praktisk hjælp indenfor den sidste måned. Antal
respondenter for de enkelte aldersgrupper er angivet i parentes. Forældre og svigerforældre
er kun medtaget i de to yngste aldersgrupper, da kun meget få i de to ældste grupper har
forældre/svigerforældre.
Det er heldigvis en væsentlig del af civilsamfundet og en vigtig del af
det at være mennesker i et samfund at hjælpe hinanden. Fremtidssstudiet
peger på, hvem der hjælper hvem med hvad, og hvor meget tid der
bliver brugt på at hjælpe. Umiddelbart kunne man tro, at vi ville kunne
tegne et entydigt billede af yngre, der hjælper ældre, men virkeligheden
er langt mere nuanceret.
To ud af tre af deltagerne i Fremtidsstudiet har inden for den sidste måned
hjulpet nogen, de ikke bor sammen med, og omkring halvdelen bruger
mindst to timer om ugen på at hjælpe. Relativt få (7%) bruger mindst 10
timer om ugen på at hjælpe andre.
Når man sammenligner de forskellige aldersgrupper, er det tydeligt,
at der er flere blandt de yngre, som hjælper andre, end blandt de ældste.
40 Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner ·

Mens tre fjerdedele af de 50-årige hjælper andre, er det hver fjerde af den
ældste aldersgruppe.
Til gengæld er der ikke er den store forskel på, hvor mange timer hjælpen
tager. Hjælper man først nogen, gør ældre det i lige så stort omfang
som de yngre aldersgrupper. Lidt under halvdelen af de 80-84-årige (41%),
der har hjulpet andre med praktiske ting, har brugt mindst 3 timer om
ugen på det. Næsten tre ud af fire (73%) på tværs af aldersgrupperne regner
også med at ville hjælpe andre med praktiske ting fremover, uafhængig
af om de aktuelt har nogen, de hjælper.
Sandwich-generationen
Selv om vi er glade for at hjælpe, er der en gruppe, for hvem det ind i mellem
kan blive en belastning at hjælpe andre. Det er de yngste af de ældre,
som hjælper både deres børn og deres forældre. De har fået betegnelsen
sandwich-generationen, fordi de bliver klemt mellem to generationer, der
begge har brug for hjælp.
Sandwichgenerationen: De yngste ældre hjælper mange
Omkring hver tredje midaldrende hjælper både deres børn/svigerbørn og deres
forældre/svigerforældre. Af dem oplever ca. hver sjette, at hjælpen forhindrer dem i
at gøre andre ting, de har lyst til.
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
35
5
6
50-54 år (732) 60-64 år (415)
36
Hjælper forældre/
svigerforældre og
børn/svigerbørn
Andel som er
forhindret i at gøre
hvad de vil pga.
omsorgsforpligtelser
Grafen er udarbejdet på baggrund af flere spørgsmål. Antallet af svar er vist i parantes ved
hver aldersgruppe.
· Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner 41

Blandt de 50-årige og 60-årige, som har både forældre/svigerforældre
og børn/svigerbørn, hjælper godt hver tredje begge generationer med henholdsvis
praktisk hjælp og/eller personlig pleje.
Langt de fleste har tilsyneladende tiden og kræfterne til det, men af de
nævnte grupper er det 5% af de 50-årige og 6% af de 60-årige som hjælper
så meget, at det forhindrer dem i at gøre andre ting, som de har lyst til.
Vi får hjælp fra familie og venner
Knapt hver tredje (30%) på tværs af de fire aldersgrupper har modtaget
praktisk hjælp inden for den seneste måned.
Lidt flere kvinder end mænd modtager praktisk hjælp fra nogen, de
kender. Hver fjerde mand og hver tredje kvinde på tværs af aldersgrupper
har fået hjælp til praktiske ting af familie og/eller venner inden for den
seneste måned.
Vi regner med hjælp fra familie og venner
Tre ud af fire forventer at kunne få praktisk hjælp fra netværket i fremtiden.
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
43 43 41 43 42
39
33
30
33
21
10 12 13 14 12
4 6
19
12
8
5 5 5 4 5
Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis ikke Helt sikkert ikke Ved ikke
50-54 år (1.015) 60-64 år (1.088) 70-74 år (966)
80-84 år (1.012) Vægtet gennemsnit (4.081)
Vi har spurgt: ‘Hvis du i fremtiden får behov for at modtage praktisk hjælp, har du så familie
eller venner i eller udenfor din husstand, som kan hjælpe dig?’ Spørgsmålet er stillet til
dem, der har svaret, at de har familie og/eller venner/bekendte. Ægtefælle/samlever er
inkluderet. Antallet af svar står i parantes ved hver aldersgruppe.
42 Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner ·

Det er også netværket og især familien, vi forventer stiller op, hvis vi har
brug for praktisk hjælp. Tre ud af fire regner helt sikkert eller sandsynligvis
med, at deres familie og/eller venner vil hjælpe med praktisk hjælp, hvis
der bliver brug for det. Vi har vel at mærke kun spurgt dem, der faktisk har
familie og venner.
Omvendt skal man ikke overse, at hver femte regner med, at der helt
sikkert eller sandsynligvis ikke vil være praktisk hjælp at få fra netværket.
Mere end hver tiende (12%) svarer, at de ‘sandsynligvis ikke’ kan få hjælp
fra venner eller familie og lidt færre (8%) svarer ‘helt sikkert ikke’.
Den ældste gruppe er de mest pessimistiske. Her regner hver tredje
med ikke at kunne få hjælp fra venner eller familie. Grunden til pessimismen
fremgår ikke af Fremtidsstudiet, men det kan skyldes både en holdning
om ikke at ville spørge nogen, eller det kan skyldes, at der ikke er
nogen, som kan hjælpe, eller måske er der tale om en mere realistisk
vurdering af, om der reelt er vilje til at hjælpe.
· Familien og vennerne · Praktisk hjælp fra familie og venner 43

Økonomisk hjælp
mellem
generationerne
Vi hjælper gerne familien økonomisk
Økonomisk hjælp mellem generationerne er udbredt, viser Fremtidsstudiet.
Resultaterne afkræfter ideen om, at vi ikke hjælper hinanden med
penge, fordi vi har valgt at hjælpe gennem det offentlige system via en høj
skattebetaling. Tæt på halvdelen af deltagerne har inden for de seneste
Næsten hver anden har hjulpet
venner og familie med penge
De to yngste aldersgrupper, hvor de fleste er på arbejdsmarkedet, hjælper mest.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
50 47
49 47
35
63
· Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne 45
35
64
45 52
1 2 1
3
0
2 1 1 1 2
50-54 år 60-64 år 70-74 år
80-84 år Vægtet
gennemsnit
Ja Nej Ved ikke Ønsker ikke at svare
Vi har spurgt: ‘Har du, inden for de sidste 5 år, hjulpet familie, venner eller bekendte, som du
ikke bor sammen med, økonomisk?’ Meget få har svaret ‘ved ikke’ eller har ikke ønsket at
svare. Derfor viser vi kun ja-svar og nej-svar. I alt har 4.081 personer svaret.

Børn og børnebørn modtager oftest økonomisk hjælp
De fleste hjælper dem, der er yngre end de selv er, og venner og bekendte får
hjælp på lige fod med forældre.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0% Ønsker ikke
at svare
(1.743)
Andre, fx
kærester
(1.743)
Venner/
bekendte
(1.686)
Børnebørn/
oldebørn
(1.202)
Børn/
svigerbørn
(1.613)
Svigerforældre
(402)
Forældre
(487)
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
5 år hjulpet familie eller venner og bekendte med penge. Det er først og
fremmest børn, børnebørn og svigerbørn, der nyder godt af den økonomiske
hjælp. Alle aldersgrupper i Fremtidsstudiet hjælper deres børn og
svigerbørn. Otte ud af ti (83%) af dem, der har børn og svigerbørn, hjælper
deres børn og svigerbørn økonomisk. Derudover hjælper de ældste også
deres børnebørn og oldebørn.
Lidt flere i de to yngste aldersgrupper hjælper andre økonomisk end i
de ældste aldersgrupper, og meget tyder på, at mange vælger at hjælpe
deres børn og svigerbørn i den fase af livet, hvor disse etablerer sig.
Hver sjette (15%), som har venner og bekendte, har hjulpet dem med
penge. Næsten lige så mange (14%) af dem, der har forældre, har hjulpet
dem økonomisk, mens næsten hver femte (19%) af dem, der har børnebørn,
har valgt at hjælpe dem.
46 Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne ·
Anden
familie
(1.571)
Vi har spurgt dem, der har svaret, at de inden for de seneste 5 år har hjulpet økonomisk, og
som har de nævnte relationer – børn, venner etc. ‘Hvem har du hjulpet økonomisk?’ Ingen
har svaret ved ikke. Antallet af svar står i parentes ved hver gruppe.

Indkomst påvirker økonomisk hjælp
Vi har set bort fra hjælp til familiemedlemmer, som man bor sammen
med, og vi har kigget på, hvad indkomst og formue betyder for hjælpen.
Det viser sig, at jo højere indkomst, jo flere hjælper andre med penge, men
det er værd at bemærke, at lav indkomst ikke afholder fra at hjælpe.
Blandt svarpersonerne med de laveste indkomster (under 131.436 kr.
årligt) er der en tredjedel, som inden for de seneste fem år har hjulpet
andre økonomisk.
Størrelsen af formue ser derimod ikke ud til at have nogen indflydelse
på, hvor ofte svarpersonerne hjælper, og generelt peger svarene på, at
man gerne vil dele det, man har med dem, der betyder noget for én.
Lån, gaver og ferier
Den mest almindelige måde at hjælpe på er ved at give pengegaver ud over
de almindelige jule- og fødselsdagsgaver. Det gør mere end tre fjerdedele
Ferier og restaurantbesøg er en populær måde at give på
Især de yngste aldersgrupper er glade for at hjælpe andre ved at invitere dem
med på ferie eller ud at spise.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
81 75
70
62
51
18 23
49
38
28
0 0 1 0 1 1 1 1 0 1
Ja Nej Ved ikke Ønsker ikke at svare
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt dem, der har børn eller børnebørn, som de ikke bor sammen med:
‘Har du inden for det sidste år brugt penge på at invitere børn eller børnebørn med på
restaurantbesøg, ferier mv.?’ I alt har 3.402 personer svaret.
· Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne 47

af dem, der hjælper børn og børnebørn økonomisk. Lån er den næst mest
populære måde at hjælpe på, og næsten hver tredje af dem, der hjælper
familien, gør det i form af lån.
De i perioder så populære forældrekøb af boliger afspejler sig formentlig
i, at 11% af dem, der hjælper deres børn og svigerbørn, angiver, at de
har hjulpet med større køb af fx lejlighed eller bil. Arveforskud bliver brugt
ret sjældent. Kun 5% af dem, der hjælper deres børn, vælger at gøre det
gennem arveforskud.
At hjælpe på en måde, som man også selv har fornøjelse af, er meget
udbredt i form af at invitere på ferier og restaurantbesøg. På tværs af aldersgrupperne
har 7 ud af 10 af dem, der har børn og børnebørn, inden for
de seneste år inviteret dem enten ud at spise eller med på ferie. Den form
for hjælp er mest udbredt blandt de yngste aldersgrupper.
Antallet af personer, som inviterer ud, stiger med indkomsten, men selv
blandt svarpersonerne i den laveste indkomstgruppe er det mere end halvdelen,
som har inviteret nogen ud inden for det seneste år.
Forventninger til økonomisk hjælp fra netværket
Når det handler om forventningerne til selv at kunne modtage økonomisk
hjælp fra familie og venner er svarene ganske blandede. Næsten halvdelen
(42%) regner helt sikkert eller sandsynligvis med at kunne få økonomisk
hjælp af netværket. Den anden halvdel (41%) regner sandsynligvis ikke eller
helt sikkert ikke med at få en hjælpende hånd fra venner og familie til
økonomien.
Hver femte (19%) på tværs af aldersgrupperne føler sig sikre på at
kunne få hjælp fra sine nærmeste, hvis pengene ikke slår til.
Blandt dem, der forventer at kunne få hjælp fra deres netværk, regner
de fleste med børnene som dem, der i givet fald vil kunne hjælpe. I den
yngste aldersgruppe regner halvdelen også med at kunne få økonomisk
hjælp fra deres forældre.
48 Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne ·

Økonomisk hjælp fra netværket i fremtiden
Hver femte føler sig sikker på at kunne få det.
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
20
16 18
26
19
28
23
21 20
16
21 22
18
12
20
Helt sikkert Sandsynligvis Sandsynligvis
ikke
19
14
33
28
15 16
12 11 14
4 6 3 4
2
Ved ikke Ønsker ikke
at svare
· Familien og vennerne · Økonomisk hjælp mellem generationerne 49
21
Helt sikkert
ikke
50-54 år (1.015) 60-64 år (1.088) 70-74 år (966)
80-84 år (1.012) Vægtet gennemsnit (4.081)
Vi har spurgt: ‘Hvis du i fremtiden får behov for økonomisk hjælp, har du så familie eller
venner/bekendte i eller uden for din husstand, der kan hjælpe dig?’ Antallet af svar står i
parantes ved hver aldersgruppe.

· Familien og vennerne · Sociale relationer 50

Børn og arv
Der bliver noget tilbage til børnene
Fremtidsstudiet viser, at flertallet af de 50-årige og derover, der har børn,
planlægger at efterlade en arv, og at holdningen til at efterlade arv bliver
mere afklaret med alderen. Halvdelen af de 50-årige og 55% af de 80-årige
planlægger at efterlade arv. Ikke overraskende er familier, der faktisk har
en formue at efterlade, mere tilbøjelige til at planlægge at efterlade en arv,
end familier, der kun har mindre formue.
De fleste vil efterlade arv til næste generation
Med alderen bliver de fleste mere sikre på, om de vil
efterlade arv til deres børn.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
8
15
28
30
20
50-54 år
6
19
25
29
21
4
26
19
24
29
· Familien og vennerne · Børn og arv 51
4
31
11
16
39
60-64 år 70-74 år 80-84 år
Ved ikke og nægter at svare
Nej, bestemt ikke
Nej, sandsynligvis ikke
Ja, måske
Ja, bestemt
Andelen, som planlægger at efterlade arv, er både respondenter som ‘Bestemt planlægger
at efterlade arv’ og ‘Måske planlægger at efterlade arv’. Andelen, som ikke planlægger at
efterlade en arv, er både de der ‘Sandsynligvis ikke efterlader en arv’ og de der ‘Bestemt
ikke planlægger at efterlade arv’.
Vi har spurgt dem, der har børn: ‘Planlægger du at efterlade en økonomisk arv til dine børn?’
I alt har 3.594 personer svaret.

Mere sikkerhed med alderen
Fremtidsstudiet viser, at holdningen til arv bliver mere afklaret med alderen.
Dobbelt så mange 80-årige som 50-årige er sikre på, enten at de vil
efterlade arv, eller at de ikke vil det.
Den samlede andel af deltagerne, som siger, at de vil efterlade arv, stiger
kun en lille smule med alderen, men hos de 50-årige, er det kun hver
femte, der svarer, at de bestemt vil efterlade en arv, mens næsten fire ud
af 10 blandt de 80-årige er sikre på, at de vil efterlade arv. Gruppen, der
svarer ‘måske’ skrumper tilsvarende. De, der ikke vil efterlade arv bliver
også mere sikre i deres sag med alderen, men den samlede andel, der ikke
planlægger at efterlade arv stiger ikke med alderen.
På baggrund af Fremtidsstudiet er det ikke muligt at sige, om det er
ønsket om at efterlade en arv, der vokser med alderen, eller om svarpersonerne
bare bliver mere sikre på, at der vil være en arv. Et positivt svar på,
om man planlægger at efterlade arv, kan være udtryk for et stærkt ønske
om at efterlade en arv til børnene, men det kan også være, at man blot ikke
regner med at kunne nå at bruge sine penge.
For de, der ikke har formue eller kun har en lille formue, betyder et nej
heller ikke, at de ikke ville ønske, at de havde noget at efterlade, men man
planlægger jo ikke med en formue, man ikke har.
Færre boligejere i hovedstaden
Der er ikke store forskelle mellem landsdelene på, om deltagerne planlægger
at efterlade værdier. Det svinger omkring 5% i gennemsnit med
hovedstaden som det sted, hvor det er mindst sandsynligt at arve. Det kan
muligvis hænge sammen med, at hovedstadsregionen er det område, hvor
relativt færrest bor i ejerbolig.
For formuen er solidt placeret i ejerboligen for de flestes vedkommende,
og det gælder for alle aldersgrupperne, at under halvdelen af de adspurgte
lejere planlægger at efterlade arv, mens det er over halvdelen af ejerne,
der planlægger at efterlade en arv til børnene.
Flere mænd end kvinder planlægger at efterlade arv, men det er ikke
klart, om forskellen skyldes, at kvinder i gennemsnit har mindre formue,
og at flere kvinder end mænd er enlige, fordi de er enker.
52 Familien og vennerne · Børn og arv ·

Flere mænd end kvinder planlægger at efterlade arv
Færre kvinder end mænd planlægger at efterlade arv til børnene,
men de har også mindre formue.
Andel som planlægger at efterlade arv (bestemt eller måske).
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
55
38
50-54 år
50-54 år
43
49
54
41
47
47
58
60-64 år
70-74 år
Mænd Kvinder
Andel som ikke planlægger at efterlade arv (bestemt ikke eller sandsynligvis ikke).
39
60-64 år
70-74 år
Mænd Kvinder
· Familien og vennerne · Børn og arv 53
48
48
63
36
80-84 år
80-84 år
Andelen, som planlægger at efterlade arv, er både respondenter som ‘Bestemt planlægger
at efterlade arv’ og ‘Måske planlægger at efterlade arv’.
Andelen, som ikke planlægger at efterlade en arv, er både de der ‘Sandsynligvis ikke efterlader
en arv’ og de der ‘Bestemt ikke planlægger at efterlade arv’.
Vi har spurgt dem, der har børn: ‘Planlægger du at efterlade en økonomisk arv til dine børn?’
I alt har 3.594 personer svaret.
De der har svaret ved ikke (6% i gennemsnit) indgår ikke i grafen.
51
44

Arv og besøg hænger ikke sammen
Fremtidsstudiet viser ingen sammenhæng mellem ønsket
om at have mere kontakt med børnene og planlægningen af
at efterlade arv til dem.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
22
78
Ja, jeg vil
bestemt
efterlade arv
Flere besøg giver ikke mere arv
27
73
Ja, jeg vil
måske
efterlade arv
Man kunne måske tro, at børn, der hyppigt besøger deres forældre, har
større udsigt til at arve, end børn der har mindre kontakt med forældrene,
men det er ikke noget Fremtidsstudiet 2010 kan bekræfte.
Når spørgsmålet, om man planlægger at efterlade en arv, kombineres
med spørgsmålet om kontakt til børn og svigerbørn, ser det ikke ud til, at
der er nogen sammenhæng mellem planerne om at efterlade en arv og
ønsket om mere kontakt. Omkring hver fjerde af svarpersonerne kunne
godt tænke sig mere kontakt med børn og svigerbørn, mens tre fjerdedele
er godt tilfredse.
54 Familien og vennerne · Børn og arv ·
27
73
Nej, jeg vil
sandsynligvis
ikke efterlade arv
22
78
Nej, jeg vil
bestemt ikke
efterlade arv
22
78
Ved ikke
Ønsker mere kontakt med børn Ønsker uændret kontakt med børn
Vi har spurgt alle med børn, som ikke er hjemmeboende, om de ønsker mere eller uændret
kontakt med børnene. Svarene er fordelt på, hvordan der er svaret med hensyn til arv. I alt
har 2.810 personer svaret.

Helbred og
livskvalitet

Helbred og sundhed
Oplevelse af helbred
Et godt helbred er for langt de fleste en af de vigtigste forudsætninger for
en god livskvalitet. Fremtidsstudiet viser, at fire ud fem (81%) vurderer
deres helbred som godt, vældig godt eller ligefrem fremragende. Der er
en tendens til, at helbredet vurderes lidt dårligere med alderen. Blandt
de 60-årige er det 17%, som synes, at deres helbred er ‘dårligt’ eller
‘mindre godt’, og blandt de 80-årige er det hver fjerde (26%). Kvinder vurderer
deres eget helbred lidt dårligere end mænd. Flere end hver femte
af kvinderne (22%) vurderer deres helbred ‘dårligt’ eller ‘mindre godt’,
mens kun 17% af mændene har den opfattelse.
Det selvvurderede helbred er generelt godt
Fire ud af fem synes, de har et godt helbred og hver femte oplever, de har et
mindre godt helbred.
50%
40%
30%
20%
10%
0%
12 10 9 7
10
Fremragende
32 31
26
29
20
Vældig godt
45 47
43 42
37
Godt
16 17
20
14 16
Mindre godt
3 3
4 6
Dårligt
4 0 1
0 1 0
Ved ikke
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Hvordan synes du dit helbred er alt i alt?’ I alt har 4.086 personer svaret.
· Helbred og livskvalitet · Helbred og sundhed 59

Egen indsats for godt helbred er vigtig
Flere end ni ud af ti mener, at deres egen indsats for at bevare helbredet er
meget vigtig.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
50 49 49 46 49
44 46 45 46 45
5 5 5 5 5 0 1 0 1 1 1 1 2 3
1
Meget vigtig Vigtig Ikke særlig vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Hvor vigtig er din egen indsats for at bevare et godt helbred?’ I alt har 4.086
personer svaret.
Omsorg for sit eget helbred og navnlig motion er tidens store løsen.
Opmærksomheden i medierne og i offentligheden på, hvordan man bør
pleje sit fysiske og mentale helbred, er generelt stor og budskabet synes at
være blevet modtaget. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv
30 minutter om dagen, for voksne moderat til hård motion, for ældre moderat
motion. Fremtidsstudiet viser, at stort set alle deltagere (94%) finder
deres egen indsats for at bevare et godt helbred vigtig eller endda meget
vigtig. Kvinder er lidt mere opsatte på vigtigheden af selv at gøre noget for
at bevare helbredet end mænd.
60 Helbred og livskvalitet · Helbred og sundhed ·

Hver anden dyrker motion flere gange om ugen
1 ud af 10 dyrker aldrig motion i længere tid end en halv time.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
55
48
44
47
50
25
22 20
16
10 10 8 3 2 7
12 12 10 11 11
26
15
11 12
7
2 1 1 1 2
Flere gange Flere gange om Flere gange Sjældnere Aldrig (3.632) Ved ikke (3.941)
om ugen (986) måneden (837) om året (3.402) (2.750)
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Hvor ofte dyrker du motion så du får pulsen op og sved på panden i mindst en
halv time ad gangen?’ I alt har 4.086 personer svaret.
Kvinderne er da også lidt flittigere end mændene til at dyrke motion,
der sætter pulsen op og giver sved på panden, flere gange om ugen. Generelt
for begge køn på tværs af aldersgrupper er det lige knapt hver anden
(48%), som dyrker motion flere gange ugentligt.
En mindre gruppe synes at være mindre fysisk aktive. Hver tiende af alle
deltagerne dyrker aldrig motion i længere tid end en halv time ad gangen,
og denne andel stiger med alderen. Samlet set viser Fremtidsstudiet, at
mange har et højt fysisk aktivitetsniveau langt op i alderen.
· Helbred og livskvalitet · Helbred og sundhed 61

Livskvalitet
Kvalitet i hele livet
De allerfleste forbinder livskvalitet med de relationer, de har til venner og
familie samt med at have et godt helbred – i hvert fald så godt, at det ikke
forhindrer dem i at gøre det, de har lyst til.
Og hvad de har lyst til afhænger i høj grad af hvilke livsværdier, hvilken
livsform og livssituation den enkelte har. Kvalitet og tilfredshed i livet hænger
sammen med, om man oplever, at ens liv passer til den livsform og de
Hele livet er fuldt af muligheder
Mulighederne lyser især forude for de 60-årige, men generelt ser aldersgrupperne
masser af muligheder i tilværelsen.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
48
46
44
45 44
39 40
38
40
31
9 9 11 11
3 2 2
6
3 1 1
3 4
2
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt om holdningen til udsagnet: ‘Jeg føler, at livet er fuldt af muligheder.’ I alt har
4.086 personer svaret.
20
· Helbred og livskvalitet · Livskvalitet 63

værdier, som man gerne vil se sig selv som en del af. Relationer til familie
og venner er dog de vigtigste livsværdier for alle.
Fremtidsstudiet har spurgt, hvilke barrierer deltagerne oplever i forhold
til at gøre, hvad de gerne vil.
Overraskende nok svarer tæt på halvdelen (46%) på tværs af de fire
aldersgrupper, at de ikke oplever nogle barrierer, der forhindrer dem i at
gøre, hvad de vil. Der er dog store aldersforskelle, da 31% af de 50-årige
mod 63% af de 80-årige oplever, at der ikke er noget, der forhindrer dem
i at gøre, hvad de har lyst til. De ældste grupper er dem, hvor færrest
oplever forhindringer.
Lidt flere kvinder end mænd synes, at helbredet er en barriere i forhold
til at gøre, som de vil. Mændene dør til gengæld ca. tre år før kvinderne i
gennemsnit.
Mulighedernes alder
Et fingerpeg om en høj livskvalitet på tværs af de fire aldersgrupper er
også den generelle vurdering af, at livet er fuldt af muligheder. Intet mindre.
Det er næsten overvældende, at tæt på halvdelen (45%) siger, at deres
liv ‘i høj grad’ er fuldt af muligheder, mens fire ud af ti (40%) synes, at livet ‘i
nogen grad’ er fuldt af muligheder. Kun blandt de 80-årige finder vi, at hver
femte (20%) synes, at der i mindre grad er muligheder i deres liv.
Især de 60-årige har fokus på muligheder og oplever, formentlig i forbindelse
med at de forlader arbejdsmarkedet, en nyvunden frihed med
hensyn til at bruge sin tid, som man vil.
Der er ikke meget i Fremtidsstudiets spørgsmål om livskvalitet, som
peger i retning af, at alderdom i Danmark er forbundet med tab af livsindhold
og kvalitet i livet, til trods for at helbredet for nogle sætter grænser
med alderen.
Flest frygter sygdom og afhængighed
Det eneste, som virkelig kan slå skår i fremtidsoptimismen hos alle fire
aldersgrupper, er frygten for at blive syg. Sygdom er det, som de fleste
frygter – i alt 60% på tværs af de fire aldersgrupper. Frygten for sygdom er
størst blandt de 50-årige, hvor 68% frygter sygdom i fremtiden, og blandt
de 60-årige, hvor 67% frygter sygdom i fremtiden. De to yngste grupper i
Fremtidsstudiet er også dem, hvor flest frygter at blive afhængige af an-
64 Helbred og livskvalitet · Livskvalitet ·

dres hjælp og at blive ensomme. De 50-årige er den gruppe, hvor vi finder
flest, som er bekymrede for økonomien.
Tilsyneladende svinder bekymringen for fremtiden generelt med alderen.
Fire ud af ti blandt de 80-årige frygter ikke forhold i fremtiden og er
dermed langt den mest ubekymrede af de fire aldersgrupper.
Især de 80-årige, frygter ikke noget i fremtiden
Sygdom og afhængighed af andre er det, de fleste frygter i fremtiden.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ja,
sygdom
Ja, afhængighed
af
andre
Ja, utilstrækkelig
pleje
Ja, ensomhed
Ja, dårlig
økonomi
Ja, andet
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Nej Ved ikke
Vi har spurgt: ‘Er der forhold i fremtiden, som du frygter?’ Det var muligt at afgive op til 3
svar. I alt har 4.086 personer svaret.
· Helbred og livskvalitet · Livskvalitet 65

Velfærd

Velfærdsholdninger
Velfærd under ansvar
Der er flertal for at bevare eller udbygge velfærdssamfundet. Flertallet
blandt de ældste deltagere i Fremtidsstudiet vil gerne bevare velfærdssamfundet,
som de kender det, og flertallet blandt de yngste vil helst udbygge
det. Men trods denne opbakning er det værd at lægge mærke til, at en
del også ønsker mere ansvar til den enkelte. Så selv om der er opbakning
til velfærdssamfundet antyder tallene også, at der ikke er den helt brede
enighed i befolkningen, men at opfattelserne deler sig: Nogle vil have mere
Velfærden deler holdningerne i tre
En tredjedel vil gerne udbygge velfærdssamfundet, og næsten lige så mange er
tilfredse med det nuværende niveau.
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
40 40
25 25
35
0% Velfærdssamfundet
skal udbygges
22 23
27
18
23
Den enkelte skal
have større ansvar
32 30
· Velfærd · Velfærdsholdninger 69
37
43
34
Den nuværende balance
skal opretholdes
6 7
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
12 14
Ved ikke
Vi har spurgt: ‘Det diskuteres ofte, hvilke opgaver velfærdssamfundet bør løse og hvilke den
enkelte borger har ansvaret for. Hvordan mener du balancen bør udvikle sig i fremtiden?‘.
I alt har 4.086 personer svaret.
9

Alle skal have offentlig behandling
Et stort flertal er imod, at usund adfærd skal udelukke fra offentlig behandling af
sygdomme.
50%
40%
30%
20%
10%
0%
42 40 38
33 32
9
14
17
8
11
19 20 19 19
15
12 12 10 10 11
17 17
20
17 18
2
3
4
9
4
Helt enig Delvist enig Hverken enig
eller uenig
Delvist uenig Helt uenig Ved ikke
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Hvor enig er du i udsagnet: Det skal være sværere at få offentlig behandling,
hvis man ikke selv har gjort noget for at bevare sit helbred.’ I alt har 4.086 personer svaret.
velfærd, andre vil have mere ansvar til den enkelte og andre igen vil have,
at den nuværende balance skal opretholdes.
Delte meninger om sundhed
Stiller vi skarpt på sundhed, er det interessant, at fire ud af ti forventer
at bruge flere penge på sundhed i de kommende fem år. Der er lidt flere
blandt de to yngste aldersgrupper end blandt de to ældste. En meget
lille gruppe forventer at bruge færre penge på medicin, forsikringer
og behandlinger i de kommende fem år, og halvdelen regner med at
bevare deres nuværende niveau for udgifterne til sundhed. Forventningerne
står i nogen grad i kontrast til flertallets ønske om at bevare eller
udbygge velfærdssamfundet.
Når vi spørger nærmere til ansvaret for eget helbred, er der ikke flertal
for mere ansvar til den enkelte. Over halvdelen (56%) er helt eller delvist
uenige i, at det skal være sværere at få offentlig og gratis behandling, hvis
man ikke selv har gjort en indsats for at bevare sit helbred.
Men et stort mindretal på lidt mindre end en tredjedel er stemt for, at
det gerne må koste eller være sværere at få behandling, hvis man ikke har
levet sundt.
70 Velfærd · Velfærdsholdninger ·

Nej til praktisk hjælp fra familien
Konkret velfærd er også den praktiske hjælp, som fx rengøring og hjælp
til personlig pleje. Meget af den praktiske hjælp leveres i dag af kommunerne,
og der skal den fortsat komme fra, hvis flertallet af deltagerne i
Fremtidsstudiet skal bestemme.
For at afdække holdningerne til velfærden har vi spurgt, hvem der skal
udføre praktisk hjælp, og foreslået frivillige organisationer, voksne børn
eller venner og familie som alternativ til offentlig service.
Et stort flertal (69%) er helt eller delvist uenige i, at voksne børn kan
overtage noget af den praktiske hjælp, og tre ud af fire (75%) er uenige i, at
familie og venner kan tage over. Kun relativt få vil gerne have, at hjælpen
skal komme fra deres børn (19%), familie og venner (15%). Modstanden
mod at lade frivillige organisationer udføre praktisk hjælp er lidt mindre.
Her er lige knapt seks ud af ti (59%) helt eller delvist uenige i at lade frivillige
udføre praktisk hjælp.
De yngste af de adspurgte er dem, der er mest imod at lade andre end
det offentlige udføre praktisk hjælp. På tværs af aldersgrupperne er langt
de fleste generelt imod at overtage velfærdsopgaver fra det offentlige.
Praktisk hjælp skal være offentlig
Et stort flertal er imod, at praktisk hjælp skal udføres af andre end det offentlige.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
6 4
9
13 11
15
9 8
11
Helt enig Delvist enig Hverken enig
eller uenig
15 15 14
4 4
7
Delvist uenig Helt uenig Ved ikke
Voksne børn Familie og venner Frivillige organisationer
Vi har spurgt om holdning til tre forskellige udsagn om hvorvidt henholdsvis voksne børn,
familie og venner, og frivillige organisationer fremover bør udføre noget af den praktiske
hjælp til ældre, som det offentlige står for i dag. I alt 4.086 har svaret.
· Velfærd · Velfærdsholdninger 71
54
60
45

Praktisk hjælp
og personlig pleje
fra det offentlige
Når der er brug for hjælp
At få brug for hjælp fra andre er ofte noget, mange mennesker frygter ved
det at blive ældre. Samtidig er det at yde nødvendig hjælp til borgerne et af
de væsentligste kendetegn ved det velfærdssamfund, som et stor flertal af
aldersgrupperne i Fremtidsstudiet bakker op om.
Mindre end hver tiende får kommunal hjemmehjælp
Blandt de over 80-årige får hver tredje hjælp fra kommunen.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
97
72 Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige ·
96
90
20%
34
10%
2 10 8
0%
4
0 0 0
0 0
Ja Nej
Ved ikke
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Har du inden for den seneste måned modtaget kommunal hjemmehjælp?’
I alt har 4.086 personer svaret. Kommunal hjemmehjælp er inklusiv private leverandører,
anvist af kommunen.
66
92

Fremtidsstudiet viser, at selv om mange har mulighed for at få hjælp
fra deres netværk, så foretrækker de at få nødvendig hjælp til praktiske
opgaver og personlig pleje fra det offentlige. Der er altså en massiv opbakning
og forventning om, at kommunen skal kunne hjælpe, når det er
nødvendigt.
Kommunal eller privat hjælp
Når vi ser på de fire aldersgrupper under ét, er det 8%, der inden for den
sidste måned har modtaget kommunal hjemmehjælp og 10%, der inden
for den sidste måned selv har betalt for at få praktisk hjælp eller personlig
pleje. Men der er ikke overraskende forskel på aldersgrupperne,
for de over 80-årige skiller sig ud på den måde, at flere får kommunal
hjemmehjælp (34%). Næsten dobbelt så mange kvinder (11%) som
mænd (6%) har modtaget kommunal hjemmehjælp. Forskellen skyldes
formentlig, at flere kvinder end mænd lever alene, og de lever længere
og med dårligere helbred.
Knap ¹/ ³ får hjælp fra kommunen til personlig pleje
Praktisk hjælp er langt den mest udbredte form for kommunal hjemmehjælp.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
68
Praktisk
hjælp
9
Personlig
pleje
21
Begge
dele
3
Ved ikke
Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Hvad har du modtaget hjemmehjælp til?’ Spørgsmålet er stillet til dem,
der modtager kommunal hjemmehjælp. I alt har 454 personer svaret. Praktisk hjælp er fx
rengøring, indkøb, tøjvask m.v. Personlig pleje er fx alt med personlig hygiejne, pålædning,
sengelægning m.v.
Af dem, der modtager kommunal hjemmehjælp, er det hver femte, som
får hjælp til både praktiske opgaver og personlig pleje.
· Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige 73

De ældste køber mest praktisk hjælp
Dobbelt så mange blandt de 80-årige som blandt de 50-årige betaler selv for
praktisk hjælp.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Ja, praktisk hjælp Ja, personlig pleje Begge dele Nej
Ved ikke
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Har du inden for den seneste måned selv betalt for at få praktisk hjælp eller
hjælp til personlig pleje?’ I alt har 4.086 personer svaret.
For den hjælp, modtagerne selv betaler for, er der ikke den samme aldersforskel.
Her er hjælpen mere jævnt fordelt over aldersgrupperne. For
Flest vil have praktisk hjælp fra kommunen
Både de, der modtager praktisk hjælp, og de, der ikke modtager praktisk hjælp,
foretrækker kommunal hjemmehjælp, hvis behovet er der.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
45
58
31
27
Kommunal Hjælp, jeg
hjemmehjælp selv betaler
29
25
3 2
15
8 2 1 10 12
Min familie Frivillige Venner/
bekendte
Andre Ved ikke
Modtager allerede hjælp til praktiske opgaver i hjemmet (1.579)
Modtager ikke hjlæp til praktiske opgaver i hjemmet (2.507)
Vi har spurgt både dem, der modtager praktisk hjælp, og dem der ikke gør, hvem de vil
foretrække at modtage praktisk hjælp fra. Det var muligt at give op til 2 svar. Antallet af svar
står i parantes ved hver kategori.
74 Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige ·

de tre yngste aldersgrupper ligger andelen på 7-9%, mens den blandt de
ældste er dobbelt så stor (18%).
Kommunal hjemmehjælp er velkommen
Det gælder både for dem, der allerede modtager hjælp fra en kommunal
hjemmehjælper og dem, der ikke modtager hjælp, at de fleste foretrækker
at få hjælp fra kommunen frem for at modtage hjælp fra det personlige
netværk.
Blandt de, der i dag modtager praktisk hjælp, er det mest foretrukne
– hvis man selv kan bestemme – at få kommunal hjemmehjælp. Det gælder,
uanset om det drejer sig om praktisk hjælp (45%) eller om hjælp til
personlig pleje (60%).
Nummer to på ønskelisten er hjælp, man selv betaler for. Det er ved
praktisk hjælp 31% og 16% ved personlig pleje. Samme mønster viser sig
i den gruppe, der i dag ikke får praktisk hjælp. Både når det drejer sig om
praktisk hjælp (58%) og om personlig pleje (65%). Der er stort set ingen,
som foretrækker at modtage hjælp fra frivillige.
Flest vil have personlig pleje fra kommunen
De fleste foretrækker at få hjælp til personlig pleje fra kommunal hjemmehjælp.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
60
65
16
25
Kommunal Hjælp, jeg
hjemmehjælp selv betaler
16
21
1
2 2
4 4
2 12 12
Min familie Frivillige Venner/
bekendte
Andre Ved ikke
Modtager allerede hjælp til personlig pleje (232) Modtager ikke hjælp til personlig pleje (3.854)
Vi har spurgt dem, der allerede nu får hjælp til personlig pleje og dem, der ikke får hjælp
til personlig pleje, hvem de helst vil modtage hjælp fra. Det var muligt at give op til 2 svar.
Antallet af svar står i parantes efter hver kategori.
· Velfærd · Praktisk hjælp og personlig pleje fra det offentlige 75

Arbejde

Arbejdsmarked og
erhvervsfrekvens
Arbejde skal give mening og kontakt
Arbejdslivet slutter for de fleste i løbet af 60 års alderen eller senest i 70
års alderen.
Erhvervsfrekvensen for aldersgruppen mellem 50 og 59 år ligger omkring
80%, mens den for aldersgruppen mellem 60 og 64 år er ca. 47% i 2011 ifølge
Danmarks Statistisk.
Men indtil arbejdet slutter, er arbejdet vigtigt både for vores identitet og
økonomi. Fremtidsstudiet viser, at vi er optaget af arbejdets indhold og af
Indholdet i arbejdet betyder mest
Arbejdets indhold og samværet med kollegerne er det, som mange fremhæver
ved arbejdslivet.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
72
0% Indholdet i
arbejdet
57
Fleksibilitet
55
Samværet med
kollegaer
Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘I hvilken grad synes du, at følgende udsagn passer til dig i relation til dit
nuværende arbejde?’ Figuren er udarbejdet på baggrund af 4 spørgsmål og kun deltagere,
der har svaret i meget høj grad til udsagnene indgår i grafen. Spørgsmålet er stillet til dem,
der arbejder mere end 20 timer om ugen. I alt har 1.144 personer svaret.
· Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens 79
39
Lønnen

samværet med kollegerne, når vi bliver spurgt om vores forhold til arbejdet.
Relationen til kollegerne, mener over halvdelen, har stor betydning.
Fleksibilitet er også en faktor, som mange finder vigtig. Vigtigst for de allerfleste
er, at arbejdet giver mulighed for at lave noget, man har lyst til.
Arbejdets indhold er det, som allerflest tillægger betydning.
Men selv om de fleste altså er glade for arbejdet, er det kun omkring halvdelen,
som oplever at blive opfordret af deres nærmeste leder eller ledelsen
på deres arbejdsplads til at blive ved med at arbejde så længe som muligt.
Skubbet ud eller gået selv
Vi har set på, om strømmen ud af arbejdsmarkedet foregår af lyst eller af
nødvendighed, og billedet er ikke helt entydigt.
Hver femte stopper på grund af helbredet
Over en tredjedel stopper med at arbejde på grund af omlægninger og fyringer.
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
46
Havde
lyst til at
stoppe
25
Pga.
ændringer
på
arbejdspladsen
20
Pga.
helbred
80 Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens ·
14
Blev sagt
op
8
Pga.
aldersgrænse
Vægtet gennemsnit
8
Andet
7
Pga.
ægtefælle
6
Det var
økonomisk
gunstigt
Vi har spurgt: ‘Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at arbejde?’
Spørgsmålet er stillet til dem, som er 60-64 år, og som er holdt op med at arbejde,
efter de var fyldt 60 år til fordel for efterløn, men ikke for at gå på førtidspension. Det var
muligt at give op til 2 svar. I alt har 303 personer svaret.

I gruppen af 60-årige, som forlader arbejdsmarkedet, men ikke går på
førtidspension, fortæller tæt på halvdelen, at de holder op af lyst.
Men stadig er det hver fjerde, som kæder beslutningen om at holde op
med at arbejde sammen med ændringer på arbejdspladsen.
Den tredje hyppigste begrundelse, som gives af hver femte for at
holde op med at arbejde, er svigtende helbred. Helt markant er det,
at hver syvende decideret bliver fyret og derfor beslutter sig for at
stoppe.
Noget tyder på, at relativt mange træffer beslutningen om at forlade
arbejdsmarkedet under et vist pres. Hvis vi opdeler årsagerne til at
stoppe med at arbejde i tvungne eller lystbetonede årsager, viser det sig,
at fire ud af ti føler sig tvunget til at træffe beslutningen. Næsten hver
Fire ud af ti forlader ikke jobbet af lyst
Det er ikke kun lyst, som får de 60-årige til at forlade arbejdsmarkedet.
23%
8%
29%
40%
Tvungne årsager
Lystbetonede årsager
Både lyst og tvungne årsager
Andre årsager
Vi har spurgt: ‘Hvilke forhold havde den største indvirkning på, at du holdt op med at
arbejde?’ Spørgsmålet er stillet til dem, som er 60-64 år og som er holdt op med at arbejde,
efter de var fyldt 60 år til fordel for efterløn, men ikke for at gå på førtidspension.
Det var muligt at afgive op til to svar. I alt har 303 personer svaret.
Tvungne årsager dækker: ‘pga. helbred’, ‘ændringer på arbejdspladsen’, ‘blev sagt op’ og
‘pga. aldersgrænse’.
Lystbetonede årsager dækker: ‘havde lyst til at stoppe’ og ‘det var økonomisk gunstigt’
Både lystbetonede og tvungne årsager dækker: kombinationer af svar, som indgår i begge
kategorier, samt ‘pga. ægtefælle’.
Andre årsager dækker: ‘andet’.
· Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens 81

fjerde siger, at beslutningen var motiveret af både lyst og tvang. En lille
tredjedel er sikre på, at beslutningen alene blev truffet af lyst.
Dette danner billede af et arbejdsmarked, som mange 60-årige ikke
føler sig velkomne i og derfor ofte føler sig presset til at forlade, inden
de havde planlagt det. Blandt dem, der har forladt arbejdsmarkedet af
tvungne årsager, siger over halvdelen, at de gerne havde fortsat med at
arbejde længere.
82 Arbejde · Arbejdsmarked og erhvervsfrekvens ·

Økonomi og
tilbagetrækning
Erhvervsaktive har lave forventninger til pensionistliv
Rigtig mange, som er i arbejde, forestiller sig, at de vil få et pensionistliv
med en lavere levestandard, end de er vant til som erhvervsaktive. I de to
yngste aldersgrupper, som indgår i Fremtidsstudiet, nemlig de 50-årige og
de 60-årige, har mere end fire ud af ti af dem, der stadig arbejder mindst 20
timer om ugen, en forventning om, at de skal leve for færre penge, når de
trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet end nu, hvor de er erhvervsaktive.
Kommende pensionister er økonomiske pessimister
Mere end fire ud af ti af de kommende pensionister forventer, at deres
levestandard falder, når de holder op med at arbejde.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
44
47
50-54 år (842) 60-64 år (411)
Dårligere
Uændret
Bedre
Vi har spurgt til forventningerne til levestandard, når man har forladt arbejdsmarkedet. I
opgørelsen indgår svar fra personer, som arbejder mere end 20 timer om ugen. Antal svar
står i parentes ved hver aldersgruppe.
44
51
· Arbejde · Økonomi og tilbagetrækning 83

De fleste har uændret levestandard som pensionister
Et stort flertal oplever, at de har uændret levestandard, når de går på pension.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
16
72
10
Levestandard efter
tilbagetrækning
Økonomi i forhold
til forventning
Dårligere
Uændret
Bedre
Vi har spurgt til, hvordan levestandarden faktisk opleves som pensionist, og hvordan den nuværende
økonomiske situation opleves i forhold til den enkeltes forventninger. Spørgsmålet
er kun stillet til en lille del af gruppen af 70-årige (37%), nemlig dem, der er pensionister, har
trukket sig tilbage inden for de seneste 10 år og ikke har supplerende arbejdsindkomst.
I alt har 362 personer svaret.
Kun forsvindende få (henholdsvis 3% og 1%) forventer at få bedre levestandard
som pensionist, mens tæt på halvdelen i begge aldersgrupper
forventer, at deres levestandard vil være uændret, når de holder op med
at arbejde.
Mindretal oplever fald i levestandard
Hvordan fremtiden bliver for de kommende pensionister, ved vi selvfølgelig
ikke, men vi har spurgt en gruppe af pensionister, som inden for de seneste
10 år er gået på pension, om de faktisk har oplevet ændringer i deres
levestandard.
Resultaterne er ikke dækkende for alle pensionister, da spørgsmålene
kun er stillet til relativt få, men svarene kan give et fingerpeg om holdninger
og forventninger.
Vi har alene spurgt gruppen af 70-årige, som er gået på pension for
mindre end 11 år siden, og som ikke har supplerende arbejdsindkomst.
84 Arbejde · Økonomi og tilbagetrækning ·
13
72
14

Og svarene tegner et helt anderledes billede end de yngre svarpersoners
forventninger. Hver tiende har faktisk oplevet en forbedring af sin levestandard,
mens kun hver sjette (16%) har oplevet at skulle spænde livremmen
ind. Det helt store flertal (72%) har ikke oplevet nogen ændringer.
I Fremtidsstudiet har vi spurgt til levestandard og ikke til indkomst, og
man skal læse tallene med det forbehold, at uændret levestandard godt
kan dække over en reelt mindre indkomst.
Mænd og enlige oplever oftest faldende levestandard
Flere enlige end par har oplevet, at deres levestandard er faldet, da de
holdt op med at arbejde.
Det man kan bide mærke i er, at de pensioneredes oplevelse falder ret
godt sammen med de forventninger, som de siger, at de havde før pensioneringen.
Med andre ord er de pensionerede altså ikke helt så pessimistiske,
som de kommende pensionister tilsyneladende er. Hvis det mønster
holder stik, vil vi altså muligvis komme til at se store grupper af kommende
pensionister, der i modsætning til årgangene før dem ikke vil være i stand
til at opretholde deres levestandard, når de forlader arbejdsmarkedet.
Billedet af økonomien i forhold til forventningerne er nogenlunde det
samme for efterlønsmodtagere. Her er der dog den forskel, at en ret stor
del (35%) af de enlige efterlønsmodtagere i 60-64 års alderen oplever en
dårligere levestandard, end da de arbejdede.
· Arbejde · Økonomi og tilbagetrækning 85

Aldersdiskrimination
Når alder gør en forskel
Frygten for at blive diskrimineret på grund af alder er tilsyneladende større
end den reelle oplevelse af at blive forskelsbehandlet negativt eller både
negativt og positivt.
Kun 17% af deltagerne i Fremtidsstudiet har oplevet at blive forskelsbehandlet
negativt eller både negativt og positivt på grund af deres alder. Her
er ikke forskel på mænds og kvinders oplevelser, og der er heller ikke den
store forskel mellem de fire aldersgrupper.
Hver femte oplever forskelsbehandling
på grund af alder
Forskelsbehandlingen kan være både positiv og negativ, men langt de fleste
oplever den ikke.
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
5 4 6 8 5 7 8 6 8 7
10 13 8 10
5
Ja, positivt Ja, negativt Både positivt
og negativt
73 72 78 77 74
5 4
2
4
Nej Ved ikke
3
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Oplever du at blive forskelsbehandlet på grund af din alder?’ I alt har 4.086
personer svaret.
86 Arbejde · Aldersdiskrimination ·

Men der er forskel på, hvor forskelsbehandlingen opleves henne. De to
yngste aldersgrupper oplever først og fremmest forskelsbehandlingen på
arbejdsmarkedet. To ud af tre af de 50-årige, som oplever diskrimination,
møder den på arbejdsmarkedet. De ældste aldersgrupper, som i vid udstrækning
har forladt arbejdsmarkedet, oplever i højere grad forskelsbehandling
som forbrugere og i sundhedsvæsenet.
Det er bemærkelsesværdigt, at hver femte (20%), som oplever negativ
eller både negativ og positiv forskelsbehandling i de to yngste aldersgrupper,
har oplevelsen i mødet med sundhedsvæsenet. Stadig er det overordnede
billede dog, at næsten tre ud af fire (74%) af alle deltagerne siger, at
de ikke oplever nogen forskelsbehandling, som har at gøre med deres alder.
Forskelsbehandling er hyppigst på arbejdsmarkedet
Næsten en tredjedel af de ældste, som oplever forskelsbehandling, møder den i
sundhedsvæsenet.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
66
52
13
8
På arbejdsmarkedet
46
20 20 27 28 22
I sundhedsvæsnet
45
36 38
32 38
10 17
27 29
17
7 8 13 15 9
Som forbruger Andre områder Ved ikke
50-54 år (160) 60-64 år (215) 70-74 år (140) 80-84 år (128) Vægtet gennemsnit (643)
Vi har spurgt: ‘Indenfor hvilke områder oplever du at blive forskelsbehandlet negativt på
grund af din alder?‘ Spørgsmålet er stillet til dem, der oplever negativ forskelsbehandling
– i alt 17% af deltagerne (643 personer). Der var mulighed for flere svar. Antallet af svar står i
parentes ved hver aldersgruppe.
Frygt for diskrimination
Alligevel er der en udbredt frygt for at blive forskelsbehandlet negativt
på grund af alder. Halvdelen af deltagerne på tværs af aldersgrupperne
· Arbejde · Aldersdiskrimination 87

frygter at blive diskrimineret i en eller anden grad i fremtiden. Kun få
(5%) frygter diskrimination ‘i høj grad’, men en eller anden form for negativ
effekt af alderen forventer hver anden at opleve i forhold til omverdenen.
Hver anden frygter at blive diskrimineret
på grund af alder
De ældste er mindst bekymrede for at blive forskelsbehandlet negativt på grund
af alder.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
59
7
4 5 4 5
22 20 19 20
12
28 28
22
25
17
47
40
34
42
10 8 8 7 8
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
Vi har spurgt: ‘I hvilken grad frygter du, at du i fremtiden vil blive forskelsbehandlet negativt
på grund af din alder?‘. I alt har 4.086 personer svaret.
Det er betydeligt flere end dem, der reelt oplever diskrimination i de
ældste aldersgrupper.
Halvdelen af dem, der frygter en eller anden form for diskrimination, er
bange for at blive diskrimineret i forhold til sundhedsvæsenet.
I den yngste aldersgruppe er frygten for i fremtiden at blive diskrimineret
på arbejdsmarkedet udtalt (60%). Det kan måske være i forbindelse
med fyringsrunder.
På tværs af aldersgrupperne er det hver tredje, som frygter diskrimination,
der frygter at blive negativt forskelsbehandlet som forbruger.
Alt i alt er forskellen meget stor mellem de fire ud af ti, som slet ikke
frygter forskelsbehandling i fremtiden (42%), og de tre ud af fire, der ikke
oplever nogen forskelsbehandling (74%).
88 Arbejde · Aldersdiskrimination ·

Ny teknologi
Halvdelen af de ældste har det svært med ny teknologi
I takt med det officielle Danmarks digitalisering er det blevet relevant at
spørge, om teknologien kan risikere at blive en barriere i stedet for en mulighed
for ældre. Og risikoen er til stede, især for den gruppe af ældre som
aldrig har brugt internettet.
De fire aldersgrupper bedømmer deres egen evne til at følge med den
teknologiske udvikling ret forskelligt. Jo ældre man er i dag, desto større er
sandsynligheden for, at man føler, man ikke kan følge med i den teknolo-
Halvdelen af de ældste kan ikke følge med
i den teknologiske udvikling
Følelsen af ikke at kunne forstå og bruge ny teknologi stiger med alderen.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
11 13
45
40
51
33
Mænd Kvinder
50-54 år
5
17
43
34
8
18
50
22
Mænd Kvinder
60-64 år
Vi har spurgt: ‘I hvilken grad føler du, at du kan følge med udviklingen inden for ny
teknologi?’I alt har 4.086 personer svaret.
Ny teknologi er defineret bredt og omfatter computer, internet, mobiltelefon, tv, video mv.
9
27
42
24 28
24
22
10
Mænd Kvinder
70-74 år
25
41 33
Ved ikke Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad
39
28
25
14
7
Mænd Kvinder
80-84 år
· Arbejde · Ny teknologi 89

giske udvikling inden for computer, internet, mobiltelefon, tv og video. Lidt
flere kvinder end mænd i alle aldersgrupper føler ikke, at de kan følge med
i den teknologiske udvikling.
Også uddannelse betyder en del for oplevelsen af, om man mestrer teknologien,
og specielt i de ældre grupper har de ufaglærte i højere grad
end de, der har en uddannelse, svært ved at følge med den teknologiske
udvikling. I gruppen af 50-årige svarer lidt flere end hver sjette (15%), at de
slet ikke eller kun i mindre grad kan følge med udviklingen, mens næsten
to tredjedele (62%) af de 80-årige føler, at de har svært ved at følge med.
Teknologi som mulig barriere
Selv om ældre kun i begrænset omfang føler, at de kan følge med udviklingen
i ny teknologi, er det ikke noget, der bekymrer dem særligt meget. Det
gælder især de to ældste aldersgrupper. Her er det værd at bemærke, at
De ældste, der ikke kan følge med i den teknologiske
udvikling, er ubekymrede
De, der ikke mener de kan følge med i den teknologiske udvikling, er
ubekymrede over det – måske fordi de føler, at deres tilværelse fungerer fint
uden muligheder, de ikke kender.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
28
31
25
21 29
31
59
19
14
17
8
50-54 år 60-64 år 70-74 år
14
8
6
80-84 år
Ved ikke
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
Vi har spurgt: ‘Er det noget, der bekymrer dig?’ Spørgsmålet er stillet til dem, der slet ikke
eller kun i mindre grad svarer, at de kan følge med den teknologiske udvikling. I alt har 1.388
personer svaret.
90 Arbejde · Ny teknologi ·
15
72

spørgsmålene er besvaret, inden den offentlige digitaliseringsstrategi blev
præsenteret, og mens muligheden for at kommunikere på telefon og brev
med myndigheder og offentlig service stadig var intakt.
I takt med at lovgivningen ændres, så digitale løsninger bliver gjort obligatoriske,
og muligheden for at modtage eller sende oplysninger med
posten begrænses eller helt forsvinder, må man formode, at ældres oplevelse
vil ændre sig.
I Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet
fra 2012, svarer ca. 80% af de 70-74-årige og de 80-84-årige, der aldrig har
brugt internettet eller som ikke har brugt internettet inden for det seneste
år dog, at det slet ikke bekymrer dem, at de ikke bruger internet.
· Arbejde · Ny teknologi 91

Frivilligt arbejde
Vi kan li’ at gi’ en hånd
Frivilligt arbejde er en udbredt måde at hjælpe andre på og samtidig give
sit eget liv indhold og værdi.
Hver fjerde i de tre yngste aldersgrupper, som deltager i Fremtidsstudiet,
udfører frivilligt arbejde til trods for, at mange stadig er på arbejdsmarkedet,
og at nogle er i et krydspres mellem yngre og ældre familiemedlemmer,
som har brug for deres hjælp. Der er flest blandt de ældste
og færrest blandt de yngste, som aldrig har arbejdet frivilligt.
Blandt de 80-årige er det ca. hver syvende (14%), som udfører en eller
anden form for frivilligt arbejde. Endda viser Fremtidsstudiet, at de ældste
Hver fjerde arbejder frivilligt
De tre yngste aldersgrupper arbejder mest frivilligt.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
34
31
24
41 45
26 25
7 6 25
5
50-54 år
24
25
59
14
60-64 år 70-74 år 80-84 år
· Arbejde · Frivilligt arbejde 93
42
26
23
Vægtet
gennemsnit
Ved ikke
Har aldrig arbejdet
frivilligt
Har arbejdet
frivilligt, men
ikke inden for
det seneste år
Arbejder ikke
frivilligt på nuværende
tidspunkt,
men inden for det
seneste år
Arbejder frivilligt
på nuværende
tidspunkt
Vi har spurgt: ’Udfører du på nuværende tidspunkt frivilligt arbejde?’. I alt har 4.086 personer
svaret. Frivilligt arbejde forstås som en aktivitet, der er ulønnet, er frivillig, udføres i en
organisatorisk sammenhæng og er til gavn for andre end en selv og ens nærmeste familie.

frivillige bruger mest tid på frivilligt arbejde. Deres indsats overstiger langt
de tre timer og 17 minutter om ugen, som er gennemsnittet for alle, der
udfører frivilligt arbejde ifølge Fremtidsstudiet. De over 80-årige, som udfører
frivilligt arbejde, gør det i gennemsnit 5 timer om ugen.
Når de to ældste grupper bruger flere timer på frivilligt arbejde end de
to yngste, kan det skyldes, at de ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet
og derfor har mere tid til rådighed.
Det kan også spille en rolle, at mere end halvdelen af de 70-årige og
tæt på tre fjerdedele af de 80-årige bor alene. Det frivillige arbejde kan
give dem en god mulighed for at være sammen med andre mennesker
på en meningsfuld måde.
Interesse og fællesskab driver værket
At arbejde med noget, der interesserer én og at gøre det i fællesskab
med andre, er to af de vigtigste begrundelser for at udføre frivilligt arbejde.
Også bevidstheden om at gøre en forskel er en vigtig del af motivationen
for de deltagere i Fremtidsstudiet, som udfører frivilligt arbejde.
Fællesskab motiverer til frivilligt arbejde
Interesse for sagen og muligheden for at gøre en forskel afgør,
om vi arbejder frivilligt.
50%
40%
30%
20%
10%
0% At du ikke
behøver at
binde dig
At det
foregår i
dit lokalområde
At det er
noget, der
interesserer
dig
At det
giver dig
et socialt
fælleskab
At du
gør en
forskel
At du kan
bruge dine
kompetencer
50-54 år 60-64 år 70-74 år 80-84 år Vægtet gennemsnit
94 Arbejde · Frivilligt arbejde ·
Andet Ved ikke
Vi har spurgt: ‘Når du udfører frivilligt arbejde, hvilke forhold er vigtigst for dig?’ Spørgsmålet
er stillet til dem, der udfører frivilligt arbejde. Det var muligt at give op til to svar. I alt har
1.119 personer svaret.

På tværs af aldersgrupper siger hver tredje af dem, der udfører frivilligt
arbejde, at fællesskabet er vigtigt for dem. Blandt de 70-årige er det
lidt flere, som lægger vægt på fællesskabet end i de yngre aldersgrupper.
At arbejde med noget, der interesserer én, er vigtigt for mere end fire
ud af ti på tværs af aldersgrupperne. At arbejdet interesserer én (45%)
og gør en forskel (36%) fylder mest for de 50-årige, der udfører frivilligt
arbejde.
Frivillige i fremtiden
Intet tyder på, at det frivillige arbejde er på retur. I de to yngste aldersgrupper
angiver lidt over halvdelen af deltagerne, at de bestemt eller måske
vil udføre frivilligt arbejde i fremtiden. Selv blandt de 80-årige siger
18% at de bestemt eller måske vil arbejde frivilligt inden for de næste 5
år.
Frivilligt arbejde er i høj kurs i fremtiden
Hver anden i de to yngste aldersgrupper vil enten ‘helt sikkert’ eller ‘måske’
arbejde frivilligt i de kommende år.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
11
10
21
36
22
50-54 år
10
14
22
32
23
60-64 år
5
37
19
21
19
70-74 år
68
11
9
9
80-84 år
Ja, bestemt
Ja, måske
Nej, sandsynligvis
ikke
Nej, bestemt ikke
Ved ikke
· Arbejde · Frivilligt arbejde 95
8
24
20
28
20
Vægtet
gennemsnit
Vi har spurgt: ‘Vil du i løbet af de næste fem år arbejde frivilligt?’ I alt har 4.086 personer
svaret.

Der synes altså at være masser af både interesse og gode viljer at tage
af i årene, der kommer.
Forudsætningen er, at arbejdet er noget der interesserer én, at man gør
en forskel og indgår i et socialt fælleskab. Det giver mulighed for at udnytte
de ressourcer, kompetencer og interesser, som de frivillige har at byde på.
96 Arbejde · Frivilligt arbejde ·