DANSKE FOLKEVISER - Skolen for livet — det timelige.

og gøre de Potter af Ler.“
9. „Hvormed vil du føde mig,
naar Leret monne fryse ?“
„Da vil jeg blive en Guldsmed
og bo for Fruer deres Huse.“
10. „Hvormed vil du føde mig,
naar Fruer har ikke Guld ?“
„Da vil jeg blive en Hattemager
og gøre de Hatte af Uld.“
11. „Hvormed vil du føde mig,
naar de vil ikke Hattene købe ?“
„Da vil jeg tage dig ved min Haand,
saa fast om Landet at løbe.“
12. „Hvormed vil du føde mig,
naar Landet det er øde ?“
„Da giver jeg dig Fanden i Vold,
jeg faar dig aldrig mere.“
13. „Hvormed vil du føde mig,
naar Fanden vil mig ikke have ?“
„Da vil jeg tage baade Skovl og Spade,
saa dybt vil jeg dig nedgrave.“
14. „Hvormed vil du føde mig,
naar Jorden vil mig ikke have ?“
— der mig nu længes saa —
„Da maa vi to blive i Hob,
i alle vore Dage.“
Alle er de grønne Løv forgangen.
Indl. S. 87. Omkvædet er laant fra en eller anden
Elskovsvise og er kun løselig knyttet til Handlingen. —
forgangen, forgaaet, visnet. — 1 komme sammen,
gifte sig. — 2 Glib, Fiskeredskab, hvormed man vader
ud paa lavt Vand; det bestaar af et Garn, fastgjort paa en
firkantet Ramme og ført med en Stang. — 5 Træ, gl.
Flertalsform (af Intetkønsord) uden Endelse. — 7
Dammen, Dæmningen. — 11 naar de vil, naar man
vil. — saa fast om Landet at løbe, saaledes at jeg
kan løbe Landet helt rundt med dig. — 14 blive i Hob,
blive sammen.
—————
51. Bruden i Ribe.
1. Der boede en Mand i Ribe By,
han var saa ædelig rig;
han gav sin Datter en Silkesærk,
var femten Favne vid.
Selv stryger hun Duggen af Jorden.
2. Og femten var de Skræddere,
den Særk skulde skære og sy;