DANSKE FOLKEVISER - Skolen for livet — det timelige.

hendes Øjne var blodige røde:
O ve, o ve, min ædelig Herre !
hvi gjorde i mig den Møde ?
18. Den første Bøn, der jeg eder beder,
den vider I mig saa gærne :
alle fredløse Mænd dem giver I Fred
og lader alle Fanger af Jærne.
19. Den anden Bøn, jeg eder beder,
den er eder selv til Somme :
I lover ikke Bengerd efter mig!
hun er saa besk en Blomme,
20. Den tredje Bøn, jeg eder beder,
den vider I mig saa gærne :
lader I Knud, min yngste Søn,
Konning i Danmark være! —
21. Jeg torde ikke ved i Pinen brænde
baade Dag og Nat,
havde jeg ikke mine Ærmer om Søndagen snørt
og ikke Strege paa sat.
22. Nu er det Tid, jeg farer herfra,
jeg maa ikke længer lide :
nu ganger Himmerigs Klokker for mig,
Guds Engle efter mig bide.“
Udi Ringsted hviles Dronning Dagmar.
Indl. S. 49; DgF. III Bd. Nr. 135. — 1 Ringsted
Klosterkirke indeholdt Kongeslægtens Grave, efter at
Knud Lavard var bleven skrinlagt her. — 3 Dagmar rejser
sig i siddende Stilling for at tage imod hende. — 4 læse
og skrive, nævnes sammen, fordi de er sammenhørende
Færdigheder; her er kun Brug for Læsningen. — 6
Sankt Mari Bog, en Bog med Legender om Jomfru
Maria, Man synes at have opfattet den gudelige Læsning,
som om den ogsaa var et Middel til at fordrive Smerterne
(„at løse af Pine“). — 7 hende, Dronningen. — jo
længer og værre, jo længer des værre. — 10 hvor
Dagmar maa, hvorledes Dagmar har det. — 15 c: hjælp
dog, Gud Fader, paa denne Nød. — 20 Valdemar Sejrs
Søn Knud blev ikke Konge af Danmark, men kun
Hertug af Bleking. Visens Digter har tænkt sig, at han var
Søn af Dagmar, og at han er bleven udelukket fra Tronen
af Berngerds Sønner; men dette er ikke historisk rigtigt;
han blev forbigaaet, fordi han var uægte Søn. Visen er
formodenlig digtet længere Tid efter Dagmars Død. —
21 Streg, rimeligvis Stribe, Baand. — 22 lide, tøve (jf.
vor Nr. 25 V. 9).
—————
24. Dronning Bengerd. (1214).
1. Aarle om Morgen længe før Dag
Morgengave hun krævde sig.
Ve da vorde hende Bengerd.