DANSKE FOLKEVISER - Skolen for livet — det timelige.

jeg kan vel brede mit Bord;
— da stander du paa Tinge,
du kanst ej tale et Ord.
9. Jeg sidder mig i Højeloft,
jeg kan vel brede mine Bænke;
du sidder dig hos Herrer og Fyrster,
dine Ord kanst du ikke tænke.“
10. Op stod Herre Peder,
hans Ord laa hannem saa rede:
„Nu har jeg fundet den samme Jomfru,
jeg længe monde efter lede.“
11. Det var favrt i Fruerstue
og stor Lyst at se derpaa:
Dronningen gav sin Jomfru bort,
hin unge Hr. Peder hende tog.
Under den Lind og der skal I mig bie.
Indledning S. 33. — 2 Som Døtre havde i Foster
c: som havde egne Døtre eller unge Piger at opfostre og
oplære. — 4 brede sit Bord, lægge Dug paa Bordet,
dække Bord. — 6 Vaare jeg, hvis jeg var [vaare er
Fortids Betingemaade] saa voksen, at jeg skulde elske en
Ridder, da vilde jeg (saa sandt hjælpe mig Gud!) aldrig
have dig. — 9 brede mine Bænke, lægge Hynder paa
mine Bænke. — 10 laa hannem saa rede, Jomfruen
havde alligevel ikke Ret, Ordene laa ham vel paa Tunge.
—————
42. Den saarede Jomfru.
1. Der gaar Dans paa Volde,
— træder vel op, I Ædelinge! —
der danser Riddere bolde.
Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.
2. Der danser Riddere i Skarlagen rød,
— træder vel op, I Ædelinge! —
saa gør og liden Kirsten, den væne Mø.
Man skal ære de Jomfruer udi Dansen.
3. Der danser de Riddere saa blide,
uskedte Sværd ved Side.
4. Ud da skred den brune Brand,
skar Jomfruen i sin hvide Hand.
5. Hun skar sig i sine Fingre fem,
ret aldrig gør hun Guld med dem.
6. Hun skar sig i sine Fingre ti,
ret aldrig kan hun mere enten skære eller sy.
7. Alt saa blodig som hun vaar,
saa gaar hun ind for Kongens Bord.