DANSKE FOLKEVISER - Skolen for livet — det timelige.

79. Det svar ed unge Rane,
saa tog han oppaa:
„Ikke er unge Kong Erik herinde,
I tør det ikke tro !“
80. Han kaste over hannem Hø,
han kaste over ham Straa ;
det vil jeg for Sandingen sige,
han viste dem, hvor han laa.
81. Han hug over Bjælke,
og han hug over Balk;
saa fast hug han for Kong Erik :
han værged ham som en Skalk. —
82. „Hvem vil ride til Viborg
og følge Kongens Lig ?
hvem vil ride til Skanderborg,
sige Dronningen Tidende slig ?“
83. Ingen vil ride til Viborg
og følge Kongens Lig ;
en Dreng sendte de til Skanderborg,
sige Dronning Tidende slig.
84. Ind saa kom den liden Smaadreng,
og stedtes han for Bord;
han var snild i Tale sin,
han kunde vel føje sine Ord.
85. „Hil sidder I, Dannerdronning,
er klæd i Skarlagen rød !
vejen er unge Kong Erik,
i Finderup ligger han død.“
86. De stak ham ind ved højre Arm
og ud ved venstre Side;
— I vogter saa vel det lidet Barn,
al Danmark bær for Kvide !
88. „Det skal du have for Tidende,
enddog de er ikke gode:
Øl og Mad udi min Gaard,
den Stund vi lever baade.“
89. Marstig vog Kongen i Finderup,
han agter det i–saa ringe;
Saa red han til Skanderborg,
han lader sin Ganger springe.
90. Det var danske Dronning,
hun ud ad Vinduet saa:
„Hisset ser jeg den selvgjorte Konge
ridendes i vor Gaard.“
91. „Jeg er ikke selvgjort Konge,
fordi du siger saa;
men det var Drost Hr. Lovmand,
sidst i dine Arme laa.