DANSKE FOLKEVISER - Skolen for livet — det timelige.

Skuepladsen er dog helst der hvor Tankerne er mest, i
Hjemstavnen; Og intet Sted afmales saa udførlig som
selve den ade1ige Gaard. Som en taarnhøj Borg maa
vi kun i de allerfærreste Tilfælde tænke os den; den vil
snarere minde om vor Tids Bøndergaarde. Indgangen
dannes af et „Borgeled“, der dog aldrig spiller nogen
Rolle ved Gaardens Forsvar, men hvor Ridderen eller
hans Frue ofte staar med Kappen om sig („svøbt i Maar“,
den med Maarskind forede Kappe), eller Datteren fletter
sit lange Haar, eller maaske kun en Tjenestedreng holder
Øje med de vejfarende. Paa Siderne af Leddet ses Vold
eller Grav eller noget Plankeværk, der dog sjælden
hindrer pludselige Fjender i at trænge ind i Gaarden.
Indenfor ligger en Mængde forskellige Bygninger
omkring Gaardspladsen, tækkede med Straa eller med
„Rør hin skønne“, de fleste byggede af Træ eller eller
med klinede Vægge. I Gaarden staar en stor Lind —
Middelalderens Yndlingstræ — og „breder med sine
Blade“ helt ned til Jorden; i en sildig Aftenstund maa
den skjule saa mangen lønlig Snak mellem Svende og
Terner under sin Krone. Midt i Borggaarden sørger den
rejsende for at hænge sin Kappe i Lave („aksle sit
Skind“), før han gaar ind i „Stuen“, der fylder den
nederste Del af, hvad vi vilde kalde Hovedbygningen. —
Selve Bygningen faar, skønt straatækt, et stateligt Præg
ved den rige Anvendelse af Tømmerværk. Fra Gavlen
rager udskaarne Husbrande (Forløbere for senere Tiders
Fløjstænger) i Vejret; (paa Jomfruburets „Brand“ sidder
Gyrmand Gladensvend (Nr.6) i Fugleham, da han er
fløjet over Hav til sin Fæstemø). Langs hele Bygningen
løber en Svalegang, en aaben Gang af Træ, enten i
Flugt med Gaardspladsen eller et Stokværk fra Jorden
som „Højeloftssvale“, „Højeloftsbro“; den giver da
Adgang til „Loftets“, „Højeloftets“ forskellige Rum:
Sove– og Opholdsstue for Husbond og Husfrue, Kamre
for Gæster m. m. „Svalen“ spiller en omfattende Rolle i
Husets Dagligliv; her bejler Sverkel til liden Kirstin efter
Dansen; her lurer Dronning Soffi paa Kongens Samtale
med den dansende Jomfru Signild; ad denne Vej lyser
Ebbe Skammelsøn stalt Adelus til Brudekammeret.
To andre Bygninger spiller en Rolle i Ridderens
poetiske Liv. Det ene er Jomfruburet, net smykket og
helst godt laaset; ti en paatrængende Bejler kan ellers
„bryde Buret“. Viserne dadler den Mand som uerfaren,
der bygger sin Datters Bur altfor afsides; men de har
ogsaa Fortællinger om Piger, der har anet Uraad og sikret
sig imod Faren. Den anden Bygning er Stenstuen eller
Stenhuset. Den er bygget som Tilflugtssted mod
Overfald, og nævnes med Stolthed af sin Ejer: „Der staar
et Hus udi min Gaard, det er opmuret af Sten; kommer
jeg mig der indenfor, jeg ræddes ikke hundred
Hovmænd“; men Visen lærer, at det ikke var let i en
snever Vending at naa ind i den fangetaarnslignende
Bygning. Hvor ingen Stenstue fandtes, tog man ved
pludseligt Overfald sin Tilflugt til Kirken; men det var
ingen vanskelig Sag for Angriberne at faa den tændt i
Brand, som liden Engels Skæbne lærer os (Nr.33).
„Stenstue“ kan dog have forskellig Betydning, idet man
derved kun fremhæver den Bygning, der er bygget af
Sten. Ikke saa sjælden bruges dette Ord om selve