DANSKE FOLKEVISER - Skolen for livet — det timelige.

„I staar nu op, Greve Gert,
I lader mig til eder ind !
41. I staar nu op, Greve Gert,
I lader mig til eder ind!
jeg er Hertug Henriks Bud,
han har mig til eder sendt.“
42. „Est du Hertug Henriks Bud,
da lad dig ikke forlange :
mød mig i Morgen i Brødrekirke
mellem Messe og Ottesange.“
43. „Hør I det, Greve Gert :
I dvæler ikke for længe !
Kolding det er bestoldet
og Ribe det er brændt.“
44. Greven han ud af Vinduet saa,
han saa de blanke Spjude:
„Usen jeg ind til Danmark kom,
Niels Ebbesøn holder herude !“
45. De stødte paa Døren med Glavind og Spjud,
de Nagler ginge alle i Stykker :
„Est du herinde, Grev Gert,
vi vil dig en Skaal tildrikke !
46. „Sæt dig neder paa min Seng,
vi vil os bedre forlige,
vi sende Bud efter Hertug Henrik
og Hr. Klavs Krummedige !“
47. „Ikke har jeg Slot eller Fæste,
at gemme saa rig en Fange ;
I sparer nu ikke de skarpe Sværd,
I lader dem have deres Gang!“
48. Gaasen kæger og Faaret bræger
og Hanen galer paa Hjalde;
Greven blev ved Dagen vejet,
og ikke om Natten med alle.
49. Gud naade din Sjæl, Niels Ebbesøn,
mens du i Live vaar !
saa mangen Tysk i Dannemark
den samme Vej skal gaa.
34 istad, paa Stedet, straks. — 42 du lad dig ikke
forlange, lad dig ikke opholde. — Brødrekirke,
Graabrødrenes Klosterkirke i Randers. — 44 usen, i en
ulykkelig Stund. — 48 Hjald, Høstænge over Stalden. —
48 ikke med alle c: aldeles ikke. — 49 meget knapt
udtrykt: Gud glæde din Sjæl for hvad du gjorde mens du
var i Live; gid mangen Tysk i Danmark maa gaa samme
Vej som du (slaas ihjel).
—————