Poul Bredo Grandjean: Dansk Sigillografi - Genstandskundskab

POUL BREDQ GRANDJEAN
DANSK SIGILLOGRAFI
TTELSE AF
CARLSBERGFONDET
KJØBENHAVN
J. H. SCHULTZ FORLAG
944

1. H. SCHULTZ Als . UNIVEISITETSUBOGTRYKKEII . KØBENHAVN

TIL
HARALD FLEETWOQD
MED
»VÄNSKAP, UPPRIKTIGHET, FÖRTROENDE

Tavlerne i Teksten er tegnede af Gravør Fr. Britze.
Samtlige Klichéer er udførte af Firmaet Wendt & jensen
Kjøbenhavn.

FORORD
Medens den udenlandske Litteratur tæller en Række Bøger af mere eller
mindre haandbogsmæssig Karakter omhandlende Seglene og Seglvæsenet, har
et saadant Skryft ikke hidtil foreligget her hjemme. Det skal straks siges,
at nærværende Arbejde i sit hele Anlæg er meget væsentlig forskelligt fra
Udlandets Fremstillinger. Min Agt har først og fremmest været at besvare
de Spørgsmaal, som med Rimelighed vil kunne stilles indenfor det strengt
faglige. Heraldikeren finder ikke mange Linier af Interesse, Arkæologen
kan umuligt vente Redegørelser, der i Virkeligheden kun havde saare lidt
at gøre med Seglet som saadant. For at tale departementalt, denne Bog er
ikke nogen kunsthistorisk eller arkæologisk »Visdomsbog«,° ingen vilde
iøvrigt kunne vente dette ty' Foyfatteren, der stadig bevæger sig paa sit eget
Omraade, og som maaske tør haabe, at billige Krav er opfyldte.
Hovedvægten er lagt paa de middelalderlige Segl; nyere omtales kun
sjældnere. Da de fleste Fænomener ogsaa søges belyste ved Hjælp af fremmede
Eksempler, maa Titlen tages med et vist Forbehold. Det har kun
været naturligt at medtage mange svenske og norske Segl, skønt disse i flere
Henseender afviger fra de danske.
Tidens Vanskeligheder har hindret Rejser og besværliggjort Brevvekslinger
ty” større Omfang. Det følger iøvrigt af sig selv, at Bogen her i
væsentlig Grad er baseret paa en lang Række Segludgaver; et enkelt .Menneske
kunde aldrig selv være i Stand til at opspore uendelige Rækker af
Segl i mangfoldige Arkiver. Tekniske S pørgsmaal har det naturligvis kun
været muligt at løse ved Undersøgelser af de originale Segl. Takket være
nuværende Rigsbibliotekar Svend Dahl°s venlige Imødekommenhed har
jeg haft Adgang til at gennemgaa hele den store Arnamagnæanske Samling,
7

som for Tiden er vanskelig tilgængelig; en Del ty' Rigsarkivets middelalderlige
Breve er eflersete paa det Sted, hvortil de er evakuerede, idet flere
særlig vigtige dog blev undersøgte her med Fotogrüzring for Øje. Bogens
Tavler og Plancher bibringer sikkert mere end mange Ord Læseren det
Indtryk, at jeg ikke mindst har lagt Vægt paa tekniske Forhold.
Det er meget beklageligt, at jeg ikke har været i Stand til at ucyforske
de svenske gejstlige Segl fra den katolske Tid efter 1350 og de tilsvarende
norske, henholdsvis i Stockholm og i Oslo, ligesom jeg uden Tvivl vilde have
kunnet indsamle supplerende Materiale i det franske Nationalarkiv, hvortil
jeg under en halv Snes Studieophold i Paris saa We styrede mine Skridt.
Ãlan vil maaske bebrqde mig, at Kildehenvisningerne anføres i Teksten
og ikke som Noter. Den foretrukne Methode vil sikkert være en stor Lettelse
for den, der ben_ytter Bogen samtidig med de citerede Plancheværker, eventuelt
i Forbindelse med de originale Segl.
Baade paa Nationalmuseet og i Statens historiska Museum i Stockholm
har jeg mødt megen Imødekommenhed, for hvilken jeg herved udtaler min
erkendtligste Tak. Til Sommer er 25 Aar forløbne, siden jeg første Gang
mødte den senere saa kyndige Udgiver ry' de svenske Kongesegl, Friherre
Harald Fleetwood, Sveriges nuværende Riksheraldiker, et Møde, der
ey5feU”ulgtes af et nært Samarbqde. Desværre har jeg under Udarbejdelsen
af Bogen kun hefi Lqlighed til at drwe foreliggende Problemer med
denne min Ven under godt en Uges Ophold i Stockholm for et Par Aar
siden. ]eg kan dog takke for flere værdyfulde Henvisninger og for nogle
fortrinlige Fotografier.
Sidst bederjeg Carlsbergfondets Direktion modtage min ærbødige
Tak for de Understøttelser, der blev mig til Del gennem Aarene,
og som ogsaa kom dette Arbejde til Gode, og ikke mindst for det meget
betydelige Beløb, som bevilgedes mig til dets Udgivelse, der ellers ikke
havde været mulig.
Kjøbenhavn i Februar 1944.
P. B. Grandiean.

INDI-IQLD
Litteraturforkortelser ........... .
I.
II
III.
IV
V
VI
VII
VIII
IX.
X.
XI
XII
XIII
XIV
XV
Seglvæsenets Opkomst i Norden. . . .
Seglstempler ............ . .
Seglenes Art efter Bestemmelse . . . . .
Form og Størrelse .......... . .
Stof og Farve .............. . .
Fremstillingsmaade og Anbringelse . . . . .
Ejere og Brug ............. . .
F igurindhold ........ . .
Omskrifter og Indskrifter ....... . .
Misbrug og Forfalskninger ........ . .
Brevteksternes Omtale af Beseglingen .... . . _
Litteratur .......................
Fortegnelse over Illustrationer paa Planche I-XX
Plancher ................... . . .
Sagregister . . . .
Side
II
15
21
31
37
56
65
100
125
204
317
325
333
344
34-7
369

Anmærkning. Der tales her i Bogen stadig om
højre og venstre Side i virkelig (»heraldisk

.M.
.R.
Berchem
Berry
Bloom
Bourgogne
Bresslau
Brit. Mus.
C. D. L.
C. de S.
C. E.
C. S. N.
du Gange
Cost.
D. A. M.
D.A.S. I
FORKORTELS ER
Diplomatarium Svecanum, Appendix, Acta Pontificum
Svecica, I Acta Cameralia, edidit L. M. Báåth. Holmiae
MCMXXXVI-MCMXLII.
Archives héraldiques suisses.
Den Arnamagnæanske Samling.
Samling af Adkomster m. m. for Ribe Domkapitel og
Bispestol, nedskrevet 1290-1518, kaldet »Oldemoder«
(Avia Ripensis), udgivet af O. Nielsen. Kbhvn 1869.
Inventaire des Sceaux de lArtois et de la Picardie, par
G. Demay. Paris 1877. Seglene fra Artois og Picardie
delte i to Afsnit med selvstændige Numre.
Siegel, von Egon Frh. v. Berchem. Berlin 1918.
Inventaire des Sceaux du Berry, par René Gandilhon.
Bourges 1933.
English Seals, by J. Harvey Bloom. London 1906.
Inventaire des Sceaux de la Bourgogne, par Auguste
Coulon. Paris 1912.
Handbuch der Urkundenlehre für Deutschland und Italien,
von Harry Bresslau. I, Leipzig 1889.
Catalogue of Seals in the Department of Manuscripts in
the British Museum, by W. de G. Birch. I-VI, London
1887-1900.
Codex Diplomaticus Lubecensis.
Collection des Sceaux, par Douët d°Arcq. I-III, Paris
1863-68.
Codex Esromensis, Esrom Klosters Brevbog, udgivet ved
O. Nielsen, Kbhvn 1880-81.
Corpus Sigillorum Neerlandicorum, De nederlandsche
Zegels tot 1300, (ved H. Brugmans & K. Heerings).
Tekst, Platen I-II, s” Gravenhage 1937-40.
Glossarium ad Scriptores mediæ et infimæ Latinitatis.
I-VI, Venetis MDGCXXXVI-MDCGXL.
Le Costume au moyen âge d°après les sceaux, par. G. Demay.
Paris I88O.
Diplomatarium Arna-Magnæanum.
Danske adelige Sigiller fra det XIII og XIV Aarhundrede,
ved Dr. Henry Petersen. Kbhvn 1897.
II

D.A.S. II =
D. D.
D. G. S.
D. Gi. S.
D. H. S.
D. K. S.
D. L. S.
D. M.
D. N.
D. S.
D. S. S.
Ditm.
Ewald
F. M. S.
F landre
Ganz
Giry
K. B.
K. D.
Kletler
Langebek
Lecoy
M. S.
M. U.
Milde
12
Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede,
ved A. Thiset. Kbhvn 1905.
Diplomatarium Danicum.
Danske gejstlige Sigiller fra Middelalderen, ved Henry
Petersen. Kbhvn 1886.
Danske middelalderlige Gildesegl, af G. Nyrop. Tidsskrift
for Kunstindustri, 1899.
Danske Herreders Segl indtil 1660, af Poul Bredo Grandjean.
Manuskript og Tavler deponerede i Rigsarkivet,
afsluttet 1940.
Danske kongelige Sigiller samt sønderjyske Hertugers og
andre til Danmark knyttede Fyrsters Sigiller 1085--1559,
samlede af Dr. Henry Petersen, udgivne af A. Thiset.
Kbhvn 1917.
Danske Haandværkerlavs Segl, af G. Nyrop. Tidsskrift for
Kunstindustri, Kbhvn 1897.
Danske Magasin.
Diplomatarium Norvegicum.
Diplomatarium Svecanum.
Danske Købstæders Segl indtil IÖÖO, af Poul Bredo Grandjean.
Kbhvn 1937. Købstæderne er alfabetisk ordnede
indenfor to Grupper: Vest og Øst for Sundet. Den enkelte
Købstads Segl er, om ikke blot et enkelt findes, nummererede
med Romertal, der her undertiden anføres før Aar
for første Forekomst.
Schleswig-Holsteinische Siegel des Mittelalters, III. Abt.,
1. Heft, Landschaft Ditmarschen, bearbeitet von Sanitätsrat,
Dr. Karl Boie. Kiel 1926.
Siegelkunde, von Wilhelm Ewald. München und Berlin
1914 (Handbuch der mittelalterlichen und neueren Geschichte,
IV).
Finlands Medeltidssigill, ved Reinhold Hausen. Helsingfors
1900.
Inventaire des Sceaux de la Flandre, par G. Demay.
I-II (med fortsat Nummerering), Paris 1873.
Geschichte der Heraldischen Kunst in der Schweiz im
XII. und XIII. jahrhundert, von Paul Ganz. Frauenfeld
1899.
Manuel de Diplomatique, par A. Giry. Paris 1894.
Kancelliets Brevbøger.
Kjøbenhavns Diplomatarium.
Die Kunst im Österreichischen Siegel, von Paul Kletler.
Wien 1927.
Langebek°s Samlinger af Segltegninger, Rigsarkivet.
Les Sceaux, par Lecoy de la Marche. Paris 1889.
Märkische Siegel, Erste Abteilung, Zweiter Teil, Die
Siegel der Markgrafen von Brandenburg aus dem Hause
Wittelsbach 1323--1373, bearbeitet von Hermann Bier.
Berlin 1933.
Mecklenburgisches Urkundenbuch.
Siegel des Mittelalters aus den Archiven der Stadt Lübeck,

N. K. S.
N. M. S.
Normandie
Picardie
R. A. S.
Repcrt.
Roman
S. A.
S. A. P.-B.
S. M. K.,
I og II
S. M. S.
S. 0. N. S.
S. R. D.
S. S. de P.
Seyler
T. K. S.
Toul
gezeichnet von C. Milde in Lübeck, erläutert von Pastor
Masch in Demern und von G._]. Milde. Lübeck 1856-79.
Nærmere Betegnelser: H. L. S. = Holsteinische und
Lauenburgische Städtesiegel, M. S. = Mecklenburgische
Städtesiegel, H. L. A. = Holsteinische und Lauenburgische
Siegel adeliger Geschlechter, L. B. = Lübecker Bürgersiegel,
H.-S. G. = Siegel der Holstein-Schauenburger
Grafen.
Norske Konge-Sigiller og andre F yrste-Sigiller fra Middelalderen,
af Ghr. Brinchmann. Kristiania 1924.
Norske Sigiller fi°a Middelalderen, af H. Huitfeldt-Kaas.
Kristiania 1902.
Inventaire des Sceaux de la Normandie, par G. Demay.
Paris 1881.
Artois.
Rigsarkivets Seglsamling.
Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis.
Manuel de Sigillographie française, par Roman. Paris
1912.
Sphragistische Aphorismen. 300 mittelalterlichen Siegel,
systematisch classificirt und erläutert, von Dr. F. K. Fürst
zu Hohenlohe-Waldenburg. Heilbronn, 1882.
Sceaux armoriés des Pays-Bas et des pays avoisinants, par
_].-Th. de Raadt. I-IV, Bruxelles 1898-1903.
Svenska medeltida Kungasigill, af H. Fleetwood. I-II,
Stockholm 1936 og 1942.
Svenska Sigiller från Medeltiden, utgifna af Bror Emil
Hildebrand. Stockholm 1862-67. I, II og III betegner
henholdsvis 1., 2. og 3. Serie.
Studier over Middelalderens norske Sigiller, af Harry F ett,
Foreningen til norske F ortidsmindesmærkers Bevaring,
Aarsberetning for 1903, Kristiania 1904.
Scriptores Rerum Danicarum.
Société de Sphragistique de Paris, Bulletin I-IV, Paris
I85I-55.
Geschichte der Siegel, von Gustav A. Seyler. Leipzig
[1894]­
Die Siegel der deutschen Kaiser und Könige von 751 bis
1806, herausgegeben von Qtto Posse. I-V, Dresden
1909-1 3.
Sigillographie de Toul, par Charles Robert. Paris 1868.
Rettelse: Side 228 Linie 3 f. 0. to læs fire.

_ II _
-- III ­
_ IV _
_ V _
Tavlc I Side
_ VI _
Tavlc V11 side 78
- VIII
- IX
- X
- XI
_ XII
80
84
210
214
232

I. SEGLV/ESENETS OPKOMST I NORDEN
Den europæiske Middelalders Seglvæsen har sin Rod i Oldtiden.
En kortfattet Andenhaandsomtale af Assyrernes og Ægypternes,
af Grækenlands, Roms og Byzans° Skikke paa dette Omraade
vilde være til ringe N ytte. Ifølge Sagens Natur kunde der kun
fremsættes en overfladisk Redegørelse for de Seglcylindre, som udvalsede
Billedet, for den klassiske Seglring - annulus - og for en
efterfølgende Tids Blybuller. Et Arbejde som dette, stadig baseret
paa dokumenterede nordiske Eksempler, meget ofte yderligere
belyste ved Hjælp af fremmede, vandt absolut intet ved simple
Referater af Forhold, der er uden nærmere Forbindelse med de
hjemlige og som til og med blev mindre forstaaelige, om ikke
Diplomatikens Udvikling samtidig toges i Betragtning. Det siger
sig selv, at Oldtidens og den tidligste Middelalders Seglvæsen omfatter
højst forskellige, meget indviklede Problemer, behandlede af
en Række Forfattere og sete under flere Synsvinkler.
Seglringen holdt sig under Merovinger og Carolinger. Brugen
af de skaarne Stene, der, som bekendt, kaldes Gemmer, var i Forbindelse
med Ringen stærkt udbredt i Oldtiden, men til denne
Anvendelse dog ikke eneraadende. Hos Merovingerne træffes den
af Metal forfærdigede Ringplade, medens Gemmen vistnok spillede
Hovedrollen under det følgende Dynasti. Man tør ikke se bort
fra den Mulighed, at mange Metalringe ved Indsmeltning blev
unddragne Forskningen. Gemmerne holdt sig langt ned i Tiden;
i det følgende Afsnit nævnes endog et dansk Eksempel fra det
14. Aarhundrede. Det bør særlig bemærkes, at flere Stene undertiden
indsattes i sædvanlige Metalstempler som ren Udsmykning
(se Seyler, Fig. 68, 75 og 76, Roman, Planche XXVIII, 5). Hele
det glyptiske Spørgsmaal maa iøvrigt ogsaa betragtes som dette
Arbejde uvedkommende. Der er god Grund til at henvise til
15

Demafs fortrinlige Redegørelse: Des pierres gravées employées
dans les sceaux du moyen âge, et af Afsnittene i Værket om Seglene
fra Artois og Picardie (jvfr. Litteraturforkortelser).
Allerede i Oldtiden kendtes den dobbelte Anvendelse af Seglet.
Der var - som senere - baade Tale om Forsegling - og ikke
blot af Brevskaber, men af mangeslags Genstande - og om Besegling
0: Aftrykning af Stemplet paa Skriftstykket for derved at
garantere Ægtheden. Merovingernes Breve var forsynede med
Kongens og med Referendarens Underskrift samt med det kongelige
Segl; Korroborationen nævner kun Underskriften, aldrig Seglet
(Bresslau, I, Side 687 ff). Her var dette altsaa kun et sekundært
Ægthedsbevis. Under Pippin omtaler Formlen Benyttelsen af
annulus. I det II. Aarhundrede forekommer Eneanvendelsen af
Seglet i Stedet for Underskrift, idet en saadan dog lejlighedsvis
ogsaa træfl`es noget senere for i det 14. Aarhundrede undertiden
atter at komme i Brug, f. Eks. i franske Kongebreve. - Gennem
lange Tider blev Beseglingen det vigtigste Tegn paa Ægthed;
naturligvis kunde Brevet selv frembyde visse Kriterier. Det er
betonet, at Seglet var det eneste Ægthedsbevis, om Modtageren
personlig havde udfærdiget Brevet og blot faaet det beseglet af
Udstederen, i hvilket Tilfælde Tekst og Form intet oplyste paa
dette Punkt.
F rankiske Kongebreve var i hvert Fald beseglede i Slutningen
af det 7. Aarhundrede; ikke-kongelige Breve var oprindelig seglløse.
De ældste, beseglede Pavebreve stammer fra det 9. Aarhundrede;
man kender dog Af bildning af et paveligt Segl fra c. 535.
I det 1o. Aarhundrede beseglede fiere franske og tyske Bisper,
uden at Seglet dog endn.u var obligatorisk. Engelske Bisper følger
efter i det næste Aarhundrede, da de biskoppelige Breve iøvrigt
almindeligvis bærer Segl. Snart optages Skikken overalt indenfor
Kirken. I England udfærdigedes 1257 nøje Bestemmelser angaaende
de Personer, »qui debeant lzabere sigilla authentica«, hvilket ikke
blot gjaldt Prælater og deres Qfficialer, men ogsaa Priorater, Dekaner,
Kapitler m. fl. (Giry, Side 651). Hertug Arnulf I af Bayern
fører Segl i den første Trediedel af det 1o. Aarhundrede; i det 1 1.
ses hyppig Brug af Seglet indenfor Udlandets høje Adel. Seglvæsenet
udvikles stærkt i det 12. Aarhundrede og er almindelig
udbredt ved Tærskelen til det 13. Det kan nævnes, at Staden Köln
betjente sig af et Segl i Aaret 1 149, Mainz beseglede omtrent samtidig,
hvorefter andre tyske Byer fulgte Slag i Slag. I England
havde Byen York allerede ført Segl i samme' Aarhundredes første
Decennium, i Frankrig kom Byseglene i Brug henmod dets Slut­
IÖ

ning, først anvendte af Cambrai og Avignon i 1 180°erne. Professor,
Dr. Oluf Kolsrua' har givet en ypperlig Oversigt over Byseglenes
Opkomst, iøvrigt ogsaa over andre Segls, stadig med nøjagtige
Kildehenvisninger. 1)
Da det beror paa rene Tilfældigheder, om dette eller hint Brev er
bevaret til vore Dage, kan den første Forekomst af den bestemte Slags
Segl, eventuelt blot Omtalen af Seglet i Korroborationsformlen,
intet oplyse om Tiden for Seglvæsenets Indførelse i Skandinavien.
F ormlerne i en Række af Knud den Store, i England udstedte Breve
viser, at Kongen har korroboreret Udfærdigelsen med Korsets Tegn,
ogsaa i Forbindelse med Underskrift, idet en Række forskellige
Redaktioner foreligger, f. Eks. _ _ _ meae largitatis donum
agiae crucis taumate robomvi (IOI8), _ _ _ /zoo donum firmavi sigilloqve
agiae crucis impressi (1019), _ _ _ alme crucis signaculo /zanc
'2
munyícentiam consignavi (1024) _ _ _ signo sanctae crucis Christi
roboravi et subscripsi (1o26).2) I den anden af disse Formler er
Ordet sigillum ensbetydende med signaculum og signum (jvfr.
Ewald, Side 22). I nogle af Kong Hardeknud°s Breve genfindes
samme Brug af Korset.3) At disse to Konger intet Seglstempel
har ejet, maa anses som utvivlsomt, ogsaa naar de optraadte
i Egenskab af dansk Konge. _ Det ses, at Kong Knud den
Hellige har ført et, nu kun fra en Tegning kendt Dobbeltsegl
(D. K. S., Nr. 1), der beskrives i en fra det 15. Aarhundrede stammende
Afskrift af et forlængst tabt Brev, dateret 21. Maj I085
(D. S., Nr. 26, Repert.[1), hvilket indleder Rækken af danske
Diplomer. Der er ingen Grund til at antage, at dette Segl skulde
være det ældste danske Kongesegl. _ Al Sandsynlighed taler for,
at saadanne herefter har været i stadig Brug; Beseglingen anføres
saaledes i flere senere, andensteds her i Bogen omtalte Kongebreves
Korroborationsformler. Først Kong Knud VI.s Dobbeltsegl
fra c. 1190 (D. K. S., Nr. 5) kendes i Original, hængende
under et Brev, der beror i Statsarkivet i Schwerin. Alle de følgende
danske Konger er seglmæssigt repræsenterede.
Det ældste af de bevarede svenske Pergamentsbreve, henført
til Aarene 1 164_67, bærer Kong Karl Sverkersson°s Dobbeltsegl
(S. M. K., I, Nr. 1 og 2). For Norges Vedkommende er Kongesegl
først paatrufne noget længere ned i Tiden. En i 1805 jordfunden
Stampe har efter Brinc/zmann°s Mening tilhørt Kong Inge Baardssøn,
hvis Besegling i 1212 er omtalt i Kilderne (N. M. K., Side 1);
1) Bergen Bys Segl, Vaaben, Farver og Flag. Bergen 1921.
2) Kemble, Codex diplom. Aevi Saxonici, IV, Side 3 fif
3) Ssts. Side 60 ff.

Kong Haakon Haakonssøn°s Segl hænger under et Brev fra 1243
(N. M. K., Side 2). Man tør regne med, at Sveriges Konger har
ejet Stempler paa et tidligere Tidspunkt end det nys angivne.
Kolsrud gør i sin nævnte Bog Rede for, at Magnus Erlingssøn var
den første norske Konge, der vides at have ført Segl, omtalt i det
Privilegiebrev, som udstedtes i 1164 for den norske Kirke.
Bortset fra Tegninger af Kong Knud den Helliges Søns, Grev
Karl af Flandern°s, to Segl fra 1 1 IQ og 1122 (D. K. S., Nr. 2 og 3)
er to Segl fra 1245, henholdsvis førte af Kong Abel, da han endnu
kun var Hertug af Sønderjylland, og af den senere Kong Christoffer
I i Egenskab af Herre til Lolland og Falster (D. K. S., Nr.
1 25 og 14), de første, som kendes, hvad danske Kongesønner angaar.
Kong Valdemar I.s Datter Helena, gift med Vilhelm den Tykke
af Lüneburg, brugte Segl i 1233 (D. K. S., Nr. 8), Valdemar den
Unges Datter, Sophia af Rostock, i 1237 (D. K. S., Nr. 18). Det
tidligst forekommende af danske Dronningers Segl førtes 1260 af
Kong Abel°s Ægtefælle, Mechtild af Holsten (D. K. S., Nr. 16).
-_ Den svenske _]arl Birger Bengtsson (Brosa) besegler et Brev fra
Aaremaalet 1180-1202 (S. M. S., I, Nr. 5), Skule Jarl i Norge
bruger et Dobbeltsegl i 1225 (N. M. K., Side 1).
Heller ikke Tiden for Forekomsten af de første danske gejstlige
Segl tør paa nogen Maade betragtes som afgørende for Dateringen
af Beseglingens Opkomst. I anden Halvdel af det 12. Aarhundrede
har den danske Kirkes Mænd forsynet deres Breve med Segl og
her sikkert kun fulgt i Forgængeres Fodspor. Som ovenfor vist
førte fremmede Prælater Segl langt tidligere. Ærkebiskop Eskil
af Lund beseglede i 1158 (C. E., Nr. 1o8), Absalon som Biskop
i Roskildei 1 1 74 (C. E., Nr. 89) og som Ærkebiskop i 1 1 77 (D. A. M.,
I, Side 48), Biskop Radulf, der sad i Ribe 1166-77, ejede et
Stempel, som endnu er bevaret. For Bispernes Vedkommende er
kun Brudstykker af et Par enkelte originale Segl fra Begyndelsen
af det 13. Aarhundrede endnu i Behold, Ærkebiskop Andreas
Sunesen°s (D. G. S., Nr. 1), under et udateret Brev i det svenske
Rigsarkiv, og den slesvigske Biskop N icolaus° fra Aaret 1 225 (D. G. S.,
Side 8o). Ved Siden af Bispernes Segl forekommer tidligst Kapitlers
og Konventers. Roskildekapitlets stadig bevarede, her i Bogen
gentagne Gange omtalte Stempel, henføres af Dr. Høng: Petersen
til første Halvdel af det 12. Aarhundredel), Staden Lunds Allehelgens-Klosters
sent paatrufne Segl er Aftryk af et Stempel, der
vistnok stammer fra Aarhundredets Midte, et af Kanniken Floren­
1) Lektor, Dr. phil. Arhnung har samlet en Række Bidrag til dette Segls
Historie, hvilket forhaabentlig vil give Anledning til en Snecialafhandling.
18

tius ved Domkirken sammesteds i 1 173 udstedt Brev besegledes af
Abbeden ved St. Trinitatis Kloster, med St. Peder°s Klosters Konventsegl
og med Kirkens Segl (G. E., Nr. 82), Odense St. Knud°s
Klosters Segl fra 1 183 er beskrevet i Upsala-Haandskriftet »Privilegia
Otthoniensis ecclesie« (Repert.[42). Den navnkundige Abbed
Vilhelm i Æbelholt Kloster (1161-1203) ejede et Stempel, der
senere benyttedes af Klosteret til Konventsegl (D. G. S., Nr. 48o).
Blandt de ældste af de bevarede danske gejstlige Segl skal yderligere
nævnes Øm Klosters Abbeds fra 1219 (D. G. S., Nr. 788)
og Viborg Kapitels fra 1221 (D. G. S., Side 90 med Af bildning).
To svenske ærkebiskoppelige Segl fra det 12. Aarhundrede er
nu tilbage, Ærkebiskop Stephan°s under det ovennævnte Brev fra
Tiden 1164-67 og Ærkebiskop Peter°s under et Dokument, som
Hildebrana' mener er skrevet i 1191 (S. M. S., II, Nr. 1 og 2).
Qriginale norske Bispesegl kendes først fra det 13. Aarhundrede
(D. A. M., II, Tavle IV og V).
Man tør regne med, at Seglvæsenet ogsaa her i Norden var i
fuld Udvikling i det 12. Aarhundrede for i det følgende at staa i
kraftigste Flor. _ Danske og svenske originale Adelssegl kendes fra
det 13. Aarhundredes første Aartier, Grimolv Ulfssen°s Besegling
nævnes dog allerede 1 185 i Teksten (D. A. M., I, Side 57).
Et Brudstykke af det først paatrufne danske Stadssegl - Kjøbenhavn°s
- hænger under et Brev fra 1275, idet der sandsynligvis
her foreligger et Aftryk af det Stempel, som brugtes ved Udfærdigelsen
af Stadsretten i 1254 (K. D., I, Nr. 16), hvor Seglet
nævnes, men nu mangler. Odense Bys Segl omtales i Forbindelse
med et Brev fra 1257 (Repert.[269) uden iøvrigt at være kendt;
den skaanske Stad Aahus' Segl hænger under et Brev fra Aarene
1280-90. Roskilde°s i 1273 tekstmæssigt nævnte Segl (Repert.
[413), paatruflet 1286, kan ligesom Aarhus°, Randers” og Viborg°s
ældste Segl vistnok henføres til Stempler fra Aarhundredets Midte;
det i et Brev fra c. 1273 omtalte Segl for Ribe By (A. R., Side 18 f)
er sikkert identisk med et endnu bevaret, hængende under et Brev
fra 1295. Stemplerne til dette sidste Segl og til det af Kolding Bys
Magistrat i Slutningen af samme Aarhundrede anvendte, hvilket
dog oprindelig maa have tilhørt St. Knudsgildet der i Byen
(D. S. S., Side 26), kan godt være noget ældre (jvfr. D. S. S.,
Side 14). - Stockholm Stads Segl nævnes 1281 (D. S., Nr. 727),
den lille Stad Söderköping”s fra 1293 findes endnu i Behold (S. M. S.,
III, Nr. 754). Stadssegl paavises først i Norge henmod Slutningen
af det 13. Aarhundrede. Fra dette stammer en Række danske
Gilders anseelige Stempler (D. Gi. S., passim).
2° I9

Q
ig + Kr: W
6 Ö 7W
Tll
Q
I

II. SEGLSTEMPLER
En Del Bemærkninger om det Stempel, »Stampcn« (tymparium
seeau-matrice, matrix, pl. matrices, stamp, Siegelstempel), med hvilket
Voksaftrykkene blev frembragte, findes af praktiske Grunde andensteds
i denne Bog. For smaa nyere Stemplers Vedkommende tales
om Signetet (cae/zet, Oversættelse af secret, Petse/uw med Varianter).
_ Negativerne var almindeligvis af Metal, idet den langt overvejende
Del bestod af Bronze og Messing, de to Kobberlegeringer.
Hertil kommer den mindre hyppige Benyttelse af rent Kobber,
Jern og Sølv. At Bly og Tin lejlighedsvis fandt Anvendelse skal
lige nævnes; Guldstempler kendes i Udlandet, dog som sjældne
Undtagelser. I Forhold til Metalstemplernes Mængde er Matricer
af andet Materiale kun yderst faatallige; Elfenben benyttedes
undertiden. Roskilde Kapitels Stempel fra første Halvdel af det
12. Aarhundrede (Nat. Mus., 9099, D. G. S., Nr. I92), det ældste
som kendes her hjemme, blev skaaret i Hvalrostandl), et _ubestemmeligt
Stempel fra Middelalderen med ulæselig Majuskelomskrift
(Nat. Mus., D 268) er af Rav. Fremmede Forfattere taler yderligere
om Skifer- og Marmorstempler.
I Virkeligheden er det ikke Materialet, men Formen, som kommer
i Betragtning. Hovedparten af de middelalderlige Stemplers
Forside er plan med fordybet billedligt Indhold og Omskrift.
Undertiden er denne sidste graveret paa en udefter afskraaet eller
konveks Bort (skematisk fremstillet, Tavle I, 1 og 2), nærmere omtalt
i Afsnittet: Omskrifter og Indskrifter. Det netop nævnte Kapitelssegl
er iøvrigt Aftryk af et Stempel med konveks Skriftrand og
viser følgelig selv en mod Seglfladen konkavt nedadgaaende (sceau
en euvette). Paa Grund af Tiderne er det desværre kun muligt at
bringe en Gengivelse af Forsiden (Planche II, 2), Kopi af en ældre
1) Se Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 1874, Side 397.
QI

0
.12
Tavle II

Plade. Stemplet kunde ogsaa være saaledes forarbejdet, at dets
Midterflade var konveks, hvoraf fulgte, at Seglbilledet i Aftrykket
fremtraadte paa hul Baggrund.
De fleste Stempler er kun af ringe Tykkelse; Bagsiden er snart
svagt buet, snart ganske plan. I det II. og 12. Aarhundrede er
Stemplets øverste Rand udvidet i en, oftest afrundet Tap, ved hvis
Hjælp det lettere kunde manøvreres. Seglene bærer da Mærke af
denne Udvækst, som noget senere antager Form af en Øsken
(Tavle I, 3 og 4). En saadan kendes ffl Eks. fra det Stempel (Nat.
Mus., DCXXXIII), der ejedes af Ribebispen Radulf (1166-71),
Danmarks ældste bevarede af Metal, endvidere fra den slesvigske
Provst Asser°s (Nat. Mus., D 646), henført til Tiden 1200-50, og
fra det maaske lidt yngre Stempel (Nat. Mus., 16021) til Roskilde
Officialens Segl. Allerede i det 13. Aarhundredes første Halvdel
er en Øsken anbragt inde over Stemplets Bagside. Denne viser
nu en lodret gaaende Kam i mer eller mindre kraftigt Relief,
skraanende op mod Overkanten og endende i en gennemboret
Runding. En skaansk jacobsbroder Johannes' Stampe fra det 14.
Aarhundrede hidsættes som karakteristisk Eksempel (halv Størrelse,
Tavle I, 5).1) Kammen løber enten helt ned til Underranden eller
standser ved et Punkt, som ligger noget under Midten; dens Grundrids
er ofte tilspidset nedefter (Tavle I, 7). Paa Bosjö Klosters
Stempel fra første Halvdel af det 14. Aarhundrede (Nat. Mus.,
D 2215), gaar Kammen i modsat Retning, hvilket sikkert kun
skyldes en fejlagtig Drejning under Udarbejdelsen af Forsiden.
Det lille Øje bagpaa tjente bl. a. netop til at angive, hvad der
var opefter, naar Aftrykket skulde tages. Kolding St. Knudsgildes
Stempel fra Tiden omkring Aar 1300 (Nat. Mus., DCCCXV) er
et andet Eksempel paa en tilsvarende Uagtsomhed. Her gaar
Kammen paa tværs af Bagsiden, hvorfor et lille Kors da ogsaa er
indgraveret ovenover for at vise den rigtige Retning. Et saadant
Kors, en Stjerne eller anden Figur graveredes ogsaa i samme Hensigt
paa Stemplets Rand 0: mellem For- og Bagside. Takket være
Øskenen kunde Stemplet fastgøres til en Kæde. Det af Abbeden i
Holme Kloster benyttede Embedsstempel fra det 13. Aarhundrede
hænger saaledes i en 22 cm lang Kæde, af Messing som Stemplet
selv, fastgjort ved Hjælp af et bevægeligt Led (Tavle I, 7, jvfr.
D. G. S., Side 48).
Jevnsides denne stærkt benyttede Stempelform træffes en anden
med ændret Konstruktion, kendt før Udgangen af det 13. Aar­
1) Krister Hanell: Äldre sigillstampar i Lunds Universitets hist. Mus.,
K. Hum. Vetenskapssamf.s i Lund Årsberättelse, 1934-35, V.
23

hundrede. Vinkelret paa Stemplets Bagside loddedes nu en, ofte
med et Hul forsynet Plade, hvis øverste Linie var knækket paa
forskellig Maade (halv Størrelse, Tavle II, 1 og 2)1), om den da
ikke blot beskrev en Halvcirkel (Tavle I, 6). Denne Plade blev
senere kunstfærdigt gennembrudt og erstattedes Tid efter anden af
Bøjler, som rulledes ud og ind, eller af smaa Figurer fra Dyre- og
F abelverdenen, idet disse Haandtag gik i en paaloddet Scharnering.
Smukke Stempler af denne Art gengives her i Bogen. Den gennembrudte
Plade (Planche III, 1) ses paa et Sølvstempel (Stat. hist.
Mus., Stockholm, 2o2), som rimeligvis har tilhørt Ridderen Bengt
Jönsson, død c. 145o2), en Drage (Planche III, 2) paa et andet Stempel
af samme Metal (Stat. hist. Mus., Stockholm, 3121 :9) med
den yngre Grip-Æts Vaaben, ejet af Kong Christiern I.s Raad,
Ridderen Bo Niclasson, død 1464 (65)3), en Øgle (Planche III, 3)
paa et tredie (Stat, hist. Mus., Stockholm, 4765 : 1), der har tilhørt
Ridderen _]öns Ulfsson (Roos), død før 1 5084). Det af St. Petri
Kirke i Malmö anvendte Bronzestempel fra c. 1500 (Stat. hist.
Mus., Stockholm, 376) 5) viser et Bøjlegreb (Planche III, 4), som
i forenklet Skikkelse (Planche III, 5) genfindes paa Gustaf Eriksson
(Vasa°s) Sølvstempel, vistnok fra 1521 (Stat. hist. Mus., Stockholm,
I6O), af hvilket ogsaa Aftryk skal vises (Planche XVI, 2).
Mærkelig nok er Randers” Helligaandsklosters usædvanlig godt udførte
Stempel (Nat. Mus., 5217, D. G. S., Nr. 780) kun forsynet
med en simpel buet Plade med rundt Hul.
I ikke faa Tilfælde har man i Tidens Løb ændret Stemplets
Bagside. Kammen erf Eks. tit afslebet eller et og andet Greb paasat,
eventuelt en kort Cylinder, hvori et Træskaft kunde anbringes.
Man tør regne med, at en saadan Cylinder først ret sent stammer
fra Stemplets Tilblivelsestid. Bagpaa det af Vikarernes Broderskab
i Aarhus benyttede Stempel fra Tiden omkring 1450 (Nat. Mus.,
u. Nr., Rum 28, Montre 4, Nr. 8, D. G. S., Nr. 1039) er en Blyplade,
bærende en rund Knop paa Midten, fastgjort med Stifter,
som delvis har beskadiget Omskriften. - Stemplet er forskønnet
paa særlig Maade, naar det ses, at Abbedissen i Maribo Kloster
har ladet sit forgylde. Nu staar dog kun Rester af Guld tilbage
1) Tegnede af Dr. Hanell, se foregaaende Note.
2) Elgenstierna: Ättartavlor, V, Side 589.
3) Schlegel og Klingspor: Ointroducerat Adel, Side 92.
4) Elgenstierna, VI, Side 393.
5) _]vfr. Carl R. af Ugglas: Skånska sigillstampar från medeltiden och
renæssancen i Statens historiska Museum, K. Human. Vetenskapssamf.s i
Lund Årsberättelse 1935-36, VI, Side 81.
24

paa dette Stykke, stammende fra Midten af det 15. Aarhundrede
(Nat. Mus., 1o391, D. G. S., Nr. 608).
Hvad mindre Stempler angaar, træffes ret tidligt Former, der
stærkt nærmer sig Signeters fra nyere Dage. Stemplet kunde være
bestemt til to Segl. Det støbte Skaft ender da i to cirkulære F lader,
den nederste med størst Diameter. Som et Eksempel kan anføres
et lille skaansk Bronzestempell) fra c. 1400 (Tavle II, 3), en Gang
ejet af en vis Haquinus Nicolai presbiter; den underste Flade
- med en Lillie og Omskrift - var Hovedstemplet; i den øverste
er blot graveret et Bomærke. Modsat viser Underfladen paa et
Messingsignet fra c. 1500 (Stat. hist. Mus., Stockholm 484 : 78)
kun et af Legenden S ° m(agistri?) Bernardi Brevi omgivet Bomærke,
medens den mindre Flade øverst er forsynet med Ejerens Skjold,
hvori en Sparre, besat med to halve Hjul og forneden ledsaget af
et saadant. Her indtager Vaabenet - uden nogen Omskrift ­
den sekundære Plads. _ Sorø Klosters Stempel (Nat. Mus., Nr.
1o38g, D. G. S., Nr. 491) fremtræder blot som en tyk og massiv
Jernstang, hvilket ogsaa gælder det Stempel, der 1647 anskaffedes
af Torne Herred i Skaane (D. H. S., Tavle 28 a).
En fransk Adelsmand, Raymond de Montdragon, ejede et oftere
omtalt Stempel (Planche I, gengivet efter Af bildning hos Roman),
bestaaende af to med en Slags Scharnering forbundne Dele, med
hvilke hans Dobbeltsegl kunde fremstilles. Dette Pragtstykke, fra
Tiden omkring Aar 1 200, opbevares i Cabinet de Médailles i Paris.
Er det et Dobbeltstempel med denne Konstruktion, som man har
kaldt en »Klemme«? Da Dronning Margrethe 21. _]an. 1388 vidimerer
Kong Erik Mendved°s Brev af 3. Marts 1295, omtales dette
som udstedt »sub magna sigillo dicto klæmmæ« (Repert. [3628). Ordet
gik over paa Seglet selv og er ogsaa brugt, naar det kun drejede
sig om et ensidet. Det er meget muligt, at to løse Stempler til
Dobbeltsegl - og saadanne Matricer kendes - blev klappet sammen
med et dertil tjenligt Redskab, der kan have givet Anledning
til Brugen af det nævnte Udtryk. _ Det ene af et Dobbeltsegls
to løse Stempler kunde være forsynet med to eller tre fra Randen
udgaaende Ringe, det andet med lodrette Stifter, opstaaende fra
tilsvarende smaa Vedhæng (Tavle II, 5). Ved Fremstillingen af
Aftrykket gik Stifterne gennem Ringene, saaledes at begge Stempler
førtes mod hinanden i fuldkommen nøjagtig Stilling. Kun det ene
af to paa den Maade udstyrede Stempler fra Slutningen af det
13. Aarhundredes Frankrig er nu i Behold og her gengivet (stærkt
1) Fil. dr., Friherre af Ugglas” nævnte Afhandling, Side 87, Planche III,
20, jvfr. Planche IV, 33 og 34.
25

formindsket, Tavle II, 4). Regulære Randskrifter kendes fra udenlandske
Dobbeltsegl; de frembragtes med særlige Redskaber (Ewald,
Taf 3, 3_6). Undertiden var Stemplerne til Segl og Kontrasegl
forbundne med en Kæde. _ En teknisk Redegørelse for Gemmer
og skaarne Stene er ikke paakrævet i en dansk sigillografisk Haandbog,
ligesom Stempler til Metalbuller formentlig ogsaa kan lades
uomtalte. Brugtes Gemmer, bør det lige nævnes, at Omskriften
graveredes i den Metalbort, i hvilken Stenene indfattedes. Kejser
Heinrich VII efterlod ved sin Død 1313 »unum sigillum secreti de
uno safirii posita in auro« (1 ) (Bresslau I, Side 95o). I visse Tilfælde var
Gemmer nedfælgede i udenlandske almindelige Stempler af Metal,
et eller flere Steder paa Fladen (se f Eks. Seyler, Fig. 68 og 75).
Det var Middelalderens Guldsmede, hvem Forfærdigelsen af
Stemplerne blev betroet, idet dog mange Mestre Tid efter anden
hovedsagelig beskæftigede sig med denne særlige Form for Kunsthaandværk.
Herom vidner Betegnelser som tailleur de sceaux, taillator
(tailliator, jvfr. du Gange), sculptor, gravator, inczlfor sigillorum.
En fuldstændig Adskillelse af Moderfaget og Stempelskærerkunsten
fandt sikkert først Sted langt ned i Tiden. Endnu saa sent som i
1507 fik en »Bjørn Guldsmed« 21 Æ 2 Alb. for at gøre et Signet
til Kong Hans” Dronning. 1) _ Oprindelig graveredes direkte i
Metallet, efter Forlæg, en Fremgangsmaade, der _ navnlig for
mindre eller tarveligere Stykkers Vedkommende _ aldrig blev helt
forladt og som let spores. Methoden var saa godt som eneraadende
i nyere Tid. En anden, betydelig mere kompliceret opkom i det
13. Aarhundrede. Ogsaa den er meget let kendelig. Nu forfærdigedes
først et Modelrelief i Voks eller haardt Træ, f. Eks. Buxbom.
En Gipsafstøbning af Kompositionen blev saa aftrykket i
Ler, over hvilken ny Positiv det negative Metalstempel da kunde
støbes for sidst at fuldføres med Gravstik eller andet Redskab.
Omskriftens Bogstaver blev hyppigt indslaaede ved Hjælp af Ponçoner,
hvilket omtales udførligt i det Afsnit, der handler om Qmskrifter
og Indskrifter; ogsaa enkelte Figurdetailler fremstilledes
med en Ponçon. Det vilde "føre for vidt at komme nærmere ind
paa rent metaltekniske Spørgsmaal.
I den udenlandske Litteratur træffes adskillige Navne paa de
Mænd, der forfærdigede Stempler og som hovedsagelig kendes fra
Regnskaber. Stemplerne kan herved tilnærmelsesvis dateres og
flere i ikke faa Tilfælde henføres til samme Mester. Ni Stykker fra
1) William Christensen: Dronning Christines Hofholdningsregnskaber,
Side 250.
26

Tiden 1312-40 er af Galbreath paapegede som sandsynligvis stammende
fra samme Værksted, ti andre - fra 1541-51 _ tilskriver
denne Forfatter en bestemt Mester.1) Det ses, at Prisen sædvanligvis
er forbavsende høj. - Der kan ikke være Tvivl om, at fremmede
Stempelskærere ofte arbejdede for danske Personligheder. Dr Francis
Beckett har paavist, at Biskop Radulf°s ovennævnte Stempel
skyldes en engelsk Mesterhaand, og antager, at andre af Kirkens
Stempler ligeledes er udførte af Englændere. At den engelske Guldsmed
Nicolaus sandsynligvis har gjort Stemplerne til Kong Valdemar
II.s Segl (D. K. S., Nr. 7 a og b) nævnes af samme Forfatter,
der efter Stilen.at dømme ogsaa regner med Prøver paa indført
fransk Stempelskærerkunstfi) Af Optegnelser om Udgifter for den
engelske Kong Henry III.s F adebur og Skatkammer i 1236-37
fremgaar det, at Kongen sendte et Signet til Kong Haakon af
Norge (D. N., XIX, Nr. 227, jvfr. N. K. S., Side 3). Selv om
udenlandsk Arbejde træffes her i Landet, maa Størstedelen af
Stemplerne naturligvis være af dansk Oprindelse. I Roskilde og
Lund har man fundet Plader med Øvelsesgraveringer til Sigiller fra
den ældre Middelalder, i førstnævnte By et ufuldendt Stempel avant
lettres, forestillende en biskoppelig Figur (Nat. Mus., Nr. 12316).
Skønt Stemplet, som nedenfor omtalt, i Regelen blev ødelagt
efter dets Ejers Død, foreligger Eksempler paa, at det gik i Arv
til Vedkommendes Efterfølger i den paagældende Stilling. Roskildebispen
Peder Bang benyttede saaledes sin Formands, jacob
Erlandsen°s, Stempel, idet Navnet Petrus blot indsattes (D. G. S.,
Nr. 148 og I50), ligesom Biskop Stigotus° Stempel anvendtes af
hans to Efterfølgere, Ingvar Hjort og johannes Krag, som lod tilsvarende
Ændringer foretage (D. G. S., Nr. 152, 154 og 155).
Baade T/ziset og Dr. Francis Beckett hævder, at den purunge Kong
Erik Mendved først benyttede sin Faders Stempler til Dobbeltsegl
(D. K. S., Nr. I9 a og b), ændrede ved Tilføjelse i Felterne af to
Kroner paa For-, to Ørne paa Bagsiden (D. K. S., Nr. 21 a og b).
Skønt de to Dobbeltsegl viser en forbløffende Lighed, er Paastanden
uholdbar. Bogstaverne i de ganske enslydende Qmskrifter er afgjort
forskellige, en Stjerne efter Ordet a'ei paa Forsiden af Kong
Erik Klipping°s Segl er erstattet med en lille Kugle paa Sønnens
o. s. v. Kong Haakon V forandrede sin Broders, Kong Eirik
Magnussøn°s Stempler (N. M. K., Side I2 og 15), Birger _]arl°s
1) Sigillographie des comtes de Gruyères, Tavler Side IO7 og 109,
A. H. S., 1923.
2) Danmarks Kunst, Anden Del, Gotiken, Side 275 ffl
27

mulige Overdragelse af sit ældste Stempel til Sønnen, Hertug Magnus
(Ladulås), er omtalt (S. M. K., I, Side 35 f). Eksempler paa,
at Stempelejeren selv lod Forandringer foretage, er ikke ukendte.
En svensk Adelsmand Gudmar Magnusson°s Segl under et Brev
fra 1312 viser Bogstavet G mellem Hornene paa den i Skjoldet
fremstillede Hjort, hvilket Bogstav ikke ses paa et Eksemplar af
samme Segl fra 1299 (S. M. S. III, Nr. 1 17). I Schweriner-Biskoppen
Hermann°s Segl fra 1273 staar Sol og Maane paa henholdsvis
Skikkelsens højre og venstre Side, Himmeltegn, som helt mangler
paa et Eksemplar fra 1264; der kan ingen Tvivl være om, at de er
tilføjede i Stemplet U., II, Nr. 1026, og IV, Side 525).
Visse Stempler er paa Bagsiden forsynede med graverede Indskrifter,
som fortæller om deres Tilblivelse (jvfr. D. G. S., Nr. 453),
enkelte er i sen Tid signerede, f Eks. Odense Guldsmedelavs, der
- neppe stort ældre - først kendes i 1584 og som i Feltet viser
Bogstaverne H Li Ligatur (D. L. S., Fig. 1o6,jvfr. D. S. S., Halmstad
VII). Roman har ikke fundet Gravørsignaturer paa Stemplerne
før lidt ind i det 17. Aarhundrede og da paa Bagsiden. Initialer,
som maaske kan opfattes som Signatur, tilmed i selve Omskrifterne,
kendes fra fire jyske Herredssegl, rimeligvis stukne omkring Aaret
1550. Disse Segl viser en saa paafaldende Lighed i Stil og Type,
at man bestemt maa regne med én og samme Gravør. Omskrifterne
ender med Initialerne M. H. S. eller M. H., f Eks. Mads
Hansen, muligvis en Randers Guldsmed (D. H. S., Galten Herred
I, Note 2). I andre Herredssegl kan Initialer i Felterne ideñtificeres
som de paagældende Herredsfogeders.
Stemplerne kan dateres paa flere Maader, med større eller mindre
Nøjagtighed. Foruden den omtalte regnskabsmæssige Konstatering
af Tiden for Udførelsen træffes saaledes en Antegnelse i
Registrum ville Malmöyghe, af hvilken det fremgaar, at Staden
i 1438, die sanctorum Petri et Pauli (oz 29. juni) første Gang
benyttede et Sekret (D. S. S., Tavle 28 c) med det Vaaben, som
var tildelt den af Kong Erik, ligesom Danske Kancellis Registrant
for 1556 ved Datoen 2. November viser en Antegnelse om, at
Korfitz Ulfeldt til Kogsbølle, som da tjente i Kancelliet, den Dag
annammede tvende ny Indsegle af Kongelig Majestæt, et stort og
et lidet, »og er dette den første Dag, de bleve med beseglede« (K. B.,
1556-_6O, Side 52, Noten). -_ Undertiden kendes f Eks. en Konges
Segl saa snart efter hans Tronbestigelse, at Stemplets Tilblivelse
derved kan henføres til et ganske kort Tidsrum, vel at mærke om
Beseglingen virkelig er foretaget paa den i Brevet angivne Datum
28

og ikke først senere, et Forhold der belyses i et andet Afsnit. Kong
Abel døde 29. Juni 1252, allerede 2. August anvender hans Broder
og Efterfølger sit kongelige Dobbeltsegl, Kong Christiern I valgtes
2. Marts 1460 til Hertug af Slesvig og Greve af Holsten, et nyt
Sekret med disse Titler benyttes 14. April. Det er naturligvis et
Tilfælde, naar andre Kongesegl først kendes fra Dokumenter, som
udstedtes længere Tid efter Tronskiftet. Maanedsdagen for den
sønderjyske Hertug Erik II.s Død besegler hans 10-aarige Søn,
Hertug Valdemar V et Brev af 12. April 1325 (Repert.[1411) med
et Dobbeltsegl (D. K. S., Nr. 134 a og b), hvis Aversomskrift lyder
Valdemarus Erici quondam ducis jucie 3: den afdøde Erik°s Søn.
Omskriften paa Reversen af det af Benedictinerabbediet i Canterbury
i Slutningen af det 12. Aarhundrede brugte Dobbeltsegl
(Brit. Mus. I, Nr. 2843) viser Ordlyden Hoc sigillum factum est anno
decimo Ricardi regi; Anglorum. Reversomskriften Factum anno gratie
M ° C'° XXX tercio mense Novembri daterer det af Augustinerprioratet
i Combwell benyttede Dobbeltsegl (Brit. Mus. I, Nr. 3000) endnu
nærmere, idet Seglet imidlertid efter sit Udseende er regnet for et
Aarhundrede yngre, saaledes at der altsaa her skulde være Tale
om en F ejlgravering, hvad Aarstallet angaar. Et af det parisiske
N otre-Dame Kapitels Kontrasegl bærer Omskriften S ° renovatum anno
gratie MCCXVI (C. de S., Nr. 7253), der gentages i et, kun faa Aar
yngre, men med ændret, nu i Feltet anbragt Aarstal: MCCXXII
(C. de S., Nr. 7254). - Et Aarstal i selve Qmskriften kan, som det
ses, betyde en Datering af Stemplet, men ogsaa henvise til noget
bestemt og derfor være gentaget i et eller flere senere Stempler.
Byerne Nykjøbing paa Mors, Faaborg og Laholm lader Omskrifterne
i deres Segl ende med henholdsvis 1556, 1564 og 1579. Da
de tre Byer anskaffer nye Stempler, bibeholdes disse Aarstal. I et
af Gers Herred i Skaane anvendt Segl skimtes endelig et ganske
diminutivt 1758 inde i Feltet, medens selve Omskriften slutter med
161 3. De førstnævnte udenlandske Dateringer kan ikke misforstaas.
Modsat frembyder Gentagelsen af et i en ældre Omskrift staaende
Aarstal ofte en farlig Fælde, som, hvis to Stempler er nogenlunde
lige gamle, tilmed neppe kan undgaas.
Stemplet kunde tages i Brug ved en særlig Højtidelighed. Et i
England anvendt Ritual, angaaende et Bispesegl, indeholder følgende
Passus: Oremus. Benedic, Domine jesu C/zristi, istua' sigillum, in
testimonium veritatis paratum (Bloom, Side III).
Seglenes store juridiske Betydning bevirkede, at man oftest greb
til F oranstaltninger for at hindre den fremtidige Brug af et Stempel,
99

som ikke længere kunde benyttes med Rette, enten fordi det var
sat ud af Kraft eller paa Grund af Ejerens Embedsnedlæggelse eller
Død. I den udenlandske Litteratur (se f. Eks. navnlig Bresslau, I,
Side 929 ffog Ewald, Side IO7 ff) forefindes adskillige Beretninger
om, at Stemplet i saadanne Tilfælde blev sønderslaaet i Vidners
Nærværelse under Iagttagelse af højtidelige Former, ved en Bisættelse
endog foran Højalteret. Cistercienserreglerne foreskrev ligefrem,
at en afdød Abbeds Stempel skulde ødelægges. Dette kunde
ske, idet Stemplet simpelthen huggedes i Stykker, om man da ikke
foretrak blot at gennemhulle det eller gennemfile den graverede
Side paa Kryds og tværs. Et eller flere Stempler nedlagdes ikke
sjældent i den Afdødes Kiste i en saaledes ramponeret Tilstand;
der kendes dog ogsaa Eksempler paa, at et helt intakt Stempel blev
medgivet den Døde, eventuelt kastet ned i Graven, efter Kisten
(S. S. de P., I, Side 12f).
Sognepræsten til Glimminge med flere udstedte 19. Maj 1477
et aabent Brev om, at Aage Truelsen ved sin Hustru Bodil°s Jordefærd
i Ingelstorp Kirke »kastede hendes Indsegl udi Graven med
hende, straks da hun var nedersat i_]orden«1); i et andet, af Priorissen
for Vor Frue Kloster i Roskilde med flere udstedt Brev af
5. Juni 1 502 gjordes det vitterligt, at den ene af Udstederne, Hans
Glsen, vicarius perpetuus, da Fru Bente, Per »Hiul«s Efterleverske,
var død i denne By, som en af dem, hun befalede sit Testamente,
straks efter Dødsfaldet havde hugget hendes Indsegl i Stykker og
at det ikke var benyttet, »siden hun var død« (D. M. I, Side 19,
jvfr. Repert. [9624.). De mange bevarede middelalderlige Seglstempler
viser, at en Tilintetgørelse langtfra altid fandt Sted.
Den Afdødes Stempel blev undertiden gemt paa sikkert Sted,
for at man ved dets Hjælp kunde verificere Segl Kunder tidligere
udgivne Breve (Lecoy, Side 51); som omtalt i et senere Afsnit
kunde Stemplet gaa i Arv, uden Ændring af Omskriften. - Det
kan endelig nævnes, at Kansleren ved Missive af 12. Maj 1601 fik
Besked om at lade det gamle Segl kassere og i Stedet for bruge
det ny til Kongens og Rigets Nødtørft B., 1596-1602, Side 625).
Iøvrigt henvises, som sagt, til flere af Bogens andre Afsnit.
30
1) Dipl. dioec. Lund., IV, GCXGV.

III. SEGLENES ART EFTER BESTEMMELSE
En Klassifikation af Seglene efter deres Bestemmelse er kun delvis
mulig, hvilket tydeligt fremgaar af forskellige sigillografiske
Haandbøger, der ofte indskrænker sig til at meddele ret vage Oplysninger
angaaende dette, et af Fagets vanskeligste Spørgsmaal.
Oprindelig kan der tales om to Hovedgrupper: Seglet og det
paa dettes Bagside anbragte »Modsegl« (Kontrasegl, contra-sceau, counter-seal,
Gegensiegel, Rücksiegel). Sidstnævnte _ af betydelig mindre
Størrelse end Seglet selv _ tjente som yderligere Bekræftelse og
hindrede rent materielt et muligt Bedrag, idet Hovedseglet meget
vanskeligt kunde fjernes fra Remmen, uden at Modseglet blev
ødelagt. Ordet sigillum (Deminutiv af signum) angiver Seglet i
principal Forstand, det saakaldte sigillum aut/zenticum (publicum),
der i Virkeligheden blot kunde føres af den Person eller Institution,
der havde en jurisdiktion (Giry, Side 649). I Frankrig betragtedes
kun Majestætsseglet »le grand sceau«, som authentisk. Private Folks
Besegling gjaldt oprindelig nærmest kun som en Underskrift. _
Seglet kan fremtræde ensidet eller som et Dobbelt- eller Møntsegl
(sigillum duplicium) 9: med to Sider. Dettes Revers (altera eller
dimidia pars sigilli, sigillum secundum) er i flere Segludgaver kun med
Urette kaldt Kontrasegl, selv om det f Eks. ses, at Omskriften paa
denne Side _ som Staden Bristol°s Segl viser _ indledes med
Ordene secreti davis (14. Aarhundrede, Brit. Mus. II, Nr. 4679),
ellers forekommende i »Sekreter«, der er benyttede som Kontrasegl.
Dobbeltseglets Avers og Revers, Aftryk af et Sæt Stempler,
maa betragtes som et Segl. Betegnelserne Dobbeltsegl og Møntsegl
bruges i F læng. Man har hævdet, at den sidstnævnte kun er anvendelig,
om begge Stempler er nøjagtigt lige store; Reversstemplet er
ofte lidt mindre end Aversen.
Omskrifterne viser eventuelt forskellige, nærmere oplysende Tilføjelser
til Ordet sigillum. De to Adjektiver conventuale og capitulare
31

nævnes under Redegørelsen for Omskrifter, to andre, eyfficiale og
pontflícale, staar i udenlandske Segl. Udtrykket sigillum majestatis
kendes fra Kong Christoffer af Bayerns store Segl (1441, D. K. S.,
Nr. 67). Sgzler hævder, at Omskriften her frembyder det ældste
Eksempel paa Sammenstillingen af de to Ord, som genfindes i Segl,
førte af Kongerne Christiern I, Hans og Christian III. Allerede
under Kejser Friedrich I - i det 12. Aarhundredes anden Halvdel
- taler Teksternes Seglformler om et sigillum majestatis nostre;
senere gælder samme Ord ogsaa ikke-kejserlige eller kongelige Fyrsters
Segl. _ Idet det atter drejer sig om Omskriftsbetegnelser,
benytter Ærkebiskop Gottfried af Bremen 1350 et Sigillum majus
(Langebek, F asc. 23), den biskoppelige Kurie i Coutances et Sigíllum
magnum (Stemplet formodentlig fra det 15. Aarhundrede, Normandie,
Nr. 2313). Det store oz egentlige Segl er omtalt som
sigillum grossum (jvfr. du Cange). -- En Række Omskrifter giver
ved Hjælp af Præpositionsforbindelser en præciserende Oplysning
om Seglets forretningsmæssige Bestemmelse; Eksempler herpaa
anføres under Omskrifter, i Underafsnittet: Segl til særligt Brug.
Saadanne Segl kan betragtes som en Mellemgruppe mellem Hovedseglet
og »Sekretet«. Besidder en Seglejer flere »Segl«, tales der
undertiden om et sigillum mediocre (jvfr. du Gange).
Den rent sproglige Betegnelse for Modseglet, Ordet contrasigillum
(eventuelt contra sigillum), staar undtagelsesvis helt alene i
Skriftranden; det indleder kun sjældent Omskrifter i danske Segl
og da meget kortfattede, med eller uden Personnavn (se D. G. S.,
Nr. 478, 483, 493, 722, 723,jvfr. S. M. S., II, Nr. 192, 212). I Modstrid
med sin oprindelige Bestemmelse bruges det egentlige Contrasigillum
undertiden selvstændigt, men er og bliver dog at regne for
et Tilbehør til Hovedseglet, i Analogi med Møntseglets Revers,
hvilket ogsaa gælder de som Kontrasegl anvendte »Sekreter«, der
- som nævnt nedenfor _ viser en Omskrift helt uden konkrete
Oplysninger, idet Betegnelserne Kontrasegl og Sekret i Virkeligheden
her er synonyme, samt yderligere de udenlandske mindre
Modsegl, hvis Omskrift er en direkte Fortsættelse af Hovedseglets,
en Disposition, som iøvrigt ogsaa kendes fra visse Møntsegl. I de
fleste Tilfælde viser Modseglets Omskrift kun en kort Affattelse,
der angiver dets særlige Karakter; rundt omkring i Landene træffes
ikke des mindre en Rigdom af Varianter. Her skal nævnes nogle
enkelte: Sigillum secreti (eventuelt med Tilføjelserne mei eller nostri),
senere Sigillum secretum, endvidere Sigillum veritatis eller credentie,
Secretum sigilli, Secretum meum miclzi, Hoc est secretum meum, Ego secreta
tego, Credendum est mic/zi, Secreti custos, Claois sigilli o. s. v., o. s. v.
32

Med Hensyn til det sidste Udtryks Oprindelse fremsætter Ewald
den interessante Hypothese, at det valgtes, fordi Modseglet vistnok
med en Kæde var befæstet til Nøglen, som oplukkede Gemmestedet
for Hovedseglet. - Udover de nævnte Betegnelser forekommer
Anvendelsen af Skriftsprog, Deviser og metriske Affattelser,
der stadig forlener Modseglet med Anonymitet. Eksempler
anføres under Omskrifter.
Allerede i det 13. Aarhundrede blev det almindeligt, at et i
Omskriften som Secretum betegnet Segl ogsaa anvendtes selvstændigt,
»Sekretet« i videre Forstand. Det kom ikke blot lejlighedsvis
i Brug, naar det egentlige Segl ikke var for Haanden, men benyttedes
yderligere til Besegling af mindre vigtige Aktstykker. Omskriften
var nu udvidet til at angive Personnavn, Stilling m. m.
Sekretet kunde først derved tjene et videre F ormaal, hvilket ikke
hindrede dets Benyttelse som Kontrasegl; Ewald betragter en fra
Slutningen af det 13. Aarhundrede stammende Omskrift - Secretum
et davis sigilli comitis Clevensis - som Udtryk for den dobbelte
Anvendelse: selvstændigt Sekret-Kontrasegl. Er her ikke snarere
Tale om en vanlig Pleonasme?; Paastanden synes noget vovet.
Den anden Hovedgruppe dannes i hvert Fald nu af Seglet med
denne Dobbeltfunktion. - En egentlig Omskrift begynder forholdsvis
sjældent med et S” (Sigillum) secretum, f. Eks. forekommende i
den sønderjyske Hertug Henrik”s Sekret (1365, D. K. S., Nr. 145,
jvfr. bl. a. D. G. S., Nr. 675 og 731); Biskop Israel i Vesterås°
Sekret (I3I2, S. M. S., II, Nr. 167) viser Varianten Slvecretarium.
At Forkortelsen S' staar først, Ordet Secretum sidst i Omskriften
fremgaar af et Bispesegl fra Liège (1421, Normandie, Nr. 2227).
Almindeligvis indledes Omskriften kun med det enkelte Ord Secretum,
for danske Kongesegls Vedkommende første Gang truffet i
Kong Erik Mendved°s ganske lille Segl med en Krone i Feltet (1301 ,
D. K. S., Nr. 24). -- Ligesom de mange ovenfor nævnte Udtryk
kan Ordet secretum staa alene i et selvstændigt benyttet Sekret,
saaledes i den svenske Raad og Ridder Peter Ragvaldsson”s (1321,
S. M. S., III, Nr. 3o4). Et afDronning Margrethe°s Sekreter (1385,
D. K. S., Nr. 56, jvfr. 1381, S. M. K., II, Nr. 24) - hvori et kronet
Kvindehoved - har Ordet gentaget to Gange, et andet af Dronningens
mindre Segl (13g1, D. K. S., Nr. 55, jvfr. 1390, Sf M. K., II,
Nr. 23) -- med et Tre-Kroner-Skjold - er bemærkelsesværdigt
ved den paafaldende Omskrift: Secretum Secretum secretum secretum secretum.
- Officialatet i Mans bruger 1303 et Segl, der i Omskriften
betegnes Sigillum parvum, iøvrigt anvendt som Kontrasegl (Normandie,
Nr. 2293). I Teksternes Seglformler ses Udtrykkene sigil­
3 33

lum minus eller commune, gældende det »mindre«, det »gængse« Segl,
her i utvivlsom Modsætning til det »authentiske«. Udtrykket sigillum
commune er dobbelttydigt, idet det ogsaa kan oversættes
F ællessegl. Det kendes fra talrige engelske Bysegl, bl. a. i følgende
Omskrifter: Sigillum comune (J) ville de Bridgworth (12. Aarhundrede,
Brit. Mus., II, Nr. 4664), Sigillum commune burgi Barnastapolie, - ­
burgensium de Burgford, - - eivitatis Rcfinsis (13. Aarhundrede,
Barnstaple, Burford, Rochester, Brit. Mus., II, Nr. 4604, 4705 og
5331), ligesom f Eks. en læderet Omskrift begynder S' commune
abbatis et conventus (14. Aarhundrede, Louth Park, Brit. Mus., II,
Nr. 5134, jvfr. 4908). Man vil kunne strides om Adjektivets Betydning
i disse Omskrifter. Et saadant F ællessegl vilde være authentisk
i Modsætning til et Sigillum commune i den anden Betydning.
Det mer eller mindre private Segl kaldes Signetum, hvilket Ord
indleder den rekonstruerede Omskrift i et af Kong Erik af Pommern°s
Segl (1396, D. K. S., Nr. 60, jvfr. Bemærkningeri S. M. K., II,
Nr. 27). Andre Segl betegnes ogsaa saaledes i selve Omskrifterne
(se bl. a. D. K. S., Nr. 69, 79, 88 og 99, D. G. S., Nr. 131, 170
og 183, D. S. S., København VI). Flere af disse Segl er forholdsvis
store.
Med Bemærkning om, at Ordet seeretum kan anses som Fællesnavn
for det i Omskriften som Contrasigillum betegnede Segl, for
et Seeretum, anvendt som Kontrasegl eller selvstændigt, for et Sigillum
commune (parvum, minus ), for engelske Kongers Sigillum privatum
( »PriWseal«) og franske Kongers tilsvarende Sigillum seereti (manuale),
»le petit seeau seeret«, ja selv for et Signetum, kan Seglene efter Bestemmelse
klassificeres saaledes: I Hovedseglet, det authentiske, offentlige
Sigillum (med de særlige Tilføjelser), hvorunder som Undergruppe
hører Segl til særligt Brug, f. Eks. ad eausas, II et Seeretum
i alle Betydninger og III det personlige Signetum. I en dansk Haandbog
er en saadan Inddeling tilstrækkelig. Der er ingen Grund til
at komme ind paa de haarfine Distinktioner, som Seglenes retslige
Forhold i fremmede Lande tilsyneladende viser. Her skal blot
nævnes de franske Kongers Sigillum magnum seeretum, »le grand seeau
seeret«. Visse Spørgsmaal uddybes i et senere Afsnit.
Forkortelsen S' - i utallige Tilfælde blot paakrævet paa Grund
af Seglets Lidenhed - gælder først og fremmest Ordet sigillum.
Den er saa almindelig benyttet, at man i Staden Skanørs Segl
(II, 1421, D. S. S., Tavle 30 k) endog ser den meningsløse Gravørfejl
S°IGILLVM tilmed ikke enestaaende, idet den kendes fra to
svenske Adelsmænds Segl (1333 og 1346, S. M. S., III, Nr. 415
og 614) og fra Byen Neustadt°s (1351, Milde, H. L. S., Taf 5, 2o).
34

I Overensstemmelse med de forskellige Abbreviationsregler er Ordet
forkortet paa flere andre Maader. Et S ° træffes ogsaa i utvivlsomme
Sekreter og Kontrasegl, stadig valgt af pladsmæssige Hensyn. Forskellige
Kriterier kan dog vise Seglets virkelige Art (se f Eks.
D. K. S., Nr. 25, D. G. S., Nr. 4 og 149, S. M. S., II, Nr. 33-34,
Normandie, Nr. 1645).
Grundordet signum ses kun undtagelsesvis som Indledning til
Omskriften. Det træfl`es tidligt i en dansk Adelsmands Segl, hvori
en Kriger holdende et heraldisk Skjold (1225, D. A. S., I, Nr. 6),
i Horsens' ældste Segl med Byens Mærke (I368, D. S. S., Tavle 5 f )
og i det Segl, som anvendtes af Staden Vesterås, blot visende et
A (O: Arosia) (I307, S. M. S., III, Nr. 759). En fransk Biskops
Modsegl med en Ørnefremstilling viser -- for at nævne et enkelt
fremmed Eksempel - ligeledes det anførte Ord (1278, Bourgogne,
Nr. 907 bis). Naturligvis betegner dette ikke Seglet selv i egentlig
F orstand. Det henviser til den billedlige Fremstilling, ganske som
Ordene clipeus og galea, i en senere Tid ogsaa insignia og arma.
Den latinske Betegnelse for Seglet, næsten altid dog kun et S °,
staar længe efter Middelalderens Afslutning som Indledning til
Omskrifterne, nu i en Tid, da disse ellers viser Modersmaalet.
Ligesom man i danske Tekster benyttede ikke-latinske Seglbetegnelser,
træffes saadanne ogsaa i Omskrifter, men først ret sent i
videre Omfang. Ortografiske Former som Segel, Seil, Seigel, Secræt,
Zignet o. s. v. frembyder ingen Interesse i sigillografisk Henseende,
hvorfor en Redegørelse tør være upaakrævet, hvilket ligeledes gælder
det sammensatte Ord Incigel (Insegl, Indseigel, Inalsiegel), ogsaa
kendt fra tyske Segl. Det franske Ord sceau forudgaas af mange
Former: seel, scel, sael, sagel, saiel, sqyau.
Paa et vist Tidspunkt blev Begreberne Sigillum, Secretum og
Signetum udflydende. Til det danske Ord Segl knyttedes derefter
ingen nærmere Forestilling.
3° 35

Q
Tavle III

IV. FORM OG STØRRELSE
Saa længe man beseglede med antike Gemmer, nedfælgede i et
Metalstempel, fik dette i Regelen Stenens som oftest rent ovale
Form. Det ses dog, at en saaledes formet Sten ogsaa kunde faa
Plads i en cirkulær Matrice, altsaa inde i et rundt Felt. Som et
sent Eksempel paa et ovalt Segl, hvis billedlige Fremstilling viser
Aftryk af en Gemme, kan nævnes Ærkebiskop Esger `]uu1°s Sekret
benyttet i 1324 som Kontrasegl (D. G. S., Nr. 15).
Langt Størsteparten af de som Aftryk af Matricer i homogent
Materiale dannede Segl kan henføres til tre Hovedformer: en cirkulær,
i det følgende kaldet rund, en »spia'soval« og en skjolaformet.
Der skal senere gøres nærmere Rede for Brugen af disse og andre
Former indenfor de forskellige Grupper af Brevudstedere. _ Bortset
fra ovale Segl er de runde ældst, paa enkelte Undtagelser nær
udelukkende benyttede til ind i det 12. Aarhundrede, saa vel af
verdslige som af gejstlige Personer.
Den spidsovale Form dannes af to fravendte Cirkelsegmenter,
med samme Radius, skærende hinanden. Som Betegnelse for denne
Seglform anvender ældre franske Sigillografer det ikke eksakte
Udtryk sceau ogival. Englænderne siger pointea' oval, i tyske Værker
har man forlængst brugt Adjektivet spitzoval. Den franske Fagmand
Roman har med Rette kritiseret begrebsforvirrende Udtryk
og er standset ved Forslaget sceau en navette, som fremsattes af Professor
Max Prinet. Naar der i Indledningen til »Danske gejstlige
Sigiller« tales om »den ovalt tilspidsede Form«, er dette Udtryk
selvsagt meningsløst. Ikke stort bedre er det i Værket stadig tilbagevendende
»et ovalt tilspidset Segl«, hvor et Komma i hvert
Fald maatte indskydes. Betegnelsen »spidsoval« _- i Analogi med
det tyske Ord - er praktisk som Fagudtryk, skønt man ved en
37

Qval forstaar en anden, geometrisk defineret Form, der altsaa ogsaa
kendes, hvad Seglene angaar, og som naturligvis ikke kan være
spids. I franske Vidisser bruges Udtrykket sceaux cornus (Giry, der
ikke nævner en latinsk Betegnelse, Side 629).
Det først kendte spidsovale Segl førtes c. 997 af Kong Robert
af Frankrig (Roman, Pl. III, 2); i første Halvdel af det 11. Aarhundrede
benytter Domkapitlet i Münster et Segl af samme Form
(Seyler, Fig. 16). Det nævnte franske kongelige Segls to buede
Linier er saa vidt adskilte, at Formen til en vis Grad nærmer sig
den ovale. Som danske Eksempler paa et lignende Størrelsesforhold
nævnes Ærkebiskop Ufl`e°s Segl (I25I, D. G. S., Nr. 2) -idet
det bemærkes, at Stemplet kan være noget ældre, da denne Prælat
allerede kom til Lund i 1228 - og Roskildebispen Jacob Erlandsen°s
(1251, D. G. S., Nr. 148). Bredden er for begge Segls Vedkommende
65 mm; det førstnævnte, stærkt læderet, har vistnok
været c. 90 mm højt, det sidste (Tavle III, 1) er højere, c. 93 mm.
I Forhold til Højden er disse Segl jo meget brede. Udenlandske
Segl fra samme Tid viser en lignende bred Form. Senere bliver
Højden, om ikke altid (jvfr. saaledes Biskop Peder Jensen Lodehat°s
Segl, 1397, D. G. S., Nr. 166), dog som Hovedregel større i
Forhold til Bredden, hvilket automatisk resulterer i en mere kendbar
Tilspidsning, f. Eks. vist (Tavle III, 2) af det af Kapitlet i
Børglum benyttede Segl (1389, D. G. S., Nr. 62 7). Bredden er her
46 mm, Højden 87 mm. Skodborg Herreds spidsovale Stempel
(15. Aarhundrede, Nat. Mus., D. H. S., Tavle 16 e), 37 mm bredt
og 74 mm højt, er saa langstrakt, at Formen nærmest karrikeres.
_ Man har hævdet, at de spidsovale - parabol;/ce - Segl efterlignede
den saaledes tegnede Glorie (Mandorlen), hvori Ghristus
fremstilledes.
Et af Biskop Boniface Clutinc af Lausanne i 1234 ført Kontrasegll)
er af en helt enestaaende Form, der viser øverste Halvdel af
et spidsovalt Segl, overskaaret paa tværs; Biskoppen ses i halv Figur.
Seglet fremtræderi Virkeligheden som et paa Hovedet stillet Skjold.
I de skjolafformede Segl genkendes skiftende Tiders Kampskjolde,
dog maaske nok noget modificerede. Først er Seglet formet som
det i Princippet tresidede, »normanniske« Skjold med opadbuet
Overrand, der gaar i Et med de stærkt afrundede Hjørner og de
mer eller mindre kraftigt udadbuede Sider. Denne romanske
Skjoldform kan forneden være enten let afrundet - saaledes som
et tysk Adelssegl fra 1185 f. Eks. viser (Seyler, Fig. 34) -- eller
1) D. L. Galbreathz Les sceaux des évêques de Lausanne III 5-1536,
Pl. VII, 12, A. H. S., 1929.
38

tilspidset i højere eller ringere Grad. Det af F yrst Heinrich Borwin
II af Mecklenburg benyttede Segl af anseelig Størrelse (I2I9,
M. U., IV, Taf 9, 41) viser en smuk Prøve (Tavle III, 3) paa
en Seglform, der stadig varieres med Hensyn til Forholdet mellem
Højde og Bredde. Et af de aller ældste af disse Segl, ført i 1 174 af
en tysk Adelsmand, var næsten helt rundt og kun med ringe Antydning
af Spids (Ganz, Fig. 4, jvfr. det første Skjold i Opstillingen
ssts., Side 33). Her henvises iøvrigt til flere danske Adelssegl fra
122o°erne (D. A. S., I, Nr. 3, 4, 7-9). Overgangen til en senere
Form forberedes, idet den øverste Seglrand lidt efter lidt bliver
helt lige og Hjørnerne svagere og svagere afrundede. Omkring
Midten af det 13. Aarhundrede overgaar Skjoldseglet til en ren
gothisk Type med skarpe Hjørner og stærk Tilspidsning forneden
(Tavle III, 4), i tysk Heraldik kaldet Dreiecksc/zila'. Siderne kan
nu enten være udadbuede eller ganske rette. Det er umuligt at
gøre nærmere Rede for de mange Varianter af disse skjoldformede
Segl (jvfr. f. Eks. S. M. S., III, Nr. 481).1) _ Enkelte Segl er
nærmest formede som et bredt normannisk Skjold med opadvendt
Spids. Som Eksempler nævnes det Segl (Tavle III, 5), som i
1054 førtes af Kejser Otto III.s Søster, Dronning Richeza af Polen
(Seyler, Fig. 17), det af Benedictinerklosteret Gharité-sur-Loire i
1187 anvendte (Brit. Mus., V, Pl. VIII, Nr. 18506) samt, fra det
16. Aarhundrede, Kapitelsseglet fra St. Etienne, Bourges (Berry,
Nr. 5 56). De to sidstnævnte betegnes i de citerede Værker henholdsvis
som »pear-s/zapea'« og »piry'orme«, skønt det egentlig pæreformede
Segl - nævnt nedenfor - har et væsentlig andet Udseende.
Efter at Brugen af Gemmer blev forladt, forekommer ovale Segl
i virkelig F orstand kun yderst sjældent. Biskop i Slesvig Nicolaus
Brun benyttede et ovalt Sekret som Kontrasegl (1356, D. G. S.,
Nr. 969); i Sverige træffes ogsaa et Segl af denne Form (1253,
S. M. S., II, Nr. 59), rimeligvis anvendt af Gudhems Kloster eller
af dets Abbedisse. Først i nyere Tid kom de ovale Segl atter paa
Mode og ikke blot som Aftryk af Ringsigneter, hvis Plader saa ofte
var tildannede paa denne Maade. Det bør dog bemærkes, at F ormen,
uden paa nogen Maade at tangere den spidsovale, meget
hyppigt er saa langstrakt, at der ikke er Tale om en regelret Oval.
- Som sene Eksempler nævnes de af Hillerslev og Hundborg
Herreder i 1556 benyttede Segl (D. H. S., Tavle 8 f og IO c).
Væbneren Heinrich v. Bülow°s Segl (1343, M. U., X, Taf. 58,
276) fremtræder som en sammentrykt Oval, maaske at opfatte som
1) Se Walther Merz: Oberrheinische Wappen und Siegel Arau, 1912.
Her findes meget karakteristiske Typer.
39

+ 5
.@Q _;
"_ø'
Tavle IV

Skjoldform (Tavle IV, 1). -_ Det i sjældne Tilfælde indenfor Kirken
forekommende pærqformede Segl er her i Landet benyttet i 1294
af Ribe Kapitel (Tavle IV, 2), som imidlertid da betjente sig af
en betydelig ældre Stampe (D. G. S., Nr. 835). Paa Tavlen er
Skriftrandens indre, helt intakte Linie undtagelsesvis medtaget, da
den ydre viser stærke Læsioner; det er umuligt at rekonstruere den
øverste Spids.
Inden de ved buede Linier dannede Segl forlades, skal blot
nævnes et /zjertçformet (Tavle IV, 3), ført af 'den holstenske Ridder
johannes v. Kyle (I340, Milde, H. L. A., Taf 7, 94), samt det
firpasformede, f Eks. benyttet af en Hertug af Braunschweig (1359,
Seyler, Fig. 55), og det sekspagformede (Tavle IV, 4), ført af Kannik
i Strengnäs Ingevald Magnusson (1323, S. M. S., III, Nr. 317, ikke
opført blandt Gejstliges). Et fuldkomment Sidestykke til sidstnævnte
Segl, saa utvivlsomt fra samme Mesters Haand, benyttedes
afhans Broders Hustru (1334, S. M. S., III, Nr. 7o6). Man træffer
endog et tysk Adelssegl fra 1263, formet som et Ottepas (Seyler,
Fig. 56). En svensk Kanniks Segl (1298, S.'M. S., II, Nr. 139)
viser seks indadbuede Sider (Tavle IV, 5), en Form, som ogsaa
benyttedes af en adelig Kvinde der i Landet (1314, S. M. S., III,
Nr. 694). - Lagmand i Vestergötland Eskil Magnusson°s store
Segl, et af den svenske Adels aller ældste, fra Tiden 1222-3o
(S. M. S., _III, Nr. 4), er endelig rudeformet, men med meget
svagt udadbuede Sider, hvorfor det nærmest staar lige paa Grændsen
af buede og rette.
De ved rette Linier dannede Segl spiller kun en beskeden Rolle.
Et østerrigsk Adelssegl fra Tiden omkring 13oo er af Form som
en oprejst Rektangel (Seyler, Fig. 53). I Virkeligheden maa Børglumbispen
Peder°s Segl (1397, D. G. S., Nr. 618) betragtes som
rektangulært, men med skraat afskaarne Hjørner (Tavle IV, 6).
Den samme Betegnelse passer derimod selvsagt ikke paa et Diakonsegl
fra Roskilde (1393, D. G. S., Nr. 242, jvfr. 244), se Tavle
IV, 7. Et Segl af en bred Rudqform, der stærkt nærmer sig den
paa Spidsen staaende Kvadrat, førtes af Hr. Johan Rickelkestorpe
(1349, Milde, H. L. A., Taf 1o, 152), der tilhørte den Slægt, som
danske Adelsgenealoger kalder Rigstrup. Et Par franske rudeformede
Segl anføres af Roman, der særlig fremhæver, at et saadant
i 1352 førtes af en Adelsmand, hvis Vaabenskjold var rudet, hvorfor
Seglets Form her havde en heraldisk Begrundelse.
Flersidede Segl er yderst sjældne her i Landet, men ret hyppigt
forekommende i Sverige, idet der ikke altid er Tale om regulære
Polygoner 32 med lige store Sider og lige store Vinkler. Den svenske
41

GOG
OG
í) 1 1if
TavleV.

Drost og Ridder Leonard Öthason°s Segl fra 1287 danner en
irregulær, med en Vinkel nedadvendt Femkant, hvis to lodrette
Sider er længst (S. M. S., III, Nr. 61), et andet femkantet Segl,
ført af en tysk Adelsmand (137o, Seyler, Fig. 54) vender en Vinkel
opad (Tavle V, 1), et tredie, benyttet af en Præst i Wismar (I326,
M. U., X, Taf. 43, 197), er formet som en Husgavl (Tavle V, 2).
- Som Hertug af Halland og Samsø fører den senere Kong Christofl`er
II i 1315 et omtrent regelmæssig sekskantet Segl (D. K. S.,
Nr. 29) med én Vinkel op- og én nedadvendt (af Typen Tavle V, 3).
Et af Grev Gerhard IV.s Segl (1317, D. K. S., Nr. 165) har samme
Form, der allerede kendes noget tidligere fra svenske Segl, f. Eks.
benyttede 1288 af Ridder og Rigsraad Thure Kettilsson (S. M. S.,
III, Nr. 69), af Biskop Magnus i Vexiö (Tavle V, 3) og af en
Kannik i Skara (1294 og 1298, S. M. S., II, Nr. 153 og 14o).
Trækkes de anførte Vinkler spidsere ud, fremkommer følgelig den
slankere Form (Tavle V, 4), der ses af et kjøbenhavnsk Kannikesegl
fra 1304 (D. G. S., Nr. 339, jvfr. 1338, Nr. Q02). Det som en
regulær Sekskant dannede Segl kan ligesaa ofte vise en vandret
Over- og Underside. En svensk Adelsmands Segl (1323, S. M. S.,
III, Nr. 324) - Tavle V, 5 -og en Klosterbroders (1326, S. M. S.,
II, Nr. 256) har en saadan Form, der senere træfl`es en enkelt Gang
blandt danske Segl, en Roskilde Sakristans (1411, D. G. S., Nr.
256). To svenske Adelsmænd fører gyvkantede Segl (Tavle V, 6),
hvis ene Vinkel er nedadvendt (1312 og 1320, S. M. S., III, Nr.
220 og 285), en ældre Tegning viser endvidere et ottekantet dansk
Adelssegl (I32O, D. A. S., I, Nr. 147) med én af de stumpe Vinkler
op, én ned (Tavle V, 7), idet Begyndelseskorset før Qmskriften
betragtes som Seglets Højdepunkt (jvfr. S. M. S., III, Nr. 234 og
det i urigtig Stilling afbildede Nr. 431), medens et svensk med
samme Antal Sider (Tavle V, 8) fremtræder med den øverste og
nederste i vandret Stilling (1304, S. M. S., III, Nr. IÖO).
Uden her at omtale Aftryk af Ringsigneter og nyere Segl kan
der maaske fra sen Tid være Grund til at nævne en trekantet
Seglform med svagt udadbuede Sider, den ene liggende (1510 og
1533, D. A. S., II, L. I. 53 og D. XLI. 21).
Det vil let ses, at de højst uensartede billedlige F remstillinger
snart er mest harmonisk anbragte i et rundt Seglfelt, snart i et
spidsovalt. En rimelig Udfyldning af Feltet var altid ligesaa tilstræbt
som den paagældende F igurs uhæmmede Anbringelse. Grev
Adolf IV af Holsten°s runde Ryttersegl (1238, Milde, H.-S. G.,
Taf. 1, 1) viser et udmærket Eksempel paa en Fremstilling, der er
43

saa godt som indskreven i en Cirkel, idet Ørerne paa Hestens
sænkede Hoved, Dyrets Hove og flagrende Hales Spids samt Overkanten
af Grevens Hjelm _ uden Prydelse - næsten rører Skriftranden,
i hvilken kun det skraat opadvendte Sværd rager ud. Det
brede spidsovale Seglfelt er en ideel Indramning af den siddende
Biskop, hvis Mitras Form her ovenikøbet passer ind paa højst
dekorativ Maade, i den slankere Spidsoval levner den staaende
Prælat kun et ringe Tomrum, o. s. v. Man har dog langtfra altid
taget saadanne Hensyn. Paa et Tidspunkt, da de spidsovale Segl
forlængst var i Brug, træffes saaledes et rundt med en Fremstilling
af den staaende Hertug Bengt af Finland som Biskop i Linköping
(1288, S. M. S., II, Nr. 42). Dette Segls Størrelse bevirker, at den
store Flade omkring Prælatens Skikkelse er særlig paafaldende,
skønt udfyldt med et Rudemønster, kombineret med smaa Rosetter.
Modsat anføres enkelte tyske og franske spidsovale Ryttersegl fra
det 12. Aarhundrede. Det af Prioren for Saint-Maurice Klosteret
i Senljs 1452 benyttede ad causas-Segl af denne Form viser Helgenen
ridende med Skjold og Landse.1)
Man kunde nævne de forskellige Segbformers Anvendelse af de forskellige
Grupper af Beseglende og omvendt disse Gruppers Brug
af Formerne, hvilken sidste Maade skal foretrækkes. De stadige
Undtagelser vilde være lige fremtrædende, idet det ses, at alle
Hovedformer benyttes af samtlige Seglejere.
Fyrstelige Personer betjener sig oftest af runde Segl. Saadanne
førtes _ jævnsides med ovale - af Merovinger og Carolinger.
Kong Knud den Helliges, nu kun af en Tegning kendte Dobbeltsegl
fra 1o85 er rundt som alle senere danske Kongesegl fra Middelalderen,
hvilket ligeledes gælder de svenske og norske. Her maa dog
undtages et enkelt spidsovalt Segl, iøvrigt kun foreliggende som
Aftryk af en i Begyndelsen af forrige Aarhundrede jordfunden
Stampe, der med størst Sandsynlighed henføres til den norske
Kong Inge Baardssøn, hvis Besegling i 1212 er omtalt i Kilderne
(N. K. S., Side 1). Spidsovale Segl benyttedes af Markgreverne
af Brandenburg af den askaniske Stamme - først i 1 1 5 5 af Albrecht
der Bär - og derefter af Huset Wittelsbach, visende den paagældende
Person i staaende Stilling (M. S., II, passim). Ogsaa
nogle Pfalzgrever af Bayern og Borggrever af Meissen førte i Slutningen
af det 12. og i det 13. Aarhundrede spidsovale Segl med
forskellige F igurfremstillínger. - Indenfor et vist Tidsrum benyttede
fyrstelige Damer hyppigt Segl af denne Form, uden at noget
1) D. L. Galbreath: Sigilla Agaunensia, Pl. XVI, 146, A. H. S., 1926.
44

estemt kan fastsættes, idet runde Kvindesegl optræder samtidig.
Allerede i 1 197 anvendte Markgrevinde Hedwig, Enke efter Otto
af Meissen, et spidsovalt (Seyler, F ig. 23), der viser hende siddende.
Efter at Kong Valdemar I.s Datter Helena _ gift med Vilhelm
den Tykke af Lüneburg - i 1233 (kun Segltegning kendes) og
Fyrstinde Sophie af Rostock i 1237 havde ført runde Segl, bruger
Dronningerne Mechtild og Margrethe Sambiria spidsovale i 1260
og 1263, Dronning Agnes i 1287 atter et rundt, hvorefter denne
Form er i Brug hos senere danske Dronninger. I Sverige henføres
et i 1250 anvendt spidsovalt Segl til Kong Erik Knutsson's Datter
Ingeborg, gift med Jarlen Birger Magnusson; Kong Valdemar”s
Gemalinde, Dronning Sophie, bruger et rundt i 1268. Segl af den
sidste Form føres i 1285 af Dronning Helvig, gift med Kong Magnus
I, samt i 1318 og 1346 af Kong Haakon V.s Datter, Hertuginde
Ingeborg, Enke efter Hertug Erik, og af Dronning Blanche, Kong
Magnus II.s Hustru. I de sidste to Tilfælde var det runde Felt
stærkt paakrævet af Hensyn til Figurfremstillingens Bredde. F yrstinderne
Luitgard og Elisabeth,_]ohan I af Mecklenburgs Gemalinde
og Datter, fører runde Segl i 1257 og 1272, Fyrstinde Anastasia,
gift med Heinrich I af Mecklenburg, et spidsovalt i 1275 U.,
IV, Taf 1 1,50 51 og 53). Afde nævnte Eksempler ses, at der ikke
kan udledes noget kronologisk Moment af de to Former.
Kong Valdemar IV.s to Domssegl - begge Dobbeltsegl, benyttede
1356 og 1367 - viser en Skjoldform med lige Overrand og
buede Sider. Den sønderjyske Hertug Valdemar V.s Søn og Navne
fører i 1357 et Segl af samme Form, ellers ukendt indenfor Valdemarernes
Dynasti. Et skjoldformet Segl, der aldrig har haft Omskrift,
anvendes i 1250 som Kontrasegl til det af Kong Erik Knutsson°s
Datter Ingeborg rimeligvis førte, ovenfor nævnte spidsovale
Segl, et andet i 1282, af Birger Jarls Datter Christina, gift med
Sigge Guttormsson. Efter at Fyrsterne Nicolaus I af Rostock og
Heinrich Borwin I af Mecklenburg i 1189 og 1200 (1219) havde
benyttet runde Segl, anvender Heinrich Borwin II et skjoldformet
i 1219 U., IV, Taf 8 og 9,41), en Form, der nu, ogsaa i det
følgende Aarhundrede, overvejende træffes indenfor den mecklenburg°ske
Fyrsteslægts forskellige Linier, idet den allerede omtalte
fremadskridende Ændring, hvad Skjoldtype angaar, er let kendelig.
Ogsaa runde Segl træffes dog her. Det bør bemærkes, at Fyrst
Heinrich II »der Löwe« i 1275 fører et skjoldformet, i 1300 et rundt
(M. U., IV, Taf. 12, 57 og 58).
Naar undtages Størsteparten af Sekreter, er de af danske Biskopper
i det 13. og helt ned til Afslutningen af det 14. Aarhundrede
45

enyttede Segl alle spidsovale. Enkelte saadanne Segl træffes vel
nok - som anført nedenfor - noget ind i det 15. Aarhundrede,
men da sandsynligvis blot som Aftryk af ældre Stamper; den senest
udnævnte af de Biskopper, der sidst ses at have anvendt spidsovalt
Segl, tiltraadte Embedet i Aaret 1400. Der vides intet om de
første danske Bispesegls Udseende. Vor Middelalders ældste endnu
bevarede Seglstempel af Metal, Ribebispen Radulf°s (1166-71),
viser den spidsovale Form. Indenfor de enkelte Stifter kendes tidligst
spidsovale Segl førte af følgende Personer: Andreas Sunesen,
i Lund fra 1201 (udateret), Nicolaus, i Slesvig fra 1209 (1225),
Jacob, i Odense fra 1247 (12 51), Jacob Erlandsen, i Roskilde fra
1249 (1251), Niels, i Viborg fra 1251 (1264), Tyge, i Aarhus fra
1260 (1264) og johannes, i Børglum fra 1266 (1267). Stampen
fra Ribe er nævnt ovenfor. Det i Parenthes anførte Aarstal viser
Seglets første Forekomst. I et Par Tilfælde er ret lang Tid hengaaet
mellem denne og vedkommende Biskops Overtagelse af Embedet,
saaledes at der intet er i Vejen for, at et Segl af anden 0: rund
Form først kan have været i Brug. Andre Bisper - efter de her
nævnte - er slet ikke repræsenterede ved noget bevaret Segl.
Den senere omtalte Skiften af Seglform er altsaa ikke udelukket.
Baade de oven- og nedennævnte danske Bisper kan, skønt dette
neppe er meget sandsynligt, have ejet Stempler, der ikke var spidsovale
og af hvilke Aftryk nu er forsvundne. - Sidst ses spidsovalt
Segl ført af Johan Skondelev, i Slesvig fra 1373 (kun udateret Tegning
hos Langebek), Niels _]onsen, Ærkebiskop i Lund fra 1361
(1365-76) (kun Efterfølgerens runde Sekret forefindes, den næste
Ærkebiskops Segl kendes ikke, den derpaa følgende - fra 1392 ­
fører rundt Sigillum), Johannes Mikkelsen, i Ribe fra 1369
(1386-88) (kun de to nærmeste Efterfølgeres runde Sekreter kendes),
Svend Moltke, iBørglum fra 1 369 (1376-93),_]ohannes Avonis,
i Odense fra 1400 (1401) (kun Efterfølgerens runde Sekret forefindes),
Bo Porse, i Aarhus fra 1395 ( 1401-1 1), Pederjensen Lodehat,
i Roskilde fra 1395 (1397-1413) (Efterfølgeren fører kun et
Sekret, et »Signetum« og et Segl, hvis Omskrift begynder med S°,
alle tre runde og med samme Indhold: Skjolde, hvori Stiftsmærket
og Slægtsvaaben, hvorfor ogsaa det sidste Segl tør betragtes som værende
af Sekretkarakter), og endelig af Lage, iViborg fra c. 1397
(1421) (hans Eftermands Segl kendes ikke). Det paagældende Segls
første og sidste, eventuelt eneste Forekomst er anført i Parenthes.
- De som Kontrasegl benyttede Sekreter er som Regel runde,
idet dog ogsaa spidsovale forekommer, baade i det 13. og 14. Aarhundrede
(D. G. S., Nr. 4, 6, 519, 521, 801, 803, 964 og 966).
46

Stephan, den første Ærkebiskop i Upsala, førte et spidsovalt
Segl. Det henføres til Tiden 1 164-67 og er altsaa fra samme Tid
som Ribebispen Radulf°s nævnte Stampe. Formen gaar for alle de
kendte svenske Bispesegls Vedkommende igen til langt ned i det
13. Aarhundrede, idet runde Segl først ses benyttede i 1287 af
Magnus som valgt Ærkebiskop og Aaret efter af Linköpings Biskop,
Hertug Bengt af Finland. De følgende Segl er atter spidsovale.
Saadanne føresl) af Ærkebiskop Henrik af Upsala i 1408 og af
Biskop Knut af Linköping i 1434. Herefter er de svenske Bispesegl
stadig runde.
I de to nordtyske N abostifter Ratzeburg og Schwerin anvender
Bisperne snart runde, snart spidsovale Segl. Biskopperne Isfried og
Philip paa førstnævnte Sted fører runde i 1194 og 1208, Efterfølgerne
Heinrich (I) og Gottschalk spidsovale i 1217 og 1230,
Ludolf (I) rundt i 1237, Friedrich spidsovalt i 1252, Ulrich rundt
i 1260, Konrad og Herman spidsovale i 1284 og 1309, Marquard
rundt i 1312 og Volrath spidsovalt i 1336. Fem Schweriner-Bisper,
fra Berno i 1173 til Rudolf (I) i 1255, bruger alle spidsovale Segl,
Herman (I) og Gottfried (I) rundei 1264 og 1298, Herman (II)
først rundt i 1315, dernæst spidsovalt i 1317, Johann spidsovalt i
1324, Ludolf og Heinrich (I) runde i 1332 og 1344 og Andreas
spidsovalt i 1348 U., IV og X, Tavlerne passim). - Som et
fransk Eksempel paa streng Overholdelse af samme Seglform gennem
over tre Sekler kan nævnes, at Ærkebiskop Richard af Bourges
i 1087 vælger den spidsovale, der nu kendes fra ikke mindre end
sytten Efterfølgeres Segl, sidst i 1409, hvorefter Ærkebiskop Guillaume
de Boisratier i 1411 fører et rundt Segl med en Diameter
af kun 40 mm., men rigtignok med Sigillum i Omskriften. Hans
Efterfølger bruger ligeledes et rundt, endnu mindre Segl i 1420,
de to næste Ærkebiskopper atter spidsovale i 1440 og 1480 og
Michel de Bucy i 1505 endelig paany et rundt »Sigillum« paa
45 mm. (Berry, Nr. 497 ff).
De upersonlige Kapitler overholdt ofte den ældste runde Seglform.
Som tidligere nævnt, havde dog Domkapitlet i Münster allerede
anvendt spidsovalt Segl i den første Halvdel af det II. Aarhundrede,
ligesom f. Eks. det af Domkapitlet i Genf i 1186 førte
Segl (Seyler, F ig. 169) viste denne Form, deri det 12. Aarhundrede
genfindes hos flere franske Kapitler: Chapitre de Saint-Etienne
d°Auxerre (Bourgogne, Nr. 1057), de Notre-Dame de Coutances
(Normandie, Nr. 2360). Naar det ses, at Domkapitlet i Ratzeburg's
tre forskellige Segl _ under Breve fra 1210, 1237 og 1282 ­
1) Velvillig Meddelelse af Riksheraldiker, F riherre Harald Fleetwood.
47

alle er runde U., IV, Taf 3,11 I2 og 13), maa man regne
med en vis Hævdelse af en lokal Tradition. Der var jo iøvrigt for
Kapitelsseglenes Vedkommende Tale om en uforanderlig Besidder,
hvorfor nye Stamper ikke var paakrævede. - Roskilde Kapitel
bruger endnu i 1414 sit fra første Halvdel af det 12. Aarhundrede
stammende runde Stempel, Kapitlet i Slesvig anvendte rundt Segl
i 1263 som Aftryk af en Stampe fra det foregaaende Aarhundrede,
endnu benyttet i 1399. Det Segl, som i 1259 førtes af Kapitlet i
Lund, har ligeledes denne Form. Svenske Kapitler gjorde i det
13. Aarhundrede stadig Brug af runde Segl. Ribe Kapitels siden
1294 kendte pæreformede Segl, der er Aftryk af en Stampe fra det
12. Aarhundrede, hvis Qmskrift ikke nævner Ordet capitulum, idet
den blot lyder S ° Sancte Marie Ripensis ecclesie, hænger endnu under
et Brev fra c. 1 3 32, men afløses af et i 1 363 paatrufi`et rundt Kapitelssegl,
endnu anvendt i 1505. Ved dettes første Tilsynekomst var
spidsovale Kapitelssegl ellers forlængst i Brug her i Landet, saaledes
i Viborg, idet Seglet herfra - sent forekommende -- er Aftryk af
en Stampe, der vistnok allerede forfærdigedes i det I 3. Aarhundrede,
endvidere i Vestervig i 1330 og i Aarhus neppe stort senere, skønt
Seglet for Kapitlet der først kendes i 1407. Børglum Kapitel, som
endnu i 1355 betjener sig af et rundt Segl af det 13. Aarhundredes
Type, fører i 1389 et spidsovalt.
De af Kapitelsmedlemmer i Lund og Roskilde anvendte Segl
- fra sidstnævnte Sted nu kendt i langt det største Antal - viser
baade den spidsovale og den runde Form, uden at Materialet er
saa stort, at noget afgørende kan udtales. Lidt ind i det 15. Aarhundrede
har disse Gejstlige - ogsaa andensteds, f. Eks. i Aarhus
og Ribe - vel saa godt som udelukkende holdt sig til runde Segl.
Med Hensyn til Klostrenes Segl turde det være forsigtigst blot
at konstatere Formerne. En tilsyneladende Ensartethed indenfor
enkelte Ordener kan skyldes Tidens Mode, men maaske ogsaa tyde
paa en vis Tradition.
Cluniacenserordenens Allehelgens-Kloster i Lund anvendte et rundt
Segl, der var Aftryk af et utvivlsomt fra det 12. Aarhundrede stammende
Stempel. Blandt de ældste Ordener her i Danmark nævnes
Augustineme og Benedictinerne. Det af den førstnævnte af disse to
Ordener grundlagte Kloster i Dalby under Lunde Ærkestift brugte
i 1389 en rund Stampe fra det 12. Aarhundrede. Samme Form
gælder ogsaa Præstø St. Antonius° Klosters Segl fra den sene
Minuskelperiode, medens et Brev fra 1532, udstedt af det vistnok
i Midten af det 12. Aarhundrede stiftede Grinderslev Kloster udviser,
at et meget gammelt Segl, der nu er tabt, har afsat synlige
48

Spor af den spidsovale Form paa det over Seglets Plads ombøjede
Papir 9: den indvendige Side af Plica (D. G. S., Side 6o). - Benedictinerklostrene
i Byrthinge og Halsted brugte spidsovale Stempler,
der maa antages udførte omkring Aar 1 200, denne Ordens St. Knud°s
Klosteri Ringsted derimod et rundt fra samme Tid. Omskrifterne
betegner ikke disse tre Segl som Konventssegl. Begge Former ses
af andre danske Benedictinerklostres Segl.
Det af Cistercienserbrødrenes Kloster i Saba (_]u1ita) i Södermanland
i 1349 førte Konventssegl var rundt, ligesom Ordenens samtlige
danske Klostres kendte Konventssegl, der, selv om de paa et
Par Undtagelser nær først er bevarede under Breve fra det 15. og
16. Aarhundrede`, dog maa være Aftryk af Stempler fra det 14.,
i hvilket disse Klostre netop først begyndte at anvende Konventssegl,
efter at Ordensstatutternes Forbud herimod var ophævet i
1330. Modsat er alle danske Dominicanerklostres foreliggende Konventssegl
fra Majuskelperioden af spidsoval Form, ligeledes et Par
enkelte fra det 15. Aarhundrede, med Minuskler. Medens Formen
ogsaa træffes for denne Ordens Vedkommende i Sverige, vist af
Segl, der benyttedes af Klostrene i Sigtuna 1286 og i Skeninge
1292, er det lybske Dominicanerklosters, i 1256 førte Konventssegl
rundt. - Paa en enkelt Undtagelse nær - et lille rundt Segl
(1263, D. G. S., Nr. 424) - er alle vore Franciscanerklostres bevarede
Segl ogsaa spidsovale, lige fra det 13. Aarhundrede, da Ordenen
kom til Danmark, og til ind i det 15. Upsalaklosterets Konventssegl
fra det 13. Aarhundrede er yderligere spidsovalt.
Fire danske Birgittinerklostres og tre Carmeliterklostres Segl fra det
15. Aarhundrede viser alle rund Form. Den sidstnævnte Ordens
statelige Segl for Provinsen Dacia er derimod spidsovalt. Vore
Helligaandsklostres kendte Segl er spidsovale paa et Par runde Undtagelser
nær. Det ældste spidsovale er ført 1398 af Klosteret i Lund,
alle de øvrige stammer fra det 15. Aarhundrede. Af fire af jolzanniterordenens
Konventssegl er tre runde _ Antvorskovs, benyttet 1 288,
samt to fra det 15. Aarhundrede -- og et spidsovalt, stammende
fra sidstnævnte Periode; det tilhørte St. Michaels og St. Hans'
Kloster i Odense. To af Præmonstratenserordenens Segl er spidsovale,
Vrejlev Klosters, hvis Stampe maa tænkes udført kort efter Stiftelsen,
antagelig i Begyndelsen af det 13. Aarhundrede, og Tømmerup°s,
der ligesom et tredie Segl, af den runde Form, fra Bækkeskov
Klosteri Lunde Stift, bærer det følgende Aarhundredes Præg. For
de senest nævnte Ordeners Vedkommende er Materialet, som det
ses, kun ubetydeligt.
Den navnkundige Abbed Vilhelm i Æbelholt (1 I6I_I203)
4 49

førte rundt Segl, nogle danske Dominicanerpriorer og Franciscanerguardianer
i anden Halvdel af det 13. Aarhundrede spidsovale,
hvilken Form overholdes af alle samtidige svenske Klosterforstandere,
en enkelts Segl stammende fra Aarhundredets Begyndelse.
Man tør vistnok hævde, at de danske Klosterforstandere overvejende
benyttede spidsovale Segl. Runde forekommer dog stadig
baade her og i Sverige. Med Hensyn til de af danske Præster og
Klerke førte Segl synes de spidsovale og de runde at have gjort
hinanden Rangen stridig i det 14. Aarhundredes første Tid, hvorefter
de sidste saa ganske afgjort faar Overtaget. Som et Hovedresultat
kan man, hvad den samlede personlige Gejstlighed angaar,
fastslaa Rækkefølgen: runde-spidsovale-runde Segl. At de spidsovale
længe var dominerende, har haft til Følge, at de er betragtede
som den særlige Form for Kirkens Mænd. - Som rene Undtagelser
træffes et Par enkelte skjoldformede Segl indenfor Gejstligheden.
Et saadant førtes i 1291 af johannes Bjørnsen, Guardian
for F ranciscanerklosteret i Trælleborg (D. G. S., Nr. 1 17, efter Tegning
hos Langebek) og godt et Aarhundrede senere af en Præst i
Gram Herred (D. G. S., Nr. 911).
Baade danske og svenske Adelsmænds Segl fra det 13. Aarhundredes
Begyndelse fremtræder med en Skjoldform, der ogsaa her
var skiftende. Den træffes helt til det følgende Aarhundredes Slutning,
men sjældnere og sjældnere. Et rundt Adelssegl ses allerede
under et svensk Brev fra 1219, her hjemme i 1251. Formen
bliver snart eneraadende indenfor Adelen. - Et tysk Grevesegl
fra 1185 (Seyler, Fig. 20) er spidsovalt som flere senere. Ogsaa
Giord Magnusen, en Mand af dansk Adel, fører i 1333 et Segl af
denne Form, efter at en ikke identificeret Person over et Aarhundrede
tidligere - i 1225 - havde benyttet den. Borger og
Raadmand Hemming Susanneson i Linköping anvender et spidsovalt
Segl i 1305 (S. M. S., III, Nr. 731), Peter paa Sandvin et
saadant i 1314 (N. M. S., Nr. 68). - Ligesom for fyrstelige Damers
Vedkommende fører vor Adels Kvinder baade runde og spidsovale
Segl. Den første Form gælder flere Segl fra det 13. Aarhundredes
anden Halvdel, spidsovale forekommer i første Halvdel af det 14..
Et spidsovalt engelsk Kvindesegl er ført c. 1 160 af den tredie Jarl
af Northampton°s Gemalinde (Brit. Mus., III, Pl. I, Nr. 13239). De
runde Segl gik efterhaanden af med Sejren, ogsaa blandt Kvinder.
Det vilde være formaalsløst at tale mere, end sket er, om polygone
og andre lidet benyttede F ormers Anvendelse af de forskellige
Grupper af Beseglende. Saadanne Segl er og bliver kun Undtagelser
i Forhold til Mængden.
50

Verdslige Samfundsmyndigheder og Korporationer betjente sig stedse
med F orkærlighed af de runde Segl. Stege Bys - anvendt i 1 326 ­
er dog spidsovalt ligesom Storeheddinge°s, der først paatræffesi 1 5 1 9,
men hvis Majuskeltyper viser, at Stampen maa have været ældre,
om end Tiden for dens Udførelse er ret vanskelig at bestemme.
Flere fremmede Stæder førte iøvrigt spidsovale Segl i det 13. og
14. Aarhundrede, vel nok ofte under Paavirkning af Kirkens Skik.
Naar mark-brandenburg°ske Byer netop valgte denne Form, er det
vistnok, fordi Landsherrens ovenfor nævnte Segl er tagne til Mønster.
Spidsovale Segl førtes yderligere af St. Pedersgildet i Odense
og af de to Gilder i Visby, der henholdsvis bar St. _]acob°s og
St. Laurentius” Navne, hvorimod f Eks. alle St. Knudsgildernes
saa anseelige Segl altid er runde. De Ystadsmedes Segl fra det
15. Aarhundrede viser endelig spidsoval Form.
Da de skjoldformede Segl billedlig set var identiske med selve
Krigerskjoldet og netop særligt egnede for dettes heraldiske Indhold,
virker det overraskende at træffe dem hos Bysamfund. Saadanne
Segl føres ikke des mindre af Staden Krempe c. 1 300 (Milde,
H. L. S., Taf 2, IO) og - sikkert med Fyrsteseglene som Forbillede
_ af de mecklenburg°ske Byer Gadebusch i 1366, Brüel i
1384 og Warin langt ned i Tiden (Milde, M. S., Taf. 8,6 og II
samt 20, 59), idet sidstnævnte Bys Segl stammer fra samme Periode
som de to andre. Stamperne her maa henføres til det 13. Aarhundrede.
Uden de oplysende Omskrifter vilde disse strengt heraldiske
Segl ikke henlede Tanken paa Stæder.
Tyske Forfattere opererer med Begrebet »querspitzovale Siegel«
0: spidsovale Segl i den vandrette Stilling, som udkræves, om Fremstillingen
skal staa normalt. Figurerne er nemlig nu graverede saaledes,
at il Eks. Hjorten i det af Wilhelm von Davils, Domherre i
Trier, i 1270 førte Segl (Scyler, F ig. 30) vender Benene mod venstre
Side, Ryggen mod højre, forudsat at Seglet hænges i den sædvanlige
lodrette Stilling. Der er selvfølgelig intet til Hinder for, at Seglet
blev anbragt vandret. Det bør imidlertid herimod eksempelvis
indvendes, at et svensk skjoldformet Segl fra første Trediedel af
det 13. Aarhundrede (S. M. S., III, Nr. 6), der vistnok har tilhørt
Knut Christineson, Kong Erik Erikss0n°s Slægtning og Raad, viser
en gaaende Løve med Benene mod Højre og Ryggen mod Venstre,
en Fremstilling, som kun kunde ses paa naturlig Maade, hvis
Seglet hængtes under Brevet i liggende Stilling oz med den nederste
Spids mod Venstre - hvad man naturligvis aldrig har tænkt sig.
Ribekanniken Jens Nielsen Panter”s runde Segl (D. G. S., Nr. 853)
under et Brev fra 1391 er Eksempel paa et lignende Forhold;
4° 51

Vaabendyret er anbragt i samme Stilling, men nu i et lodret, i
Seglfeltet stillet Skjold.
Det her udtalte kan kun tjene til en almindelig Orientering.
Faste Regler vil, som det let ses, absolut ikke kunne opstilles.
Med Hensyn til Begrebet Form i en hel anden, nemlig flademæssig
Betydning skal det blot lige gentages, at et Segl kan være
Aftryk af en Stampe, hvis Bort _ bestemt for Omskriften _ er
skraat nedadgaaende udefter, saaledes at Seglet selv viser en Skriftrand,
som gaar skraat ned indefter, ligesom nogle Stamper forfærdiges
konvekse, hvorved det konkave Segl fremstod. Disse Forhold
er nærmere berørt under Omtalen af Stemplerne.
At de største Segl træffes hos fyrstelige Personer, hos Prælater
af høj Rang eller indenfor de mægtige Stæders Kreds, er næsten
indlysende. I en tidlig Tid førte dog saa vel de forskellige Korporationer_
f. Eks. Kapitler _ som Adelens Medlemmeri Regelen
ogsaa forholdsvis store Segl. Det 13. Aarhundredes danske Adelssegl
og ikke mindst svenske fra samme Tid er ofte af betydelige
Dimensioner. Størrelsen tør iøvrigt til en vis Grad betragtes som
tilfældig.
Kun Stampen kan i Virkeligheden maales med fuld Nøjagtighed,
idet Aftrykket af Metalfladen i Vokset udenfor den yderste
Gravering blot rent undtagelsesvis viser den egentlige Omkreds
paa fuldkommen tydelig Maade. En Angivelse af Seglets Størrelse
maa derfor næsten altid gælde den udvendige Ring eller Perlerand
og kan tilmed sjældent være fuldtud nøjagtig, idet en saadan
Begrændsning hyppigt er uskarp. Medens et Brudstykke af et
rundt Segl under visse Forudsætninger frembyder et tilstrækkeligt
Grundlag for Diameterens Bestemmelse, er præcis Maaling vanskeligere,
naar det drejer sig om stærkt læderede Segl af anden Form.
For Af bildningers Vedkommende bør der endelig regnes med
Uoverensstemmelse mellem Fotografiet eller Tegningen og det
originale Segl. De i det følgende meddelte Størrelser maa stadig
tages med alt Forbehold.
Man har fremhævet, at en fransk Adelsmand i Slutningen af
det 12. Aarhundrede som Udtryk for den sociale Ophøjelse, der
var F ølgen af en ham overdraget betydelig Forlening, snart efter
ombytter sit tidligere Segl _ 55 mm i Diameter _ med et større
paa 63 mm. Paastanden synes rimelig. Flere tyske Konger i det
1 1. og 12. Aarhundrede førte saaledes større, endog meget større
Segl som Kejsere, selv om Friedrich I.s Kongesegl rigtignok er
87 og hans Kejsersegl kun 84 mm i Qmkreds. Det maa dog
52

emærkes, at Rækker af skiftende Regenter med uforandret Magtomraade
stadig ses at have benyttet Segl af højst forskellig Størrelse,
uden at nogen Forklaring kan gives. - Forskellen mellem Seglenes
Størrelse er meget betydelig. Lidenheden kan altid føres ned til
Signetringens Plade eller Ædelsten, hvilke Negativers Aftryk kun
i videre Forstand hører til Seglene; de aller største Segl er Undtagelser,
som egentlig ikke tæller med. Saaledes nærmes Yderpunkterne
til hinanden.
Idet der ses -bort fra Sekreter og Junkersegl skal her nævnes
følgende tilnærmelsesvise Diametermaal gældende danske Kongesegl:
Kong Valdemar II.s (1204) 90 mm, Kong Erik Plovpenning°s
(1232) 85 mm, sammes næste Segl (1239) 75 mm, Kong Christoffer
I.s (1252), Kong Erik Klipping°s (1265) og Kong Erik
Mendved°s (1287) alle tre 85 mm, sidstnævntes nyere Segl (1290)
95 mm, Kong Christoffer II.s (1320) 68 mm samt Kong Valdemar
IV.s Segl (1345) 100 mm. Herefter følger Kong Oluf °s Segl
(1376) 85 mm og Kong Erik af Pommern°s (1398) 100 mm, medens
Kong Christoffer af Bayerns (1441) kun er paa 90 mm, skønt det
i Qmskriften betegnes Sigillum majestatis. Kong Christiern I.s tre
»Sekreter«, først som dansk, dernæst tillige som norsk og endelig
ogsaa som svensk Konge, viser henholdsvis Størrelserne 54, 57 og
62 mm, hvilket paa Forhaand kunde tages til Indtægt for Opfattelsen
af den udvidede Magts Markering, om det ikke netop ses,
at det »Sekret«, som Kongen førte efter yderligere at være valgt til
Hertug af Slesvig og Greve af Holsten, atter er lidt mindre end det
sidste, nemlig 60 mm. Kongens Majestætssegl (1464) kommer op
paa 85 mm, det af Kong Hans anvendte (1500) - med samme
Betegnelse - viser imidlertid en langt større Diameter, idet det
maaler c. 110 mm. Kong Christiern II.s Segl (1515), der med S'
i Qmskriften vel tør anses som et Sigillum, er kun 52 mm - en
halv Snes mm rnindre end hans Segl som udvalgt Konge - og
hans Signetum (151 7) 44 mm, forholdsvis stort som saadant. Kong
Frederik I.s Segl (1526) er 87 mm, Kong Christian III.s Majestætssegl
(1546) endelig hele 120 mm. Herefter følger en betydelig
F ormindskelse af Størrelsen. To af Kong Frederik II.s Segl er kun
35 mm. - De følgende Konger benytter stadig flere og flere forskellige
Stempler. Kong Christian IV. besegler bl. a. med et ovalt
Segl paa 46 >< 53 mm og med runde paa 45 mm. Et af Kong
Frederik III.s viser 65 mm, et af Kong Christian V.s 70 mm.
Sidstnævnte Størrelse synes længe at være den foretrukne. Kong
Frederik V.s »store« Segl er 115 mm i Diameter, Kong Christian
VII.s 120 mm, hvorefter Kong Frederik VI.s reduceres til 105 mm.
53

Den svenske Kong Karl Sverkersson°s Segl (c. 1165) maaler
82 mm, Kong Knut Eriksson°s to (1167) 67 og 96 mm, de følgende
Kongers _ til og med Magnus Ladulås - varierer mellem 83
og 95 mm. Brudstykker af Kong Birger Magnuss0n°s Segl (1304)
viser, at Diameteren har været 120 mml), Kong Magnus II.s (1321)
maaler 97 mm. - Den franske Kong Charles VIII.s Majestætssegl
(1483) er 1 I2 mm, hans Forgænger Kong Louis XI.s 1 I5 mm
i Qmkreds. Tyske Kejsersegl naar op paa langt betydeligere Størrelser,
saaledes er Kejser Sigismund°s, benyttet i 1434, 126 mm,
Kejser Friedrich III.s en halv Snes Aar senere endnu lidt større
(T. K. S., II, Taf 17,1 og 23,1). I det 18. Aarhundrede og i ny
Tid maaler endelig engelske Kongesegl omkring 150 mm.
Efter at de danske Bisper havde forladt den spidsovale Form,
fremtræder de nu anvendte runde Segl med beskedne Dimensioner.
Ærkebiskop jacob Gertsen°s, benyttet i 1397, er med en Diameter
paa 55 mm nogenlunde stort. Roskildebispen jens Jepsen Ravensberg°s
og Ærkebiskop Birger Gunnersen°s er sene Eksempler paa
en anseeligere Størrelse, henholdsvis 62 og 67 mm, begge fra Overgangen
til det 16. Aarhundrede. Mange af Bispeseglene er kun
smaa. Roskildebispen Oluf Daa°s Sigillum fra hans Tiltrædelsesaar
1449 er f Eks. knap 35 mm, hans fra det følgende Aar kendte
»Sekret« dog 42 mm. Andre Bispesegl er endnu mindre i en Tid,
da Begreberne Sigillum og Secretum blev ganske udflydende. ­
Viborg Kapitels Segl (D. G. S., Nr. 688), der vel neppe er senere
end o. 1400, maaler 69 mm i Diameter, Ringsted St. Knud°s
Klosters (1318) og Lundekapitlets (1376) begge 72 mm. Disse
Størrelser er Undtagelser, hvad lignende danske kirkelige Segl
angaar.
De aller fleste Privatpersoners runde Segl ligger mellem 25 og
35 mm, hvad Stand de end tilhører, idet nogle er mindre, andre
atter større. 7
Adskillige Stæders runde Segl er meget store, saaledes maaler
- Stampernes omtrentlige Alder vedføjes i Parenthes - Segl, der
benyttedes af Ribe (1300) 87 mm, Visby (1300-50) 83 mm, Varde
(1300) 81 mm, Viborg (c. 1250) 78 mm, Nyborg (1300) 68 mm.
At den lille skaanske By Aahus anvender et Segl paa 70 mm og
Staden Kjøbenhavn et paa kun 63 mm - begge Stamper henføres
til Tiden 1250-75 - viser tydeligt, at der som Tegn paa
ydre Magt ikke skal lægges for stor Vægt paa Seglstørrelsen. ­
De fleste danske St. Knudsgilders Segl maaler 65-70 mm, kun
faa afviger herfra. _
1) Velvillig Meddelelse af Riksheraldikeren, Friherre Fleetwood.
54

Flere spidsovale Segls Størrelser er allerede omtalt i anden Forbindelse.
Med den nævnte Højde af omkring QO mm maa Segl
af denne Form betragtes som meget store. Et fransk Bispesegl fra
1529 (Flandre, Nr. 5859) naar helt op paa en Højde af 105 mm,
der vist ikke er overtrufl`et. De skjoldformede Segl er oprindelig
store (Tavle III, 3), men ret snart af betydelig mindre Format.
Polygone Segl (se Tavle V) kan ogsaa undtagelsesvis være store;
en Højde af 45-50 mm ses dog sjældnere (13. Aarhundredes Slutning,
S. M. S., III, Nr. 80, 99, 14. Aarhundrede, Nr. 151, 184).
Der er her først og fremmest gjort Rede for store Segls Dimensioner.
Størrelsen af de mindre - f. Eks. Sekreter - frembyder
neppe den samme Interesse.
55

V. STOF OG FARVE
Bortset fra Metalbuller af Guld, Sølv eller Bly fremtræder de
middelalderlige Segl som Stempelaftryk i Voks. Medens de ædle,
kun sjældent benyttede Metaller naturligvis var uforanderlige, viser
det sig ofte, at Blybullerne, enten paa Grund af det anvendte Metals
Urenhed eller efter langvarig Udsættelse for Fugt, lidt efter lidt
kan forvitres for tilsidst at opløses i et hvidligt Støv. Ved Behandling
med Oliebade eller visse F ernissorter har man søgt at standse
en saadan Dekomposition, ogsaa kendt andensteds fra. - I det
følgende skal der tales om Vokset, det Stof, som frembyder den alt
overvejende Interesse.
Oprindelig benyttedes ufarvet - raa eller renset - Bivoks, der
i Aarenes Løb som Regel antog en graalig eller mørk ravagtig Tone.
Allerede meget tidligt - man vil endog vide under Carolingerne ­
anvendte man imidlertid en Tilsætning af Harpiks, hvormed der
vistnok hovedsagelig skal forstaas den rensede hvide Harpiks eller
»hvid Beg«, ogsaa kaldet Burgunderharpiks (-beg). I en gammel
Recept paa Tilberedelse af Seglvoks, affattet paa Latin i første
Trediedel af det 15. Aarhundrede, nævnes blot resina, medens der
i en tysk, hundrede Aar yngre, udtrykkelig gives Anvisning paa
»weisses Pech« (Weisspech). For større Smidigheds Skyld tilsattes
undertiden ogsaa lidt Terpentin, Linolie eller Olivenolie. Det med
Harpiks blandede Voks taalte bedre en forhøjet Temperatur og
fik i det hele taget en stærkere Konsistens, i hvert Fald forbigaaende.
Vokset kunde iøvrigt ogsaa være blandet med andre
Elementer, idet forskellige Forskere her ikke er enige om Arten.
Coulon fremhæver, at man i det 12. Aarhundrede tilsatte Kridt eller
Gibs.1) Efter hans Erfaring smuldrer de fra denne Periode stam­
1) Le service sigillographique, Paris 1916, Side 19.
56

mende Segl som Følge af den Udtørring, der skyldes en saadan
Tilsætning, medens det 13. og 14. Aarhundredes af ham omtales
som forbavsende vel bevarede, takket være Harpikset. Denne Forfatter
nævner ogsaa, og med Rette, at den altfor olieholdige Voksmasse,
som benyttedes i det 17. og 18. Aarhundrede, ofte var saa
blød, at Aftrykket i Tidens Løb endte med at være saa temmelig
udflydt. Fleetwood anfører ligeledes Kridt som Ingrediens i Voksblandingen.1)
Modsat hævdes, at kemiske Analyser af middelalderlige
Segl ikke har paavist Tilstedeværelsen af Gibs eller Kridt
(Ewald, Side 156, Note 3). Der kan ikke være Tvivl om, at man
til forskellige Tider og paa forskellige Steder har anvendt uens
Recepter, navnlig ganske givet, hvad angaar Mængden af Tilsætning
i Forhold til selve Vokset. F oretagne Analyser kan kun gælde
de undersøgte Segl og maa derfor tages med Forbehold. Tusindvis
maatte anstilles for at skabe en Klarhed, som dog ifølge Sagens
Natur kun kunde være tilnærmelsesvis. For megen Harpiks har
iøvrigt uden Tvivl bidraget til en Skørnelse af Seglene.
Fugtighed var ikke mindst Seglenes F jende. Docent ved Stockholms
Högskola, fil. dr. Palm har konstateret, at de paa Grund
heraf angribes af Straalesvamp, og Fleetwood har ment at kunne
fastslaa en geografisk Fugtighedsgrads-Grændse. Talrige Pergamenter
opbevaredes i Tidens Løb i Kælderhvælvinger paa Slotte
og Herregaarde, hvis Mure direkte ned i Voldgrav eller Sø.
Denne besynderlige »Sikkerhedsforanstaltning« har voldt Breve og
Segl stor Skade, idet disse, én Gang helt tørre Genstande, meget
hurtigt har opsuget Fugtigheden saa godt som noget Trækpapir.
En senere Udluftnjng kan ikke bøde paa Skaden i tilstrækkelig
Grad.
Da man - som nærmere omtalt i det følgende Afsnit - forlod
Brugen af ret tynde og flade Segl for at gaa over til at benytte de
svære og skaalformede, hyppigst, men dog langtfra altid, med et
indlagt farvet Aftryk af Stemplet, blev deri de fleste Tilfælde sparet
paa det relativt dyre Voks, som havde været Hovedbestanddelen
og herefter kun anvendtes lejlighedsvis, først og fremmest til særlig
vigtige Segl. Et ringere Materiale blev tilberedt, idet Talg og sikkert
ogsaa nu mineralske Stoffer, som Kridt og Kalk, yderligere
tilsattes. Segl fra Slutningen af det 14. og ikke mindst fra det
1 5. Aarhundrede har af denne Grund kun daarligt modstaaet Tryk
og anden Overlast. Medens Voks og Harpiks ved Smeltning indgik
en fuldkommen Forbindelse, kan fi Eks. Kridt, der let vilde
1) Moulage et conservation des sceaux du moyen âge, Meddelanden från
Svenska Riksarkivet, Stockholm 1923.
57

synke til Bunds, kun være tilsat, efter at Vokset var grødet, hvorpaa
en Sammenæltning af den kombinerede Masse kunde foretages.
- Under Konservering af Eksemplarer fra Perioden konstateres
Voksmassens stadig forskellige Konsistens. For at tilføre den Slags
Segl fornødent F edtstof og dermed hindre en Hensmuldring, anvendes
smeltet ren Bivoks, som i flydende Tilstand fortyndes med lige
store Dele Benzin og renset fransk Terpentin, hvorefter Bernsteinlak
endelig tilsættes i et Forhold, der omtrent svarer til en Tiendedel
af Voksets Vægt. Det saaledes sammensatte Konserveringsmiddel,
efter Omstændighederne gjort puréagtig eller næsten helt
tyndtflydende, paaføres med en blød Pensel. Nogle Segl indsuger
øjeblikkelig Blandingen, efter passende Tørring endog flere Gange,
andre mangler saa godt som denne Evne, hvilket tydeligt viser,
at uens »Seglvoks« har været anvendt, skønt de paagældende Stykker
ofte synes at frembyde ganske samme Udseende. Hensmuldringen
kan ikke udelukkende tilskrives Alderen. Det ses undertiden,
at kun enkelte Partier af Seglet indsuger Vædsken, nu et Tegn paa,
at den, der tilberedte Vokset, ikke først har »rørt nok om i Gryden«
for at skaffe sig et ensartet Stof Selv om en stærk Udtørring af
Seglet konstateres, har Stoffet dog altid bevaret en mer eller mindre
klæbrig Karakter, hvis Styrkegrad absolut maa influere paa Opsugningsevnen.
Rent Voks kan intet opsuge. Meget ofte smuldrer Seglet
i papirtynde F lager, saaledes at en Afskalning nærmest finder Sted. I
sen Tid gik man almindeligvis atter over til at bruge Bivoks uden
skadelige Tilsætninger, selv for den beskyttende Klumps Vedkommende.
Navnlig Segl fra det I 7. Aarhundrede er Eksempler herpaa.
Naar det saa hyppigt viser sig, at Seglene allerede paa et meget
tidligt Tidspunkt er oversmurt med en Slags brun F ernis, er denne
sikkert baade anvendt som en Styrkelse og af Hensyn til Udseendet.
I mange Tilfælde har et saadant Overtræk uheldigvis sløret Seglbilledets
finere Detailler og ikke mindst Omskriften. Hertil kommer,
at den paasmurte F ernis ikke sjældent i Tidens Løb er afskallet
paa en Maade, der betyder en fuldkommen Ødelæggelse. - Seglene
kan ogsaa være bemalede med helt uigennemsigtig brun eller
rød Farve.
Det vil være overflødigt at omtale det særdeles tvivlsomme, stofmæssige
Begreb »Malthasegl«, der har sat saa mange Penne i lidenskabelig
Bevægelse, idet der her blot skal henvises til Seylefs Udtalelser
(Side 163 fl, jvfr. Ewald, Side 156).
Allerede i det 12. Aarhundrede blev gennemfarvet Voks anvendt,
i Regelen rødt eller grønt, henholdsvis med en Tilsætning af
58

Zinnober eller Spanskgrønt. De røde Segl viser en forholdsvis ens,
lysere eller mørkere højrød Tone, de grønne er derimod af ret forskellig
F arve, gennem mange Nuancer gaaende fra næsten sort til
det klareste søgrønne. Bortset fra den nævnte Anvendelse af brun
F ernis er det ikke altid let at se, om »brune« Segls Farve skyldes en
Tilsætning eller Tidens Indvirkning paa Vokset. Man har dog
ganske utvivlsomt ofte farvet dette brunt, undertiden helt mørkebrunt.
At »hvide«, blaa eller sorte Segl forekommer i Udlandet,
skal kun lige nævnes. Den »gule« Farve omtales nedenfor.
Oprindeliglagde man ingen Vægt paa Farven; faste Regler
fandtes ikke. Efterhaanden dannede der sig dog en vis Praksis
indenfor de forskellige Kancellier. Flere Forskere udtaler afvigende
Meninger om hele F arvespørgsmaalet og nævner Eksempler, der
viser den rene Vilkaarlighed. Ewald anfører, at Kardinalerne først
i det 15. Aarhundrede i Almindelighed anvendte rødt Voks, et
F arvevalg, som fra Aarhundredets Slutning oftest blev truffet af
danske Gejstlige, uden at der her, som Henry Petersen antyder, var
Tale om noget egentligt Privilegium. Ærkebispen i Lund og Biskopperne
af Roskilde og Ribe bruger rødt Voks i 1266 (D. D., II,
Nr. 44). Afet Brev af 18. Sept. 1288 (D. D., III, Nr. 319) fremgaar
det, at Ærkebispen i Lund har anvendt grønt, Abbeden i Herridsvad's
Kloster rødt, det bedste Bevis paa F arvevalgets Vilkaarlighed
paa det angivne Tidspunkt. Fra Bisperne og nedad beseglede man
ogsaa med ufarvet Voks her hjemme, lige til Middelalderens Slutning.
At de bevarede danske Officialsegl viser grønt eller brunligt,
men aldrig rødt Voks, er paapeget af sidstnævnte Forfatter. Naar
det ses, at Hans Abrahamsen, Præst og Vicarius ved St. Cathrine
Alteri N ykjøbing, i 1494 attesterer at have modtaget Odensebispen
Carl Rønnow°s Indsegl og »grønt Voks« (Repert.[7781, jvfr. D. M.,
5. Rk. VI, Side 3oo), kan dette betyde, at Farven har været
traditionnel netop for Qfficialens Embede, der beklædtes af denne
Mand. Noget Bevis foreligger dog ikke. - Roman nævner, at de
franske Konger altid benyttede grønt Voks, naar deres »lettres
patentes« skulde forsynes med Aftryk af det »store« Segl, at det store
Sekret aftryktes i ufarvet Voks (»cire naturelle«, i Almindelighed
siges eire vierge), naar det drejede sig om Benaadninger, og at det
røde Voks kun fandt Anvendelse ved Udfærdigelsen af lukkede
Breve og Korrespondancer, hvor det lille Sekret eller et Signet kom
i Brug. Efter Giry°s Angivelse (Side 643) blev »gult« Voks fra det
14. Aarhundrede betragtet som den franske Konges Prærogativ,
medens det røde anvendtes til de Sager, der angik Dauphiné. Den
tyske Ordens Hochmeister brugte sort V oks, Frankrigs Helligaands­
59

orden skal have anvendt »hvidt«. Den røde Farve blev i nyere Tid
næsten eneraadende for kongelige og fyrstelige Segls Vedkommende.
- Henimod Slutningen af det 14. Aarhundrede begyndte
Kejseren at udstede den saakaldte »Rotwachsfreiheit«; i enkelte
Tilfælde lød tilsvarende Privilegier endog paa blaat eller brunt
Voks. Andre Fyrster, ja tilmed Paven fulgte Eksemplet. Her i
Landet hjemlede Kong Christian V.s grevelige Privilegier denne
ny Adelsklasses Medlemmer Benyttelsen af rødt Voks, der ogsaa
nævnes som en Forrettighed i Fundatsen for Vallø Stift, et Par
Menneskealdre efter. Saadanne Bestemmelser maa dog henvises til
Sigillografiens yderste Overdrev.
Paa det Tidspunkt, da man for at holde Hus med det ægte Voks
begyndte at aftrykke Stemplet i en tynd Kage af den gode Masse
for saa at indlægge denne i en Klump af tarveligere Beskaffenhed,
fremtraadte selve Aftrykket sædvanligvis i rødt eller grønt Voks.
Var Klumpen af godt Voks, kunde denne iøvrigt ogsaa være farvet,
brun eller grønlig. I Seglbeskrivelser benyttes i de givne Tilfælde
f. Eks. Udtrykkene »rødt Voks i ufarvet« eller »grønt Voks i brunt«.
Det ses, at et Segl af ufarvet Voks paa Bagsiden er forsynet med
farvet Kontrasegl. - At enkelte Figurer i Seglbilledet blev indlagt
med Voks af en anden Farve end den øvrige F lades, hører til
de rene Kuriosa. Som Eksempler kan nævnes, at den i et ufarvet
tysk Grevesegl fra 1273 fremstillede Hjelm er indlagt med grønt
Voks, den brandenborgske Ørn i et andet Segl fra 1396 med rødt.
Moderne Seglsamlere har fundet paa lignende Snurrepiberier, naar
nyere Signeter aftryktes i Lak. Dette sidste Stof - oprindelig
benævnt spansk Voks _ fremkom noget før Midten af det 16. Aarhundrede,
som det synes i de spanske Nederlande og i England,
og blev først senere anvendt omkringi Europa. Dets Hovedbestanddel
var hvid Harpiks - siden Gummilak og Sehellak - med en
Tilsætning af Farve. Indtil hel ny Tid benyttedes kun rødt, rødbrunt
eller sort Lak, uigennemsigtigt eller ret klart. I det 17. Aarhundrede
forskønnede man ofte den transparente Slags med iblandede
korte Stumper af smalle Strimler Bladguld. Det var kun
naturligt, at Segllakket paa et Tidspunkt, da Anvendelsen af Pergament
blev sjældnere og sjældnere, vandt hurtig Udbredelse, let
haandterligt og langt bedre skikket end Voks, naar Stemplet skulde
aftrykkes paa Papiret. Efterhaanden afløste Lakket ogsaa de i det
følgende Afsnit nærmere beskrevne »Papirssegl«, der krævede en
betydelig Færdighed, om virkelig skarpe Aftryk skulde opnaas.
De var kun i videre Forstand stofmæssige og hører derfor ikke
hjemme her.
60

Før nogle Eksempler paa Benyttelsen af Farver anføres, er det
nødvendigt at bemærke, at en Række ældre Sigilværker beklageligvis
slet ikke opgiver de registrerede Segls. Dette gælder saa vel
Henry Petersenfiv »Danske gejstlige Sigiller« som hans og Thisefs
Værker om adelige Segl samt f Eks. ogsaa Mila'e°s og Hildebrandlv
Udgaver. I »Danske kongelige Sigiller« nævnes Farverne for talrige
Segls Vedkommende, idet snart sagt ligesaa mange staar citerede
uden nogen saadan Angivelse, hvilket er saa meget mere uheldigt,
som det i det sidste Tilfælde ofte viser sig, at de paagældende
Stykker befinder sig i nordtyske og baltiske Arkiver. Besynderligt
nok er de til Ophængningen anvendte Silkesnores Farver Gang paa
Gang anførte i dette Værk, samtidig med at Seglets egen Farve er
uomtalt. Brinc/zmann nævner kun undtagelsesvis Farver i sit udmærkede
Arbejde angaaende de norske Kongesegl. Modsat giver
Fleetwood ganske konsekvent denne saare vigtige Oplysning, hvad
»Svenska medeltida Kungasigill« angaar. I »Danske Købstæders
Segl indtil 166o« og i udenlandske moderne Værker er der ligeledes
stadig gjort Rede for samtlige Segls Farver, hvilket simpelthen kan
kræves. Uden F arveangivelser er og bliver et Seglværk ikke fuldstændigt.
De ældste Segl er jo ofte kun kendt i et enkelt Eksemplar eller
i nogle ganske faa. I det sidste Tilfælde afgiver den viste Farve
- om end ens - intet Bevis for en kancellimæssig Praksis, naar det
da ikke netop ses, at den stadig er anvendt paa samme Sted indenfor
et langt Tidsrum. Selv om adskillige Aftryk af et bestemt
Stempel har den samme F arve, er det endvidere dermed ikke udelukket,
at andre, nu forsvundne, kan have været anderledes farvede.
Først naar Stemplet snart er aftrykt i Voks af én, snart af en anden
F arve, fremgaar det med al Tydelighed, at en Kancellipraksis
ikke har været fulgt. _ Ved farvede Segl maa udelukkende forstaas
Aftryk i Voks med en F arvetilsætning. Det er næsten overflødigt
at bemærke, at de »ufarvede« ingen Farve viser i snævrere F orstand,
hvilket paa en Maade ogsaa gælder de med brun Fernis oversmurte
Segl og i hvert Fald meget hyppigt de »brune«, der jo maaske
slet ikke er forfærdigede af saaledes farvet Voks, men som kun har
faaet en mørk Tone i Tidens Løb. - En konsekvent lokal Anvendelse
af ufarvede eller brune Segl maa nærmest betragtes som en
Sædvane, uafhængig af et egentligt F arvevalg. Det er faktisk - se
dog baade oven- og nedennævnte Bemærkning om gult Voks ­
kun den røde og den grønne F arve, som kan henføres til det ene
eller til det andet Kancelli, om da ikke begge Farver har været
benyttede paa samme Sted, men i forskellige Anledninger og til
ÖI

forskellige Slags Stempler. Det franske Eksempel herpaa er allerede
nævnt i det foregaaende.
Man kan med god Grund regne med, at Kongerne af Valdemarernes
Slægt ikke har overholdt en bestemt Seglfarve. Naar undtages
»Brunt«, kendt fra det af Valdemar den Unge i 1230 førte
Segl (D. K. S., Nr. 9 a og b) og fra adskillige senere - eventuelt
benyttet alternativt med Grønt eller Rødt, idet det drejer sig om
Aftryk af samme Stempler -- er den grønne Farve længe den
absolut foretrukne, allerede valgt af Kong Erik Plovpenning i 1241
til Dobbeltsegl (D. K. S., Nr. II a og b). Kong Abel”s (D. K. S.,
Nr. I2 a og b) kendes kun som Aftryk i det røde Voks, som senere,
ligeledes for et Dobbeltsegls Vedkommende (D. K. S., Nr. 22 a og b),
er anvendt 1301 af Kong Erik Mendved - idet samme Stempel
1 309 ses aftrykt i grønt - og af Kong Valdemar IV. Eksemplarer
af et af sidstnævnte Konges Sekreter (D. K. S., Nr. 36) viseri 1340
baade brunt, grønt og rødt Voks, Aaret efter brunt og grønt;
Stemplet til et andet af hans Sekreter (D. K. S., Nr. 37) er i 1342
og 1360 aftrykt i grønt, 1371 i rødt. De kendte Eksemplarer af
Kongens to Dobbeltsegl (D. K. S., Nr. 39 a og b og Suppl., 1 a og b)
er grønne, ligesom Kong Oluf°s (D. K. S., Nr. 46 a og b). Man vil
af disse Eksempler straks se, at én bestemt Farve end ikke gælder
de højofficielle Dobbeltsegl, en anden Sekreter. - Efterhaanden
vises selve Aftrykket i farvet Voks, fastsat paa en Vokskage eller
nedlagt i Klump. Det er i saadanne Tilfælde kun Aftrykkets Farve,
so1n gælder; Klumpens har ingen Betydning. Dronning Margrethe°s
tredie Sekret (D. K. S., Nr. 56, jvfr. N. K. S., Side 28)
viser 1390 rødt Voks over grønt, Kong Erik af Pommern°s Tronsegl
(D. K. S., Suppl. 2, jvfr. S. M. K., II, Nr. 26) endvidere 1398
graagrønt og hans Sekret (D. K. S., Nr. 62) rødt Voks i ufarvede
Klumper. Et tredie af Kong Erik°s Segl (D. K. S., Nr. 61, jvfr.
S. M. K., II, Nr. 28), bemaledes med brun eller med rød Farve.
Blandt Kong Christoffer af Bayerns Segl er et enkelt (D. K. S.,
Nr. 70) ufarvet eller ogsaa brunt. Allerede i hans Tid bliver den
røde Farve eneraadende, enten Aftrykket nu er nedlagt i Klump
eller direkte anbragt paa Brevets Papir. Alle senere danske Konger
fastholder dette F arvevalg. Stemplet til Kong Christiern I.s Domssegl
(D. K. S., Nr. 80), endnu i Brug.1529, synes dog stadig at
have været aftrykt i grønt eller i brunt Voks, om de kendte Eksemplarer
da ikke er bemalede med den sidste F arve.
Kong Karl Sverkersson°s løsrevne Dobbeltsegl (S. M. K., I,
Nr. 1 og 2), hørende til et ikke dateret Pergamentsbrev fra Tiden
IIÖ4_67 _ det ældste nu bevarede svenske Dokument - er af
62

ødt Voks med en lys Tone, ogsaa anvendt til det Segl, som Ærkebiskop
Stephan af Upsala lod hænge under Brevet. I lange Tider
er de svenske Kongesegl herefter af ufarvet Voks. Først til Kong
Valdemar°s Dobbeltsegl (S. M. K., I, Nr. 18 og 19) har man 1252
benyttet grønt, idet fjorten senere Aftryk af samme Stempel _ det
yngste fra 1280 _ dog alle er ufarvede. Kong Magnus Ladulås°
ældste Dobbeltsegl (S. M. K., I, Nr. 22 og 23) er kendt i fjorten
Eksemplarer, dels under Breve fra Aarene 127 5_78, dels affaldne;
tolv er ufarvede, et »mørkegrønt« og et »olivengrønt«. Sammes
tredie Dobbeltsegl (S. M. K., I, Nr. 26 og 27) foreligger i ikke
mindre end 59 Eksemplarer, af hvilke Hovedparten stadig viser
det ufarvede Voks, ni grønt og fire nu ogsaa rødt. Kongens nærmeste
Efterfølgere bruger kun rent undtagelsesvis grønt Voks i
Stedet for ufarvet eller »brunt«, Kong Magnus Eriksson en enkelt
Gang (S. M. K., II, Nr. 12) _ i 1351 _ rødt, her til sit andet
Sekret. Medregnes Unionskongerne ikke, bliver det først Kong
Karl Knutsson, der i Midten af det 15. Aarhundrede knæsætter
den røde Farve.
For de norske Kongesegls Vedkommende taler Brinc/zmann i flere
Tilfælde om »gult« Voks, f. Eks. hvad de af _]arlerne Skule og Knut
henholdsvis i 1225 og 1255 førte Segl angaar (N. K. S., Side 1 f),
og ogsaa om »hvidt«. Det skal ikke bestrides, at Vokset vistnok
undertiden virkelig har faaet en Tilsætning af disse Farver; det er
dog maaske klogest ikke at skelne skarpt mellem den gule og
»ufarvet«, hvad Beskrivelser angaar. Den bevarede midterste Del
af Kong Haakon Haakonssøn°s Dobbeltsegl fra 1243 (N. K. S.,
Side 2) viser grøn Forside, rød Bagside, ligesom et Eksemplar fra
1298 af Hertug Haakon°s andet Dobbeltsegl (N. K. S., Side Io),
medens Stemplerne til Kong Magnus Haakonssøn Lagabøter°s
ældre Dobbeltsegls to Sider i 1265 modsat er aftrykt henholdsvis
i rødt og grønt Voks. Hertug Haakon°s nævnte Segl fremtræder
ogsaa som rødt. Kong Haakon V bruger »gult« Voks til sine tre
Dobbeltsegl (N. K. S., Side II fl`). Et Eksemplar af det yngste er
grønt i 1299, de senere gule.
De danske Købstæder (D. S. S., passim) synes stadig i overvejende
Grad at have anvendt det grønne Voks, dog ofte afvekslende
med ufarvet eller brunt. Kjøbenhavn°s ældste Segl forefindes
i grønt Voks 1275, ufarvet 1296, brunt _ bagpaa Pergamentet _
1339, grøngult 1344, ufarvet _ bagpaa Pergamentet _ 1360 og
grønt 1377, Roskilde°s ældste er ufarvet 1286, grønt paa ufarvet
1314, ufarvet 1320 og grønt 1356. _ Medens Kolding°s ældste
Segl, kun kendt i et eneste Eksemplar, under et udateret Brev fra
Ö3

Slutningen af det 13. Aarhundrede, er ufarvet, bruger Ribe grønt
Voks i 1295. Denne Bys andet Segl er 1379 trykt bagpaa Pergamentet,
der viser Spor af rødt Voks, idet kun Rester findes, efter
at ogsaa dette Segl tidligere er kendt i et grønt Eksemplar, senere
baade som grønt og ufarvet. Roskilde sætter rødt Voks paa ufarvet
1384 og fører helt rødt Segl to Aar efter. Flere Eksempler turde
ikke være paakrævede. - Under tre Dokumenter fra 1421, henholdsvis
daterede 28. juni, 2. _]uli og 4. Aug. (Repert.[5923, 5924
og 5932) har en Række af vore Købstæder hængt deres Segl, alle
røde i ufarvede Klumper. Det førstnævnte Brev er beseglet af seks
Købstæder Øst for Sundet, det andet af syv sjællandske og det
tredie af otte jyske. Der er ingen Tvivl om dette F arvevalgs Tilfældighed.
Flere af de paagældende Stæder benyttede senere i
samme Aarhundrede ufarvet, brunt eller grønt Voks. Bagpaa et
Brev paa Papir fra 1469 findes Rester af Kjøbenhavns Segl i rødt.
Hyldingen af 17. juli 1423 (Repert. [6o34) er beseglet af de samme
jyske Købstæder, der optraadte to Aar før, idet Kolding°s Segl dog
mangler. Her er Ribe Bys Segl, mærkeligt nok, det eneste, som
viser rødt Voks i ufarvet, samtlige andre Segl under Dokumentet
er helt ufarvede, saa vel de øvrige Købstæders som gejstlige, adelige
og borgerlige Enkeltpersoners; Aaret efter bruger Ribe grønt Voks
i brunt. Den samme F arveafvigelse for et enkelt Segls Vedkommende
fremgaar af Beseglingen af et Brev fra 1524 (Arkivbetegnelse:
Forskelligt vedrørende Rigsraad og Stænder), under hvilket
ti Købstæder har hængt deres Segl. Kjøbenhavn anvender her
grønt Voks i ufarvet Klump, de andre Byer brunt ferniseret Voks,
Malmø dog kun almindelig ufarvet. Den store Reces af 30. Qkt.
1 536 angaaende Bispernes Afsættelse er beseglet af en og tyve Købstæder.
Tre af disse - Aalborg, Horsens og Kolding - nøjes med
ufarvet mørk Voks, alle de øvrige bruger grønt i brun eller ufarvet
Klump. En By af denne Majoritet - nemlig Malmø - havde i
August s. A. betjent sig af brunt Voks under et Brev i samme Sag,
en anden - selve Hovedstaden - ved Hyldingen ijuli trykt sit
Stempel i brunligt Voks. Indtil nu var nogen fast F arvepraksis
ikke fulgt af Byerne, ligesaa lidt som den blev det senere. Grønne,
røde og brune Segl gør stadig hverandre Rangen stridig langt ned
i Tiden.
Ö4

VI. FREMSTILLINGSMAADE OG
ANBRINGELSE
Fremstillingsmaaden er afhængig af Anbringelsen paa Brevet
eller under dette, idet Seglene kan være paatrykte, paaheftede
eller hængende.
Dokumenter fra Merovinger- og Carolingertiden viser paatgfkte
Segl (sceaux rivés, plaqués, aufgedriickte Siegel), der ogsaa træffes under
de første Capetinger. De har i Regelen deres Plads paa højre
Haand under Teksten: in spatio. Følgende Methode blev anvendt.
Med en skarp Kniv foretog man et Korssnit i Pergamentet, de derved
opstaaede fire F lige ombøjedes, en blød Voksklump anbragtes
i Aabningen, hvorefter Stemplet blev nedtrykket paa Klumpens
Forside, hvilket medførte en F ladtrykning af dens Bagside. Ved
denne Operation udpressedes Vokset paa Forsiden, saaledes at der
fremkom en Valk eller pølseformet F ortykkelse rundt om den
prægede Flade, en kendt Foreteelse, naar det moderne Lak benyttes.
Drejede det sig om større Stempler, med særlig dyb Gravering,
blev en tynd Vokskage først æltet ind i den sikkert i F orvejen
-- for at hindre F astklæbning - let olierede Metalflade, der med
det paasiddende Voks, efter at alt overflødigt udenfor Randen var
fjernet, nu pressedes ned mod den i Dokumentet fastgjorte Klump,
nogenlunde skaalformet og af behørig _]ævnhed og Størrelse. Ved
Trykket forbandtes de to Vokslag; Qperationen var ofte lettet ved
Ridser paa Vrangsiden af den i Stemplet siddende Vokskage. Det
øverste tynde Lag - altsaa selve Stempelaftrykket - er undertiden
affaldet som Følge af en utilstrækkelig Forbindelse med den
underliggende Klump. Kendte danske Dokumenter er ikke forsynede
med saadanne Segl, der efter Roman°s Udsagn sidst forekommer
i Frankrig omkring Midten af det 12. Aarhundrede.
5 65

Samme Brevudsteder betjente sig iøvrigt paa et vist Tidspunkt af
disse paatrykte Segl alternativt med hængende.
Adskillige, mindre vigtige Breve viser, at man senere, selv efter
at Hængeseglene forlængst var i Brug, anbragte Seglet direkte paa
Pergamentet. Ogsaa nu er de, stadig overordentlig tynde Segl saa
helrandede, at den nævnte Indæltning af Vokset i Stemplet, med
paafølgende Fjernelse af overskydende Voks, utvivlsomt har fimdet
Sted før Anbringelsen. I Forbindelse med det her meddelte kan
der være Grund til at bemærke, at Vokset ganske vist viser »Aftryk«
af Stemplet, men at Begrebet Aftryk, som det ses, ikke er ensbetydende
med dette Ord i sædvanlig F orstand. Paa franske Breve
fra det 15. Aarhundrede sidder Seglet meget tit i Centrum paa et
stort Kors, tegnet paa Pergamentet med Spidsen af et varmt Stykke
Voks. Det er vel nok ogsaa religiøse Grunde, som her har gjort
sig gældende; Seglet har neppe siddet stort stærkere fast efter denne
F oranstaltning. - En Række Pergamentsbreve, udstedte af danske
Købstæder og beroende i nordtyske Arkiver, er eksempelvis forsynede
med Segl, der er trykte direkte paa Pergamentet, men paa
Bagsiden. Byen Aahus i Skaane anbragte allerede Seglet saaledes
paa et Brev, henført til 128o°erne, idet kun en mørkere rund Plet
nu angiver, hvor det har siddet; Rester af Kjøbenhavns ældste Segl
er derimod i Behold bagpaa et Brev, som blev udstedt 1339. Andre
paa samme Vis anbragte danske Købstadssegl fra det 14. Aarhundredes
sidste og det følgendes første Halvdel er mer eller mindre
affaldne, skønt man maa antage, at Pergamentet før Anbringelsen
var skrabet lidt for bedre at binde Vokset. F ornyede Undersøgelser
_ umuliggjorte under de nuværende Forhold - vilde maaske vise,
at enkelte af disse Segl har været »paaheftede«. Under Forberedelserne
til Udgaven af Købstadsseglene frembød dette ikke nogen
særlig Interesse.
Da Papiret kom i Brug, anvendtes de paatrykte Vokssegl fremdeles.
For at nævne et særlig bemærkelsesværdigt Eksempel bærer
det kendte Unionsbrev fra Kalmarmødet i 1 397 Rester af ti Stykker
i grønt Voks.1) Qgsaa nu sattes Seglet undertiden paa Bagsiden
af Brevet, uden at der var Tale om en F orsegling, hvilken Anbringelse
endog gælder Varde Bys ældste og meget store Segl med en
Diameter paa hele 81 mm (D. S. S., Tavle 20 i). - Før Sammenfoldningen
af Brevet lagde man ofte et lille Papirsblad over det
forneden trykte Segl for derved at hindre, at det under Forsendelsen
klæbede fast paa den modsatte Side. Denne F orholdsregel
1) Facsimileret Gengivelse af Brevet i Danmarks Riges Historie, II,
Side 382. _
66

medførte beklageligvis, at Seglet næsten altid fladtryktes. En Papirsstrimmel
blev ogsaa lagt over en vandret Række Segl eller et større
Blad over to, tre eller flere Rækker under hverandre, om man da
ikke foretrak at ombøje Brevet over Seglene, hvad der ikke virkede
stort bedre. - De saakaldte »Papirssegl« betød en helt ny Beseglingsmethode,
anvendt siden det 15. Aarhundrede. Et paa Brevet udjævnet
tyndt Vokslag af passende Størrelse dækkedes nu med et
kvadratisk Stykke Papir, i hvilket Stemplet nedtrykkedes. Var
Graveringen tilstrækkelig, dog ikke for dyb, og var Presset foretaget
med fornøden Styrke, kunde Seglet staa særdeles tydeligt, ikke
mindst, om det som Følge af opsuget F edtstof fra Vokset antog en
vis F arvetone. Utallige Eksempler viser dog en ganske uklar Prægning,
ligesom Stemplets Rand eller særlig skarpe Detailler kan have
frembragt Læsioner. Da Forbindelsen mellem Papirsstykket og det
underliggende Vokslag kun var svag, ses det hyppigt, at Dækket
er afsprunget og at Vokset er smuldret bort. Flere eller færre smaa
Signeter blev ikke sjældent trykt i samme, over et tilsvarende Antal
Vokskager lagt Blad (se Planche XX, 3). Undertiden ombøjedes
Brevet over én eller flere under Teksten anbragte Vokskager, saaledes
at Stemplerne kunde nedtrykkes paa selve Ombøjningen
(Plica). Det kan i denne Forbindelse nævnes, at et Eksemplar af
den svenske Kong Albrecht°s andet Sekret under et Brev af 5. Sept.
1364 (S. M. K., II, Nr. 22) fremtræder som Stempelaftryk i Papir
over ufarvet Voks ; Seglet er imidlertid nu anbragt paa en i Pergamentet
udklippet Strimmel (sur simple queue) og altsaa hængende.
I nyere Tid gik man over til Brugen af Qblater med Papirsdække,
der udklippedes dekorativt, og endelig til Lakket, Methoder,
der ingen Forklaring kræver.
Paa/zqflede Segl - af tyske Forskere betegnede »einge/zängte Sz'egel«,
et Udtryk, som i danske Øren ikke er umiddelbart indlysende ­
blev anbragte paa følgende Maade. En ganske smal Pergamentsstrimmels
to Ender førtes fra Bagsiden gennem to i Brevet med
passende Mellemrum foretagne, smaa lodrette Indsnit (Tavle VII,
2 og 3), en Vokskage anbragtes paa Forsiden mellem de her udragende
Dele af den først strammede Strimmel, som fra begge
Sider derefter bøjedes ind over Vokset og pressedes ned i dette,
hvorpaa Stemplet med indæltet Voks blev nedtrykket som ovenfor
beskrevet. Seglet kunde eventuelt sidde midt inde i Teksten. Skulde
det have Plads paa Bagsiden, førtes Strimmelen igennem forfra.
Qgsaa to Strimler kunde benyttes, korsvis (Ewald, Tavle 8, 5). De
paaheftede Segl træffes i første Halvdel af det 11. Aarhundrede,
5* 67

ned gennem det følgende, stærkt trængt af de hængende, men vistnok
kun undtagelsesvis efter Overgangen til det 13. Aarhundrede.
Som Middel til at lukke det sammenfoldede Brev skal denne Fremgangsmaade
omtales senere i dette Afsnit.
Det er hovedsagelig de under Brevet hængende Segl (seeaux pendants,
ange/zängte Siegel), som behandles i nærværende Bog. Methoden
anvendtes allerede i England og Frankrig i det 1 1. Aarhundrede,
saaledes f. Eks. i 1073 af en Ærkebiskop af Bourges (Berry, Nr. 4g6);
franske Konger forlod iøvrigt først helt de paatrykte Segl noget ind
i det næste Aarhundrede. Qgsaa i Tyskland og i Norden hængte
man nu Seglet under Brevet, idet forskellige F remgangsmaader blev
fulgte. Som Befæstelsesmiddel anvendtes en Rem af tyndt og blødt
Læder eller af Pergament (pressulla) samt Kvaster (Traade i Fed)
eller Snore (eordelettes) af Silke, Uld eller Hamp. De ældste ærkebiskoppelige
Segl fra Bourges hænger eksempelvis i hvide Læderstrimler,
et enkelt (Berry, Nr. 502) endog efter Overgangen til det
13. Aarhundrede, her paa et Tidspunkt, da man ellers længe havde
udklippet Remmen af det Pergament, der bekvemt var forhaanden,
naar selve Brevet skulde skrives. Kong Knut Eriksson°s første Segl
(S. M. K., I, Nr. 3) er ophængt i Læderrem under et udateret Brev
fra anden Halvdel af det 12. Aarhundrede; to andre samtidige
Eksemplarer af dette Segl hænger imidlertid henholdsvis i ublegede
Linnedtraade og i Pergamentsrem. Indenfor et kort Tidsrum er
altsaa tre forskellige Befæstelsesmidler bragt i Anvendelse af samme
Kancelli. Af Sparsommelighedshensyn udklippedes Pergamentsremme
meget ofte af gamle Breve; F ragmenter af Teksten kan da
læses paa Remmen (Planche V, 3). Er Remmen klippet af meget
stift Pergament, kan den bevirke, at Seglfladen læderes paa de
Steder, hvor den gaar ind og ud. Ikke mindst det øverste Parti
af spidsovale Segl er ødelagt af denne Aarsag. Som Regel er
Remmen ikke over én cm bred; man træffer dog ogsaa en Bredde
paa to cm, ja endda mere, og til Gengæld meget smalle paa kun
tre à fire mm. Remmene er iøvrigt skødesløst klippede; den ene
Ende kan være over dobbelt saa bred som den anden. Snart
hænger Seglene helt oppe under Plica i ganske korte Snore eller
Remme, snart er disse meget lange.
De tekstile Kvarter, f. Eks. af totvundne Traade, og de med
afvekslende Teknik fiettede Snore fremtraadte i Almindelighed
farvede, dog af og til med Stoffets naturlige Tone. Under to oftere
omtalte danske Kongebreve fra 1230 til Klosteret Clairvaux hænger
Seglene saaledes i løseligt sammensnoede ufarvede Hampesnore.
68

Ofte var Traade af to eller flere Farver flettede sammen. Tiden
har i mange Tilfælde bleget Farverne saa stærkt, at de vanskeligt
kan bestemmes med fuld Sikkerhed, ligesom Stoffet ikke altid er
lige let at identificere. Rester af de gule Traade, der endnu sidder
fast ved Kong Karl Sverkersson°s affaldne Segl fra 1160°erne
(S. M. K., I, Nr. 1 og 2) har ved nærmere Undersøgelse vist sig
at hidrøre fra Silkeormen (Bombyx mori), Kvaster med Ærkebiskop
jacob Erlandsen°s og andre Bispers Segl fra 1266 blev - uden
kemisk Analyse - af vort Nationalmuseums særlige Sagkyndige
paa Vævningens Omraade mere vagt karakteriserede som »vistnok«
bestaaende af Silke. Et saadant Skøn maa man ofte nøjes med.
Stoffet frembyder iøvrigt kun liden Interesse i sigillografisk Henseende;
Farverne var længe ganske vilkaarligt valgte. Ewald vil
vide, at Hampen og Ulden hyppigst farvedes blaa eller rød, Silken
rød, grøn eller gul. Det vil være aldeles umuligt at angive Mellemfarver
nøjagtigt.
Uden Hensyn til Stof eller til Begreberne Kvast eller flettet
Snor skal nogle danske Eksempler paa Farver først nævnes, idet
f Eks. Angivelsen gul-grøn her betyder, at Traade i disse Farver er
sammenflettede. Medens man i Værket om de danske Kongesegl
kun kan træffe Oplysninger om bevarede Segls Snorfarver, nævner
Diplomatarium Danicum ogsaa saadanne, naar den tomme »Snor«
hænger tilbage ved Brevet.
Kong Valdemar II benytter grøn 1203 og 1204, gul 1205
(D. K. S., Nr. 6), rød-hvid 1214, rød 1215 og 1216, rød-gul 1228,
gul 1229, grøn 1241 (D. K. S., Nr. 7)1), Kong Erik Plovpenning
gulgrøn-hvid 1232, rød 1241 (D. K. S., Nr. IO og 11), Kong Abel
rød, gulgrøn, »brun«, gul-grøn, rød-grøn 1250 (D. D., I, Nr. 3, 7,
13, 16, 19, 20, jvfr. D. K. S., Nr. 12), rød, grøn 1251 (D. D., I,
Nr. 38, 50, 52), Kong Christoffer I hvid-grøn, rød-grøn-hvid, rødgul
1252 (D. D., I, Nr. 72, 74, 80), rød-gul, rød-grøn 1253 (D. D.,
I, Nr. 90, 96), rød-hvid 1255 og 1257 (D. D., I, Nr. 164, D. K. S.,
Nr. 15), Kong Erik Klipping rød-gul, rød-grøn-gul 1259 (D. D., I,
Nr. 301, 3o5), rød-grøn (eller rosa-grøn) 1265 (D. D., I, Nr. 491,
jvfr. D. K. S., Nr. 19), rød-hvid 1266 (D. D., II, Nr. 3), gul 1268
(D. D., II, Nr. 113), rød-gul, rød, rød-hvid, rød 1272 (D. D., II,
Nr. 175, 181, 199, 2o0), rød-gul-grøn, rød-gul (eller rosa-gul) 1273
(D. D., II, Nr. 216, 217, jvfr. D. K. S., Nr. 19), rød 1276 (D. D.,
II, Nr. 270), rød, grøn-rød-gul 1277 (D. D., II, Nr. 286, 3OI),
rød-hvid 1278 (D. D., II, Nr. 334), rød-grøn, rød-grøn-gul 1279
(D. D., II, Nr. 373, 378), rød-grøn (eller rosa-grøn) 1280 (D. D.,
1) Aarb. f. nord. Oldk., 1895, Side gfi
59

II, Nr. 412, jvfr. D. K. S., Nr. 19), grøn-rød, rød-gul 1282 (D. D.,
III, Nr. 19, 38), rød-hvid-grøn, grøn-rød, rød-hvid, rød 1283 (D. D.,
III, Nr. 66, 67, 69, 76), rød 1284 (D. D., III, Nr. II6), Kong Erik
Mendved rød, rød-hvid-grøn 1287 (D. D., III, Nr. 246, 248), rødgul,
rød-grøn, rød-hvid 1288 (D. D., III, Nr. 304, 308, 324)1),
rød-grøn 1289 (D.D., III, Nr. 351), rød-gul 1291 (D.D., IV,
Nr. 15), gul-grøn, grøn-rød, rød 1293 (D. D., IV, Nr. 106, III,
112), grøn, rød-hvid 1294 (D. D., IV, Nr. 140, 143), rød-sort-gul
1297 (D. D., IV, Nr. 259, 260), rød-hvid 1298 (D. D., IV, Nr. 326),
gul-rød 1301 og 1304 (D. K. S., Nr. 21 og 22), rød-grøn, rød-hvid
1305, rød-hvid-blaa 1309, rød-gul-grøn 1310 (D. K. S., Nr. 22),
Kong Christoffer II grøn-rød 1320, rød-gul 1321, grøn-rød 1322,
rød, grøn-rød, blaa 1328, grøn-rød-gul 1329 (D. K. S., Nr. 30)
samt endelig Kong Valdemar IV rød-grøn 1345, 1346, 1350 og
1352 (D. K. S., Nr. 39 og Suppl. Nr. 1). I alle disse Tilfælde
drejer det sig om Dobbeltsegl; der er formentlig ingen Grund til at
nævne de Snorer, i hvilke Junkersegl, Sekreter og Dronningers Segl
ophængtes. Vaabenfarverne - blaa Løver i Guld (gult) Felt ­
er, som det ses, slet ikke benyttede. De anførte Eksempler turde
med al Tydelighed vise det rent tilfældige Farvevalg. For den
sidstnævnte Konges Vedkommende er de kendte Segl saa faa, at
man ikke tør lægge nogen Vægt paa Ensartetheden.
Der kan være Grund til at bemærke, at Kong Erik Klipping
15. Juli 1283 udsteder to Breve, hvis Indhold stiller dem i ganske
samme Plan; her er henholdsvis rød-hvid-grøn og grøn-rød Snor
benyttet (D. D., III, Nr. 66 og 67). Analoge Tilfælde kendes. To
af Kong Erik Mendved°s Breve daterede 28. og 29. Maj 1287,
ligeledes af samme Betydning i brevrangmæssig Henseende, viser
rød og rød-hvid-grøn Snor (D. D., III, Nr. 246 og 248, se ogsaa IV,
Nr. III og II2).
»Danske kongelige Sigiller« bringer kun meget spredte Oplysninger
om de Seglsnore, som er benyttede af Kongerne efter
Valdemar IV. De sparsomme Angivelser viser dog stadig Farver,
der maa betragtes som tilfældige. En lejlighedsvis Benyttelse
af hvid-rød Snor under Kongerne Christiern I, Hans og Christiern
II, der alle tre ogsaa anvendte andre Farver, kan vistnok
først nu tages til Indtægt for Opfattelsen af F lagfarverne. Som forhenværende
Konge vælger sidstnævnte i 1546 rød-gul-hvid-blaa
Snor, ganske som F ætteren Kong Christian III ti Aar senere. Det
oldenborgske Vaabens Rødt og Gult var senere Kancellifarver
gennem lange Tider, ja i den aller nyeste, dog nærmest til mere
1) Kirk.-hist. Saml., 4. Rk., III, Side 423.
70

almindelig Brug. Saa snart der er Tale om højtidelige Dokumenter
med hængende Segl, flettedes de svære Silkesnorer f. Eks. af
rød, hvid og gul Silke eller af disse tre Farver med den yderligere
Tilføjelse af Blaat, om man da ikke kun foretrak Guld- eller Sølvtraade.
De sidstnævnte fire Farver benyttedes iøvrigt 161 o af Staden
Malmø, som to Aar før kun havde anvendt blaa-hvid-rød Snor.
Fra en sen Tid skal det ligeledes anføres, at Kjøbenhavn i 1549
lader sin Seglsnor flette af Rødt og Grønt, Aaret efter af Rødt og
Blaat og i 1592 af Rødt og Gult, nu uden smaaligt Hensyn til
disse to Farversq kongelige Betydning og sikkert uden Protest fra
nogensornhelst Side.
De af Ærkebiskoppen i Lund og danske Bisper anvendte Snorfarver
oplyser intet om Kancellipraksis; end ikke den lokale belyses.
Det vilkaarlige Valg af Kvasters og Snores Farver genfindes i
Sverige. Ofte er der kun Tale om to. Allerede Kong Magnus
Ladulås anvender dog tre, gul-rød-grøn Snor 1 278, blegrød-gulhvidsort
1282, bleggul-rød-grøn 1287, Kong Birger fire, nemlig sorthvid-rød-grøn
Snor I305. I Værket om de svenske Kongesegl nævner
Fleetwood Mellemfarver. Det af Kong Magnus Ladulås benyttede
Domssegl (P) hang i sorte Silketraade under et Brev fra 1285,
en Farve, som kun forholdsvis sjældent forekommer alene. - Naar
det ses, at de norske Konger Haakon Haakonssøn og Eirik Magnussøn
- henholdsvis i 1243 og 1285-93 - bruger rød og gul Silkesnor,
var det nærliggende at tænke paa Vaabenfarverne (Guld-Løve
i Rødt). Kong Magnus Lagabøter, Hertug Haakon og Kong
Haakon V vælger imidlertid alle tre - i 1265, 1292 og 13oo ­
Kombinationen Gult-Rødt-Grønt, hvilket unægtelig svækker Formodningen
om et heraldisk Valg, hvad den nævnte tofarvede Snor
angaar. Andre norske Kongesegl hænger i Snore, der er flettede
af to Farver, som er uden Forbindelse med Vaabenet (N. K. S.,
passim). _ Siden Kejser Karl IV.s Dage - i Slutningen af det
14. Aarhundrede - anvendte det kejserlige Kancelli næsten altid
Snore af Gult og Sort, svarende til den sorte Ørn i Guld-Felt.
I Egenskab af böhmisk Konge valgte Wenzel (død 1419) Landsfarverne
Rødt og Hvidt (Bresslau, I, Side 958).
Naar et Brev af 3. Nov. 1266 (D. D., II, Nr. 44) viser lutter
røde Silkesnore, benyttede til de Segl, der paahængtes af Ærkebisperne
i Bremen og Lund samt af Bisperne i Roskilde, Ribe,
Lübeck og Schwerin, er dette selvsagt ikke ensbetydende med, at
denne Farve var Kancellifarve paa samtlige Steder. Ærkebispen
i Lund - Jacob Erlandsen - har fl Eks. ved andre Lejligheder
brugt to- eller trefarvede Snore. - Det ses yderligere Gang paa
71

Gang, at samtlige Segl under Brevet hænger i Snore af samme
Farve, uanset de beseglende Personers Rang og Stilling. Alle de
endnu bevarede Silketraade under Brev af 19. Aug. 1288 (D. D.,
III, Nr. 315) er af samme to Farver, røde-gule, skønt de fire Beseglere
- Biskoppen af Roskilde, Kong Erik Plovpenning°s Datter
Agnes, Magister Rane og Ærkedegnen johannes - indtog forskellige
Stillinger. Et andet Brev, uden Datum (D. D., IV, Nr.
235), hvorved Biskop Kristian af Ribe og hans Kapitel i 1296
bevidner, at Herbert Sommer har stiftet en Aartid, bærer ens
Silkesnore af grøn-gul-rød Farve, gældende saa vel Bispens og
Kapitlets som Donators Segl.
Den samtidige Forekomst af fyrstelige, gejstlige og adelige Segl
under Kong Valdemar IV.s Haandfæstning af 24. Maj 1360
(Haandfæstninger 2, Repert. [2 596) frembyder i videre F orstand et
Eksempel paa en vilkaarlig Brug af Farverne. En gulgrøn Kvast
har baaret Kongens, nu affaldne Segl, Hertug Christoffer°s hænger
som det andet i en rød, herpaa ses en Kvast af førstnævnte Farve,
bestemt til Hertug Valdemar°s, ogsaa affaldne Segl, saa følger
Hertug Henrik°s paany i en rød, idet Kvaster i en af disse to
Farver - med Undtagelse af en enkelt mørkegrøn _ tilsyneladende
rent tilfældigt er valgte til alle de øvrige Personers Segl.
Snorfarverne under et Forligsdokument af II. Sept. I248 (M. U.,
I, Nr. 6o9), angaaende Biskop og Kapitel i Schwerin og Sonnenkamp
Kloster (N eukloster), skal til Gengæld nævnes som Eksempel
paa en vis Konsekvens. Biskoppens Segl hænger i en grøn Silkesnor,
Domkapitlets i en rød, F yrst Johan af Mecklenburg°s i en gul,
Klosterprovstens i en grøn og Klosterets i en rød. At begge Prælaterne
benytter den grønne, Fyrsten den gule og de to Kapitler
den røde Farve, beror vel neppe paa en ren Tilfældighed. Et dansk
Dokument viser - som allerede bemærket af Thiset _ noget lignende,
nu paa et langt senere Tidspunkt. Under det ene Eksemplar
af Kong Hans Haandfæstning af 1. Febr. 1483 (Haandfæstninger
6 b, Repert.[5172) hænger Kongens Segl i en af hvid og grøn Silke
løst flettet Snor, Ærkebisperne af Lund°s og Trondhjem°s henholdsvis
i en rød-blaa og en graa-grøn samt de øvrige Bispesegl i ensfarvede
graa Kvaster, medens man til alle de verdslige Rigsraaders
Segl har sammenflettet hvid og blaa Silke i stramme og meget
tynde Snore. Den graa Farve kan, hvor utvivlsom den end synes
at være netop i dette Tilfælde, aldrig tages for helt gode Varer,
idet den maaske blot skyldes Afblegning. Formodningen om et
bestemt System svækkes noget, om man gaar til det andet, ikke af
Thiset nævnte Eksemplar af samme Udfærdigelse (Haandfæst­
72

ninger 6 a). For Kongens og de gejstlige Herrers Vedkommende
er de samme Farver ganske vist benyttede, idet der i flere Tilfælde
blot ses Rester af Snore og Kvaster eller tomme Kvaster,
ti af de verdslige Rigsraaders Segl hænger imidlertid i tynde
røde Silkesnore, kun syv i blaa-hvide som paa det førstnævnte
Eksemplar.
Der er netop her al Grund til at nævne et Eksempel paa Snorfarver,
nu atter fra tidlig Tid. Et Brev af 8. Juli 1257 (A. M.
LI, 16, D. D., I, Nr. 226), udstedt af Grevinde Ingerd af Regenstein,
der i Kong Christoffer I.s Nærværelse skifter med sin Broders
Børn, har baaret IO Segl, hvortil et II. er føjet. Det 1., 7.
og 9. hænger stadig under Brevet, der iøvrigt viser tomme Silkekvaster.
Nr. 7 og 9 passeri Rækken; der er formentlig ingen Grund
til at antage, at Seglene ellers er hængt i urigtig Orden. Beseglingen
har været saaledes: 1 Kongen, rød-hvid (gul?) Silke (D. K. S.,
Nr. 15), 2 Dronning Margrethe, gul-violet-blaa, 3 Ærkebispen,
gul-violet-rød, 4 og 5 Bisperne i Viborg og Roskilde, gul-grøn,
6 Hertug Valdemar, 7 Grev Ernst af Gleichen og 8 Grevinden
selv, gul-rød, 9 og IO to Adelsmænd, gul-grøn. Yderst i højre Hjørne
af Plica har det tilføjede Segl hængt, betegnende en Kvinde, gift
med den ene af de to sidstnævnte; det har hængt i rød-hvid Silke.
At man for hendes Vedkommende brugte de Farver, i hvilke
Kongeseglet hænger, og at der til de to Bispers og de to Adelsmænds
Segl benyttedes Kvaster af samme Farver - gul-grøn ­
bryder et System, der synes valgt med Omtanke. Alle Farverne
er nu stærkt falmede.
Hvad Stoffet angaar, kunde dette være Tegn paa en vis brevmæssig
Rang. I Pavekancelliet skelnede man tydeligt mellem litteræ
cum filo canapis (Hampesnor) og littene cum filo serico (Silkesnor).
At den sidstnævnte ogsaa her i Landet var betegnet med samme
latinske Ord, fremgaar f Eks. af en Vidisse af 21. _]an. 1388, hvori
et af Kong Erik Mendved udstedt Brevs Besegling omtales (Repert.
[3628). - Man har sikkert i Almindelighed givet Snore Forrang
for Pergamentsremme. I Frankrigs kongelige Kancelli forsynedes
Breve af blivende Betydning med rød-grøn Silkesnor og Breve, hvis
Værd kun var mere midlertidig, med hængende Pergamentsrem,
medens den udklippede Strimmel brugtes, naar det drejede sig
om den løbende Korrespondance. Kong Philippe-Auguste°s Kancelli
fastsatte vistnok disse Regler (Giry, Side 643).
Snorene erstattedes undertiden med flade Baand. Et Brev af
2. Aug. 1220 U., I, Nr. 268) viser, at den mecklenburg°ske
Fyrst Borwin I.s Segl hænger under Midten i et smalt vævet
73

74
| i
f - A _-f* -* `*
Ö ps ` \ \ I' Ö \ \'o-'J `\ I'

Baand af rød Silke med gule hammer- og mæanderformede Forziringer,
den unge Fyrst Heinrich°s til Højre herfor i røde Silketraade
og Fyrst Nicolaus' længst til Venstre i smalt vævet Baand
af rød Silke med smaa gule Figurer. Roman taler om et tavlet
Mønster. Et ganske særligt Baand bør ikke forbigaas. Det forlængst
knuste Segl under et af Kong Richard Løvehjerte i 1190
udstedt Brev har været fastgjort med to omtrent 50 cm lange,
endnu bevarede Silkebaand, begge trukne gennem samme Huller
i Pergamentet, saaledes at hvert falder ned i to Dele, hvilket altsaa
betyder, at fire nedhængende Ender bar Seglet. Det ene Baand er
ensfarvet grønt, nu spillende i det gule, det andet blaat, men brunspættet.
I en vis Længde viser hvert af Baandene en Slags hvidt
Rudemønster, den anden Ende en fransk Devise, ligeledes i hvidt.
Paa Bagsiden er Grunden hvid, Bogstaver og Ornamenter henholdsvis
gulgrønne og blaa med brune Pletter. Det drejer sig følgelig
ikke om broderet Arbejde, men om Vævning, idet det bemærkes,
at denne er saa stram og tæt, at de to Baand -- vel nok lacs
a'°amour - fremtræder rørdannede. Devisen - et firliniet pathetisk
Kærlighedsvers - er affattet i det franske Sprog. Det vil føre for
vidt at komme ind paa dens Fortolkning, ogsaa i Relation til de to
Ægtefæller, for hvem Brevet blev udfærdiget. Tekstile, sproglige
og historiske Spørgsmaal er allerede behandlede paa en særdeles
grundig og aandfuld Maade.1)
Baand i Snores eller Remmes Sted forekommer først sent her
hjemme. Odense By benytter et vævet, smaamønstret Baand i
1635, idet Seglet ligger i Trækapsel (D. S. S., Tavle I3 c), Kjøbenhavn
i 1650 et rødt, fem Aar senere et lyseblaat Silkebaand, begge
ganske glatte.
Hvad selve Op/zængningen angaar, kendes mange forskellige Fremgangsmaader.
Brevet forsynedes med Huller eller Indsnit til Snore
og Remme. Det varede imidlertid ikke længe, før man fandt paa
at ombøje Pergamentet forneden, saaledes at der fremkom et
Dobbeltlag (plica, hvilken Betegnelse stadig anvendes af danske og
svenske Forfattere, repli, Bug, Umbug). Huller og Indsnit gik nu
tværs gennem dette dobbelte Lag, som bedre kunde bære Vægten
af tunge Segl, eventuelt til Stede i stort Antal. Fremstillingen af
Plica paa Tavle VI tager intet Hensyn til dennes og Brevets sædvanlige
indbyrdes Størrelsesforhold, særlig hvad Længde angaar.
1) L. Deslile: Notice sur les attaches d'un sceau de Richard Coeur de Lion.
Bibl. de 1'École des Chartes, Troisième Série, IV (Paris 1853), Side 56 flfl
Meget maadelig Af bildning hos Lecoy, Side 97.
75

Plica kan være ganske smal, helt ned til én Centimeter, men ogsaa
vise, at næsten en Trediedel af Brevet er ombøjet.
Brugtes Snore, blev der meget hyppigt boret to Huller i Plica.
Snorens Ender førtes gennem disse fra Forsiden, den nedhængende
Løkke drejedes en halv Omgang (Tavle VI, 1), hvorefter Enderne
bagfra blev stukne ind i Løkken og Snoren strammet (Tavle VI, 2).
I andre Tilfælde borede man tre Huller, to foroven, paa Linie, og
et i Mellemrummet forneden. Begge Ender af Snoren førtes nu fra
Forsiden gennem det nederste Hul og hver Ende for sig atter ud
igen gennem et af de øverste Huller (Tavle VI, 3); Enderne blev
saa stukne forfra ind i Løkken og Snoren strammet (Tavle VI, 4).
Det pavelige Kancelli benyttede oftere denne Maade. En betydelig
simplere viser kun et enkelt Hul, gennem hvilket begge Snorens
Ender ligeledes blev indstukne forfra for derefter bagfra at føres
gennem den nedhængende Løkke (Tavle VI, 6). Til Gengæld foretrak
man undertiden hele fire Huller, to foroven og to, lidt nærmere
ved hinanden, forneden. Gennem de sidste førtes Snorens Ender
ind fra Forsiden, hvorefter de - eventuelt krydsede paa Bagsiden
- atter blev stukne ud gennem de to øverste Huller og ned
gennem Snorens mellem de to nederste Huller paa tværs gaaende
Parti. Et i 1 1 51 udstedt fremmed Brev viser, at de to øverste Huller
er borede ovenfor Plica (Tavle VI, 5, jvfr. Ewald, Tafel 9,8). Paa
mest primitiv Maade blev den gennem et enkelt Hul stukne Snors
Ender blot bundne i Knude lige under Plica.
Tykkere Kvaster førtes gennem de Indsnit, der, som det nedenfor
skal ses, altid maatte benyttes for Pergamentsremmens Vedkommende.
I Plica paa et Brev af 8. _]u_li 1257 (A. M., LI, 16, Repert.
[26I) med elleve Segl er der skaaret to Indsnit til hver Kvast,
begge skraat nedad og indefter, saaledes at de ved en tænkt Forlængelse
vilde skære hinanden. Med Anvendelse af Indsnit træffes
en indviklet Befæstelse af den Kvast, som under Brev af 2. F ebr.
1395 (A. M., LIX, 17, Repert.[3971) bærer Ærkebiskop _]acob°s
Segl (D. G. S., Nr. 24). Plica er forsynet med to vandrette Indsnit
foroven, med tre i en nedre Række - det midterste under
Mellemrummet mellem de to øverste - og endelig med et enkelt
Snit midterst nede i F alsen. Kvastens to Ender er først bagfra
ført ud paa Forsiden gennem de to øverste Snit, derefter,
krydsede, trukket ud igen paa Bagsiden gennem de to yderste
forneden, saa begge ført ind i Plica gennem det midterste Snit
og sidst samlede ud gennem Snittet i F alsen, idet en Stramning af
Kvasten kun kunde foretages til Slut (F or- og Bagside, Tavle VIII,
1 a og b). _ Kvasts eller Snors to nedhængende Ender er under­
76

tiden flettede sammen under Plica i en tyk Snor, særlig egnet til
at bære tunge Segl.
Pergamentsremmen kan ligeledes fastgøres til Brevet paa forskellig
Vis. Af de to her hjemme næsten altid anvendte Maader
krævede den enkleste kun et vandret Indsnit, enten _ som nævnt ­
i selve Brevet eller tværs gennem Plica. Indsnittet er ikke sjældent
flere Gange længere end Remmens Bredde. Remmen blev ført
gennem denne ganske snævre Aabning og derpaa bøjet ned paa
For- og Bagsiden, saaledes at den hang dobbelt (Tavle VI, 7),
tilsidst omsluttet af Seglet (sur double queue). Den anden Maade
var langt mere stabil. Nu blev Plica gennemskaaret af to vandrette
Indsnit, over hinanden, efter at et tredie Snit først var foretaget
nederst i F alsen. Remmen førtes gennem det øverste Dobbeltsnit,
hvorpaa dens Ender fra hver Side blev stukne ind i Plica gennem
det nederste og saa samlede ud gennem Snittet forneden (Tavle
VI, 8). Andre Former for Ophængning er f. Eks. nævnte af Gandíllzon
(Berry, Tavle I og II). - Det er fristende at omtale en usædvanlig
sindrig Methode, der vises af et middelalderligt, udateret
Diplom (A. M., LSXV, 1). Tre vandrette Indsnit er skaarne tværs
gennem Plica over hverandre. Remmen er trukket gennem det
øverste, saaledes at den ene Del (A) som sædvanlig hænger ned
paa Forsiden, den anden (B) paa Bagsiden. A er saa gennem det
midterste Indsnit ført ud paa Bagsiden og nu selv forsynet med et
vandret Snit, gennem hvilket B er trukket for derefter at føres ud
paa Forsiden gennem Plica°s nederste Indsnit. Remmens to Ender
hænger da stadig ned paa hver Side af Pergamentet, men B paa
Forsiden og A paa Bagsiden. Det vilde være meget vanskeligt at
anskueliggøre denne F remgangsmaade ved Hjælp af en Tegning.
En simpel Methode fandt Anvendelse, naar det drejede sig om
mindre vigtige Breve af et ikke for stort Format. Fra højre Haand,
parallelt med Brevets nederste Kant skar eller klippede man et
langt Indsnit i selve Pergamentet, omtrent helt hen til den modsatte
Side. Den derved fremkomne, næsten fri Strimmel, sjældnere
over godt 1 Centimeters Bredde, tjente nu som Rem til Seglet
(jvfr. Tavle VI, 9), der af tyske Forfattere - efter Grotáendfiv Forslag
- her betegnes som ab/zangena' (ab/zängende Siegel); i Frankrig
bruges Udtrykket sceau sur simple queue. Methoden kendes fra et af
Kong Valdemar II udstedt, udateret Brev i Ribe Bys Arkiv, blev
fra det 13. Aarhundredes Midte stærkt benyttet her i Danmark og
holdt sig nu gennem lange Tider. Tre saadanne Strimler, bestemte
for tre Segl, er udklippede i et Brev af 10. Febr. 1316 og i et andet
af 1. Marts s. A. (A. M., LV, 9 og IO, Repert.[1158 og 1166).
77

,
_, | ~» ~ »Q W
3 1
J!
Æ1
a
lI
Ö
f f ëf
“ än
v 3 ” fl

Douët d”Arcq beskæftiger sig med flere Varianter og omtaler bl. a.
et fransk Dokument fra 1 320, bærende over en Snes Segl paa ligesaa
mange smalle, udklippede Strimler (C. de S., Side XXV). Da
Strimmelen meget let kunde rives helt af, blev den undertiden
bøjet tilbage for saa at føres gennem et noget højere oppe foretaget
lille Indsnit, fra hvilket den kom til at hænge lodret ned (Tavle
VII, 1). Denne Sikkerhedsforanstaltning, truffet, hvad angaar et
af Birger _]arl udstedt Brev, der henføres til 1248-66 (S. M. K.,
I, Nr. 14 og 15), forudsatte naturligvis en Strimmel med nogenlunde
parallelle Kanter; ellers er den ofte klippet skraanende ned
udefter. To paa. anførte Maade sikkrede Strimler (F or- og Bagside,
Tavle VIII, 2 a og b) er udklippede i et Brev af 27. Maj 1339
(A. M., LVI, 34, Repert.[1839), fire i et Brev af IO. Aug. 1350
(A. M., XXI, 12, Repert.[2267). Et Brev af 10. Okt. 1303 (A. M.,
LIV, 12, Repert.[779) med to udklippede Strimler viser, at den
nederste ikke blot er ført gennem et saadant Indsnit, men skraat
mod heraldisk højre Side gennem endnu et, længere nede; her er
den øverste Strimmel helt fri. En anden F remgangsmaade fulgtes,
idet to parallelle Snit blev foretagne et Stykke oppe i Pergamentet
og derefter forbundne med et kort lodret Snit længst paa højre
Haand. Ogsaa herved kunde en Strimmel til Seglet frigøres,
»simple queue bretonne«, betydelig mere sikker end den almindeligvis
forekommende (Giry, Side 628, Fig. 30).
Baade den dobbelt nedhængende Rem og den enkelte Strimmel
kunde trækkes ud af Seglet, hvis de løb direkte og ubøjede gennem
dette. Tid efter anden opfandtes mange forskellige Methoder, der
alle gik ud paa at sikkre en fast Forankring af Snor eller Rem i
Seglets Indre. Herved hindredes Seglets Fjernelse i bedragerisk
Hensigt. En simpel Knude var tilstrækkelig for Snorenes Vedkommende.
Brugtes Pergamentsremme, stilledes straks større Krav til
Opfindsomhed. Takket være den Omstændighed, at Seglene saa
tit er afl`aldne, medens Remme uden Segl vedblivende hænger
under Brevene, er Eftertiden godt orienteret i denne Henseende.
De to nedhængende Dele af Remmen snoedes paa enkleste
Maade én eller flere Gange omkring hinanden, hvilket medførte,
at Enderne ragede skraat ud- og nedefter. Kong Valdemar IV.s
Rettertingssegl under Brev af 1.`]uli 1350 (A. M., LVII, 27, Repert.
[2262) er saa læderet, at Snoningen tydelig ses, ligesom et Brev af
25. Sept. 1360 (Peder Due°s Arkiv, Repert.[26o6, jvfr. D. N., VI,
Nr. 291) viser en saadan Snoning af den Rem (Tavle VII, 6), som
i sin Tid har baaret Kong Magnus Eirikssön°s Segl. Den ene Del
af Remmen kunde ogsaa knyttes i ret Vinkel om den anden, hvor­
79

I É_
_ I
I I `\ lä I
I
I
I
I III
I II
'íll_ IIII
_ f I - I
I
I Elif I
I_ M _ _ III _ _
I I
_I
I å'
Qa
Å' ' I \
az, 11 W
Tavle VIII.
%`;
I
I
I

ved en Ende stak ud midt paa Seglets Side, medens den anden
hang ud forneden, se E Eks. en tom Rem (F or- og Bagside, Tavle
VIII, 3 a og b) under Brev af 13. jan. 1330 (A. M., LVI, 15,
Repert.[1574). En lille løs Pergamentsstrimmel, trukket gennem
Længdesnit i Remmens to Dele, betød en særlig Sikkerhed, f. Eks.
vist af en Rem (Tavle IX, 1) under Brev af 13. Marts 1341 (A. M.,
LVII, 3, Repert. [1917). Under et af Kong Valdemar IV 19. Febr.
1361 udstedt Brev (Aahus Bys Arkiv, Repert.[262 5) hænger en for
Kongens Segl bestemt, nu tom Rem, behandlet paa en mere kombineret
Vis. Begge de to nedhængende Dele af Remmen er flækkede
paa langs i en vis Længde, hvorefter en kort, løs Rem er flettet ud
og ind gennem ~-Sprækken. Afbildninger af henholdsvis For- og
Bagsiden (Tavle VII, 7 a og b) giver en god Idé om denne Methode,
idet det bemærkes, at Remmens Ender af Pladshensyn er lodret
afskaarne paa Tavlen. Der er saa lidt tilbage af Kongens Segl,
under Brev af 27. April 1341 (A. M., LVII, 4, Repert.[1922), at
Remmen faktisk er blottet. Ogsaa her træffes en, dog paa anden
Maade paaflettet lille Rem. Anvendelsen af en saadan er ikke
ualmindelig og stadig varieret, omtrent samtidig f Eks. af det
markgrevelige brandenburg'ske Kancelli S., Side 9f, med en
noget utydelig Af bildning paa Tafel 8, Nr. 49). - (f)fte knyttedes
en eller anden Sløjfe. Som Eksempler vises en Rem (F or- og Bagside,
Tavle IX, 2 a og b) under Brev af 19. Maj 1448 (A. M.,
XXXIV, 1 1, Repert.[7786) og en anden (For- og Bagside, Tavle
IX, 3 a og b) under Brev af 15. _]an. 1472 (A. M., V, 3, Repert.
[3o33), begge behandlede paa næsten samme Fremgangsmaade,
som ogsaa nu resulterede i, at Remmens ene Del stak ud noget
oppe paa Seglets Side. En mere elegant Knytning ses af en Rem
(For- og Bagside, Tavle IX, 4 a og b) under Brev af31. Okt. 1554
(A. M., XII, 17).
I ældre Tid kan det forekomme, at Remmens to Dele gaar
skrævende gennem Seglet, hvorfor de følgelig ikke er snoede eller
knyttede indei Midten. Et Brev af IO. Marts 1259 (A. M., LI, 28,
Repert.[285) viser denne Fremgangsmaade, hvad Roskildebispen
Peder Bang°s Segl angaar. Den er endnu mere udpræget, naar
det drejer sig om den Rem, der bærer en Fru Edle°s Segl (D. A. S., I,
Nr. 41), hvilket hænger under et Brev fra 1272, uden Dag (A. M.,
LII, 30, Repert.[412), og kendes ogsaa med Hensyn til Snorens
to Dele, se f. Eks. Ærkebiskop _]acob°s Segl under et Brev fra 1258,
uden Dag (A. M., LI, 20, Repert.[284). Gik Remme og Snorer
saaledes gennem Seglet, var det ret umuligt at trække dem ud igen.
Roskilde Kapitels store runde Segl (D. G. S., Nr. 192) er under
6 81

Brev af 28. Okt. 14o5 (A. M., XXIII, 5, Repert.[4716) _ som
det andet og sidste _ hængt paa den Maade, at Snorens, eller
rettere Kvastens to helt adskilte Dele foroven gaar ind i Seglet paa
to Steder. Da de gaar samlede ud forneden, er de nødvendigvis
ført skraat indefter og rimeligvis bundne i Knude inde i Seglet.
Dette er hængt paa Hovedet, en Fejl, som træffes i forbavsende
faa Tilfælde.
Den enkelte, i Brevet klippede Strimmel tillod ikke mange
Spidsfindigheder. Som Eksempel skal blot vises en delvis F lækning
med paafølgende Bøjning af Fligene, op- og nedad (Tavle VII,
5 a), hvilken F remgangsmaade blev benyttet, da man skulde forsegle
et af Kong Erik Magnusson 2. Marts 1358 udstedt Brev
(K. Adkomster Malmø, Repert.[2548). Seglet nævnes i Repertoriet,
men er nu affaldet. Bøjes den nedadvendte Flig til Siden,
ses Maaden paa hvilken den opadvendte er bøjet (Tavle VII, 5 b).
Efter at disse eller andre Drejninger af Remmen var udførte,
skred Sigillator til Forfærdigelsen af Seglet. Brevet lagdes først
med Skriftsiden nedad. Det opadvendte Stempel med paasiddende
indæltet Vokskage, ridset paa den indtil videre synlige Underside,
der var trykket flad og glat, blev nu skudt saaledes ind under den
fra Brevet nedhængende Rem, at dennes snoede eller omdrejede
Parti kom til at ligge over Stemplets Midte. En anden paa Undersiden
ligeledes flad og eventuelt ridset Vokskage (Planche X, 1 a
og b), som skulde danne Seglets Bagside, lagdes derefter over
Remmen og pressedes fast nedad for at forbindes med det paa
Stemplet fastsiddende Voks. Efter at Bagsiden var modelleret i
ønsket Form, løftedes det færdige Segl af Stemplet. Var Forbindelsen
ikke tilstrækkelig stærk, kunde de to Dele af Seglet meget
let falde fra hinanden i Tidens Løb, hvilket da ogsaa er sket i
utallige Tilfælde. Adhæsionskraften har svigtet paa det Tidspunkt,
da Vokset var udtørret. At den haarde og stive Rem kunde
»arbejde« i Seglets Indre, fremskyndede Kalamiteten.1)
1) Efter F uldførelsen af dette Afsnit modtog Forfatteren et Brev af 18. Jan.
1943 fra den svenske Riksheraldiker, Friherre Harald Fleetwood, hvilket paa
det nøjeste bekræfter den givne Fremstilling, hvorfor det skal gengives her
med Udeladelse af Indledning og Slutning. I Brevet hedder det:
Vid ett perg. brev i Riksarkivet av 1403 12/11 hänger bl. a. Eriks av Pommern
sigill. Detta har fallit sönder i två kakor, en utgörande framsidan och en
baksidan. Innersidan av framstycket visar att vaxet i mjukt tillstånd arbetats
in i stampen, troligen med fingrarna. Sedan detta gjorts hava brevets perg.
remsor pressats ned i det fortfarande mjuka vaxet, så att de kommit att ligga
i ungefär samma plan som vaxets yta. Härefter har man med en kniv eller
82

Bagsiden dannedes konveks og forsynedes meget hyppigt med
en ophøjet Kam, der løb lodret fra Rand til Rand, højest over
Centrum (Planche IV, 1), ikke sjældent i meget kraftigt Relief
Midt paa Kammen, som styrkede Seglet i betydelig Grad, frembragtes
ofte en rund Fordybning, dels for yderligere at forøge
Soliditeten, dels vistnok for at trykke Remmen fast inde i Vokset.
En Finger toges til Hjælp her (Planche IV, 2 og 3). Drejede det
sig om større Segl, foretoges flere Fordybninger, der undertiden
ogsaa ses paa smaa (Planche IV, 4); hvert nyt F ingeraftryk forskød
eventuelt det allerede frembragte, hvilket netop fremgaar af Afbildningen.
En enkelt rund F ordybning kan meget vel forekomme
midt bagpaa et Segl uden Kam, se f. Eks. et Eksemplar af Kjøbenhavns
ældste Segl under Brev af 30. Jan. 1296 (Repert.[656).
Utallige Segl viser, at Kammen er gennemskaaret paa tværs, sjældnere
skraat, enten med en skarp Knivsæg (Planche IV, 5), med
Knivens Ryg (Planche V, 1) eller med et andet Redskab (Planche
V, 2-4). At man ligeledes derved har søgt at holde Remmen paa
Plads, maa anses som den rimeligste Forklaring. Disse Tværsnit
kan være til stor Skade; Seglet er ofte brækket midt over paa et
saadant særlig svagt Sted. Undtagelsesvis træffes Indsnittene sammen
med den nævnte F ordybning.
De gengivne Eksempler er hentede fra Segl under Breve fra
Tiden 1340-50 (Repert. [187o, 1942 og 2252), et enkelt ligger løst
(R. A. S., Skuffe 1, Nr. 7); nærmere Angivelse turde være overflødig.
Det er umuligt at beskrive alle Fremgangsmaader. Paa
Bagsiden af Roskilde Bys Segl (D. S. S., Tavle 16 d) under Brev
&f2I. Aug. 1387 (A. M., XXII, 10, Repert. [3599) gaar tre Kamme
ud fra Volden omkring et stort og dybt Midterhul, én i lodret
Retning øverst og to skraat udefter forneden, altsaa stillede som et
omvendt »Gafl`elkors«. - At der stadig har været Tale om et blot
med F ingrene udført Arbejde, er saa meget mere givet, som disses
Aftryk næsten altid staar tydeligt i Vokset. Allerede tidligt kan
annat skarpt redskap gjort skåror i vaxytan, kors och tvärs vid sidorna om perg.
remsorna; dessa skåror tydligen avsedda att underlätta fästandet av den bakre
6°
vaxkakan. Denna har därefter i mjukt tillstånd
83
klämts fast mot den förstnämnda.
På grund av fuktighet eller andra omständigheter har dock icke
den bakre sigillhalvans vax gripit fast i främre halvans baksida. Den bakre
halvans insida visar därför nu ett tydligt avtryck av främre halvans insida,
varav framgår att den bakre halvan i mjukt tillstånd pressats mot den främre
sedan denna 1° inarbetats i stampen, 2° belagts med brevets perg. remsor,
samt 3° försetts med de djupa skårorna för att säkerställa fästet av baksidans
vaxklump, vilken således skulle låsa fast sigillet vid brevets perg. remsor.
De i Brevet omtalte Fotografier gengives paa Planche X, 1 a og b.

+d 40 ,
WL A
\ W Å
fiair
' æ M
Sa.
',--.--"
.~ xü /ai \ '~` Y'.
\ ' `, `~`~`
. | ~ - _ . , \ u \ / I
\` s \ \_ `~­ \ _ “. _ \_____,o """"`-_ .r:.r~. --..-.--I
`, '~ ,."""":-Z'-_---~-.__,.v---.-..Qff' "`\­
. \\\ .`\
' If
É
` 'Q . ___. ~
5 ` ----.. _.
Tavle IX.
1
I
50
r.....`
f CL
...-/' g I
'l
C .
I

den prægede tynde Plade være af farvet Voks, den tykkere Bagside
af ufarvet.
Nogle Segl viser en svær, ret regelmæssig Bagside af Skaalform,
andre er dannede saaledes, at Bagsiden fremtræder som en klodset
og ganske uregelmæssig Klump. I begge Tilfælde ses den bøjet op
omkring den prægede Flade som en beskyttende Vold (rebord, collet)
med Affald mod Fladen, idet den ovennævnte Fremgangsmaade
stadig meget vel kan være fulgt, ofte tilsyneladende røbet ved talrige
F ingeraftryk. Det er neppe tænkeligt, at Stemplet - med indæltet
Voks - er trykket ned i Skaalen eller Klumpen. Hvis kun den
anden Haand tjente som Støtte, maatte Bagsiden miste sin F açon.
Der er naturligvis intet i Vejen for, at et eller andet primitivt Redskab
er taget til Hjælp. - Ligger Remmen dybt i Skaal eller
Klump, kan denne eller hin være dannet af to Vokslag. Et saadant
er da først trykket ned mod den i Stemplet siddende Vokskage,
Remmen er derefter anbragt og endelig dækket med nyt
Voks. Et af Kong Frederik I.s Segl (D. K. S., Nr. 111, R. A. S.,
Skuffe 3, Nr. 3) afgiver et udmærket Eksempel herpaa. Remmen
har her »arbejdet« saa kraftigt, at Klumpens to Dele er faldne fra
hinanden, den øverste med paasiddende Seglplade; Undersiden af
Klumpen er forlængst borte, Overdelen bærer indvendig Mærker
af Remmen (Planche VI, 1). Seglet synes afgjort forfærdiget med
Haanden. Det bør indskydes paa dette Sted, at den nævnte Vold
omkring Seglpladen ofte er aldeles uregelmæssigt formet, undertiden
yderligere skaaret plan foroven med en Kniv. I andre Tilfælde
forekommer den i næsten fladtrykt Skikkelse. Den rager hyppigt
ind over Seglpladen.
Som et Eksempel paa, at man først har brugt et forkert Stempel,
kan anføres et af den velbaarne Mand Olof Balk i 1486 eller 1487
anvendt Segl M. S., Nr. 245, Afbildning Side 23). En Del af
den i Klumpen anbragte, af Stemplet prægede runde Plade er afsprunget,
hvorved noget af et først nedlagt Aftryk af et helt andet
Stempel blottes.
Paa et vist Tidspunkt blev Bagsiden støbt i en særlig Form, som
indvendig kan være forsynet med Ornamenter, Smaaskjolde eller
Aarstal, der følgelig da aftrykkes bagpaa Seglet og som ingenlunde
maa forveksles med de nedennævnte Bagsidemærker af en hel anden
Qprindelse. De egentlige F ormmærker findes vistnok ikke bagpaa
danske Segl. Man har tænkt sig den Mulighed, at den Slags Forme
allerede anvendtes i det 13. Aarhundrede. Senere blev de almindelig
benyttede, idet man nøjedes med en simpel drejet Form, hvis
lille Mærke i Centrum gaar igen bagpaa Seglet, karakteriserende
85

F remstillingens Art. Den hele Klump krævede nødvendigvis to
mod hinanden vendte F ormdele, en til den buede Bagside af Seglet
og en til den for Seglpladen bestemte Flade og noget af den denne
omgivende Vold. I 1858 fandt Arkivar josqf Zahn, Graz, en saadan
Dobbeltform, der opbevaredes i en Sognekiste i den tidligere freising°ske
Torveflække Holenburg ved Donau, nær Göttweih, og som
han har beskrevet i en lille, særdeles værdifuld Opsats, omhandlende
lignende Redskaberl). Til Forfatterens Beklagelse bragte
han ikke nogen Af bildning af Formen. Beskrivelsen er desværre
holdt i saa uklare Vendinger, at den tilmed tyskfødte Gravør
Fr. Britze maatte opgive et Forsøg paa en Rekonstruktion. Det bør
særlig bemærkes, at den øverste Halvdel af Formen omtales som
forsynet med et Støbehul.
At der anvendtes en Dobbeltform til Støbning af det Segllegeme
(»Klumpen«), i hvilket Stempelaftrykket blev nedlagt efter
Støbningen, fremgaar med utvivlsom Tydelighed af et af Kong
Christian III.s Segl (D. K. S., Suppl. 3), som nu er affaldet
(R. A. S., Kasse signeret »Prøver paa emballerede Segl«). Der har
aabenbart været Tale om et i Træ drejet Redskab. Mærke af
Drejerværktøjet mangler heller ikke her. Det af brunt Voks
bestaaende Legeme danner en høj Vold omkring en dybtliggende
Flade. Ydersiden af Volden viser en fin Revne paa Grændsen
mellem Formens Over- og Underdel, som ikke har været sluttet
helt nøje sammen. Noget af den bløde Voksmasse er saaledes
næsten hele Vejen trængt ud gennem Revnen for derefter at være
ret klodset afskaaret med en Kniv (Planche VI, 2). Volden er
næsten lodret indvendig, flad oventil og skraanende udefter. Den
anvendte Støbeform kan i Princippet tænkes konstrueret i Overensstemmelse
med de paa Tavle IX, 5 og 6 fremstillede Tegninger:
5, Den lukkede Form med Hulrum (a) til Vokset, Tværsnittet
angivet ved punkterede Linier, 6, F ormens perspektivisk sete Overdel.
Denne er forsynet med en cirkulær Hulning (6 a), svarende
til det øverste af Volden; den vandrette Underfiade af det som en
Prop formede Midterparti (6 b) har ved Lukning af Formen dannet
den til Anbringelse af Stempelaftrykket bestemte Plan (5 b). En
til en F als i Overdelen svarende Not paa Underdelen - da med
udskaarne Aabninger til Remmen - har neppe forekommet. Idet
Overdelens Midte gik ned i Underdelen, pressedes det inde i Formen
gaaende Stykke af den snoede eller paa én eller anden Maade
ombøjede Rem (5 c) ned i Vokset og kom derved til at ligge noget
under Planen (5 b). Samtidig gik ogsaa Voks op i Overdelens
1) Anzeiger für Kunde der deutschen Vorzeit, 1867, Spalte 9.
86

Udhulning (5 a og 6 a), hvorved Volden dannedes, idet dog denne
F ordybning sikkert først har været udfyldt med Voks, for at Voldens
Overflade kunde blive jævn og glat. Segllegemets Bagside
viser talrige meget fine, buede Revner, der tyder paa, at Vokset
ikke er hældt flydende i Formen, men lagt klumpvis ned i denne,
uden at en fuldkommen Forbindelse af de halvbløde Klumper er
opnaaet. Der er ingen Grund til at regne med noget Støbehul;
et saadant forudsætter Lufthuller, af hvilke ”Mærker ikke kan spores.
I Udgaven af de yngre adelige Sigiller fremsætter Thiset
- maaske paavirket af ældre, som det synes misforstaaede Beretninger
(jvfr. Seyler, Side 170) _ den F ormodning, at man under
Forfærdigelsen af Seglene betjente sig af en Tang af omtrent
samme Art »som et Vafl`eljern«. Paa den øverste Arm af Tangen
skulde da Stemplet paa en nærmere angiven Maade have været
fastgjort, paa den nederste Voksklumpen. For at hindre at denne
»gled af«, tænker nævnte Forfatter sig, at den underste Arm »endte
i [sie] forskellige Ujævnheder, f Eks. 1, 2, 3, 4 eller 5 ophøjede
Tværstriber eller nogle opstaaende Stifter o. s. v., o. s. v., i det
15. Aarhundrede stundom fint udarbejdede ophøjede Qrnamenter,
Rosetter o. s. v., der frembragte de tilsvarende fordybede Mærker,
som endnu ses paa Bagsiden af mange Sigiller«. Thiset hævder
yderligere, at Stemplet »maa have været løst og til at anbringe i
forskellige Tænger«, da forskellige Eksemplarer af samme Segl bærer
uens Mærker paa Bagsiden. Som Bevis herfor nævnes, at Kong
Valdemar IV.s Segl i I 340 bagpaa er forsynet med tre Tværstriber,
medens et Eksemplar fra 1343 viser to Fingerhuller, ligesom det
meddeles, at to Eksemplarer af Ribebispen Eskild°s Segl henholdsvis
fremtræder med to Tværstriber og uden Rygmærke. Det maa
rigtignok hertil bemærkes, at saa vel Seglet med Fingerhullerne
som det, der er glat paa Bagsiden, i hvert Fald kun kan have været
forfærdigede ved Hjælp af en Tang, hvis Underarm var uden Mærker,
hvorfor de anførte Eksempler faktisk intet beviser, ja snarere
modbeviser det, der ønskes fastslaaet. - Har et Redskab som det
af Thiset omtalte virkelig eksisteret, melder flere Spørgsmaal sig.
Man kunde da antage, at den nederste Arm yderst har været forsynet
med en fastgjort Skaal og at det er de ved Paanitningen
anvendte Stifter, der har præget Seglets Bagside med de saa ofte
her forekommende Huller og Mærker af forskellig Form. Det
kunde endvidere tænkes, at Stifter ogsaa har siddet i Bunden af
Skaalen, om denne udgjorde en Del af selve Tangen. For at hindre,
at Voksklumpen faldt af en lav Skaal kunde de nævnte Stifter
maaske have været ret lange. Naar Thiset siger, at den underste
37

Arm »endte i« forskellige Ujævnheder, maa denne Vending betragtes
som en sproglig lapsus calami. En Tang med Skaal kan kun
være brugt ved F orfærdigelsen af Segl, som var flade oventil, altsaa
uden nogen Vold omkring den af Stemplet prægede Plade. Viser
Seglet en saadan Vold, kan Skaalen i hvert Fald neppe have haft
samme Dybde som Voksklumpen, idet det nedgaaende Stempel da
ikke havde kunnet presse Vokset op omkring Seglfladen.
Som særlig Støtte for sin Antagelse nævner Thiset Bagsidemærker
paa Seglene under Kong Christiern I.s Haandfæstning af
1. Sept. 1448 (Haandfæstninger 5 a, Repert.[7814) og under Kong
Hans” Haandfæstning af 1. F ebr. 1483 (Haandfæstninger 6 b,
Repert.[5172). Disse Mærker skal i det følgende gøres til Genstand
for en mere kritisk Undersøgelse end hidtil.
Alle Seglene under det førstnævnte Dokument hænger i Pergamentsremme;
de viser enten rødt eller grønt Stempelaftryk i
ufarvede Klumper, som ikke skyldes nogen Støbeform. Bagpaa
samtlige Segl findes Aftryk af samme langstrakte Genstand. Der
ses her en Fordybning med svagt indadbuede Sider, spidsvinklet
i den ene Ende og stumpvinklet i den anden. Inde i F ordybningen,
der absolut ikke kan karakteriseres som »et lille aflangt Skjold«,
staar en med Striber, skraat fra begge Sider damasceret Pæl, fremtrædende
i Relief (Planche VII, 1). Dette Mærke kan ikke, som
Thiset mener, hidrøre fra en, paa den underste Arm af en Tang
fastsiddende ophøjet 3: positiv Matrice, idet Mærket paa nogle af
Bagsiderne vender Vinklen nedad, paa andre opad. Da Seglstemplerne,
om en Tang var benyttet, maatte tænkes anbragte i
samme Retning paa den øverste Arm, f. Eks. med Seglbilledernes
Baser indefter, havde Bagsidemærket følgelig i alle Tilfælde staaet
ens. Den af Thiset foreslaaede Anbringelse af Stemplerne synes
iøvrigt højst problematisk. Man har Lov til bestemt at regne med,
at det her omtalte Mærke er frembragt med en løs Genstand, om
hvis Art det vil være ørkesløst at udtale F ormodninger. - Bagpaa
Malmø Bys Segl med Kirkebygningen (D. S. S., Tavle 27 g),
hængende under Brev af 13. _]uni 1437 (A. M., VI, 24, Repert.
[6882), ses et dybt Mærke, der i sin Form minder meget om det
lige beskrevne. Det viser ogsaa svagt indadbuede Sider og er ligeledes
spidsvinklet i den ene - nedadvendte - Ende, medens den
anden nu er helt lige afskaaren. Vinklen begrændses indefter af et
ophøjet Tværbaand. Fra dette og til den lige Afslutning er den
glatte Bund konkav i Længderetningen; Vinkelpartiets Bund, hvori
vistnok to smaa ophøjede Kugler kan skimtes, er konkavt opadgaaende
mod Spidsen.
88

De forskellige Mærker paa Bagsiden af en Række Segl under
det nævnte Eksemplar af Kong Hans' Haandfæstning (6 b) viser
endnu tydeligere, at de er frembragte med løse Genstande. En
saadan - formet som en smal, i den ene Ende let tilspidset
Bjælke - er først tre Gange presset ned bagpaa Kongens Segl,
hvor Afstandene mellem de vandrette Aftryk ikke er ens (Planche
VII, 2), derefter fire Gange bagpaa den lundensiske Ærkebiskops,
Jens Brorstrup°s - nu mere regelmæssigt - og endelig en enkelt
Gang lodret (Planche VIII, 1) paa tre verdslige Rigsraaders Segl,
Hr. Claus Rønnow°s, Hr. Bo Flemming°s og Hr. Knud Truidsen
Has'. Kongens og Ærkebispens Segl er affaldne under det andet
Eksemplar (6 a). Det kan lige anføres, at de to førstnævnte Rigsraaders
her er mærkede paa den omtalte Maade, medens Hr.
Knud°s er glatibagpaa. Til Gengæld har man forsynet Hr. Axel
Lagesen Brock°s Segl med det lodrette Aftryk; det er uden Mærke
paa 6 b. Baade for dette og de følgende Mærkers Vedkommende
har Vokset ikke været af en saa ens Konsistens, at samme F ordybning
stadig kunde fremtræde med absolut Lighed paa hvert Segl.
En for blød Masse er flydt noget sammen, hvorved Omridsene
udviskedes. Den norske Ærkebiskop Gaute°s og Odensebispen Carl
Rønnow°s Segl bærer (6 b) begge to brilleformede Mærker af uens
Dybde, det ene over det andet (Planche VIII, 2), utvivlsomt ogsaa
nedtrykkede hver for sig med et og samme Redskab. Hr. Gaute°s
Segl er affaldet under 6 a, Hr. Carl°s er nu umærket. Det af Biskop
Hans af Bergen under begge de to Eksemplarer af Dokumentet
hængte Segl viser Mærker af en to Gange nedtrykt, nærmest
rektangulær Genstand, som dog har været lidt smallere i den ene
Ende (Planche IX, 1). Bagpaa det ene Segl vender denne Ende
til Højre, for begge Aftryks Vedkommende, paa det andet til
Venstre; jvfr. ovenstaaende Bemærkninger angaaende Stillingen
af F ordybningen med Pælen. De to Aftryk ses ikke paa andre Segl
under 6 b, men genfindes bagpaa Hamarbispen Carl°s under 6 a.
Her findes ogsaa et enkelt skraatstaaende Aftryk af samme løse
Genstand, nemlig bagpaa det Segl, som betegner Hr. Strange
Nielsen (Bild). Roskildebispen Oluf Mortensen Baden°s Segl under
6 b er mærket paa Bagsiden med et negativt Aftryk af en rund
Knop forsynet med et Relief, forestillende et særligt udsmykket
Krykkekors (Planche IX, 2). Samme Genstand er ogsaa altrykt
paa Bagsiden af Hamarbispens (ikke »Viborgbispens«) Segl, der,
som allerede nævnt, under 6 a viser de to rektangulære Fordybninger.
Hr. Erik Aagesen Thott°s Segl bærer endelig to smaa runde
Huller (6 b). - Man tør betragte det som aldeles givet, at alle
89

disse Mærker i intet Tilfælde kan sættes i Forbindelse med
nogen Tang. '
Lignende Mærker forekommer i det uendelige. Nogle enkelte
Eksempler skal endnu anføres. Kong Oluf ”s Rettertingssegl (D.K.S.,
Nr. 46) er under Brev af 26. Dec. 1386 (A. M., I, 16, Repert.[3569)
bagpaa forsynet med den kendte runde Fordybning. Qmkring
denne ses tre Nedtryk af en lille skjoldformet Genstand med udadbuede
Sider, stillede med Spidserne udeíter og som et nedadvendt
»Gafl`elkors«, dog ikke helt regelmæssigt og ikke ganske nøje i
samme Afstand fra Volden omkring Midterhullet. Det lille »Skjolds«
Sider skraaner indvendig ned mod Midten af Aftrykket. Paa et
Eksemplar af samme Segl fra det følgende Aar træffes kun den
runde Midterfordybning. Et Skøde af 3. Sept. 1441 (A. M., XXIV,
15, Repert. [7194) bærer tre Segl, Roskilde Sortebrødreklosters
Konventssegl, Ordenens Provincialis° Segl og Priorens. Alle tre
Bagsider er dannede med Kamme, der kun er svagt fremtrædende.
Bagpaa det andet og største Segl ses fire cirkulære Huller, med en
bittelille ophøjet Knop i Midten, stillede som et Kors, idet Kammen
samtidig tre Gange er gennemskaaret med et kort og lige
Redskab, over, mellem og under de to lodret staaende Huller.
De to andre, noget mindre Segl er hver blot forsynede med et
enkelt Hul af samme Slags, over og under hvilket Kammen ligeledes
er gennemskaaret. Det er indlysende, at disse Huller er fremkomne
ved et gentaget N edtryk, f Eks. af en eller anden lille Knap.
Kongeseglene under Christoffer af Bayerns Haandfæstning af
9. April 1440 (Haandfæstninger 4a, Repert.[7o69) og under et
Brev af 22. Jan. 1466 (Roskilde Bisps Arkiv, Repert.[2o14) viser
endelig henholdsvis et dybt rektangulært Mærke, konkavt i Bunden,
og et hjerteformet, af betydelig Størrelse. Det ses undertiden, at
man paa Bagsiden af Seglene har nedtrykket kunstfærdigt udstyrede
Ting, ganske som de to omtalte Biskopper gjorde paa Kong
Hans” Tid. Det af Præsten jacob i Lunde Stift under Brev af
19. April 1340 (Repert. [1863) hængte Segl bærer saaledes et negativt
Aftryk af en Slags Medaillon med et kronet Hoved (D. G. S.,
Nr. 87), Sorøabbeden Niels Clementsen°s Segl under Brev af 3. Maj
1 396 (Repert.[4o45) en rund F ordybning med et negativt kronet M
0: Maria (D. G. S., Nr. 495) og Diakon i Roskilde Qlaf Pant°s
Segl sammesteds et Aftryk af en ubestemmelig Genstand (Planche
X, 2). Disse sidste Mærker kan kun med Nød og Næppe betragtes
som en Form for »Kontrasegl« i nogenlunde rimelig Betydning.
Sidst skal meddeles, at Lollands Landstings store middelalderlige
Segl (D. H. S., Tavle IO p) under Brev af 31. Okt. 1554 (A. M.,
90

XII, 17) bagpaa viser en c. 57 mm lang og c. 17 mm bred Fordybning
med positiv Indskrift i to Linier, desværre ulæselig. Det
er ikke lykkedes at optage noget tydeligt Fotografi. Enkelte store
latinske Bogstaver kan lige skimtes.
At en underordnet Person har trykket sig eget lille Signet paa
Seglets Bagside, er en Sag for sig, omtalt andensteds her i Bogen.
Hvad har Meningen iøvrigt været med alle disse Bagsidemærker?
Maa man ikke - naar Muligheden for Tangmærker er forladt ­
nærmest antage, at ogsaa de har tjent til at fastklemme Remmen
eller Snoren inde i Seglet, en Funktion, der allerede er nævnt i det
foregaaende som rimeligvis gældende Tværsnit eller Fingernedtryk
i Bagsidekamme. Det synes næsten indlysende, at Knoppen med
Krykkekorset bagpaa de to nævnte Bispesegl kun kan have været
benyttet til dette Formaal. Baade her og i flere af de andre Tilfælde
har det aabenbart knebet med at holde Kvasten i Ro. Det
var stadig navnlig Omdrejningen, som skulde forankres, hvilket
meget vel kunde opnaas ved et Tryk af selv en lille Genstand.
Spørgsmaalet staar unægtelig delvis aabent. Fremmede Forskere
giver, som det synes, ingen videre Meddelelser, i hvert Fald ikke
nogen Forklaring, men holder sig blot til Mærker af særlige Støbeformer.
Hverken Nationalmuseet eller Statens historiska Museum i
Stockholm ejer Redskaber til Forfærdigelse af Segl.
Mindre Stempler til Kontrasegl kunde aftrykkes direkte paa
Seglets opadvendte Bagside før Hovedstemplets Fjernelse, idet dette
afgav tilstrækkelig Støtte for et Modtryk. Oftest var dog farvet
Voks først indæltet i Kontraseglets Stempel. Den prægede Plade
blev saa nedlagt i en paa Hovedseglets Bagside, ffi Eks. med Enderne
af en lukket Cylinder frembragt F ordybning. - De tosidede Segl
_ Dobbelt- eller Møntseglene -- blev forfærdigede paa den Maade,
at der æltedes Voks ind i begge Stempler; Vokskagernes Bagsider
fladtrykkedes og ridsedes for derefter at blive klemt sammen mod
Remmen fra begge Sider. Før Stemplerne aftoges, maatte overfiødigt
Voks fjernes med en Kniv Randen rundt. Den franske
Adelsmand Raymond de Montdragon°s »Dobbeltstempel« (Planche
I) er allerede omtalt. Ved Lukning af dette trykkedes de to
Dele med paasiddende Vokskager ogsaa nu sammen omkring Remmen,
idet den cirkulære Midterplade i »Scharneringen« holdt begge
Metalflader i passende Afstand fra hinanden.
Hængende Segl var let udsatte for Beskadigelser, hvorfor man
søgte at beskytte dem paa forskellige Maader. Det først med lidt
QI

Hamp omviklede Segl blev saaledes undertiden puttet ned i en
Pose af Lærred, Læder eller Pergament, sammensnøret omkring
Remmen, om der da ikke i samme Øjemed anvendtes finere Poser
af Silke og F løjel, forede med blødt Stof Vævede Seglpunge fra det
13. og 14. Aarhundrede er af Demqy af bildede med Farver (Cost.,
Side 16). Roskildebispen Peder Bang°s Segl er under Brev af
22.J111'll 1268 (A. M., LII, 18, Repert.[374) forsynet med en Slags
Hætte af rødbrunt Tøj, uregelmæssigt klippet og kun sammensyet
foroven, med en Aabning til Remmen. Et Brev af 15. Nov. 1399
(A. M., I, 22, Repert.[4286) viser seks Remme med paasiddende
Pergamentshætter, nu blot en enkelt med Segl indeni. _ Det er
ikke ualmindeligt, at Seglet indsyedes i Pergament. Til Kong Erik
Mendved°s nu affaldne Segl under Brev af 17. Maj 1293 (D. D.,
IV, Nr. 106) har man benyttet et Stykke beskrevet Pergament fra
Samtiden, af medicinsk Indhold.
Seglet blev ogsaa dækket med et Stykke Papir, klippet rundt
som et Laag eller bøjet ned omkring Bagsiden, derefter omgivet
med Hamp og indsyet i Lærred. Paa Planche XI vises et saaledes
indsyet Segl, sikkert Kong Frederik I.s, set for- og bagfra, endvidere
_ Planche XII, 1 _ et af Kong Christian III.s Segl (D. K. S.,
Suppl. 3), der ses dækket med Papir, efter at Hampen og Lærredet
er klippet op, og sidst _ Planche XII, 2 _ Kong Frederik II.s
(Type I), helt blottet (R. A. S., Kasse signeret »Prøver paa emballerede
Segl«, indeholdende løse Stykker, hørende til de kongelige
Lensbreve (1524 etc.), udstedte for Johan Rantzau paa Itzehohe
Sogn, Tyske Kancelli, Fase. XXXVII).
Det er umuligt at afgøre, om man allerede ved Dokumentets
Besegling eller først senere har taget sin Tilflugt til saadanne Foranstaltninger.
I mange Tilfælde kan det beklageligvis konstateres,
at den søgte Beskyttelse ikke er opnaaet, idet Poser o. l. snarest
har været til Skade end Gavn, vel sagtens fordi de indpakkede Segl
behandledes med mindre Forsigtighed end ellers. Aabnes Poser og
Indpakninger, ses ofte kun søndrede Seglstumper. De kendte runde
eller spidsovale Blikdaaser, forsynede med Sideaabninger til Remmen,
værnede Seglet langt bedre. Det laa forholdsvis frit i Daasen.
Som en faktisk integrerende Del af Seglet brugtes runde Kapsler,
drejede af forskellige Træsorter eller udførte i Metal. Efter at Rem
eller Snor var anbragt, stikkende ud gennem Aabninger i Siderne
paa Kapslen, fyldtes denne med Voks eller Lak, hvorefter det nøgne
Stempel blev nedtrykt. I det 17. Aarhundrede og følgende Tid
træffes talrige Eksempler. Kapslerne er dels flade oventil, men med
buet Bagside, dels flade paa begge Sider. Metalkapslerne _ oftest
92

af Sølv eller forgyldt Sølv, sjældnere af Messing - er i Regelen
smykkede med graveret eller ciseleret Arbejde. Særlig smukke
Sølvkapsler benyttedes af Staden Malmö i 1608 og 1610 (D. S. S.,
Tavle 29). Graveringens Fordybninger er her udfyldte med en
Slags sort Lak af en raffineret Virkning. Det bør ikke forbigaas,
at Kapslerne undertiden drejedes i Elfenben, i saa Fald - ligesom
mange af Træ - forsynede med en Skruegang. Metalkapsler
kan forekomme med Hængsel og Lukkemekanisme.
Bar Brevet kun et enkelt Segl, hang dette sædvanligvis under
Midten. To Segl anbragtes paa hver Side af Midterpunktet, tre
saaledes at et hang i Midten, flankeret af de to andre 0. s. v. Skulde
Brevet forsynes med saa mange, paa Remme hængende Segl, at
de ikke kunde anbringes paa Rad, blev to Rækker Indsnit foretagne
i Plica, eventuelt med tilsvarende Aabninger nede i Folden; Indsnittene
i den nederste Række ses da under Mellemrummene mellem
de øverste. Kong Valdemar IV.s ovennævnte Haandfæstning
fra Aaret 1360, der har baaret 74 Segl (Repert.[2596), er forneden
gennemboret med Huller i to parallelle bølgede Rækker, hver med
tre Buer. Ogsaa her staar Hullerne i den nederste Række under
Mellemrummene mellem de øverste. De fyrstelige og ge jstlige
Segls Kvaster er hver trukne gennem tre Huller; de verdslige
Adelsmænds Segl hænger stadig kun i et enkelt, flere dog i en vandret
Række Huller forneden O: under Buen, paa højre Haand. Ved
Beseglingen af Kong Hans” Haandfæstning har man foretaget Indsnit
til de tykkere Snorer og Kvaster, der skulde bære Kongens og
Bispernes Segl, de tynde Snorer til de øvrige Rigsraaders gaar gennem
Huller. Medens to Segl sjældent hænger paa Remme, der er
trukne gennem et og samme Indsnit, er det ikke ualmindeligt, at
Hullet til den venstre Del af Snoren til et Segl (jvfr. Tavle VI, 2)
ogsaa benyttes til den højre Del af den følgende Snor. Herved
kommer Snorene til at beskrive en Zigzaglinie paa Plica. Hullerne
kan ogsaa benyttes saaledes, at første Segls Snor gaar gennem
1. og 3., andet Segls gennem 2. og 4., tredie Segls gennem 3. og 5.
o. s. v.
Et Dokument af 1. Sept. 1398 (Repert.[4216) har baaret 88
Segl, et andet, af 27. Aug. 1401 (Repert.[4462) 188.
Uden først at tage Rede paa Seglenes Antal har man i mange
Breve frembragt flere Indsnit eller Huller end fornødent. Det er i
Regelen ikke svært at se, at Aabningerne aldrig har været benyttede.
Man har Eksempler paa, at Brevet bar saa mange Segl, at en
Del maatte anbringes paa Siderne af Teksten, idet Brevet ogsaa her
93

var forsynet med Indsnit, praktiserede i to lodrette Ombøjninger
af Pergamentet og selv lodrette. Som et karakteristisk Eksempel
paa en saadan Masseanbringelse meddeler baade Seyler og Lecqy
Af bildninger af et og samme franske Brev fra Aaret 1230 (F ig. 1 16
og Fig. 28). Flere Forfattere beretter, at Böhmerne for Konciliet
i Konstanz i 1415 indbragte et Brev, som bar ikke rnindre end
halvfjerde hundrede Segl, uden at der iøvrigt meddeles noget om
Ophængningen. - Var Teksten saa lang, at et enkelt Stykke Pergament
ikke strakte til, syedes flere Stykker sammen. Som særlig
Sikkerhed kunde man i saa Fald ogsaa hænge Segl paa Brevets
Sider, udfor hver Sammensyning. - To eller flere Segl er undertiden
fæstede til samme Snor. Eksempler paa denne, i nyere Tid
saa ofte, ogsaa her i Landet forekommende Skik træffes, som senere
omtalt, allerede i Middelalderen. Naar Ewald anfører et engelsk
Brev af 12. Febr. 1301 som ganske særlig oplysende i saa Henseende,
idet der under dette Dokument er Tale om mange Segl paa
hver Snor, bør det her passende tilføjes, at Beseglingen er gjort til
Genstand for en udførlig Omtale i en udmærket Monografil).
Flere Segl anbringes som Hovedregel i Overensstemmelse med
Rækkefølgen af de i Brevteksten nævnte Udstedere og Vidner. Det
hører dog langtfra til S jældenhederne, at to Segl er ombyttede, idet
ogsaa større Fejltagelser af og til paatræffes. Hertil kommer, at
Personer, som ifølge Teksten skulde have beseglet det paagældende
Brev, har undladt det, hvilket Gang paa Gang kan konstateres.
Ved Bestemmelsen af utydelige Segl, hvis Omskrifter ikke kan
læses, bør der regnes med saadanne Uregelmæssigheder. Rækkefølgen
er iøvrigt sædvanligvis saaledes: fyrstelige, gejstlige, adelige
og borgerlige Segl. Denne Regel hindrede ikke, at en borgerlig
Udsteders Segl kunde hænge før Vidners af gejstlig Stand og Adel
(se fi Eks. Brev af 1. Maj 1349, Repert.[2194). I Almindelighed
fik Bispens Segl Forrangen; Borgeren Tue Arnfastsen i Roskilde
hænger saaledes sit Segl paa tredie Plads under et af ham udstedt
Brev af 30. Sept. 1288 (Repert. [554), efter Biskoppens og Provstens.
_ To Former for Anbringelse blev anvendt; den principale Persons
Segl hang enten midterst eller først paa venstre Haand, altsaa under
Liniernes Begyndelse, saaledes som det fra 1349 anførte Eksempel
viser. Sidstnævnte, almindeligvis her hjemme benyttede Maade
nævnes i en fremmed Brevtekst, naar det ses, at der i et Forlig
mellem en Greve af Blois og det i Staden Ghateaudun liggende
Hótel-Dieu for denne Adelsmands Vedkommende tales om »nostre
1) Some feudal lords and their seals MGCGJ, with an introduction by
Lord Howard de Walden, Seeford House, 1904.
94

grant séel mis en la prernière queue«. Douët-d°Arcq anfører desværre
ikke Aaret for Udfærdigelsen (C. de S., Side XXVIII f _
Følgende danske Eksempler skal anføres. Dronning Margrethe
Sambiria°s Segl hængtes først af 5 under Brev af 17. Maj 1263
(Repert. [318), Kong Christoffer I.s først af 1 1 under Brev af 8. Juli
1257 (Repert. 261), Kong Valdemar IV.s først af 74 under Haandfæstning
af 24. Maj 1360 (Repert.[2596), Kong Erik af Pommerns
først af 88 under Brev af 1. Sept. 1398 (Repert. 4216), ligesom
Rettertingsseglet hænger først af 14 under Brev af 19. April 1355
(Repert.[2447, jvfr. 2497). Det første af disse Eksempler kræver
en nærmere Forklaring. Brevet fra 1263 er udstedt af Margareta
relicta domini jolzannis Gunnissen, der ifølge Teksten skulde have medbeseglet
det, hvad mærkeligt nok ikke er sket. Dronningen _ i
egentlig Betydning altsaa ikke den principale Person _ og fire
Gejstlige har med deres Besegling korroboreret Brevet, som ses
aldrig at have baaret mere end de fem Segl. Selv om Udstederindens
ogsaa var kommet til Anvendelse, havde dette sikkert ikke
ændret Anbringelsen af Dronningens Segl paa første Rem. _ Et
Brev af 1o. Sept. 1277 (Repert.[432) _ med fire Segl _ viser
Udstederens, Herluf Thomsen (Sparre°s) paa første Rem fulgt af
de tre Vidners, Junker Erik°s, Junker _]akob°s _ Grever af Sønderog
Nørre-Halland _ og Broderens, Morten Thomsen°s. Der er
altsaa i dette Tilfælde intet Hensyn taget til to af Vidnernes højere
Rang, om man da ikke netop vil betragte Midterpladserne som de
fornemste, hvilket neppe har været Meningen. Et Brev af 5. F ebr.
1293 (Repert.[61o), under hvilket Kong Erik Mendved°s Segl,
som det første, nu mangler, viser som det andet Dronning Agnes°,
derefter Ærkebispen af Lund°s og Roskildebispens, saa først Hertug
Christofl`er°s, Kongens Broders, fulgt af den Antvorskovpriors og
fire Adelsmænds; Seglene _ med det manglende ialt ti _ hænger
i den Orden, hvori Personerne nævnes i Teksten. _ Et af Væbneren,
siden Ridderen Siunde Gormsen (Dyre) 25. jan. 1279 udstedt
Brev (Repert.[451) bærer som det første Segl den hallandske Greve
Junker _]akob°s og derpaa i følgende Orden Anders Nielsen (Due°s),
den ikke adelige Roskildefoged Niels Hermansen°s, et udslidt Segl,
der kun kan betegne den saa i Brevet nævnte Niels Mathessen af
Ishøj, som var adelig (se Repert.[483 og D. A. S., I, Nr. 49), og
sidst Udstederens eget Segl, saaledes hængende efter de fire Vidners,
anbragte i Overensstemmelse med Teksten. Af lignende Eksempler
skal kun nævnes, at Kjøbenhavns Segl under Brev af 30. _]an. 1296
(Repert.[656) _ skønt Byen selv var Udsteder _ hænger paa
tredie Plads, efter F ranciscanerklosterets, idet det første Segl, Kapit­
95

lets, nu mangler, og at Købstæderne hænger deres Segl efter Adelen
under de kendte Breve af 28. _]uni, 2. _]uli og 4. Aug. 1421 (Repert.
5923, 5924 og 5932) angaaende Slesvigs Stilling. De tre sidste
Dokumenter har henholdsvis baaret 38, 26 og 72 Segl.
Som Eksempler paa Anbringelsen af den vigtigste Persons Segl
i Midten, mellem andre, kan nævnes, at Grevinden af Champagne,
Blanche de Navarra°s indtager en saadan Plads under et Dokument
fra 1212 med over tredive Segl, ligesom Kong Louis IX lader
sit anbringe saaledes. Den lille franske Stad Provins hænger Byseglet
midt under et Brev fra 1268, nu blot flankeret af to paa hver
Side (C. de S., Side XXVIII); uden at være i Besiddelse af Teksten
kan her intet nærmere udtales. Upsala-Ærkebispens Segl hænger
under Midten af et Brev, udstedt 15. Febr. 1280 (D. S., Nr. 1716),
idet der ialt forefindes elleve Segl; Udstederens, Cecilie Glysingdotter°s,
Segl er det midterste af fem under Brev af 7. juni 1347
(D. S., Nr. 4191). -- Det er allerede nævnt i anden Forbindelse,
at den mecklenburg°ske Fyrst Borwin I.s Segl under et Brev af
2. Aug. 1220 hænger mellem den ældre Søns, Fyrst Heinrich”s, og
den yngre Søns, Fyrst Nicolaus°, med andre Ord i den heraldisk
motiverede Rækkefølge 2 1 3, og at F yrst _]ohan's under et Brev
af 1 1. Sept. 1248 paa heraldisk højre Side er flankeret af Biskoppen
af Schwerin”s og Domkapitlets Segl, paa venstre af Klosterprovstens
og Klosterets. Da Biskoppens - som det næst fornemste - hænger
først paa venstre Haand, forefindes ikke Rangfølgen 4 2 1 3 5.
Et Dokument fra 1208 viser, at Kong Otto IV.s Segl var hængt
med seks verdslige Fyrsters paa heraldisk højre Side, fire Prælaters
paa venstre (Seyler, Side 173), en Ordning, som maatte udelukke
den nærmere Rangfølge i skematisk F orstand, hvad ikke nævnes.
Naar Sqyler konstaterer Rækkefølgen 6 4 2 1 3 5 7 med Hensyn
til Seglene under et Forligsdokument af 24. Sept. 1223, er dette
urigtigt. Det drejer sig om Overenskomsten mellem Grev Heinrich
af Schwerin og Kejser Friedrich samt dennes Søn, Kong Heinrich,
angaaende Betingelserne for Udløsning af Kong Valdemar af Danmark
og hans Søn. Af Beseglingen, som er nøje beskrevet U., I.
Nr. 290), fremgaar det ganske vist, at Kong Heinrich°s Segl hænger
i Midten og Biskoppen af Würzburg°s korrekt som Nr. 2, men at
den paastaaede Ordning ikke derefter er fulgt.
Under et af Roskilde Sortebrødreklosters Prior og Konvent
med Samtykke af Ordenens Provincialis i Danmark, Sverige og
Norge udstedt Skøde af 3. Sept. 1441 (A. M., XXIV, 15, Repert.
[7194) hænger den sidstnævntes Segl i Midten, mellem Konventets
og Priorens. Man tør vel nok regne denne Besegling som et Eksem­
95

pel paa Midterpladsens Forrang. Denne kendes med al Tydelighed
fra et andet Skøde, dateret 24. Juni 1527 (A. M., XLI, 8),
idet den medbeseglende Roskildebisp Lage Urne°s meget store
Secretum (D. G. S., Nr. 182) her hænger som det midterste af fem
Segl. Brevet er udstedt af Præsten Jep Olsen, hvis Segl (D. G. S.,
Nr. 416) hænger yderst, paa første Rem, og af Borger i Roskilde,
Værge for St. Dionysii Kirke Anders Olsen, hvis Segl ikke hænger
paa den anden, som derimod bærer et med Skjold og Omskriften
S”Olavi Petri presbiteri, ikke opført i D. G. S. Paa heraldisk venstre
Side af Bispeseglet ses først Kanniken Erik (ikke Henrik) Evertsen
(Rosensparre°s) Segl (D. A. S., II, F. XLVII. 1o) og saa, paa sidste
Rem, St. Dionysii Kirkes Præsts, Vikaren Peder Pedersen°s (D.G.S.,
Nr. 334). _ F orekommer flere, nederst i Pergamentet udklippede
Strimler, har den øverste Forrangen (Giry, Side 629, F ig. 32).
At Breve syedes sammen i et Hjørne for ikke at komme bort fra
hverandre forekommer ofte. En intimere Forbindelse opnaaedes,
naar det ses, at to eller flere Breve er »sigillatorísk forbuna'ne«, idet
en Seglrem under det yngre Brev er ført gennem en anden paa det
ældre, ligesom to Snorer paa hver sit Brev kan være flettede sammen
paa forskellig Vis. Et Brev af 1. Juli 1304 (Repert.[793), der
bærer Roskildebispen Olu.f°s Segl, er f. Eks. forbundet med en
Stadfæstelse af 22. (29.) Maj 1413 (A. M., LIV, 13, Repert.[5255)
ved Hjælp af Snoren til det Segl, der førtes af Biskop Peder Jensen
Lodehat, som sidstnævnte Aar sad paa samme Stol. F letningen er
ret indviklet udført. To Breve, begge udstedte 28. jan. 1483
(A. M., VI, 7, Repert.[5169-7o), er forbundne paa en anden
Maade. Remmen til det første Segl er først trukket gennem et
Indsnit i det ene Brev saa gennem et i det andet. Det skal yderligere
nævnes, at hele to Breve - af 3o. Sept. og II. Nov. 1341
(Repert.[1943 og 1945) - ses forbundne med et senere, af 1. Marts
1403 (RfiP@ft-[4559)­
7 97
Det vilde føre for vidt at komme nærmere ind paa Brevene;
Sammerfoldning, der kan have en vis Indflydelse paa Seglenes rette
Opbevaring og som eventuelt har skadet dem. Paa Grund af Størrelsen
ligger Pergamenterne undertiden endnu sammenlagte i de
oprindelige Folder; Omtalen af dette Forhold hører snarest hjemme
under Diplomatiken. Et karakteristisk Eksempel paa, hvorledes
Embedsmændene i Pave Bonifacius VIII.s Kancelli har lagt Brevet
sammen, fortjener at nævnes, baade fordi F remgangsmaaden ikke
er ualmindelig og idet den i det foreliggende Tilfælde er særlig

vellykket. Et Brev af 17. Sept. 1295 (Roskilde Bisps Arkiv, Repert.
645, jvfr. 7o9), skrevet paa fortrinligt Pergament og af Form som
en meget aflang, liggende Rektangel, er forsynet med en usædvanlig
bred Plica, til hvis Midte Blybullen er fastgjort med Silkesnor.
Brevets øverste Del er først falset vandret og nedbøjet mod Plica,
hver af de to Sider derefter lodret, bøjede indad mod hinanden,
og sidst klappede sammen. Blybullen kommer følgelig til at hænge
ud fra det ene Hjørne af det sammenlagte Brev, der nu danner en
lodret Rektangel. Et ældre Pavebrev, udstedt 3. jan. 1257 (A. M.,
LI, 5, Repert.[242), er falset to Gange lodret og ligedelt sammen;
den ene Sidefløj ligger da over den anden, hvorpaa det Hele er
falset vandret. Nu hænger Seglet stadig ud fra Midten. Et mindre
Brev krævede blot én lodret Fals paa Midten, fulgt af en vandret,
hvorved det kunde ombøjes endnu en Gang.
En hel anden Sag er Brevets Lukning ved Hjælp af Seglet. En
saadan Forsegling kunde foretages paa flere Maader. Danske Breve
fra Middelalderen frembyder neppe tilstrækkeligt Materiale (jvfr.
f. Eks. D. D., III, Nr. 232). Den endnu i vore Oldeforældres Tid
benyttede Methode, Sammenfalsningen af Brevet, hvis ene Ende
blev stukket ind i den anden (jvfr. Tavle VII, 4), betød, at Seglet
uvægerligt maatte sønderbrydes før Aabningen. Det sammenlagte
Brev kunde ogsaa lukkes med et »paaheftet« Segl, der anbragtes
paa Enderne af en tynd, gennem de falsede Lag trukket Pergamentsstrimmel
(Tavle VII, 4; efter Af bildning hos Ewald). Maaden er
allerede nævnt i det foregaaende. Kong Magnus Eriksson°s første
Sekret har lukket et Brev af 4. Maj 1 332 paa en aabenbart lignende
Vis (S. M. K., II, Nr. 11, Fig. 37 og 38). En anden Methode
beskrives af Ewald (Side 178, Tafel 1o, Af bildningerne 3 og 4). For
F uldstændighedens Skyld skal det tilføjes, at det pavelige Kancelli
ofte lukkede Breve med hængende Bulle. Dennes Snor blev trukken
gennem Huller i begge Siderandene eller i Over- og Underrand
af det sammenlagte Brev (Ewald, Side 177, Tafel 10, Af bildning
1). Skulde Brevet aabnes, frigjordes Snoren ved Hjælp af en
Kniv, men kun paa den ene Side af Brevet, paa den anden blev
Blybullen hængende.
Der er formentlig ingen større Grund til at omtale F orfærdigelsen
af Metalbuller i nærværende Arbejde. Fremmede Værker giver
udførlige Oplysninger om disse Segl, der først forekommer her i
Landet i nyere Tid. Det kan lige nævnes, at de pavelige massive
Blybuller var vandret gennemborede, hvorved der frembragtes en
Kanal, gennem hvilken Snoren kunde føres og som sammenklemtes
98

ved Prægningen. Andre Metalbuller bestaar oftest kun af to tynde
Afslag, loddede til et vertikalt Baand, saaledes at de danner en
lav rund Daase med Aabninger til Snoren ogi Regelen fvldt med
Voks eller Gibs. Danske Greve- og F riherrepatenter blev henholdsvis
forsynede med Guld- og Sølvbuller af denne Art, unægtelig
noget attrapagtig, men efter fornemste udenlandske Mønstre. Massive
Buller af ædle Metaller _ ogsaa med den nævnte Kanal ­
forekommer kun sjældent.
7. 99

VH. EJERE oc; BRUG
Som Besegling eller Forsegling anvendtes Seglet enten af den
enkelte Person eller som F ællessegl, f. Eks. ført af et Kapitels eller
Klosters samtlige Medlemmer, af et Bysamfund, en Korporation
o. s. v. Hertil kommer de relativt faa, i Danmark ukendte Fællessegl
i ganske snæver F orstand, betegnende nogle bestemte Personer
med særlig Tilknytning til hverandre, saaledes to eller flere Brødre.
For disse sidstes, som for de øvrige Segls Vedkommende henvises
stadig til det Afsnit, i hvilket Omskrifterne behandles.
Det af den enkelte Mand eller Kvinde benyttede Segl kunde
enten være personligt eller blot gælde Indehaveren af en vis Stilling,
idet det iøvrigt let ses, at f. Eks. en regerende Fyrstes, med
hans eget Navn forsynede Segl oftest maa betegne den officielt
udøvede Myndighed, kun sjældnere selve Personen, i egne Sager.
Som nævnt i et tidligere Afsnit betjente man sig af forskellige Slags
Segl, alt efter Brevenes særlige Art. En nærmere Bestemmelse herom
træfl`es f. Eks.i Petri C)lavi »Constitutiones«, der i Kapitel XI fastsætter,
at saa vel Vadstena Klosters Abbedisse som dets Konfessor
skulde have to »Incigle«, et for store og »grove« Sagers Skyld og
et andet til daglige Ærinder.1)
Mange Personer ejede Tid efter anden forskellige Stempler, der
afløste hverandre, idet flere - endda til samme Brug, hvad Brevets
Art angik - ogsaa kunde benyttes paa samme Tid. - Et nyt
Stempel blev sikkert kun forholdsvis sjældent fremstillet, fordi det
forrige var bortkommet, selv om saadant kunde hændes. Huiyfeldt
beretter i sin Danmarkshistorie2), at Kongens Segl i Aaret 1359
paa en Rejse mellem Jylland og Sjælland i et Skrin gik tilbunds
1) Klemmingz Heliga Birgittas Uppenbarelser, V, Bihang, Side 24.
2) I, Side 520.
IOO

med Skibet. Selve Byen Paris” Seglstempel blev stjaalet i 1417
(C. de S., Side XXXV). Adskillige Beretninger gaar ud paa, at
Stemplet, dette saare vigtige og betydningsfulde Redskab blev opbevaret
med yderste Omhu, under Laas og Slaa; forskellige Nøgler
til Gemmet blev tilmed betroede forskellige Mænd, hvilket omtales
nedenfor. Var Stemplet tabt, gik dets hidtidige Ejer til Øvrigheden
for offentlig at fralægge sig Ansvaret for dets videre Benyttelse.
En saadan F orholdsregel ses allerede truffet af franske Adelsmænd
i 1372 (Roman, Side 23) ogi 1396 (C. de S., Side XXXV),
idet de paagældende Deklarationers Ordlyd endnu kendes. Da
Oluf Rosenkrantz 1 544 havde mistet sit Signet under en Sygdom,
blev det kendt dødt og magtesløstl), hvilket en Snes Aar efter ogsaa
gælder Oluf Mouridsen Krognos°, bortkommet ved Falkenberg,
hvor de Svenske havde ophugget hans Vogn og sønderslaaet hans
Skrin. I det sidstnævnte Tilfælde blev Erklæring om Tabet endog
afgivet i selve Kongens og flere Rigsraaders Nærværelse, samtidig
med at den uheldige Adelsmand tilkendegav ikke at ville svare til
de Breve, som maatte være beseglede med det forsvundne Signet
efter den Dag, det bortkom (K. B., 1561--65, Side 687). Misbrug
af et Stempel, som paa et vist Tidspunkt med Urette var kommet i
fremmede Hænder, var naturligvis vanskeligere at opdage, om et
falsk Brev antedateredes. Der anføres da ogsaa et, uheldigvis ikke
tidsfæstet Eksempel paa, at Besiddere af alle Breve, som var beseglede
med Aftryk af et tabt Stempel, opfordredes til at indsende
Brevene for at faa disse forsynede med nyt Segl (Lecoy, Side 5o).
En Beskadigelse af Stemplet kunde ligeledes være Grunden til
Forekomsten af nyt Segl. Naar det drejer sig om de Stempler, der
kun be_nyttedes til Fremstilling af Voksaftryk, maa man sikkert
kun undtagelsesvis regne med simpelt Slid. Her kunde Stemplet
holde i Aarhundreder, hvilket fremgaar af talrige upersonlige Segls
stadige Forekomst gennem Tiderne. Roskilde Kapitels ældre Stempel
fra første Halvdel af det 12. Aarhundrede benyttedes endnu
1414, skønt det kun var skaaret i Hvalrostand, Kapitlets Segl
ad negocia _ kendt fra 1 380 _ er i Brug sent i det 16. Aarhundrede.
Et og samme Stempel ses anvendt af Nonnerne i St. Clare Kloster
dér i Byen fra 1268 til 1527, af Antvorskov Klosters Konvent fra
1288 til efter Reformationen og af Roskildedekanen - Omskriften
er navnløs - fra 1291 til 1497. Kjøbenhavns Kapitels Stempel,
der er betragtet som senest stammende fra Begyndelsen af det
14. Aarhundrede, bruges endnu i Kong Frederik II.s Tid, Dekanen
sammesteds betjener sig af et Stempel fra 1349 til 1 537, naturligvis
1) Registranten »Danske Samlingen, Nr. 627.
IOI

ogsaa uden Personnavn i Omskriften. Ribe Kapitels Secretum,
forekommende i 1379, findes endelig under Hyldingen i I608. Fra
Udlandet kendes Eksempler paa endnu mere langvarig Benyttelse.
Staden Lübeck°s Sigillum, der træffes 1256, brugtes »bis in die
11euere Zeit« (Milde, H. L. S., Taf 3, 13) og Hamburg°s, først
paatruífet i 1306, saa sent som 1810 (Milde, H. L. S., Taf. 1, 3).
_ Stempler til Metalbuller, der, hvad Blybullerne angik, fremstilledes
ved Hjælp af Hammerslag, var lettere udsatte for Ødelæggelse.
Da det her drejede sig om Stempler til personlige Segl,
kunde Levetiden imidlertid altid kun være begrændset.
Anskaffelsen af nyt Stempel skyldes flere Grunde. Ejeren var
enten ligefrem tvunger hertil af visse Omstændigheder eller ønskede
maaske blot at bruge et mere tidssvarende Segl end før. I talrige
Tilfælde blev Seglet forældet som Følge af den paagældende Persons
ændrede Stilling. Det siger sig selv, at nyt Segl med anden
Omskrift da maatte vises. Eksempler paa skiftende Titler indenfor
vort Kongehus er anførte i det Afsnit, i hvilket der gøres Rede for
Omskrifterne. Hvad de biskoppelige Segl angaar, bør det allerede
nu særlig fremhæves, at den forskellige, gradvise Stilling som Postulatus,
Electus og Confirmatus maatte medføre en Skiften af Segl, om
disse Ord var benyttede i Omskriften (se f. Eks. D. G. S., Nr. 179
og 180, 531 og 532). Efter Indvielsen i Lund i 1315 fører Upsala­
Ærkebispen Olof Björnsson et Segl, hvis Omskrift betegner ham
som Electus consecratus, først efter Modtagelsen af Palliet, hen paa
Aaret 1318, benytter han et Segl med fuld Titel (S. M. S., II,
Nr. 171 og 172). Det ses ofte, at Opnaaelsen af Ridderværdigheden
førte til Anskaffelsen af nyt Stempel med Ordet miles i Omskriften
(jvfr. f. Eks. Segl fra det 14. Aarhundrede, D. A. S. I,
Nr. 238 og 440, 445 og 623, 531 og 584, 726 og 1064). - Undertiden
brugte den Person, som havde ændret Stilling, ikke des mindre
det gamle Stempel. Kong Valdemar IV.s Junkersekret (D. K. S.,
Nr. 36) benyttes saaledes endnu i 1345, Kong Hans” Segl (D.
K. S., Nr. 86), med S ° jolzannis Christierni regi; filius (J) samt
Skjold, hvori de to oldenb0rg°ske Bjælker, endnu - tekstmæssig
Angivelse: nostro sub signeto - 1483, Kong Christiern II.s Segl
med Ordet electus i Omskriften (D. K. S., Nr. 97) endnu 1514.
I December 1524 førte Kong Frederik I stadig sit Sekret (D.
K. S., Nr. IO6) med Titlen Arving til Norge, med hertugelige
og grevelige Titler samt med tilsvarende Vaabener, skønt Maaneder
var hengaaede siden Kroningen, hans Signetum (D. K. S.,
Nr. 108) med hertugelig Titel, allerede paatruffet i 1502, sidder
endog paa et Brev fra 1531, ligesom smaa omskriftsløse Segl med
IO2

hertugeligt Vaaben (D. K. S., Nr. 107 og 109) kendes fra hans
Kongetid. Under Haandfæstningerne brugte Kongerne Christoffer
II, Christoffer af Bayern, Christiern I, Hans, Ghristiern II og
Frederik I Stempler fra før Tronbestigelsen (D. K. S., Nr. 29, 65,
71, 85, 96, 105 og 106). Det kan eksempelvis endelig nævnes, at
Antvorskov Klosters Prior, Jens Brun, i 1466 (u. D., Repert.[222 3)
stadig benytter det Segl, hvis Ömskrift betegner ham som Præceptor
i Viborg (D. G. S., Nr. 710, jvfr. Rettelser, Side 89). Som
Stempler til Kontrasegl har forskellige Biskopper anvendt Stykker
fra Tiden før deres Tiltrædelse.
De ældre skjoldformede Stempler lod Ejerne i flere Tilfælde
ombytte med runde for derved at følge Udviklingen. Dette fremgaar
f Eks. af Segl, førte af svenske Adelsmænd, saaledes af Lagmanden
Algot Bryniulfsson i 1260 og 1290, af Ridderen Magnus
Gregersson i 1286 og 1295, Ridderen Lars Bengtsson Boberg i 1288
og 1292, Ridderen Henrik Glysing i 1295 og 1318 og af Öijar
Niklisson i 1304 og 1313 (S. M. S., III, Nr. 26 og 75, 57 og 98,
68 og 82, 95 og 273 samt 161 og 228), idet de viste Angivelser af
Aar naturligvis intet oplyser om Tidspunktet for Ændringen. At
svensk Rigsraad og Ridder Magnus Johansson Ängel i 1257 fører
et rundt Segl, i 1268 et skjoldformet og i 1287 et tredie Segl, nu
atter rundt (S. M. S., III, Nr. 22, 27 og 64) kan konstateres, uden
at nærmere Bemærkninger tør fremsættes. - Fru Gertrud Pedersdatter
Grubbe, Hr. Erik Barnumsen°s Efterleverske, benytter et
spidsovalt Segl med _]omfruen og Barnet i 1378, et rundt med
adeligt Skjold i 1390 (D. A. S., I, Nr. 775 og 937), ligesom F_ru
Catharina Eriksdatter, der sad Enke efter Erik Rind, forlader det
i 1 389 anvendte spidsovale Segl, i hvilket hendes Navne-Helgeninde
fremstilles, for ligeledes at overgaa til et rundt Vaabensegl, kendt
i Aaret 1400 (D. A. S., I, Nr. 914 og 1 143). Begge de to Adelsfruer
har utvivlsomt ønsket at bøje sig for Modens Krav, der ogsaa synes
at ske Fyldest, naar den svenske Adelsmand Johan Sunesson ombytter
et syvkantet med et almindeligt rundt Segl, henholdsvis
forekommende 1312 og 1319 (S. M. S., III, Nr. 220 og 277).
Det er ikke ukendt, at en Persons først anvendte Segl blot viser
Vaabenskjold, medens Hjelmen er tilføjet i et senere, eventuelt
med yderligere Angivelse af Ridderværdigheden (jvfr. D. A. S., I,
NY- 335 08 540 Samt 319 98 41 1, 550 og 569, 859 08 1072, 950 08
1045). Den mere gradvise Overgang forekommer, naar det ældste
Segl viser Skjold alene, et følgende Skjold og Hjelm og et sidste
det fuldstændige Vaaben samt Tilføjelse af Stillingen som Ridder
(jvfr. D.A. S., I, Nr. 216, 312 og 439 samt 322, 459 og 52I).
IO3

Denne Værdighed kunde iøvrigt baade angives i et ældre Segl med
Skjold og i et yngre med Skjold og Hjelm (jvfr. D. A. S., I, Nr.
31 1 og 383, 539 og 575 samt 567, 743 og 822). De tidligere nævnte
Eksempler paa Tilføjelsen af Ordet miles drejede sig om Segl med
uændret billedlig Fremstilling, 0: kun Gengivelsen af Skjold. Alle
disse Segl tilhører det 14. Aarhundrede. Det maa være tilstrækkeligt
at henvise til det anførte Værk uden at nævne Navne eller
nærmere Tid for Forekomst, der, om ønskes, let vil kunne efterses.
Lignende Ændringer er kendte fra svenske Segl; Overgangen fra
Skjold til fuldstændigt Vaaben træffes saaledes i første Halvdel af
samme Aarhundrede (jvfr. f Eks. S. M. S., III, Nr. 181, 210 og
225, 264 08 343, 302 08 452, 503 08 661, 654 63 663)­
Undertiden ses det, at et Segl viser Skjoldet, et andet Hjelmen
alene, hvilket f. Eks. fremgaar af den svenske Ridder Philip Ulfsson°s
to Segl fra 1305 og 1319 (S. M. S., III, Nr. 172 og 28O); en
dansk Mand, Hr. Henning Podebusk, foretrækker Hjelmfremstillingen
i begge sine Segl, fra 1354 og 1360 (D. A. S., I, Nr. 426
og 520)
En Forandring af Vaabenet eller Antagelsen af et helt nyt var
kun sjældent Grund til Anskaffelse af andet Stempel. Jens Gyrstinge°s
Segl fra 1382 viser et Skjold med to krydslagte Pile, samme
Mands i 1397 benyttede Segl derimod Slægtens ellers kendte
Vaaben: tre Regnbuer, hvorover to skraat udefter staaende Pileodder
(D. A. S., I, Nr. 81 1 og I065). Medens Skjoldeti den svenske
Ridder Magnus Garlsson°s ældre Segl fra 1292 indeholder en
opadvendt Vinge, er det delt i Seglet fra 1306, idet første Felt viser
en Løve, andet fire Skraabjælker. Hr. Mathias Ketilmundsson”s
to Segl - fra 1306 og 1315 _ fortæller ligeledes om to helt forskellige
Skjolde, henholdsvis tre Gange skraadelt og indeholdende
tre fra Venstre skraabjælkevis stillede Roser, Hr. Thyrgil Andersen°s
to Segl - fra 1314 og 1321 - om Ændringen fra tværdelt
Skjold (Natt och Dag) til Skjold, hvori ses en Baad (S. M. S., III,
Nr. 83 og 184 med Anmærkning, 178 og 250 samt 239 og 297).
Mindre Variationer af Skjoldmærket fremgaar af Hr. Nils Abjörnsson°s
Segl fra Tidsrummet 1321-48 (S. M. S., III, Nr. 302, 452,
461 og 647). Et særligt Forhold foreligger, naar det ses, at Domprovst
Nils Magnusson i Strängnäs i 1334 fører adeligt, i 1346
gejstligt Segl (S. M. S., III, Nr. 421 og II, Nr. 280).
At Hr. Peder jensen Grubbe af Ordrup, hvis i 1360 benyttede
Segl er forsynet med Omskriften S” Her Peder Grubbe, i et nyt Segl
fra 1365 lader Omskriften lyde S ° Petri Grubbe militis skyldes maaske
Utilfredshed med den første klodsede Affattelse med ubøjet Navn
104

og Stilling efter Forkortelsen for Sigillum. Han havde iøvrigt i
Mellemtiden ført et Segl, hvis Gravør har forvansket Fornavnet
til SCTRI (D. A. S., I, Nr. 530, 624 og 582). Andre Eksempler
paa Anskaflelsen af nyt Stempel som Følge af Gravørfejl kunde let
nævnes. _ Den ovennævnte Fru Gertrud Grubbe, som i sine to
Segl, allerede omtalte, blot betegnes med Fornavn, er dog noget
mere kendeligi Omskriften S ° Gertrudis Pedersdatter, kendt fra hendes
tredie Segl, anvendt 1395, skønt hun nu .ikke, som i det ældste,
betegnes med Fruetitlen (D. A. S., I, Nr. 1040). - Brugen af
skiftende Segl kan i mangfoldige Tilfælde kun skyldes Ønsket om
en smukkere Fremstilling. En Omtale heraf hører ikke hjemme
paa dette Sted. Antallet kunde iøvrigt være ret stort, selv hos
Private. Hr. Truid Has fører i Tidsrummet 1394-1425 fem Segl
(D. A. S., I, Nr. 1018 og 1141 samt II, L. I. 5-7), Landsthingssaghører
i Skaane Anders jensen endda seks, 1463-97 (D. A. S.,
II, F . LII. 3-8), for blot at nævne et Par Eksempler. Det kan
ikke nægtes, at skiftende Segl kan vise en saa stor Lighed, at der
nærmest forefindes en Kopiering. Som Eksempel henvises til
Høvedsmanden paa Riberhus Henneke Limbek°s tre Segl fra Tiden
1378-98 (D. A. S., I, Nr. 781, 922 og 1112).
Før en nærmere Omtale af den enkelte Persons eller Institutions
Brug af flere disponible Stempler paa et givet Tidspunkt, altsaa
af flere samtidig forekommende Segl, bør det bemærkes, at Beseglingen
i Middelalderen undertiden fandt Sted længe efter Brevets
Udstedelse, ligesom en Antedatering ikke er ukendt. Et f Eks. i
Februar 1250 udstedt Brev, om hvis rigtige Datering der af forskellige
Grunde ikke kan herske Tvivl, er maaske saaledes først
beseglet et Aar senere ved Hjælp af et, i Henhold til visse Kriterier
- maaske Titelændring i Qmskriften -- helt nyt Stempel, som
slet ikke eksisterede paa det i Brevet angivne Tidspunkt, ligesom
et Brev, der bærer et samtidig med Renskrivningen i Brug
værende Segl, visende en i Efteraaret 1251 antagen Titel, ved
en Antedatering henføres til Febr. 1250. Skønt man i al Almindelighed
kan gaa ud fra, at Stemplet er skaaret før den i
Brevet viste Datum, kan det modsatte meget vel tænkes. Saadanne
Forhold - lige belyst ved særlig letfattelige, for Nemheds
Skyld ganske vist konstruerede Eksempler - maa overalt tages i
Betragtning her i Bogen. Der er intet i Vejen for, at to Stempler,
der synes brugt samtidig, i Virkeligheden har fundet Anvendelse
paa forskellig Tid. Man tænke sig blot, at det ene af to samme
Dag udstedte Breve var forsynet med det da gængse Segl, medens
105

det andet, som ovenfor nævnt, først besegledes Aaret efter med
et helt nyt.
I store Kancellier forefandtes oftest flere Stempler til Segl af
samme Art, bl. a. for at et kunde tages med paa Rejse. Tyske
Kejsersegl viser i saa Fald udpræget Lighed; Antallet ses af Tabellen
hos Ewald (Side 80 f). Visse udenlandske Fyrster herskede over
mere end et Land og førte som Følge heraf forskellige Segl paa
samme Tid (jvfr. f Eks. Roman, Side 22 og 32). Tekstmæssigt
gives der Udtryk herfor, naar der i et af Heinrich IV i 1069 udstedt
Diplom tales om hans sigillum teutonicum; Bresslau gaar med
Rette ud fra, at Kejseren besad et andet Stempel for Italien. Ved
Anvendelsen af et Møntsegl kunde dettes to Sider iøvrigt betegne
Ejeren paa forskellig Maade. Aversen af engelske Kongers velkendte
Segl viser den tronende Kongeskikkelse, Reversen en Rytterfremstilling,
svarende til Værdigheden som Hertug af Normandiet
og Aquitanien. Her er der dog kun i uegentlig F orstand Tale om
to samtidig benyttede Segl, idet Møntseglets to Sider, som fremhævet
andensteds, maa betragtes som en Helhed.
Som nordiske Eksempler paa den samtidige Brug af flere
Stempleri samme Kancelli kan det anføres, at Kong Erik Mendved°s
to ældre Dobbeltsegl forekommer henholdsvis 1287-1304. og I 290­
1317, det tredie 1313(13o8 P)-14, altsaa samtidig med det andet
(D. K. S., Nr. 21, 22 og 23), Kong Valdemar IV.s to Dobbeltsegl
endvidere 1345-50 og 1344-52 (D. K. S., Nr. 39 og Suppl. 1),
idet Stemplet til det sidstnævnte sikkert er ældst. Kong Valdemar°s
to Sekreter kendes 1342-71 og 1344-55 (D. K. S., Nr. 37 og 38).
Den sønderjyske Hertug Valdemar°s to Sekreter som »Konge« er
begge benyttede i 1326 (D. K. S., Nr. 33 og 34), Dronning Margrethe°s
to yngre Sekreter 1391-93 og 1385-99 (D. K. S., Nr.
55 og 56). - Senere betjener Rigsraaden Gert Bryske sig endog
af to forskellige Signeter paa én og samme Dag, 22. Aug. 1432
(D. A. S., II, D. XXI. 5 og 6). Det kan endelig nævnes, at Hr.
Niels Strangesen (Bild) bruger et Signet 24. Marts 1411, et andet
Dagen efter og atter det første den 27. i samme Maaned (D. A. S.,
II, L. IV. 4 og 5), og at Hr. Axel Lagesen Brok anvender sine
syv Stempler 1454-65, 1460-87, 1467-87, 1470, 1483, 1485,
1487-98 (D. A. S., II, L. XXXIV. 23-29). - Kong Magnus
Ladulås° tre Dobbeltsegl forekommer 1275-78, 1275-76 og
1276-90 (S. M. K., I, Nr. 22-27), Kong Birger°s to ældste
1295-1308 og 1304-05 (S. M. K., II, Nr. 1-4).
Alt det her meddelte maa tages med et vist Forbehold, da Seglene
paa forsvundne Breve let kunde ændre de fremsatte Betragtninger.
IOÖ

Kong Erik Klipping og hans Forgængere benyttede temmelig
sikkert kun Møntsegl. Foruden tre saadanne, netop omtalte, anvender
Kong Erik Mendved - som den første af danske Konger _
i I3OI et Secretum, hvori en Krone (D. K. S., Nr. 24). Femten
Aar senere fører han et andet mindre Segl med en Krone, holdt
af to Leoparder (D. K. S., Nr. 25), idet Omskriften her blot begynder
med S°. Dette Segl er dog af tydelig Sekretkarakter og da ogsaa
ved Formlen »nostro sub secreto« angivet saaledes (C. D. L., 2 a, 293).
Den svenske Kong Valdemar havde ført et Secretum paa et tidligere
Tidspunkt, kendt fra et udateret Brev, der henføres til
1267-77 (S. M. K., I, Nr. 20), medens et Segl med denne Betegnelse
i Omskriften for Norges Vedkommende først ses anvendt af
Kong Magnus Eirikssøn Aar 1332 (N. M. K., Side 19). - De tre
Konger Christoffer II, Valdemar IV og Oluf bruger saa vel Dobbeltsegl
som Sekreter. Den sidstnævntes utvivlsomme Sekret med
en Krone i Feltet og de to Gange gentagne Ord Dominus imperat
i Omskriften (D. K. S., Nr. 49) er 1386 i Teksten omtalt med
Formlen »nostro sub sigillo« (Repert.[3515 med Henvisning), et af
de mange Eksempler paa, at Teksten ikke altid karakteriserer
Seglet paa rigtig Maade. - Det egentlige Møntsegl forsvandt med
Kong Oluf; Betegnelsen gælder ikke fuldtud Kong Christian III.s
store Majestætssegl med Aarstallet 1546 (D. K. S., Nr. 122 a og b),
idet Reversen - helt uden Omskrift - her er mindre end Aversen.
At kongelige Segl med to Sider dukker op igen herhjemme i det
18. Aarhundrede, kan lige nævnes.
Kong Erik af Pommern fører 1 396 et i Omskriften som Signetum
betegnet Segl (D. K. S., Nr. 6 0). Et saadant havde Kong Haakon VI
allerede brugt i 1370 (N. M. K., Side 25 f ); før Unionstiden kendes
intet for svenske Konger. Alle tre Seglarter har nu fundet
Anvendelse, dog ikke altid samtidig - Kongerne Christiern II,
Frederik I og Christian III synes saaledes ikke at have brugt noget
Secretum efter Tronbestigelsen _ og snart uden en strengere
Overensstemmelse mellem Seglarten og Brevets mer eller mindre
vigtige Karakter. Det vilde føre for vidt at komme nærmere ind
paa dette Forhold, som burde belyses i en Specialaf handling.
Naar det ses, at Omskrifterne i Christiern I.s større Segl fra
hans Kongetid - udover hans Sigillum ma jestatis - alle begynder
med Ordet Secretum, er dette et Vidnesbyrd om, at Betegnelsen
havde tabt sin oprindelige Betydning. Ogsaa mange danske Bispers
anseeligste Segl fra det 15. Aarhundrede kaldes kun saaledes i
Omskriften, ligesom Diplomteksterne omsider hjemler Ordet Secretum
som Betegnelse for Bispernes Hovedsegl. I et af Kong Chri­
107

stiern I 2. Okt. 1466 udstedt Brev lyder Seglformlen »nostro sub
secreto«. En Tilføjelse er herefter affattet saaledes: Dominationí vestre
(oz Kardinalen af Mantua) dum in posterum ex animo et secrete scripserimus,
signetum nostrum secretissimum, ut /zie a p paret (Udhævelsen
af nærværende Bogs Forfatter), in (Riga?) ultima imprimetur
(S. R. D., VIII, Side 434 f). Er det meningsløse Ord en Fejlskrivning
for »Plica« og er der Tale om Kongens Signetum (D. K. S.,
Nr. 79)? Som det ses, er Begreberne Secretum og Signetum nu
ganske udflydende. I et Skøde af 16. Juni 1496, udstedt af Kong
Hans til Hr. Henrik Krummedige, hedder det: »til ydermere Forvaring
og F asthed hænge vi vort mindste Sekret, som vi bærer hos os
selv, neden for dette vort aabne Brev

Adelsmænd, som fører Segl, der med Sikkerhed tør henregnes til
de to Kategorier, idet Brevenes Indhold stadig ikke maa antages
at kunne frembyde en virkelig Dokumentation herfor. Hr. Knut
Folkesson°s ganske lille Secretum fra 1323, kun visende Skjoldet,
staar i afgjort Modsætning til hans to store Segl med Sigillum i
Omskriften og fuldstændigt Vaaben _ paatrufne henholdsvis 1322
og 1330 - og for den Sags Skyld ogsaa til hans nogenlunde store
S[igillum] fra 1319 med en Hjelmfremstilling (S. M. S., III, Nr.
321, 312, 381 og 276). Af andre svenske Eksempler _ bedre oplysende
end danske - kan nævnes Hr. Peter Ragvaldsson°s Segl
fra 1299 og 1321, det sidste blot visende Omskriften: Secretum, Hr.
Nils Abjørnsson°s to Segl, begge fra 1335, og Hr. Magnus Knutsson°s
to, fra 1336 og 1344 (S. M. S., III, Nr. 119 og 304, 452 og
461, 468 og 564). Den første af disse tre Mænd benyttede yderligere
et ikke ret stort Segl i 1325, helt uden Omskrift (S. M. S.,
III, Nr. 344), hvilket ogsaa kan betragtes som et Sekret. Hr. Nils
Abjørnsson førte endvidere to andre, smaa Segl med S” i Omskriften
(S. M. S., III, Nr. 302 og 647).
Talrige Eksempler viser, at danske Byer samtidig førte baade et
Sigillum og et Secretum (D. S. S., passim), saaledes Ribe, henholdsvis
kendte 1311-1543 og 1377-1539, 87 og 52 mm i Diameter,
Randers 1351-1542 og 1524 fl`, 74 og 48 mm, Visby 1385-1584
og 1435-1556, 83 og 46 mm, Kjøge 1421-1552 og 1519, 44 og
32 mm, Odense 1460-1548 og 1524 ff, 52 og 27 mm. Det kan
være et Tilfælde, at Ystads »Secretum

Uden at det kan afgøres, om Stemplerne er anvendte samtidig
eller efter hverandre, hvad samme Art angaar, ses det f Eks., at
Ærkebiskop Otto af Magdeburg (1325-61) foruden Stemplet til
sit store Portrætsegl endnu efterlod fem andre af forskellig Art,
nærmere beskrevne (Seyler, Side II 5).
I Slutningen af det 12. Aarhundrede opkom Brugen af det bagpaa
Hovedseglet trykte Kontrasegl. Efter at danske Konger længe
havde ført Dobbeltsegl som eneste eller dog principal Besegling,
anvender Kong Erik af Pommern for første Gang sit Secretum som
Kontrasegl, trykt i Tiden 1398-1435 bagpaa hans kendte store
Segl med det Vaaben, der viser Norges Løve i Hjerteskjoldet
(D. K. S., Nr. 62 og 61). Som Kontrasegl til Kong Christoffer
af Bayern°s Sigillum majestatis bruges ogsaa et Sekret, 1441-45
(D. K. S., Nr. 67 og 66), hvilket sidste i 1445 selv kontrasigilleres
med Kongens »Singnet« (D. K. S., Nr. 69). Det bemærkes, at
begge disse Sekreter ofte forekommer selvstændigt og kun lejlighedsvis
faar den særlige Anvendelse. Bagpaa Kong Christiern I.s
»Sekreter« som dansk og som dansk-norsk Konge er nogle Gange,
henholdsvis i 1449 og 1456, trykt et lille Segl uden Omskrift,
medens de to ene bevarede Eksemplarer af hans Majestætssegl
- fra 1464 og 1469 _ paa Bagsiden bærer det efter Erhvervelsen
af Slesvig og Holsten i 1460 anskaífede »Sekret« (D. K. S., Nr.
72~7 5 og 78). Kong Hans” »Sekret«, første Gang paatruífet 1484,
fremtræder senere som Kontrasegl til Majestætsseglet, der, bortset
fra et Eksemplar i Archives N ationales i Paris, hvilket nu ikke lader
sig undersøge, kun ses brugt i Aaret 1500 (D. K. S., Nr. 87 og 89).
Alt i alt har disse Konger kun i relativt faa Tilfælde bestyrket
Hovedseglet med en Kontrasigillering, uden at der - som det vil
ses - er Tale om egentlige Kontrasegl. I 1 508 - før Tronbestigelsen
- trykker Hertug Christiern (II) et lille Segl paa Ryggen af
sit større; begge betegner ham som Eleetus i Omskriften (D. K. S.,
Nr. 97 og 96).
Provst Peder Saxesen i Roskilde anvender 1302 sit Secretum
som Kontrasegl (D. G. S., Nr. 206 og QO7), den svenske Ridder
Lars Ulfss0n°s store Sigillum, først kendt 1331, bærer flere Gange
hans, i 1323 selvstændigt benyttede mindre Segl som Kontrasegl
(S. M. S., III, Nr. 401 og 316). Kong Eirik Magnussøn af Norge
trykker allerede 1294 et mindre Secretum bagpaa et større Segl,
af hvilket kun Brudstykket kendes. Med ændret Navn benytter
Broderen, Kong Haakon V, de samme to Stempler 1299-1313,
det større nu tydeligt med Sigillum (N. M. K., Side 9 og 14 f,
IIO

hvor der urigtigt regnes med et Dobbeltsegl). - Lübecks Secretum
fremtræder i 1256 som Kontrasegl til Stadens andet, i 1281 til dens
tredie Sigillum, hvilket sidste 1352 føres med et nyere Sekret som
Kontrasegl (Milde, H. L. S., Side 8f). I 1306 og 1309 spiller
Hamburg's Sekret Kontraseglets Rolle (Milde, H. L. S., Side 4).
Mangfoldige analoge Eksempler kendes. Det skal endelig som et
ganske særegent nævnes, at Fyrst Heinrich Borwin III.s Segl,
72 mm i Diameter, under et Brev af 15. Febr. 1237 er kontrasigilleret
med et kun 58 mm stort Sigillum (D. K. S., Nr. 18), som
betegner hans Gemalinde, Sophie af Danmark, der ikke nævnes
i Brevet, foruden af Vidner kun beseglet af ham selv: »sigilli nostri
impressione« (M. U., I, Nr. 463). - I en Del Tilfælde anvendes
Segl fra en tidligere Tid af Personens Liv som Kontrasegl i en senere
Periode. Ærkebiskop i Upsala Folke Johansson Ängel bruger saaledes
1275 sit Segl fra Ærkedegnetiden som Kontrasegl; det er
først kendt 1257 og iøvrigt 1268, før han blev Ærkebiskop, selv
ført med et lille Segl uden Omskrift som Kontrasegl (S. M. S.,
II, Nr. 77, 28 og 78). Som Kontrasegl benytter Biskop Karl i
Vesteràs 1269 det Segl, som han førte, medens han var Kannik
i Linköping (S. M. S., II, Nr. 20 og 79), trods Omskriftens Angivelse
af denne Stilling.
Danske Bisper ejede Stempler, som med fuld Sikkerhed ses at
være bestemte til Kontrasigillering. Aftryk af saadanne Stempler
kan først rettelig betragtes som regulære Kontrasegl, skønt det ses,
at ogsaa disse Segl kan være brugt alene, som »Sekreter« (jvfr.
E Eks. D. G. S., Nr. 163, 165, 167 og 168). Man træffer altsaa
Sekreter benyttede som Kontrasegl og omvendt Kontrasegl som
Sekreter, dette sidste Begreb taget i videste Betydning. -- Ærkebiskop
Jacob Erlandsen°s Kontrasegl, det i Lund tidligst forekommende
(1258, D. G. S., Nr. 4), viser en med S” begyndende Omskrift
uden Personnavn, hvorimod hans Kontrasegl som Biskop i
Roskilde ( 1251, D. G. S., Nr. 149) var forsynet med Ordene
S” jacobi episcopi Roskildensis. De biskoppelige virkelige Kontrasegls
Omskrifter begynder snart med S°, snart med Secretum, hvis
der da ikke er Tale om metriske eller lignende Afi`attelser; de nævner
den paagældendes Navn eller ikke, i hvilket sidste Tilfælde Stemplet
da ogsaa kunde gaa i Arv til Eftermanden. - De danske Bisper,
som besad Stempler til Kontrasegl, har undertiden blot anvendt
Hovedseglet. Det bør nævnes i denne Forbindelse, at et af Biskop
Otto af Passau under 23._I21I1. 1259 udstedt Lensbrev viser følgende
Passus: Et notandum, quoa' est prima littera ubi in sigillo a tergo Secretum
nostrum imprimi ficimus, quod - _ superscriptionem oontinet: Secretum
III

eeclesie. Quapropter omnes litteras, ex parte nostri seriptas cum pendenti
sigillo nostro, nisi ipsum sigillum a tergo - - /zabeat, falsas exnune inantea
judicamus, sed jam datis et scriptis per hoe nolumus prejudicium gravari
(Seyler, Side IQQ). En saa rigorøs Bestemmelse blev, selv med den
lovede Formildelse, ikke overholdt i Almindelighed paa andre
Steder. Flere Bisper i Viborg og Aarhus benyttede aabenbart
aldrig Kontrasegl, hvilket ogsaa gælder visse svenske i det 13. og
14. Aarhundrede. Man maa regne med, at kontrasigillerede Hovedsegl
kan være tabte, hvorfor en sikker systemastisk Redegørelse ikke
er mulig. Kontrasegl konstateres sidst i Lund 1337, i Slesvig 1356,
i Ribe 1360, i Børglum 1389, i Qdense 1401 og i Roskilde 1416.
At ogsaa andre Gejstlige end Bisperne anvendte helt regulære
Kontrasegl, vises af Abbed Peder i Esrom 1378 (D. G. S., Afbildningen
Side 37), nu ovenikøbet med selve Ordet contrasigillum i
Qmskriften. Ogsaa Klostrenes Folk kunde benytte Kontraseglet
alene, ovenikøbet med denne omskriftsmæssige Betegnelse. Under
Breve af 14. Nov. og 8. Dec. 1392 (Repert.[3881 og 3882) hænger
Abbeden i Vitskøl Kloster blot dettes Kontrasegl (D. G. S., Nr.
722). Et Brev af 31. Marts 1401 (Repert.[4423) viser, at Abbeden
dér nu bruger sit eget, personlige Segl, medens det er en Olaus,
sacerdos ibidem, hvem Kontraseglets Stempel blev overladt til
Anvendelse. Abbed Jens i Knardrup Kloster besegler Haandfæstningen
af 1523 med sit Klosters Kontrasegl (D. G. S., Nr. 478),
hvis Omskrift lyder Contrasigillum regalis eurie. Brugen af Kontraseglet
alene nævnes udtrykkeligt i selve Teksten, da Abbed Qluf i
Sorø beseglede et Brev af 28. Juli 1477 (Repert.[4o72) med det
Segl, hvori læses Contrasigillum de Sora (D. G. S., Nr. 493).
Staden Hamburg ejede et lille Stempel med Qmskriften S ” Hamburgens(e
eller -ium) a tergo. Trods denne saa tydelige Betegnelse
sidder Aftryk paa en lang Række »Pfundgeld«-Kvitteringer fra
Aarene 1368 til 1370 (Milde, H. L. S., Taf 14,37). Aftryk er af
Milde mærkeligt nok ikke truffet bagpaa Byens større Segl.
Lagmand i Östergötland, Hr. Bengt Magnusson fører 1278 et
meget stort rundt Sigillum med et betydelig mindre skjoldformet
Segl som Kontrasegl (S. M. S., III, Nr. 40 og 41). At det sidstnævntes
Omskrift begynder med Qrdet elipeus, viser en Paavirkning
af Møntseglene. Naar Hr. Birger Petersson 1326 bruger et
mindre Segl med en Hjelmfremstilling som Kontrasegl til et større
med Skjoldet (S. M. S., III, Nr. 350 og 351), danner de to Segl
et heraldisk Hele, skønt et Møntsegl ikke foreligger. At man bagpaa
Seglet aftrykkede en eller anden lille Genstand - maaske blot
for at bringe Rem eller Snor til at ligge fast -- er allerede omtalt
II2

i det foregaaende Afsnit. Det bør dog her yderligere nævnes, at
Biskop Jacob i Viborg bagpaa sit S' secretum under Haandfæstningen
af 1376 _ og andet Segl kendes ikke for ham - ses at have
aftrykt et Stempel uden Omskrift, kun 15 mm i Diameter, visende
et Hoved i en tunget Indfatning (D. G. S., Nr. 675). Drejer det
sig i dette Tilfælde vel ikke om noget virkeligt Kontrasegl, kan
Aftrykkets Seglkarakter neppe bestrides. Bagpaa Albrecht Gøye°s
Segl fra 1552 (D. A. S., II, E. XIX. 39) findes Aftryk af et ganske
lille Signet med en Pil i et Skjold, hvorover Bogstaverne P.B.,
formodentlig anbragt af en betroet Mand, som har foretaget Beseglingen,
saaledes at der her juridisk set forefindes en Kontrasigillering.
I sjældne Tilfælde er to Stempler _ navnlig en gejstlig og en
verdslig Persons - aftrykt i samme Voksklump, henholdsvis paa
Forsiden og paa Bagsiden. Begge Aftryk maa regnes som Besegling,
idet man under Brevet antagelig kun har hængt et »Segl«, i Stedet
for to (Bresslau, I, Side 943). Det falder helt udenfor de vanlige
Rammer, naar det ses, at Stemplet til Kong Valdemar IV.s_]unkersekret
(D. K. S., Nr. 36) er trykt paa begge Sider af Voksklumpen;
Seglet hænger under et Brev af 29. Juli 1341 (Repert.[1938), udstedt
af ham som Konge.
At Fingeraftryk skal være anbragte bagpaa Seglet som særligt
Identitetstegn, er oftere omtalt af udenlandske Forfattere. Da Voksklumpen
modelleredes med Haanden, turde det være vanskeligt at
bevise, om en saadan Foranstaltning virkelig er truffet. Ogsaa
Hoved- eller Skæghaar nævnes som pressede ned i Seglets Bagside,
i samme Hensigt. Den franske Forsker Lecqy fortæller, at et af
Jeanne d°Arc til Indbyggerne i Riom rettet Brev, opbevaret i
Byens Arkiv, bærer et Segl, hvori ses et sort (!) Haar, »le seul
indice materiel qui nous révèle que l°héroique fille était brune«.
Kan man betragte dette som mere end en gallisk Aandrighed?
Der er desværre ingen Mulighed for paa dette Tidspunkt at faa
nærmere Besked om denne i Sandhed saare bemærkelsesværdige
8
Souvenir - for ikke med den
II3
anførte Forfatter at sige »relique

af hans Efterfølgere. Det til et saadant Segl bestemte Stempel,
anskafi`et af Kong Christiern I (D. K. S., Nr. 8o), var ogsaa i Brug
under de senere Konger, uden Navn i Omskriften helt upersonligt,
ligesom iøvrigt tidligere Dronning Margrethe°s. Omskrifterne paa
disse og andre Segl til særligt Brug vil blive omtalt nærmere. Kong
Magnus Ladulås er den første svenske Konge, som anvender et
Domssegl, kun kendt i et eneste Eksemplar under et falsk Brev,
dateret 1288; Seglet selv anses for ægte. Det har maaske allerede
været i Brug 1276 (S. M. K., I, Nr. 28). Af Kong Magnus Eriksson°s
to Domssegl, fra 1344.-58 og 1353 - henholdsvis med Ordene
ad eausas og ad qfficium _ benyttes det første ogsaa af Kong Erik
Magnusson (S. M. K., II, Nr. 14 og 15). En Del af Kong Magnus'
Domsbreve bærer hans Sekret, idet det da bemærkes i Teksten, at
Domsseglet ikke var til Stede. At man har tilskrevet Dronning
Margrethe et norsk Domssegl, hvis rekonstruerede Omskrift viser
Ordene ad causas (1388, D. K. S., Nr. 58), giver Anledning til Tvivl.
Brinchmann godkender ikke den foretagne Rekonstruktion og bemærker,
at et saadant Segl for Norges Vedkommende er ukendti
M_iddelalderen (N. K. S., Side 27, jvfr. Side 31, og D. K. S., Nr. 59 og
Suppl. 2, se Side XI). - Den i Sverige efter Rejsningen mod Kong
Erik af Pommern forfærdigede store »Rigsklemme« (Planche II, 1)
indtager en Særstilling. Seglet brugtes sammen med Kongens,
baade under Christoffer af Bayern, Karl Knutsson og Christiern I .
Da Kong Louis I X i 1270 var draget ud paa sit sidste Korstog,
førte Regentskabsraadet et Segl med følgende Omskrift: S' Ludovici
dei gracia Franeorum regis in partibus transmarinis agentis (C. de S.,
Nr. 43). I lange Tider benyttede franske Konger nu Segl, hvis
Omskrifter viste, at det store Stempel ikke var til Stede: »in abseneia
magni ordinatum«; Afl"attelsen var varierende. Saadanne Segl kendes
ikke heri Norden, hvor man indskrænkede sig til at gøre en Bemærkning
i Brevteksten for at tilkendegive, at et andet Segl end det
sædvanlige havde fundet Anvendelse. I det ene af to Eksemplarer
af et Brev, udstedt 4. Juni 1301 af Kong Erik Mendved, hedder
det: seereti sigilli munimine quia majori sigillo nostro caruimus in presenti,
medens den af Thiset aabenbart oversete Seglformel i det andet
Eksemplar iøvrigt lyder: presentem paginam inde eonscriptam sigilli
nostri munimine - - dedimus roboratam U., V, Nr. 2740). Brevene
kan naturligvis ikke være beseglede samme Dag; de bærer
henholdsvis det Sekret, som kun viser en Krone i Feltet, og Kongens
andet Dobbeltsegl (D. K. S., Nr. 24 og 22). Hertug Erik Magnusson
siger i Brev af 13. Nov. 1304 (D. N., II, Nr. 76): - et quia
114

sigillum nostrum penes nos non habuimus secretum nostrum presentibus [litteris
duximus] apponendum (se ogsaa D. N., V, Nr. 59). Dronning Margrethe
benytter 1393 sit »Sekret«, »fordi at vi ej nu vort »Incigle

En Brevudsteder kunde laane sit Stempel til en anden af de
samtidig beseglende Personer. Et fransk Aktstykke fra 1380 anføres
som bærende hele fire Eksemplarer af samme Segl, idet én Mand
baade beseglede for sig selv og for tre andre (Lecoy, Side 55).
Under et af Hr. Nicolaus Skeples (Schepelitz) og hans Broder Erik
i Holbæk udstedt Brev af 17. Dec. 1385 (Repert. [3o75) hænger den
førstnævntes Segl to Gange, nemlig ogsaa for Broderen (D. A. S.,
I, Nr. 735), Rigskansleren, Hr. Jens Torbernsen Sparre°s Segl
(D. A. S., II, L. LXVIII. 27) under Brev af 21. April 1456 (Repert.
[593) er yderligere anbragt som gældende Sønnen, _]ep Jensen,
uden at Teksten i disse Tilfælde taler om andet end »vore Segl«,
medens det er en Fremmed, Hr. Gustaf Arnvidsson, som ved
Beseglingen af et Brev af 4. jan. 1348 (D. S., Nr. 4276), skønt det
fremgaar af Ordlyden, at hans Segl er benyttet, dog ses at have
betjent sig af Hr. Johan Niklisson°s Stempel (S. M. S., III, Nr.
645), ogsaa anvendt her af Stempelejeren selv.
To andre Eksempler frembyder særlig Interesse. Domprovst
Andreas Andreasson And i Upsala fører sædvanligvis Segl med
Kontrasegl (S. M. S., II, Nr. 95 og 93). Et Brev af 15. Febr. 1280
(D. S., Nr. 1716) viser Hoved- og Kontrasegl, hængende hver for
sig, det første ganske sikkert for Domprovsten selv, idet Kontraseglets
Stempel uden Tvivl har været udlaant til en anden af de i
Teksten omtalte Personer, med Ærkebispen ialt elleve, hvilket
svarer til, at elleve Segl kom i Brug. Brevteksten oplyser intet om
Udlaanet, ligesom det, da fire af Seglene nu mangler, ikke kan
afgøres, hvem der var Laaneren. Det ærkebiskoppelige Segl hænger
i Midten, flankeret af fem og fem. Domprovstens (Nr. 95) har faaet
den næstfornemste Plads, paa heraldisk højre Side af Midterseglet;
det af anden Person benyttede Segl (Nr. 93) den sjette, om man da
kan regne med Rækkefølgen IO 8 6 4 2 1 3 5 7 9 11.1) Et
Brev af 28. Okt. 1490 er beseglet af Biskop i Åbo Magnus Stiernkors,
der selv anvender sit biskoppelige Segl, men samtidig har laant
Stemplet til sit tidligere Segl som Domprovst til Eftermanden i
denne Stilling, Lars Michelsson Suurpää, saaledes at Hr. Magnus”
to forskellige Segl hænger under et og samme Dokument (F . M. S.,
Nr. 36).
Folk, der intet Stempel ejede, var naturligvis nødte til at laane
sig frem. En fransk Adelsmand skriver i 1242: »quia sigillum non
/zabeo sigillo matris mee usus sum (Roman, Side 24). - Sognepræsten
1) Riksheraldikeren, Friherre Harald Fleetwood har velvilligst suppleret
det svenske Diplomatariums Anmærkninger om Beseglingen.
116

Sigge i Vadsbro i Södermanland udsteder 12. Maj 1317 et Brev
(D. S., Nr. 2108), hvori det hedder: sigillum autem proprium nullum
/zabens, sigillum nobilissime domine mee, domine Margarete, cum sigillis
karissimifratris mei, domini Svenonis, et domini Silvestri de Vikyngstathom
presentibus petimus appendendum. I et andet, af Præsten Nils i
Smedby paa Øland 26. Marts 1324 udgivet Brev (D. S., Nr.
2459) ses følgende analoge Passus: sigillum proprium nullum lzaben[s
discretos oi]ros dominos Haraldum, canonicum Lincopensem, Henricum
Gbwsing et_ - Ølandie sigilla sua presentibus appendere cum instancia
rogavi. I disse to Tilfælde tyede den seglløse Person til hele tre
andres Segl.
Det er ikke altid, at Udstederen betegner sig selv som seglløs.
Da Margrethe Madsdatter fra Hald ved Brev af 6. Dec. 1253
(D. D., I, Nr. 134, Originalen tabt) skænker Jord til Æbelholt
Kloster, siges det blot, at hendes Søn har beseglet. Klosteret faar
ifølge Brev af 27. April 1255 (D. D., I, Nr. 159, Originalen tabt)
anden Ejendom af Agate Nielsdatter, idet Seglformlen nu lyder:
- _ _ sigillum fratris ]o/zannis Ebbæssøn una cum sigillis germanorum
mariti mei prenominatorum presentibus est appensum, som det ses en rent
summarisk Angivelse. At en enkelt Person kunde besegle paa
andres Vegne, fremgaar af et Brev af 9. Okt. 1268 (D. D., II,
Nr. II8). Ved dette frasiger Ridderen Jens og andre Arvinger
efter Niels Staller°s Enke, Cecilie, sig Ret til Ejendomme, som hun
har skænket til St. Clare Kloster i Roskilde; samtidig med at
Moderen besegler Brevet, forsynes dette med Hr. Jens' Segl: - ­
de fratrum meorum et sororum beneplacito et rogatu sigillum meum eisdem
apposui qui solus tunc inter nos sigillum habui personale.
Mangelen paa Segl kunde være forbigaaende i den Forstand,
at nyt Stempel ikke var færdigt. Dette fremgaar med al Tydelighed
af Seglformlen i et af Kong Erik Klipping udstedt Brev (C. D. L.,
2 a, Nr. XLIX), dateret IO. Aug. 1280 og medbeseglet af Biskop
Johannes af Reval, qui, de nooo creatus in episcopum, sigillo carens
adhuc pontzficalí, presencia sigillo, quo solebat ante pewjfrui, communioit.
Archielectus Johannes af Upsala, der medbesegler et Brev, dateret
Brügge 14. Qkt. 1282 (A. C., I, Nr. 7o), taler om sigillum nostrum
quo usi fuimus in prepositura Upsalensi cum nondum aliud /zaberemus (se
ogsaa Berry, Side LVIII, Note 4). Som Electus consecratus hænger
C)lof Björnsson Upsala-Kuriens Segl (S. M. S., II, Nr. 196) under
en Vidisse af 21. _]uni(?) 1316 (D. S., Nr. 2059), quo nunc utimur,
aliud non habentes; snart efter foreligger hans første Segl som Ærke­
117

iskop (S. M. S., II, Nr. 171). _ Det ses, at Kong Erik Mendved
i anden Forbindelse slet ikke hænger sit Segl under et af ham
22. _]uli 1290 udstedt Brev (D. D., III, Nr. 413), der blot besegles
af Dronning Agnes og Markgrev Conrad, quorum sigilla, quia
nostrum sigillum aa' presens apua' nos non est, sunt appensa. Da Brevet
ikke des mindre viser tre, nu tomme Seglremme, maa Kongens
Segl formodentlig have været anbragt senere.
Her kan anføres et Eksempel af anden Art. Lagmand i Vestergötland
Algot Bryniulfsson°s Hustru, Margrethe Petersdotter, udsteder
126o et Testamente (u. D., D. S., Nr. 468), hvori siges:
presentem /zujus testamenti eartulam mei seereti et mariti mei sigilli munimine
duxi roborandam. Skønt Mandens Navn ikke direkte nævnes i
Teksten, viser denne, at Udfærdigelsen er sket med hans Villie,
hvorfor hans Segl (S. M. S., III, Nr. 26) da ogsaa med Rette har
fundet Plads under Dokumentet. Det er forsynet med en Omskrift,
der indledes med Ordet secretum, hvorfor der ikke kan tillægges
Tekstens Angivelse af et Sigillum for hans Vedkommende nogen
Betydning; hendes Segl er ikke kendt. Ifølge Diplomatariets Anmærkninger
synes det iøvrigt, at Brevet kun har baaret et enkelt
Segl 9: Mandens.
Der findes Eksempler paa, at Stemplerne arvedes og at Seglet
førtes videre uden Ændringer af Omskriften. To Herrer af Wolfenbüttel
brugte i 1306 deres Faders Segl, »patris quondam nostri sigillo«
(Bresslau, I, Side 929, Note 5). Magnus Siggesson°s i 1344 forekommende
Segl (S. M. S., III, Nr. 568) benyttedes i 1358 af en
Sigge Magnusson, vel en Søn, Hans van der Arssen°s Segl er 1442
og 1459 anvendt af Sønnen, Væbneren Jöns Hansson af Villilä
(F. M. S., Nr. 159). Rigskansleren Hr. Jep Jensen Sparre brugte
fra 1456 til sin Død, omkring 1472, stadigvæk det ene af F aderens,
Hr. Jens Torbernsen°s tre Signeter, skønt Faderen endnu levede og
trods Qmskriften med hans Navn (D. A. S., II, L. LXVIII. 26),
idet det særlig maa fremhæves, at Hr. Jep selv ikke ses at have
ført noget andet Segl og -_ som nævnt ovenfor - ved en enkelt
Lejlighed maatte ty til et andet af F aderens Stempler. Den svenske
Rigsraad, Hr. Puke Glysing fører 1332 og stadig senere et Segl med
Omskriften S” Ketul Glusinc/z (S. M. S., III, Nr. 414), formodentlig
Arvegods fra en Slægtning. - En f jernere, blot embedsmæssig Forbindelse
mellem den oprindelige Stempelejer og den beseglende
Person konstateres, naar det ses, at Mathæus de Capella, utvivlsomt
en Roskildekannik, under Brev af 4. _]uli 1280 (Repert.[463) hænger
et Segl med Omskriften S' magistri Alexandri de Gloveestria, maaske
oprindelig gældende en Kannik der paa Stedet, Magister Alexan­
118

der, som allerede var død 1259. Prioren i Antvorskov _]ep Mortensen,
der henholdsvis benytter sine to Segl (D. G. S., Nr. 509 og
510) under Hyldingen 13. Maj 1467 og Brev af 19. _]an. 1471
(Repert.[2269 og 2896), ligesom ogsaa senere, anvender ved Udstedelsen
af tre Breve af 6. April 1468, 5. Aug. og 22. Sept. 1471
(Repert.[2399, 2967 og 2978) ikke des mindre sin Forgænger jens
Brun°s Segl (D. G. S., Nr. 7I0), iøvrigt fra dennes Tid som Præceptor
i Viborg og omtalt ovenfor som endnu ført af den oprindelige
Stempelejer i 1466. - Naar det ses, at den finske Adelsmand
Herman Vorste°s Segl i 1449 benyttes af en Glarmester Engelbrekt
(F. M. S., Nr. 184), maa denne sidste uden Skrupler have
bemægtiget sig et herreløst Stempel.
Ewald anfører, at mange Stæder i det 13. Aarhundrede gjorde
Fordring paa at kunne besegle »in frembder Sache«, at Magdeburg°s
Segl i det 14. Aarhundrede nævnes som »ein mächtigliches
Siegel«, der ogsaa i saa Fald havde fuld Beviskraft, hvilket ligeledes
gjaldt Staden Wiens Segl omkring Aar I300. - Det var navnlig
Biskopper, som beseglede i anden Mands Sag (jvfr. Berry, Side
LIX f ). Brevet kunde udstedes i dennes Navn eller blot bekræftes
med Seglet af den fremmede Stempelejer, der da ikke optraadte
som simpelt Vidne.
Tilsyneladende uvedkommende Besegling forekommer, naar
Breve viser Segl, gældende Personer, der slet ikke nævnes i Teksten
som Vidner, men ikke des mindre beseglede, saaledes at de kun
paa denne Maade bekræftede Brevets Indhold. Modsat er det ikke
ualmindeligt, at Personer, udtrykkelig nævnte som Vidner, af én
eller anden Grund slet ikke optræder med deres Segl (jvfr. f Eks.
Brev af 8. Aug. 1251, D. D., I, Nr. 45). Dette maa tages i Betragtning,
om man af Navnenes Rækkefølge i Teksten vil identificere
et Segl, der er ukendt eller udslidt.
Uden nogen Sammenhæng med det foregaaende skal følgende
anføres. Et Testamente af 17. Okt. 1272 (D. D., II, Nr. 191), udstedt
af Guardianen Ønderus filius Fatheri, viser følgende Seglformelz
presentem litteram sigillis domini Nicolai Absolonis, advocati Roskildensis,
et meo personali quod habui in statu seculari et quoa' nunc habeo
ex cjfieio gardianie, memoratis sororibus confero communitam. Oversættelsen,
der regner med den klassiske Latins et-et for baade-og,
lyder: mit personlige Segl, baade det jeg havde i verdslig Stand
og det, jeg nu har som Guardian. Det paa første Plads anbragte
Segl (D. A. S., I, Nr. 40) betegner Niels Absalonsen, det andet
mangler, det tredie (D. G. S., Nr. 428) - med Omskriften S°fratrum
119

minorum ad Sanctam Claram Roskildensis _ gælder faktisk Klosteret
selv og ikke Guardianen, men er ikke des mindre af Dr. Henry
Petersen betragtet som dennes Segl »ex 0fficio«, altsaa i Cverensstemmelse
med Diplomatariets Fortolkning. Et eo foran det andet
quod havde unægtelig været fuldtud oplysende. Teksten kan nu
i Virkeligheden oversættes med den Mening, at det Segl, som han
havde, da han var i Verden, er identisk med det, som han nu har
som Guardian. Hvis den sidste Qversættelse er rigtig, ses intet
mærkværdigt i, at Klosterets Segl, uden at være nævnt i Teksten,
var hængt med under Brevet som yderligere Bekræftelse. Tekstmæssigt
træffes f Eks. allerede 1071 et analogt Eksempel paa et
saadant Forhold, naar det hedder i et af Biskop Embrico af Augsburg
udstedt Brev: cartam non solum nostro sed etiam ut major sit
auctoritas beatissimi patris nostri Udalrici sigillo signari precepimus. St.
Ulrich var Bispedømmets Patron, efter hvem Seglet altsaa benævnedes
(Seyler, Side 71).
En »Besegling« med en anden Genstand end Seglstemplet kan
forekomme. I 1280 har en Præst i Vexiö vistnok betjent sig af en
Brakteat (S. M. S., II, Nr. 97). Andensteds fra kendes Brug af
Pengestykker. Det nævnes i en 1 538 afholdt Retssag, at et af Biskop
Jørgen Friis udstedt Brev var beseglet med en Carneol, fordi han
ikke havde haft sit Indsegl hos sig.1) Benyttelsen af et Relief i
Stedet for Segl under et Brev, som er tilskrevet Dronning Margrethe
Sambiria, omtales i et senere Afsnit, omhandlende Misbrug
og Forfalskninger.
Fra Udlandet meldes om Brugen af det løse Segl, »Sigillum
citationis«, anvendt som en Slags Budstikke. Et böhmisk Segl fra
det 14. Aarhundrede bar Omskriften: Wenceslaus citat ad judicium.
Ewald beretter, at han under Udarbejdelsen af sit Værk om de
rhinske Segl fandt løse Segl i Relikviebeholdere, hvilke Segl tydeligt
viste, at de aldrig havde hængt under noget Dokument og som
derfor af ham anses som benyttede af den paagældende Stempelindehaver
som Tegn paa, hvem der havde sendt Kirken de hellige
Levninger. Skipperne og Købmændene i Wesel foreviste i det 15.
Aarhundrede ved Landsherrens Toldsteder Stadens i Voks aftrykte
»Tegn« _- uden ledsagende Skrivelse -_ for at kunne passere toldfrit
med deres Varer. Langt tidligere _ i 1270 - skal Kong Erik
Klipping have meddelt Borgerne i N euss et Privilegium, der hjemlede
dem en lignende Ret ved Toldstederne i Danmark (Ewald,
Side 31).
1) Gamle danske Domme, II, Side 68 HI
IQO

Allerede under Merovingerne vaagede en særlig Embedsmand
over Kongens Seglring, ligesom Seglet eller rettere Stemplet administreredes
af Karolingernes Kansler.1) Stedet er ikke her til at
tale om Kanslerstillingens Udvikling i Danmark: Roskildebispen
som Indehaver af denne Værdighed, en verdslig Kansler og den
senere Deling af Stillingen, idet der samtidig fungerede en Kongens
eller øverste Kansler, der forestod Kancelliet, og en Rigens Kansler
(justitiarius), hvem Retsplejen var overdraget.2) Den førstnævnte
administrerede Sigillum og Secretum, den sidste Rettertingsseglet,
i Brev af 25. Febr. 1356 lejlighedsvis kaldet sigillum plaeiti nostri
justitiarii (Repert.[2497), ellers almindeligvis omtalt som »Rigens
Indsegl« eller »Segl til Sager« og i Qmskriften, som anført ovenfor,
betegnet sigillum ad eausas. Dr. William Christensen har i sit citerede
Værk gjort udtømmende Rede for Kanslerens Beføjelser og her
ogsaa omtalt Seglene. Skønt allerede gentagne af Thiset i Indledningen
til »Danske kongelige Sigiller« bør flere af de meddelte
Eksempler ogsaa finde deres Plads her. _ Kong Valdemar IV
skriver 30. Sept. 1341: dileetis nostris . . cancellario et vicecancellariis
nostra sigilla servantibus, magnum seeretum et legale, graciam cum salute.3)
I en Rigsraadsbetænkning - fra Slutningen af Kong ()luf°s Tid? ­
hedder det: de jure caneellarii est - -- secretum aut ordinarium /zabere
omnium sigillorum, tam ad privilegia quam ad eausas4), en Affattelse,
der, ogsaa efter Dr. C/zristensen°s Qpfattelse, er holdt i mindre
klare Udtryk.
Med Provstiet til Vor Frue Kirke i Oslo var ifølge Kong
Haakon Magnussøn°s Bestemmelse af 1314 den norske Krones
Kanslerembedet forbundet. I 1426 nævnes Biskoppen af Oslo som
»Kongens og Norges Riges Kansler« (D. M., 2. Række, VI, Side
253, Note 3). Dronning Margrethe's Instruktion for Kong Erik
af Pommern i Anledning af hans Rejse til Norge i Aaret 1404 indeholder
nogle uklart formulerede Anvisninger paa Brug af Segl, det
»Incigle, som han daglig nær sig haver«, og det, »som der i Riget
plejer at være«, hvilket sidste skulde betroes den, der skulde være
Kansler til Brug ved Udstedelsen af Dags- eller Landsvistebreve,
medens det synes, som om Privilegier og Fredsbreve besegledes
med det førstnævnte (Ssts., Side 256 ff.). At Kansleren opbevarede
1) E. Guillaume: Aperçu historique sur les fonctions du Garde des sceaux
de l'État, Bulletin de la Société de Sphragistique de Paris, I, Side 183 FR,
Paris 1851--52.
2) Dansk Statsforvaltning, Side 82 fli
3) Geheimearkivets Aarsberetninger, V, Side 47.
4) Sstr., Side 52 f.
IQI

Stemplet, fremgaar tydeligt af Seglformlen i et af Kong Erik 26.
Sept. 1416 udstedt Brev med disse Ord: nostro sub signeto propter
absenciam cancellarii nostri 1). Over hundrede Aar senere -- i 1532 ­
fandtes Kongens »Signet« blandt den afdøde Kansler Claus Gjordsen°s
Efterladenskaber, som da afleveredes (D. N., XIII, Nr. 588).
Med Brev af 19. Dec. 1564 sender Kong Frederik II sit »Signet«
til Kansleren Johan Friis med Befaling at beholde det og besegle
de udgivne Breve med det, idet Kongens Undersaatter kunde ventes
at ville have Brev paa, hvad de laaner Kronen, og Kongen ikke
nu kan undvære nogen Sekretær B., 1561-65, Side 539). Her
er Stemplets Art uklart angivet. _ Ogsaa Bispernes Kanslere opbevarede
Seglstemplet.2)
I tolvte Stykke af Biskop jacob Erlandsen°s paa Latin afl`attede
Stadsret for Kjøbenhavn, udstedt 13. Marts 1254 D., I, Nr.
16), siges det, at ingen maa tiltage sig at besegle Breve med Stadens
Segl, uden at disse forud er undersøgte af to Kanniker og
andre Borgere, der har svoret tro at vogte Seglet. Det tyvende
Stykke i Biskop _]ohan Krag°s Stadsret af 29. jan. 1294 (K. D., I,
Nr. 33) anfører, at Brevet før Beseglingen skal undersøges af Slottets
Foged og hans Klerk samt af de to Raadmand, der vogte
Seglet og som har Nøglen til Seglgemmet, ligesom Fogden og
Klerken paa Slottet skulde have en anden Nøgle dertil. Skete
anderledes, skulde de, som havde Nøglerne, straffes efter Bispens
Dom.
I de store Kancellier paahvilede F orfærdigelsen af Seglene
bestemte underordnede Funktionærer, i det pavelige en bullator,
plumbator og andensteds en sigillator, calegfactor cere, c/zaufle-cire. Med
Hensyn til Betegnelserne sigillarius (med Varianter) og sigillfier,
navnlig i Betydningen custos sigilli, skal nærmere Oplysninger ikke
meddeles (jvfr. du Cange). _ De fleste Segl viser Vidnesbyrd om en
forbløffende F ingerfærdighed ; kun forholdsvis faa gør et »hjemmelavet«
Indtryk. Der er neppe Tvivl om, at de Personer, som prentede
og vel ogsaa i mange Tilfælde redigerede Breve for Privatfolk,
ogsaa paatog sig Beseglingen. Formler som manu propria sigillo
impresso confirmavi eller ego Osmundus regis cancellarius relegi et sigillavi
- den sidste i et af Vilhelm Erobreren i 1o7o udstedt Dokument ­
tør ganske sikkert ikke, som man har antaget, forstaas bogstaveligt,
selv om det er muligt, at én eller anden Person har mestret Kunsten.
1) Hanserecesse, VI, Nr. 306.
2) Statsforvaltningen, Side 116.
122

Udtrykket in presencía nostra kan ligesaa lidt opfattes som Bevis for,
at F yrsten eller Prælaten personlig havde overvaaget Arbejdet med
Beseglingen, der vistnok med disse Ord blot angives som foretaget
paa Stedet, hvor den paagældende Stempelejer selv befandt sig.
Visse Paategninger paa Brevet kunde orientere Sigillator. De
beseglende Personers Navne blev undertiden skrevne inde i Plica,
endvidere paa det Sted af Seglremmen, hvor Seglet skulde sidde,
saaledes at kun en Ødelæggelse af det blottede Navnet, eller endelig
øverst paa Remmen. De tre Remme under et fransk Dokument
fra Aar 14oo er saaledes henholdsvis forsynede med Paategningerne
abbas, deeanus et eapitulum og conventus (Berry, Side XXI).
Et Brev af 16. Aug. 1326 (Repert. [1447) bærer Paaskrift om, hvem
der skulde besegle. _ Udenlandske Segl kan nederst paa Forsiden
vise Aftryk af et mindre Signet, maaske af en Ring (T. K. S., II,
Taf 24, 7 og 8, Taf 26, 1, Taf 23, 1, Taf. 25, 1), anbragt som
Tegn paa Udstederens Approbation, der kunde angives paa selve
Brevet med Paategningerne sigillanda eller sigilletur. Hertugjean IV
af Brabant kontrasigillerede i Marts 1418 sit store Ryttersegl med
et mindre Vaabensegl; nedenunder dette staar Aftryk af et ganske
lille Stempel, hvis eneste Mærke - uden Omskrift - forestiller
en Møllesten (Udsnit, Planehe XVII, 1). Denne Figur findes ogsaa
i et Segl (Planehe XVII, 2), der ifølge Omskriften tilhørte Jacques
de Gaesbeek, Hertugens »scelleur«, der hermed ses at have kontrasigilleret
sin Herres mindre Segl, det i ovennævnte Aar selv som
Kontrasegl anvendte, uden at Korroborationsformlerne nævner
noget om denne F remgangsmaadefl) - Et lille Segl, nu gældende
den Embedsmand, i hvis Navn Brevet udstedtes, blev som et soussceau,
navnlig forekommende i Normandiet, oftere hængt under
jurisdiktionens officielle Segl, paa samme Rem (Giry, Side 627).
Den sidstnævnte Betegnelse maa ikke forveksles med Ordet subsigillum,
paatruffet som Ord for Kontrasegl.
I mange Tilfælde blev Dokumentet - eventuelt med en Følgeskrivelse
- sendt rundt til de forskellige Udstedere eller Vidner,
for at disse kunde lade Beseglingen foretage. Uens Voksmasse,
Farve og Ophængning viser ofte dette. Seglstemplet krævedes ogsaa
indsendt, ligesom Modtageren selv skrev Brevet, som først derefter
blev beseglet af Udstederen.
Det er ikke ukendt, at et nyt Segl blev hængt under et Brev,
om det gamle var helt ødelagt. Under et af Biskop Oluf i Roskilde
1) Mariette Tourneur-Nicodème: Les seeaux des ducs de Brabant de la
maison Bourgogne -Valois, Revue belge de Numismatique, 1936, Side 57 HI,
Pl. VI, 1 og 2.
123

9. Nov. 1305 udstedt Brev (Repert.[823) findes det af Biskop Jacob
Poulsen paa et senere Tidspunkt anvendte Segl (D. G. S., Nr. 16o
og 161), iøvrigt hængt bagvendt i en Pergamentsrem, der synes at
have været i Stykker; to Huller til det oprindelige Segls Snor ses
borede i Pergamentet. Et Brev af 28. Febr. 1387 (Repert.[358o),
udstedt af Roskildebispen Niels Jepsen, bærer en af hans Efterfølgeres,
Jens Pedersen°s, Segl, (D. G. S., Nr. 172).
En Redegørelse for de Beløb, som Modtageren i Middelalderen
maatte erlægge for Udfærdigelsen af Brevet og dettes Besegling, er
fremsat af Ewald (Side 68 ff). Som Eksempler skal blot nævnes,
at den norske Kansler i Anledning af Kong Erik af Pommern°s
Stadfæstelse af Hansestædernes Privilegier af 1398 gjorde F ordring
paa 2oo Mark lybsk for Beseglingen af det norske Privilegium,
medens der for den danske Kanslers Vedkommende først høres
Tale om en Gave til ham fra Stædernes Side, efter at han har beseglet
det danske. Qgsaa de lavere Betjente erholdt Sportler. Det ses
saaledes af et af Dronning Christine°s Regnskaber, at Rigens Kanslers
»Dreng« fik udbetalt 6 B til Vokspenge efter Udfærdigelsen af
et Skødebrev.1) Man vil ikke kunne vente at finde Spørgsmaalet
angaaende Sportler belyst i nærværende Arbejde.
Adskillige Forhold vedrørende Ejere og Brug findes omtalte i
andre Afsnit af denne Bog. Mangt og meget hører i Virkeligheden
hjemme paa forskellige Steder og i flere Forbindelser.
IQ4
1) Statsforvaltningen, Side 132 f. og 167.

VIII. FIGURINDHOLD
For en videre Kreds vil den billedlige Fremstilling i Seglet altid
frembyde Hovedinteressen. Det er næsten overflødigt at nævne
Figurindholdets Betydning for Arkæologien, Kunsthistorien og
Heraldiken; kirkelige Forhold kan, ligesom ogsaa kultur- og lokalhistoriske,
undertiden belyses ved Hjælp af visse Detailler.
I utallige Tilfælde er Seglet nu det eneste synlige Minde om
den Mand eller Kvinde, som førte det. For Byernes Vedkommende
kan det være ældre end selv det ældste Bygningsværk paa Stedet;
den lille skrøbelige Voksgenstand har maaske i Aarhundreder overlevet
de sværeste Mure. Er Seglbilledet kun sjældent det direkte
Udtryk for den Smag, der lagdes for Dagen af Stempelejerne,
maa det vel dog oftest betragtes som Vidnesbyrd om disses Ønsker
og bliver derved mere end et Tegn paa Kunsthaandværkeres
Fantasi.
F remstillingens Art, ikke dens nærmere Udformning, bør nødvendigvis
ligge til Grund for en systematisk Opstilling. Det kan
fl Eks. anføres, at Bispen holder sin Stav i Haanden, idet en Redegørelse
for denne Genstands Udseende vilde falde udenfor Klassifikationens
Ramme. Der tales om en Fremstilling af den ene eller
af den anden Person, hvis Udseende ikke beskrives i alle Enkeltheder,
navnlig ikke, hvad Klædedragten angaar, om en Borg med
Hovedtaarn og to Sidetaarne, uden at Bygningsdetailler behøver
at specificeres, om en gothisk Portal, hvis arkitektoniske Opbygning
i Regelen er Typologien her ganske uvedkommende. At Portrættyperne
nedenfor behandles udførligt, er kun rimeligt; Segl med
disse Typer danner først og fremmest Grundlag for Systematik.
Eksemplerne turde iøvrigt være tilstrækkeligt vejledende.
125

Stilen nævnes ikke eller blot summarisk. Kom det stilistiske
Moment med i Betragtning, kunde Opstillingen af talrige Undergrupper,
f Eks. visende forskellige Ørne- eller Lillietyper, ikke
undgaas. At en Vurdering i æstetisk Henseende, eventuelt i Forbindelse
med særlige, kritiske Bemærkninger, kun rent undtagelsesvis
hører hjemme i en Klassifikation er helt indlysende; Kunsthistorikeren
afløser Sigillografen, ligesom det tilfalder Arkæologen
at udnytte Seglet paa sin Maade og til sit Formaal.
I Bogen om Gothiken i Danmark har Dr. Francis Beckett fremsat
fine Iagttagelser paa Grundlag af en Række Segl; C/zr. Axel jensen
har udfra andre draget særdeles værdifulde Slutninger, meddelte
i en Af handling: »Sfragistik og Topografi«, der saa Lyset i Festskriftet
til Erslev. Allerede længe forinden offentliggjorde Harry
Fett sine »Studier over Middelalderens norske Segl« og var her
banebrydende. Først og fremmest bærer-Dema_y's med Rette saa
berømte Bog »Le costume au moyen âge d°après les sceaux« dog
Vidne om Seglenes Betydning som uvurderlig Kilde; de er netop
ofte den mest principale, naar det gælder Oplysninger om Klædedragt
og Udrustning. Samme Forfatter har i Afhandlingen »Le
costume de guerre et d°apparat d°après les sceaux du moyen âge«1)
beskæftiget sig med specielle Enkeltheder.
Redskaber af enhver Slags kan følges gennem skiftende Perioder.
At de viste Vaabener er Heraldikens maaske vigtigste Hovedkilde,
behøver neppe at tilføjes. Bygningsfremstillinger er af og
til verificerede paa Grundlag af samtidige Segl; den relative
Lidenhed gør sig dog gældende, ligesom det ikke kan undgaa
Opmærksomheden, at f Eks. Borge og Kirker ofte er stivnede i
faste Former. De to nysnævnte franske Arbejders Omfang beviser
med al Tydelighed, at Resultaterne- af Seglstudiet, hvad Figurer
angaar, ikke vilde kunne rummes i et Skrift med haandbogsmæssig
Karakter.
Hovedfiguren er selvsagt afgørende for Grupperingen; reelt
sekundære Figurer medtages kun i visse Tilfælde. Drejer det sig
om en Fremstilling af den hellige jomfru med en knælende Person
ved sine Fødder, er Himmeldronningen den faktiske Hovedfigur,
idet det dog i saa Fald maa være tilladt at betragte Figurerne som
ligestillede, hvilket maaske atter medfører, at de anføres hver for
sig, paa to forskellige Steder. Et Træ, voksende paa en af Bølger
opragende Høj, kan anføres under Plantefigurer, skønt det hele
Seglbillede egentlig henhører under »Topografiske Typer«. Fuldkomne
Regler kan ikke opstilles.
1) Mémoircs de la Société des Antiquaires de France, Tome 35, Paris 1875.
126

En systematisk Qpstilling af de forskellige Segltyper i figurlig
Henseende, baseret paa F remstillingens Art, bør intet Hensyn tage
til Stempelejerens Plads i Samfundet. Gengivelsen af den siddende
F yrsteskikkelse hører typologisk nær sammen med det Seglbillede,
der viser Prælaten i denne Position, ligesom St. Laurentius-F remstillinger,
R Eks. i Bispeseglet eller i Gildeseglet, naturligvis maa
opføres paa samme Sted. Um det Segl, der ku_n viser Vaabenskjold,
føres af en fyrstelig, gejstlig, adelig eller borgerlig Person eller af en
Købstad spiller ingen Rolle i denne Forbindelse.
Fremgangsmaaden ved en Opstilling efter Figurtype har været
omstridt. Roman f. Eks. regner med to Hovedgrupper: verdslige
og gejstlige Segl, hver bl. a. med en »type armorial« og en »type
arbitraire ou de fantaisie«. Begge Undergrupper er typologisk set
uafhængige af Hovedgruppen, ligesom en »type de majésté« i den
første og en »type sacerdotal« under den anden i visse Tilfælde falder
sammen, uanset Seglejerens Stand og derfor ikke bør adskilles.
Her sigtes netop til F yrsten og til Prælaten i siddende Stilling. At
Douët a“Arcq til en »type ecclésiastique« dels henfører Segl med
Portrætfremstillinger, dels saadanne, som blot viser en Bispestav,
en Alterkalk eller lignende, for derefter at udskille gejstlige Personers
Segl med Helgenfremstillinger i en særlig »type légendaire«,
maa forekomme ulogisk, skønt det iøvrigt er rigtigt at opstille de
sidste som en Hovedgruppe. Den af Dr. F . K. F ürst zu Hohenlolze­
Waldenburg foreslaaede Klassifikation af Seglene efter F igurindhold,
fremsat i »Sphragistische Aphorismen«, er saa kendt, at den ikke
bør lades uomtalt. Forfatteren, der Tid efter anden har offentliggjort
en Række fortrinlige Specialaf handlinger, opstiller fire Hovedgrupper:
Skriftsegl, Billedsegl, Portrætsegl, Vaabensegl, hver Gruppe
med Undergrupper, idet de viste Eksempler imidlertid ikke omfatter
Segl, førte af gejstlige Personer. Begrebet Billedsegl er uklart
og Gruppe-Betegnelsen derfor ikke heldig. Nøjagtig det samme
gælder Udtrykket »type arbitraire

S ° johannis presbiteri. Den stadige Skelnen mellem Typen med Vaaben
eller uden Vaaben er mindre paakrævet. Ryttertypen forbliver
Ryttertype i begge Tilfælde. Hermed være ikke sagt, at Vaabenet
helt bør ignoreres. Fremstillingen maa klassificeres uden Hensyn
til forskelligartede Biomstændigheder; den tyske Forsker sammenblander
flere sideløbende Momenter.
Selv om det principalt er ladt ude af Betragtning, hvem der
fører Seglet, kan det ikke undgaas, at F yrstesegl, Bispesegl, Bysegl
o. s. v. omtales separat under Hovedgruppen, uden at dette betyder
Tilstedeværelsen af egentlige Undergrupper.
En Gruppering efter F igurindhold var næsten endeløs, om man
ikke indskrænkede Hovedgruppernes Antal. Det vilde være lettest
at lade én Hovedgruppe omfatte alle F remstillinger udover Portrætsegl
og Vaabensegl. »Bildsiegel«, »type arbitraire ou de fantaisie«
er saa vidtfavnende Betegnelser, at de faktisk dækker alt. ­
Mange forskellige Vanskeligheder melder sig, naar Grupperne
skal fastsættes; allerede Douët a"Arcq taler om en topografisk Type.
Det er selvsagt ikke Meningen at katalogisere alle forekommende
danske Seglbilleder; kun Eksempler paapeges. De fleste Fremstillinger
vil som Regel let kunne henføres til den ene eller til den
anden Gruppe; ikke faa Segl viser dog noget ganske særegent, som
falder helt udenfor Klassifikationen.
Indholdet i Skjolde og de som Hjelmtegn benyttede Figurer
er ikke Seglbilleder i fuld F orstand. Det bliver her Heraldikerens
Sag at systematisere. Skjoldformen har endvidere intet at gøre
med Skjoldet som Figurart. En udelukkende i Skjold paatruffet
Fremstilling betragtes kun som Vaabenmærke og finder derfor ikke
Plads i Grupperingen. Er Fremstillingen imidlertid vist som egentligt
Seglbillede, før dens heraldiske Anvendelse, kan den naturligvis
med Rette klassificeres. Dette Forhold kendes fra talrige Bysegl.
Modsat ses det, at notoriske Vaabenmærker samtidig anvendes
som Seglbilleder. Der bliver dog derfor ingen Grund til f. Eks.
at klassificere de lejlighedsvis frit i Seglfeltet stillede danske Leoparder
og Hjerter. Nogle yderligere Bemærkninger fremsættes
under Qmtalen af den heraldiske Type. Feltet i det skjoldformede
Segl anses som Skjold, hvis Indhold altsaa heller ikke behøver
at nævnes.
En Udredning af Motiverne for Opstillingen af nedennævnte
Grupper er neppe paakrævet. Det hele Materiale er saa overvældende,
at et sammenlignende F igurstudium ikke kan gennemføres
fuldtud. Adskillige nærmere Forklaringer hører rettest hjemme paa
128

passende Steder indenfor de forskellige Grupper,
saaledes:
I Portrættyper, visende Seglejeren:
I)
2)
Hoved, Brystbillede eller Knæstykke,
Hel Figur,
a) siddende,
b) staaende,
c) knælende,
som opstilles
3) Til Hest.
II De guddommelige Personer, andre religiøse Fremstillinger
og Helgentyper.
III Symbolske Figurer af religiøs Art.
IV Figurer fra Dyre- og Planteverdenen.
V Himmeltegn som egentligt Seglbillede.
VI Topografiske Typer.
VII Skibstyper.
VIII Redskaber og Brugsgenstande.
IX Heraldiske Typer:
1) Skjold,
2) Hjelm,
3) Fuldstændigt Vaaben.
Efter kort Omtale af de saakaldte Bomærker, der ikke kan henregnes
til Seglbilleder, følger sidst en Redegørelse for Mønstre i
Seglfeltet og for de saa ofte i dette anbragte Smaafigurer, flere eller
færre, fÉ Eks. Himmeltegn, heraldisk stiliserede Blomster og lignende,
ligesom Feltets eventuelle Indramning nævnes.
I. PORT RÆTTYPER
9
Betegnelsen Portrætsegl
I29
bør tages med alt Forbehold, idet Seglejerens
Træk kun i sjældnere Tilfælde kan antages at være gengivne.
De utallige stive og stirrende Ansigter i alle Landes skiftende Segl
vil ingen kunne opfatte som Portrætter i almindelig F orstand.
Man se blot en lang Række af de tyske Kejsersegl. F remstillinger
af Hoved eller af Brystbillede - her tales om udenlandske Eksempler
- viser til at begynde med Aftryk af ganske raat og plumpt
udførte N egativer, i hvert Fald for Metalstemplers Vedkommende;

de skaarne Stene stod straks højere. Saadanne Gengivelser kendes
blot rent undtagelsesvis fra nordiske Segl og da paa et senere Tidspunkt.
Størrelsen havde iøvrigt meget vel tilladt den Portrætlighed,
der vanskeligere kunde opnaas, hvis hele Skikkelsen gengaves, og i
saa Fald kun, naar det drejede sig om nogenlunde store Segl.
Uskarpe eller slidte Stempelaftryk vil naturligvis altid hindre enhver
Bedømmelse, hvad Ligheden angaar; i de fleste Tilfælde kan dog
selv det mest vellykkede Segl kun fremkalde vage Gisninger.
Mangelen paa Sammenligningsmateriale gør sig stadig gældende,
uden at denne Bemærkning skal opfattes som en Forbigaaelse af
Mønternes eventuelle Betydning. Man maa i Almindelighed nøjes
med at konstatere Haar- og Skægmoder, under Forudsætning af
meget skarpe Aftryk. Klædedragten, der, som alt nævnt, belyses
paa bedste Maade gennem Seglene, bringer først i videre F orstand
Bud om Personens Ydre.
Dr. Hemy Petersen fremhæver, at den Gravør, som udførte Biskop
Radulf°s i de foregaaende Afsnit oftere omtalte Seglstempel (D.G.S.,
Nr. 797), muligvis har tilstræbt Portrætlighed, der dog f. Eks. tydeligere
synes at fremgaa af Børglumbispen Niels” Segl fra 1307
(D.G.S., Nr. ÖIO). De svenske middelalderlige Kongesegl virker
i Almindelighed mere overbevisende paa dette Punkt end de tilsvarende
danske. Ikke faa fremmede Segl viser efter al Sandsynlighed
den paagældende Stempelejers virkelige Portræt. Særdeles troværdige
Eksempler paapeges af Paul Kletler i Bogen »Die Kunst im
österreichischen Siegel«. Der er navnlig Grund til at dvæle ved
to af de af denne Forfatter fremhævede Segl, førte af Wiener­
Abbeden Heinrich, omkring I3z1.0 (F ig. 33), og nogle Aartier senere
af Ærkebiskop Pilgrim af Salzburg (Fig. 27, dobbelt Størrelse
F ig. 91). Ærkebiskop i Rouen Pierre de Colmieu°s betydelig ældre
Segl - fra 123o°erne - kan ogsaa nævnes (Normandie Nr. 2249).
Gravøren maa, hvad disse Segl angaar, utvivlsomt enten have
arbejdet efter levende Model eller med gode Portrættegninger som
F orlæg. Ansigtstræk og Udtryk er saa individuelle, at man næsten
kender de paagældende Personer efter at have betragtet Seglene.
Douët d°Areq nævner en i Aaret 1412 affattet F ortegnelse over Hertugen
af Berry°s Kostbarheder, hvori det hedder: item un signet
d°or, ou est le visaige de Monseigneur, contrefait au vif (C. de S.,
Side XXXVII), den ligefrem direkte Udtalelse om, at et Portræt
forefindes. Det kan endelig anføres, at man har konstateret en
bemærkelsesværdig Overensstemmelse mellem Portrætfigurerne i et
Par köln°ske Ærkebiskoppers Segl og samme Personers Statuer paa
Gravmæler i Domkirken (Ewald, Side 185). - Var det blot muligt
130

at komme over et tilstrækkelig stort Antal fuldkommen skarpe
Eksemplarer, vilde en saadan Samling sikkert kunde føre til videregaaende
Betragtninger.
I det Store og Hele tør der ikke lægges nogen Vægt paa den
Omstændighed, at Portrætsegls Omskrifter saa ofte nævner Personens
Navn i Nominativ eller paa Udtryk i Korroborationsformlen
som f. Eks.: imagine propria sigillo cere impressa, paatruffet
i et Brev, der 1 174 blev udstedt af Absalon, da endnu Biskop i Roskilde
(C. E., Nr. 89). Omskrift og Formel sigter almindeligvis
til det rent skematiske Portræt. Der var saaledes intet særlig paafaldende
i, at f Eks. en Biskop _ som tidligere omtalt her i
Bogen _ glat væk benyttede sin F ormands Stempel, i hvilket blot
Personnavnet var ændret. Værdighedstegn og Klædebon fortalte,
hvem »Portrættet« forestillede. Hermed var alle Parter tilfredsstillede.
- I Aaret 1068 betjener den syvaarige Kong Philippe I af
Frankrig sig af det Stempel, som Faderen, Kong Henri I, havde
ejet, skønt Fremstillingen viser en skægget Mand (Roman, Planche
IV, 1, jvfr. C. de S., Nr. 32 og 33). Enten det drejer sig om en
slavisk Kopi af Kong Erik Klipping°s Stempel eller om den paastaaede
Ændring af dette med Tilføjelse af Kroner i Seglfeltet, et
Alternativ, der er berørt i et foregaaende Afsnit, afviger den tolvaarige
Kong Erik Mendved i sit ældste Dobbeltsegl fra 1287 ikke
portrætmæssigt fra sin Fader (D. K. S., Nr. I9 a og 21 a). Det maa
i det følgende være tilladt at benytte Betegnelsen Portrætsegl ganske
uden Hensyn til Lighed eller Ikke-Lighed.
En Fremstilling af Hoved eller Brystbillede træffes kun i ganske
enkelte skandinaviske Segl. Merovingernes viste Kongens langhaarede
Hoved eller Buste, oftest en face. Karoljngerne benyttede
vistnok udelukkende antike Gemmer til lidt ind i det 9. Aarhundrede;
senere anvendte de ogsaa nyskaarne Stene og Stempler.
Det er Profilhovedet eller -busten, smykket med Laurbærkrans eller
Diadem, som navnlig kendetegner dette Dynastis Segl; Brystbilledet,
ligeledes vendt mod Siden, kan være suppleret med Skjold og
Lanse. Den sidste var Tegnet paa Herredømme; som Gregor af
Tours siger: /zoo est indieium, quoa' tibi omne regnum meum tradidi.
Ogsaa de aller ældste fremmede Bispesegl viser Brystbilledet, saaledes
forekommende i de Segl, der førtes af Biskop Roricon af Laon
(949--76), velsignende og med Krumstav (Roman, Side IÖI), og
af Ærkebiskop Hartwich af Salzburg (991-1023), der holder Staven
og en Bog (Seyler, Fig. 14), begge uden Mitra. Endnu i det
12. Aarhundrede benytte-des Brystbilledet dog af Biskopper i ny­
9° 131

grundede Stifter. Det træffes endvidere undertiden i andre Gejstliges
Segl; Abbeden _]ouin, La Couronne, er fl Eks. fremstillet paa
denne Maade i et Segl fra 1 150 (Roman, Side 162), hvilket ogsaa
gælder Abbed Alker af Millstatt (1203-IQ) (Kletler, Fig. 14).
Hertug Haakon Magnussøn°s Segl under et Brev fra 1298
(N. K. S., Side 1 1 og Tavle XXI, hvorpaa Tuschtegning efter affaldet
Original) viser et Profilhoved, der, hvis Tegningen da nogenlunde
kan staa til troende, unægtelig ikke er af nordisk Karakter;
i Dronning Margrethe°s mindste Sekret ses et lille kronet Kvindehoved
en face (D. K. S., Nr. 56). Det af Qfficialatet i Aarhus i
1288 førte Segl viser Brystbilledet af en Biskop (D. G. S., Nr. 744),
uden at der her er Tale om nogen bestemt Persons, selv foregivne
Portræt. I det 15. Aarhundrede lader Ribebispens Vicarius generalis
et biskoppeligt Brystbillede rage op bag et Skjold med Stiftsmærket,
idet den højre, til Velsignelse hævede Haand nu ogsaa
synes, medens Officialatet der paa Stedet blot nøjes med et Bispehoved
(D. G. S., Nr. 831-33). Disse F remstillinger markerer kun
Bispedømmet i Almindelighed, hvilket ligeledes gælder Upsalakuriens
Segl, visende Brystbilledet af en Ærkebiskop, med Mitra
og Pallium (S. M. S., II, Nr. 196). Qfficialater i Udlandet fulgte
samme Skik.
Knæstykket forekommer sjældnere, og kun undtagelsesvis her
hjemme. En Kvindefigur, holdende en Rose i den løftede højre
Haand, et Æble i venstre, lagt mod Brystet, »vokser op« af Porttaarnet
i det Borgkompleks, som vises i et Segl fra 1233, anvendt af
Kong Valdemar I.s Datter Helena, gift med Vilhelm den Tykke
af Lüneburg (D. K. S., Nr. 8). Kvindeskikkelsen i Borgporten paa
et lidt senere Segl (S. M. S., I, Nr. I2), henført til Kong Erik
Knutsson°s Datter Ingeborg, gift med _]arlen Birger Magnusson,
maa ogsaa nærmest betragtes som Knæstykke; en noget lignende
Fremstilling træffes i et Segl fra 1243 (S. A., Nr. 44), benyttet af
Hedwig v. Eberstein, gift med Raugraf 1) Rupert I af Neubaumburg.
- Helgenskikkelser afbildes ofte i halv Figur.
Paa en Tegning af det Segl, som førtes af Lothaire af Frankrig
(954-86), ses den kronede Konge en face i halv Figur, nærmest
til Bæltestedet; Sceptret bæres i højre, en Stav i venstre Haand,
idet Hænderne holdes opad, foran Brystet (Roman, F ig. 8). Først
efter Kroningen i 962 vendes den tyske Kejser Otto I.s Brystbillede
mod Beskueren; nu omfatter venstre Haand Rigsæblet, begge Hænder
er vendte indefter (T. K. S., I, Taf. 7, 3). Typen faar et
1) _]vfr. Betegnelsen Wildgraf.
132

væsentlig andet Udseende med en ændret Armstilling. I Kejser
Otto°s nyere Segl _ med Brystbillede _ fra 965 (T. K. S., I,
Taf 7, 5) er de bøjede Arme drejede udefter, følgelig med løftede
Hænder; den franske Kong Robert fremstilles henmod Slutningen
af Aarhundredet i samme Positur (Roman, Planche III, 2). Hermed
bebudes den egentlige »Majestæts;ype«, visende den siddende
Fyrste, først kendt fra Kejser C)tto III.s i 997 benyttede Segl (T.K.S.,
I, Taf Io, 1). Typen genfindes i Efterfølgerens _ Heinrich II.s _
andet Kongesegl (T.K.S., I, Taf 1 1, 2), efter at denne Mand tidligere
havde anvendt et Segl med sit Billede i halv Figur (T.K.S.,
I, Taf 1 1, 1). Kong Henri I af Frankrig optager Majestætstypen;
ogsaa han er fremstillet siddende, i et Segl fra 1030'erne (Roman,
Planche IV, 1). Snart efter indfører Edward the Gonfessor Typen
i England (Brit. Mus., I, Nr. 9, Plate I), hvor Møntsegl anvendtes.
Skønt Majestætstypen er i saa høj Grad skematisk, træfi`es
utallige Varianter. Den siddende Skikkelse karakteriseredes ikke
rnindst ved Armstillingen, hovedsagelig vist paa tre Maader:
I, bøjede, bort fra Kroppen drejede Arme, hvis stærkere eller
svagere Bøjning resulterer i helt opad eller skraat udefter vendte
Hænder, en stærkt tvungen Stilling, II, nærmere eller helt nær til
Kroppen holdte Overarme _ det er disses Stilling, som er mest
afgørende, oftest let paa Skraa nedad eller vandret udefter strakte
Underarme, i sidstnævnte Tilfælde en endnu mindre naturlig Stilling,
III, højre Arm svagt bøjet, Haanden hvilende paa Laaret,
venstre Overarm holdt som under II, navnlig med Underarmen
vandret udstrakt. Uden Henvisning til utallige Illustrationer vil
en Angivelse af N uancer være umulig. Stilling I og II er ikke altid
skarpt adskilte. Flere egentlige Varianter paatræffes; det kan
f Eks. være venstre Arm, der _ under III _ støttes af Knæet.
Meget ofte skjules Armstillingen i nogen Grad af det paatrufne
Klædebon. _ Sceptret er undertiden ombyttet med et Sværd _ se
saaledes de engelske Konger William I .s, Henry II.s og Henry III.s
Segl fra 11., 12. og 13. Aarhundrede (Brit. Mus., I, Nr. 17, 56
og 1oo, Plate I og II) _ eller, som i franske Kongesegl, med en
trefliget »fleuron«; undtagelsesvis holdes Æblet med højre Haand.
Som Pendant til Sceptret ses den senere stadig forekommende
bâton de justice første Gang i Kong Louis le Hutin°s Segl fra 131 5
(Cost., Fig. 27).
Stilling I kendes fra de siddende Skikkelser i Kejser Otto III.s
og Kong Heinrich II.s ovennævnte Segl og gaar derefter igen i en
Række af deres Efterfølgeres. Kejser Konrad III (1138_52) og
_ i et første Segl _ ogsaa Kejser Friedrich Barbarossa (1 1 52_9o)
133

holder begge Qverarme tæt til Kroppen. Den førstnævnte strækker
højre Underarm vandret til Siden og hviler venstre Haand paa
Laaret, medens Friedrich løfter højre Underarm noget op og tilsyneladende
- Seglet er ikke tydeligt - bærer Æblet fremefter
med venstre Haand (T. K. S., I, Taf 21, 1 og 2). I et senere Segl
(T. K. S., I, Taf 22, 1) fremstilles Kejser Friedrich med Armene
i Stilling II, idet Underarmene holdes omtrent vandret. Denne
Stilling forekommer nu længe i tyske Kejsersegl, dog ofte med
Underarmene noget skraat opad. _- Den i 1368 henrettede unge
Konradin af Schwaben ses med højre Haand hvilende mod Laaret;
Æblet løftes op til Siden med den bøjede venstre Arms Haand
(T. K. S., I, Taf 33, 4). Aversen af Edward the Confessor's ovennævnte
Møntsegl viser nærmest Armstilling I, der gentages af Kong
William I (1066-87) paa et Møntsegls Revers (Brit. Mus., I, Nr.
17, Plate I). Det maa særlig bemærkes, at den bøjede, af Dragten
dækkede venstre Arm paa Reversen af Kong Edward°s Møntsegl
er holdt med Haanden ind foran Brystet, idet denne Haand omfatter
Skæftet af et skraat op- og udefter pegende Sværd; den højre
Overarm nærmes Kroppen, Underarmen er bøjet opefter, Haanden
omslutter en Stav, øverst bærende en indadvendt Fugl, altsaa en
hel anden Fremstilling end Aversens. Armstilling I - dog med
højre Underarm strakt skraat' nedefter, venstre mere vandret udefter
- kendes fra Aversen af et Møntsegl (Brit. Mus., I, Nr. 56,
Plate I), der førtes af Kong Henry II (1154-89); en Lignende
Armstilling ses paa Aversen af Kong Henry III .s første Segl (Aftryk
fra 1243, Brit. Mus., I, Nr. I00, Plate II), et usædvanlig smukt
Eksempel. Sidstnævntes Efterfølger, Kong Edward I (1272--1307),
fremstilles med højre Haand hvilende paa Laaret, hans bøjede
venstre Arm strækkes til Siden (Brit. Mus., I, Nr. 134, Plate II).
Den franske Kong Henri I.s nævnte Segl viser den tvungne Armstilling
I, uden at Overarmene dog er holdte altfor langt udefter
og idet Underarmene peger næsten lodret opefter. Saint-Louis ses
derimod i et Segl fra 1240 (Roman, Planche V) i en Positur, der
helt røber Harmoni og Hvile; højre svagt bøjede Arm er strakt
ned- og udefter, bærende en Lillie, venstre Underarm, hvis Haand
holder Sceptret, føres skraat ind over Laaret. Armstilling III gaar
efterhaanden overalt af med Sejren, hvorefter begge Arme og
for den Sags Skyld den hele Skikkelse i stigende Grad fjerner
sig fra de forskellige Skemata til Fordel for en mere utvungen
Naturlighed.
Det her meddelte tjener til orienterende Qplysning om Majestætstypens
Oprindelse og første Udvikling.
134

Aversen af Kong Knud den Helliges Møntsegl fra 1085, kun
kendt fra en Tegning hos Peringskiöld (D. K. S., Nr. 1 a), viser
en stærkt bøjet højre Arm med Haanden - uden Scepter - støttet
mod Laaret; den bøjede venstre Arms løftede Haand holder Æblet
ud til Siden. Man kunde fristes til at tro, at Sceptret, der maaske
har været utydeligt i Aftrykket, er udeladt af Tegneren, som ganske
utvivlsomt har udført Arbejdet uden Hensyn til virkelig Nøjagtighed.
Ogsaa for de følgende Segls Vedkommende træffes Majestætstypen
stadig paa Møntseglets Avers. En Tegning af Kong Erik
Lam°s ligeledes tabte Segl, fra 1140 (D. K. S., Nr. 4 a) gengiver
nærmest Armstilling I, men med vandret udstrakte Underarme.
Tilsyneladende ses Armstilling II - med omtrent vandret udstrakte
Underarme - i Kong Knud VI.s stærkt læderede Segl
fra c. 1190 (D. K. S., Nr. 5 a). Allerede Kong Valdemar II er i
sit Segl fra 1204 (D. K. S., Nr. 7 a) fremstillet med Armstilling III;
højre Haand hviler paa Laaret, venstre Underarm er vandret udstrakt.
Paa en enkelt Undtagelse nær genfindes højre Arms Stilling
i de følgende Kongesegl fra dette Dynasti, senest i den sønderjyske
Hertug Valdemar V.s, fra 1326 (D. K. S., Nr. 32 a), hvad enten
det nu er selve Haanden eller Haandleddet, hvormed Armen støttes.
Valdemar den Unge og de senere Konger løfter venstre udaddrejede
Underarm mer eller mindre udpræget opefter (D. K. S., Nr. 9 a ff);
kun Kong Valdemar IV holder den atter helt vandret i Seglet fra
1344 (D. K. S., Suppl. 1 a). Det kan endelig bemærkes, at Kong
Christoffer II bøjer højre Arm saa stærkt, at Haanden føres ind
mod Livet (D. K. S., Nr. 30 a). Kong Valdemar IV fremstilles
med væsentlig ændret Armstilling i sit Segl fra 1345 (D. K. S.,
Nr. 39 a); højre Overarm er holdt tæt ind til Kroppen, Underarmen
er strakt skraat nedefter, det er nu den energisk bøjede
venstre Arm, hvis Haand hviler paa Laaret. Kong Oluf bærer i
Modsætning til alle sine Forgængere Æblet med højre Haand, holdt
indefter med vandret Underarm; den bøjede venstre Arms Haand
er anbragt lidt over Bæltet (D. K. S., Nr. 47 a). Det andet Værdighedstegn
er her og tidligere altid Sceptret. I Kong Christoffer af
Bayerns Segl (D. K. S., Nr. 67) trykker den bøjede højre Arms
Haand Æblet ned mod Laaret, idet Sceptret føres i venstre indadvendte
Haand, omtrent set i Højde med den anden; Albuerne er
stærkt udadvendte. Kongerne Christiern I, Hans og Christian III
holder atter Scepter med højre, Æble med venstre Haand (D. K. S.,
Nr. 75, 89 og 122 a). Den førstnævntes Segl viser nærmest Armstilling
III, højre Haand holdes dog nu ind til Livet; de to andre
indtager en mere naturlig Stilling, med indadvendte Hænder. Kun
135

Kong Christian III.s Segl er et Møntsegl, om ikke helt regulært,
da Reversen er noget mindre end Aversen; Kong Oluf ”s var ellers
det sidste.
Der er ikke meget at sige om Benstillingen. Tegningen viser
Kong Knud den Hellige med krydslagte Ben; de senere danske
Konger holder Knæene mer eller mindre stærkt fra hinanden.
Kong Erik Mendved sidder tilsyneladende noget skævt paa Sædet
i sit andet Segl, fra IQQO (D. K. S., Nr. 22 a), Kong Valdemar IV
helt skødesløst i Seglet fra 1345 (D. K. S., Nr. 39 a), som viser
Kroppen drejet let mod Højre. Ellers præges de forskellige Skikkelser
af en regelmæssig F rontalstilling.
De af vore Konger i Seglene baarne Kroner er af højst forskelligt
Udseende. Kun Kong Knud VI.s er lukket, visende fire, fra
Panderingen opadbuede, under en Kugle samlede Bøjler, af hvilke
naturligvis kun de tre synes (D. K. S., Nr. 5 a). Den lukkede
Krone er ikke ukendt for Kenderen af danske Mønter fra en tidligere
Tid; Kongerne Svend Grathe°s og Valdemar I.s skal nævnes
som typiske Eksempler. Professor C. Nyrop har behandlet Kongekronerne
i en Specialaf handling »Nogle Kroner og Kroneformer«1).
For Kong Valdemar IV.s og Kong Oluf 's Vedkommende medtager
denne Forfatter Kroner, der ses som eneste Billede i mindre
Segl (D. K. S., Nr. 37 og 46), Dronning Margrethe°s Krone hentes
fra et Tre-Kroner-Skjold i hendes andet Sekret (D. K. S., Nr. 55)
og Kong Erik af Pommern°s vistnok fra andet Skjoldfelt i hans
saa kendte store Segl (D. K. S., Nr. 61), men da rigtignok meget
unøjagtigt tegnet paa den Af bildning, som ledsager Teksten. Den
Krone, der i Afhandlingen tillægges Kong Christiern I, er faktisk
ikke fuldtud identisk med nogen Kroneform i Kongens forskellige
Segl, skønt det netop er Seglene, der citeres som Kilde; Kong Christian
III.s Krone stemmer endelig kun saa nogenlunde overens
med Kronerne over Skjold i to smaa Segl (D. K. S., Nr. 120 og
123). Alle de her nævnte Kroner er ikke vist i Forbindelse med
Majestætstypen.
Tegningen af Kong Knud den Helliges Ryttersegl, Reversen
af Møntseglet (D. K. S., Nr. 1 b), viser den ridende Konge, bærende
en Krone, der ses hos Nyrop, dog noget ændret; paa Aversen
- med Majestætstypen _ udstyrer Peringskiöld°s Tegner Kongen
med en Krone af væsentlig anden, sikkert urigtig Form. Hos Nyrop
er de Kroner, som angives udførte efter Kongerne Valdemar II.s
og Erik Plovpenning°s Segl saa idealiserede, at Gengivelserne ikke
1) Tidsskrift for Kunstindustri, Kbhvn 1890, 4to.
136

kan tages for gode Varer. Baade disse to og de følgende Kroner
maa henregnes til den kendte Type med tre opstaaende Palmetter,
de yderste i Profil, uden at Detailler skal bemærkes. Det bør dog
nævnes, at Kong Erik Mendved i sit andet Segl bærer en Krone,
hvis Palmetter er adskilte ved to smaa opstaaende Spidser (D. K. S.,
Nr. 22 a, jvfr. Nr. 39 a). I Kong Christoffer af Bayern”s Majestætssegl
(D. K. S., Nr. 67) ses alle tre Palmetter frontalt, et Forhold,
som i anden Forbindelse omtales nedenfor. Kronen paa
Kong Christiern I.s Hoved er udstyret med fire langstilkede, ved
Smaaspidser adskilte Palmetter, de yderste ogsaa her frontale
(D. K. S., Nr. 75) ; mærkeligt nok træffes et saadant unormalt
Antal i Kronen over Skjoldet i Kong Hans' anseelige Sekret
(D. K. S., Nr. 87), nu hele seks. Alle disse og i andre, mindre Segl
paatrufne Kroner skyldes uden nogensomhelst Tvivl de paagældende
Gravørers Fantasi og kan saaledes ikke betragtes som
Kopier af Stykker, der har eksisteret i Virkeligheden. Efter Övergangen
til ny Tid viser Segl og Mønter stadig højst varierende
Kronetyper fra én og samme Konges Tid.
Man forefinder næsten altid rene og enkle Lillieseeptre, kun
særlig formede i Kong Erik Mendved°s andet Segl og - omtrent
paa samme Maade _ i Kong Christoffer II.s (D. K. S., Nr. 22 a
og 30 a); denne Variant er ikke genfundet i et Speeialarbejdel).
Ornamentet paa Spidsen af Sceptret i Kong Valdemar IV.s Segl
fra 1345 (D. K. S., Nr. 39 a) er vanskeligt at identificere, Kong
Christian III.s Scepter er ganske i Tidens Stil (D. K. S., Nr. 122 a).
Dette Værdighedstegn holdes lodret af Kong Knud VI, ellers altid
mer eller mindre stærkt udadhældende. Kun i Kong Valdemar IV.s
Segl fra 1345 (D. K. S., Nr. 39 a) peger det indefter, mod Kongens
Isse.
Rigsæblet, de romerske Kejseres globus imperialis (pomum), blev
efter Kristendommens Indførelse øverst forsynet med et Kors. Dette
er i danske Segl oftest fremstillet med indadbuede Arme (croix
pattée), Kong Erik Mendved°s Rigsæble bærer - hvad hans andet
Segl angaar - et tydeligt »Kløverbladskors« (croix fleuronnée)
(D. K. S., Nr. 22 a), Kong Christoffer II.s Segl og Kong Valdemar
IV.s fra 1344 viser atter et indadbuet (D. K. S., Nr. 30 a og
Suppl. 1 a); Korset er _- som det eneste - dannet af rette Linier
i Kong Valdemar”s Segl fra 1345 (D. K. S., Nr. 39 a). Kløverbladskorset
ses maaskei Kong Christiern I .s Ma jestætssegl (D. K. S.
Nr. 75), i hvert Fald ganske tydeligt i Kongerne Hans” og Chri­
1) Beaumont: Recherches sur l°origine du blason et en partieulier sur
la fleur de lis, Paris 1853.
137

stian III.s (D. K. S., Nr. 89 og 122 a). Paa Enevoldskronen blev
Globen iøvrigt netop forsynet med et Kors af denne Form. Kun
Rigsæblet i Kong Christoffer af Bayerns Majestætssegl (D. K. S.,
Nr. 67) - som allerede nævnt trykket ned mod Laaret med højre
Haand - vises som en Kugle uden Kors. Medens Æblet i danske
Segl er af ret rimelig Størrelse, har det f Eks. i tyske og svenske
ofte antaget uforholdsmæssige Dimensioner.
Med Hensyn til den fra Valdemarernes Segl kendte Klædedragt
forefindes de vanlige Hoveddele: en Kjortel og derover Kaaben,
sammenhægtet om Halsen med et Spænde, som er anbragt øverst
til Højre eller noget nærmere indefter; undertiden synes lidt af
Underkjortlen forneden. Kaaben er kastet saaledes tilbage, at
højre Arm er fri i Modsætning til den venstre, der delvis skjules.
Ærmerne naar til Albuen eller længere ned paa Underarmen.
Kaaben er i Kong Valdemar II.s Segl (D. K. S., Nr. 7 a) tydelig
forsynet med en udsmykket Bort; Ærmerne er kantede med Borter
i Kong Erik Mendved°s første Segl (D. K. S., Nr. 21 a). Kong
Christoffer af Bayern fremtræder i Panser, bærende en midt over
Brystet sammenhægtet Kappe (D. K. S., Nr. 67). Cm en senere
Tids kombinerede Dragter skal her ikke tales. Det tilkommer
endelig andre at analysere Ansigtstræk og Haar; mange, ja de
fleste Segl er saa medtagne, at Detailstudier i saa Henseende vanskeliggøres
for ikke at sige udelukkes.
En gennemført Beskrivelse af hvert enkelt Segls Fremstilling af
Majestætstypen vilde optage for megen Plads og maa derfor henvises
til en paatrængt Specialaf handling, der sikkert vilde blive af
betydeligt Omfang, idet Analogier konsekvent maatte drages med
fremmede Segl. Det her meddelte tør anses som tilstrækkeligt
orienterende for den, der er ukendt med et særligt Figurskemas
Udvikling og væsentligste Detailler.
Værket om de danske Kongesigiller bringer ikke egentlige Beskrivelser
af Majestætstypen; dens Udseende antydes blot med nogle
faa Ord. I Modsætning hertil er Fleetwoodflv Udgave af de tilsvarende
svenske Segl saa aldeles udtømmende, hvad Teksten
angaar, at det maa være nok at henvise til dette fortjenstfulde
Arbejde. Sveriges Segl med den tronende Konge frembyder neppe
særlige Ejendommeligheder. Her, som ude i Europa, gør visse
Hovedtræk sig gældende. At Dragterne er rigere udstyrede end de
danske Kongers falder navnlig i Øjnene.
138

Brinchmann har overhovedet ikke meddelt noget om Typens
Udseende i Udgaven af de norske Kongesegll), men indskrænket
sig til det ene Ord: Majestætssegl. Qgsaa i disse Segl genfindes
Hovedtræk, som skal omtales i det følgende. Kongerne Haakon
Haakonssøn - af hvis ældste Segl kun et Brudstykke er bevaret ­
og Magnus Lagabøter fremstilles paa Aversen af Dobbeltsegl fra
1247-48 og fra 1265 (N. K. S., Planche III og V) med Armene i
Stilling II, idet Underarmene er nedadstrakte, medens Kong
Haakon den Unge i et Segl fra 1250 viser Stillingen med vandrette
Underarme (N. K. S., Planche IV). Alle tre bærer et Sværd i
højre Haand, ganske som de ovennævnte engelske Konger. Heraldisk
venstre Halvdel af Kong Haakon Haak0nssøn°s Segl er brudt
af, Kong Haakon den Unge bærer en Stav eller et Scepter - foroven
ukendelig, idet et Stykke af Seglet er affaldet - i den venstre
Haand, der paa den utydelige Tegning af Kong Magnus” Segl
holder et Scepter eller et Æble, fra hvilket en Stav opstaar, øverst
endende i en Lillie(?). Det bør bemærkes, at Kong Henry III.s
Segl fra 1243 (Brit. Mus., I, Nr. 100, Plate II) viser et Æble med
en opstaaende lang Stav, paa Siderne smykket med segmentformede
Smaastilke og foroven formet som et Kors. - I et nyere
Segl, fra 1278 (N. K. S., Planche VI) - Majestætstypen ses her
og i det følgende stadig paa Aversen af Møntsegl _ hviler Kong
Magnus Lagabøter den nu om et Scepter gribende højre Haand
paa Laaret, den venstre føres op mod Hjertet, holdende et Æble( P).
Kong Eirik Magnussøn°s to første Segl, fra 1283 og 1285 (N. K. S.,
Planche VII og VIII) viser Æblet prydet med det sædvanlige Kors;
det omfattes af den bøjede højre Arms opadstrakte Haand og løftes
næsten lodret i Vejret. Sceptret, meget svagt udadhældende, holdes
med den paa Laaret hvilende venstre Haand. I Kongens tredie
Segl, fra 1289 (N. K. S., Planche IX, jvfr. Side 6) er det et stærkere
hældende Scepter, som holdes med den højre Haand, hvilende
paa Laaret, idet det til venstre Haand overflyttede Æble ogsaa her
løftes højt op, Træk, der genfindes i Kong Haakon V.s første Segl,
fra Aaret 1300 (N. K. S., Planche XII). Denne Konge strækker
i sit andet Segl, fra 1305 (N. K. S., Planche XIII), den venstre
Haand - med Æblet - ud til Siden; i hans mindre Segl (N. K. S.,
Planche XIV, 3), allerede benyttet i 1299, er de to Værdighedstegn
holdte som i Kong Eirik°s to ældste Segl. Ogsaa Kong Magnus
Eriksson bærer Æble og Scepter med disse Hænder i Seglet fra
1) jvfr. en Kronik »Middelalderens norske Kongesegl« af samme Forfatteri
det norske Dagblad »Aftenposten«, December 1905. Se ogsaa H. F ett's
Studier.
139

1321 (N. K. S., Planche XV), dog med højre Underarm i vandret
Stilling. Kong Haakon VI.s Segl omtales senere, i anden Forbindelse.
Efterhaanden fortrængte Vaabenseglene de store Majestætssegl
med den tronende Skikkelse, siden Kong Christian III.s Tid saaledes
længe ikke anvendte her i Danmark. Kong Christian VII
genoptog den ældgamle Skik. Et stort Segl viser ham siddende i
fuldt Kroningsskrud under en pragtfuld Baldakin, der atter har
en Søjlehal som Baggrund. Sceptret holdes i Haanden, medens
Æblet er placeret paa et Bord ved Tronens højre Side; i F orgrunden
ses Gengivelser af de tre Sølvløver paa Rosenborg. Navnet i
Stemplet ændredes af hans Søn og Efterfølger. I det 16., 17. og
18. Aarhundrede anvendtes Majestætstypen endnu af franske Konger
samt af tyske Kejsere i disses Egenskab af Konger af Böhmen,
Ungarn m. m. Napoleon lod sig senere fremstille tronende paa
Forsiden af et Dobbeltsegl, hvis Bagside viser Kejserørnen, omgivet
af Æreslegionens Kæde og anden Dekoration. Det konservative
England har bevaret Seglformen lige til vore Dage; adskillige
af den nyere Tids engelske Kongesegl minder dog nærmest
om ren Medaillekunst.
Dronning Sophie - Kong Erik Plovpenning°s Datter, gift med
Kong Valdemar af Sverige - fremstilles siddende i et anseeligt
Segl fra 1268 (S. M. S., I, Nr. 2o), ganske af samme Art som
Seglet med Majestætstypen. Højre Haand hviler paa Knæet, den
venstre holdes op mod Hjertet. Det af Dronning Margrethe tidligst
benyttede Sekret (D. K. S., Nr. 53), forekommende under et
Brev fra 1375, viser ogsaa Fyrstinden siddende men nu blot som
Centralfigur i en kombineret Fremstilling. Da hele Skikkelsen her
kun er godt halvanden cm i Højden - det forholdsvis lille Segl
maaler selv 42 mm _ kan der selvsagt ikke tales om et Portrætsegl
i sædvanlig F orstand. Det er ellers de knælende eller staaende
Skikkelser, som paatræffes i danske og svenske fyrstelige Damers
Segl, nærmere omtalte nedenfor. Fremstillinger af den siddende
Kvinde er iøvrigt langtfra ualmindelige ude i Europa. Kejser
Heinrich V.s Gemalinde, Mathilde, afbildes i denne Stilling i et
Segl fra 1141 (T. K. S., I, Taf 19, 4, jvfr. Taf 26, 1, Taf 32, 1,
Taf 33, 1 og 2, Taf 34, 7 m. fl.), hvilket f. Eks. ligeledes gælder
F yrstinde Luitgard, gift med F yrst Johan I af Mecklenburg, i Segl
fra 1257 (M. U., IV, Taf. 11, 50, jvfr. 51 og 53) samt en Række
holsten-schaumburg°ske Grevers Hustruer, i Segl fra det 13. og
I4O

14. Aarhundrede (Milde, H.-S. G., Taf. 2 ff). C)gsaa Gonstance,
comtesse de Toulouse, ses siddende i et Segl fra 1 19o°erne (Roman,
Planche IV, 2), et af faatallige franske Eksempler. Man tør regne
med, at Typen er i afgjort Mindretal, hvad Udlandets Kvindesegl
angaar. Damernes Dragt skal hverken omtales her eller i det
følgende; en sigillografisk Modejournal vil ikke kunne kræves.
Uden at citere sin Kilde anfører Roman, at en Ærkebiskop af
Tours, Hugues de Châteaudun, fremstilles siddende i et Segl fra
1oo5. Stillingen kendes i hvert Fald fra et af Biskop Liébert af
Gambrai i 1057 benyttet Segl (Flandre, Nr. 5815) og fra et Segl,
uden Navn i Qmskriften, anvendt i 1073 af Ærkebiskop Richard
af Bourges, hvis personlige Segl fra c. 1087 ogsaa viser Typen
(Berry, Nr- 495 Og 497)­
Saa længe vore Bisper betjente sig af Portrætsegl, foretrak de
- paa enkelte Undtagelser nær _- at lade sig fremstille siddende,
i helt regulær frontal Stilling. Saaledes ses allerede Ribebispen
Radulf (1 166-71), hvis, ganske vist - som tidligere omtalt ­
af en engelsk Guldsmed forfærdigede Stempel (D. G. S., Nr. 797)
iøvrigt i flere Henseender adskiller sig fra den her i Landet gængse
Type. Naar denne Biskop lige fraregnes, holder alle hans danske
Embedsbrødre højre Haand løftet til Velsignelse, medens den
venstre omfatter Krumstaven. Der er stadig nærmest Tale om Armstilling
I (se ovenfor), særlig egnet i denne Forbindelse, men ret
tilsløret af den vide biskoppelige Dragt. Hænderne er altsaa drejede
stærkt ud til Siden; kun de to slesvigske Bisper Johannes Bockholt
og Nicolaus Brun, der henholdsvis kom paa Stolen i 1308 og i 1 343,
fører den velsignende højre Haand frem foran Brystet (D. G. S.,
Nr. 965 og 968). Staven holdes saa godt som altid i omtrent helt
lodret Stilling, kun undtagelsesvis noget paa Skraa (se f Eks.
D. G. S., Nr. 5). Dens øverste spiralformede Parti er hyppigst
drejet indefter, men ses dog ogsaa udadvendt; i begge Tilfælde
gaar den ikke sjældent ind i Skriftranden. Den oprindelig meget
enkle Stav, der kun viser en Knop lige under Voluten, afløses
efterhaanden af mere udstafferede Former, bl. a. prydede med Bladornamenter.
- Biskop Radulf fører begge Hænder indefter. Den
højre holder Staven og er samtidig udstrakt til Velsignelse; i den
venstre bæres en lukket Evangeliebog, som genfindes i talrige fremmede
Bispesegl fra det 12. og 13. Aarhundrede, ikke mindst i tyske.
Med Hensyn til denne sidste Detaille kan det bemærkes, at Bogen
snart er lukket, snart aaben. De synlige Blade kan vise enkelte
0rd; et Eksempel er anført i det følgende Afsnit, under Indskrifter.
141

Bogen holdes snart med højre, snart med venstre Haand, den ses
rakt ud til Siden eller i den paa Laaret hvilende Haand, idet den
modsatte Haand da altid omfatter Staven (se ffl Eks. C. de S., Nr.
6615, Kletler, Planche IX, Nr. 13, M. U., IV, Taf 1, 2 og 3,
Taf. 2, 1 og Taf 5, 22). Medens de første Ærkebisper af Lund
nøjedes med Krumstaven, holder Ærkebiskop Karl (1325_34) og
hans nærmeste Efterfølgere en Korsstav; de tre Arme ender i et
Kløverbladsornament (D. G. S., Nr. 16 ff _ Ærkebiskop Peter
af Upsala ses siddende i et Segl fra 1191 (S. M. S., II, Nr. 2),
velsignende og med Krumstav. Baade i svenske og norske Segl
viger denne Type hyppigt for Fremstillingen af den staaende
Biskop, uden at Typerne, hvad Hovedtræk angaar, adskiller sig
fra de tilsvarende danske. Fra et kunstnerisk Synspunkt kan det
bemærkes, at den stive F rontalstilling i de nordiske Bispesegl kun
rent undtagelsesvis er fraveget til Fordel for større Naturlighed.
Der er her Grund til f. Eks. at fremhæve det af Biskop i Slesvig
johannes Bockholt i 1318 førte Segl (D. G. S., Nr. 965), Aftryk af
en Stampe, som var udført af Schwerinerbispen Hermann°s Stempelskærer.
I de ældste udenlandske Bispesegl er den paagældende Person
afbildet uden Hovedbedækning, hvad enten det drejer sig om Brystbilledet
eller den hele F igur; Biskop Eudes af Gambrai bærer dog
allerede den saakaldte »mitre cornue« i et Segl fra 1110 (Flandre,
Nr. 5820). Set forfra gaar denne Form for Mitra°en skraat ned- og
indefter fra begge Sider i stump Vinkel; den kendes fra den upsalensiske
Ærkebiskop Stephan”s Segl fra 1 160°erne (S. M. S., II, Nr. 1).
I anden Halvdel af samme Aarhundrede løber den paa forskellige
Maader varierede Mitra op i en Spids. Naar Dr. Henry Petersen
siger, at Bispehuen »i de ældre Segl« er »lav og flad«, og at »den
toppede Bispehue« først tilhører den senere Middelalder, er denne
Udtalelse uforstaaelig. Samtlige danske Bispesegl viser netop den
»toppede« Mitra, om det end er rigtigt, at den i ældre Tid var ret
lav og først efterhaanden fik sin betydelige Højde. De to fra
Mitra°en ned/uengende Baana' mangler i de allerfleste af Seglene, men
ses dog i tre Ribebispers (D. G. S., Nr. 797, 798 og 800) og i flere
svenske (S. M. S., II, Nr. 2, IO, II°Og 13).
Den pontifikale Dragts samtlige Dele genfindes langfra altid i
Seglene; i det følgende lades Bispens Stilling _ siddende eller
staaende _ ude af Betragtning. Hovedstykkerne er Messehaglen
_ Casula _ over den bræmmede Dalmatica, eventuelt vist med
særlig fine Broderier, baade nederst og for Ærmerne, og under
dette Klædningsstykke den hvide Underkjortel, Alba, der, af størst
142

Længde, synes forneden, og som ofte er fremstillet med mange
Folder. Muligheden for undertiden at kunne identificere Skulderklædet
_ amictus, /zumerale - skal ikke berøres. Hen mod Midten
af det 12. Aarhundrede føjedes en broderet Bort til den ene Ende
af dette Klæde, hvorved der kunde dannes en Slags Krave omkring
Halsen. En vis Usikkerhed paapeges af Douët a'°Arcq, hvad
denne særdeles vigtige Detaille angaar; det vil være umuligt at
komme nærmere ind paa Sagen her. Enderne af den direkte over
Alba nedhængende Stola ses kun tydeligt i Ærkebiskop jacob Erlandsen°s
Segl (D. G. S., Nr. 3) og kan vistnok heller ikke konstateres
i svenske. Haandledsdugen _ Manipulus - er ikke sjældent fremstillet
flagrende paa en meget dekorativ Maade (se f. Eks. S. M. S.,
II, Nr. 154, S. o. N. S., Fig. 27); ogsaa Handskerne, der ikke vises
i vore ældste Segl, kan forhøje Totalvirkningen (se ffi Eks. D. G. S.,
Nr. 673, jvfr. S. M. S., II, Nr. I62). Ærkebispens Pallium er en
fremtrædende Del af hans Udstyrelse. Dette Værdighedstegn, der
hentedes i Rom, har et let varieret Udseende i Seglene; oftest ses
det smykket med smaa Kors. Den udvalgte Ærkebiskop Olof af
Upsala fremstilles uden Pallium i det Segl (S. M. S., II, Nr. 171),
som han anvendte efter sin Indvielse i Lund i Aaret 131 5 og indtil
han havde modtaget Palliet af Pavens Haand. Et tilsvarende Segl
kendes ikke i Danmark. Udførlige Meddelelser om de pontificale
Klædningsstykker findes i Demays nævnte Bog, der bør sammenholdes
med Douët d°Arcq°s Redegørelse for Seglenes Bispedragter
(G. de S., Side LXI if).
Det af Abbed Vilhelm i Æbelholt Kloster (1 161-IQO3) benyttede
Segl (D. G. S., Nr. 48o), kun kendt længere ned i Tiden som
anvendt af Konventet dér paa Stedet, viser en siddende Abbed
med Stav og Bog; et senere Abbedsegl fra samme Kloster (D. G. S.,
Nr. 482), iøvrigt uden Navn i Ömskriften og utvivlsomt stammende
fra det 15. Aarhundrede, gentager Fremstillingen, stilistisk varieret
og stærkt formindsket. Det sidste Segl kan i hvert Fald ikke betragtes
som noget Portrtsegl. Afbildningen af den siddende Klosterforstander
kendes ellers ikke i danske Segl, ej heller i de af Hildebrana'
gengivne svenske, indtil 1350. - Fremmede Segl viser undertiden
den siddende Abbed; ikke faa Eksempler fra det 12. og 13.
Aarhundrede nævnes af Sqyler (Side 223 ff), der ogsaa fremdrager
Segl med den siddende Abbedisse. Enkelte franske Eksempler fra
det 14. Aarhundrede er ligeledes paapegede (G. de S., Side LXV).
Visse Forstandere for store Klostre, navnlig Benedictinerabbeder,
ses med Mitra; de er da infulati.
143

Helgenfigurer afbildes, som nedenfor nærmere omtalt, oftere i
den siddende Stilling, der ogsaa kan indtages af helt anonyme
Personer. Her kan saaledes nævnes de to paa en Bænk siddende,
halvvejs mod hinanden vendte Raadmænd i Randers og Viborg
Købstæders ældste Segl (D. S. S., Planche 14 a og 21 f), Aftryk af
Stamper, der kan henføres til Tiden omkring Aaret 1250.
Konstruktionen af den Stol eller Bænk, hvorpaa Personen sidder,
influerer i høj Grad paa Seglbilledets hele Udseende. Den gamle
Tegning af Kong Knud den Hellige°s Segl (D. K. S., Nr. 1) gengiver
den antike Sella plicatilis, en X-formet Klapstol uden Ryg,
her - som ofte andensteds - behængt med et Klæde. I dette
Segl er Stolen fremstillet med Ørnefødder; Armlænene - om dette
Ord tør bruges _ har Tegneren gengivet saa klodset, at de unddrages
en nærmere Bedømmelse. Kongens Fødder hviler paa en
simpel rektangulær Skammel. - Medens den franske Kong Henri I
i et Segl fra 1035 sidder paa en lav Bænk med udskaarne romanske
Arkader (Roman, Planche IV, 1), ses Klapstolen i det af hans
Efterfølger, Kong Philippe I, anvendte Segl, paatruffet 1082, hvorefter
den forekommer lige til Kong Charles VII.s Dage, altsaa
langt ned i det 15. Aarhundrede. Stolen staar paa Dyrefødder i
disse franske Segl og er i Regelen smykket med Løvehoveder foroven;
man træffer dog f. Eks. ogsaa Hunde- og Dragehoveder, om
disse i det Hele taget kan identificeres.
En Stol af denne Art forekommer utvivlsomt i Ærkebiskop
Uffe°s Segl fra anden F jerdedel af det 13. Aarhundrede (D. G. S.,
Nr. 2) og i den slesvigske Biskop Eskil°s, anvendt i 1251 (D. G. S.,
Nr. 963), samt sikkert ogsaa i Børglumbispen Niels' Segl under
et Brev fra 1307 (D. G. S., Nr. ÖIO), idet man vistnok vanskeligt
vil genkende Dyrehovederne. Særlig gode svenske Eksempler træffes
i Segl, førte 1244 af Ærkebiskop _]arler i Upsala, 1286 af Biskop
Johan af Åbo og 1302 af Biskop Nils Kettilsson (Hvit) i Vesterås
(S. M. S., II, Nr. 6, 38 og IÖO), ligesom Stolens Konstruktion ikke
er til at misforstaa i Stavangerbispen Arne°s Segl fra 1280 (D. A. M.,
II, Tab. V). Mange Prøver kunde yderligere anføres fra Udlandets
Segl, af hvilke det, som blev brugt i 1 146 af Biskop Wernher
af Münster, fortjener at bemærkes som meget oplysende (Seyler,
Fig. 57). Stolen er hyppigt saa stærkt dækket af det paalagte
Klæde, at dens Form ganske skjules (se D. G. S., Nr. 7, 8, 152,
154, 155, 520 og 8o2), om det da ikke er selve Bispedragten, der
hindrer en Identifikation (D. G. S., Nr. 518, 668 og 729). Dyrehoveder
af mer eller mindre ubestemmelig Art gaar stadig igen i
144

Bispeseglene. Undertiden ses kun de to forrest paa Stolen anbragte
Hoveder, der maa tænkes at skjule de to bagerste, som med særligt
Perspektiv er synlige i andre Segl. Stolen har ganske givet altid
været forsynet med to Hoveder paa hver Side (D. G. S., Nr. 152,
154, 155, S. M. S., II, Nr. 16, 3o, 45, D. A. M., II, Tab. IV).
Skønt en Del af det Sæde, hvorpaa Ærkebiskop Thrugot sidder
i Segl fra 1278 (D. G. S., Nr. 5), er helt skjult af Dragten, kan der
ikke herske mindste Tvivl om, at man her staar overfor en Bænk
med Dyreben, fortsatte opefter i Halse og Hoveder, hvilken Udsmykning
rimeligvis er inspireret af Klapstolens (jvfr. D. G. S.
Nr. 1o, 17, 156, 670, 727 og 8o4). En saadan Bænk ses med al
ønskelig Tydelighed i det Segl, der 1270 førtes af Biskop Erik af
Skara (S. M. S., II, Nr. 24), og noget ændret i Schwerinerbispen
Gottfried I.s Segl fra 1298 (M. U., IV, Taf. 5, 24), hvor Dyrebenene
ikke er fritstaaende. Der er Grund til at nævne Bænken i
den franske Konge Philippe le Bel°s Segl fra 1286 (Lecoy, Fig. 46),
her udstyret med to Løvehoveder paa hver Side, ligesom Klapstolen.
Dette Antal kan ikke med Sikkerhed identificere Bænk eller
Stol; den første kan i Almindelighed meget vel - og maaske sandsynligst
- blot have baaret Hoveder fortil. Det er svært at tage
Parti for Klapstol eller Bænk, hvad de F remstillinger angaar, der
træffes i Kong Johan Sverkersson°s Segl fra 1219 (S. M. K., I,
Nr. 9, jvfr. S. M. S., I, Nr. 8), i Kong Haakon V Magnussøn°s
fra 1305 og i den svensk-norske Kong Magnus Eriksson°s fra 1321
(N. M. K., Planche XIII og XV); Klapstolens Ben kan muligvis
tænkes stærkt skrævende. Ikke faa af Seglene viser ganske utvivlsomt
en Slags Mellemform mellem Klapstol og Bænk, naturligvis
blot at skrive paa Gravørens Regning. De to Typer synes helt
sammenblandede i Strengnäsbispen F invid°s Segl fra 1270 (S. M. S.,
II, Nr. 21). - Bænken karrikeres, idet to tykke og kluntede Leoparder
eller Løver med mægtige Hoveder og svære F orben »fremvokser«
fra den siddende Skikkelse, en Komposition, der vises i
Kejser Heinrich VII.s Segl fra 1313 (T. K. S., I, Taf 47, 1) og i
Schwerinerbispen Ludolf's fra 1332 (M. U., X, Taf. 38, 177).
Man genkender kun Bænken med Nød og Neppe i disse og andre
Segl med lignende Tegning.
Der kan neppe være Tvivl om, at de i Seglene paatrufne egentlige
Bænke hyppigt tør betragtes som fuldgode Gengivelser af den
gængse Møbelkunst. I utallige andre Tilfælde drejer det sig dog
sikkert om F remstillinger, der blot er Vidnesbyrd om Gravørens
Trang til at skabe noget virkningsfuldt og imponerende. Öfte
vises fejlagtige perspektiviske Forhold og andre Misforstaaelser.
° 145

Det vilde være haabløst at redegøre for de i det uendelige varierende
Former, som løseligt skal omtales. _- Lige fra Kejser Otto III.s
Tid ses en lav Bænk - uden Rygstød - i de tyske Kejsersegl
(T. K. S., I, Taf IO fi`); F orsmækken er prydet med enkle romanske
Arkader. Det kan navnlig anføres, at Sædet stadig er belagt
med en svær Hynde. Først Hohenstauferen Kejser Konrad III.s
Segl fra 1140 (T. K. S., I, Taf 21, 1) viser Bænken forsynet med
Ryg, retvinklet, damasceret med Skraalinier i begge Retninger,
hvorimellem Smaakugler, og paa Overranden prydet med Kugler
paa opstaaende korte Stilke. De engelske Konger nøjedes meget
længere med den rygløse - oprindeligt højst primitive - Bænk,
der endnu træffes i Kong Henry III.s Segl (Brit. Mus., I, Plate II,
Nr. IOO). Hans Efterfølger, Kong Edward I, som kom paa Tronen
i 1272, er den første engelske Konge, der i Seglet sidder paa en
Bænk med Ryg, udstafferet med Spir, Arkader og andre Prydelser
(Brit. Mus., I, Plate II, Nr. 134). - De forskellige Landes Gravører
overgaar nu hverandre i Anvendelsen af ornamentalt behandlede
Spir, Søjler og Gallerier, der kan forlene den gothiske Bænkeryg
med en næsten alterlignende Karakter.
Kong Valdemar II.s Segl (D. K. S., Nr. 7 a) viser allerede et
meget dekorativt Højsæde, hvis Forsmæk og Rygstød er inddelt
af rundbuede Arkader og hvis fire Støtter skyder op i elegante
Smaaspir; i den unge Valdemar°s meget læderede Segl (D. K. S.,
Nr. 9 a) bærer de kraftigt formede Spir kugleprydede Pyramidetage.
Højsædet er af lignende Udseende i Kong Erik Plovpenning°s
to Segl og i Kong Abel°s eneste (D. K. S., Nr. IO a, 1 1 a og I2 a).
Udskæringerne paa F orsmæk kan vanskeligt opfattes i disse sidste
Segl; fra de meget lave, med Arabesker prydede Ryglæn opstaar
seks glatte og runde Spir, bærende Kugler. Efter Stillingen at
dømme maa de to Konger antagelig tænkes at sidde paa en Pude,
ikke synlig som de langstrakte Hynder, der er saa fremtrædende
overalt i Kejserseglene. Kong Erik Klipping nøjes med en simpel
Bænk uden Rygstød, perspektivisk tegnet saaledes, at Sædet - ligesom
Fodskammelen - skraaner ned- og fremefter (D. K. S., Nr.
19 a, jvfr. Kong Christoffer I.s Segl, Nr. I5 a), et Forhold, som
ofte paatræffes i fremmede Segl (se navnlig T. K. S., I, Taf. 43, 2
og 3). Bænkens Detailler frembyder iøvrigt visse Tvivl; den overtages
af Kong Erik Mendved (D. K. S., Nr. 21 a), der imidlertid
i sit andet Segl (D. K. S., Nr. 22 a) sidder paa en langt mere prydelig,
hvis Forsmæk nederst er inddelt i gothiske Arkader. Yderst
fra Overkanten gaar nu to Stængler indefter, bøjede som en Halvcirkel
og endende i tredelte Bladornamenter. Et noget beslægtet
146

Zirat genfindes i Kong Birger°s omtrent samtidige Segl (S. M. K.,
II, Nr. 1); det af Kejser Albrecht I.s Gemalinde, Elisabeth, i 1282
førte (T. K. S., I, Taf 45, 5) viser Prydelsen paa en Maade, som
endnu nærmere svarer til den, der ses i Kong Erik°s Segl. Endnu
Prætendenten, Hertug Valdemar af Sønderjylland udsmykker sin
Bænk med de to nævnte Stængler (D. K. S., Nr. 32 a, jvfr. Milde,
H. L. S., Taf. 4, 16). - Kong Christoffer II.s Bænk, atter med
rundbuede Arkader paa F orsmækken, viser et Spir paa hver Side
af Kongen, opstaaende for Enderne af Ryglænet, som kun lige anes
(D. K. S., Nr. 30 a). Tronsædet i Kong Valdemar IV.s Segl fra
1344 (D. K. S., Suppl. 1 a), med høje gothiske Arkader, er tilsyneladende
noget misforstaaet; i et andet Segl, fra 1345 (D. K. S.,
Nr. 39 a), sidder denne Konge paa et Højsæde, der i ikke ringe
Grad minder om den Komposition, som blev paatruffet i Kong
Valdemar II.s Segl, om end nu i gothisk Stil.
I visse Tilfælde er det ikke helt klart, om der forefindes en yderst
paa hver Side af en søjleformet Støtte afsluttet F orsmæk, eller om
det vandrette Sæde i Virkeligheden skal opfattes som baaret af
fritstaaende Ben, af hvilke kun de to forreste ses. Det sidste F orhold
vises med Tydelighed i nogle Segl. Her maa det være nok
at pege paa denne Omstændighed, der fjerner sig altfor meget fra
sigillografiske Betragtninger.
Hermed afsluttes den Redegørelse, der - nogenlunde koncist ­
kan fremsættes med Hensyn til danske Kongesegl. Ogsaa for
Højsædets Vedkommende bringer Fleetwooa'°s Udgave af de svenske
saa ypperlige og fyldige Oplysninger, at der ingen Grund er til at
foretage en Analyse. Det skal lige bemærkes, at Peringskiöld°s
Tegning af Kong Erik Knutsson”s Segl fra Tiden 1210-16 viser
en Bænk uden Ryg (S. M. K., I, Nr. 7). Fra Sønnens, Kong Erik
Eriksson°s, Dage og nedefter træffes forskellige Former, med Spir
og anden Udsmykning, i Kong Birger°s fjerde Segl _ fra 131 1 ­
atter den lave, rygløse Bænk (S. M. K., II, Nr. 6). Kong Magnus
Eriksson°s Segl fra 1321 (S. M. K., II, Nr. 9) frembyder den Ejendommelighed,
at det med Spir prydede Tronsædes rigt udskaarne
Gavle er drejede fremefter, altsaa i samme Plan som Forsmækken,
hvilket svarer til, at alle tre Palmetter paa Kongens Krone ses
frontalt. Det sidste Forhold kendes, som tidligere nævnt, ogsaa fra
Kong Christoffer af Bayern°s Majestætssegl. Det bemærkes, at
Hynden paa Sædet ses i enkelte svenske Kongesegl. - Kong
Haakon Haakonssøn og Kong Haakon den Unge sidder paa lave
Bænke uden Ryg (N. K. S., Planche III og IV), først forekommende
i Kong Magnus Lagabøter°s to Segl, fra 1265 og 1278
ro' I

(N. K. S., Planche V og VI), der uden større Öriginalitet viser
Tronen paa omtrent ens Maade, med Smaaspir og Arkader. I Kong
Eirik Magnussøn°s tredie Segl, fra 1289 (N. K. S., Planche IX) er
Bænk og Ryg af mere prunkende Udseende. T0 norske Kongers
Bænke med Dyrehoveder er allerede nævnte i det foregaaende.
Man forstaar Brinchmann, naar han med Bitterhed over en national
N edgangstids Udtryksformer taler om, at Kong Haakon VI »sidder
paa sin usle Krak«1); den i Segl fra 1358 viste lave Bænk kan ikke
godt være mere primitiv (N. K. S., Planche XVII).
Som Biskop af Roskilde har _]acob Erlandsen Plads paa en
Bænk uden Ryg og uden de Dyrehoveder, der ellers altid pryder
det biskoppelige Catlzedra i danske Segl, enten der er Tale om Klapstol
eller Bænk. Stemplet, af hvilket Aftryk kendes fra Aaret 1251
(D. G. S., Nr. 148), benyttedes med ændret Navn af hans Eftermand.
Ogsaa enkelte svenske Bispesegl _ fra anden Halvdel af
det 13. Aarhundrede -- viser Bænke uden disse Dyrehoveder
(S. M. S., II, Nr. IO, 20 og 31).
Stedet er ikke her til at komme nærmere ind paa Fodskammelens
Konstruktion. Den ses oftest som et Slags Trin forneden paa Tronbænken,
hviler undertiden paa en Konsol (se £ Eks. D. G. S., Nr.
965), men kan ogsaa være tydeligt fritstaaende som i Kong Knud
den Helliges Segl (se f. Eks. D. G. S., Nr. 967, og S. M. K., I,
Fig. 3, jvfr. 6), om den endelig ikke helt mangler.
Paa hver Side af et af to Fialer flankeret lavt Ryglæn, vist i
Kong Christoffer II.s Segl fra 1320 (D. K. S., Nr. 30 a), sidder en
indadvendt »Le0pard« paa Bænkeenden, medens en tredie - venstrevendt
+ har fundet Plads nederst i Seglfeltet, under den F jæl,
hvorpaa Kongens Fødder hviler, dog saaledes, at Dyrets Hoved
rager op mellem Fødderne. Kompositionen er inspireret udefra.
T0 bittesmaa Løver sprang op mod Tronstolen i Kong Edward I.s
Segl fra sidste Trediedel af det foregaaende Aarhundrede (Brit.
Mus., I, Plate II, Nr. I34), én paa hver Side, idet to, ligesaa
uanseelige mod hinanden vendte Leoparder tjente til Støtte for
Kongens Fødder. Mod al heraldisk Sædvane er de fire Dyrs Haler
strakte helt ud, ganske som en Rottes. I Kejser Heinrich VII.s
ovennævnte Segl fra 1313 (T. K. S., I, Taf 4.7, 1) - bemærkelsesværdigt
ved det karrikerede Sædes uforholdsmæssigt store Leoparder
- spiller et tredie, højrevendt Dyr af samme heraldiske Art
Rollen som Fodskammel. Franske Kongesegl viser senere to saa­
1) Se nævnte Kronik, Side 139, Noten.
148

ledes anvendte Leoparder, begge udadvendte. Kong C)luf°s Segl
fra 1376 (D. K. S., Nr. 47 a) er saa utydeligt, at kun to indadvendte
Løver med Sikkerhed kan ses paa Bænkens Ender; rager en
tredie frem af Kjortelens Folder forneden? Tilsvarende Fremstillinger
kendes ikke fra svenske Kongesegl. Kong Haakon Haakonssøn°s
Segl fra 1247-48 viser en ganske lille, højrevendt Leopard,
liggende paa F odskammelen, mellem Kongens Fødder; ogsaa dette
Dyr har, kuriøst nok, Halen udstrakt (N. K. S., Planche III).
I venstrevendt Stilling er Leoparden en Menneskealder senere
anbragt paa ganske samme Maade i Kong Eirik Magnussøn°s Segl
(N. K. S., Planche VII), idet to smaa Løver( P) paa alt andet end
heraldisk Vis kryber mod hinanden i denne Konges tredie Segl
(N. K. S., Planche IX), nu anbragte i selve Feltet, under Højsædet.
Det kan endelig anføres, at en lille fritstaaende Leopard
ses nederst i den slesvigske Biskop Helimbert°s Segl fra 1332
(D. G. S., Nr. 967), en gaaende Løve i Strengnäsbispen Styrbjørn°s
Segl fra 1311 (S. M. S., II, Nr. 164); begge disse to Segl er spidsovale.
_ Disse Dyr har sikkert haft en dybere Betydning.
Kongerne af Valdemarernes Dynasti fremhævede ikke den
tronende Skikkelse ved nogen heraldisk Udsmykning, iøvrigt paa
en Maade overflødig, da Dobbeltseglenes Revers viste Slægtens
Skjold. Det blev Qluí, Arvedatteren Margrethe°s Søn, der som
Norges og Danmarks Konge tog Vaabener i Brug i en saadan
Forbindelse; han er i sit Segl flankeret af de to Landes. Skjolde,
anbragte i lodret Stilling, øverst i Feltet (N. K. S., Planche XVIII,
1, jvfr. D. K. S., Nr. 5o). Her fulgtes det af Mormoderen, Dronning
Helvig, givne Eksempel, idet hun i Segl fra 134.7 sidder mellem
Danmarks og Sønderjyllands Skjolde (D. K. S., Nr. 43), medens
Faderen, Kong Haakon VI, i sit Segl _ fra 1358 _ kun anbringer
et enkelt Skjold, det norske, staaende øverst i venstre Side af Feltet
og understøttet af den siddende F yrstes udstrakte Haand (N. K. S.,
Planche XVII, 1). Kong Erik af Pommern°s norske Tronsegl, kun
kendt i et fra 1398 stammende Eksemplar, viser hele fem Skjolde,
et lagt paa Kongens Bryst og to _ pælvis _ paa hver Side. De i
det medtagne Segl (D. K. S., Suppl. 2) stærkt udslidte Skjoldmærker
har givet Anledning til en Række Fortolkninger.1) _ I den
svensk-norske Kong Magnus Eriksson”s to Segl havde man paa
et tidligere Tidspunkt anbragt et enkelt Skjold øverst til Venstre
for Tronen, i hans norske Segl visende F olkungeløven, i det svenske
1) jvfr. Poul Bredo Grandjean: Det danske Rigsvaaben (Kbhvn 1926),
Side 99 f.
149

Norges Løve; Skjoldet staar henholdsvis lodret og indadhældende
(S. M. K., II, Fig. 32, N. K. S., Planche XV, 1). Der er Tale om
to Møntsegl, paatrufne i 1321. Det for Norge bestemte bærer paa
Reversen et Skjold med den øksebærende Løve, medens det svenske
Segls Revers er forsynet med Folkungeskjoldet, hans fædrene, der
altsaa har faaet forskellig Plads i de to Segl. I Kong Magnus”
yngre Domssegl fra 1353 (S. M. K., II, Fig. 46 og 47) holdes Folkungehjelmen
med højre Haand, medens den venstre hviler paa
Overkanten af det tilsvarende Skjold, anbragt ved Tronens venstre
Side.
Udenlandske Segl med den tronende Skikkelse viser Forekomst
af Sk jolde i Feltet endnu før. Landgrev Conrad af Thüringen har
sit anbragt paa ganske samme Maade som i den svenske Kong
Magnus' netop nævnte Domssegl, men her allerede i et Segl fra
1233 (Seyler, Fig. 206); den højre Haand holder ikke Hjelmen,
men en F ane med Skjoldets Løvemærke. I det fra samme Hjemstavn
stammende »Landfriedenssiegel«, henført til 128o°erne, sidder
Kongen - holdende Sværd og Scepter - mellem to store Skjolde,
hvori henholdsvis Mainz°er-Hjulet og Thüringen°s Løve (T. K. S.,
II, Taf. 58, 2). Det er nu ikke Kongens eget Segl. Den stærkt
forkortede Qmskrift lyder: Sigillum pacis T/zuringensis fratris Heinrici
archiepiscopi Maguntinensis seu vicarii ipsius capitanei pacis et XII conservatoruum
qjus. Kong Johan af Böhmen -- Kejser Heinrich VII.s
Søn - sidder i et Segl fra 1314 mellem et Ørne- og et Løveskjold,
det sidste Böhmen°s (T. K. S., I, Taf 48, 6), hans Søn igen, Kejser
Karl IV som Konge af Böhmen mellem to Løveskjolde, Böhmen's
og det fædrene Luxemburg°ske (T. K. S., II, Taf 1, 3), medens
denne Mand i sit Kejsersegl er flankeret af Skjolde med Rigets
Ørn og Böhmen°s Løve (T. K. S., II, Taf. 1, 5), begge Segl er fra
Aaret 1346, Tiden for hans Tronbestigelse. Karl er den første af
Tysklands Kejsere, som satte Skjolde ind i sit Tronsegl. - Anbringelsen
af Skjolde i fyrstelige Kvinders Segl er, som det nedenfor
skal ses, meget almindelig, naar det drejer sig om den hyppigst
forekommende staaende Skikkelse, men træffes dog ogsaa tidligt i
Segl, der viser den tronende Fyrstinde, saaledes f. Eks. i Kejserinderne
Imagina°s og Elisabeth°s, fra Slutningen af det 13. Aarhundrede
(T. K. S., I, Taf 43, 5 og 45, 6); begge sidder mellem
to Skjolde.
For danske tronende Bispers Vedkommende har man i nogle
Tilfælde anbragt Slægtsskjoldet nederst i det spidsovale Segl, saaledes
at det bryder Qmskriften. Ærkebiskop Esger _]uul°s, Roskildebispen
Jacob Pou1sen°s og Børglumbispen Magnus Jensen (Grub­
150

e°s) Segl, alle tre fra det 14. Aarhundrede, er Eksempler paa en
saadan Disposition (D. G. S., Nr. 14, 160 og 613).
Med en videre Udsmykning og Udfyldning af hele Seglfladen
kommer Anvendelsen af Vaabenskjolde først ret paa Mode.
Valdemarerne troner frit i Seglfeltet, ligesom Middelalderens
svenske og norske Konger. Kong Valdemar IV.s Segl fra 1345
(D. K. S., Nr. 39 a) viser en Undtagelse, idet Højsædet nu staar
under en Baldakin, formet som et aflangt Tag med et nedhængende,
smukt draperet Klæde, opbundet under Midten. Denne Komposition
er i Virkeligheden meget egenartet, væsentlig forskellig fra
Tronteltene i udenlandske Segl, dog først paatrufne længere ned
i Tiden. Det kan ikke nægtes, at Fremstillingen virker anakronistisk,
set med Sigillografens Øjne. Man kunde fristes til at tro,
at Seglet er Aftryk af et falsk Stempel, et Spørgsmaal, som det
under de nuværende politiske Forhold ikke vil være muligt at belyse
nærmere, idet de fire kendte Eksemplarer hænger under Breve i
Arkiverne i Schwerin og Reval. Muligheden anføres iøvrigt med
største Forbehold; Seglet er andensteds her i Bogen taget for gode
Varer, uden nogen Reservation. Kun en Menneskealder før var
der i det af den franske Kong Philippe le Long (1316-22) benyttede
Segl bag hans Hoved anbragt et lille lilliestrøet Draperi, et
Tilløb til det pragtfulde Telt (le pavillon), der meget senere, i
Regelen nedhængende fra en Slags Kuppel, saa ofte danner Baggrunden
for tronende Monarker i alle Landes Segl. Et lignende
Draperi _ »Vaabenteltet«, et af de heraldiske »Pragtstykkem - omgiver,
som bekendt, adskillige Skjolde, navnlig fyrstelige, ogsaa i
Seglene. Med Hensyn til Dateringen bør det i Relation til Kong
Valdemar°s Segl særlig bemærkes, at Tronteltet paa fransk jord
først ses fuldt udviklet i Kong Louis XI.s Segl fra 1465 (Lecoy,
F ig. 51), foreløbig kun meget middelmaadigt tegnet; det er stadig
strøet med Lillier. Fra nu af hører Teltet hjemme i de franske
Kongesegl. Det løftes op til Siderne af to Engle siden Kong
Henri II.s Dage (Lecoy, Fig. 54).
I Tyskland træfl`es Tronteltet under Kejser Maximilian I,
Ærkehertug af Østerrig, der i et Segl fra 1510 (T. K. S., III,
Taf 3, 3) _ med den lille Søn Philip staaende paa venstre Haand ­
sidder paa en rigt udstyret Trone under et fra en Kuppel nedhængende
Telt, der drages til Siderne af to Vildmænd. Hermed
være ikke sagt, at Tronteltet straks vandt Borgerret i de tyske
Kejsersegl, der endnu længe kunde vise den nedennævnte arkitektoniske
Indramning af den tronende Imperator. I mange uden­
I5I

landske Segl fra en senere Tid gaar Teltet op i en højere Enhed
med Søjler og anden Arkitektur.
Gennem visse Tidsperioder fremtraadte saa vel den i Seglet portrætterede
Person som de valgte Helgenfremstillinger oftest i en
arkitektonisk Indramning (se Planche XX, 1 og 2). Uden Afbildninger
vil en Beskrivelse af denne i de fleste Tilfælde ikke kunne
fremsættes paa blot nogenlunde forstaaelig Maade. Der kan derfor
kun være Tale om at nævne nogle ganske enkelte Hovedtræk.
Selve Figurfremstillingen er uden Forbindelse med Seglbilledets
arkitektoniske Led, varieret i det uendelige, saaledes at neppe to Segl
paa dette Punkt er fuldkommen ens. Gravøren har ganske givet sig
Fantasien i Vold og ikke søgt at kopiere egentlige Bygningsværker.
Et tidligere ikke paaagtet Segl af spidsoval Form, ført i 1266 af
Ærkebiskop Jacob Erlandsenl), viser denne Prælat staaende under
en helt øverst i Seglet anbragt, stærkt forkortet Baldakin, dannet
af et taarnagtigt Midterparti, der flankeres af to skraat udefter
gaaende lavere Fløjbygninger med høje, spidse Gavle. Kompositionen
korresponderer særdeles harmonisk med en med Bladværk
smykket Konsol under Ærkebispens Fødder. Forekomsten af den
arkitektoniske Baldakin øverst i Seglet kan neppe paavises stort
tidligere; den træffes f. Eks. en Snes Aar før i et Bispesegl fra
Chichester (Brit. Mus., I, Plate VII, Nr. 1457). I 1280'erne ses
den i nogle franske høje Gejstliges Segl (Bourgogne, Nr. 922, 1309
og 1417), men synes ikke at have vundet nogen større Udbredelse.
Her i Norden træffes andre Eksempler i Upsala-Ærkebispen Nils
Alleson”s Segl fra 1296 (S. M. S., II, Nr. 154), visende den siddende
Skikkelse, og i flere danske Bispesegl med netop denne F igurstilling
(D. G. S., Nr. 16, 17 og 8o5), sidst i det Segl, som førtes af Odensebispen
Nicolaus, der kom paa Stolen i 1340 (D. G. S., Nr. 52O).
Skriftrandens inderste Linie kan fortsættes direkte op i Baldakinen
(jvfr. navnlig D. G. S., Nr. 17). Man kan med god Grund betragte
den foroven anbragte arkitektoniske Baldakin som F orløber for en
videre Udformning. I Louis le Hutin°s Segl fra 1315 troner denne
franske Konge kun under et lille gothisk »clocheton«, som Lecqy
siger, »Pembryon du dais d°architecture appelé à protéger ses
successeurs«.
Den fra første Færd svævende Baldakin støttes snart af slanke
Søjler eller af Fialer, saaledes at der fremkommer en Portal, i
1) Poul Bredo Grandjean: Et ukendt Segl, benyttet i Aaret 1266 af Ærkebiskop
jacob Erlandsen, og andre samtidige Segl, Kirkehist. Saml., 6. Række,
III, 1941.
152

hvilken Seglejeren eller Helgenfremstillingen huses. Betegnelsen
Portal bruges i det følgende for Nemheds Skyld uden at være
egentlig adækvat. - Allerede Ærkebiskop i Lund Trugot Thorstensen
(1276-80) knæler for St. Laurentius i en Portal med slanke
Søjleknipper, afløste af Fialer iet Segl med samme Fremstilling,
benyttet af Ærkebiskop _]ens Grand (1289-13o2); det drejer sig
henholdsvis om et spidsovalt og om et rundt Segl (D. G. S., Nr.
6 og 9), begge anvendte som Kontrasegl til større Segl med den
tronende Skikkelse. Det er Johan, der som Electus i Upsala - fra
Slutningen af Aaret 1281 - staar alene i en Portal, af enkel Form
(S. M. S., II, Nr. 35), ligesom Viborgbispen Tyge (D. G. S., Nr.
672), der var i Embedet i 1323, altsaa langt senere. Selv om
Biskop Henrik Gertsen i Roskilde, tiltraadt 1350, endnu - i siddende
Stilling - ses under en Portal af lidet kompliceret Type
(D. G. S., Nr. 162), var en videre Udformning da forlængst kendt.
Biskop Helimbert i Slesvig sidder i sit Segl - fra 1332 - i en
Portal, som med alle sine mange Detailler langt overgaar de tidligere
i Pragt; den er endog smykket med et Skjold paa hver Side,
henholdsvis visende Stifts- og Slægtsmærke (D. G. S., Nr. 967, jvfr.
Planche XX, 2). Snart udformes Portalen yderligere; den flankeres
af Gavle og andre arkitektoniske Træk og kan staa paa
en Konsol (se f. Eks. D. G. S., Nr. 20, jvfr. Nr. 6).
Ærkebiskop _]ac0b Erlandsen°s som Kontrasegl i Aaret 1258
benyttede mindre Segl af spidsoval Form viser en St. Laurentius­
Fremstilling, hvorunder et tredelt Bueslag som Ly for den knælende
Seglejer (jvfr. Planche XX, 1). Ribebispen Esger førte 1266 et
Kontrasegl, hvori han »af bildes« knælende under et ligeledes tredelt
Bueslag, der - i Modstrid med sædvanlig Regel _ indrammer
Seglets hele nederste Halvdel; foroven troner Himmeldronningen
(D. G. S., Nr. 803, hvor Seglet kun kendes som ført
af Eftermanden)1). I begge disse Tilfælde staar Helgenfremstillingen
frit øverst i Feltet. Med Forekomsten af den knælende Gejstlige
forneden som faktisk Bifigur - stadig anbragt under et lille
Bueslag af skiftende Form - bliver det en Portal foroven, der
danner Indramning for Helgenfremstillingen og som kompliceres
i Tidens Løb. Roskildebispen Pederjensen Lodehat°s Segl fra 1397
(D. G. S., Nr. 166) er et bemærkelsesværdigt Eksempel paa Udvikling.
Her træíífes Pave Lucius i en bred Hovedportal, St. Peter
og St. Paulus i to Sidenicher - under hver staar et Skjold - og
den knælende Biskop forneden, under det gængse Bueslag (jvfr.
D. G. S., Nr. 676). I Upsala-Ærkebispen Nils Kettilsson°s Sekret
1) jvfr. den i foregaaende Note citerede Afhandling.
153

fra I3IO (S. M. S., II, Nr. 163, jvfr. 173) ses en todelt Portal med
St. Laurentius og St. Erik, herover Maria med Barnet i en lavere
Niche og forneden Seglets Ejer under Bueslaget. Man har altsaa
nu et Seglbillede i hele tre Stokværk. -- De ganske smaa Gengivelser
af den saaledes knælende Gejstlige kan naturligvis ikke regnes
for Portrætter og er derfor kun anførte her i Relation til det særlige
Moment. Det er ikke blot Bisperne, men ogsaa andre gejstlige
Personer, som knæler nedersti Seglet. Talrige Eksempler foreligger.
Adelige Kvinder tilbeder ligeledes Helgener, knælende i en Hvælving
forneden. Saaledes ses Ingegerd Eriksdotter i et spidsovalt
Segl fra 1284 (S. M. S., III, Nr. 136, jvfr. Nr. 689, 695 og 696)
og Helene Nielsdatter (Rani) til Havnelev i et andet, fra 1337, af
meget beskeden Størrelse (D. A. S., I, Nr. 273, jvfr. Nr. 719). I et
Par Tilfælde staar Bispen oprejst under Bueslaget; Hænderne er
foldede til Bøn, Krumstaven trykkes ind mod Kroppen med
Armen (D. G. S., Nr. 676 og 8o7). For et enkelt Segls Vedkommende
har man endog anbragt den tronende og velsignende Biskop
i en Niche nedenfor den ikke stort større Portal, hvori Knud Konge
og St. Benedictus (D. G. S., Nr. 522). De tre Segl stammer fra
det 14. Aarhundredes sidste Aartier.
Medens den arkitektoniske Indramning af Figur eller Figurer
maa anses som et sekundært, om end særdeles fremtrædende Led
i Seglbilledet, kan der i visse Tilfælde meget vel tillægges Dele af
Bygninger en mere selvstændig Værdi. Som Eksempel nævnes blot
Roskildekapitlets, i denne Bog Gang paa Gang omtalte Segl
(D. G. S., Nr. 192), Aftryk af et Stempel fra første Halvdel af det
12. Aarhundrede. Her figurerer Helgenpaven Lucius° Brystbillede,
indrammet af Porten i en korsprydet Kirkegavl, som er flankeret
af to Taarne, alt bag en kreneleret rund Mur. Er Helgenen end
den principale Figur, kan Kirkebygningen ikke reduceres til blot
og bar Staífage.
Det af Dronning Agnes, Kong Erik Klipping°s Gemalinde i
1287 anvendte runde Segl viser en kombineret Figurfremstilling
med arkitektonisk Indramning (D. K. S., Nr. 2o). En saadan
træffes, hvad danske Konger angaar, først i Christoffer af Bayern°s
Majestætssegl (D. K. S., Nr. 67). I en Hovedportal troner Kongen;
Danmarks Skjold - bag hvilket opstaar en jomfru - hviler paa
en Konsol i Portalens højre Sidefløj, medens et firdelt Skjold
- Kors, Pfaltz° Løve, Bayern°s Ruder og Lindorm - er stillet
lavere i venstre, idet det er en Engel, som staar bag det. De af
Kongerne Christiern I og Hans benyttede Majestætssegl (D. K. S.,
Nr. 75 og 89) viser ganske anderledes komplicerede F remstillinger,
154

med mange Skjolde og Smaaskikkelser i Sidefløjene. Af disse to
Segl er det sidstnævnte udførligt analyseret af Fleetwood i Svenska
medeltida Kungasigill. Alle de tre Majestætssegl er kritisk vurderede
af Beckett.1)
Medens man maa langt ind i det 15. Aarhundrede for at møde
arkitektonisk Udsmykning i vore Kongesegl, træfl`es en saadan
tidligt i Udlandets. Den tysk-romerske Kong Richard (12 57-72),
_]arl af Cornwall, fører allerede et Segl af denne Art (T. K. S., I,
Taf 36, 2); det er ellers først Kejser Sigismund, der i 1388 som
Konge af Ungarn, benytter et lignende (T. K. S., II, Taf 12, 3).
- Selve Tronbænkens Ryg, der, som allerede meddelt, almindeligvis
var arkitektonisk opbygget, antager undertiden saa kraftige
Former, at en Portal næsten synes at foreligge; Portal og Bænk
gaar iøvrigt ofte i Et. Baade engelske og franske Kongesegl fra det
14. Aarhundrede viser arkitektoniske Portaler. Det er bemærkelsesværdigt,
at Kong Edward III i sit sjette Segl, benyttet I340-72
(Brit. Mus., I, Plate II, Nr. 186), er flankeret af to Skjolde med et
og samme heraldiske Indhold, kvadrerede af Frankrig og England,
en fra et heraldisk Synspunkt meningsløs Disposition, der vistnok
allerede er foretaget i Kong Richard°s ovennævnte, noget udslidte
Segl og ogsaa senere. I hel anden Forbindelse har Berthold I af
Strasberg og Grev Rodolphe IV af Neuchâtel i Segl fra 1242 og
1332 vist samme Skjold to Gange; hvert er stillet over et af Sidetaarnene
i en Borgfremstilling.2)
At svenske og norske middelalderlige Konger stadig sidder frit
i Feltet, uden den her omtalte Indramning, er fremhævet i det
foregaaende. - Portalen i Kong Christian III.s Majestætssegl
(D. K. S., Nr. 122 a) er af væsentlig anden Beskaffenhed. Den hele
Komposition bærer Vidne om en ny Tids Kunstform.
Fremstillingen af Seglets Ejer i staaende Stilling forekommer, naar
det drejer sig om Mænd af verdslig Stand, kun ganske undtagelsesvis
i nordiske Segl. Et større Brudstykke af et spidsovalt dansk
Adelssegl fra 1225 viser en staaende Kriger, med Hovedet i Profil
mod Højre, holdende højre Haand om Sværdfæstet og _ ubehjælpsomt
tegnet - bærende Skjoldet paa venstre Arm (D. A. S., I,
Nr. 6); Ejeren er ikke identificeret med Sikkerhed. I et af Göstaf,
Lagmand iVestergötland, samme Aar benyttet rundt Segl,
ogsaa kun paatruffet som Brudstykke, ses en staaende kappeklædt
1) Gotiken, Side 287 HI
2) Léon _]équier: Sigillographie neuchâteloise, Pl. IV, G. II og Pl. II,
A 28, A. H. S., 1934.
155

Mand (S. M. S., III, Nr. 8). Der er en vis Sandsynlighed for, at
Seglenes Ejere har ment sig af bildede i disse Tilfælde. To af Kejser
Otto III.s Segl _ fra Aarene 996_97, begge runde -_ viser ham
staaende med Krone og Spyd, samt med en Globe, der mærkeligt
nok er uden Kors (T. K. S., I, Taf. 9, 5 og 6). Denne Stilling blev
ikke knæsat i Kejserseglene. Som et af de ældste Eksempler anføres
iøvrigt den bayer°ske Hertug Heinrich°s Segl fra 1045 (Seyler,
Fig. 2OI); han holder en med Vimpel forsynet Landse og et stort
Skjold. Ogsaa dette Segl er rundt, skønt den spidsovale Form i
Virkeligheden bedst harmonerede med en vertikal Figur som den
staaende Skikkelse. Grev Gerhard IV (III) »der Grosse« af Holsten,
bedre kendt som »den kullede Greve«, afbildes staaende i fuld
Rustning, delvis dækket af en Vaabenkjortel. Hjelmen skjuler
Hovedet, højre Haand støttes til det i Skeden stukne Slagsværd,
Slægtsskjoldet holdes frem foran Brystet med venstre Arm. Denne
i kunstnerisk Henseende saa usædvanlig vel udførte Fremstilling,
der ses i et rundt Segl, benyttet 1321 (D. K. S., Nr. 164, jvfr.
Milde, H.-S. G., Side 2o), kontrasterer med de tre af Markgrev
Ludwig I af Brandenburg (1323-51) førte spidsovale Segl (M. S.,
Taf 1, 1 3 og 4), hvis Gengivelser af den staaende Kriger med
F ane og Skjold er tarveligt udførte og det paa et Tidspunkt, der
ellers kan opvise den ypperste Seglkunst. Ikke faa fremmede fyrstelige
og adelige Herrer afbildes i samme, oftest stivnede Stilling, dog
ikke altid i Panser og Plade. Nogle fortrinlige Eksempler ses blandt
franske Segl (Lecoy, Fig. 86--88).
De bergensiske Skomagere lod en staaende Ridder - bærende
Harnisk, hvorover en Vaabenkjortel, og Hjelm og holdende en
F ane, visende en Ørn - fremstille i et sk joldformet Segl fra Begyndelsen
af 13oo-Tallet (S. o. N. S., Fig. 21). Figurvalget kan ikke
forklares; de to Skomagerhelgener var i hvert Fald Brødrene St.
Crispinus og St. Crispianus. Seglet er selvsagt intet Portrætsegl,
men kan passende nævnes paa dette Sted.
I visse Tilfælde fremtræder den staaende Person i en kampberedt
Positur. En tysk Adelsmand, Marschall Wernher Kraetzel,
er i Færd med at uddele et drabeligt Sværdhug, samtidig med at
kan beskytter sit Legeme med et Skjold af mægtig Størrelse, en
anden, Ridderen Friedrich von Mekevise, gaar i et helt bombastisk
Seglbillede mod sin tænkte Modstander; de to runde Segl (S. A.,
Taf 1, 2 og 3) er fra det 13. Aarhundrede. Roman fremdrager
nogle franske Eksempler af tilsvarende Art (Side 95 f), et allerede
fra Tiden omkring Aar 1200.
For Kvindernes Vedkommende var den staaende Stilling den
156

i Seglene stadig foretrukne, ogsaa nu vist i baade runde og - navnlig
- spidsovale, gældende saa vel fyrstelige som adelige Damer.
Hovedet er vel nok hyppigst holdt en face. Ofte drejes det dog i
halv Profil, eventuelt let bøjet, hvorved den kvindelige Ynde og
Blufærdighed understreges. Den paagældende bærer ikke sjældent
en Lillie, en Bog eller anden Ting i Haanden. Forekomsten af
Sk jolde - Ægtefællens og F aderens _ er meget almindelig; de er
anbragte frit i Feltet, ved Skikkelsens Sider, eller »holdte« af Kvinden,
løftede i Vejret eller hvilende paa de udefter rakte Haandflader.
Stillingen tillader, at Dragten fremtræder med al ønskelig
Tydelighed, et Moment, der heller ikke her skal berøres nærmere
(se f. Eks. Cost, F ig. 31 ff). Allerede i det 13. Aarhundrede staar
Seglets Ejerinde i en arkitektonisk Portal, der undergaar samme
Udvikling som tidligere nævnt. - Utallige udenlandske Eksempler
foreligger, allerede fra Midten af det 12. Aarhundrede. Det vilde
- blandt Segl af høj Kvalitet - være ganske haabløst at fremhæve
det ene for det andet. Stort set synes disse Segl at have
inspireret Kunstnerne i særlig Grad.
Den unge Va1demar°s Datter, Sophia, gift med F yrst Heinrich
Borwin af Rostock, og Kong Erik Klipping°s Datter Rixa, i Ægteskab
med Fyrst Nicolaus af Werle, er begge fremstillede staaende
i Segl, som henholdsvis træffes i Aarene 1237 og 1301. Den førstnævnte
er flankeret af to Skjolde; det højre, forlængst helt læderet,
maa have indeholdt Mandens Slægtsmærke, det venstre viser hendes
fædrene, de tre Løver (D. K. S., Nr. 18). Fyrstinden synes at
»holde« det højre Skjold med udstrakt Haand. Fremstillingen i det
andet Segl (D. K. S., Nr. 27) er mere kompliceret. F yrstinde Rixa
eller Richiza, som hun ogsaa benævnes, bærer sin Ægtefælles Hjelm
med den udstrakte højre Haand, Faderens paa samme Maade
med den venstre; de to tilsvarende Skjolde staar frit i F eltets nederste
Halvdel, et paa hver Side af Skikkelsen. En ganske lignende
Fremstilling kendes fra det Segl, som i 1358 benyttedes af den
sønderjyske Hertug Valdemar V.s Hustru, Rixa eller Ricardis af
Sachsen-Lauenburg (D. K. S., Nr. 141), der i sit senere Segl - fra
1373 _ bærer to Skjolde paa de udstrakte Hænder, det sønderjyske
og et tværdelt (D. K. S., Nr. 142); forneden i Feltet ses nu to
opvoksende Blomster, hver besat med en venstrevendt Fugl. Den
forhenværende svenske Kong Valdemar°s Gemalinde, Lucrardis,
løfter Mandens og sit eget Skjold højt op, i et Segl fra 1 296 (S. M. S.,
I, Nr. 43), medens et af Kong Haakon V.s Datter, den svenske
Hertug Eri_k°s Enke, Hertuginde I11geborg anvendt Segl, hængende
under et Brev fra 1318, viser en hel anden Komposition (S. M. S.,
157

I, Nr. 57). I udstrakte Hænder bærer hun her to indadhældende
F aner, henholdsvis med Norges Løve og med F olkungeløven, svarende
til den norske Hjelm, forneden til Højre i Feltet, og til
hendes Ægteherres paa den modsatte Side. F aderens Mærke har,
som det ses, fundet den fornemste Plads i dette store og smukke Segl.
_ Sveriges Dronning Blanche - gift med Kong Magnus II ­
fører i 1 346 et Segl med en stærkt kombineret Fremstilling (S. M. S.,
I, Nr. 66). I en treskibet Portal staar Dronningen i Midterrummet.
Begge Sideskibene har to Stokværk; i hvert af samtlige fire Rum ses
en jomfru med et Skjold foran sig, til Højre Folkungernes og
Namur°s, til Venstre Norge°s og Frank1ig°s, med lilliestrøet Felt.
Bygningsværket er flankeret af lavere, skraat udgaaende Sidefløje
med Vinduer og Karnapper, hvorfra fremtitter smaa skæggede
Mænd. Seglet er et Vidnesbyrd om fornem Kunst. Alle disse
Kvindesegl er af rund Form. - Drosten Henning Podebusk”s Enke,
Fru Gisle, fører i 1388 et ligeledes rundt Segl (D. A. S., I, Nr.
897), hvori hun staar med Mandens Hjelm i højre og Skjold i
venstre Haand, ganske som den svenske Ridder Lars Ulfsson°s
Hustru, Ingrid Amundsdotter, i et noget ældre Segl (S. M. S.,
III, Nr. 719). Navnlig den sidstes Skikkelse er saa lille, at der kun
theoretisk kan tales om et Portræt.
Foruden det ovennævnte, af Ærkebiskop jacob Erlandsen i
1266 anvendte Segl viser kun nogle ganske faa danske Bispesegl
den staaende Prælat, ligesom den siddende løftende højre Haand
til Velsignelse og holdende Staven i den venstre. I denne Stilling
fremstilles Bisperne Tyge og Peder i Viborg (D. G. S., Nr. 672 og
673), Tyge i Børglum (D. G. S., Nr. 612) og Poul i Aarhus (D. G. S.,
Nr. 73o). De fire Segl - alle fra det 14. Aarhundrede - er spidsovale.
Naar en Person i Ordensdragt, med Hætte ned ad N akken,
bærende Stav og Bog, men uden Mitra, ses i det af Slesvigbispen
Eskil som Kontrasegl i Aaret 1251 benyttede Segl (D. G. S., Nr.
964), tør man sikkert ogsaa her regne med at møde Seglets Ejer,
»den sorte Eskil«, der altsaa maa have været Ordensgejstlig.
Det aller ældste svenske Bispesegl, Ærkebiskop Stephan°s, fra
1 16o°erne, viser den staaende Prælat med Stav i højre Arm og Bog
i venstre Haand (S. M. S., II, Nr. 1). Idet den højre Haand velsigner
og den venstre fører Staven, bliver den staaende Stilling ret
ofte anvendt indenfor den svenske Kirke ned gennem det 13. Aarhundrede
for derefter at fortrænges af den siddende. Den udvalgte
Ærkebiskop _]ohan af Upsala, der staar oprejst i sit Segl fra 1282
(S. M. S., II, Nr. 35), bærer Staven i højre og en Bog i venstre
Haand, altsaa omtrent som Stephan. Ogsaa norske Bisper træffes
158

gentagne Gange staaende, saaledes Henrik af Stavanger (1207),
Thorstein af Hamar (1298), Narve af Bergen (1302) og Haakon
sammesteds (1334) (S. o. N. S., Fig. 1, 29, 27 og 33, jvfr. D. A. M.,
Il, Tab. IV og V).
Der kan ikke lægges nogen Vægt paa Stillingen; det synes dog,
som om den bestemte Lokalitets gejstlige Overhoveder undertiden
længe har foretrukket den samme. En Ærkebiskop af Bourges ses
staaende i et Segl fra 1 163, modsat hans to F orgængere, der er fremstillet
siddende. Den staaende Stilling overholdes saa lige til 1293,
da et Segl, der paa Stedet atter viser den siddende Stilling, som nu
stadig foretrækkes af de følgende Ærkebisper (Berry, Nr. 496 fl`).
Medens Ærkebiskop Stephan i Upsala altsaa er staaende i sit Segl,
sidder alle hans Efterfølgere, lige til Jacob (1279), i deres. Saa
følger den lige nævnte staaende Johan.
I Lunds Allehelgensklosters Abbedsegl -- uden Personnavn i
Qmskriften _ staar Klosterets Forstander med Stav og Bog (D.G.S.,
Nr. I03). Talrige andre Abbeder indtager samme Stilling saa vel
i fremmede som i nordiske Segl, hvilket ligeledes gælder gejstlige
af lavere Grad. Eksempler vil let kunne findes.
Blandt mange særegne F remstillinger kan nævnes den, der viser
Provst Eskil i Sunnerbo i Vexiø Stift; han staar -- i et Segl fra
1293 - vendt i Profil mod Alteret og velsigner Kalken (S. M. S.,
II, Nr. 116, jvfr. D. G. S., Nr. 633).
Kongerne Abel°s, Christoffer I .s og Erik Klipping°s Ægtefæller,
Dronningerne Mechtild, Margrethe og Agnes, er i deres Segl fremstillede
i knælende Stilling, ved F ødderne af den med Barnet siddende
hellige Jomfru. De to førstes Segl er spidsovale, den sidstnævntes
rundt (D. K. S., Nr. 13, 16 og 2O). Medens Jesusbarnet sætter
Kronen paa Dronning Meehtild°s Hoved, holder en nedflyvende
Engel dette Magtens Tegn hen over de to andre. Den sønderjyske
Hertug Erik I.s Sønnekone, Sophie af Rosenborg, gift med Erik
Langben, knæler ligeledes for Jomfru Maria, der imidlertid nu
staar oprejst i det runde Segl (D. K. S., Nr. 129 a), vistnok allerede
benyttet i 129o°erne. F remstillinger af samme Art gaar igen
utallige Gange, baade hos gejstlige og verdslige Personer, højere
eller lavere. Den knælende Seglejer træffes iøvrigt sammen med
mange forskellige Helgener, Lunde-Ærkebisperne Trugot Thorstensen
og jens Grand saaledes foran St. Laurentius (D. G. S.,
Nr. 6, 9 og 11), ligesom en noget tidligere Ærkebiskop i Upsala,
i upersonligt Sekret, anvendt 1261 (S. M. S., II, Nr. 19). Kanniken
- siden Biskop - Magnus i Vexiø bøjer sine Knæ for den
159

Korsfæstede i et Segl fra 1298 (S. M. S., II, Nr. 138, jvfr. D. A.
S., I, Nr. 229).
Helt egenartet er Fremstillingen i den tyske Grev Wolfram
von Veringen°sSegl fra 1324 (S. A., Nr. 206, jvfr. Nr. 205). Dets
Ejer knæler her med Skjold paa Armen foran sin Hustru, der er i
Færd med at sætte Hjelmen paa hans Hoved. Et beslægtet Segl
kommenteres af Fyrst Hohenlo/ze (S. A., Nr. 201).
Selv i ret store Segl resulterer den sammensatte Komposition
i en F ormindskelse af de enkelte Figurdele; Hovederne bliver saa
smaa, at der ikke kan være Tale om Portrætlighed.
I flere Segl præsenterer den knælende Person en lille Kirkemodel
for Guds Moder, løftende den op med Hænderne. Kong Haakon V
er afbildet saaledes iKapitelsseglet fra Mariakirken i Oslo (S. 0. N. S.,
F ig. 38), henført til den Tid, da han havde fuldført de store Ombygninger
og Udvidelser ved Kirken, i saa Fald en passende
Motivering for Fremstillingen; ved Jomfruens venstre Side knæler
fire gejstlige Mænd. Det er Gharlemagne, som i Staden Achen°s
ad causas-Segl spiller samme Rolle som den norske Konge (Flandre,
Nr. 3840); Stampen til det stærkt læderede Eksemplar maa
vistnok henføres til det 14. Aarhundrede (se ogsaa Kletler, Nr.
81-83). - Åbo-Kapitlets Segl under et Brev fra 1332 (F. M. S.,
Nr. 30) er bemærkelsesværdigt derved, at der under Maria med
Barnet og en knælende Biskop ligger seks tilbedende Kanniker,
husede i den Hvælving, der, som ovenfor omtalt, ellers gav Ly for
Seglejeren selv. Disse Stykker kan naturligvis ikke regnes til Portrætseglene,
der altid maa »f0restille« Seglejeren i egen Person.
Følgende Segl kan passende nævnes paa dette Sted. I det af
Dominicanerklosteret i Lund 1329 førte Segl knæler fire Munke
_ vendte mod Midten to og to - for den øverst i Feltet af Skyer
omgivne Himmeldronning (D. G. S., Nr. IOQ); paa samme Maade
ses fire Nonner i St. Agnete°s Klosters Segl fra Roskilde (D. G. S.,
Nr. 431). Skara-Kapitlet har i sit yngre Segl _ brugt i 1340 ­
endog ladet anbringe tolv af sine Medlemmer paa Knæ for Jomfruen
(S. M. S., II, Nr. 198). Det roskildensiske Dominicanerklosters
Segl viser seks knælende Brødre; Herrens velsignende Haand
strækkes ned fra oven, nu er det altsaa ikke nogen Helgen, som tilbedes
(D. G. S., Nr. 444).
Mandlige Medlemmer af fremmede F yrsteslægter, store Vasaller
og Lensadelens Mænd førte gennem lange Tider fortrinsvis Segl,
i hvilke de - uden at der dog var Tale om nogen egentlig Forret ­
lod sig fremstille ridende. Ogsaa indenfor Udlandets lavere Adel
IÖO

forekommer R_ytterseglet; saaledes er den almindelige Benævnelse.
Hvor pragtfulde mange andre Segl end kan være, maa man vistnok
give denne Type Prisen; ingen anden udvikledes til en saa
kunstnerisk F uldkommenhed. Segl af Arten viser først og fremmest
Krigeren i fuld Udrustning, kun sjældnere træffes den paagældende
Seglejer til Hest i fredelig Dragt. Den tvungne og stive Holdning,
som først kendes, afløses efterhaanden af Liv og Bevægelighed.
Nordiske Eksempler _- i Regelen fremtrædende som Dobbeltsegls
Reverser, hvilket ligeledes ofte gælder fremmede - er forholdsvis
faatallige og oplyser derfor ikke den sammenhængende
Udvikling, der navnlig præges af Mandens Iklædning og Bevæbning,
senere ogsaa af Hestens Udstyr.
I de ældste Ryttersegl - stammende fra det 1 1. Aarhundrede ­
forekommer Krigere, der erindrer om Bayeux-Tapetets Gengivelser.
Først bæres en tætsiddende, ned over Knæene gaaende Tunika,
reelt af Læder eller Stof, besat enten med paasyede smaa runde
Metalplader eller -stænger eller med Ringe (la broigne). Fra Midten
af det 12. Aarhundrede afløstes saadanne Forstærkninger af ind i
hverandre satte Ringe, hvilket betød en yderligere Modstandskraft;
Dragten (nu le /zaubert) var som hidtil splidset op for og bag.
Underkjortelen (le bliaud) hang efterhaanden længere og længere.
ned og ses tilsidst som et flagrende Skørt, endog gaaende ud over
F ødderne. Den stive og ubekvemme Beklædning af Legemet blev
ved Aarhundredets Slutning ofte bortkastet til Fordel for en mere
bevægelig, udelukkende sammensat af Ringe (le grand /zaubert),
baaret over _ og skjulende - en udstoppet Trøje. Omtrent samtidig
træffes en ærmeløs Qverkjortel af Lærred eller Silke (la cotte
a"armes), i Seglene fremstillet flagrende - ligesom Underkjortelen
- og undertiden smykket med Skjoldets Figurer. Henimod
Midten af det 14. Aarhundrede bliver Ringsærken kortere, kun
gaaende til midt paa Laaret (le /zaubergeon), idet den vide Overkjortel
samtidig erstattes af en snæver, ligeledes ofte heraldisk udstyret
Vams (le pourpoint), først uden, senere med Ærmer. Tid efter
anden opstaar en nyere Udrustning, der _ før det fulde Panser
kommer i Brug - kendetegnes ved forskellige Slags Arm- og Benskinner,
ved særlig Beskyttelse af Knæet og ikke mindst ved en lille
rektangulær Metalplade (ailette) paa hver Skulder. Ogsaa denne
Plade gav Plads for Skjoldmærket.
Den ældste stive Dragts Ærmer var noget udvidede ved Haandledet
for at tillade dettes fri Bevægelser. Herefter endte Ærmet i
en Slags Pose, som omsluttede Haanden og kun lod Tommelfingeren
fri. Strømperne var forstærkede med Ringe. Handsker og
1 161

S porer kommer til. Alle disse Detailler er - hovedsagelig med Hensyn
til de franske, i hvert Fald fra Begyndelsen særlig typiske Ryttersegl
- her anførte som summarisk Vejledning. Nogle Dele ses i
et, andre i et andet Segl; kun sjældent er Fremstillingen gennemført
fra Gravørens Side. Mere end andensteds kræves skarpe Aftryk.
Rytterens Dragt var først suppleret med en Hætte, der tilmed
dækkede Underansigtet. Forud for de fra Heraldiken kendte
Hjelme ses en rund eller toppet Metalkalot, der snart forsynes med
en N æseskinne. Efter flere forbigaaende Hielmgyper fremkommer en
oventil flad eller let hvælvet Hjelm, som kun skjulte Hovedet;
omkring Begyndelsen af det 14. Aarhundrede gaar denne Hovedbedækning
ned over Halsen, den egentlige Tøndehjelm, som atter
bliver afløst af Stik- og sidst af Trallehjelmen. I-fielmtegnet - de
øverst paa Hjelmen anbragte Figurer, f. Eks. Vesselhorn, Vinger,
Skærme, F jervifter o. s. v. - kom i Brug samtidig med Tøndehjelmen;
baade en saadan Udsmykning og I-Uelmklædet forhøjer
Totalvirknin gen.
Hvad den videre Udrustning angaar. spiller Skjoldet en bemærkelsesværdig
Rolle. Det kunde være forsynet med to Bøjler paa
Bagsiden; venstre Arm blev da stukket gennem den nederste, hvorefter
Haanden greb om den øverste. Der er her Anledning til at
bemærke, at Seglenes Rytter snart rider mod - heraldisk - højre,
snart mod venstre Side. Man tør neppe tillægge dette Forhold
nogen større Betydning; det synes, som om den sidstnævnte Retning
er hyppigst for de ældste Segls Vedkommende. Rider Rytteren
mod Venstre og holdes Skjoldet ud til Siden, bliver F ølgen, at kun
dets Indre er synligt i Seglet. Som Eksempler herpaa kan nævnes
de af Kong Knud den Hellige°s Søn, Grev Karl af Flandern, førte
Segl fra 1119 og 1122, kun kendte fra Tegninger (D. K. S., Nr.
2 og 3), der ganske utvivlsomt er stærkt idealiserede. I det 13. Aarhundrede
bæres Skjoldet ofte saaledes, at det dækker Brystet;
endnu er det paa Ydersiden hyppigst forsynet med forstærkende
Beslag, men uden heraldisk Udsmykning. Saa snart en saadan skal
ses, maa en venstreridende Rytter nødvendigvis føre Armen med
Sk joldet ret langt henover den højre Del af Brystet; han sidder da
undertiden selv i en mod Beskueren let drejet Stilling. De oprindelig
som Regel ret store Skjolde afløses af mindre, med lige Overrand
og stærkt udadbuede Sider; Længden er nu kun lidt større end
Bredden. _ Angrebsvaabenet er Lanse - eventuelt med F ane ­
eller Sværd.
Først sidder Rytteren paa et simpelt Dækken, senere træffes
Sadler af skiftende Konstruktion. Under Saddelen er allerede ved
162

Slutningen af det 12. Aarhundrede lagt et mer eller mindre kunstfærdigt
Dækken; i det følgende Sekel bærer Dyret et rigt Skaberak,
der med heraldiske Figurer fuldender hele Billedet, hvad enten nu
dette Tilbehør flagrer om Kap med Vaabenkjortelen eller hænger
tungt og stift ned. Hesten ses i Regelen i fuldt F irspring med fremadstrakte
eller tilbagebøjede F orben; dens Hoved er ofte noget nedadbøjet.
I de ældste Segl er Gangarten undertiden roligere. Der gives
Udtryk for Rytterens Ridefærdighed, naar det ses, at Grev Rudolf
af Habsburg i sit Segl fra 1243 (Ganz, Fig. 89) søger at tøjle sin
springende Ganger, hvis Urolighed ikke kan misforstaas, idet han
trækker venstre Albu stærkt tilbage.
Eksempler blandt de utallige fremmede Ryttersegl skal ikke
nævnes. Der gøres i det følgende kun kort Rede for de faa her
fra Norden.
Kong Valdemar II er den eneste danske Konge, der fremstilles
som Kriger til Hest, ridende mod Venstre (D. K. S., Nr. 6, med
uklar Henvisning til to Eksemplarer fra 1203 og 1205). Medens
der paa et F otografi af det under et i Arkivet i Lübeck beroende
Brev fra 1 204 hængende, stærkt læderede Eksemplar af Seglet nogenlunde
tydeligt ses det foran Brystet holdte Skjold, hvori tre Løver
eller Leoparder, er det en ældre Tegningl), som viser, at Kongen
i højre Haand bar en firfliget Fane med en enkelt Løve; alle
Detailler er iøvrigt udviskede. N ævnte Aar ses dette Ryttersegl som
Revers til Tronseglet (D. K. S., Nr. 7 a). Omskriften skal have
lydt: Valdemarus dux jucíe dominus Northalbingie, supplerende Aversens
Kongetitel Danorum Sclavorumqve rex, ganske som i Kongens
ældste Breve. Engelske Konger betegnes paa lignende Maade som
rex Anglorum og som dux Normannorum i Omskrifterne paa Dobbeltseglets
Sider, ogsaa nu henholdsvis med den tronende Skikkelse og
med Rytteren. Et Brudstykke af Kong Abel°s hertugelige Segl fra
1245 (D. K. S., Nr. 125 a) synes at vise en lignende Fremstilling,
men sikke-rt uden Mærke i F anen; her forekommer Rytterseglet
som Avers. Sønnen, Hertug Erik, der i Averssegl fra 1260 stadig
rider mod heraldisk Venstre, bærer Skjoldet ud til Siden; det vender
følgelig Bagsiden mod Beskueren og er delvis skjult af Skikkelsen
(D. K. S., Nr. 126 a). De paa den synlige Bagside viste femoddede
Stjerner kan vel kun betragtes som Forstærkninger; den
trefligede Fane er uden Mærke. En venstreridende Rytter genfindes
paa Aversen af Hertug Valdemar V.s to Dobbeltsegl, fra
1325 og 1336 (D. K. S., Nr. 134 a og 135 a). Skjoldet holdes paa
1) Henry Petersen: Et dansk Flag fra Unionstiden i Marie-Kirken i
Lübeck. Aarb. f. nord. Oldk. og Hist., 1882, Fig. 19.
' 163

den sidst anførte Maade, F anen er uden Mærke, Hesten imidlertid
nu udstyret med et flagrende Skaberak, I det yngre af Seglene er
Hjelmtegnet tydeligt. En Tegning af Hertug Erik II.s Dobbeltsegls
Avers viste samme Fremstilling paa et lidt tidligere Tidspunkt
(D. K. S., Nr. 133 a); man har antydet, at Stemplet til dette
Segl maaske er benyttet af Sønnen i 1325. Noget særlig bemærkelsesværdigt
kan ikke udtales om Dragten i disse vore hertugelige
Ryttersegl; Hjelmen dækker kun lige Hovedet.
Reversen af den svenske Kong Karl Sverkersson°s Dobbeltsegl
fra 116o°erne (S. M. K., I, Nr. 2) viser en Rytterfremstilling.
Kongen _ med Krone paa Hovedet _ rider mod Venstre, han
bærer Skjoldet paa venstre Arm, idet kun Bagsiden ses, og fører
det fældede Spyd med højre Haand. I _]arlen Birger Bengtsson's
lidt senere Ryttersegl (S. M. S., I, Nr. 5) er Lanse eller Spyd
ombyttet med et Sværd, ved Armens Bevægelse parat til Hug. Den
venstreridende Seglejer holder her Skjoldet saa langt frem foran
Brystet, at Mærket _ en Lillie _ træder klart frem; det kan yderligere
paapeges, at den oventil afrundede Hjelm er forsynet med
Næseskinne og at den ret korte Tunika maa betragtes som forstærket
med krydsvis paasatte Metalstænger. Endnu Kong _]ohan
Sverkersson lader sig fremstille til Hest, paa Reversen af et kun fra
Aarene 1219 og 1220 kendt Dobbeltsegl (S. M. K., I, Nr. io),
ikke forekommende i noget intakt Eksemplar. Kongen _ venstreridende
_ holder sikkert et Sværd; over Ringsærken( ?) bærer han
en ærmeløs flagrende Vaabenkjortel. Andre Detailler nævnes af
Fleetwood. Svenske Konger afbildes nu ikke længere til Hest i
Seglene. Begge Birger `]arl°s to Dobbeltsegl viser ham ridende _
mod Venstre, idet Fremstillingen nu har Plads paa Aversen. I disse,
fra Midten af det 13. Aarhundrede stammende Segl (S. M. K., I,
Nr. 14 og 16) bærer _]arlen en Lanse med en firfliget F ane, hvori
en mod Stangen gaaende Løve, svarende til det oprejste Dyr i
det foran Brystet holdte Skjold. Det af hans anden Søn, Hertug
(senere Kong) Magnus, benyttede Dobbeltsegls Avers er af omtrent
samme Udseende (S. M. S., I, Nr. 22). Sidstnævntes yngre
Broder, Bengt Birgersson, betjener sig i 1282 af et Ryttersegl
(S. M. S., I, Nr. 31), der vidner om Typens dekorative Udvikling.
Den venstreridende Rytter fælder Lansen, som er forsynet med
en lille F ane, hvis Form _ større Højde end Bredde _ tillader,
at F olkungeløven ses oprejst, altsaa i sædvanlig Stilling; Skjoldet,
med samme Mærke, holdes stærkt over mod Beskueren, Hesten er
iført et pragtfuldt Skaberak, for og bag prydet med Slægtens Løve,
idet brede, vævede Striber i Stofl`et forestiller Skjoldets Skraa­
164

jælker. Efter at være bleven Hertug i Finland fører den samme
Bengt - i 1283 - et betydelig ringere Segl (F. M. S., Nr. 1),
der i Modsætning til alle de foregaaende viser ham ridende mod
heraldisk højre Side; Lansen peger nu skraat opefter. Et af ham
fem Aar senere benyttet nyt Ryttersegl (F. M. S., Nr. 2) minder
stærkt om hans første, skønt Lansen ikke fældes; paa Hjelmen opvokser
en F jerbusk, for hvilken Omskriftens Indledningskors har
maattet vige sin Plads. Disse tre sidste Segl er ensidede.
Rytterfremstillingen paa Aversen af Hertug Erik Magnusson°s
store Dobbeltsegl fra det 14. Aarhundredes første Aar (S. M. S.,
I, Nr. 46) er helt paa Højde med Udlandets Seglkunst. Den mod
Højre ridende Hertug bærer en typisk Tøndehjelm med mægtigt
Hjelmtegn, en halvvejs fældet Lanse med Vaabenfane og det
fædrene Skjold, hvortil kommer et ved Siden hængende Sværd;
ogsaa her smykker Folkungeløven Hestens Skaberak, for og bag.
Hertug Valdemar Magnusson af Finland - Erik°s Broder, begge
var Sønner af Kong Magnus Ladulås _ bruger et Par Aar efter
et Dobbeltsegl, hvis Avers viser ham til Hest (F . M. S., I, Nr. 4);
han rider mod Venstre som Rytterne paa de ældste Segl. Hestens
Skaberak er nu prydet med to F olkunge-Skjolde.
Indenfor den norske Kongeslægt træffes en Række Rytterfremstillinger,
alle visende Ridtet mod Venstre og Bevæbning med
Sværd. Det drejer sig kun i et Tilfælde om et ensidet Segl, ført i
1255 af Knut Jarl (N. K. S., Planche I, 4). For tre Dobbeltsegls
Vedkommende - Skule _]arl”s fra 1225 (N. K. S., Planche I, 1) og
Hertug Haakon Magnussøn°s to forskellige, benyttede i 1286 og
1292 (N. K. S., Planche X og XI) - fremtræder Rytterseglet som
Avers, medens Reversen viser Vaabenskjold. Ellers har Rytteren
stadig Plads paa Reversen, idet Aversen er reserveret den tronende
Konge. Dette gælder Dobbeltsegl, førte af Kongerne Haakon Haakonssøn,
i 1243 (1224) ogi 1247-48 (N. K. S., Planche II og III),
af Kong Haakon den Unge, i 1250 (N. K. S., Planche IV), af Kong
Magnus Haakonssøn Lagabøter, i 1265 og 1278 (N. K. S., Planche
V og VI), af Kong Eirik Magnussøn, i 1289 (N. K. S., Planche IX)
og af Kong Haakon V Magnussøn, i 1300 (N. K. S., Planche XII).
Den norske Løve, med Øksen, er paa det i Kong Magnus Haakonssøn°s
to Segl viste, stærkt hvælvede Skjold anbragt i den Skjoldside,
som vender mod Beskueren, et Forhold, som naturligvis ikke
forelaa i Virkeligheden. Rytterens ofte, som tidligere omtalt, let
drejede Stilling er, hvad Kong Eirik Magnussøn angaar, ændret
til en næsten frontal Positur. I hans Segl er Hestens Skaberak for
og bag prydet med den øksebærende Løve fra Skjoldet; den ses
165

paa samme Maade uden Økse i Hertug Haakon's Segl. Der er
særlig Anledning til at fremhæve, at det lille »Skulderskjold«
- ailette°n - vises i Kong Eirik Magnussøn°s, i det yngste af
Hertug Haakon°s og i Kong Haakon Magnussøn°s Segl; det er
forsynet med den norske Løve. Kong Eirik°s Hest bærer det gamle
norske Skærm-Hjelmtegn paa sit Hoved.
Naar lige undtages _]arlen Birger Bengtsson, der i sit andet
Segl (S. M. S., I, Nr. 5) er forsynet med en Hjelm med Næseskinne,
bærer alle de her omtalte nordiske Mænd lukkede Hjelme,
der helt skjuler Ansigterne.
Ned gennem det 14. og ind i det 15. Aarhundrede udvikles
Rytterfremstillingen i Udlandets Segl, undertiden af endog meget
betydelig Størrelse. Gravørerne overgaar hverandre i Gengivelser
af Paraderustninger og prægtigt Udstyr, ligesom Feltet udfyldes af
heraldiske Skjolde - fritstillede eller f. Eks. i Hænderne paa smaa
Engle, endvidere af Mandslinger eller Dyr. Som særlig imponerende
Eksempler kan nævnes Hertug Rudolf IV af Østerrig°s andet
Ryttersegl, fra 1362, og det, som benyttedes af Hertug Friedrich V
af Steiermark (1424-40) begge Vidnesbyrd om meget højt udviklet
Kunst (Kletler, Planche II og VIII).
Rytterfremstillingen hører naturligvis næsten udelukkende hjemme
i personlige Segl, idet Undtagelser dog forekommer. I Staden
Holstebro°s ældste Segl (D. S. S., Tavle 5 b) rider en harniskklædt,
kronet Mand med fældet Lanse henover en Pælebro; Hesten gaar
i Pasgang. En Kriger med Tøndehjelm og skraat opadvendt Lanse
galopperer mod Højre i Gjørding Herreds middelalderlige Segl
(D. H. S., Tavle 6 e). - Et af Saint-Maurice Abbediet i Agaune
anvendt 1 IOO-T&lS Segll) fremstiller Helgenen til Hest med Skjold
og Lanse; Staden Schwerin afbilder Hertug Heinrich »der Löwe«
paa samme Maade i sit ældste Segl, forekommende i 1255 (Milde,
M. S., Taf 19, 48). Kun den sidstnævnte Fremstilling kan falde
ind under Begrebet Portrætsegl.
Samtidig med Forekomsten af den ridende Kriger træffes Gengivelser
af Seglets Ejer til Hest uden Vaaben. Tegningen af Kong
Knud den Hellige°s Dobbeltsegl viser ham venstreridende paa
Reversen (D. K. S., Nr. 1 b), med Krone paa Hovedet og en Jagtfalk
paa den udstrakte højre Haand; Tøjlen holdes af den løftede
venstre. Man tør ikke tro paa denne Tegnings Korrekthed, hvad
Detailler angaar. - Lignende F remstillinger er ikke ualmindelige
ude i Europa. Den jagende Herre blæser ofte paa et Horn; Falken
forekommer. Sceneriet fuldendes af Hunde, vilde Dyr og Fugle.
1) D. L. Galbreath: Sigilla Agaunensia, Pl. XI, 93, A. H. S., 1925.
166

Ogsaa højadelige Damer førte allerede tidligt Segl af denne Art.
I Regelen bevæger Hesten sig nu fremad i rolig Gang, ikke i Spring,
hvad den netop nævnte Tegning viser. - Nogle fremmede Stæders
høje Magistratspersoner ses endelig til Hest i Segl fra det 13. og
14. Aarhundrede.
Det egentlige Ryttersegl _ med den væbnede Kriger - fortsættes,
idet F yrsten rider frem i daglig Dragt. Saaledes ses Kejser
Friedrich III, paa Reversen af et Dobbeltsegl fra 1460 (T. K. S.,
II, Taf 27, 2), bestemt for Ærkehertugdømmet Østerrig. Han
bærer Krone paa Hovedet; den adstadigt fremadskridende Hest er
ikke udstyret med noget Skaberak. I det 16. Aarhundrede faar
Anvendelsen af det heraldiske Vaaben Overhaand i Seglene; ligesom
Tronseglene lever dog ogsaa Rytterseglene videre i sparsomt
Antal. Naar Greven af Artois, den senere Kong Charles X af
Frankrig, en halv Snes Aar før Revolutionen lader sig fremstille
til Hest som Colonel des Suisses, er Forbindelsen med Middelalderens
Segl unægtelig mere end svag. Om det saa er vore Dages
Dronning Victoria af England ses hun ridende paa Reversen af et
Dobbeltsegl.
Det kan nærmest som et Kuriosum anføres, at Kejser Maximilian
I og hans Gemalinde Maria begge er af bildede paa Hesteryg,
Side om Side, i et stort Segl fra 1482 (T. K. S., III, Taf 1, 4),
han i Rustning, hun med Falk paa Haand. Lidt senere rider han
og Sønnen Philip frem i et lignende Segl (T. K. S., III, Taf 4, 1).
En Portrætlighed var mulig i disse nyere Ryttersegl, længe udelukket
paa Grund af Hjelmen og praktisk talt utænkelig i de
ældste, skønt Ansigtet her var frit. At Gruppen regnes til Portrætseglene
maa tages med Forbehold.
II. DE GUDDOMMELIGE PERSONER, ANDRE RELIGIØSE
F REMSTILLINGER OG HELGENTYPER
Medens der for den foregaaende Gruppes Vedkommende er talt
om Figurfremstillinger, som - gennem Aarhundreder forekommende
i Seglene - saa utvivlsomt har fundet ganske bestemte
Udtryk, med skiftende Stil beslægtede i alle Landes Segl, gør den
kunstneriske Frihed sig stærkere gældende, naar der skal vises
Gengivelser af Personer og Episoder fra den Hellige Skrift eller
fra Kirkens Historie, idet dog visse F remstillinger - f Eks. Maria
med Barnet - stivner i givne Former. Mere end et af disse Segl­
IÖ7

illeder træffes kun undtagelsesvis og bærer følgelig da det umiskendelige
Særpræg. - Det var ikke blot Kirkens Mænd og dens
Institutioner, der tog deres Tilflugt til religiøse Motiver, ogsaa ude
i Verden kunde man ty til saadanne. Byerne yndede dem, til
Gildernes Segl maatte de næsten være obligatoriske. Selv Haandværkernes
Lav fulgte i Gildernes Spor paa dette Punkt (se D. L. S.,
Fig. 15, 23, 27, 201 og 283).
Denne Gruppe er paa Sæt og Vis den mest varierende, men i
ren sigillografisk Henseende ikke den mest bemærkelsesværdige.
Adskillige af de nedenfor nævnte Figurer vilde _ løsrevne fra
Seglet - neppe henføres til netop dette, hvad Udformningen
angaar, men kunde lige saa vel tænkes at stamme andensteds fra,
f. Eks. fra en Altertavle, en Ligsten eller en Korstol. Sigillografen
er her oftest afskaaret fra at fremkomme med Betragtninger af
egentlig saglig Art. I Værket Danske gejstlige Sigiller meddeler
Dr. Henry Petersen en Liste over alle der forekommende Fremstillinger,
hørende til denne Gruppe. En meget oplysende F ortegnelse
over franske Segl-Helgenbilleder fremsættes af Roman i hans Sigillographic
française. Der er, hvad disse Segl angaar, kun i særlige
Tilfælde Grund til at gøre Rede for, hvem Seglet tilhørte; simple
Nummerhenvisninger letter et nærmere Selvstudium, om det da
overhovedet har været anset som nødvendigt at citere. En Beskrivelse
af Detailler, saaledes af reelle Bifigurer - herunder den tidligere
nævnte, forneden knælende Seglejer, gives ikke i det følgende,
hvor det maa være tilstrækkeligt at pege paa nogle af Hovedmotiverne.
De arkitektoniske Baldakiner og N icher er ikke mindst
hyppige i Gruppen, der ogsaa kan vise Brugen af Slægtsskjoldet,
i Regelen stillet nederst i Seglet, eller naar det drejer sig om
Bispens, undertiden af et Skjold med Stiftets Mærke, eventuelt i
Forbindelse med hans eget.
Roskilde Kapitels Sigillum ad negocia, fra det 14. Aarhundrede
(D. G. S., Nr. 193), viser en Fremstilling af Treenigheden: den paa
Himmelbuen frontalt siddende Gud Fader, med Korsnimbus, i sine
Arme holdende den korgfæstede Søn, over hvis Hoved Helligaanden
svæver ned i en Dues Lignelse. Helligaandsklosteret i Landskrone
og en Dekan i Roskilde bruger senere Segl med samme Motiv
(D. G. S., Nr. 1 16 og 253); i Dekanseglet har Faderen Krone paa
Hovedet. Han troner alene i Visby°s Allehelgensgildes Segl, dog
omgivet af knælende Helgener, tre paa hver Side; foroven svinges
Røgelsekar af to flyvende Engle (D. Gi. S., Fig. 56). - Det bliver
først og fremmest den enbaarne Søn, som foretrækkes indenfor Tre­
168

enigheden. Man ser Ham, bærende Korset, derefter korsfæstet
(jvfr. Tavle XX, 1), med eller uden Maria og johannes ved Korsets
Fod, og opstaaende, holdende Sejersfanen eller Svøberne (D. G. S.,
Nr. 1 IO og 1 1 5), endelig ogsaa som Ordets tronende og velsignende
Forkynder, med Evangeliebogen, i nogle Tilfælde med Rigsæblet,
Tegnet paa Verdensherredømmet. F ranciscanerklosteret i Odense
lader to Sværd anbringe paa Siderne af den siddende Frelsers Mund
(D. G. S., Nr. 587). Ditmarsken°s bekendte store Landssegl fra det
13. Aarhundrede (Ditm., Taf. 1, 1) viser Ghristi Daab ved johannes,
et Motiv, som gaar igen i det roskildensiske Franciscanerklosters
Kustodesegl, idet nu baade Døberen og en Engel ses ved
Herrens Sider (D. G. S., Nr. 4211). Qgsaa Christus-Hovedet forekommer,
ja endog _ i Mariager Klosters Segl fra det 15. Aarhundrede
_ hans Ansigt paa Svededugen, holdt af den hellige
Veronica (D. G. S., Nr. 783). At Duen som Bifigur ses i utallige
Segl, er næsten selvfølgeligt; Helligaandsklosteret i Lund vælger
den som eneste Mærke (D. G. S., Nr. 108).
Gengivelsen af Maria med Barnet er vel nok det oftest viste Seglbillede
af religiøs Art. I de fleste ældre Segl ses den Hellige jomfru
tronende med Barnet, der sidder eller staar paa hendes Skød.
Allerede det af Kapitlet i Bergen paa Rügen - under Roskilde
Stift - i 1310 førte Segl (D. G. S., Nr. 517), hvis Stempel maa
være fra et tidligere Tidspunkt, viser hende dog i den staaende
Stilling, som ikke sjældent genfindes i senere Segl. Hun staar ogsaa
op i en Upsala-Kanniks Segl fra 1296 (S. M. S., II, Nr. 134) og
i det af Dominicanerprioren i Skeninge kort efter førte, men dér
jævnsides St. Qlaf, hver i sin Del af en Portal (S. M. S., II, Nr. 74).
Med Hentydning til Johannes Aabenbaring (XII, 1) staar eller
sidder den af Straaler omgivne Maria undertiden i en opadvendt
Halvmaane (D. G. S., Nr. 326, 487 og 782, D. Gi. S., Fig. 44).
Endnu i Thisted Bys Segl fra det 16. Aarhundrede (D. S. S., Tavle
20 d) træffes Maanen og Straalerne. _]omfruen fremstilles først
som Matrone med tæt ombundet Hoved, f. Eks. i Ribe Kapitels
store pæreformede Segl (D. G. S., Nr. 835, jvfr. Nr. 51, 517, 617
og 687), der i hvert Fald maa henføres til Begyndelsen af det 13.
Aarhundrede, men ses ogsaa saaledes i Segl helt ned til Minuskelperioden
(D. G. S., Nr. 607 og 815), skønt da forlængst at have
været prydet med Kronen som Himlens Dronning, den Fremstilling,
der er mest almindelig (D. G. S., Nr. 122, 200 og 654). I den
fri Haand holder den ubesmittede jomfru en Lillie (D. G. S., Nr.
517 og 835, D. Gi. S., Fig. 42), en Rose (S. M. S., II, Nr. 237),
169

en Lilliestængel (D. G. S., Nr. 721, 836 og 956, S. M. S., II, Nr.
235), en saadan med Helligaandsduen paa Toppen (D. G. S., Nr.
490) eller ogsaa et veritabelt Scepter (D. G. S., Nr. 617, 654, 687,
792 og 814, S. M. S., II, Nr. 59), af skiftende Udseende, oftest
med Lillieornamentet som Topfigur. Undtagelsesvis holder hun
det Æble (D. G. S., Nr. 712, jvfr. Nr. 627), der, som Symbol paa
Syndefaldet, ses baaret af Jesusbarnet (D. G. S., Nr. 835 og 608,
D. Gi. S., Fig. 41). Nøgen eller paaklædt, staaende eller siddende
paa Moderens Skød udstrækker det lille Barn ofte Haanden til
Velsignelse (D. G. S., Nr. 126, 626, 687 og 712, S. M. S., II, Nr.
34); i Børglumbispen Peder°s Segl fra 1397 (D. G. S., Nr. 618)
holder det den Nøgle, der, vistnok som Stiftsmærke, ses i et Skjold
forneden. Som en sjældnere Undtagelse staar Barnet - i Amager­
Mariagildets Segl _ paa Bænken ved Moderens Side, støttet af
hendes udstrakte Haand (D. Gi. S., Fig. 37, jvfr. S. M. S., II,
Nr. QI4).
Moder og Barn kan være anbragte frit i Seglfeltet, eventuelt
omgivne af Straaler (D. G. S., Nr. 489) eller af stiliserede Skyer
(D. G. S., Nr. I09), der endog fremtræder paa heraldisk Vis
(D. G. S., Nr. 618, med misforstaaet Beskrivelse). Hertil kommer
den arkitektoniske Indramning. De to Personer ses alene, sammen
med én eller anden Helgen, f. Eks. St. Laurentius (D. G. S., Nr.
26), eller med den knælende og tilbedende Seglejer for deres Fødder;
danske Dronninger er eksempelvis allerede omtalte i denne
sidste Stilling (D. K. S., Nr. 13, 16 og 2o). Seglejerens Skikkelse
var da et integrerende Led i Seglbilledet. I Skara-Kapitlets Segl
fra 1 340 ligger hele tolv Kanniker paa Knæ omkring den staaende
Maria (S. M. S., II, Nr. 198). Er Seglets Ejer anbragt i Bueslaget
forneden, kan han naturligvis kun betragtes som et sekundært Led
i Seglbilledet.
En Roskildekanniks Segl fra Slutningen af det 14. Aarhundrede
(D. G. S., Nr. 242) viser de hellige tre Konger, som bringer Gaver
til _]esusbarnet paa Moderens Skød. Hun er i Ringsted Bys Segl
(Planehe XIII, 2) flankeret af to staaende, kronede Mænd i lange
Kjortler, den ene med foldede Hænder, den anden bærende en
Vase med Blomster; en kutteklædt Mu11k knæler frit i Feltet, under
hendes Fødder. Det endnu bevarede Stempel er henført til Tiden
omkring Aar 13oo. Mandspersonerne er skiftevis opfattede som
_]osef( ?) og en af de tre Konger, som St. Bent og St. Knud (Lavard)
og som Knud og Kong Erik Plovpenning. Lykkeligvis giver de i
Seglene »af bildede« Personer ikke altid Anledning til saa afvigende
F ortolkninger. - Der kan være Grund til at nævne, at Gravøren
170

af Ribe Bys Sekretstempel (D. S. S., Tavle I5 a), der stammer fra
anden Halvdel af det 14. Aarhundrede, har stillet en Leopard
under den i en sengothisk Portal viste Maria-Fremstilling, hvilket
Dyr utvivlsomt, sammenholdt med de i Feltet strøede Hjerter,
hentedes fra Rigsvaabenet. Som tidligere meddelt forekommer et
enkelt Dyr af samme Slags nederst i Portrætsegl, uden at nogen
bestemt Forklaring var for Haanden.
Man kunde fristes til at tro, at Fremstillingen af Barnets Fødsel
i Skarabispen Erik”s Sekret fra 1270 (S. M. S., II, Nr. 25), var helt
enestaaende. Her ligger jomfruen i en Seng, medens Barnet hviler
i den over hende anbragte Krybbe, vist i Længdesnit; bagved ses
Hovederne af et Æsel og en Qkse. I Stedet for Indledningskors i
Skriftranden er en Stjerne anvendt, sikkert forestillende den, som
lyste over Bethlehem. Samme Seglbillede, dog udformet paa anden
og bedre Maade, forekommer allerede i det Segl, der i 1246
anvendtes af Grevinde Agnes von Bliescastell (S. A., Nr. 226, fejlagtigt
225 paa Tafel XX). Her er Barnet tydelig svøbt og Krybben
vist i et Perspektiv, der tillader, at Straalejet er synligt; nu
er Josef til Stede. Selv Stjernen i Omskriften forekommer i dette
tyske Segl. Qmkring Midten af det følgende Aarhundrede træffes
F ødselsscenen i et Dominicanerkonvents Segl fra Bozen (Kletler,
Nr. 99). Den næste Episode i den hellige Families Liv - Flugten
til Ægypten _ fremstilles i en Lundekanniks ganske lille
Segl fra 1343 (D. G. S., Nr. 42); et Seglbillede med samme Motiv
valgtes et Aarhundrede før af Grevinde Mechtilde von Sayn
(S. A., Nr. 68), der selv ses knælende nederst i Feltet. Det kan
endelig anføres, at et ikke afbildet Karmelitersegl - nu desværre
utilgængeligt paa Grund af Forholdene - af Dr. Henry Petersen
omtales som forestillende Maria med _]esu Lig paa Skødet (D. G.
S., Side 85).
Blandt de Maria-Fremstillinger, der angaar hende selv i snævrere
Forstand, skal nævnes Bebudelsen, ofte vist baade i nordiske og i
udenlandske Segl, særlig typisk i Kjøbenhavns Kapitels, senest fra
Begyndelsen af det 14. Aarhundrede; baade Engelen og hun selv
bærer her Skriftbaand med Hilsenen og Svaret (D. G. S., Nr. 336).
Endvidere blev hendes Himmelfart og hendes Plads ved Herrens
Side Motiver i Segl. Den hellige Jomfru kan meget vel ses som
ren Bifigur, f. Eks. i Ærkebiskop Birger Gunnersen°s bekendte Segl
(D. G. s., Nr. 32>.
171

Religiøse og bibelske Scener kunde opregnes i Mængder, mer eller
mindre klart motiverede. Naar en vis fransk Klerk, Adam de Vimy,
i et Segl fra 1257 (Artois, Nr. 2591) har foretrukket en Gengivelse
af Adam og Eva ved Siderne af Træet med Slangen, er det let forstaaeligt,
at hans Navn har givet Anledning til det lidt uheldige
Valg af Motiv, som maaske har provokeret uønskede Spørgsmaal.
I utallige Segl træffes enten den enkelte Helgen, to saadanne
- jævnsides frit i Seglfeltet, i samme Niche eller hver i sin - eller
endog flere. Af bildes den paagældende, efter Sædvanen i den
romanske Kunst, blot med Martyrpalmen, er Seglets Ejer den
eneste, som ved, hvem Skikkelsen skal forestille. Man vil vanskeligt
kunne identificere den i det skaanske Bjerge Herreds Segl staaende
kronede Kvindeskikkelse, der holder en Bog(?) og en Palmekvist
(D. H. S., Tavle 22 a og b); Stemplet maa være graveret i det
15. Aarhundrede. En Genkendelse er kun mulig, om den nærmere
oplysende Fremstilling vises, eventuelt et af de almindelig kendte
Helgensymboler. I Lundekapitlets store 1300-Tals Segl (D. G. S.,
Nr. 39) ligger St. Laurentius halvnøgen paa Risten, under hvilken
Flammerne luer op; en nedflyvende Engel svinger et Røgelsekar
og Guds velsignende Faderhaand strækkes frem fra Skyen. Det
roskildensiske St. Agnete Klosters Priorissesegl (D. G. S., Nr. 432)
viser Skytshelgeninden staaende paa et flammende Baal, St. Andreas,
hængt paa det X-formede Kors, ses i en Række Segl. I Oslobispen
Andreas” Sekret fra 1280 kastes St. Halvard, bundet til en Møllesten,
ud fra en med to Mænd bemandet Baad (D. A. M., II, Tab.
IV); Apostelen Johannes” Pinsel ante portam latinam fremstilles
i en kjøbenhavnsk Kanniks lidt senere Segl (D. G. S., Nr. 339),
idet han staar i Tønden, medens to Personer hælder sydende Olie
over ham. Johannes den Døbers Hoved paa et Fad eller i en Skaal
hører - stilistisk meget varieret - til de oftere anvendte Motiver
(D. G. S., Nr. 257, 555, 765 og QO2); det af St. Hans-Gildet i
Trelleborg anvendte Segl fortjener at fremhæves som et særlig
smukt Eksempel (D. Gi. S., Fig. 46). En blandt alle Seglbilleder
usædvanlig realistisk Fremstilling af det nimberede Hoved i en
meget bred Skaal ses ijohanniterordenens østerrig-steir°ske Provins­
Segl fra anden Halvdel af det 13. Aarhundrede (Kletler, Nr. 95).
Helgenens Hoved staar frit i Feltet i det svendborgske Gildes Segl
(D. Gi. S., Fig. 47).
Prioren for Saint-Léger Klosteret ved Bèze fører i 1384 et Segl
(Bourgogne, Nr. 1524), hvori den i Bispedragt klædte Helgen med
et Bor faar Øjnene udstukne af sin Bøddel, et andet fransk Segl
172

- anvendt i 1244 af Abbediet ijoyenval _ afbilder hele to forskellige
Martyrier: nederst i Seglet St. Quentin, der halshugges
med et mægtigt Sværd af en fra Siden fremstrakt Haand, øverst
den paa Risten liggende St. Laurentius (Roman, Planche XXIV,
jvfr. Side 172).
I Almindelighed kendetegnes Helgenen ved sit Marterredskab
eller Symbol. St. Laurentius holder Risten, St. Clemens Ankeret,
St. Olaf Øksen, St. Paulus Sværdet, der ogsaa betegner andre
hellige Personer, St. Andreas det særlige Kors, St. Catharina Hjulet
St. Peter Nøglen o. s. v., o. s. v. Martyrpalmen bæres undertiden
i den anden Haand. Fremstillingen kan være præget af den paagældende
Helgens Plads i Samfundet; det er saaledes kun naturligt,
at en lang Række St. Knudsgilder lader sin Patron sidde med
Krone, Scepter og Æble, veritable Tronsegl (D. Gi. S., passim).
Han er i disse aldrig forsynet med Glorie. I Qdense Købstads
ældste, 1400-Tals Segl (D. S. S., Tavle I2 i) staar Helgenkongen
i skrævende Stilling over Bymærket - en Lillie, idet han holder et
Lilliebanner i højre, Rigsæblet i venstre Haand. Det er næsten en
Selvfølge, at Gejstligheden der i Byen med F orkærlighed benyttede
Billedet af denne, dens specielle Helgen, tronende eller staaende
(D. G. S., Nr. 521 fi`). - En Række Roskildebispers Segl (D. G. S.,
Nr. 164 og senere) - først Niels _]epsen°s - viser den som Pave
tronende St. Lucius, velsignende og med Korsstav, et Seglbillede,
der er vidt forskelligt fra det ældste stedlige Kapitelssegls i Kirkeportalen
opvoksende Mand med Palmegren og Bog, ukendelig for
Alle, om der ikke i Feltet læstes Qrdene Lucius papa (D. G. S., Nr.
192). Den bispeklædte St. Nicolai sidder velsignende og med
Krumstav i hans visby°ske Gildesegl (D. Gi. S., F ig. 38), St. Mathæus,
ligeledes velsignende, men med en af venstre Haand foran Brystet
holdt Bog, i Laalands »Landssegl« (D. H. S., Tavle IO p og 1 1 a),
ganske sikkert stammende fra det 14. Aarhundrede. Sidstnævnte
genkendes, idet hans Navn nævnes i Omskriften. Kun Glorien
kendetegner disse tre Personer som Helgener.
De fleste Helgener ses staaende i hel Figur, uden at der dog
kan tillægges dette Forhold nogen selvstændig Betydning. St. Peter
og St. Paulus staar op i Linköpings Kapitelssegl, benyttet i 1260
(S. M. S., II, Nr. 47) og _ halvvejs vendte mod hinanden - i det
kjøbenhavnske Helligaandsklosters Konventssegl fra det 15. Aarhundrede
(D. G. S., Nr. 453); de sidder paa en Bænk i nævnte
Kapitels senere Segl (S. M. S., II, Nr. 55), nu trampende paa to
liggende, kronede Personer, Troens F jender. Begge Helgener optræder
ogsaa enkeltvis. Deres Hoveder flankerer øverste Arm af
173

et Dobbeltkors i Faaborg Helligaandsklosters senmiddelalderlige
Segl (D. G. S., Nr. 592). Aarhuskapitlets usædvanlig smukt udførte
Stempel fra det 14. Aarhundrede (D. G. S., Nr. 745), nu i
Nationalmuseet, viser St. Clemens knælende for Gudslammet, der
staar paa en Klippe, hvorfra et Kildevæld rinder ned. - Ogsaa
Seglets Ejer knæler undertiden ved sin Skytspatrons Side. Der skal
som Eksempler blot anføres de for St. Laurentius knælende Ærkebisper
af Lund (D. G. S., Nr. 6, 9 og I 1). Meget ofte er der Tale
om Navnehelgenen. Henvisninger til sjældnere forekommende
Hoveder eller Skikkelser i halv Figur vilde vistnok ikke kunne paaregne
nogen større Interesse.
En fuldstændig Omtale af det, som denne Gruppe frembyder
af Eksempler, blev i Virkeligheden ensbetydende med en Gennemgang
af næsten alle den sacrale Kunsts Motiver.
III. SYMBOLSKE FIGURER AF RELIGIØS ART
I nær Tilslutning til de lige omtalte, højst forskellige Fremstillinger
- og benyttede med samme idémæssige Motiverin g - fremtræder
symbolske Figurer tidligt i Seglene. Kunde hines Udformning
i visse Tilfælde være præget af en særlig Seglkunst, er Symbolerne
efter deres hele ydre Beskaffenhed ganske uafhængige af
denne. Ogsaa her er Kirken ikke ene om Udtrykket for Religiøsitet.
Gudslammet - Agnus dei - er en af de i Seglene hyppigst
viste symbolske Figurer. Som egentligt Seglbillede ses det ret sjældent
i ældre danske gejstlige Segl; langt ned i efterreformatorisk
Tid hører denne Fremstilling ellers til de mest yndede i Præstemænds
smaa Signeter og for den Sags Skyld ofte ogsaa i Lægmandens.
- Lammet figurerer i det af Allehelgensklosteret i Lund
i 1533 anvendte Segl (D. G. S., Side 1 1, med Afbildning i Teksten),
der er Aftryk af en vistnok omkring Midten af det 12. Aarhundrede
forfærdiget Stampe. Det med Korsnimbus forsynede, højrevendte
og staaende Dyr er her - som næsten altid senere _ fremstillet
med tilbage- og let opadvendt Hoved; højre, ind under Kroppen
bøjede Forben bærer en svagt hældende, i andet Plan set Stang,
øverst endende i et Kors med indadbuede Arme. Der foreligger
en klassisk Gengivelse, som dog i Tidens Løb varieres paa forskellig
Maade. Bortset fra den venstrevendte, i sig selv ligegyldige, hyp­
174

pigst forekommende Stilling, bærer Lammet, der ikke er nimberet
til Stadighed, næsten i Regelen en Korsstang med F ane, ofte fliget
og selv visende et Kors. Stangen holdes enten paa den netop
angivne Maade eller, stærkt paa Skraa, ind under Knæet. I et
uanseeligt lille Præstesegl fra 1495 (D. G. S., Nr. 316) har dens
Kors to Arme med Kløverbladsornamenter for Enderne. Undertiden
er F anen stillet lodret i Baggrunden, uden at holdes. Billedet
udvides, idet Kalken kommer til. Den bæres paa Lammets ene
Forben i et Præstesegl fra 1395 (D. G. S., Nr. 93) og er i et Aar
1487 af en Vicarius i Roskilde benyttet Segl (D. G. S., Nr. 304)
stillet foran Dyret, skraat indefter; i begge Tilfælde strømmer det
kostelige Blod fra Brystet ned i Kalken (jvfr. D. Gi. S., Fig. 59).
I Assens Købstads Segl af noget ubestemmelig Alder (D. S. S.,
Tavle 2 d) - eneste Gang paatruffet i 1535 som meget utydeligt
Aftryk i Papir over Voks - staar det venstrevendte Lam, der nu
ser fremad, paa en blomsterklædt Høj; i Staden Visbys store Segl
fra anden Halvdel af 1300-Tallet (D. S. S., Tavle 32 a) indtog
Dyret, da fremstillet som en Vædder med Korsnimbus, den samme
Stilling. Kalken staar i sidstnævnte Segl paa Jorden, til Venstre;
en lilliebærende Plante med Fugle i Toppen danner en dekorativ
Baggrund. Gullands berømte middelalderlige Segl (D. H. S., Tavle
23 k) viser Dyret uden Nimbus og med lange Horn.
En kombineret Fremstilling kendes fra Aarhusbispen johannes”
Sekret, benyttet 1302 (D. G. S., Nr. 728). Lammet staar her med
Forbenene paa en Klippe, hvorfra et Kildevæld udspringer, og
med Bagbenene paa et Anker, St. Clemens” Attribut. Dets Forekomst
sammen med denne Helgen er allerede omtalt tidligere.
I Sverige træffes det Guds Lam allerede i Ærkebiskop _]arler°s
Kontrasegl fra 1244, blot forsynet med Omskriften Ecce agnus dei,
(S. M. S., II, Nr. 7). En meget særpræget Fremstilling forekommer
i det af Vesteråsbiskoppen i 1296 anvendte Sekret, uden Personnavn
i Omskriften (S. M. S., II, Nr. 157). Korsfanen er nu
fæstet til en af Dyret holdt Krumstav; den knæbøjende Bisp opfanger
Lammets Blod i en fremadrakt Kalk.
Fremstillingen af »Agnus dei« kunde, om udenlandske Eksempler
fremdroges, give Anledning til en langt videre Redegørelse, der
vistnok vilde blive anset som overflødig (jvfr. iøvrigt Cost., Side
341 fl`)~
Korset _ mere end noget andet Tegn Ghristi særlige Symbol ­
er kun forholdsvis sjældent brugt som Hovedmotiv i Seglene. Foreløbig
tales om den i Feltet fritstaaende - »svævende

Et saaledes stillet, ligearmet Kors med indadbuede Arme ses i en
under Ribe Stift henhørende Præsts og i en kjøbenhavnsk Kanniks
Segl, henholdsvis fra 1376 og 1389 (D. G. S., Nr. 908 og 340);
øverst besat med Helligaandsduen staar det yderligere i det Segl,
som i det følgende Aarhundrede førtes af Helligaandsklosteret i
Odense (D. G. S., Nr. 59o). Idet nederste Arm er længst, havde
det paa samme Maade tegnede Kors allerede fundet Plads i det
Lille personlige Segl (D. G. S., Nr. 799), hvormed Ribebispen Gunner
i 1245 kontrasigillerede sit store Bispesegl, og endvidere, men
her anbragt paa en med en seksoddet Stjerne belagt, aftrappet
Fod, i et Præstesegl fra Viborg Stift (D. G. S., Nr. 695), brugt 1344.
Disse fire Segl er alle af beskeden Størrelse.
I det 15. Aarhundrede træffes danske Segl, der viser Dobbeltkors,
hvis Arme _ den øverste Tværarm kortere end den nederste _
stadig er indadbuede. Denne Figur ser man i begge de af Helligaandsklosteret
i Aalborg da anvendte Segl (D. G. S., Nr. 718 og
Side 59, med Af bildning), med en Due foroven i det k jøbenhavnske
Helligaandsklosters Prioratssegl (D. G. S., Nr. 454) og _ holdt af
de to, halvvejs indadvendte Helgener St. Peter og St. Paulus, samt
ogsaa her med Duen øverst _ i sidstnævnte Klosters store Sigillum
conventuale (D. G. S., Nr. 453). Hvor fremtrædende de to Helgenskikkelser
end er, maa Korset dog betragtes som Hovedfigur. Dette
gælder ligeledes det Dobbeltkors, der i Randers-Helligaandsklosterets,
nu i Nationalmuseet beroende Stempel holdes foran en Biskop,
forestillende St. Martinus (D. G. S., Nr. 780) ; de indadbuede Arme
fremtræder her med splidsede Ender. For Sveriges Vedkommende
ses Dobbeltkorset _ med indadbuede Arme, men ikke splidset _
i to langt tidligere Segl, paatrufne i 1285 som førte af Hospitalsbrødre
fra Eskilstuna (S. M. S., II, Nr. 1oo og IOI); begge Segl
viser dekorative Afvigelser, det ene en Spids forneden. Gengivelser
af to andre Segl (S. M. S., II, Nr. 234 og 246) bør vistnok verificeres
før nærmere Omtale. Et med rette Linier fremstillet Dobbeltkors,
hvis Ender naturligvis ikke er splidsede, træffes _ med lige lange
Tværarme _ i F aaborg-Helligaandsklosterets Segl (D. G. S., Nr.
592), der viser Duen over Korset og St. Peter°s og St. Paulus'
Hoveder paa Siderne af dets Top, og _ idet øverste Tværarm er
smallest og kortest _ i samme Klosters Prioratssegl (D. G. S., Nr.
593), i hvilket kun Duen figurerer foroven. I Staden Sølvitsborg
14oo-Tals Segl (D. S. S., Tavle 31 a) gaar et af fire, som liggende
S°er dannede Smaafigurer »1edsaget« Kors helt ud til Skriftranden
og er altsaa ikke svævende. Det eneste kendte Eksemplar _ fra
1 53 5, Papir over Voks _ er slet; Korset maa vistnok betragtes som
176

tegnet med rette Linier, men med svagt udadbøjede Ender. Noget
lignende gælder sikkert det svævende Kors i Gudme Herreds Segl
fra Midten af det 16. Aarhundrede (D. H. S., Tavle 6 g); det har
- med en besynderlig Fortolkning af Stednavnet - utvivlsomt
været ført som et »talende« Mærke. - Andre Korsformer træffes
i Segl fra nyere Tid. Det med en Krone belagte dobbeltrandede
Kors i et ad causas-Segl fra Dronning Margrethe°s Regering
(D. K. S., Nr. 54, jvfr. Nr. 60) hentyder til Dannebrog og hører
derfor kun indirekte hjemme paa dette Sted.
At Christi Monogram staar i flere Segl, bør ikke lades uomtalt,
skønt der i Virkeligheden nu er Tale om en Indskrift i Feltet.
Blandt let forstaaelige Symboler i Seglene ses et Dødningehoved,
en oprakt og velsignende Haand, et Hjerte, en Monstrans,
en Tornekrans, en Alterkalk, en Vinranke o. s. v., o. s. v., hvortil
kommer de forskellige, tidligere omtalte Helgensymboler. - Et
ornamentalt behandlet Kors og - bag dette, hentydende til Pave
Lucius - to Nøgler med op- og udadvendte Kamme danner det
Stiftsmærke, som første Gang paatræffes i Roskildebispen jacob
Er1andsen°s Kontrasegl fra 1251 (D. G. S., Nr. 149), idet der her
vises en Dobbeltsymbolik. En saadan forefindes f. Eks. ogsaa, naar
det ses, at et Andreas-Korser anbragt i en Kalk (D. G. S., Nr. 581),
et Seglbillede, der i det 15. Aarhundrede valgtes af en _]ohanniterkommendator
i Odense-Klosteret. St. Peter°s Nøgle og St. Paulus”
Sværd, stillede krydsvis i Strengnäskapitlets Kontrasegl, fremtræder
som
IQ
en Forenkling af Fremstillingen i Hovedseglet, hvor de to
Apostle, opragende af en Sky, holder samme Genstande; Seglene
(S. M. S., II, Nr. 191 og 192) benyttedes i 1298.
Det tør vistnok siges, at den Symbolik, der paa Qvergangen
til det 16. Aarhundrede er vist i Lunde-Ærkebispen Birger Gunnersen°s
Segl (D. G. S., Nr. 32), er helt uden Sidestykke blandt al
Verdens F remstillinger. I en Strid med Hr. Henrik Krummedige,
der førte en Lind som Slægtsmærke, har Hr. Birger, der lader sit
Vaaben være Seglets centrale Figur, selv forklaret Skjoldets Indhold
paa følgende Maade1): Hovedfig-uren, en Lind, valgt som
Minde om F ødebyen Lindeberg i Nørre Halland, bærer fem Grene
og fem Roser, hentydende til Christi fem Saar, der strømmede med
hans Rosenblod, samt ti Blade, der betyder de ti Bud, idet dens
tredobbelte Rod betegner Trefoldigheden og »Bullen« dennes Enhed.
Over Linden ses Himmelens Skyer, ikke blot en Hentydning
1) Huitfeld's Bispekrønike, Fol., Side 91 f.

til Himle Herred, i hvilket F ødebyen laa, »men meget mere« til
det himmelske F ædreland; den staar paa en Grund, hvis syv Farver
_ Meningen har altsaa været, at Skjoldet skulde kunne males _
skal lede Tanken hen paa de syv Dødssynder. Hjelmen er i Seglet
prydet med en Bispehue, hvorfra der opstaar et, af en Kors- og
en Krumstav, begge udadhældende, flankeret og øverst med Helligaandsduen
besat Krucifiks, hvorom Maria med Sværdet gennem
Hjertet og johannes Apostel. I det tværdelte Seglfelt ses foroven
St. Laurentius og St. Andreas, paa højre og paa venstre Side, henholdsvis
bærende Rist og Evangeliebog og en saadan og det skraa
Kors, endvidere forneden, under Bygningstage, en Helgeninde,
læsende i Skriften og med en Fugl ved sin Side, og Maria Magdalena,
bærende Salvekrukken. _ Hele denne, saa stærkt kombinerede
Komposition er, med Anvendelsen af en svævende arkitektonisk
Baldakin øverst i Seglet, usædvanlig vel disponeret og et Vidnesbyrd
om stor teknisk Dygtighed. Dette Afsnit kunde ikke afsluttes
med et mere talende Eksempel.
IV. FIGURER FRA DYRE- GG PLANTEVERDENEN
En i Seglfeltet anbragt Dyre- eller Plantefigur vil altid _ og
dette gælder ogsaa andre Figurer _ af den, der er uden nærmere
Viden om Oprindelsen, ved første Blik opfattes som almindeligt
Seglbillede. Det er dog indlysende, at Figuren kun i egentligste
Forstand fremtræder som et saadant Billede, om den valgtes i
samme Øjemed. Den blot fra Seglejerens Skjold hentede Figur
faar nødvendigvis en mere sekundær Værdi, rent seglmæssig set.
_ Efter heraldiske Vaabeners Opkomst, i første Halvdel af det
12. Aarhundrede, kan man allerede tidligt regne med Laan af
Figur fra Skjold til Segl. Mecklenburg°ske middelalderlige Stadssegl
f. Eks. viser F abeldyret Griífen og Tyrehovedet, to velkendte
Figurer i Landets Fyrsteskjolde (Milde, M. S., Taf. 8 og IO
Idet oprindelige Skjoldmærker ikke medtages, bliver Antallet af de
som Seglbilleder principalt anvendte Figurer _ foreløbig tales
altsaa om Dyre- og Planteverdenen _ stærkt reduceret. De virkelige
Seglbilleder fandt iøvrigt i mange Tilfælde senere Plads i
Skjolde; Byerne førte an her.
Dyre- eller Plantefiguren ses snart helt alene i Seglet, snart
sammen med en Figur af anden Art, i højere eller ringere Grad at
178

anse som Bifigur. Den heraldiske Stilisering er oftest meget udpræget;
ikke faa Gengivelser af særegent Udseende kunde dog vanskeligt
tænkes som Skjoldmærker. Mange forskellige Dyr, Planter
og Blomster forekommer, Seglet influerer ikke paa Figuren. - Visse
særlige Qmstændigheder bør navnlig fremhæves.
Er det som Regel haabløst at søge en Grund til Valget af
Skjoldmærke, staar man hyppigt lige saa uforstaaende overfor de
Motiver, der førte til Anbringelsen i Seglet af den ene eller af den
anden Figur. Den venstrevendte »Leopard« __ gaaende Løve med
Hovedet en face - i Varde Bys mægtige 13oo-Tals Segl (D. S. S.,
Tavle 20 i) og samme, men højrevendte Dyr i Staden Rouen°s
endnu bevarede Stampe, fra det foregaaende Aarhundrede (Normandie,
Nr. 1647), begge forbløffende lige, hvad Stilen angaar,
har, ganske som den mod Højre gaaende kronede Løve i Ystad°s
Segl (D. S. S., Tavle 32 e), Aftryk af et Stempel, der maa tænkes
udført noget senere end den jydske Bys, uden al Tvivl kun været
valgte, fordi Dyrenes Konge gjorde et majestætisk og imponerende
Indtryk. En lignende Tanke kan sikkert have foresvævet Roskilde
Bys gode Mænd, dengang de, i det 13. Aarhundrede, satte Ørnen,
den fornemste af Fuglene, i deres store Segl (D. S. S., Tavle 16 a
og b). Med paa heraldisk Vis udbredte Vinger og Hovedet sidevendt
svæver den over en - perspektivisk set - rund tindet Mur,
omsluttende Bølger; tre paa disse flydende Roser - Rosenkilden ­
er synlige i Byens noget yngre Segl (D. S. S., Tavle 16 d). Det
sekundære Led i Seglbilledet hentyder nu til Navnet. Paastanden
om, at Ørnen - med Henblik paa Høgekjøbing - egentlig er en
Høg, skal ikke omtales nærmere.1) En anden Hentydning til Navnet
træfl`es med en Hest (Hors) i Byen Horsens' Segl (D. S. S.,
Tavle 5 f ), maaske allerede benyttet omkring Aar I300; Dyret har
et Træ som Baggrund. Den paa den midterste af tre smaa Høje
siddende Falk i den halland°ske Stad F alkenberg°s Segl (D. S. S.,
Tavle 23 l) er endvidere i langt nyere Tid ikke til at misforstaa. ­
Staden Arboga, hvis Segl fra 1330 viser en heraldisk Ørn (S. M. S.,
III, Nr. 771), har aabenbart selv indset, at denne Fremstilling ikke
var tilstrækkeligt oplysende, hvorfor der over Fuglens Hoved anbragtes
et A, mellem to seksoddede Stjerner. Det sagde dog altid
noget.
Andre Stæder foretrak at fremhæve et vigtigt Erhverv. Laholm°s,
i Nationalmuseet beroende Stampe, maaske fra anden Halvdel af
det 14. Aarhundrede (D. S. S., Tavle 25 h), viser tre over hverandre
stillede Fisk, i Aabenraa”s ældste Segl er tre saadanne om­
1) Se Hist. Tidsskr., 6. R., II, Side 353 f.
IQ

givne af Bølger. Analoge Eksempler kendes ned gennem Tiderne
fra en Række By- og Herredssegl.
En paa særlig Maade kombineret Fremstilling vises i Ribe Bys
ældgamle Segl, af hvilket det andet i Rækken er gengivet her i
Bogen (Planche XIII, 1). Sammensætningen af tre »Leoparder«s
F orkroppe og en Kirkebygning er uden Tvivl inspireret af lodret
delte Skjolde med halverede Skjoldmærker i hvert Felt, »fast paa
Delingen«. Saaledes blev to Skjolde nemlig til et. Forekomsten af
henholdsvis højre og venstre Halvdel af et Tyrehoved og af et
Møllehjul, monogrammatisk sammensatte til et Billede, ses i det af
Staden Grevismühlen førte Sekret fra 1377 (Milde, M. S., Taf. 8,
IO, jvfr. det delte Seglfelt med samme Figurdele, Taf 8, 9). Den
i Herskabet Rostock beliggende By Groien°s Segl fra en tidligere
Periode viser de to Halvdele af Lillie og Tyrehoved, stillede jævnsides,
men med et vist Mellemrum (Milde, M. S., Taf. 12, 29
og 3o). Disse Segl kan analogiseres med Ribes.
I det 16. og 17. Aarhundredes lokale Segl findes Gengivelser
af mange Slags Dyr, nu ofte naturalistisk fremstillede, Svanen
f. Eks., svømmende paa Bølger, Hjorten, skridende frem paa en
græsbevokset Grund, Bæveren, der kommer ud fra Træer (Bjeverskov),
o. s. v., o. s. v. Det »talende« Moment gaar ikke sjældent
igen. _ Det af nærværende Bogs Forfatter udarbejdede Værk
»Danske Herreders Segl indtil I66O(< - foreløbig i Manuskript ­
vil bringe en Række karakteristiske Af bildninger. Paa dette Sted
hører en Qmtale af disse ikke hjemme.
Baag Herreds saare tarvelige Segl (D. H. S., Tavle 1 m), første
Gang paatruffet i 1 5 56, viser et heraldisk stiliseret Træ, formodentlig
at betragte som en Bøg. I Skads Herreds store og smukke Segl
af ret ubestemmelig Alder (D. H. S., Tavle 15 n) - Stampen er
maaske allerede forfærdiget i det 15. Aarhundredes Slutning ­
ses en bedre Stilisering af Træet, der paa et meget tidligere Tidspunkt,
i Staden Nakskov°s 1300-Tals Segl (D. S. S., Tavle IO d),
fremtraadte i en Skikkelse, som neppe kendes andensteds fra. Træet
her _- man kunde næsten lige saa vel sige Planten - opstaar af
Bølger og er i saa høj Grad ornamentalt behandlet, at det kun
vanskeligt genkendes. Byens Segl fra nyere Tid (D. S. S., Tavle
IO f ) viser et paa vanlig heraldisk Vis »oprevet« Træ, ved hvis
højre Side man nu har anbragt en skraatstillet Fuglefod. Denne
sidste Figur havde iøvrigt i et Segl fra det 16. Aarhundrede (D. S. S.,
Tavle 1 o e) spillet Hovedrollen, anbragt i et Skjold; fra dettes Overrand
vokser Træet op. - I Holbæk Bys ældste Segl (D. S. S.,
I8O

Tavle 5 a), blot kendt i et yderst slet Eksemplar fra 1519, vises tre
Træer, i Mols Herreds, vistnok fra anden Halvdel af det 15. Aarhundrede
(D. H. S., Tavle I2 n,jvfr. Brev af 22. Okt. 1467 [Repert.
23 1 5), atter kun et enkelt, bærende Frugter og Blomster og staaende
paa en Høj. Ogsaa de i disse to Segl forekommende Træer er stærkt
stiliserede; i dem begge ses Bølger forneden, opadbuede i Holbæk­
Seglet. Adskillige By- og Herredssegl indeholder Gengivelser af mer
eller mindre naturalistiske Træer og Planter.
I et af Nørre Herred i Salling benyttet spidsovalt Segl med
Minuskelomskrift (D. H. S., Tavle I5 i) fremstilles en liggende afkvistet
Gren med et opstaaende Agern, tre saadanne Frugter fandt
Plads i Tyrsting Herreds Segl fra samme Periode (D. H. S., Tavle
18 m), her stillede som et nedadvendt Gaffelkors.
Medens den heraldiske, populært kaldet »franske« Lillie kun
figurerer sekundært i Odense Bys ældste Segl, anvendt i 1460, ses
den som eneste Mærke i Byens mindre Sekret, fra Tiden kort før
Reformationen (D. S. S., Tavle I2 k og I3 a). - Et med Bladornamenter
udziret A staar i Åbo Stadssegl fra 1309 (F. M. S.,
Nr. 291) mellem fire Lillier, én paa hver Side, én foroven og én
nederst; de kan ikke reduceres til Bifigurer. Enköping°s i 1327
benyttede Sekret (S. M. S., III, Nr. 770) viser endelig fire omkring
en Kugle korsstillede halve Lillier, forsynede med en Slags
F odstykke; fire trebladede Figurer er anbragte i Mellemrummene.
V. HIMMELTEGN SOM EGENTLIGT SEGLBILLEDE
Benyttede som Bifigurer - og ofte vel nærmest kun for at udfylde
Tomrum - træffes Sol, Maane og Stjerner i mange Segl fra
skiftende Tider, hvilket Forhold skal blive omtalt senere. Himmeltegnene
optræder blot undtagelsesvis alene i Seglet. Man tør neppe
antage, at deres særlige Betydning i Almindelighed har staaet klart
for alle Seglejere og Gravører. 1) Solen og Maanen symboliserer
Christi Evighed og Guddommelighed.
Blandt danske Købstæder er Nykjøbing i Sjælland den eneste,
der som egentligt Seglbillede foretrak Figurer af denne Art. Byens
endnu bevarede Stampe (D. S. S., Tavle I2 b), vistnok forfærdiget
i første Halvdel af det 14. Aarhundrede, viser en tiltagende Maane,
omfattende en seksoddet Stjerne, og derom fire lignende, mindre
1) Herom se _]. G. Reuter: Sonne, Mond und Sterne, auf Siegeln und
Münzen des Mittelalters, was sie bedeuten ?, Nürnberg 1804.
181

Stjerner, uregelmæssigt anbragte. Det er højst sandsynligt, at
Maanen »i Ny« hentyder til Bynavnet. Helt ned i det 16. Aarhundrede
ses Maane og Stjerne i Djursland°s Nørre Herreds Segl
(D. H. S., Tavle 3 e og f), en enkelt Stjerne f Eks. i Bølling Herreds
Segl (D. H. S., Tavle 3 a) og en Stjerne over to Bølger i
Vandfuld Herreds (D. H. S., Tavle IQ g).
VI. TOPOGRAFISKE TYPER
Under denne Kategori henhører først og fremmest Gengivelser af
Bygningsværker, eventuelt staaende paa en Grund eller opragende af
Bølger. Andre F remstillinger indenfor Gruppen eri absolut Mindretal.
Lange Rækker af stærkt varierende Seglbilleder, visende Bymur,
Borg eller anden Arkitektur, frembyder ikke det samme Grundlag
for en Klassifikation som f Eks. Typerne i Portrætseglene. Altfor
stor Ulighed paatræffes. Selv om ikke helt faa Eksempler tyder paa
en delvis Troværdighed, kan der i de fleste Tilfælde ikke herske
Tvivl om, at Gravøren har arbejdet uden Forbillede, ligesom oplagte
Misforstaaelser eller rene F orvrængninger Gang paa Gang let
konstateres. Meget tidligt træfi`es visse konventionnelle Former. En
slaaende Overensstemmelse mellem F remstillinger i forskellige Segl,
der er uden nogensomhelst Forbindelse med hverandre, behøver
derfor ikke at betyde, at de paagældende Bygninger har vist samme
Lighed. - Seglene er her kun en yderst skrøbelig Kilde; navnlig
Lokalhistorikeren bør vistnok tage sig vel i Vare for overdrevne
Slutninger. I mange Segl træffes særegne Gengivelser, der skyldes
stedlige Ejendommeligheder.
Det bør straks siges, at der ganske kan ses bort fra de tidligere
omtalte arkitektoniske Baldakiner og N icher, der altid udelukkende
maa skrives paa F antasiens Regning. Nogle norske 1300-Tals Segl,
førte af Munkeliv Klosters Konvent og af Kapitlerne ved St. Halvard°s
Kirke i Oslo og ved Trinitatis Kirke i Stavanger (S. o. N . S.,
Fig. 37, 39 og 4o), viser en Fremstilling, der faktisk staar paa
Grændsen mellem Bygning og fierdelt Portal, navnlig i de to første,
øjensynligt inspireret af det fra Slutningen af det forrige Aarhundrede
stammende Segl (S. o. N . S., F ig. 41), som førtes af Kapitlet
ved Christkirken i Nidaros, her dog med udpræget Portaltype.
Den nærmere Udformning af de enkelte Arter af Bygninger maa
i Almindelighed betragtes som Sigillografen uvedkommende. Dette
gælder ogsaa Seglbilledets mulige Lighed med Virkeligheden.
182

En Del Bygningsfremstillinger røber ingen egentlig Forbindelse
med Seglet som saadant, se fi Eks. den usymmetriske Gengivelse af
en Kirke - med lavere Korbygning og Apsis - i Staden Malmø°s
ældste Segl, fra første Halvdel af det 14. Aarhundrede (D. S. S.,
Tavle 27 g). Størsteparten af disse F remstillinger er dog saa utvivlsomt
prægede af F eltets Form eller af gravørmæssig Tradition og
Qpfattelse, at de i deres Princip kan henføres til sigillografisk udtalte
Hovedtyper, hyppigst kendetegnede af streng og villet Symmetri.
En saadan Type ses i Staden Lund's 13oo-Tals Sekret
(Planche XVIII, 2). Her følger en tindet Mur Feltets nederste
Runding, idet Spirene paa et højt Porttaarn og paa to lavere i
Muren anbragte Sidetaarne netop naar dets øverste Halvbue. Randers
Bys Sekret fra Slutningen af Minuskelperioden (D. S. S.,
Tavle 14 b) - Aftryk af et meget tarveligt udført Stempel - viser
en Variant. Nederste Del af Feltet er udfyldt af Bølger, hvorover
en Bro, udgaaende fra Porttaarnet; de to mindre Taarne staar nu
bag Muren. En anden Hovedtype omfatter én eller flere selvstændige
Bygninger indenfor en Ringmur. Fremstillingen i Kjøbenhavn's
ældste, i 1275 benyttede Segl (Planche XVIII, 1) kan
- trods den viste Symmetri - ikke betragtes som et Skoleeksempel,
idet den af Bølger opstaaende Mur gaar helt paa tværs af F eltet.
Den udprægede Type kendes tf Eks. først fra Helsingborg Stads
ældste Segl (D. S. S., Tavle 25 a-c), i hvilket Muren - ganske som
i Lundeseglet - følger F eltets Rand. Det indenfor Muren staaende
komplicerede Bygningsværk er nøje analyseret af Fleetwood 1); i
dette, som i mange andre Tilfælde, ses Borgen, Stadens Værn og
Fæste. Trelleborg°s ældste og Skanør°s andet Stadssegl (D. S. S.,
Tavle 31 d og 30 k) viser henholdsvis et og tre Taarne bag
Muren, der er tværgaaende i det førstnævnte. Stamperne til disse
to Segl og til Helsingborgseglet maa være udførte i det 14. Aarhundrede.
De fem Kirketaarne i Staden Kalundborg°s Segl (Planche
XIX, 2) bør særlig nævnes. Dette Segl foreligger kun i et eneste,
i Rigsarkivets Seglsamling beroende Eksemplar. Stampen kan henføres
til Tiden omkring 1350. Hvad Gravøren egentlig har tænkt
sig, er uklart. Chr. Axel jensen, der ikke har kendt Seglet, mener,
at en lignende, men mindre tydelig Fremstilling i det Segl, der i
1421 anvendtes af Byen (D. S. S., Tavle 6 c) skal vise de af Kirkemuren
omgivne Taarne paa Kirkebakken, højt hævet over By­
1) Hälsingborg Stads sigill och vapen, Hälsingborgs Historia II: I, Side
443 ff, jvfr. Tavlen til Side 333, Hälsingborg 1933.
183

muren.1) Fremstillingen i det ældre Segl er stærkt stiliseret. Mur og
Taarne svæver frit over den tindede Bymur, hvorunder Bølger. To
smaa tindede Taarne, et paa hver Side af »Kirkemuren«, maa
antages at høre til Stadens Fortifikation.
Fra udenlandske Stadssegl kendes Fremstillinger af flere, helt
forskellige Bygninger med uens Højde. herunder Raadhus og Kirker,
alle omsluttede af Bymuren; de staar ikke altid paa Række,
men ses undertiden grupperede bag hverandre. - Et eller flere
fritstaaende Taarne - uden nogen Mur - forekommer hyppigt
som Seglbillede; tre er _ over Bølger _ stillede Side om Side i
en Række senere kjøbenhavnske Segl (D. S. S., Tavle 8 f-k), der
ikke giver Anledning til nærmere Bemærkninger.
Fremmede sigillografiske Haandbøger meddeler talrige Beskrivelser,
af hvilke det tydeligt fremgaar, at en virkelig systematisk
Qpstilling var saa temmelig umulig; der er derfor ingen Grund til
en Opremsning. I Bogen om Bergen°s Seglz) har Kolsrua' anført
mange Eksempler, hvortil henvises.
Det heraldiske Vaaben kan forekomme i Forbindelse med en
Bygning. I Staden Skanør°s nævnte Segl (D. S. S., Tavle 30 k) er
det danske Skjold saaledes anbragt i Ringmurens Portal.
Langt den største Del af Bygningsfremstillingerne træffes i Stadssegl;
som egentligt Seglbillede forekommer de kun sjældent andensteds.
Lundekuriens I300-T&lS Segl (D. G. S., Nr. 36) viser den
ærkebiskoppelige Borg, fra hvis Taarnvindu en Arm strækkes ud,
holdende St. Laurentius-Risten. - I visse Tilfælde er Gengivelsen
af en Bygning et sideordnet Led i det hele Seglbillede. Naar
Helgenpaven Lucius° Brystbillede i Roskildekapitlets her saa ofte
nævnte Segl (D. G. S., Nr. 192) ses anbragt i Porten paa en af to
Taarne flankeret, korsprydet Kirkegavl, hævende sig bag en kreneleret
Mur, kan dette arkitektoniske Moment ikke reduceres til
sekundær Stafl`age (se ogsaa D. G. S., Nr. 633). Kvindefigurer i
Forbindelse med en Borgfremstilling er allerede omtalte under
Redegørelsen for Portrætsegl.
Bro-Billeder er ikke ualmindelige. I Kjøge Bys Segl (D. S. S.,
Tavle 9 a) er Broens Plankedække drejet fremad mod Beskueren,
saaledes at det ses i Plan, en Disposition, der ogsaa kendes fra
Skjelskør Stadssegl (Planche XIX, 1), men nu paa naturstridig
Maade, idet Broen er buet. Stamperne til disse to Segl er vel udførte
i anden Halvdel af det 14. Aarhundrede. I det førstnævnte
184
1) Festskrift til Erslev, Side 185.
2) Se Side 17, Note 1.

opstaar Broen af Bølger; over den ses en Krone, øverst i det med
smaa Grene udsmykkede Felt en venstrevendt Haand og et Kors.
Skjelskørseglet viser ingen Bølger, men en som et Søblad formet
Musling, stillet mellem Bropælene. Staden Grenaa°s Segl (Planche
XIV, 2) - fra omkring Aar I3OO _ frembyder et Eksempel paa
en Kombination af Bro og Bygninger. En over en Strøm førende
Plankebro forbinder to kullede Kirker med Kors paa Gavlene;
Maaner og Stjerner udfylder Feltet, Seglbilledet er bemærkelsesværdigt
derved, at Kirkerne ses i Opstalt, den nederste staaende
paa Hovedet, medens Bro og Strøm er i Plan.
Mange topografiske F remstillinger kan i Virkeligheden slet ikke
klassificeres. I Kolding Bys Segl (Planche XV, 2) og i Vejle°s
(Planche XV, 1) dannes Seglbilledet af sideordnede Figurer af
forskellig Art. Vejleseglet, maa i kunstnerisk Henseende anses som
absolut ringere end et ældre Forbillede (D. S. S., Tavle 2I b).
Begge disse Segl bebuder rent naturalistiske, ofte stærkt sammensatte
Fremstillinger fra en nyere Tid.
VII. SKIBSTYPER
Talrige Søkøbstæder - her hjemme ogsaa flere Herreder ­
valgte Skibet som letfatteligt Seglbillede. For Middelalderens Vedkommende
betragtes F remstillingerne som en Hovedkilde til Skibsbygningskunstens
Historie; F artøjer i danske Segl er dog i Regelen
saa primitive, at de kun giver yderst ringe Bidrag til F orstaaelsen
af forskellige Typers Udvikling og Særegenheder. Ogsaa her har
Gravørerne ofte fjernet sig langt fra Virkeligheden; mere end et
af vore Segl er Vidnesbyrd om fortegnede eller ganske meningsløse
Skibsformer. I fremmede Segl mødes Typer, der indirekte belyser
de danske. Foreliggende Gengivelser supplerer Gang paa Gang
hverandre; den enkelte Detaille træffes snart i et, snart i et andet
Segl. Det af Demay indenfor Omraadet fremdragne og ret udførligt
behandlede sigillografiske Stof (Gost., Side 249 ff) viser Eksempler
paa Forhold, som imidlertid kun den maritimt Sagkyndige vilde
være i Stand til at forklare paa helt udtømmende Maade. I den
oftnævnte Bog om Bergens Segl har Kolsrua' gjort Rede for Skibet
paa Aversen af Byens Dobbeltsegl, paatruffet under et Brev fra
1299, og her draget meget oplysende Sammenligninger med Skibstyper
i Udlandets Segl. Naar det drejede sig om en længere Række
185

Typer, vilde en tilsvarende Analogisering optage en Plads, der ikke
kan afses paa dette Sted.
Skibets Form - i mange af de ældste Fremstillinger med en
stærkt rundet Køllinie, næsten altid delvis skjult af »Bølger« _
svarer fortrinligt til det cirkulære Seglfelt. For- og Agterstævn løber
højt op. Skibet ses oprindelig styret med Sideror, forekommende i
engelske og franske Stadssegl fra det 13. Aarhundrede og for tyskes
Vedkommende undtagelsesvis i lybske 13oo-Tals Segl (Milde,
H. L. S., Taf 3, I2 og I3 og Taf 4, 15); i Stubbekjøbing°s ældste
Segl, kun kendt i et Eksemplar fra 1367 (D. S. S., Tavle IQ a),
vises et svært Hængeror med Styrepind - ganske som i Staden
Wismar°s Segl fra 1256 (Milde, M. S., Taf 7, 1) _ og yderligere
et Bovspryd, skønt Stagsejl mangler. De i Seglene forekommende
middelalderlige Skibe har kun én Mast, enten blot med Takkelage
eller med tilsat Raasejl. En vajende Fløj er ikke ualmindelig.
I Stubbekjøbing-Seglet gaar Skibet for Sidevind, med bugnende
Sejl; ellers ses baade det opgivne og det beslaaede (D. S. S., Tavle
3 k og IQ b og d). Sejlet er vistnok rebet i Kjerteminde°s ældste
Segl, fra det 14. Aarhundrede (D. S. S., Tavle 6 g). Farten gaar
iøvrigt baade mod Højre og mod Venstre. Med Hensyn til ydre
Udsmykning kan det anføres, at det bergensiske Segl ligesom de
ovennævnte Stadssegl fra Lübeck, viser Stævne med Dragehoveder.
Undertiden er Skibet bemandet. To Mænd har Plads ombord
paa den svære lybske Kogge, den ene manøvrerende Roret; de er
altfor store i Forhold til Fartøjet. I andre udenlandske Segl kan
en talrigere Besætning træffes. En Mand med højpullet Hat sidder
til Rors i det falster'ske Nykjøbing°s Segl fra det 16. Aarhundredes
første Halvdel (D. S. S., Tavle II f), medens en Løve her staar
forude, seende fremefter.
De saakaldte »Kasteller«, højst uens byggede og anbragte paa
forskellig Vis, danner et fremtrædende Led i mange udenlandske
Skibsgengivelser. To tindede Taarne - tilsyneladende med smalle
rundbuede Døre - staar paa Dækket i Stubbekjøbing°s ældste
Segl, foran og bagved Masten. Taarnene karrikeres mere og mere
i Byens senere Segl, ja saa stærkt, at T/ziset, der kun kender disse,
i sin populære Af handling om vore Købstadsvaabener ikke mener
at være i Stand til at fremkomme med nogen Forklaring, »hvis de«
_ som han tilføjer __ »da ikke fremstille en Art Bolværk, hvorved
Skibet 1igger«, en unægtelig kuriøs Hypothese, der var undgaaet,
om Af handlingens Forfatter havde raadspurgt Dema_y°s Værk. Byen
Damme°s Segl fra 1309 (Cost., Fig. 321) viser Kastellernes Overbygning
hvilende paa Bjælkeopstandere.
186

Tremasterne i det 16. Aarhundredes forholdsvis smaa Segl er
saa summarisk gengivne, at de ikke kan beskrives nøjagtigt. Man
ser nu mere moderne Former for For- og Agterkastellet og hertil
Detailler som Mersekurv, Flag, Vantene, Side- og Kampagnelanterner
o. s. v. - En Baad uden Mast forekommer f Eks. i
Simmershavn's skiftende Segl (D. S. S., Tavle 30 e-h). Bølger,
dannede af parallelt løbende fortykkede Linier, stiliseres paa forskellig
Maade, ganske som i de topografiske Seglbilleder. En enkelt
Fisk svømmer i den sidstnævnte Bys Segl, flere i andre Stæders.
Heraldiske Skjolde kan forekomme i Forbindelse med Skibet; i det
anførte wismar°ske Segl dækker F yrsteskjoldet, lodret stillet, en Del
af Mast og Takkelage. Fra Udlandet kendes endelig Kombination
af Bygnings- og Skibstype.
Var det hovedsagelig Byerne, der foretrak Skibet som Mærke,
ses det dog ogsaa i helt andre Segl. En johanniterprior i Antvorskov
Kloster førte 1314 et Segl med en Enmaster, en af hans Efterfølgeres
Segl - fra Begyndelsen af det 15. Aarhundrede - viser
et tomastet Skib; begge F artøjerne har Agterkastel, det sidstnævnte
Mersekurv paa Stormasten (D. G. S., Nr. 502 og 5o7). I det
ældste af Seglene styres Skibet med Sideror, stukket ud gennem
en Luge; en saadan ses ogsaa i det yngre Segl, uden at den som
Ror tjenende Aare nu er medtaget. Nogen Bemanding forekommer
ikke. Sideroret gaar gennem en smal Aabning paa
den svære, masteløse Baad i den mecklenburg°ske By Neustadt°s
ældste Segl, anvendt i 1351 (Milde, M. S., Taf 5, 2o); to Mand
udgør Besætningen her.
VIII. REDSKABER OG BRUGSGENSTANDE
Gengivelser af alle Slags Redskaber og Brugsgenstande valgtes
til Seglbillede med forskellig Motivering, der ikke altid er lige indlysende.
At Værktøj eller _ hovedsagelig for nyere Segls Vedkommende
- Produkter af Arbejdet: en Hestesko, en Støvle eller
en Bagerkringle i Lavsseglet betegner det paagældende Haandværk,
kræver ingen Forklaring og intet Eksempel. Nøglen i de
Odense-Skomageres senmiddelalderlige spidsovale Segl (D. L. S.,
Fig. 13) vilde derimod ikke kunne identificeres uden Qmskriften:
S ° convivii beati Petri Otthoniensis, visende Navnet paa Skytspatronen.
Her er der altsaa Tale om en symbolsk Figur i snævrere Forstand.
Mange Korporationer -- Gilder eller Lav - lod jo i øvrigt
187

deres særlige Helgen afbilde i Seglet, siddende, som Knud Konge,
eller oftest staaende.
I lokale Segl kan f. Eks. to krydslagte Aarer, kendte fra Samsø
Herreds sene Segl, med Aarstallet 1584 (D. H. S., Tavle 15 m),
lige saa vel betegne Erhverv paa Søen _ og dette maa vel her være
Meningen - som Gengivelser af Skibet selv. To Sakse i Sakskjøbing°s
middelalderlige(?) Seglstempel, der, beroende i Privateje,
desværre endnu ikke er fundet frem, trods velvillig Imødekommenhed
fra Ejerindens Side (jvfr. D. S. S., Side 39), og Tønden i
Tøndersø Herreds 14oo-Tals Segl (D. H. S., Tavle 28 d) hentyder
naturligvis til Navnet; man har, som det ses, i sin Tid ikke bekymret
sig om Etymologien.
En af en fremrakt Haand holdt Abbedstav, vist i det af Abbeden
i Lund°s Allehelgens-Kloster førte Segl, truffeti 1376 (D. G. S.,
Nr. 104, jvfr. Nr. 493) betegner den særlige Myndighed, idet
Staven nu fremtræder som et Værdighedstegn og ikke blot er at
betragte som en Brugsgenstand. Bispehuen i Roskildeofficialens
Segl (D. G. S., Nr. 191) har en lignende Betydning. Den i saa mange
kongelige Segl forekommende Krone kan yderligere anføres som et
analogt Eksempel, der vil blive nærmere omtalt i det følgende
Afsnit. Priorissen i det lundensiske St. Peders-Kloster bruger op
mod Reformationen et Segl, der viser Værnehelgenens Nøgle og
Priorissestaven, korslagte (D. G. S., Side 11).
Nærmere Distinktion mellem Symbolik, Allegori og simpel Gengivelse
vilde, hvad denne F igurgruppe angaar, let betyde en Strid
om Ord.
IX. HERALDISKE TYPER
I de fleste middelalderlige Adelsslægters Segl ses heraldiske
F remstillinger som eneste Figurindhold, hvad enten det drejer sig
om Skjoldet _ Vaabenets Hovedbestanddel - eller om det fuldstændige
Vaaben: Skjold og Hjelm med de paa denne opstaaende
Prydelser (Hjelmtegnet); den smykkede Hjelm staar undertiden
alene i Feltet. For en nyere Tids Vedkommende afløstes Hjelmen
af en Krone, først truffet i fyrstelige Segl. Som eneste Seglbillede
betegner Kronen kongelig Værdighed; ogsaa da kan den vistnok
mest praktisk omtales i dette Afsnit. Til de regulære Skjolde og
Vaabener, fremstaaede som saadanne, slutter sig mange forskellige,
oprindelig som Seglbilleder forekommende F remstillingers Anbringelse
i Skjolde. Stæder og Korporationer f. Eks. fulgte Slægternes
188

Eksempel, men uden at medtage Hjelmen. Herved muliggjordes
Anvendelsen af »Tinkturer«, de heraldiske Farver og Metaller, om
Vaabenet skulde benyttes andensteds. At et af Malmø°s Segl baade
viser Skjold og Hjelm (D. S. S., Tavle 28 c), hvilket Vaaben tildeltes
Staden af Kong Erik af Pommern ved Brev af 23. April 1437
(Repert.[6876), hører, hvad Byerne angaar, til de sjældneste Undtagelser.
Seglet kendes kun i et eneste Eksemplar, fra 1443, fundet
i Rostock°s Stadtarchiv af nærværende Bogs Forfatter. Raadet og
Borgerskabet i Zofingen førte i 1278 et Segl (Ganz, Fig. IOO), hvori
ses deres Overherres, Greven af F roburg°s, Skjold og Hjelm.
Gengivelsen af Vaabenet som Billede blev efterhaanden saa
almindeligi Seglene, at en sjællandsk Præst f. Eks. _ hans Segl er
fra 1417 _ anbragte en Kalk i et Skjold (D. G. S., Nr. 389), idet
denne symbolske Figur, fritstaaende i mangfoldige Segl, ikke kan
anses som Mandens personlige Skjoldmærke i sædvanlig F orstand.
Paa samme Maade viser det af en Prior for Aalborg°s Helligaandskloster
i 15o4 anvendte Segl et Skjold med et svævende Dobbeltkors
(D. G. S., Nr. 72o). Flere Priorer ijohanniterordenens Klostre
_ Antvorskov, Dueholm og St. Johannes Klosteret i Viborg _
benyttede Segl med Skjolde, hvori Kors med rette Linier, gaaende
fra Skjoldrand til Skjoldrand (D. G. S., Nr. 509 ff, 664 og 7IO);
en Ibskal, Johannes Døberens Hoved eller en Due ses i nogle af
Seglene, »ledsagende« Korset i et af »F elterne«. Man kan her tale
om en Slags Embedsvaabener. Disse sidste Segl kendes fra det
1 5. Aarhundredes anden Halvdel og fra det følgendes første Decennier,
før Reformationen.
Som allerede nævnt tidligere kan Skjoldenes Indhold ikke
betragtes som almindelige Seglbilleder. Det heraldiske Skjold er
_ med eller uden »Overvaaben« _ en selvstændig Type, hvad det
end maa forestille; i det følgende tages der kun undtagelsesvis
Hensyn til Skjoldfigurer og til Hjelmtegnets Udseende. _ Uden
»Vaabensegl« vilde Heraldikeren ofte være ilde faren. Seglmæssigt
set frembyder heraldiske Forhold imidlertid ringere Interesse, en
Paastand, der maaske vil forbavse de mange, for hvem Begreberne
Segl og Vaaben er temmelig udflydende.
Her skal ikke gøres Rede for de heraldiske Vaabeners første
F orekomst.1) Det er givet, at Seglbilledet kan have været den ydre
Anledning til et Slægtsvaabens Opstaaen. Almindeligvis maa den
i Seglfeltet frit staaende Figur dog anses som et Laan fra et allerede
paa et tidligere Tidspunkt benyttet Skjold. I visse Tilfælde vil man
kunne strides om Sagen.
1) _]vfr. Poul Bredo Grandjean: Dansk Heraldik, Kbhvn 1919, Side I3 ff.
189

Det skjoldformede Segls Felt kan fuldtud identificeres med selve
Skjoldet, hvilket f. Eks. fremgaar af den Omstændighed, at det kan
vise gentagne Delingslinier som eneste »Udsmykning«, en Fremstilling,
der maa betyde, at skiftende Tinkturer var kendte. En
engelsk Adelsdame, formælet med den tredie Jarl af Northampton,
bruger i 1160'erne et spidsovalt Segl (Brit. Mus., III, Pl. I, Nr.
13239), hvis Felt er mange Gange sparredelt (chevronel{y),° ogsaa
her maa et eksisterende Slægtsskjold forudsættes, forvandsket ved
den viste Form. Selv det runde Seglfelt kan fremtræde med en
heraldisk Deling. I den senere sønderjydske Hertug Erik II.s Segl
fra 1309 (D. K. S., Nr. 132) er det delt; i højre hjertestrøede Halvdel
vokser to Leoparder frem fra Delingslinien, den anden er elleve
Gange tværdelt, hvorover en Kronering, rigtignok helt lige. Moderen
var af Huset Sachsen, derfra Tværdelingerne og den kendte
»Rautenkrone«; man ser altsaa en Sammensætning af fædrene og
mødrene Skjoldmærker. Fremstillingen i Grev Ulrich v. Kyburg°s
1223 forekommende runde Segl (Ganz, Fig. 92), hvori ses en, af
to gaaende Løver ledsaget Skraabjælke, nævnes som et analogt
Eksempel.
Det bør ikke lades uomtalt, at det sk joldformede Seglfelt undertiden
kan vise andet end Skjoldfigurer eller Delinger, f. Eks. en
Hjelm, baade Skjold og Hjelm, ja endog Seglejerens Portræt eller
en Rytterfremstilling (jvfr. Seyler, Side 93 f ). Man tør betragte
saadant som en Afvigelse fra en Hovedregel, der i Virkeligheden
er overtraadt paa meningsløs Maade. En med to Ruder smykket
Hjelm staar i det skjoldformede Segl (D. A. S., I, Nr. 2I), der
1263 førtes af Eilhard, i Omskriften kaldet »de Oberghen«; langt ned
i Tiden ses Skjold i Væbneren Henrik Meinstrup°s skjoldformede
Segl fra 1417 (D. A. S., II, L. XXXIV. 44), Skjold og Hjelm
endelig i Ridderen Elof Elofsen°s fra 1406 (D. A. S., II, L. IV. 21).
Efter at de heraldiske Vaabener saa forbavsende spontant havde
holdt deres Indtog i anden Halvdel af det 12. Aarhundrede, varede
det ikke længe, før de anvendtes som eneste Seglbillede. I det
følgende tales først om Skjolde alene og kun om runde Segl.
Reversen af Kong Knud VI.s Dobbeltsegl (D. K. S., Nr. 5 b),
forekommende under et Brev fra c. 1190, er det ældste danske
Eksempel. Her ses Dynastiets Skjold, som nu indtog Pladsen paa
Bagsiden af store Kongesegl, førte af Kronens Bærere til og med
Kong Erik Mendved og derefter atter af Kong Valdemar IV; det
ene af Kong Valdemar II.s Reverssegl viste dog en Rytterfremstilling.
Sønderjydske Hertuger følger Eksemplet, hvad det »briserede«
190

Skjold angaar. I Kong Oluf°s Reverssegl (D. K. S., Nr. 47 b) staar
de tre danske Leoparder frit i Feltet, altsaa uden Skjold. -- Indenfor
vor Kongeslægt træffes tidlig ensidede Segl med Sk joldet, saaledes
Junker Otto°s Sekret fra 1333 (D. K. S., Nr. 35), Tronarvingen
Hertug Christoffer°s ret store Segl fra 1360 (D. K. S.
Nr. 44) og Kong Erik af Pommern°s mægtige Segl fra 1398, med
fuld Titel i Omskriften (D. K. S., Nr. 61), samt flere fra den efterfølgende
Tid. To af Kong Frederik I.s Segl fra Perioden før Tronbestigelsen
(D. K. S., Nr. I06 og 1o8) viser ligeledes blot Skjoldet,
uden noget ydre Tilbehør. I Kong Erik af Pommern°s, ogsaa som
Kontrasegl benyttede Sekret fra 1403 (D. K. S., Nr. 62), er et Tre
Kroner-Skjold lagt paa et Kors, som gaar til Seglfeltets Rand.
Belagt med det gamle danske Skjold gennemskærer Korset Omskriften
i Kong Christoffer af Bayern°s »Signet« fra 1445 (D. K. S.,
Nr. 69), en senere gentagen Fremstilling.
I Sverige er Birger _]arl den første, som lader Sk joldet fremstille
paa Reversen af et Dobbeltsegl, forekommende omkring Midten
af det 13. Aarhundrede (S. M. K., I, Nr. 15). Herefter staar et
Skjold paa svenske Kongesegls Reverser; før Jarlens Dage viste
disse en Rytterfremstilling eller Leoparder frit i Feltet. Den norske
Kong Eirik Magnussøn vælger Sk joldet som Seglbillede paa Reverser,
hvilket fremgaar af hans to ældste Dobbeltsegl, fra 1283-85
(N. M. K., Planche VII, 2 og VIII, 2); for et tredies Vedkommende
vender han tilbage til en tidligere kendt Rytterfremstilling.
Reversen af Kong Haakon V.s andet Dobbeltsegl viser atter Skjoldet
(N. M. K., Planche XIII, 2), gentaget paa Reversen af Kong
Magnus Eriksson (N. M. K., Planche XV, 2).' Baade svenske og
norske Konger satte Skjoldet i ensidede Segl.
Skjoldet staar vertikalt i alle de nævnte Tilfælde; det er dog
svagt hældende i Kong Birger°s Segl fra 1310 (S. M. K., II, Nr. 5).
Hvad runde Adelssegl angaar ses Skjoldet i et dansk fra 1251
(D. A. S., I, Nr. 12), i et endnu ældre svensk fra 1219 (S. M. S.,
III, Nr. 2) samt endelig i et norsk fra c. 1286 (N. M. S., Nr. 1).
Snart forefindes en hældende, snart en vertikal Stilling.
Det enlige Skjold blev aldrig helt forladt. Selv efter at Hjelm
eller Krone forlængst var almindeligt Tilbehør, kunde det i smaa
Segl være mest hensigtsmæssigt at vise Skjoldet alene for derved
at undgaa en for stor Reduktion af Indholdets Størrelse.
Skjoldet forekommer som Seglbillede i Staden Visby°s andet
Segl, truffet under et Brev fra 1458, men angivet som allerede
benytteti 1435 (D. S. S., Tavle 31 h), i Kjøbenhavn°s Segl fra 1465
(D. S. S., Tavle 8 d) og i Landskrone°s fra 1484 (D. S. S., Tavle
191

26 c). Andre danske Byer fulgte først efter ind i det 16. Aarhundrede.
Den lille bleking°ske Stad Elleholm°s Segl, kun kendt i et
enkelt, af Forfatteren i Stadsarkivet i Stralsund fundet Eksemplar
fra 1450 (D. S. S., Tavle 23 i), viser et Skjold med en Lillie. Fil. dr.
Nils Ludvig Rasmussen har fremsat den sikkert fuldkommen rigtige
F ormodning om, at Skjoldet er Ærkebispen Tuve Nielsen `]uul°s1),
hvorefter det altsaa ikke tæller med i nærværende Forbindelse.
Hvad fremmede Byer angaar, kan det som nærliggende Eksempler
lige nævnes, at Staden Wismar satte et Skjold i sit Segl (Milde,
M. S., Taf 7, 3), ligesom Kiel (Milde, H. L. S., Taf. 2, 9); begge
Seglene er allerede fra det 14. Aarhundrede.
I Forhold til de uendelige Rækker af Skjoldfremstillinger optræder
Ifielmen kun sjældent som eneste Seglbillede. Smykket med
to Vesselhorn, besatte med Vifter af Paaf jer, staar den paa Reversen
af Kong Erik Mendved°s yngste Dobbeltsegl (D. K. S., Nr.
23 b), efter Langebek°s Angivelse anvendt i Aaret 1 308, idet samme
Hjelm imidlertid allerede havde figureret i Broderen Christofl"er°s
ensidede junkersegl fra 1293 (D. K. S., Nr. 28). Som Konge gentager
den sidstnævnte elmen paa sit Dobbeltsegls Revers (D.K.S.,
Nr. 30 b), saa snart han var vel ude af Landet her efterlignet af
Barne-Modkongen, den sønderjydske Hertug Valdemar (D. K. S.,
Nr. 32 b). Derefter forekommer den kun endnu en Gang i Kongeslægten,
nemlig paa Kong Valdemar IV.s »Sigillum placiti justitiarii
legale« (D. K. S., Nr. 40 b), kendt fra Tiden 1343_55. Hjelmklædet
lades stadig uomtalt. Ogsaa indenfor den hertugelige Linie træfl`es
Hjelmen, nu bærende en Hertughat med tre hjertebelagte Fjervifter.
Den staar i to af Hertug Valdemar V.s Segl. Modsat alle de
ovennævnte Fremstillinger ses den i Profil i hans Segl fra 1330
(D. K. S., Nr. 136), saa atter en face i Seglet fra 1340 (D. K. S.,
Nr. 138). Noget længere hen bruges den atter af hans Søn Henrik
(D. K. S., Nr. 145 og 146). Hjelme ses yderligere i den holstenske
Grev Gerhard°s Segl fra 1317 og 1337 (D. K. S., Nr. 165 og 166)
og i et Segl fra 1420 (D. K. S., Nr. 154), ført af hans Sønnesøns
Søn, Adolf (VIII), der blev Slesvig°s Hertugi 1427. Naar lige undtages
den ubehjælpsomt fremstillede Stikhjelm i den sidstnævntes
Segl, fremtræder alle de andre her nævnte Hjelme som Tøndehjelme.
-_ I den svenske Kong Birger°s Sekret (S. M. K., II, Nr. 8),
kun kendt i et eneste, løst Eksemplar, der findes i Samlingen paa
Skokloster, ses en kronet Tøndehjelm, stadig med tilhørende Hjelmtegn.
Norges Kongeslægt har ikke benyttet Hjelmen som Seglbillede.
1) Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1938, Side 21911
192

Et dansk Adelssegl fra 1251 viser Hjelmbilledet paa et Tidspunkt,
der ligger forud for det ældste af de ovennævnte Kongesegls
Forekomst; den gengivne Tøndehjelm (D. A. S., I, Nr. 13) er
vendt mod Højre, Hjelmtegnet _ to stilkede F jervifter( ?) _ synes
misforstaaet. Hjelmen i det skjoldformede Segl fra 1263 er allerede
nævnt (se ogsaa S. A., Nr. 13 5). I et tredie Segl, atter af rund Form
(D. A. S., I, Nr. 28), benyttet følgende Aar, ses Hjelmtegnet _ to
Vædderhorn _ fæstet til Hjelmens Sider (jvfr. Segl fra 1298,
S. A. P.-B., II, Pl. CXVII, Fig. 4). Andre Eksempler paa Hjelme
i Feltet følger efter (se D. A. S., I, Nr. 44 b, 78, 173, 177, 212,
268, 271, 306 m. fl.), visende dem en face eller i Profil, med eller
uden Hjelmklæde. Evert Moltke°s Segl fra 1315 frembyder den
Mærkværdighed, at hans Hjelm er anbragt i et Skjold (D. A. S.,
I, Nr. 109); den kan naturligvis ikke derfor betragtes som Skjoldmærke.
Et svensk Adelssegl fra 1291 viser en smykket Hjelm i
Seglfeltet (S. M. S., III, Nr. 79, jvfr. Nr. 106, 188, 203, 238, 276,
280, 298, 324 m. fl.); i Ridderen Lars Kettilsson°s Segl fra 1310
er Hjelmen _ ligesom i Evert Moltke°s _ indsat i Skjold (S. M. S.,
III, Nr. 2o4).
Staden Halmstad°s endnu bevarede Stempel (Planehe XIV, 1),
stammende fra Begyndelsen af det 14. Aarhundrede, viser den
Tøndehjelm, der _ prydet med fire som et W stillede Aks _
hieraldisk set i Virkeligheden ikke havde noget med et Bysamfund
at skafl`e. Seglet er gentagne Gange behandlet i F ag1itteraturen.1)
Ogsaa den lille nederlandske By Helmond satte Tøndehjelmen i sit
Segl (C. S. N., Nr. 597), benyttet i 1241.
Kong Erik Mendved er den første af Ætten, der vælger en
Krone som Seglbillede, vist i et Sekret fra 1301 (D. K. S., Nr. 24).
Forskelligt tegnet ses Kronen nu i en Række mindre Segl, sidst
_ og her med et fra Midterpalmetten opstaaende Kors _ i Kong
Oluf°s Rettertingssegl, endnu benyttet i 1387, og i hans meget
uanseelige Sekret (D. K. S., Nr. 46 og 49). Kong Magnus Ladulås
satte en Krone i sit Domssegl (S. M. K., I, Nr. 28), der _ selv
anset som ægte _ hænger under et forfalsket Brev, skrevet paa
udskrabet Pergament. _ Under Saint Louis' andet Korstog i 1270
betjente Regentskabet sig af et Segl, der blot viste en Krone, gentaget
i det Segl, der fandt Anvendelse, medens hans Søn, Kong
Philippe III, godt en halv Snes Aar efter var borte fra Landet
(Lecoy, Fig. 43 og 44). Kronen i det sidst brugte Segl er kun af
1) K. G. Ljunggren: Halmstads äldsta sigill och medeltida tolkningar av
namnct Halmstad, Föreningen Gamla Halmstads årsbok, 1937.
'3 193

inge Størrelse; den er anbragt indenfor et Ottepas, atter omgivet
af et andet, hvis Buer er udfyldte med Roser.
Det er knap Umagen værd at nævne den i en Slags Trepas
staaende Krone, der ses i Næstved By°s lille Segl (D. S. S., Tavle
I2 g), paatrykt et Brev fra 1519.
I den svenske Kong Valdemar°s Sekret (S. M. K., I, Nr. 20),
maaske allerede anvendt i 1267, staar to ulige store Kroner »pælvis«,
den mindste øverst.
Det i virkelig heraldisk Betydning fuldstændige Vaaben _ Skjold
og Hjelm - ses i Kong Valdemar IV.s Sekret fra 1340 (D. K. S.,
Nr. 36); Skjoldet - med de tre kronede Leoparder - er efter
Tidens Skik fremstillet hældende, Hjelmen staar en face over det
venstre Skjoldhjørne, idet den bærer de Prydelser, som kendes fra
Junker Christoffer°s ovennævnte Segl. Bortset fra Tronprætendenten
Albrecht af Mecklenburg°s Segl (D. K. S., Nr. 52) figurerer Skjold
og Hjelm først igen i ganske smaa Signeter, benyttede af Kong
Hans' Søn, Hertug Frederik (I). Nu var det hele Vaaben iøvrigt
forlængst paa Mode i mange Segl, idet dog Kronen, som nedenfor
nævnt, ofte havde afløst Hjelmen i de fyrstelige. - Den sønderjydske
Hertug Valdemar V.s store Segl fra 1332 viser hældende
Skjold og Tøndehjelm (D. K. S., Nr. 137), der - en face _ holdes
af to Arme.
Fra Sverige skal som Eksempler nævnes F remstillinger i Sekreter,
førte omkring Midten af det 14. Aarhundrede af Kongerne
Magnus Eriksson og Erik Magnusson (S. M. K., II, Nr. I2 og 16);
Skjoldet hælder, Tøndehjelmen er højrevendt. En ganske tilsvarende
Fremstilling kendes fra den norske Kong Haakon VI.s Sekret
fra 1358 (N. K. S., Planche XVII, 2).
For den danske Adels Vedkommende træffes Skjold og Hjelm
første Gang i det Segl, som anvendtes i 1310 af Kristiern Tygesen
»Pæz« (D. A. S., I, Nr. 92); over det hældende Skjold staar Tøndehjelmen
en face. Forudsætningen for Begrebet Skjold og Hjelm er
et indbyrdes, nogenlunde rimeligt Størrelsesforhold. Den i Forhold
til det lodret stillede Skjold rent diminutive en face-Hjelm, som
vistes i Tyge Bost°s allerede i 1251 benyttede Segl (D. A. S., I,
Nr. 1 1) kan ikke anses som et normalt Led i et Vaaben; F remstillingen
her maa lades ude af Betragtning. I Peder Grubbe°s Segl
fra 1326 (D. A. S., I, Nr. 181, jvfr. f Eks. Nr. 515 og 516) hælder
Skjoldet mod heraldisk venstre Side, vel sagtens kun en fejlagtig
Disposition af Gravøren. Efterhaanden trænger det fuldstændige
Vaaben mere og mere igennem, hvad Adelsseglene angaar, idet
194

dog Skjoldet stadig meget ofte benyttedes alene, langt ned i Tiden
og selv i ret store Segl. I Sverige er Ridderen Folke _]onsson°s Segl
(S. M. S., III, Nr. 225) det første indenfor Adelen med fuldstændigt
Vaaben som Seglbillede; det er omtrent samtidigt med ovennævnte
Kristiern Tygesen°s og viser de to Vaabendele paa samme
Maade. -- Hjelmen staar over et lodret Skjold i Grev Heinrich
v. Regenstein's Segl fra 1258 (Seyler, Fig. 248); i Grev Ludwig III
af 0ettingen°s, benyttet samme Aar (Seyler, Fig. 249), er det i
samme Stilling staaende Skjold rykket hen i Feltets højre Side,
idet den vandret stillede Hjelm - med Hjelmtegnet mod Venstre
- synes bag venstre Skjoldhjørne. Det hældende Skjold med
Hjelmen over det opadvendte Skjoldhjørne ses i Segl, førte i 1267
af Grev Eberhard v. Habsburg-Lauffenburg (Ganz, Taf VIII, 1 5),
i 1275 af Eberhard v. Bichelseel) ogi 1277 af Marschall Hartnid
v. Wildon (S. A., Nr. 237, jvfr. Nr. 236). I Grev Hartmann den
Ældre af Kyburg°s Segl, allerede forekommende i 1239 (Ganz,
Taf. VIII, lo), hælder Skjoldet saa stærkt, at dets højre Hjørne
gaar ind i Skriftranden; Hjelmen har her fundet Plads over venstre
Skjoldside. Fremstillingen paa det i 1221 af Grev Albert af Orlamünde
førte Dobbeltsegls Revers bør endelig ikke forbigaas. Skjoldet
er stillet omvendt i Seglet, med opadvendt Spids, der bærer
Hjelmen, i hvilken Spidsen af et mod Højre skraatstillet Sværd er
indstukket; til Venstre for Skjoldet staar en Fane med de to Leoparder,
som i Skjoldet vender Benene i Vejret.2)
Gejstligheden veg ikke tilbage for at bruge Skjold og Hjelm i
Seglene; Bisperne ombyttede dog ofte den sidste med deres Mitra.
Over Skjoldet i Kong Oluf°s Sekret fra 1376 (D. K. S., Nr. 48)
staar en Krone, der ved sin Lidenhed nærmest kommer paa Linie
med Tyge Bost°s ovennævnte Miniaturhjelm. I dette Tilfælde kan
man ikke tale om noget kronet Skjold. Et saadant foreligger med
al Tydelighed i det af Kong Ghristiern I.s Sekreter, som blev
anvendt, efter at han i 1460 var blevet Hertug af Slesvig og Greve
af Holsten (D. K. S., Nr. 78 med det fejlagtige Aarstal 1459).
Kongen udelader Kronen i sit samme Aar benyttede anseelige
Signetum (D. K. S., Nr. 79), blandt andet visende de nævnte to
Landes Mærker, der kvadrerer Hovedskjoldets 4. F elt3), ligesom
'S' 195
1) Ernst Herdi: Die Truchsessen von Bichelsee, Taf. XV, 8, A. H. S., 1938.
2) Det danske Rigsvaaben, Side 50 f.
3) Dette »Signet« kan med disse Mærker ikke - som fejlagtigt anført af
mig i »Det danske Rigsvaaben« (Side 132) -_ »godt« være ældre end Sekretet,
allerede benyttet i Maaneden efter Tiltrædelsen af de to Lande. Det har naturligvis
ikke været min Mening at regne med Uger.

Kong Hans' Signet fra 1484 (D. K. S., Nr. 88) har det ukronede
Skjold. Herefter medtages Kronen stadig i vore regerende Kongers
større Segl. En lang Række forskellige aabne Former har selvsagt
intet haft med Virkeligheden at gøre; den lukkede Krone stammer
først fra Kong Christian IV.s Tid, stærkt varieret af skiftende
Gravører. 1) -- Omtale af Adelens Rangkroner fra en sen Periode
er helt overflødig.
De tre Kroner i Kong Magnus Ladulås° ældste Reverssegl, én
over og én paa hver Side af Skjoldet, er af ren dekorativ Art; de
omtales nedenfor.
Bag det mægtige Skjold i Kong Erik af Pommern°s Segl fra
1398 (D. K. S., Nr. 61) oprager en lille Engel, der med sine Hænder
omfatter Skjoldets Overrand. Dette Segl er - og med Rette ­
nævnt ovenfor som Eksempel paa Forekomsten af Skjoldet som
eneste Seglbillede, idet Englefiguren i Betragtning af dens ringe
Størrelse i Forhold til Skjoldet kun kan anses som uvæsentlig Bidekoration.
Det maa dog bemærkes, at netop en Engel i andre Segl
fremtræder paa en Maade, der forlener den med Karakter af virkeligt
Led i Fremstillingen. Daværende Provsti C)dense Jens Andersen
Lodehat, den senere Roskildebisp, anvender 1416 et Segl (D. G. S.,
Nr. 544), der viser hans Slægtsskjold, stillet saa langt nede -i Seglet,
at dets underste Del gennemskærer Skriftranden, lige til Yderkanten;
bag Skjoldet ses en Engel, synlig til Bæltestedet, Hænderne
er skjulte. I en Qdensekanniks Segl fra 1484 (D. G. S., Nr. 541)
staar Engelen i fuld Figur, bærende et mod Venstre hældende
Skjold, som halvvejs dækker Skikkelsen. Begge de to Segl er kun
smaa. En Fremstilling, lignende den sidste, forekommer i et pragtfuldt
spidsovalt Segl, hele 10,5 cm højt, ført af Biskop i Gambrai
Robert de Croy i Aaret 1529 (F landre, Nr. 5859), Skjoldet,
bærende en hertugelig Krone, er af en overordentlig Størrelse i
Sammenligning med Engelen, hvis Hænder omfatter dets Sider.
Med disse Segl in mente kan selv den lille Englefigur i Kong Erik”s
Segl regnes som en Slags F orløber for Skjoldholdere. - Biskop Olaf
Daa i Roskilde anvender 1449, Aaret for sin Tiltrædelse, et Sekret
(D. G. S., Nr. 175), der viser en staaende Engel, som bærer et
Skjold med hver af de let løftede Hænder. Det er ikke blot Engelen,
der optræder som her omtalt, ogsaa menneskelige Skikkelser kan
forekomme.
Før Eksempler paa egentlige Skjoldholdere skal det endelig
nævnes, at der i det af Kong Christiern II som Electus benyttede
1) Se Rigsvaabenet, Tavlen Side 131, »Dansk Heraldik«, Side 205 HI
196

Segl (D. K. S., Nr. 96) fremstilles en mod Venstre skridende jernklædt
Mand med Spyd i venstre Haand, idet han med den højre
fatter Overranden af et Skjold, der er halvt saa højt som han selv.
De to Kvindeskikkelser, der holder Skjoldet i en tysk Adelsmand
Heinrich v. Scharfeneck°s Segl fra 1292, regnes af Holzenlolze­
Waldenburg som det ældste Eksempel paa virkelige Skjoldholdere
(S. A., Side 9, Seyler, Fig. 250). To bittesmaa siddende Løver
holder Skjoldet i Christoffer af Bayern”s hertugelige Segl (D. K. S.,
Nr. 65), hængende under den i 1440 udstedte Haandfæstning; de
kan kun betragtes som F orløbere for de Skjoldholdere, der optræder
i Kong Christiern I.s Sekreter: to Vildmænd, to oprejste Løver,
en Ridder i Harnisk og en Vildmand samt endelig en Kvinde og
en Vildmand (D. K. S., Nr. 72, 74, 76 og 78). I de tre ældste af
disse Segl er Skjoldet ukronet, i det yngste fatter Kvinden tillige
om den bagerste Del af Kroneringen med den indadvendte venstre
Haand. Kong Hans vælger en Løve og en Løvinde som Skjoldholdere
i sit Sekret (D. K. S., Nr. 87).
Seglbilledet kan dannes af to, tre eller flere paa forskellig Maade
sammenstillede Skjolde. Kong Haakon V .s Datter Ingeborg, formælet
første Gang med Hertug Erik af Södermanland, anden Gang med
Knud Porse, Sönderhallands Hertug, føreri 1336 et Segl (D. K. S.,
Nr. IÖ2), hvori ses tre omtrent som et nedadvendt »Gaffelkors«
satte Skjolde; Feltet omkring dem er udfyldt med Blomstergrene.
Medens disse Skjolde viser forskellige Mærker, sammenstiller Grev
Gerhard IV (III) af Holsten tre ens »Nældeb1ad

dant benyttedes i 1220 af Minnesangeren Ulrich v. Liechtenstein
(S. A., Nr. IQO), visende en fembladet heraldisk Rose, hvis enkelte
Blade hvert er belagt med et Skjold, hvori to Skraabjælker. Omskriften
staar ikke langs Seglets Rand, idet dens enkelte Bogstaver
er fordelt paa de fem Blade, med store Mellemrum og udenom
Skjoldene. Rosen er Symbol paa Kærligheden; med Ulrich°s egne
Ord: »Küssen ist der Minne Rose«. Fremstillingen er utvivlsomt i
Slægtsskab med den foregaaende. En holstensk Grev _]ohan°s_]unkersegl,
anvendt i 1309 (D. K. S., Nr. 168), er øjensynlig ogsaa inspireret
af Rose-Seglet. Omkring en lille seksbladet »Rose« _ den
heraldiske har altsaa kun fem Blade - staar tre N ældeblade og tre
Ørne frit i Feltet, hvert af Mærkerne indenfor en af et Sekspas° Buer.
Uden at noget nærmere dekorativt Moment er til Stede, kan
to, hver med sin Hjelm forsynede, jævnsides stillede, Skjolde i
Fyrst Heinrich af Mecklenburg°s Segl fra 1328 passende nævnes.
Begge Skjoldene hælder mod Højre, den ene Hjelm ses en face,
den anden følger Skjoldets Drejning U., VII, Side 562). I
Arnold van Gelder°s 1400-Tals Segl hælder to Skjolde mod hinanden,
det højre med drejet Mærke, en oprejst Løve, ligesom begge
Hjelme, anbragt over de fravendte Skjoldhjørner, vender indad.1)
De heraldiske Krav er opfyldte, overensstemmende med den saakaldte
Vaabenkourtoisi.
I to af Kong Frederik I.s smaa Segl - uden Omskrift - staar
to Skjolde jævnsides under én og samme Krone (D. K. S., Nr. 1 to
og 111); to sidestillede Skjolde paa Reversen af den Guldbulle,
der kort før var anvendt af Kong Louis XII (Lecoy, Fig. 33),
bærer derimod hver sin. Et tredie af Kong Frederik°s Smaasegl
viser tre Skjolde, to jævnsides øverst og et midt under disse, alle
under en fælles Krone (D. K. S., Nr. II2). Denne Konge fører
Brugen af flere Skjolde videre, hvilket fremgaar af hans store Segl
(D. K. S., Nr. 113), benyttet i 1526. Midt i Feltet ses et ukronet,
mod Højre hældende Skjold, over dette et kronet, stillet lodret,
flankeret af to indadhældende, ligeledes kronede Skjolde, hvorefter
fire ukronede, to og to indadhældende, slutter en næsten regelret
Kreds, syv Skjolde omkring det midterste. Hvad Skjoldene indeholder
for Mærker, vil Heraldikeren kunne fortælle. Paa en Skuemønt
fra Kong Christiern II.s Tid stod otte Skjolde iøvrigt i Ring
omkring et Midterskjold2); Arrangementet var beslægtet med det
lige nævnte.
1) T. van der Laars: Wapens, Vlaggen en Zegels van Nederland, Amsterdam
1913, Fig. 205.
2) Se Schou, Chr. II, Nr. 2, Tavle 2.
198

En kortere eller længere Række kredsstillede Smaaskjolde -med
»Provinsvaabenerne« - omkring et større Hovedskjold forekommer
i talrige danske Kongesegl fra det 17. Aarhundrede og senere;
Ordningen træffes langt ned i Tiden.1)
Uendelig mange Segl viser blot et eller andet Bomærke i Feltet,
med visse Undtagelser betegnende den uadelige Mand. En Redegørelse
for disse Mærker - sigillografisk set nærmest staaende mellem
Seglbilleder og Indskrifter _ hører ikke hjemme her. Deres
Oprindelse og Udvikling kræver sikkert fortsatte ind gaaende Undersøgelser;
de er kun sparsomt behandlede i nordisk Litteratur.2)
I det 1 5. Aarhundredes hængende Segl tælles Bomærkerne allerede
i tusindvis, ofte indsatte i Skjolde. Man møder dem endnu gennem
lange Tider i de smaa paatrykte Segl (Planche XX, 3).
Meget tidligt søgte man at undgaa Tomrum i Feltet, idet Smaafigurer
anbragtes udenom selve Seglbilledet. Hertil kom den regelrette
Mønstring af det hele Felt, som yderligere kunde fremhæves
ved en dekorativ Indramning.
I mange Tilfælde kan Forekomsten af de smaa Figurer kun opfattes
som udpræget Form for Dekoration, i andre vil ingen være
i Tvivl om deres særlige Betydning, hvormed ikke være sagt, at
Motiverne for Valget af den eller den Figur altid er klare. Selv
om de viste Figurer virkelig betyder noget, har Seglejerens eller
vel rettere Gravørens horror vacui nok oftest gjort sig gældende.
De foreliggende Eksempler er saa talløse, at blot nogle enkelte
Hovedpunkter skal fastholdes.
Til Højre for den i et spidsovalt Segl fra 1253 staaende Åbobiskop
Björn ses et lille ligearmet, med Kugler for Enderne forsynet
Kors (F. M. S., Nr. 6), bag den venstreridende Rytter i Kong
Haakon V.s ældste Reverssegl, benyttet Aar I300, en Lillie, ude
i Feltet (N. K. S., Planehe XII, 2), til Venstre for den staaende
Skikkelse i et upersonligt 1300-Tals Abbedissesegl fra Vor Frue
Kloster i Slangerup, ses endelig en seksoddet Stjerne, langt nede
i Feltet (D. G. S., Nr. 459). Enkelte Figurer er ellers kun sjældent
anbragte i et Tomrum; som Regel mødes to, fire eller seks, hvortil
kommer »strøede« Figurer i tilfældigt Antal. Drejer det sig blot om
1) Det danske Rigsvaaben, passim.
2) Se f. Eks. Chr. Heilskov: Borgerlig Heraldik, Et Udkast til Bomærkers
og borgerlige Vaabens Historie, Arkiv f. Genealogi og Heraldik, Side 125 FR
Litteraturhenvisninger findes her.
199

to, staar én almindeligvis paa hver Side af Seglbilledet, udfor
Centrum, højere eller lavere, hvilke specielle Forhold det vistnok
vil være overflødigt at præcisere i det følgende. Fire eller seks Smaafigurer
er fordelte to-to og tre-tre, pælvis stillede i F eltets Sider.
En større Mængde Figurer kan undtagelsesvis være symmetrisk
anbragte, saaledes de fem og fem i Ribe Bys Sekret fra 1 377 (D. S. S.,
Tavle I5 a, se ogsaa et St. Knudsgildesegl fra Laholm, D. Gi. S.,
Fig. 21); Feltet er dog hyppigst »strøet

hans Skjold. Kronernes Betydning er indlysende, Ørnen kan kun
være det mødrene brandenburg°ske Skjoldmærke. I Upsalakapitlets
Sekret med en St. Erik-Fremstilling (S. M. S., II, Nr. 194)
staar to Kroner udenom Portalen; Skjoldet i Kong Magnus Ladulås°
ældste Reverssegl, anvendt i 1275 (S. M. K., I, Nr. 23), er omgivet
af tre Kroner, én over og én paa hver Side, alle tre gaaende
noget ud i Skriftranden og derfor ikke helt at sidestille med de
her behandlede Figurer. Da den i Sverige stadig standende Tre
Kroner-Strid antagelig i nær Fremtid vil blusse op paany -- efter
et bebudet nyt Bidrag til Skjoldmærkets Historie, skal intet siges
paa dette Sted. - Uden Forbindelse hermed bemærkes, at Feltet
er strøet med Kroner i Landskrone-St. Knudsgildets 14oo-Tals
Segl (D. Gi. S., Fig. 20).
Sol, Maane og Stjerner er fremfor alle andre Smaafigurer viste
i Seglfeltet, hvad enten der nu er Tale om en tidligere nævnt
Symbolik - overvejende sandsynlig indenfor Kirken - eller om
ren og skær Dekoration. Solen vises oprindelig som en mangeoddet
Stjerne, hvis krummede Straaler er drejede efter hverandre; senere
optræder den som et af Straaler omgivet cirkulært Ansigt. Maanen
er til- eller aftagende, ja endog liggende, med opadvendte Spidser,
Stjernerne fremstilles med et forskelligt Antal Odder. Disse Detailler
er saa uvæsentlige, at de kan forbigaas i Tavshed. De følgende
Citater er tilstrækkelig Underretning.
I Ærkebiskop Jens Grand°s to Segl fra 129o°erne (D. G. S.,
Nr. 8 og IO) staar en Stjerne paa hver Side af den siddende Prælat,
i Strengnäs° Kapitels samtidig benyttede Segl (S. M. S., II, Nr. 191)
er to Stjerner stillede over Apostlene Peter og Paulus, ligesom to
ses over Borgen i Hamburg”s store Sigillum fra 1241 (Milde, H.L.S.,
Taf 2, 6). Hvor liden Vægt man kunde tillægge disse Himmeltegn,
fremgaar af den Omstændighed, at denne Stads i 1306 som Kontrasegl
anvendte Sekret viser Stjerne og Maane, medens et nyt Hovedsegl
stadig gentager de to Stjerner fra før (Milde, H. L. S., Taf. 1,
4 og 3). Det skal som forholdsvis tilfældige Eksempler anføres, at
Solen _ i den ældste Skikkelse - og Maanen er anbragt ved
Siderne af Otto III, Electus i Utrecht, hvis Segl allerede forekommer
i 1239 (C. S. N., Nr. 17); de to Figurer ses i flere mecklenburg°ske
kirkelige Segl fra samme Aarhundrede U., IV, Taf.
3, 13, Taf 5, 23 og 24). Himmeltegn genfindes i mange danske
fra den følgende Tid, saaledes Sol og Maane (D. G. S., Nr. 122,
475 og 959), Stjerne og Maane (D. G. S., Nr. 138), Maane og
Stjerne (D. G. S., Nr. 626). Hertil kommer Eksempler fra vore
ældste Stadssegl (D. S. S., Tavle 1 b, 2 a, 7 i, II a og b, 27 g) og
201

middelalderlige Gildesegl (D. Gi. S., Fig. 7, 9, 11, 12, 18, 19, 25,
26, 41, 43). Om det saa er de Malmø Skomagere maatte de have
Stjerne og Maane med (D. L. S., Fig. 15).
Qgsaa to forskellige Blomster kan forekomme samtidig. I et
Bispesegl fra Autun (Bourgogne, Nr. 9o8), anvendt 1285, staar den
paagældende Prælat mellem en Lillie og en Rose, paa Averscn af
Magnus Eriksson°s ovenfor nævnte Dobbeltsegl, visende den tronende
Konge, er en Lillie og en Rose anbragte til Højre i Feltet,
ganske tilfældigt, medens en enlig Rose ses til Venstre. Paa hver
Side af en staaende Biskop af Auxerre træffes endelig en Lillie
mellem to Stjerner, pælvis (Bourgogne, Nr. 922), til Højre for en
ligeledes i oprejst Stilling afbildet Archidiaeonus i Utrecht ses en
liggende Maane over et forneden tilspidset Kors og et saadant
Kors over en Stjerne i venstre Side (C. S. N., Nr. 74); begge Segl
er fra Slutningen af det 13. Aarhundrede. Disse gejstlige Personer
har sikkert betragtet de smaa, nu uensartede Figurer som symbolske.
Allerede paa et tidligt Tidspunkt mønstredes Feltets Bund.
Hyppigst dannes Mønsteret af skraa Streger i begge Retninger,
lodrette og vandrette krydser kun sjældnere hverandre; Stregerne
kan være bølgede. Kugler eller smaa firbladede Blomster kunde
ikke blot anbringes i de fremkomne Ruder eller Kvadrater, men
ogsaa paa selve Skæringsstederne. En saadan Udfyldning af Feltet
gaar fra det mest primitive - se Halmstad's Segl (Planche XIV,
1) _ til yderst raffinerede Kombinationer; Gravørernes kunstneriske
Smag og Duelighed resulterede i det skønneste Gitterværk,
eventuelt dannet af lutter sammenstillede Blomsterfigurer, blot viste
i Streg. Hertil kom Anvendelsen af Arabesker eller Blomsterranker,
slyngende sig i Feltet i Stedet for den stivere Udsmykning. Ufte
indrammedes Feltet tillige af et Tre-, Fir-, Fem- eller Sekspas
o. s. v. (se Planche II, 1), idet Buerne dannedes af enkelte eller
dobbelte Linier, samtidig med at Mellemrummene udadtil fyldtes
med Ornamenter af forskellig Art; ogsaa de indadvendende og
sammenstødende Baser kunde ende ornamentalt. Som et sjældent
Tilfælde er Feltet i et spidsovalt Segl indrammet af Buer, elleve
af Antal; dette Segl anvendtes i 1260 af en Dekan ved Domkapitlet
i Utrecht (C. S. N., Nr. 84).
Det vil desværre ikke være muligt at gengive Eksempler paa de
overordentlig spinkle Mønstre ved Hjælp af almindelig Stregkliché.
Nærmere Beskrivelser turde ofte blive uforstaaelig uden de nødvendige
Af bildninger og meddeles derfor ikke. Seglaftrykkene selv er kun
undtagelsesvis saa skarpe, at Mønsteret kommer fuldtud til sin Ret.
202

I Modsætning til vore tidligere Kongesegl viser Aftrykket af
Kong Erik Mendved's, i Nærheden af Dorpat fundne Seglstempel
(D. K. S., Nr. 26) et af Skraalinier og Smaakugler mønstret Felt,
som gaar igen senere, kraftigere behandlet under Kong Valdemar
IV (D. K. S., Nr. 39 a og b). I 1289 førte den forhenværende
svenske Kong Valdemar et Segl, hvis Bund afkrydsedes saaledes,
at Ruderne fremtraadte liggende (S. M. K., I, Fig. 53). Efter langvarig
Forekomst af glatte Felter bliver det de svenske Kongesegl,
som bærer Prisen hjem, hvad kunstfærdige Mønstre angaar. Her
skal nævnes Kong Birger°s Segl fra 131 1 og flere fra senere Kongers
Tid (S. M. K., II, Fig. 20, 32, 41, 49). For Norges Vedkommende
forlader først Kong Haakon V det blanke Felt, idet hans i 1305
forekommende Reverssegl viser et paa krydsvis Tegning baseret
Mønster (N. K. S., Planche XIII, 2). - Bunden i Lunde-Ærkebispen
Esger _]uul°s Segl fra 1312 (D. G. S., Nr. 14) er afkrydset
med et overordentlig stort Antal ganske fine og ikke ganske lige
Skraalinier i begge Retninger, uden yderligere Dekoration.
De dekorative Indramninger er saa mangfoldige, at de kun kan
studeres i de forskellige Seglværker eller med Originalerne i Haand.
203

IX. QMSKRIFTER OG INDSKRIFTER
Seglenes Indskrifter - og da først og fremmest Omskrifterne ­
er af en hel selvstændig Betydning, ikke ringere end den billedlige
Fremstillings, ved særegne Affattelser i historisk Henseende ofte
endda større. Det er overflødigt at paapege deres Værd som epigrafisk-palæografisk
Materiale og som et Dateringsmiddel, der dog
kan svigte.
ANBRINGELSE I SEGLET
Den langt overvejende Del af Indskrifterne fremtræder som Omskryfter
- navnlig disse kaldes Legender, følgende Randen af Seglet,
ganske uanset dettes Form. Er Seglet ffl Eks. tresidet skjoldformet,
saaledes som Tilfældet ofte er i det 13. og 14. Aarhundrede, kan
Begyndelsesordet Sigillum eller Navn efter S' staa brudt, idet de
første Bogstaver ses lodret langs Overkanten, Fortsættelsen paa
Seglets Sider, sidste brudte Ords Slutningsbogstaver atter lodret
øverst. Se ffi Eks. D. A. S., I, Nr. 21 og 54. Det vilde føre for vidt
at gøre nærmere Rede for ofte ubehjælpsomme Anbringelser, hvad
ikke mindst disse skjoldformede Segl angaar.
Som Hovedregel begynder Qmskriften efter et mer eller mindre
nøjagtigt over Seglets Centrum stillet, senere nærmere omtalt Kors
- eller anden lille Figur - og løber derefter ned langs Seglets
heraldisk venstre Side og op paa højre. Korset er undertiden flyttet
et Stykke til Højre (se fl Eks. D. K. S., Nr. 163) eller til Venstre
for Midten (jvfr. Planche XIV, 1 og 2, Planche XV, 2). Det er
sandsynligt, at Stampen i saadanne Tilfælde efter Anbringelse af
Omskriften ved ren Uagtsornhed er drejet noget, hvorpaa Graveringen
af den billedlige Fremstilling er foretaget, uden Hensyn
204

til Uoverensstemmelsen mellem dennes lodrette Midterakse og
Korset, om da netop ikke den omvendte Fremgangsmaade maa
tænkes. Gaar øverste Del af Feltets Figur - f. Eks. Kronen paa
den fremstillede Skikkelses Hoved - udover selve F eltet, maa Omskriften
selvsagt begynde noget til Venstre for en saadan Afbrydelse,
undtagelsesvis til Højre som f Eks. i Kanniken Qluf Hillebrand°s
Segl (1468, D. G. S., Nr. 7o). De i spidsovale Segl saa hyppigt forekommende
gothiske Portaler optager i Regelen en saa stor Del af
Seglets øverste Parti, at Omskriften først kan begyndes et godt
Stykke nede, se f Eks. Lunde-Ærkebispen Carl”s Segl (1332,
D. G. S., Nr. 16) eller Roskildebispen Peder jensen Lodehat°s
(1397, D. G. S., Nr. 166), jvfr. Tavle XX, 1. Den maa følgelig
slutte lige overfor, paa Seglets modsatte Side. I disse to og lignende
Tilfælde er Begyndelseskorset med Rette udeladt. Det forefindes
dog i andre Segl med nævnte Dekoration, se f. Eks. Herredsvad
Klosters (Stemplet fra det 14. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 133),
nu i Virkeligheden umotiveret. Et af Odensebispen johannes Avonis
benyttet spidsovalt Segl (14o1, D. G. S., Nr. 525, efter ældre Tegning)
viser, uden forudgaaende Kors, det sædvanlige S°, stillet
isoleret over den vandret afskaarne Portal, udfor hvis Side Navnet
først begynder. - I utallige Segl ses Omskriften brudt, fordi et
Hesteben, en Kaarde, en Bispestav eller lignende rager udenfor
Seglfeltet, ligesom Rund- eller Spidsbuer, dannende f. Eks. et Firpas,
betinger en Fordeling af Omskriften, hvis de naar ud til
Seglets yderste Rand.
I Middelalderen træfl`es kun faa Eksempler paa, at Omskriften
begynder nederst, løbende op langs heraldisk højre Side og ned
paa venstre. Dette Forhold vises i et af en Abbed i Déols (1171,
Berry, Nr. 721) benyttet Segl, her hjemme i Segl, førte af en
F ranciscanerguardian i Roskilde (Stemplet fra det 14. Aarhundrede,
D. G. S., Nr. 443), af Helligaandsklosteret i Kjøbenhavn, F ranciscanerordenens
Vikar for Provincia Dacia og af Vikarernes Broderskab
i Aarhus (D. G. S., Nr. 453, IOI6 og 1039). De tre sidstnævnte
Segl er Aftryk af Stempler fra det 15. Aarhundrede. Omskrifterne
er ganske vist anbragte paa Baand, dog ikke slyngede, som nedenfor
omtalt, og kan derfor meget vel anføres i denne Forbindelse.
Fra Sverige nævnes her en uplandsk Præst Ingevald°s Segl (1347,
S. M. S., II, Nr. 626). En saadan Begyndelse af Qmskriften ses
senere oftere anvendt som en utvivlsom Disposition fra Gravørens
Side. Man maa dog i visse Tilfælde regne med den ovenfor omtalte
Drejning under Udarbejdelsen af Stampen. I Staden Vardes ældste
Segl (I, 14. Aarhundrede, D. S. S., Tavle 20 i) begynder Qm­
205

skriften nøjagtigt midt paa venstre Side, forudgaaet af det sædvanlige
Kors, der i Byens noget yngre Segl er rykket lidt op over
Midten (II, D. S. S., Tavle 20 k). Nyere Segl viser undertiden, at
Omskriften begynder midt paa den modsatte Side, tilfældigt eller
ikke. - Man kan faktisk kun tale om Omskrifter, naar Ordene
følger hele Randen eller dog Størstedelen af denne. Anbringelsen
af nogle Ord i den øverste Halvbue af Seglet eller paa anden
Maade tæller ikke med.
Oprindelig staar Omskriften langs Seglets Rand uden at være
begrændset ind mod Feltet af nogen Skillelinie. En saadan ses
f Eks. ikke i Segl, førte af den senere tyske Kejser Heinrich III
som Konge (IO3Q, T. K. S., I, Taf 14, 1), Kong Henri I af Frankrig
( 1035, Roman, Planche IV, 1), Ærkebiskop Balduin af Salzburg
(1041--60, Seyler, Fig. 15), Guillaume de Saint-Clair (1 140,
Normandie, Nr. 5IO), Robert de Bonnebosq (c. 1 I7O, Normandie,
Nr. 124), Fyrst Nicolaus I af Rostock (1189, M. U., IV, Taf.
8, 38) og af Biskop Isfried af Ratzeburg (1194, M. U., IV, Taf.
1, 1). Allerede tidligt har Bogstaverne dog Plads paa »Skriftranden«,
begrændset af to smalle Striber, følgende Seglets Omkreds, f. Eks.
i Kong Knud VI.s Segl (c. 1 IQO, D. K. S., Nr. 5 a og b) ogi Kong
Valdemar II.s (I204, D. K. S., Nr. 7 a og b). Snart dannes disse
Begrændsningslinier oftest af ganske smaa Perler, f. Eks. viste i et
Segl, der er benyttet af Valdemar den Unge (123o, D. K. S.,
Nr. 9 a og b). Paa Grund af Perlernes Lidenhed er de ikke sjældent
næsten ukendelige i Seglet. Aarsagen hertil kan være, at
Stampen efter en tidligere Benyttelse blev utilstrækkeligt renset for
Vokspartikler, der havde sat sig fast i de smaa runde F ordybninger,
som derfor næste Gang blot kunde frembringe en ujævn Stribe.
Perlerne bliver iøvrigt efterhaanden kraftigere graveret, men er
langtfra altid regelmæssige. I Ribe Bys Segl fremtræder de fladtrykte
(se Planche XIII, 1), ogsaa her udførte paa skødesløs Maade.
For yderligere at markere Grændsen mod Feltet er en meget fin
Linie undertiden tilføjet inderst. Tre koncentriske Ringe kan forefindes
omkring Feltet; i Kong Erik Mendved°s Kontrasegl (IQQO,
D. K. S., Nr. 22 b) ses to, dannede af Perler, og herimellem én,
graveret glat. Gravørerne har i Tidens Løb varieret Ringenes Antal
og Udseende. De træffes glatte og stærkt ophøjede, altsaa dybt
graverede i Stampen, a endog udstafferede paa forskellige Maader,
f. Eks. med diminutive Roser som i et af Kong Valdemar IV.s Segl
(1345, D. K. S., Nr. 3Q a og b). Det er hyppigt svært at erkende
Ringene paa Omskriftens Yderside, langs Seglets Rand, der - navnlig
om »Klump

kan Ringene fremtræde dobbelte eller tredobbelte, med Mellemrum
eller helt sammensatte, profilerede og særligt smykkede. Kong
Hans' Majestætssigil (I500, D. K. S., Nr. 89) viser et Eksempel paa
en smuk Ring, udenom de slyngede Qmskriftsbaand. En nærmere
systematisk Redegørelse tør neppe fremsættes, hvad disse Forhold
angaar.
For bedre at indramme den billedlige Fremstilling har man,
hvad ikke helt faa Segl viser, skaaret Stampen saaledes, at Skriftranden
i Aftrykket gaar skraat nedad mod Feltet, eventuelt svagt
konkavt (sceau en cuvette), jvfr. Tavle I, 1 og 2. Her i Norden
træffes kun faa Eksempler. Et rundt Segl af denne Slags benyttedes
f. Eks. - som tidligere anført - af Roskilde Kapitel (D. G. S.,
Nr. IQ2), et spidsovalt af Halsted Kloster (Stemplet vistnok fra det
14. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 604) og af Ærkebiskop Peter i
Upsala (1191, S. M. S., II, Nr. 5). Fra Udlandet kendes adskillige
saadanne Segl, navnlig nordfranske. Omskriften er graveret lodret
paa Stampen, ikke vinkelret paa den skraanende Bort. Det havde
ellers været umuligt at aftage Stampen efter Nedtrykket, idet det
stivnede Voks i Bogstavfordybningerne maatte virke som en Slags
Modhager. Skønt en Begrændsningslinie indenfor Omskriften her
er mindre paakrævet, træffes den dog ogsaa for disse Segls Vedkommende.
Man har aabenbart ofte ønsket en Vekselvirkning mellem Felt
og Skriftrand. Denne sidste er undertiden svagt ophøjet i Forhold
til Feltet, medens et skjoldformet Segl med afrundede Hjørner
modsat kan vise et Felt i kraftigt Relief, ganske svarende til selve
det konvekse Skjold, omgivet af en plan Bort. Det Segl, der førtes
af Dronning Mathilde, Philippe af Alsaee°s anden Gemalinde
(c. 1 197, F landre, Nr. 142), viser et meget smukt og karakteristisk
Eksempel paa den sidstnævnte Fremstillingsmaade.
Fremmede Fyrster skrev sig Tid efter anden til saa mange
Besiddelser og brugte saa mange Titler, at den fulde Qpremsning
ikke kunde finde Plads langs Seglets Rand, om man vilde undgaa
næsten uforstaaelige Abbreviationer. Indenfor en ydre Omskrift
tilføjedes i saa Fald en indre, der - anbragt koncentrisk - viste
en Fortsættelse. Naar denne F remgangsmaade end ikke strakte til,
tilføjedes nogle enkelte afsluttende Ord inderst i en kortere, ligeledes
koncentrisk Bue. Omskrifter i to Kredse træffes -- med
Majuskler _ i Segl, førte af de østerrigske Hertuger Otto »der
Fröhliche« (1330-39, Kletler, Planche VI, Nr. 9) og Rudolf IV
(136o, Kletler, Planche I, Nr. 1), med Minuskler i de Segl, som
benyttedes af Philippe »le Bon« (1435, Picardie, Nr. 12) og af
207

Charles »le Téméraire« (1468, Flandre, Nr. I07), begge Hertuger
af Bourgogne. Mellem de to Kredse ses Striber eller Perlering.
Hertug Friedrich V af Steiermark's Segl (1438, Kletler, Planche
VIII, Nr. 12) viser et Eksempel paa den bueformede Slutning
inderst. Ogsaa Indskrifter i Feltet, hørende til den billedlige Fremstilling,
er undertiden anbragte koncentrisk med Omskriften. ­
De danske Kongers Titler var oprindelig - og længe - saa korte,
at de let fandt fornøden Plads langs Seglranden. Da Titlen senere
svulmede stærkt op, tyede man, som nedenfor omtalt, dog ikke
straks til Anvendelsen af de to veritable koncentriske Kredse, viste
i tre af Kong Christiern II.s Segl (1515, 1517 og 1546, D. K. S.,
Nr. 98, 99 og 101) og i et af Kong Christian III.s (1537, D. K. S.,
Suppl. 3). I det ældste af disse Segl brydes Omskriftens inderste
Kreds af Skjoldets nederste Del, i samme Konges to andre Segl
ogsaa den yderste, ligesom Kronerne nu delvis dækker eller bryder
Omskriften. Kun Kong Christian II I .s Segl er et fuldgodt Eksempel.
Et af Kong Christiern II.s Segl (1523)1) viser ligeledes Omskrift
i to Kredse; den yderste staar paa plan Bort, F ortsættelsen paa en
konkavt nedadgaaende indre Bort, idet F eltets Flade er forsænket.
De to næstforegaaende Konger havde tidligere fundet Plads til
deres lange Titulaturer paa de nedennævnte Skriftbaand. Disse
kan dog, som et af Kong Hans” Segl (1484, D. K. S., Nr. 87)
viser, være anbragte saaledes, at der reelt bliver Tale om to koncentriske
Tekstkredse.
I visse sjældnere Tilfælde har Cravøren forregnet sig med Hensyn
til den disponible Plads og derfor været nødsaget til at anbringe
Omskriftens sidste Ord (Stavelse) inde i Feltet, se f. Eks. Odense
St. Knudsgildes Segl (c. 1250, D. Gi. S., Fig. 5), hvor de tre sidste
Bogstaver i Stednavnet Ringsted, der viser, at Gildet var indviet
til Knud Hertug, staar indenfor Omskriften i en Bue, til Venstre
for den tronende Skikkelse. En supplerende Anbringelse kan endog
gælde et enkelt Slutningsbogstav. Naar det S, som skulde have indledet
Omskriften i et af Roman omtalt fransk Adelssegl (c. 1225),
ses inde i Feltet, kan der neppe være Tale om andet end en ren
F orglemmelse fra Gravørens Side, først bemærket efter Stampens
F uldførelse. I Roskildekanniken Niels Lunge°s Segl (1394, D. G. S.,
Nr. 243), hvis Omskrift staar paa Skriftbaand, er samme S sat
inde i F eltet, mellem Hjelmens Horn, nu vel af dekorative Grunde.
Her skal iøvrigt henvises til den særlige Omtale af Seglfeltets Indskrifter
i dette Afsnits Slutning. For Dobbeltseglenes Vedkom­
1) Poul Bredo Grandjean: Et af Christiern II i Landflygtigheden benyttet,
hidtil ukendt Segl, Aarb. fi nord. Oldk. og Hist., 1940. *~
208

mende ses Omskrifter baade paa Avers og Revers, undertiden enslydende.
Eksempler, ogsaa med en paa Aversen afbrudt Omskrifts
Fortsættelse paa Reversen, anføres ligeledes senere.
Det er næsten overflødigt at bemærke, at Omskriftens Bogstaver
staar med Basen indefter, alle pegende lige mod Seglets Centrum.
Som et af de ganske faa Eksempler paa en Omskrift med
Bogstaver, der vender Basen udad, skal blot nævnes et Segl, ført
af Amauri de Sublugné eller Sublugny (c. 118o).1) Omskriften
læses O . Et af en vis Nicolaus Glop i 1394 benyttet Segl (D. A. S.,
I, Nr. 1oo5, jvfr. Repert.[393o) viser Eksempel paa en Omskrift,
der læses O, men baglæns S NICOLA[I G]LOO(PH?); G°et i Fornavnet
og begge L'er staar paa Hovedet, altsaa med Basen udefter,
andre Bogstavbaser peger mod Midten. Her har Gravøren
altsaa fejlagtigt graveret Omskriften 0 i Stampen.
Noget efter l\/[inuskelskriftens Tilsynekomst i Seglene anbringes
Omskriften ofte paa ombøjede, bugtede, snoede eller slyngede
Baand, stadig hyppigere og hyppigere anvendte og af stor dekorativ
Virkning. I Virkeligheden er Betegnelsen Omskrift nu ikke
adækvat, men dog stadig benyttet. At saadanne Methoder hovedsagelig
anvendtes for at skaffe Plads til lange Titulaturer, er utvivlsomt.
Disse Skriftbaand kom dog snart i den Grad paa Mode, at
de ogsaa forefindes uden særlig N ødvendighed. Visse lidet komplicerede
Drejninger (Tavle X, 2) frembyder blot Eksempel paa ren
Dekoration. Dele af Teksten skjules som Hovedregel ikke; Bog­
14
staver paa ombøjede Baanddele staar eventuelt med Baserne udad.
I Undtagelsestilfælde kan et enkelt Bogstav være halvvejs skjult;
flere maa, forudsat at en Suspension tør lades ude af Betragtning,
endnu sjældnere tænkes staaende paa et ikke synligt Stykke af
Baandet. Ved Ombøjningen bliver det meget ofte Vrangsiden, der
ses og som da forsynes med Tekst, hvilket jo i og for sig er meningsløst.
Gravørerne har i det Hele taget hyppigt anbragt Teksten paa
en Maade, som viser en ubehjælpsom Fordeling af Ord, Stavelser
eller Bogstaver. I Biskop Otto af Vesterås° Segl - se Planche
XVI, 1 _ staar det andet Bogstav i Navnet paa Hovedet, paa
Baandet i Gustaf Vasa°s Rigsforstandersegl er Ordene anbragte
paa en Maade, som trodser al Fornuft, se Planche XVI, 2. Skriftbaandene
omgiver ikke altid hele Feltet, men kun en Del af dette.
Der foreligger ogsaa Eksempler paa to adskilte Baand (Tavle X, 3).
Et af Kong Christoffer af Bayern°s Segl (I440, D. K. S., Nr. 66)
1) Léchaudé d'Anisy: Recueil de Sceaux normands, Planche V, Nr. 3.
Caen 1834, med en i Detaillen vistnok ukorrekt lithografisk Gengivelse; jvfr.
Normandie, Nr. 545, uden Af bildning.

8 ø
3 É 7
2
7 .4
4: 5
I _ E /4) É'
1
Tavle X.
1: D. K. S., Nr. 66, 2: D. G. S., Nr. 453, 3: D. G. S., Nr. 741, 4: D. K. S.
Nr. 104, 5: D. G. S., Nr. 533, 6: D. G. S., Nr. 353, 7: D. G. S., Nr. 742
8: D. G. S., Nr. 332.
IO

viser et Baand med en enkelt Ombøjning (Tavle X, 1, med Baandets
Begyndelse), hvorpaa læses Ordet Cäecretum, staaende paa
Vrangsiden med Bogstavbaser udad. Allerede i Kong Christiern I.s
ældste Sekret (1449, D. K. S., Nr. 72) ses Baandet bugtet Seglet
rundt. Det vilde være umuligt at beskrive de forskellige Drejninger
tydeligt. Nogle enkelte Fremstillinger gengives paa Tavle X, idet
kun selve Baandet er aftegnet.
Som et af de yderstsjældne Eksempler paa Segl, der slet ikke
er forsynet med Omskrift, nævner og afbilder Sgfler (Fig. 81) det
af Swigerus de Gundelvingen, »liberæ conditionis /zomo«, under et Brev
fra 1236 hængte. Skriftranden er i dette Segl, der har trekantet
Skjoldform, blot udfyldt med over en Snes smaa Kors eller firbladede
Blomster.
Transversale Indskrifter paa Reversen af Buller, staaende paa
en lignende Maade som den, der kendes fra ganske moderne Segl,
danner en særlig Gruppe. Reversen af Pave Urban II.s Bulle
(1088--99) er i tre Linier forsynet med Indskriften VRBA ­
NVS II - PP. Efterfølgeren, Pave Paschalis II (1099-1118) forandrer
Ordstillingen: PAS - CHALIS - PP. II, hvorefter denne
Stilling af Tallet ses gennem Aarhundreder. Qgsaa for transversale
Indskrifters Vedkommende henvises til dette Afsnits sidste Del.
BOGSTAVTYPER, INDLEDNINGS- OG
ADSKILLELSESTEGN M. M.
Hvad angaar de viste Bogstavtypers Værdi som Dateringsmiddel,
maa det som indledende Bemærkning straks siges, at man
utvivlsomt med en vis Konservatisme ikke sjældent har reproduceret
ældre Former, hvortil kommer den særdeles bemærkelsesværdige
Kendsgerning, at de enkelte Bogstaver i mangfoldige Tilfælde
overhovedet slet ikke er graverede i Metalmatricen, men
simpelthen indslaaede, et Forhold, der - sikkert ikke nok paaagtet
- ogsaa er fremhævet af Roman. Den hyppige Forekomst af
Bogstaver, der »danser« paa Linien med Baser i forskellig Højde,
som staar skævt - ja endog paa Hovedet - eller som ligger paa
Siden, forklares bedst, naar man gaar ud fra, at den, der forfærdigede
Stampen, ikke graverede saaledes med Haanden, men paa
skødesløs Maade betjente sig af smaa, hærdede Metalstamper med
det enkelte Bogstav (Poncon°er, fransk poinçons), inddrevne ved
Hjælp af Hammer. Den samme Forklaring gælder eventuelt helt
14° QII

meningsløst valgte Bogstaver, viste i utallige Segl, og ogsaa nogle
omvendte 0: spejlvendte Typer. Staar Bogstaver negativt i Seglet
-- og dette ses oftere - kan Gravøren ved en Uagtsomhed have
haandgraveret paagældende Typer, som de læses, uden at huske
paa Stampens negative Karakter. Hvis Omskriftens samtlige Bogstaver
staar spejlvendte, er en saadan F ejltagelse utvivlsomt begaaet.
Kun hvad de fem Bogstaver B C D E K angaar, kunde Benyttelsen
af en Poncon her tænkes mulig, idet denne da maatte være drejet
1800 i Forhold til Bogstavbasen, saaledes at der fremkaldtes et
positivt Indslag i Stampen, svarende til den nævnte Gravørfejl.
Det maa dog forudsættes, at disse Bogstaver er symmetriske efter
vandret Midterakse.
Ved et nøje Eftersyn af den originale Sigilstampe - Voksaftrykket
frembyder sjældnere samme Sikkerhed - kan det undertiden
ses, at den plane Metalflade er forskudt under Inddrivningen
af en Poncon, saaledes at de Ringe, f Eks. Perlerande, mellem
hvilke Omskriften staar, paa ubetydelige Strækninger er trængt
udad mod Seglranden og indefter mod Midten, uomstødeligt Bevis
for Anvendelsen af et særligt Bogstavstempel, der jo altid var af
en større Haardhed end selve Stampen, hvis Metalsubstans derfor
maatte vige 0: komprimeres udenfor Stemplets Qmraade. -- Moderne
Gravører anvender iøvrigt denne F remgangsmaade den Dag
i Dag. Kun en meget øvet Haand kan indslaa Stemplet med saa
stor Præcision, at Bogstavet synes graveret.
Er indslaaede Bogstaver til Stede, tjener Omskriften naturligvis
ikke en virkelig Datering. De smaa Stempler, der bør lignes ved
Typerne i en Sætters Kasse, kan ikke blot være fra en bestemt Tid,
som ligger forud for Stampens Tilblivelse, men af forskellig Ælde.
Naar det ses, at et enkelt Bogstav i Omskriften ikke stemmer med
de øvriges Stil, tør man ofte med en vis Sandsynlighed gaa ud fra,
at et blandet Arbejdsmateriale har været anvendt. For mangfoldige
Segls Vedkommende maa en Anvendelse af Poncon°er betragtes
som udelukket. De stadig gentagne Bogstaver A og R i Kong Erik
Klipping°s Dobbeltsegl (1265, D. K. S., Nr. IQ a og b) er f. Eks.
saa afvigende, at enhver Mulighed for Indslag kan lades ude af
Betragtning. Den mekaniske Fremstilling af Bogstaverne kom sikkert
først senere i Brug. Det er navnlig usandsynligt, at Bogstaver
af større Dimensioner blev fremstillede ved Hjælp af de inddrevne
Stempler.
Den enkelte Persons Segl kan altid henføres til en ret begrændset
Tidsperiode, med Forekomsten af en bestemt Titel eller andet Kriterium
til et ganske kort Aaremaal, ja, om Seglet hænger under et
212

Brev, som er udstedt kort efter en saadan Titels Antagelse, endog
til Uger eller Maaneder, om der da ikke er Tale om en forsinket
Besegling. Her maa Bogstavtypen faktisk tages, som den er, arkaiseret
eller samtidig. De Segl, der modsat f Eks. benyttedes af
Kapitler, Stæder eller Korporationer, træffes hyppigt under Breve
fra lange Perioder. Da den billedlige Fremstilling i mange Tilfælde
ikke giver de ønskede Fingerpeg med Hensyn til Dateringen, har
man nu stedse - og lidt letsindigt - tyet til Bogstavtyperne for
at kunne datere Seglet med nogenlunde Bestemthed. Her er en
vis Forsigtighed paakrævet; andre Kriterier maa ogsaa tages i
Betragtning. Der er skellig Grund til at fremhæve Muligheden for
indslaaede Bogstavers Forekomst. - Et Dobbeltforhold bør ikke
lades uomtalt. Det er indlysende, at første Forekomst ikke betyder
nogen Datering, da Seglet paa det givne Tidspunkt kan være
Aftryk af en langt ældre Stampe. Hertil kommer imidlertid, at
denne paa Grund af den viste Bogstavtype med Urette tænkes
udført i en Tid, der ligger forud for dens virkelige Tilblivelse. ­
En større Række personlige Segl, benyttede paa samme Tid og
visende samme Bogstavtyper, danner bedst Grundlaget for en nærmere
Bedømmelse af disse Typers Alder. Yderligere Sammenligning
med andre Indskrifter, f Eks. paa Gravsten, kan resultere i
en ret nøje Datering af Bogstaverne.
Gennem Aarhundreder stod Seglenes Omskrifter, ligesom de
sjældnere forekommende Indskrifter stadig med Majuskler, der
- uden nogensinde helt at fortrænges _ i det 14. Aarhundredes
anden Halvdel lidt efter lidt afløstes af de gothiske Minuskler, i det
følgende Sekel saa godt som eneherskende. Overgangstiden kunde
vise en Sammenblanding af de to Alfabeter (Normandie, Side VI).
I den sidste Menneskealder før Reformationen veg Minusklerne
atter Pladsen for Renæssancens store Bogstaver, der imidlertid kun
havde en forbigaaende Levetid og som snart erstattedes af de skiftende
Tiders almindelige latinske Typer. Disse kunde ikke undgaa
at blive prægede af Bogkunstens varierende Former.
Fremmede Segl fra Merovingertiden viser uregelmæssigt tegnede
Majuskler _ »la capítale romaine barbare«, som Demay siger ­
med det triangulære D af græsk Oprindelse (Delta), det rhombatiske
O og et C med korte og lige Sidestave, der staar vinkelret paa den
lodrette Hovedstav, tilsammen altsaa dannende de tre Sider af en
oprejst Rektangel. Disse og andre Typer dukker lejlighedsvis op
senere ned i Tiden. -- Under Carolingerne antager Bogstaverne
mere regelmæssige Former.
213

Élfë
@1
É
ÉÉQÉ
TB
9.9 30
36 37
43 +4­
W É
so 51
7
ma Æ @
Éäl? 1?3l`â>@
@ É § Q”
§ I ERIQ R
IQ Ufi M (373)
WD
31 32 33 3+ 35
QQ m JTD lip
Rüäm W
C6 'DHI EU MM

1: D. K. S., Nr. II b D. G. S Nr. 5
2: - - -, _ Iga - - - _ 802
3: - - -, _ _ D.S.S Tavle12b
4: - - -, _ _ - - - _ 16d
5: D. S. S., Tavle 24 c D. G. S Nr. 148
6: D. K. S., Nr. 41 a - - - _ 152
7. - - -, _ 9b D.Gi.S Fi 16
8: - - -, _ 10a D.G.S Nr. 156
9: D. G. S., _ 627 D. K. S _ 18
10: - - -, _ 797 S.M.K.,I,_ 60
11: D. K. S., _ 21 a D.Gi.S Fig 4
12: D. G. S., _ 7 - - - _ 17
13: D. K. S., _ 135a D. G. S Nr. 797
14: - - -, _ 41a D.K.S _ 7b
15: D. G. S., _ 127 - - - _ 10a
16: D.K.S., _ gb - - - _ 22a
17: - - -, _ 41a - - - _ 39b
18: - - -, _ 7a 39: D. G. S., _ 490
19: - - -, _ 18 40: - - -, _ 491
20: D. G. S., _ 7 41: D- K- S-, - 7b
21: D. K. S., _ 22b 42: D. Gi. S., Fig. 35
D. G. S., Nr. 7
: - - - _ 536
D. K. S., _ 7 b
: - - - , _ II b
S. M. K., I,_ 69
D. G. S _ 152
D. K. S _ 14
- - - _ 30 a
D. G. S _ 797
D. K. S _ 39 b
D. Gi. S Fig. 4
D. G. S Nr. 668
D. Gi. S Fig. 5
D. K. S Nr. 22 a
_ _ _ __. 5 b
- - - _ 22 a
D. Gi. S Fig. 52
D. S. S Tavle 21 b
- - - _ I2 b
D. K. S Nr. 41 b
Dateringen 0g Angivelse af Typens tidligere Forekomst maa søges i nærværende
Afsnits Tekst.
215

Den stive antike Majuskelskryft - »Lapidarskriften« - træffes i
de ældste Kejsersegl, men kun blandet med Uncialformer i de
første Segl her i Norden. Visse afrundede Bogstaver, der formidler
Overgangen til det got/ziske Majuskelabfabet, fuldt udviklet i det 14.
Aarhundredes Begyndelse, træffes meget tidligt. Dema) nævner en
Række franske Eksempler paa første Forekomst (Normandie, Side
IV), saaledes to G°er og et E (af Typen Tavle XI, 18 og 15) i
Charlemagne°s Segl (774) - det sidste Bogstav synes dog urent ­
og derefter, under Capetingerne begge disse to Bogstaver i Kong
Robert°s Segl (997), et M (af Typen Tavle XI, 37) i Kong Philippe
I.s (1082), et U (af Typen Tavle XI, 56) i et Par Bispesegl
(c. 1089, c. 1 1 12), et D (af Typen Tavle XI, 10) i andre Prælaters
ogi en Adelsmands Segl (1 125, 1 153, 1 179), et H (af Typen Tavle
XI, 22) i et af den daværende Biskop af Paris ført Segl (1127),
et N (nærmest af Typen Tavle XI, 41) i et andet Bispesegl (c. 1 14o),
et A (af Typen Tavle XI, 1) i Kong Louis VII.s Segl (1141), et
M (af Typen Tavle XI, 35) i flere gejstlige Segl (1 144, 1 149, 1 I50),
idet denne Form iøvrigt ses langt tidligere i Kong Lothaire°s Segl
(958, 966, jvfr. Roman, Fig. 8), endvidere et T (af Typen Tavle
XI, 51) i et Bispesegl (1 144), et lukket E (af Typen Tavle XI, 16)
i et Klostersegl (1166), et X med Stave som to krydslagte, svagt
buede S°er i den nævnte Kong Louis' Kontrasegl (1 1 76) og endelig
et andet X (af Typen Tavle XI, 58) i Kong Philippe Auguste°s
Segl (1 18o). Et Bogstav, lignende et spejlvendt U (nærmest af
Typen Tavle XI, 55) for D nævnes yderligere af Roman som forekommende
i et Segl fra Aar I200, uden at dets Ejer er opgivet.
Man tør vel neppe betragte disse Eksempler som meget mere end
Stikprøver, idet det særlig maa nævnes, at Demay kun angiver Formerne
med disponibelt typografisk Materiale, saaledes at en nærmere
Undersøgelse ikke har kunnet foretages og Henvisningerne til
Tavlen derfor kun sker med Forbehold.
Hvad ikke-indslaaede Bogstaver angaar, fremsættes her først
visse Bemærkninger. Omskriftens Længde influerer i ikke ringe Grad
paa flere Bogstavers Form eller rettere Tegning. Kong Louis VII
af F rankrig°s Dobbeltsegl, vel fra Tiden omkring 1 140, viser seks
og tyve Bogstaver paa Aversen - Qrdene dei gracia er abbrevierede,
men kun seksten paa Reversen. Idet dennes kortere Omskrift er
stærkt spatieret, fremtræder Bogstaverne samtidig bredere; paa
Avers og Revers faar den enkelte Type en noget forskellig Karakter,
om Stilen end er den samme (se Afbildningen, N ormandie, Side V).
Det samme Forhold gør sig som Følge af Bogstavernes Antal ogsaa
gældende for det ensidede Segls Vedkommende, hvilket uden Van­
216

skelighed kan ses ved Sammenligning med et andet, der har omtrentlig
samme Størrelse, men hvis Omskrift er kortere eller længere.
Meget lange Omskrifter har ofte kun kunnet finde Plads, idet Bogstavernes
Højde er forøget i Forhold til Bredden. Selv om en ellers
velkendt Form foreligger, bliver Karakteren dog ogsaa derved
væsentlig ændret. I utallige Tilfælde er den enkelte Omskrifts Bogstaver
af uens Størrelse, uden at nogen rimelig Forklaring kan
gives, Bogstaverne D, E og G paa Aversen af den sønderjydske
Hertug Valdemar V.s Dobbeltsegl (1336, D. K. S., Nr. 135 a) er
f Eks. betydelig mindre end W, A, R o. s. v. sammesteds, hvilket
er saa meget mere paafaldende, som der her er Tale om et særdeles
routineret Arbejde. At et C med Streg over - Betegnelsen
for en Suspension - i samme Omskrift viser en reduceret Størrelse,
er jo derimod kun naturligt. Ogsaa et Slutningsbogstav kan
være formindsket paa Grund af manglende Plads. En ganske ejendommelig
Forekomst af ulige store Bogstaver træffes i det af St.
Hansgildet i Snesere anvendte Segl (D. Gi. S., Fig. 45), hvor Navnet
slutter Cmskriften. Efter Bogstaverne S og N af Størrelse som
de foregaaende følger to formindskede E°er, stillede højere, Side
om Side, under disse et ligeledes reduceret, skraatstaaende R og
derefter et S i fuld Størrelse. Faktisk maa Ordets første Stavelse
SNE læses forfra, dens sidste SER bagfra. Gaar Figuren fra Feltet
ud i Skriftranden, kan dette medføre, at et enkelt Bogstav fremstilles
formindsket (se D. G. S., Nr. 785).
Det enkelte Bogstav af given Type kan træffes i snesevis af
Varianter; end ikke et og samme Segl viser det nøjagtigt i samme
Skikkelse. Aversen paa Kong Erik Klipping°s Dobbeltsegl (1265,
D. K. S., Nr. IQ a) frembyder Eksempler paa tre forskellige A°er,
af hvilke kun de to er beslægtede (Tavle XI, 2-4). Hertil kommer
saadanne Ændringer, der enten kun skyldes en Misforstaaelse eller
en ubehjælpsom Udførelse af den paagældende Type. To T”er
(theoretisk af Typen Tavle XI, 51) i Ordet civitatis - se Planche
XIV, 2 - i Grenaa Bys ældste Segl (Stemplet fra c. 13oo, D. S. S.,
Tavle 3 f ) ligner ganske det sammesteds i sigillum viste G. A°et i
førstnævnte Ord er yderligere ukendeligt.
Lidt efter lidt stivnede Bogstavet almindeligvis i en nogenlunde
vedtagen Form, der saa blev Udgangspunktet for Typen, med
mindre Ændringer. Den virkelige Ensartethed, som, hvad et fuldstændigt
Alfabet angaar, kendes fra Bogtrykkerkunstens støbte
Skrifttyper, ses aldrig gennemført i Seglene, hvor en artistisk Frihed
stadig gør sig stærkt gældende, naturligvis ogsaa, naar Poncon­
Bogstaver skulde skæres. - Rent bortset fra de Bogstaver, der paa
217

Grund af Slid er vanskelige at identificere, kan - alt efter Voksmassens
Konsistens - en Sammentrækning under Af kølingen eller
modsat en Udflydning efter Stampens for tidlige Aftagelse forandre
Bogstavets Udseende. Bogstaverne kan ogsaa »trækkes til Siden«,
idet Stampen løftedes op. Heraf følger, at ikke alle mislykkede Bogstaver
i Aftrykket var ligesaa ringe graverede.
Den danske Litteratur tæller intet Specialværk, i hvilket Bogstavskriftens
Historie og Udvikling behandles. Savnet af en saadan
Fremstilling har gjort sig føleligt gældende under Udarbejdelsen
af nærværende Afsnit. Uden Henvisning til en fuldstændig Opstilling
af alle her i Landet eller endnu bedre i hele Norden kendte
Bogstavformer, sammenlignede med fremmede Kilder og nøjagtigt
daterede, kan Sigillografens Iagttagelser let forekomme løsrevne
fra en større Sammenhæng. De mange udenlandske Sigilværker
bringer et uhyre stort Antal Seglbeskrivelser, men - i Modsætning
til de nordiske - forholdsvis faa Af bildninger. Studiematerialet er
saaledes ikke lidt begrændset.
Demay omtaler, som allerede nævnt, enkelte Uncialformer blandt
stive Majuskler. Et lignende Forhold træffes i en Række danske
Segl, hvis blandede Omskriftstyper kendetegner en Gvergangstid.
Det af Biskop Radulf af Ribe (1 166-71) benyttede Stempel (Nat.
Mus., D. G. S., Nr. 797) viser baade det stive E og det afrundede,
aabne (af Typen Tavle XI, 15), baade det stive V for U og den
unciale U-Form (af Typen Tavle XI, 56), den ret sjældent forekommende
D-Type (Tavle XI, 1o) og samme Bogstav i anden
Form (af Typen XI, II), det stive A og de unciale Bogstaver M
og T (Tavle XI, 34 og 51) samt G og N (af Typerne Tavle XI,
18 og - nærmest - 41). Andre lignende Eksempler skal senere
a.nføres.
Det aabne G i nævnte Stempel og (Tavle XI, 7) paa Reversen
af det af Valdemar den Unge benyttede Dobbeltsegl (I23O,
D. K. S., Nr. 9 b), tidligere, grovere fremstillet, kendt fra Reversen
af Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl (1215, D. K. S., Nr. 7 b),
og det aabne afrundede E (Tavle XI, 1 5), der -- samtidig med det
stive - ses i Dalby Klosters Segl (Stemplet fra c. 1150, D. G. S.,
Nr. 127) og, som omtalt ovenfor, i Biskop Radulf°s Stempel, viger
for de lukkede Former, G°et (Tavle XI, 8) paa Aversen af Kong
Erik Plovpenning°s Dobbeltsegl (I232, D. K. S., Nr. 1oa), E°et
(Tavle XI, 16) paa Reversen af Valdemar den Unge°s lige nævnte
Dobbeltsegl, hvor C°et, som anført, derimod netop var aabent, og
iøvrigt allerede paa begge Sider af Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl
(utydeligt paa Aversen, 1204 - se Afstøbning i R. A. S. ­
218

enyttet med anden Bagside, men klart paa Reversen, 1 2 1 5, D.K.S.,
Nr. 7 a og b).
Naar Dr. Henry Petersen »som et Hovedresultat« fremhæver, at
det aabne A, G og E »ikke forekommer i noget personligt Segl fra
en senere Tid end Ærkebiskop Ufl`e's 1228«, er dette, med Bemærkning
om, at denne Prælats Segl først kendes 1251, Aaret før hans
Død, kun rigtigt, hvad det sidste Bogstav angaar, idet der i hvert
Fald ikke i de af Bisperne førte, omtrent fast daterede Segl kan
paavises noget aabent E efter det nævnte Tidspunkt. Det samme
gælder de kongelige Segl, se dog det vistnok aabne E i regi: i Kong
Erik Mendved's Sekret (13o4, D. K. S., Nr. 24). Aabne C°er træffes
derimod ogsaa længere ned i Tiden, undertiden tvivlsomme, fordi
den tynde Streg, som lukker Bogstavet, let forsvinder, i andre
utvivlsomme. Bogstavformen ses vistnok i Slesvigbispen Eskild°s
Segl (1251, D. G. S., Nr. 963) og maaske i Ærkebiskop Johannes
Dros° (I288, D. G. S., Nr. 7), endvidere mer eller mindre helt
tydeligt udtalt i Roskildebispen jacob Erlandsen°s Kontrasegl (1 25 1 ,
D. G. S., Nr. 149), samtidig med at det lukkede C forekommer i
Hovedseglet (Nr. 148), hvilken Iagttagelse er saa meget mere
sikker, som Efterfølgeren Biskop Peder Bang°s Segl og Kontrasegl
(1258, D. G. S., Nr. 150 og I5I), der var Aftryk af Formandens
Stempel med ændret Navn, viser nøjagtigt det samme, yderligere
i den nævnte Biskop Eskild's Kontrasegl (1251, D. G. S., Nr. 964),
i det Segl, der førtes af Stigotus, Peder Bang°s Eftermand paa
Roskilde Bispestol (I27Q, D. G. S., Nr. 152) og endelig i Viborgbispen
Tyge°s langt senere (I33O, D. G. S., Nr. 672). I flere af
disse Segl forekommer ligeledes samtidig et lukket G. - Dr. Petersen°s
Bemærkning om det aabne A - denne Forsker kan vel ved
det lukkede kun forstaa det nederst med en Tværstreg forsynede
Bogstav eller det, hvis Bens indadbuede Udvidelser forneden støder
helt sammen - synes ikke mindst ganske uforstaaelig. Talrige
senere A°er er afgjort aabne, selv om f. Eks. Ærkebiskop Jens
Grand°s Segl (1293, D. G. S., Nr. 8) viser det paa sidstnævnte
Maade lukkede Bogstav.
Et aabent A (Tavle XI, 1) paa Reversen af Kong Erik Plovpenning°s
yngre Dobbeltsegl (1239, D. K. S., Nr. 1 1 b), som Demay
træffer i en lignende Form i 1 141, er en Udvikling af Typen med
den let bøjede første Stav i Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl (I204,
1215, D. K. S., Nr. 7 a og b), det lukkede (Tavle XI, 4) paa Aversen
af Kong Erik Klipping°s Dobbeltsegl (1265, D. K. S., Nr. I9 a)
forekommer sjældent, ffl Eks. tidligere og da mere klart paa Aversen
af Kong Erik Plovpenning°s Dobbeltsegl (I232, D. K. S., Nr. IO a).
219

Naar det i sin citerede senere Forekomst er fremstillet paa Tavlen,
staar det som Modsætning til andre A°er (2 og 3) i samme Omskrift.
A-Typer, lukkede forneden, ses f. Eks. yderligere paa begge Sider
afKong Valdemar IV.s Dobbeltsegl (1345, D. K. S., Nr. 39 a og b).
Det gennem lange Tider forekommende G (Tavle XI, 18) paa
Aversen af Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl (I204, D. K. S., Nr.
7 a), let varieret paa Reversen (Nr. 7 b), som før omtalt med Forbillede
helt tilbage til Aaret 774 og ligeledes vist i Biskop Radulf's
Stempel (1 166-71, D. G. S., Nr. 797), holder sig mer eller mindre
modificeret til det 14. Aarhundredes Slutning (se f. Eks. D. G. S.,
Nr. 522, 617, 675, 676, 730 og 811), ja kan endog til en vis Grad
endnu genkendes efter Minuskelperiodens Ophør i den udvalgte
Kong Christiern°s Segl (15o8, i Ordet ./Vorvegie, D. K. S., Nr. 96).
Man traf et lignende, men mere sammentrængt G (Tavle XI, 21)
paa Reversen af Kong Erik Mendved”s Dobbeltsegl (I29O, D. K. S.,
Nr. 22 b) og et andet (Tavle XI, 2O), væsentlig ændret i Ærkebiskop
Johannes Dros° Segl (1288, D. G. S., Nr. 7), bl. a. karakteriseret
ved den lille Bukkel paa Indersiden. G-Typen (Tavle XI,
19) i Fyrstinde Sophia af Rostock°s Segl (1237, D. K. S., Nr. 18)
er anderledes formet.
Bogstavet M - i uncial Form omtalt af Demay som forekommende
1082 _ er stærkt varieret. Her skal nævnes den i Biskop
Radulf°s Stempel (1166-71, D. G. S., Nr. 797) viste Type (Tavle
XI, 34), der danner Forbilledet for en mere elegant udført paa
Reversen af Kong Erik Plovpenning°s Dobbeltsegl (1239, D. K. S.,
Nr. II b) og (Tavle XI, 37) paa Aversen af Kong Erik Mendved°s
(I290, D. K. S., Nr. 22 a). En forziret Type (Tavle XI, 40) i
Sorø Klosters Segl (Stemplet i Nat. Mus., D. G. S., Nr. 491) er
beslægtet med det lukkede Bogstav (Tavle XI, 38) paa Reversen
af Kong Valdemar IV.s Dobbeltsegl (1345, D. K. S., Nr. 39 b).
Den helt anden og meget ejendommelige Form (Tavle XI, 35)
paa Reversen af Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl (1215, D. K. S.,
Nr. 7 b), let varieret (Tavle XI, 36) paa Aversen af Kong Erik
Plovpenning°s (I232, D. K. S., Nr. IO a), omtalt af Demay i Segl
fra 114o°erne, optræder stadig i den samme Omskrift som det
stive M, f Eks. baade i Kong Valdemar°s netop citerede Segl og
i Kongerne Erik Klipping°s og Erik Mendved°s (D. K. S., Nr. IQ
og 21). Dette Forhold er særlig paafaldende i to af Staden Hamburg°s
Segl (1241 og 1306, Milde, H. L. S., Taf 2, 6 og 1, 3), hvor
den unciale Form (henholdsvis Tavle XI, 35 og 36) staar lige før
det stive M i Stednavnet Hammenburch, medens et tredie Segl
(1253, Milde, H. L. S., Taf 14, 35) viser Uncialformen - i ubety­
220

delig ændret Skikkelse - efter den stive Type i Hammnburch(!).
Hertil kommer endelig den M-Type (Tavle XI, 39), der f. Eks.
kendes fra et andet af Sorø Klosters Segl i Ordet Marie (Stemplet
fra det 14. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 490), idet det bemærkes,
at Begyndelsesbogstavet i morzasterii, der viser en lignende Form,
dog synes næsten lige afskaaret forneden.
U-Typen (Tavle XI, 56) paa Aversen af Kong Erik Mendved°s
Dobbeltsegl (129o, D. K. S., Nr. 22 a) -_ af Demay paatruffet i
Slutningen af det 11. Aarhundrede og enklere formet i Biskop
Radulf°s Stempel (1 166-71, D. G. S., Nr. 797) - er spejlvendt
(Tavle XI, 54) i det Segl, som førtes af Viborgbispen Niels (1264,
D. G. S., Nr. 668), og yderligere varieret (Tavle XI, 55) i Odense
St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra c. 1250, D. Gi. S., Fig. 5). ­
Det unciale D (Tavle XI, IO) i Biskop Radulf's Stempel (1 166-71,
D. G. S., Nr. 797) er af Demqy paavist blot en god Menneskealder
tidligere. En anden Form (Tavle XI, 11) paa Aversen af Kong
Erik Mendved's Dobbeltsegl (I287, D. K. S., Nr. 21 a) ses i en
lignende Skikkelse i ældre Segl, saaledes i Biskop Radulf°s i Ordet
dei, idet hans Stempel, som lige nævnt, samtidig viser den helt forskellige
Type, og i Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl (IQO4, 1215,
D. K. S., Nr. 7 a og b). Andre D°er omtales nedenfor. - Den
særprægede H-F orm, som Demay fører tilbage til 1 127, ses i Odensebispen
_]acob°s Segl (1251, D. G. S., Nr. 518) og smukkere tegnet
(Tavle XI, 22) i Ærkebiskop Trugot Thorstensen°s (1278, D. G. S.,
Nr. 5). Typen er noget ændret (Tavle XI, 23) i Ribebispen Tyge°s
Segl (1278, D. G. S., Nr. 8o2).
N-Typen (Tavle XI, 41), taget fra Reversen af Kong Valdemar
II.s Dobbeltsegl (1215, D. K. S., Nr. 7 b) viser en tilspidset
Afslutning, medens Typen ellers - som f Eks. i Biskop Radulf°s
Stempel (1166-71, D. G. S., Nr. 797) - ender med en Runding.
Bogstavet hører til de mest stabile. Baade dette Bogstav og det
unciale T (Tavle XI, 51) i sidstnævntes Segl træffes kun noget
før -i 1 140°erne - af Demay. Paa Reversen af Kong Valdemar IV.s
Dobbeltsegl (1345, D. K. S., Nr. 39 b) ses et lignende T (Tavle
XI, 52). Typen kan dog ikke tage Kampen op med det stadig
benyttede stive T (Tavle XI, 49 og 5o), her henholdsvis i Hertug
Christoffer (I.s) Segl (1245, D. K. S., Nr. 14) og paa Aversen af
Kong Christoffer II.s Dobbeltsegl (I32O, D. K. S., Nr. 30 a). Et
af Markgrev Otto af Brandenburg°s Segl (1363, M. S., I, 2, Nr. 28)
viser iøvrigt, at det stive T og det unciale staar Side om Side i
selve Navnet, ganske som de to forskellige M°er forekom samtidig
i de ovennævnte hamburg'ske Segl. - Et bøjet X (Tavle XI, 57)
221

forekommer paa Reversen af Kong Knud VI .s Dobbeltsegl (c. 1 190,
D. K. S., Nr. 5 b), dog delvis skadet og et af de faa Bogstaver,
som er tilbage paa dette saa stærkt læderede Eksemplar, det eneste,
der kendes. Det samme Bogstav, ubehjælpsomt fremstillet, men
nærmest at opfatte som dannet af en ret og en bøjet Stav (normaliseret
Tavle XI, 58) ses paa Aversen af Kong Erik Mendved°s
yngre Dobbeltsegl (I29O, D. K. S., Nr. 22 a), af Demqy paatruffet
et Aarhundrede tidligere.
I de latinske Omskrifter spiller Bogstavet K kun en beskeden
Rolle. Former (Tavle XI, 26 og 27), viste i Segl, der førtes af
Roskildebispen Jacob Erlandsen (12 51, D. G. S., Nr. 148) og Biskop
Stigotus sammesteds (1279, D. G. S., Nr. 152) kan let forveksles
med R°er. Tydelige Typer (Tavle XI, 28 og 29) træffes i Ystads
St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra c. 1275, D. Gi. S., Fig. 16) og
i det af Biskop Olaf i Roskilde benyttede (I304, D. G. S., Nr. 1 56).
_ Ikke faa Segl viser en L-Type (Tavle XI, 30) _ her hentet fra
Fyrstinde Sophie af Rostock°s (1237, D. K. S., Nr. 18) _ med
opskraanende Afslutning. Bogstavet hører vel ikke til de mest
varierede, men kan dog være fremstillet paa udpræget Maade, saaledes
(Tavle XI, 31) i Kong Magnus Ladulås' ældste Segl (1275,
S. M. K., I, Nr. 60) eller (Tavle XI, 33) i det, som anvendtes af
St. Knudsgildet paa Læsø (Stemplet fra c. 1350, D. Gi. S., Fig. 17).
Som Regel maa Bogstavet R siges at være mindre stærkt forandret.
Formen (Tavle XI, 45) paa Reversen af Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl
(1215, D. K. S., Nr. 7 b) gaar navnlig ofte igen. Reversen
af Kong Erik Plovpenning°s Dobbeltsegl (1239, D. K. S., Nr. 1 1 b)
og Roskildebispen Stigotus” Segl (1279, D. G. S., Nr. 152) viser
andre Typer (Tavle XI, 46 og 48). Den sidste kan let forveksles
med en K-Type (Tavle XI, 27). Bogstavet P (Tavle XI, 44) er
taget fra Odense Kapitlets Segl (I53O, D. G. S., Nr. 536).
Y°et fremstilles næsten altid af ensartet Form (Tavle XI, 59),
her fra Visby Stads St. Jaeobsgildes Segl (Stemplet fra det 14. Aarhundrede,
D. Gi. S., Fig. 52), medens Æ ses stærkt varieret (Tavle
XI, 60, 61 og 62), henholdsvis i Vejle Bys ældste Segl (Stemplet
fra c. I300, D. S. S., Tavle 21 b), i et noget senere Segl, ført af
Nykjøbing paa Sjælland (D. S. S., Tavle I2 b) og paa Reversen
af Kong Valdemar IV.s Domssegl (1356, D. K. S., Nr. 41 b).
T/ziset har i Indledningen til Danske kongelige Segl fejlagtigt opfattet
Bogstavet i det sidstnævnte som et A (Dana og ikke _ rigtigt
_ Danæ), medens det i Gengivelsen af Omskriften i samme
Værks Tekst angives som A°.
Allerede i det 1 3. Aarhundredes første Halvdel kan Bogstavet A
222

være tegnet med den ene Linie svungen (Tavle XI, 1), her paa
Reversen af Kong Erik Plovpenning°s yngre Dobbeltsegl (1239,
D. K. S., Nr. II b). Flere Bogstaver, fl Eks. D, G og O (Tavle XI,
Nr. 12, 20 og 43) i Ærkebiskop Johan Dros° Segl (1288, D. G. S.,
Nr. 7, jvfr. bl. a. Visby Stads Allehelgensgildes Segl, D. Gi. S.,
Fig. 56), viser en lille rund Pukkel indvendig, senere afløst af lignende
runde eller ret spidse Udvækster paa Bogstavernes Ydersider.
Her henvises til I-Typen (Tavle XI, 24) i det af N ykjøbing i
Sjælland førte Segl (Stemplet fra I300_50, D. S. S., Tavle I2 b)
og M-Typen (Tavle XI, 4o) i Sorø Klosters (D. G. S., Nr. 491).
Bogstavernes Dele kan ogsaa være »knækkede« ved svagt indadbuede
eller næsten lige Linier. Denne Stil, der kun vanskeligt kan
beskrives, bliver almindelig i første Halvdel af det 14. Aarhundrede.
Den vises f Eks. i Kong Valdemar IV.s Dobbeltsegl (1345, D. K. S.,
Nr. 39 a og b) og i de af St. Hansgildet i Snesere og St. Pedersgildet
i Færelde anvendte Segl (D. Gi. S., Fig. 45 og 5o). Et N
(Tavle XI, 42) i Vesterås” St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra
c. 1325, D. Gi. S., Fig. 35) hidsættes som Eksempel. Bogstaver
af denne Art er undertiden yderligere forzirede med smaa Kugler
paa korte Stilke, f Eks. A, D, E og Æ (Tavle XI, 6, 14, I7 og 62)
i Kong Valdemar IV.s Domssegl (1356, D. K. S., Nr. 41 a og b).
Samme Prydelse ses i et ejendommeligt, rundt D (Tavle XI, 13)
paa Aversen af Hertug Valdemar V.s Dobbeltsegl (1336, D. K. S.,
Nr. 135 a).
Ogsaa andre Former for Udsmykning kendes. Bogstaverne er
saaledes hyppigt forsynede med slanke buede Vedhæng, se f. Eks.
D-Typen (Tavle XI, II) paa Aversen af Kong Erik Mendved°s
Dobbeltsegl (1287, D. K. S., Nr. 2I a), eller med forlængede Tværdele,
se I-Typen (Tavle XI, 25) i et af Roskilde Stads Segl (III,
Stemplet fra 1350-14oo, D. S. S., Tavle 16 d), hvilket som nedenfor
bemærket, let kan medføre, at flere tætstaaende Bogstaver gaar
i Et. En kraftig Forlængelse af ellers mindre Detailler, f. Eks. i
L-Typen (Tavle XI, 32) og i T-Typen (Tavle XI, 53) i Slesvig
Bys St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra c. 1325, D. Gi. S., Fig. 4),
kendes i talrige andre fra det 14. Aarhundrede, se Planche XV, 1
med Gengivelse af Vejle Bys yngre Segl (Stemplet fra 1350-14oo,
D. S. S., Tavle 2I c). Bogstaverne kan ogsaa være fremhævede ved
fine Streger udenfor Stavens Sider, se - her skraanende nedad ­
R-Typen (Tavle XI, 47) i Kong Magnus Ladulås° andet Segl
(1275, S. M. K., I, Nr. 69), i hvilket Bogstav en Streg ogsaa er
graveret inde i det øverste lukkede Parti, ligesom en spids Udvækst
ses paa Afslutningen, der ender dobbelt, endvidere - se Planche
223

XIV, 1 med Gengivelse af Halmstad°s ældste Segl (Stemplet fra
c. 1300, D. S. S., Tavle 24 c) - være dannede af dobbelte eller
tredobbelte Streger 0: fremstillede en eller to Gange udhulede
- jvfr. Sigtuna Stads St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra c. 1300,
D. Gi. S., F ig. 34) - eller, som G-Typen (Tavle XI, 9) i Børglum
Kapitels Segl (1389, D. G. S., Nr. 627), suppleres med en ekstra
Stav inde i Bogstavet. Aversen af Kong Magnus II.s Dobbeltsegl
(I32I, S. M. K., II, Nr. 9) viser, at Bogstavernes Stave er udfyldt
med bittesmaa fir- eller fembladede Figurer, ligesom nogle Bogstaver
indvendig er besat med Smaakugler. Dekorationen er meget
ejendommelig i dette pragtfulde Stykke Kunsthaandværk.
Der kan tilsidst være Grund til at nævne, at Bogstavet S ikke
sjældent ses fremstillet hældende stærkt bag- eller forover, ja endog
helt liggende, f Eks. i Halmstad°s netop omtalte Segl, og at navnlig
dette Bogstav ofte er fejlagtigt spejlvendt.
I det foregaaende er der kun rent undtagelsesvis henvist til det
enkelte Ord i de omtalte Omskrifter. Den citerede Type vil let
kunne findes.
Almindeligvis er U gengivet ved V. Kong Erik Mendved's
yngre Dobbeltsegl (1290, D. K. S., Nr. 22 a og b) viser dog paa
Aversen Sclauorum, altsaa U baade for V og U, paa Reversen clipeus;
se ogsaa Planche XIII, 1 med Gengivelse af Ribe Bys andet Segl
(Stemplet fra I250-1300, D. S. S., Tavle 14 d), hvor U staar for
V i ciuitatis. I Odense St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra c. 1250,
D. Gi. S., Fig. 5) læses conviuarum med det første U for V, skønt
dette sidste Bogstav er benyttet umiddelbart før som Konsonant.
I samme Segl staar U i Sigillum og V i Kanuti, i Staden Lunds ældste
Segl (Stemplet fra c. 1350, D. S. S., Tavle 26 g) er V endelig tre
Gange brugt for Vokal, hvorefter U ikke des mindre forekommer i
sidste Stavelse af Lundensium. Disse Eksempler hører til de relativt
faa Undtagelser. -_ Et W ses i Navnet paa begge Sider af Kong
Valdemar II.s Dobbeltsegl (1204, 1215, D. K. S., Nr. 7 a og b),
i Stednavnet Warwith i Varde Bys ældste Segl (Stemplet fra c. 1300,
D. S. S., Tavle 20 i) og -- se Planhce XV, 2 - i Ordet ciwitatis
i Kolding Bys Segl (Stemplet fra det 14. Aarhundrede, D. S. S.,
Tavle 7 b) for blot at nævne nogle Eksempler blandt mangfoldige
andre. Dette Bogstav er tilsyneladende benyttet for Vokalen Y
- NWBVRG -i Nyborg Bys ældste Segl (Stemplet fra c. 1300,
D. S. S., Tavle II a); en ganske lille tyk Streg, svagt skraat fra
Højre, ses i Højde med Bogstavets Base. To efter hinanden staaende
V°er maa i Hertug Heinrich af Bayern°s Segl ( 1045, Seyler, Fig.
201) opfattes som W; den utydelige Omskrift i_]`acob Erlandsen°s
224

Segl (1166)1) synes at vise et paa samme Maade dannet W for den
sidste Vokal i jacobus.
Det vilde være ganske haabløst at opregne utallige Gravøáajl
af enhver Art. De to Ord ualig fracie i Nådendals Klosters Segl
(1446, F. M. S., Nr. 79) forstaas let som Dalliê gracic, men vel at
mærke, om Seglet hænger under Brevet. Løsrevet fra dette var det
latiniserede Stednavn ret uforstaaeligt. Fejl som convvii eller convivi
for convivii, Kanutii for Kanuti, víllanorun for villanorum, buriencium
for burgencium, singnum for signum, Gacie for Dacie, Hafmensis for Hafnensis
(senere siges Hafniensis) o. s. v., o. s. v. - hvortil kommer
spejlvendte eller paa Hovedet staaende Bogstaver - behøver ingen
Forklaring, hvis Omskriften er n_ogenlunde læselig. Først i de Tilfælde,
da kun enkelte Bogstaver er tilbage i en læderet Omskrift,
kan den Slags Fejl berede Vanskeligheder, idet et fejlagtigt netop
kan være blandt de endnu synlige og derfor leder den, der forsøger
en Læsning, helt paa Vildspor. Visse Fejl som sivium for civium har
en fonetisk Forklaring. Forskellige andre, f. Eks. opidi og eclesie for
oppidi og ecclesie, gaar ustandselig igen, men kræver dog en Bemærkning
i Gengivelsen _ (!) - for at Læseren ikke skal regne med en
simpel Trykfejl. Mærkeligt nok staves Ordet sigillum atter og atter
med et 1. Først for Person- eller ganske særlig Stednavnes Vedkommende
volder Gravørfejlen virkelige Vanskeligheder. Det er
naturligvis i denne Forbindelse ganske ligegyldigt, om et ukendt
F orlæg egentlig bar Skyld for F ejltagelsen.
Af Pladshensyn ses to Bogstaver ofte sammensatte - i Ligatur.
Paa Aversen af Kong Erik Plovpenning°s Dobbeltsegl (1 239, D.K.S.,
Nr. II a) saaledes O og R i Sclavorum (Tavle XII, 5), i Odense
St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra c. 1250, D. Gi. S., Fig. 5) T og
H i Stednavnet (Tavle XII, 6, jvfr. Typerne Tavle XI, 5I og 22),
i Roskilde Stifts (Stemplet vel sikkert fra det 13. Aarhundrede,
D. G. S., Nr. 187) de to F°er i Ordet fyfficialis (Tavle XII, 7), paa
Reversen af Grev Gerhard IV.s Dobbeltsegl (I327, D. K. S., Nr.
143 b) A og R i Stormarie (Tavle XII, 8), i Ærkebiskop Peder _]onsen°s
Segl (1337, D. G. S., Nr. 17) ligeledes A og R i arc/ziepiscopi
(Tavle XII, 9), i et af Kong Valdemar IV.s Segl (1342, D. K. S.,
Nr. 37) flere Bogstaver, f. Eks. A og L og G og L i Navnet og i
Ordet Sclavorum (Tavle XII, IO og II). Gravøren har ikke været
heldig, hvad det sidstnævnte Segl angaar. Efter DANOR - ogsaa
med Ligaturer - ses nærmest et I i Stedet for det gennem R°ets
nedgaaende Afslutningi Almindelighed stukne buede Tegn, visende
1) Side 152, Noten.
15 225

Suspensionen af V(:>;U)M, bedre fremstillet i SCLAVOR, idet Abbreviationstegnet
nu efterfølges af en noget vanskabt Forkortelse af
QVE (Tavle XII, 12). Her ses et Eksempel paa de Besværligheder,
der ofte opstaar under Læsningen. Ligaturen i Forkortelsen af
Sclavorum (Tavle XII, 13) paa Reversen af Kong Valdemar IV.s
ældre Dobbeltsegl (1344, D. K. S., Suppl. 1 b) viser med Sikkerhed
det gennem R'ets Afslutning stukne Tegn, som helt tydeligt
betegner Suspensionen. - Yderligere Eksempler paa Ligaturer
turde ikke være paakrævede. Visse Bogstaver, f. Eks. C, D og I
(Tavle XI, 8, 1 1 og 25) kan staa saa tæt ved hverandre, at de faktisk
gaar i Et, uden at der dog er Tale om nogen virkelig Ligatur.
Et Eksempel ses i et af Kong Valdemar IV.s Segl (1343, D. K. S.,
Nr. 4o). - Et andet Middel til Pladsbesparelse foreligger, idet to
Bogstaver er sat inden i hinanden, fl Eks. et mindre I eller A indeni
et større C, ligesom et mindre A kan være anbragt over et større
L°s vandrette Afslutning. Disse Methoder kan ikke henregnes til
Abbreviationer.
For Kongeseglenes Vedkommende optræder den gothiske Minuskel
første Gangi Kong Oluf°s tre, samtidig kendte Segl (1376, D. K. S.,
Nr. 46, 47 a og b og 48), kun godt tre Aartier efter den af Demay
paatrufne tidligste Tilsynekomst i franske Segl. Allerede i et i Aaret
1371 benyttet dansk Adelssegl (D. A. S., I, Nr. 710) ses dog denne
Skrift anvendt. Aarhusbispen Peder Jensen, som kom i Embedet
i 1386, antager den en halv Snes Aar efter Kongen (1387, D. G. S.,
Nr. 731), Bisper i Odense, Roskilde og Børglum, der virkede henholdsvis
fra 1392, 1395 og c. 1397, fulgte hans Eksempel (alle de
tre Mænds Segl forefindes 1397, D. G. S., Nr. 524, 166 og 618).
Nogle lavere Gejstlige havde endog været tidligere paa F ærde, først
Ærkedegnen Peder Frost i Lund (1379, D. G. S., Side 5, uden Afbildning).
Minusklen bliver næsten eneherskende i det 15. Aarhundrede
- alle danske Kongesegl i dette viser disse Bogstaver ­
og noget ind i det følgende. I Christiern II.s Segl som Electus (I5o8,
D. K. S., Nr. 96) træfl`es Majuskler af Renæssaneetype. Samtidig
med Forekomsten af Minusklerne ses det S°, der indleder Qmskriften,
ret hyppigt i Majuskelform, men af beskeden Dimension
(1421, D. G. S., Nr. 815, 1431, Nr.974, 1439, Nr. 27, 1448, D. K. S.,
Nr. 71), i andre Tilfælde er den saaledes anvendte Minuskel - et
kort Q - noget større end Qmskriftens øvrige Bogstaver og ofte
gennemskaaret af en skraa Streg fra Venstre. I Kong Christoffer
af Bayern°s Majestætssegl (1441, D. K. S., Nr. 67) er det første
Bogstav i êigillum dannet af en smukt udført Lindorm.
226

Læsningen af Minusklerne frembyder uden Sammenligning de
største Vanskeligheder. De mindre og finere Bogstaver er ikke blot
ofte saa læderede eller mislykkede i Aftrykket, at de næsten kun
ses som en Række højere eller lavere Streger, men ogsaa slet udførte
fra Gravørens Side. Bogstaverne e (Tavle XII, 1), lukket med
en lille Streg, og 1: (Tavle XII, 2) kan forekomme i næsten samme
Skikkelse, idet den lukkende Streg i det første undertiden er mindre
skraa, saaledes at den ikke gaar lige ind til Hovedstaven, medens
r°et er forsynet med et lille nedhængende, ofte dog indadbuet Vedhæng,
se disse to Bogstaver i Patronymet eriêvn, Planche XVI, 2.
Ogsaa Bogstavet C (Tavle XII, 3) og det lange 1 (Tavle XII, 4)
forekommer saa godt som ens. Endnu sværere kan det være at
skelne mellem 11 og tt eller 0 og D. Adskillige Segl viser tydeligt, at
Minusklerne skyldes Anvendelsen af Poncon°er. Iøvrigt er disse
Typer forholdsvis lidt varierede.
Allerede hos de sidste Merovinger begynder Omskriften efter
et Kors. Dette er i Seglene sædvanligvis fremstillet med indadbuede
Arme og udvidede Ender (croix pattée), en Form, som er mer eller
mindre kendelig, men undertiden ret fortegnet og bl. a. forsynet
med smalle Tværstave for Enderne, som f. Eks. - se Planche XIV,
1 _ i Staden Halmstad°s ældste Segl (Stemplet fra c. I300, D. S. S.,
Tavle 24 a), hvilken Ændring i Virkeligheden kun bunder i en
misforstaaet Qpfattelse af Korsets Art. Dette saa almindelige Indledningstegn
- f Eks. benyttet i Biskop Radulf°s Seglstempel
(1166-71, D. G. S., Nr. 797) og i Kong Valdemar II.s Dobbeltsegl
(12o4, 1215, D. K. S., Nr. 7 a og b) -- er, som allerede omtalt,
hyppigt udeladt, naar Figuren rager op i Skriftranden. Er Korsets
Plads i saa Fald ikke helt optaget, har man undertiden blot formindsket
dets Størrelse, se f. Eks. Fremstillingen paa Aversen af
Kong Erik Klipping's Dobbeltsegl (1265, D. K. S., Nr. IQ a).
Hvis den i Seglet viste Figur øverst ender i et Kors, er det ikke
ualmindeligt, at man har ladet det gaa op i Skriftranden for samtidig
at tjene som Indledningstegn. Derved blev det undgaaet, at
to Kors kom til at staa lige ovenover hinanden med ringe Mellemrum
som f. Eks. i Kalundborg°s andet Segl (Stemplet fra c. 1350,
D. S. S., Tavle 6 b). Ribe Stads andet Segl (1311, D. S. S., Tavle
14 e) viser, at Kirkespirets Kors indleder Qmskriften, se Planche
XIII, 1, en Disposition, der genfindes i andre middelalderlige Bysegll).
I Aarhusbispen Johannes' Segl (13o2, D. G. S., Nr. 728) er
det Korset paa Gudslammets F anestang, som benyttes paa samme
1) Side 183, Note 1.
'S' 227

Maade. Skibsmasten i et af Staden Lübeck°s Segl (I256, Milde,
H. L. S., Taf 3, 13) bærer øverst et paa egenartet Maade formet
Kors, inderst dannet af to ganske korte, tynde og rette Arme, hver
endende i en ret stor Ring. Det er mindre bemærkelsesværdigt i
samme Bys lidt tidligere forekommende Segl (1249, Milde, H. L. S.,
Taf 3, I2), hvor fire Kugler ender Korsarmene. Ogsaa disse to
Kors indleder Omskriften. Den meeklenburg°ske Stad Waren°s
Segl (14. Aarhundrede, Milde, M. S., Taf 9, 14) viser Indledningskorset
staaende mellem to Paafuglevifter, der fra Hjelmen øverst
i Seglfeltet gaar ud i Skriftranden, henholdsvis skraat mod Højre
og mod Venstre.
Indledningskorset kan erstattes af andre Figurer. En seksoddet
Stjerne staar paa dets Plads i Stubbekjøbing Stads St. Gertrudsgildes
Segl, en femoddet i Sølvitsborg°s Mariegildes (begge Stempler
fra det 14. Aarhundrede, D. Gi. S., Fig. 40 og 43). I det sidstnævnte
Segl er de tre pælvis stillede Kugler, der benyttes som
Adskillelse af Ordene, ogsaa anbragte før og efter Stjernen, ganske
i Analogi med det nedenfor udtalte, gældende Lund°s Segl. Korset
er i det af Allehelgensgildet i Visby benyttede Segl (Stemplet fra
det 14. Aarhundrede, D. Gi. S., Fig. 56) afløst af en lille fembladet
Rose, der rigtignok ogsaa staar efter Sigillum, medens de andre Ord
kun er adskilte ved Kugler. Et af Grev Conrad II af Oettingen
anvendt skjoldformet Segl ( 1229, Seyler, Fig. 372) viser endelig
Ghristi Monogram i Stedet for Indledningskors. _ I Sorø Klosters
Segl (Stemplet fra det 14. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 491) træffes
slet intet særligt Begyndelsestegn. Medens de enkelte Ord er adskilte
ved en enkelt lille firbladet Blomst, staar imidlertid tre saadanne
pælvis mellem Afslutning og Begyndelse, lidt til Højre for Midten.
Vejle Bys andet Segl (Stemplet fra 1350-14oo, D. S. S., Tavle
21 e) viser endelig en lang Ranke efter det sidste Ord, se Planche
XV, 1, aabenbart betragtet som tilstrækkelig Angivelse, ogsaa af
Omskriftens Begyndelse, der ikke er markeret paa anden Maade.
Noget ganske tilsvarende ses i Mariager Klosters Segl (1458,
D. G. S., Nr. 782) og i Vrejlev Klosters, omtrent fra samme Tid
(D. G. S., Nr. 655). - Den senere Biskop i Roskilde Oluf Mortensen
(Baden) førte i 144o°erne, som Ærkedegn sammesteds et smukt
rundt Segl med Slægtens Vaaben (D. G. S., Nr. 276). Dets gejstlige
Karakter kendetegnes ved et ganske lille nimberet Christushoved,
som er anbragt i Stedet for Indledningskors, dog noget til
Højre for Midten.
Undertiden er ogsaa Omskriftens Afslutning markeret, hvor
overflødigt dette end skulde synes at være, naar Korset forefindes,
228

i Ribe Kapitels Segl (I294, D. G. S., Nr. 835) saaledes med en
otteoddet Stjerne, der staar paa samme Maade i Varde Bys ældste
Segl (Stemplet fra c. 1300, D. S. S., Tavle 20 i), i hvilket Korset,
som tidligere bemærket, er anbragt midt paa venstre Side. En seksoddet
Stjerne forekommer - se Planche XIV, 1 - som Afslutning
i Halmstad°s ældste Segl (Stemplet fra c. 1300, D. S. S., Tavle
24 a), i Laholm°s ældste Segl (Stemplet fra 1300-50, D. S. S.,
Tavle 25 h) og endvidere i Tømmerup Klosters Segl (1333, D. G. S.,
Fig. 138), hvor det er forudgaaet og efterfulgt af to over hinanden
stillede smaa Kugler, der her ellers adskiller Ordene, og som ogsaa
ses mellem Indledningskors og Sigillum. Den i Ærkebiskop Peder
_]onsen's Sekret (1337, D. G. S., Nr. 18) fremstillede St. Laurentius”
nimberede Hoved gaar saa højt op i Seglet, at Korset maatte udelades;
Omskriften sluttes til Gengæld med en femoddet Stjerne.
Det er ret uforklarligt, at en saadan Stjerne i Vejle Bys ældste Segl
(Stemplet fra c. 1300, D. S. S., Tavle 21 b) er anbragt efter Korset,
uden at dette Himmeltegn iøvrigt forekommer mellem de enkelte
Ord, som blot adskilles ved de to Kugler, ogsaa anbragt sidst,
altsaa før Korset, men ikke mellem dette og Stjernen eller mellem
denne og Sigillum. Omskriftens Slutning angives - før Korset _
blot ved tre smaa, over hverandre stillede Adskillelseskugler i det
af St. Petersgildet i F ærelde benyttede Segl (Stemplet fra det 14.
Aarhundrede, D. Gi. S., Fig. 5o), medens to smaa Stjerner over
hinanden baade ses før og efter Korset _ samt mellem Ordene
- i Staden Lund°s ældste Segl (Stemplet fra c. 1350, D. S. S.,
Tavle 26 g og h).
I de aller ældste Segl findes intet Mellemrum mellem Omskriftens
enkelte Ord. Ogsaa senere gaar Ordene af og til saa godt
som i Et, hvorfor den, som mangler Kendskab til det latinske
Sprog, tit vil være i Vildrede med Læsningen, se f Eks. Odensebispen
Erik°s Segl (1373, D. G. S., Nr. 522). Ved særlige Adskillelsestegn
blev Omskriften imidlertid efterhaanden oftest tydeliggjort.
Den mest primitive Maade bestod i Anbringelsen af en diminutiv
Kugle eller Prik mellem hvert Ord, senere ses to eller tre
over hverandre, undertiden snart én, snart to, saaledes som f Eks.
paa Aversen af Kong Erik Klipping°s Dobbeltsegl (1265, D. K. S.,
Nr. IQ a). En saadan Adskillelse kan forresten meget vel mangle et
eller flere Steder i Segl, hvor den ellers er benyttet. Det vil vistnok
være umuligt at systematisere paa dette Punkt. I mange Tilfælde
er de smaa Kugler saa utydelige, at de vanskeligt kan skelnes.
Er Omskriften ikke helt intakt, saaledes at Adskillelsesmaaden ikke
229

konsekvent lader sig identificere, maa vedkommende Segl lades
ude af Betragtning.
En enkelt Kugle eller Prik træffes i Slesvig Bys St. Knudsgildes
Segl (Stemplet fra c. 1225, D. Gi. S., Fig. 3), paa Aversen af Kong
Erik Mendved°s ældste Dobbeltsegl (1287, D. K. S., Nr. 21 a) og
i en Række biskoppelige Segl (1278, D. G. S., Nr. 6, 1279, Nr. 153,
1302, Nr. 728, 1337, Nr. 18, 1344, Nr. 161 og 1359, Nr. 521), to
Kugler eller Prikker i andre Bispesegl (1251, D. G. S., Nr. 149,
1279, Nr. 152, 1304, Nr. 156, 1307, Nr. 610, 1312, Nr. 14, 1318,
Nr. 965 og 1360, Nr. 730), tre endelig i Biskop Radulf°s Stempel
(1 166-71, D. G. S., Nr. 797), paa Brudstykker af Valdemar den
Unge°s Dobbeltsegl (I23O, D. K. S., Nr. 9 a og b), i de Segl, som
benyttedes af St. Knudsgilderne i Aalborg og Ystad (begge Stempler
fra c. 1275, D. Gi. S., Fig. II og 16) - idet en femoddet Stjerne
i sidstnævnte Segl er anbragt efter Slutningsordet og efter Stjernen
atter Kuglerne - samt -- se Planohe XIV, 2 - i Grenaa Bys
ældste Segl (Stemplet fra c. 1300, D. S. S., Tavle 3f). Færelde
St. Petersgildes Segl (Stemplet fra det 14. Aarhundrede, D. Gi. S.,
F ig. 50) viser ligeledes tre Kugler, mellem to af Ordene dog hele
fem, stillede som Øjnene i en Terning med dette Antal. I Ribe
Bys andet Segl (1311, D. S. S., Tavle 14 e) skilles Ordene - se
Planche XIII, 1 -- af seks eller syv fladtrykte Kugler, sammensatte
pælvis. _ Det bør bemærkes, at Demay konstaterer den konsekvente
Brug af henholdsvis én og tre Kugler - »points« - i to
Bispesegl fra 1085 og 1089, men to først i et Kapitelssegl fra 1203,
altsaa over hundrede Aar senere, idet de dog optræder samtidig
med én i et Klostersegl fra 1 160. Samme Forfatter har ikke truffet
de tre Kugler senere end i 1270.
En Række andre Adskillelsestegn benyttedes. Blot Eksempler
skal anføres. I Visby Stads store Segl (Stemplet fra 1300-50,
D. S. S., Tavle 32 a) ses to Stjerner - med et tvivlsomt Antal
Odder - mellem Omskriftens tre Ord, i det fra »Alandia« (Aland,
Oland under Pelworm P) kendte St. Knudsgildes Segl (Stemplet fra
0. 1325, D. Gi. S., Fig. 13) - hvor en Kugle staar efter S' - smaa
seksoddede Stjerner, endvidere i jacob Er1andsen°s Bispesegl fra
Roskildetiden (12 51, D. G. S., Nr. 148) to over hinanden stillede
smaa firbladede Blomster, dog vist ikke efter gracia, i et andet
Bispesegl (13 57, D. G. S., Nr. 162) en enkelt lille fembladet Blomst,
der ogsaa har fundet Plads før og efter Omskriften, ligesom smaa
Roser findes mellem flere Ord i Læsø St. Knudsgildes Segl (Stemplet
fra c. 1350, D. Gi. S., Fig. 17), men efter sidste Ord her først en
lille korsformet Figur og saa Rosen. Roskildebispen Niels Jepsen
230

Ulfeldt fører et Kontrasegl (1373, D. G. S., Fig. 165), i hvilket
Slægtens Skjold gaar ned i Skriftranden mellem Ordene dei og
gracia; paa Skjoldets Sider ses et lille Blad, som genfindes efter Omskriftens
sidste Ord. Hans Efterfølger, Peder jensen Lodehat, lader
i sit yngre Kontrasegl (14o5, D. G. S., Nr. 168) Ordene adskille
ved to meget smaa, over hinanden stillede Kryds. Saadanne ses
særlig ofte i de paa slyngede Baand staaende Omskrifter, et enkelt
_ men ikke ganske konsekvent benyttet, idet det flere Steder afløses
af bitte smaa Kors - f Eks. i to af Kong Christoffer af
Bayern”s Segl (1441 og 1444, D. K. S., Nr. 67 og 68). Smaa Kors
er ogsaa hyppigt udelukkende brugte. I Kong Frederik I.s store
Segl (1526, D. K. S., Nr. 113) bliver endelig én eller flere Ringe
af ubetydelig Størrelse stillede mellem Ordene. Ret kraftigt tegnede
Ringe _ to over hinanden - ses iøvrigt langt tidligere som Adskillelse
i et af Rendsburg°s Segl (136o, Milde, H. L. S., Taf 6, 26),
hvor de ogsaa indgaar som et Led i Dekorationen, dels staaende i
en lang Række nederst paa den i Seglet fremstillede Borgs Mur,
dels i en anden Række under Tinderne paa Overbygningen (jvfr.
Staden Boitzenburg°s Segl, 1347, Milde, M. S., Taf 20, 53). I
Heiligenhafen°s Segl (138o, Milde, H. L. S., Taf 2, 7) - uden
Indledningskors - adskilles alle Ord ved en stor Ring, fra hvilken
der paa hver Side udgaar en op- og en nedadbuet Slags Stilk.
Undertiden har man samtidig anvendt forskelligartede Adskillelsestegn.
Aversen af Kong Erik Klipping°s Dobbeltsegl (1265,
D. K. S., Nr. 19 a) viser en utydelig, men ret stor Stjerne efter
Ordet dei, ellers kun en enkelt Kugle, i V iborgbispen Peder°s Segl
(I36O, D. G. S., Nr. 673) staar _- mellem Sigillum og Navnet ­
tre Kugler paa hver Side af en seksoddet Stjerne, én Kugle efter
Stednavnet, i Trelleborg St. Hansgildes Segl (Stemplet fra det 14.
Aarhundrede, D. Gi. S., Fig. 46) ses to Kugler mellem hvert af de
første Ord, hvorefter to Ord adskilles ved Kuglerne og et Kors
og de næste to kun af et Kors, hvilke Kors er af ganske samme
Størrelse og Form som Indledningskorset. Noget lignende fremgaar
tidligere af flere af Hamburg°s Segl (1241, 1253 og 1306,
Milde, H. L. S., Taf. 2, 6, Taf. 14, 35 og Taf. 1, 3), der viser et
Kors efter Sigillum, medens de andre Ord blot er adskilte ved
Stjerner. Ogsaa i disse tre Segl er det som Adskillelse benyttede Kors
nøjagtigt som det, der indleder Omskrifterne.
I en senere Tid er undertiden hver enkelt af Ordets Bogstaver
-- eller Stavelser - adskilte ved et Tegn. Som en F orløber herpaa
kan anføres, at Stednavnet Hammenburch er delt ved én Kugle
før den sidste Stavelse (1306, Milde, H. L. S., Taf. 1, 3). Et svensk
231

ää 15° E.
. . åh?
Æ @ V 1 fif 1
;7
8 9 10
2
11
2
12
2?
13
14- 15 16 17 18 19 20
Ö” 91 22 #1 23 @í 24 25 GJ: 26
GD? g áðd
27 28 29 30 31 32
Tavle XII.
1: D. K. S., Nr. 61 17: D. G. S., Nr. 127
2: - - - , - - 18: - - - , - 144
3: - - - , - - 19: - - - , - 192
4: D. G. S., - 167 20: D. K. S., - 135 a
5. D. K. S., - II a 21: D. Gi. S., Fig. 35
6: D. Gi. S., Fig. 5 22: D. K. S., Nr. 143 b
7. D. G. S., Nr. 187 23: - - - , - 172
8. D. K. S., - 143 b 24: - - - , - 7 a
10:
9: D.
D.
G.
K.
S.,
S.,
-
17
37
25:
26: - - II
9 a
12:
11:
- - - , - - 28:
27:
-
-
-
,
,
-
-
I9
20
a
13: - - -, Suppl. 1 a 29: - -, -- 40
14: D. G. S., Nr. 321 30: - - - , Suppl. 1b
15: - - -, - 792 7 31: - - -, Nr. 47b
16: - - -, Nr. 480 32: D. Gi. S., Fig 29

Præstesegl (1347, S. M. S., II, Nr. 283) viser en ikke helt gennemført
Anvendelse af smaa seksoddede Stjerner mellem Bogstaverne:
S*D*N§I* (ozdomini) DA*N*I*E*L*I*S*.
Omskriften er oftere afsluttet med et Rankemotiv, som ogsaa
kan forekomme mellem Ordene. I Aarhusbispen Tyge°s Segl (I264,
D. G. S., Nr. 727) gaar Slutningsordets sidste S ud i tre fine Stilke
med smaa Bær eller Knopper, et af Staden Lübeck°s Segl (123o,
Milde, H. L. S., Taf. 3, 12) viser noget før et fritstaaende, meget
enkelt formet Rankeornament sidst i Omskriften, Eksempler paa
saadanne Ranker i Segl uden Indledningskors er allerede nævnt
ovenfor. Som F orløber for Ranker, der adskiller Ordene, kan
anføres Udsmykningen af to Ord, hvis sidste Bogstav forneden
gaar ud i en Stilk med tre Blade, i det ene af Ordene ogsaa fremvoksende
fra det første Bogstav, hvilket vises i Slesvig Bys St. Knudsgildes
Segl (Stemplet fra c. 1325, D. Gi. S., Fig. 4). De primitive
Former blev afløste af mere naturalistiske med Blomster og Blade,
f. Eks. - se Planche XV, 1 _- i Vejle Bys andet Segl (Stemplet fra
1350-1400, D. S. S., Tavle 21 c), hvor én Ranke ogsaa staar inde
i Omskriften, en enkelt lille Stilk med Blad efter det første Ord.
ABBREVIATIONER
Nordiske Segl giver kun beskedne Bidrag, hvad Abbreviationerne
angaar. De nedenfor meddelte Eksempler er derfor ikke udelukkende
tagne fra disse Segl. I Almindelighed henvises til Dema_y°s
»Paléographie des sceaux« i Indledningen til Værket om Normandiets
Segl, hvor Forfatteren ikke blot giver aldeles udtømmende
Forklaringer, men yderligere tilføjer en alfabetisk ordnet Liste med
flere tusinde Eksempler, de fleste visende Forkortelser, som ikke
forekommer her hjemme. I det følgende skal der blot gøres Rede
for Hovedprineipperne, opstillede paa ret summarisk Maade.
Omskrifternes enkelte Ord kan være abbrevierede ved Suspension
eller ved Kontraktion, eventuelt ved en samtidig Anvendelse af
begge disse Methoder. Hertil kommer Brugen af særlige Tegn,
anbragte over eller efter et Bogstav eller gennemskærende dette.
Kun nogle faa af disse Tegn har ganske bestemt Betydning.
En Suspension foretages ofte ved simpel Udeladelse af et eller
flere af Ordets sidste Bogstaver, uden at noget Tegn angiver en
saadan Forkortelse, saaledes SIGILLV for Sigillum, LVNDEN for Lundensis,
GRA for gracia, REG for regis, CQMIT for comitis, DANOR for
233

Danorum. I andre Tilfælde angives Suspensionen ved et apostroflignende
Tegn, i de ældste Segl oftest lige afskaaret foroven (Tavle
XII, 15), fi Eks. ARCHIEPISCOP' for arclziepiscopus, CONVENT' for
conventus, DANOR° for Danorum, SELAND' for Selandia, RQSKILDEN'
for Roskildensis, BVRGLANE' for Burglanensis, eller ved en Streg over
det sidste Bogstav, f. Eks. SIGILLV for Sigillum, GRÃ for gracia,
AROSIÉTI - med Stregen over E og Ni Ligatur (Tavle XII, 21) ­
for Arosiensis, eventuelt over det eneste: T for in. Er Mellemrummet
mellem Bogstavets Top og en ydre Ring eller Perlerand kun ringe,
ses Stregen ofte anbragt i selve disse Begrændsningselementer (Tavle
XII, 21), hvilket medfører, at den i et daarligt Aftryk eller paa
Grund af en Lædering af Seglet vanskeligt skelnes. I andre Tilfælde
er det Bogstav, over hvilket Stregen findes, lidt lavere end
de øvrige, hvorved Stregen kommer i F lugt med disse (Tavle XII,
2o). Stregen kan være forskelligt formet, kort og grov eller - mere
pynteligt - fremtrædende med udvidede Ender (Tavle XII, 2o).
En fra de middelalderlige Ligsten velkendt Form, der viser dette
Abbreviationstegn som en smal, for Enderne skraat afskaaren
Bjælke, opfattes kun med Møje i den ganske lille Størrelse i Seglene,
f Eks. paa den gamle Tegning af Kong Knud den Helliges
Dobbeltsegl (1o85, D. K. S., Nr. 1 a og b). Den græske Accent
circonflexe er lejlighedsvis benyttet i Stedet for Stregen, saaledes i
et af en fransk Ærkebiskop i 1 133 anvendt Segl, her over det sidste
Bogstav i SIGILLV; den genfindes (Tavle XII, 32) paa Kobberstik
af St. Knudsgildeseglene fra C)dense og Ribe (D. Gi. S., Fig.
6 og 29) - over C i Kontraktionen SCI for sancti - saa utvivlsom
i sin Form, at man sikkert tør regne med en rigtig Udførelse fra
Tegnerens Side.
Et forlænget apostroflignende og svagtbuet Tegn har, stukket
fra Venstre ind i et Bogstav, stadig skiftende Betydning. Nederst
gennem Slutnings-R°et i SCLAVOR viser det Udeladelsen af de to
Bogstaver V(f>:U)M (jvfr. det i Ligatur med 0 staaende R,
Tavle XII, 13), gennem det sidste Bogstav i LAMBERT af V(0:U)S,
gennem L'et i RADVL af de tre Bogstaver FV(:>:U)S og gennem
N ”et i MELDEN af Endelsen SIS. En tilsyneladende bemærkelsesværdig
Angivelse af Suspension ses efter CLVST hvor en svagt
buet Streg gaar ud fra l\/[idten af T og derefter er gennemskudt af
et lille buet Tegn, skraat fra Venstre, idet Abbreviationen maa
opløses clustro (D. G. S., Nr. 425). Der er dog en Mulighed for, at
Gravøren her kun har misforstaaet Forlægget. Man træffer ogsaa
en lige Streg som i Suspensionsøjemed er stukket skraat ind i Bogstavet,
f. Eks. - fra Venstre - i D°et i ROSKILD for Ros/cildenfis
234

(D. G. S., Nr. 425) eller _ fra Højre - i et enkeltstaaende S for
Sigillum samt i G'et (af Type Tavle XI, 18) i SIG - Stregen her
enten gaaende skraat gennem Bogstavets nederste Del eller gennem
hele Bogstavet, ligeledes som Forkortelse for sidstnævnte Ord. Et
med en vandret Streg gennemskaaret enkelt S er vist for sancti, et
saaledes betegnet L i SIGIL for Sigillum. Begge de to L°er i SIGILL
kan samtidig være gennemstukne fra Venstre af det lange buede
Tegn for at angive Suspensionen. I det af Abbed Vilhelm i Æbelholt
Kloster (1 I6I_I203) benyttede Segl (D. G. S., Nr. 480) gaar
en nu vandret Streg kun gennem det sidste L, men helt hen til det
første (Tavle XII, 16), se ogsaa Stavangerbispen Henrik°s Segl fra
Begyndelsen af 1200-Tallet (S. o. N. S., Fig. 1). Som Betegnelse for
Ordet sigillum er S i Almindelighed blot efterfulgt af en, hyppigt
meget lang »Apostrof«, om Bogstavet da ikke staar helt uden dette,
netop her saa velkendte Abbreviationstegn. Iøvrigt er S uden noget
særligt Tegn ogsaa benyttet for sancti.
Selvstændig Betydning har et særligt, 9 Tal-lignende Tegn
(Tavle XII, 18), som stillet sidst angiver Udeladelsen af Bogstaverne
v(:>:U)s, medens det forrest i et Ord betegner Stavelserne
CQM eller CON i communitatis eller convivii. I førstnævnte Betydning
er Tegnet, afvigende formet (Tavle XII, IQ), vist i Roskilde Kapitels
Segl (D. G. S., Nr. 192). Tegnet er undertiden benyttet samtidig
i begge Betydninger, saaledes i Ordet conbentuê, nu med
Minuskler (D. G. S., Af b. Side 67, første Spalte). Her er n udeladt
i anden Stavelse, uden at dette markeres. Et P med en vandret
Streg over, med en saadan paa tværs forneden eller med det buede
Tegn, indstukket fra Venstre angiver Præpositionen per. Stregen
gennem P°ets nederste Parti kan ogsaa betyde pro. Konjunktionen
et er betegnet ved særlige Tegn (Tavle XII, 22 og 2 3) paa Reversen
af Grev Gerhard IV.s Dobbeltsegl (1326, D. K. S., Nr. 143 b) og
i Grev _]ohan°s Segl (I336, D. K. S., Nr. I72), ved et Tegn, der
ligner Tallet 7 eller ved et Z, enten gennemskaaret af en vandret
Streg eller uden denne, Ordene et cetem ved ZC eller EZ. Abbreviationen
af den anden Konjunktion que, som i ældre Segl hyppigst
ikke gaar i Et med det foregaaende Ord, ja tilmed kan være
skilt fra dette ved et Adskillelsestegn, f Eks. én eller to Kugler, har
antaget forskellige Former (Tavle XII, 24-3o), jvfr. D. K. S.,
Nr. 7 a, 9 a, II a, I9 a, 20, 40, Suppl. 1 b).
En Ifontraktion af Ordet finder Sted ved Udeladelsen af et eller
flere Bogstaver inde i Ordet. Ogsaa her kan en saadan Abbreviation
foretages uden noget synligt Tegn, saaledes PMAS for primas, FRIS
for fratris, FRM for fratrum, IOHIS for johannis, SCI for sancti,
235

SCORVM for sanctorum, SCE for sancte, ECCEE for ecclesie, MAGRI
for magistri, ARCHIEPS for are/ziepiscopus. Sædvanligvis angives Kontraktionen
dog ved en kort Streg over et enkelt Bogstav, eventuelt
over to, idet den ogsaa ses staaende paa et vilkaarligt Sted for blot
i Almindelighed at vise, at noget er udeladt, f. Eks. i COIÉII for
consilii, hvor den burde have staaet over O'et, eller i CAPTÉI for
capituli. En saadan Streg kan baade markere Udeladelsen af et
eller af flere Bogstaver, f. Eks. DT for dei, CÖVENTVS for conventus,
PRÉBITERI for presbiteri, MILTS for militis, TRE for terre (9: terne ),
SÖI for sancti, BNEDÖI for Benedicti. Stregen forekommer undertiden
mellem Bogstaverne, f. Eks. EP-I for espiscopi, ligesom en Apostrof
benyttes, f Eks. IOH°ES for johannes, FR°IS for fratris, ECCUIE for
ecclesie, og er undtagelsesvis sat over V°et i VGIS for virgínis, uden
at Abbreviationen her markeres nærmere. Apostrof ”en sidst i FRM'
for fratrum er faktisk overflødig (D. G. S., Nr. 45o).
En Kontraktion kan angives paa andre Maader. I SIGLM for
sigillum er L°et gennemstukket med det buede Tegn (D. G. S., Nr.
5oo), i ORDIS for ordinis D°et med en skraa Streg (D. G. S., Nr.
425), i begge Tilfælde fra Venstre, i HSPLIS for hospitalis er L°et
forsynet med en vandret Tværstreg (D. G. S., Nr. 5oo), i WILLI for
Willelmi det første af de vistnok helt sammensatte L°er gennemskaaret
af en vandret Streg, Eksemplet hentet fra ovennævnte
Abbed Vilhelm°s Segl (D. G. S., Nr. 480), idet der i Princippet er
Tale om samme F remgangsmaade som _ se ovenfor _ i SIGILL
(jvfr. Tavle XII, 16). I ECGLE for ecclesie i Dalby Klosters Segl
(Stemplet fra Midten af det 12. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 127)
er endvidere L°et gennemskaaret af en vandret Streg, der _ i begge
Ender _ ligesom Bogstavets Top viser den Afslutning, som kendes
fra en Korsform (Tavle XII, 17), i Halsted Klosters Segl (Stemplet
fra det 13. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 604) angiver en vandret
Streg gennem de to I'er i SCI og EPI endelig henholdsvis Kontraktionerne
sancti og episcopi. _ Kontraktion og Suspension vises samtidig
i SEC'TV for Secretum; endvidere i HAQN' for Haqvinus, idet
Aversen af samme Segl _ Kong Haakon V.s (13o5, N. K. S., Side
I2 f ) _ blot har Kontraktionen HAÖ_NI for Haqvini.
Ligesom de fleste Vanskeligheder under Læsningen af en
utydelig Omskrift uden Sammenligning voldes af Navne, kan
ogsaa disse i abbrevieret Tilstand frembyde de største Tvivl. Selv
om den fra et fransk Segl kendte Omskrift: ®A SM IT AE for
Contrasigillum ]ametAleaume, ganske uforstaaelig uden en Angivelse
af Navnene i selve Brevet, vel nok savner et Sidestykke her i
Norden, giver adskillige af vore Segl Prøver nok paa ret besvær­
236

kunne lige Navneforkortelser. opløses. Andre Abbreviationer vil _altid
lettere
Hvad Minuskler angaar, forekommer den simple Suspension
eller Kontraktioner med Streger over Bogstaverne og Apostroífer;
paa Grund af Bogstavernes Lidenhed ses iøvrigt kun faa Former.
I særlige Forbindelser er et Forkortelsestegn allerede omtalt i det
foregaaende. Abbreviationen af Konjunktionen qve (Tavle XII, 31)
minder meget om den tidligere nævnte (Tavle XII, 12). To
i Ligatur staaende D°er (Tavle XII, 14) i ppti for prcepofiti bør
ikke forbigaas.
En egen Form for Abbreviation foreligger, idet de enkelte Ord
blot angives ved Forbogstaver. Omskriften i det ældre af Christiern
II.s Segl som Electus (I5OQ, D. K. S., Nr. 97) skal rettelig
læses som følger: Cð' criêtiern b. g. e. i. r. b. D. E). 11. b. i. abi. ebbcioeb
0: C6' criêtierni bei gracia electi in regem bacie neri beribiê nornegie buciê
fleênicenfiê ac boliacie ítormarie et bitmarcie buciê comitiê in olbenbnrgt)
et belmenborft. - Lignende Forkortelser er - med store latinske
Bogstaver _ meget hyppige i det 17. Aarhundrede, først rigtig
besværlige, naar det ikke straks kan ses, hvilket Sprog det drejer
sig om. Inde i Seglfeltet, fi Eks. paa Siderne af et Skjold, har
man af Pladshensyn været nødsaget til at anvende Initialer.
OMSKRIFTERNES AFFATTELSE
Bortset fra de med Nominativer affattede Omskrifter, der, hvad
nedennævnte Eksempler viser, blot fortæller, hvem den i Seglet
fremstillede Person skal forestille, saaledes at C)rdene ligesaa vel
kunde forekomme andensteds end netop i Seglet, angiver Qmskrifterne
almindeligvis Seglets Art (Sigillum, Contrasigillum, Secretum,
Signetum) og - paa enklere eller videre Maade -- den Person,
den Institution, Korporation, Jurisdiktion eller det Bysamfund, der
ejer Seglet og hvem det følgelig betegner. Ordet Sigillum er undtagelsesvis
udeladt og underforstaaet, saaledes i Kong Haakon V.s
andet Segl (13o5, N. K. S., Side I2 f), hvilket tydeligt fremgaar
af de viste Genitiver. Skønt Størstedelen af Qmskrifterne - in
casu - er ret ensartede, kendes dog utallige særprægede Aífattelser,
der i højere eller ringere Grad afviger fra Normen, idet dog
visse redaktionelle Grupper ofte let kan erkendes.
Omskrifterne er hovedsagelig afl`attede i det latinske Sprog.
Allerede i Begyndelsen af det 13. Aarhundrede ses det franske
237

lejlighedsvis benyttet; omkring M_idten af Aarhundredet forekommer
et dansk Patronymikonz Vinsun.
Dobbeltseglenes (Møntseglenes) For- og Bagside, den sidste ofte,
som tidligere nævnt, med Urette betegnet »Kontrasigillet«, viser
snart to Omskrifter, der er helt selvstændige, paa visse Undtagelser
nær begge angivende vedkommende Persons Navn, snart Omskrifter,
der paa en Maade vel er selvstændige, begge med Navn, men
som dog supplerer hinanden, endelig en direkte Fortsættelse paa
Bagsiden af Forsidens Omskrift, Som et tidligt Eksempel paa det
sidstnævnte Forhold kan nævnes Omskriften S°Beatrieis comitisse
Albonii _ fortsat _ et Vienne palatine ( 1238, Roman, Side 236);
Methoden er ogsaa kendt fra et lokalt Segl: S ° seabirzorum Illentium
_ fortsat _ et juratorum (Staden Lille, 1230, Flandre, Nr. 4000).
Det er ikke helt ualmindeligt, at begge Sider viser ganske samme
Omskrift, Hertug Haakon°s Dobbeltsegl (1292, N. K. S., Side IO f)
f. Eks.: S ° Haqvini dei gracia dueis _/Vorvegie, Kong Magnus Erikss0n°s
S ° Magni d. g. regis ./Vorvegie Svevorum et Gotorum illustris (1321, N. K. S.,
Side I7 fl`); de to Omskrifter er rekonstruerede. Disse Eksempler
kunde suppleres med udenlandske. Allerede Edward »the Confessor«,
Angelsaehsernes Konge (1o41_66), benyttede Dobbeltsegl
med to ens Omskrifter. William II (1087_1 100) følger dette Eksempel,
hvilket med Undtagelser ligeledes gælder en Række senere
engelske Konger (Brit. Mus., I, Nr. 5 fl`, jvfr. Bloom, Side 247 f).
Det bør dog bemærkes, at Ordene ofte er abbrevierede paa forskellig
Maade paa For- og Bagside. Bortset fra Forekomsten af
Ordene elipeus eller galea _ nærmere omtalt i det følgende _ kan
Bagsidens Omskrift iøvrigt vise samme Ordlyd som F orsidens, eventuelt
med en uvæsentlig Udeladelse, f. Eks. af Udtrykket dei gracia.
Begge Affattelser faar i saa Fald lige Vægt. _ Et fremmed Segl
viser, at F orsidens Omskrift: S” Isabellis eomitisse Ioigniaei er affattet
paa andet Sprog end Bagsidens: Isabiau dame de Saint Moriee (1280,
Roman, Side 236).
Kontraseglet i dette Begrebs egentlige Betydning _ eventuelt
udtrykkelig angivet som saadant i Seglet _ er naturligvis forsynet
med en selvstændig Omskrift, allerede paa Grund af Seglets mindre
Størrelse simplificeret eller dog stærkt abbrevieret. Sekretomskrifter,
der _ uden Ejerens Navn _ blot betegner Seglets Art, f. Eks.
med Ordene Custos sigilli, er tidligere anførte under Omtalen af
denne særlige Seglgruppe (se Side 32).
Alle Omskrifter gengives med Kursiv. Bogstavtypen frembyder
ingen Interesse i denne Forbindelse. Abbreviationer opløses _ ogsaa
for Rekonstruktioners Vedkommende _ uden kritisk Apparat,
238

der heller ikke benyttes, naar manglende, men utvivlsomt anvendte
Bogstaver er tilsatte, hvilket maa erindres, om de originale Segl
eller de citerede Af bildninger undersøges. Ofte er der set bort fra
urigtigt benyttede Bogstaver, naar saadanne ikke tjener til nogensomhelst
Oplysning. At Forsiden af den engelske Kong Henry I.s
femte Segl (II24) viser gracia, Bagsiden gratia, og omvendt Kong
Edward III.s sjette Segl (1340) henholdsvis gratia og gracia er
næsten overflødige Eksempler paa, hvor lidt Vægt, der lagdes paa
Ortografien. Den middelalderlige Genitivendelse e afløses i nyere
Tid af det klassisk korrekte æ, saaledes f. Eks. i Kong james I.s
Segl (1603) Angliæ, Scotiæ. Anvendelsen af V U for U u eller omvendt
er ikke overholdt, ligesom V oftest er anvendt i Stedet for
W i latinske Omskrifter, Den rent materielle Anbringelse af Omskriften
paa brudte Baand, koncentrisk o. s. v., er uden Interesse
her. Af stilistiske Grunde er enkelte Ord i refererende Omtale
undertiden ikke kasusbøjede. Det vil f. Eks. falde naturligst at sige:
»ogsaa i denne Omskrift kaldes han comes« (og ikke comitis). Forkortelsen
S ° betyder i det følgende altid Sigillum eller staar saaledes
i Seglet, Ordene dei gracia er forkortede til a'. g. - af særlige Grunde
dog ikke altid. Et etc. betyder endelig, at denne Forkortelse indgaar
som et faktisk Led i Omskriften, uden at der her er taget
Hensyn til den epigrafiske Form, f. Eks. zc, medens et »o. s. v.

Omskrifterne i de, hvad Ejerbegrebet angaar, forskellige Seglgrupper,
altsaa de Affattelser, der kendes fra Segl, benyttede af
Konger og Fyrster, af Gejstlige, af Institutioner, Stæder o. s. v., er
omtalte gruppevis. Andre Seglgrupper kunde neppe opstilles og
da kun paa Grundlag af Eksempler i fremmede Segl, navnlig
benyttede af vidt forskellige Institutioner og Embeder. Det ses let,
at den fi Eks. i Universitetets Segl viste Omskrift: S” universitatis
studii Haflnensis (c. 1479, D. G. S., Nr. 358) staar helt isoleret.
Som Hovedregel nævnes først danske, derefter andre nordiske
og endelig udenlandske Omskrifter, selv om de sidste er tidligst
forekommende.
Kongelige og fyrstelíge Segl.
En Række af de middelalderlige danske Kongesegl - til og
med Kong ()luf°s - fremtræder som Dobbeltsegl. Omskrifterne
paa disses Forsider skal først omtales. Medens denne Side af Knud
den Helliges - nu kun kendt i Afbildning (D. K. S., Nr. 1 a) ­
skal have vist en metrisk Aflfattelse, siden omtalt sammen med
andre af lignende Art, og idet Omskriften i Kong Erik Lam's, nu
ligeledes tabte Dobbeltsegl helt mangler paa Af bildninger (D. K. S.,
Nr. 4 a og b), viser Forsiden af de følgende Kongers en med Nominativer
affattet Omskrift, betegnende Fremstillingen af den tronende
Konge. Af Omskriften paa Kong Knud VI.s Segl (D. K. S.,
Nr. 5 a) ses nu kun andet og tredie Bogstav i Navnet, sikkert med
Nominativen Kanutus, idet der utvivlsomt ikke har været Plads til
andet end det første Bogstav og det Kors, som maa tænkes anbragt
først, altsaa ikke til noget S °, betingende en Genitiv. Bagsiden
- med Vaabenskjold - af samme Segl (D. K. S., Nr. 5 b), næsten
helt afstødt, ender med Nominativen rex efter et forudgaaende med
Abbreviationstegn forsynet q, Forkortelse af det efter Sclavorum tilføjede
que, medens de senere Dobbeltsegls Bagsider, som det nedenfor
skal ses, er konstruerede med Genitiver.
Kong Valdemar II.s Ryttersegl, benyttet 1203 (D. K. S., Nr. 6),
i 1204 forekommende som Bagside til Kongens Tronsegl (D. K. S.,
Nr. 7 a), men nu kun kendt i stærkt læderede Eksemplarer, skal
ogsaa have vist Nominativer. Omskriften er rekonstrueret saaledes:
Valdemarus dux jucie dominus Nort/zalbingie, idet dog blot de to sidste
Stavelser i dominus og de seks første Bogstaver i det sidste Stednavn
er konstaterede. Denne Konge og hans Efterfølgere, senest den
sønderjydske Hertug Valdemar som »Konge« (1326--30), opretholder
en fast Qmskrift paa Dobbeltseglets Forside (D. K. S., Nr.
240

7a, II a, 1221, 15 a, IQ a, 22 a, 3oa og 32 a). Efter Navnet i
Nominativ følger Ordene d. g. Danorum Selavorumqve rex. Selv læderede
Omskrifter frembyder ingen Tvivl om Affattelsen. Kong Valdemar
IV tilføjer et dux Estonie (D. K. S., Suppl. 1 a og Nr. 39 a,
se samme Tilføjelse i Sekretet med forkortede Genitiver, Nr. 37).
Hvor læderede de sønderjydske Hertuger Erik I.s og Valdemar IV.s
Segl (126o, D. K. S., Nr. 126 a og 1283, Nr. 127 a) end er, kan
der sikkert ikke være Tvivl om, at F orsideomskrifterne her - nu
betegnende Rytterbilleder - maa rekonstrueres henholdsvis Ericus
og Valdemarus d. g. dux ]ueie. Hertug Valdemar V.s Seglomskrift
omtales senere i anden Forbindelse.
Affattelsen har klassiske Forbilleder. Som Eksempler skal blot
nævnes Omskrifterne Lot/zarius d. g. rex Franeorum (966) og Villelmus
d. g. rex Anglorum (1087-I Ioo), Ordet rex dog altsaa for disse Omskrifters
Vedkommende med ombyttet Plads.
Kun én af de svenske middelalderlige Kongesegls F orsider viser
en tilsvarende Nominativ: Valdemarus primus d. g. rex Sveorum (12 52,
S. M. K., I, Nr. 18); alle de øvrige, som og alle Omskrifter paa de
norske kongelige Dobbeltsegls F orsider, begynder med Ordet Sigillum.
Nominativer i metrisk aflattede Omskrifter paa norske kongelige
Dobbeltsegls Bagsider skal særskilt omtales. Der kan iøvrigt
her være Grund til at nævne, at Nominativformer ligeledes kendes
fra Segl, nu ikke Dobbeltsegl, førte af Knud den Helliges Søn, Grev
Karl »den danske« af Flandern (D. K. S., Nr. 2, kun efter Afbildning),
Valdemar den Stores Datter, Helena af Lüneburg (D. K. S.,
Nr. 8, ligeledes i Af bildning), Kong Abel°s Dronning, Mechtild
(D. K. S., Nr. 13), Kong Christoffer I.s Dronning, Margrethe Sambiria
(D. K. S., Nr. 16) og af Kong Erik Klipping°s Dronning,
Agnes (D. K. S., Nr. 20) samt langt senere fra tre af Kong Christian
III.s Segl (D. K. S., Nr. 118, 121 og 123), idet ogsaa disse
Omskrifter foreløbig lades uomtalt.
Ordene dei gracia - eventuelt forkortede - staar i danske middelalderlige
Kongesegl og i sønderjyd-ske Hertugers Segl i denne
Orden og altid umiddelbart efter Navnet. Samme Formel, ligeledes
efter Navnet, ses paa en Tegning af Kong Sverker Karlsson°s, nu
forsvundne Segl (vistnok 12oo, S. M. K., I, Nr. 6) og i de følgende
svenske Kongers Segl samt ogsaa i norske Kongesegl fra Haakon
Haakonssøn (N . K. S., Side 2 f) og nedefter, idet Navnet dog først
kan være efterfulgt af en særlig Angivelse (magnus, qvintus), hvad nærmere
skal nævnes. Bagsiden af den svenske Hertug Erik Magnusson°s
Segl (13o4, S. M. S., I, Nr. 47) viser Naadesformlen efter
Titlen: Clipeus Erici ducis dei gracia Sveorum. I det carolingiske Dynastis
I6

Segl er Qrdstillingen først omvendt gratia dei, hos Lothaire, som
allerede vist, imidlertid senere dei gracia, en Ordstilling, der snart
bliver den almindelig anvendte. Enkelte Segl viser et andet Udtryk
for Naadesformlen, saaledes Karolus misericordia dei imperator augustus
(877) og - efter det capetingiske Dynastis Overtagelse af
Magten - Hugo dei miserieordia Francorum rex. Langt længere ned i
Tiden ses Affattelsen Karolus Qvartus divina favente clemencia Romanorum
imperator o. s. v. (T. K. S., II, udat., Taf 3, 4 og 1355, Taf.
3, 6 og 7). Iøvrigt træfl`es disse Formler ikke i de ældste Segl.
Merovingernes viser saaledes: Dagobertus, T/zeodoricus, C/zlodorieus rex
Franoorum, Edward »the Confessor«s: S” Eadwardi Anglorum bafilei.
I Kong Knut Eriksson°s Segl sættes Navnet efter Naadesformlen:
d. g. Kanuti o. s. v. (S. M. K., I, Nr. 3 og 4); samme Ordstilling
kendes ligeledes fra Kong Inge Baardssøn°s Segl: d. g. Ingorzis o. s. v.
(N. K. S., Side 1). - Naadesformlen er i danske Segl første Gang
udeladt i Kong Erik Mendved°s: Secretum Erici regis Danorum (D.K.S.,
Nr. 24) og derefter ofte senere, selv i Kong Christian III.s store
Majestætssegl (D. K. S., Nr. 122 a), hvor man dog kunde vente
at finde det.
Noget til Navnet knyttet Epitheton, i Lighed med Kejserseglenes
ophøjede semper augustus, kendes ikke i de danske Kongesegl. I Sverige
betegnes Kong Magnus Eriksson i Omskriften paa Dobbeltseglets
Bagside som illustris (I32I, S. M. K., II, Nr. Io), i Norge
allerede Kong Haakon Haakonssøn - næsten et Aarhundrede tidligere
- som magnus, ligeledes i Bagsidens, her metriske Qmskrift,
idet denne Tilføjelse i F orsidens regulære Qmskrift: S ° Haconis magni
d. g. o. s. v. maaske er tvivlsom i den foreliggende Rekonstruktion
(N. K. S., Side 3). Kong Haakon den Unge kaldes illustris paa
Dobbeltseglets F orside, preclarus i Bagsidens metriske Qmskrift
(12 50, N . K. S., Side 3), Kong Eirik Magnussøn »Præstehader« atter
magnus i begge Dobbeltseglets Omskrifter, Bagsidens metrisk (1289,
N . K. S., Side 6 ff), Kong Magnus Eriksson endelig illustris i Omskrifter,
enslydende paa For- og Bagside (I321, N. K. S., Side I 7
Naar F orsideomskriften i Haakon den Unges Segl: S ' domini Haconis
illustris regi: Noroegie ( 1250, N. K. S., Side 3) viser en her ellers
ukendt Angivelse af Herretitlen, tør man maaske tro, at dette
dominus er valgt, fordi han jo faktisk ikke var Konge. Paa lignende
Vis sætter Christiern II som udvalgt Konge samme Titel - blot
angivet ved Begyndelsesbogstavet - foran Navnet i den nedenfor
yderligere omtalte Omskrift: S ° d. Cristierni eleeti in regem Dacie o. s. v.
(D. K. S., Nr. 96). Antagelsen er dog højst problematisk. Hertug
Valdemar V.s Gemalinde, Rixa (Riccardis), nøjes ikke med Titlen
942

ducissa ]ucie, men sætter et domina foran Navnet (1373, D. K. S.,
Nr. 142; S” -- med Genitiver - og Navnet helt afstødt).
En Angivelse af Kongens Nummer i en Række Mænd med
samme Navn træffes første Gang her i Landet, naar det ses, at
Kong Valdemar IV.s Domssegl (Forsiden) omkring et Kors viser
den firdelte Indskrift Valde marus IIII rex (1367, D. K. S., Nr. 42 a).
Her er der jo imidlertid ikke Tale om nogen Omskrift. Vi maa helt
ned til Christian III for i en saadan at træffe den Nummerangivelse,
med Arabertallet 3, der betegner ham nærmere (D. K. S., Nr.
122 a). Et af samme Konge benyttet, ganske lille Segl (D. K. S.,
Nr. 120) viser - ved Siderne af Skjoldet - Bogstaverne C T D R
og Tallet 56, hvilket kun kan tydes C/zristianus Tertius Danie Rex 1556.
Alle senere danske Konger betegnes med deres Nummer i Seglene,
Frederik II atter med Arabertallet, hans Efterfølgere med Romertal.
I vore Nabolande ses Nummerangivelsen længe før den ældste
Forekomst af det ovennævnte Domssegl. Birger Jarl kaldes Seeundus
(1257, S. M. K., I, Nr. 16 og 17, jvfr. 14 og 15), Kong Valdemar
Primus (I252, S. M. K., I, Nr. 18 og 19, jvfr. 2o), den norske Kong
Eirik Magnussøn°s Forsideomskrift slutter med Ordene filii regi;
Magni Q_varti (1289, N. K. S., Side 6 fl`), Kong Haakon V betegnes
endelig med sit eget Nummer i Forsideomskrift, samtidig med, at
han _ ligesom Broderen Eirik - nævner Faderen som den fjerde
Magnus (13o5, N. K. S., Side I2 f). Den tyske Kejser Heinrich III
angiver sig i sit Kongesegl langt tidligere som Heinricus Tertius
(IO42, T. K. S., I, Taf 14, 2). I Frankrig lod Charles VIII (Konge
1483) - som den første dér - Nummerangivelsen indgaa som et
Led i Qmskriften: Karolus a'. g. Franeorum rex Octavus, i England
følger Henry VIII denne Skik i sit andet »great Seal« (1532) med
Omskriften Henricus Octavus a'. g. Anglie o. s. v.. Disse to Kongers
Efterfølgere paa Tronen overholder samme Princip; af nærliggende
Grund undlader dog f. Eks. de engelske Konger James I, Charles I
og George I at føje Nummeret til Navnet.
Som allerede nævnt betegnes Kongerne af Valdemarernes Dynasti
som Danorum - rex. En Angivelse af F olkeslaget og ikke af Landets
Navn kendes - udover de viste Eksempler Franeorum, Anglorum
_ i talrige middelalderlige Segl, saaledes f. Eks. Normannorum,
Aqvitanorum, Andegavorum. Svenske Segl viser Sveorum, første
Gang tydeligt i Kong Knut Eriksson°s ældste Segl (c. 1 167, S. M. K.,
I, Nr. 3). Paa en rekonstrueret Tegning af Kong Karl Sverkersson°s
Segl fra 1160'erne (S. M. K., I, Nr. 1) læses Sveonum, en slet
Tegning af Kong Sverker Karlsson°s (12oo P, S. M. K., I, Nr. 6)
viser Sveeorum, flere Tegninger af Kong Johan Sverkersson°s Segl
16.

(IQIQ, S. M. K., I, Nr. 9) og af Kong Erik Eriksson”s (1224,
S. M. K., I, Nr. 1 1) har baade Sveorum og Svecorum. Kong Birger°s
Segl (131 1, S. M. K., II, Nr. 6 og 7) har vistnok vist Sveorum,
Hertug Erik Magnusson°s (I3I2, S. M. S., I, Nr. 56) viser Formen
Sveciorum, Hertuginde Ingeborg°s, Hertug Valdemar°s Enkes, Segl
(I3I8, S. M. S., I, Nr. 58) og den unge Kong Magnus Eriksson*s
ældste Segl (1321, N. K. S., Side I7 fl`) endelig begge Varianten
Svevorum, der genfindes i Kong Karl Knutsson°s første Sekret
(1448, S. M. K., II, Nr. 31). Senest benyttes Formen Svecorum,
hvilket nærmere skal omtales. I Norge bruger Kong Olav Haakonssøn
undtagelsesvis Formen Norricorum, foran Danorum (løst Eksemplar
i R. A. S., D. K. S., Nr. 50, 1382, N. K. S., Side 26), idet
Udtrykket norica regna, altsaa det i N eutrum Pluralis bøjede Adjektiv
noricus, som det skal ses andensteds, langt tidligere forekom i
metriske Omskrifter. I de norske middelalderlige Segl forekommer
stadig Genitiven Norvegie, hos Kong Magnus Haakonssøn Lagabøter
og hos Kong Eirik Magnussøn (N. K. S., 1278 og 1283,
Side 4 f) Formen Norvagie, der i danske Segl kun rent undtagelsesvis
læses i Kong Christian III.s, stukket 1556 (D. K. S., Nr. 123),
og derefter i senere Tid.
Uden at der iøvrigt tages Hensyn til Seglenes Art, ses Betegnelsen
Danorum endnu i Segl, benyttede af Kong Oluf (1376, D. K. S.,
Nr. 47 og 48, jvfr. Nr. 5o), i Kong Erik af Pommern”s Domssegl
(1396, D. K. S., Nr. 63) og i Kong Christiern I.s Sekret fra 1449
(D. K. S., Nr. 72) for derefter at dukke op igen i Kong Christian
III.s Segl fra 1556 (D. K. S., Nr. I23).
Rundt om i Landene havde man efterhaanden begyndt at
anvende Landets og ikke F olkeslagets Navn i Omskrifterne. Maaske
tvivlsomme Tegninger af Grev Karl af F landern°s Segl fra Begyndelsen
af det 12. Aarhundrede viser allerede Genitivformerne
»Daciæ« og »Datie« (D. K. S., Nr. 2 og 3), en Gengivelse af Kong
Valdemar den Stores Datters, Helena°s, Segl et »Danie« (1233,
D. K. S., Nr. 8). Den første af disse tre Former, med Genitivendelsen
e, bliver snart fremherskende. Den træffes tidligt i Kong
Erik Klipping°s Datters, Rixa af Werles, Segl (13o1, D. K. S.,
Nr. 27), benyttes af Kong Valdemar Atterdag°s Søn, Hertug Christoffer
(1 360, D. K. S., Nr. 44), af Prætendenten Kong Albrecht,
ikke af Kong Oluf, men derefter atter af Kong Erik af Pommern,
hvis Domssegl, som nævnt, viser Danorum, og af Kong Christoffer
af Bayern samt optages endelig i Kong Christiern I.s Sekret fra
1450 (D. K. S., Nr. 74), idet denne altsaa først opretholdt Darzorum,
og bliver nu længe eneraadende, i Kong Hans' Segl som udvalgt
244

Konge dog med Ortografien Datie (I476, D. K. S., Nr. 85). Kong
Christiern II.s Segl som qvondam rex (1546, D. K. S., Nr. 101) og
to af Kong Christian III.s, lstukne 1538 og 1546 (D. K. S., Nr. 121
og 122 a) viser det faktisk forskellige Ord Danie. I begges Segl ses
imidlertid ogsaa et Dacie (D. K. S., Nr. 96, 98, 99 og Suppl. 3).
Sidstnævnte havde tilmed yderligere, som ovenfor anført, lejlighedsvis
genoptaget det gamle Udtryk Danorum. Som det ses, kæmpede
dette og den anden Genitiv Daeie en Tid om Pladsen i de
kongelige Segl for tilsidst at vige for Danie eller Daniæ, kendt fra
Kong Christian III.s Efterfølgeres Segl, ofte af ret beskeden Størrelse
og med stærkt abbrevierede Ord, saaledes et Dan. Den klassiske
Latins korrekte Genitivendelse afløser naturligvis ogsaa i danske
Segl Middelalderlatinens e, der dog til Sammenligning endnu
kan forekomme paa nogle af Kong Christian IV.s ældste Mønter.
Den svenske Kong Magnus Ladulås° Broders, Bengt Birgersson°s,
Segl viser Svecie (1279, S. M. S., I, Nr. 3o), Kong Valdemar°s
Segl som forhenværende Konge Sue - (1289, S. M.K., I, Nr. 21),
paa en Tegning rekonstrueret Sveci. , og Hertug Erik Magnusson°s
Sekret (I308, S. M. S., I, Nr. 52) Svee. . , de manglende
Bogstaver paa Tegning tilsatte ie, idet man jo i disse Tilfælde ogsaa
kunde supponere Suspensionen Sveeor. Kong Magnus II.s første
Sekret (1332), andet (1341) og første Domssegl (S. M. K., II, Nr.
II, I2 og 14) viser det Svecie, der i de givne Tilfælde altid genfindes
i de danske Kongesegl, idet Kong Christiern II.s som forhenværende
Konge har Ortografien Svetie (D. K. S., Nr. IOI).
I Sverige ses den ældre Form Svecorum i et af Kong Gustaf Vasa°s
Segl (R. A. S.) og derefter i hans Efterfølgeres ned i Tiden, ogsaa
overholdt af Kong Carl XIV Johan.
Som fremmede Eksempler skal nævnes, at den engelske Kong
John i Dobbeltsegl (1200) paa Forsiden kaldes rex Anglie dominus
Hibernie, paa Bagsiden dux Normannie et Aqvitannie et comes Andegavie,
det ældste Eksempel i England paa Benyttelsen af Landes Navne i
Seglomskriften. Kong Edward III.s fjerde Segl (1340) viser yderligere
Francie, sat foran Anglie. Charles I kaldes i to af sine Segl
(1625, 1627) Angliee, efter tidligere Forbilleder, i to andre (1626,
1640) Magnæ Britanniæ o. s. v. rex, det Udtryk, som endnu benyttes
af Kong George III (1 760-1820), kun enkelte Gange i det mellemliggende
Tidsrum afløst af et Angliæ. I denne Konges sidste Segl og
indtil nu anvendes det helt nye Ord Britanniarum, ganske i Overensstemmelse
med det oprindelige Anglorum. En Inkonsekvens konstateres
hos Kong Henry VI, der i sit fjerde Segl (1425) kaldes Francorum
et Anglie rex. I Frankrig anvendes ligeledes i det 13. Aar­
245

hundrede Ordet Francie for Francorum i adskillige Segl. Her skal
f. Eks. blot nævnes Omskriften paa det, der førtes af Philippe­
Auguste°s ældste Søn, Louis (1211): S' Ludovici filii regis Francie.
De ældste danske Kongesegls F orsider viser, som allerede nævnt,
Titlen Danorum Sclavorumqve rex. Bortset fra Seglenes forskellige Art
kan det bemærkes, at Formen Slavorum træfl`es hos Kongerne Erik
Mendved (D. K. S., Nr. 25), Valdemar IV (Nr. 38, 39 b og 40),
Erik af Pommern (Suppl. 2), Christiern I (Nr. 78) og Hans (Nr. 89).
Aftryk af Erik Mendved°s Messingsignet (D. K. S., Nr. 26) viser
F orbindelsespartiklen et mellem Danorum og Sclavorum, i Stedet for
det qve, der ellers sættes efter det sidste Ord. - Skønt allerede
Valdemar IV i Tekster betegnes »Koning der Denen und der
Wenden«, anvendes Ordet Vandalorum først i Kong Frederik I.s
eneste Segl med fuld Kongetitel (1526, D. K. S., Nr. II3). Kong
Christian I II.s ældste Segl efter Tronbestigelsen (D. K. S., Suppl. 3)
har det hævdvundne Sclavorum; samme Konges i 154.6 og 1556
stukne Segl (D. K. S., Nr. 122 a og 123) derimod atter Vandalorum,
der efterhaanden knæsættes. Naar man har anført, at det sidste
Udtryk allerede forekom i Dronning Dorothea”s nu stærkt læderede
Segl (I482, D. K. S., Nr. 84), i hvilket tydeligt ses vor - Slutningen
af Sclavor - skyldes dette en unøjagtig Tegningi Langebek°s Samling,
hvilken viser Vandalorum helt ud. Der er Grund til at bemærke, at
Kong Frederik II.s Mønter snart viser Vandalorum, snart Slavorum,
ja at det sidste Ord endog benyttes paa Mønter, slaaede kort efter
Kong Christian IV.s Kroning.
Valdemar IV kaldte sig 1367 i Dokumenttekst Danorum Sclavorum
Gotorumqve rex. Sidstnævnte Titel kom dog først ind i Omskriften
paa Dattersønnens, Kong Oluf °s, Segl (1376, D. K. S., Nr.
47 a), det første af Kongernes Dobbeltsegl, hvis Forside ikke viser
Nominativformen; Omskriften lyder S ° Olavi d. g. Danorum Sclavorum
»Got/zorumqve« regis. Kong Erik af Pommern ombytter de to
sidste Titler, følgerigtigt med qve°et efter »Slavorum« (1398, D. K. S.,
Suppl. Nr. 2) for derefter atter at genoptage den fra Kong Oluf ”s
Segl kendte Ordstilling (14o3, D. K. S., Nr. 62), som nu overholdes,
idet Kong Frederik I.s Segl (D. K. S., Nr. 113) dog viser
»Gottorum« Vandalorum, det sidste Ord forkortet til Vand med et efterfølgende
Abbreviationstegn, der vistnok ikke kan betegne et qve,
men snarere de udeladte Bogstaver i selve Ordet. Kong Christian
III bruger først atter den ældre Udtryksmaade Sclavorum »Gotorumqve«
(D. K. S., Suppl. Nr. 3), dernæst henholdsvis Vandalorum
»Got/zorumqve« (D. K. S., Nr. 122 a) og Vandalorum et »Gottorum«
(D. K. S., Nr. 123). I ny Tid ses disse Ord snart uden Konjunk­
246

tion, saaledes i Kong Frederik V.s Segl (R. A. S.), snart - paa
Bagsiden af Kong Frederik VI.s Dobbeltsegl (R. A. S.) - med det
vedføjede que, der stadig er hyppigst forekommende, ogsaa kendt
fra Mønterne. Det turde være overflødigt at tale nærmere om de
ortografiske Varianter af Ordet Got/zorum.
Den svenske Kong Birger°s Segl viser efter Sveeorum Tilføjelsen
Gotlzorum (131 1, S. M. K., II, Nr. 6 og 7, se ogsaa 1304, Nr. 3 og 4),
i Henhold til en Rekonstruktion af Omskriften uden Anvendelse af
nogen Forbindelsespartikel. I Kong Magnus Eriksson°s Bagsideomskrift
føjes et que til sidstnævnte Ord, medens Forsiden her viser
Slutningen et Norvegie regi: (I32I, S. M. K., II, Nr. 9 og IO). Sidstnævntes
norske Segl har Ordstillingen Norvegie Svevorum et Gotorum
(1321, N. K. S., Side 17 ff), hans andet Sekret (1341, S. M. K.,
II, Nr. 12) kun Sveeie et Norvegie. Først under Gustav Vasa foretages
den yderligere Udvidelse af Kongetitlen i Sverige, idet der tilføjes
Vandalorum, saaledes at qve nu sættes efter dette Ord.1)
Inden der i det følgende fremsættes en videreført Redegørelse
for Aífattelsen af de kongelige Segls Omskrifter, skal de, der ses
paa Dobbeltseglenes Bagsider, først nærmere omtales. De fragmentariske
Rester paa Kong Knud VI.s Segl, og her drejede det sig
altsaa baade om For- og Bagside, er allerede nævnt, hvilket ligeledes
gælder Omskriften i Kong Valdemar II.s Ryttersegl. Sidstnævntes
Dobbeltsegls Bagside med Kongens Skjold (121 5, D. K. S.,
Nr. 7 b) viser: Clipeu: Valdemari regi: Danorum; trods manglende
Bogstaver kan der ikke være Tvivl om Læsningen. Kong Erik Plovpenning
ændrer Affattelsen til Clipeu: Eriei Danorum Sclavorumqve
regi: (1241, D. K. S., Nr. II b), med hvilken Forandring Omskriften
- blot med nyt Navn - opretholdes af Abel, Christoffer
I, Erik Klipping og Erik Mendved. At Dele af Omskriften
mangler, kan heller ikke her give Anledning til Tvivl. Kong Valdemar
IV udvider Omskriften til Clipeu: Valdemari a'. g. Danorum »Slavorumqve«
regi: et duei: E:tonie (D. K. S., Suppl. Nr. 1 b og Nr. 39 b,
Rekonstruktionen Valdemaru: i Tegning af sidstnævnte Segl maa
naturligvis bero paa en ren F ejltagelse). Den ændres atter af Kong
Oluf til Clipeu: Olavi a'. g. Danorum Selavorum Gothorumqve regi:
(D. K. S., Nr. 47 b). En tilsvarende Bagsideomskrift kendes fra de
sønderjydske Hertugsegl, førte af Erik I Abelsøn, Valdemar IV og
Valdemar V (D. K. S., Nr. 126 b, 127 b, 134 b og 135 b). Ogsaa
i Sverige begynder Bagsideomskrifter med Ordet elipeus, saaledes
1) Med Hensyn til denne Titelforandring henvises til kritiske Bemærkninger
i Heraldiske Studier af Hans Hildebrand, I Det svenske Riksvapnet,
Antikvarisk Tidskr. f. Sverige VII.
947

i Segl, benyttede af Birger _]arl, Kongerne Valdemar og Magnus
Ladulås, den sidstes Broder, Bengt Birgersson, Kong Birger Magnusson,
Hertugerne Erik og Valdemar Magnusson og Kong Magnus
Eriksson, idet der her er Tale om Tidsrummet 1248-1321
(S. M. K., I, Nr. 15, 17, IQ og 27, II, Nr. 2 og 10, S. M. S., I,
Nr. 47 og 51, jvfr. Nr. 32).
Naar Dobbeltseglets Bagside viser Hjelm i Stedet for Skjold,
træffes en Omskrift, som kendetegner denne heraldiske Ændring,
tydeligt hos Kong Christoffer I I: Galea Christdori a'. g. Danorum 0. s. v.
(I32O, D. K. S., Nr. 30 b), men allerede ogsaa hos Kong Erik Mendved
(1313, D. K. S., Nr. 23 b, de tre første Bogstaver af Ordet galea
læses paa en ældre Tegning af Seglet, af hvilket kun ubetydelige
Brudstykker forefindes) samt hos den sønderjydske Hertug Valdemar
som Konge (1326-30) (D. K. S., Nr. 32 b, Omskriften sikkert
rigtigt rekonstrueret). Norske kongelige Dobbeltsegl viser ikke Benyttelse
af de to Ord, svenske ikke af galea.
T0 af Kongerne af Valdemarernes Dynasti benytter Sekreter
med forenklede Omskrifter, Kong Erik Mendved°s (13o1, D. K. S.,
Nr. 24) viser blot Ordene Secretum Erici regis Danorum, Kong Christoffer
II.s (I32O, D. K. S., Nr. 31) en tilsvarende Affattelse, dog
med dei gracia efter Navnet. Prætendenten Albrecht's Segl (1383,
D. K. S., Nr. 52) har Omskriften S' Alberti regis Daeie ac ducis
Magnopolensis. Den adjektiviske Form af hans Hjemlands Navn
- her abbrevieret Magnopo° - føjes til Titlerne dux eller dominus
i mecklenbu1g°ske Fyrstesegls Omskrifter (M. U., IV, passim) og
i Brevenes Tekster. Ogsaa markgrevelige Segl viser den tilsvarende
Form: S°- _ marc/zionis Brandenburgensis S., I, 2,
passim). Formen Slesvicensis omtales senere, ligesom det skal ses,
at f Eks. Bisper og Stæder har anført Stednavnet adjektivisk i
Omskrifterne.
Efter Dynastiets Uddøen bliver Kongeseglenes Omskrifter Genstand
for stadige Forandringer, hvad enten dette skyldes Tilføjelsen
af fødte Titler eller af Navnene paa ny Landomraader, Sverige
saaledes efter Omstændighederne snart tilsat, snart udeladt.
Kong Erik af Pommern°s ene, fra 1398 kendte Segl med den
tronende Fyrsteskikkelse (D. K. S., Suppl. Nr. 2) viser Omskriften
S ° Erici a'. g. Norvegie Dacie Svecie Gotorum »Slavorumqve« regis et ducis
Pomern. Det sidste Ord kan her ved flygtig Betragtning ligesaa vel
læses Pomren og er læst saaledes (N. K. S., Side 30, med den foreslaaede
Opløsning Pomreni). I samme Konges Sekret (1403, D. K. S.,
Nr. 62) er, foruden Tilføjelsen af regnorum, Ordstillingen ændret:
Secretum Erici a'. g. regnorum Daeie Sveeie Norvegie Sclavorum Gotorumqve
248

egis et ducis Poma”rn (!), det sidste Ord urigtigt angivet som Pomarii
(D. K. S.) og som Pomaran med Opløsningen Pomarani (N. K. S.,
Side 40, skønt Pomaranie - se nedenfor - da maatte betragtes
som korrekt). Samme Ord er ogsaa læst Poma°ni (S. M. K., II,
Nr. 29), idet der da egentlig burde have staaet Pom°ani. Medens
Apostroffen kan godkendes, synes de to sidste Bogstaver vanskeligt
læselige som ni. Den delvis afstødte Omskrift paa Kongens mest
kendte Segl, med den norske Løve i Hjerteskjold, som det førstnævnte
forekommende i 1398 (D. K. S., Nr. 61), har - dog med
S' for Secretum, ac for et og med Abbreviationen Pomeran at opløse
som Pomeranie, ikke Pomerani (N. K. S., Side 32) - vistnok haft
samme Ordlyd som det nævnte Sekrets fra 1403. Omskriften i
Kongens ældste, læderede Segl (I396, D. K. S., Nr. 60) er, idet
Abbreviationer opløses, rekonstrueret saaledes: (Signetum Erici dei
gracia re )gis et ducis Pom. etc. Kong Christoffer af Bayern°s første
Segl som dansk Konge viser Omskriften Secretum Cristofleri (1) d. g.
Dacie Sclavorum Gotorumqve regis comitis Palatini Reni et ducis Bavarie
(I44o, D. K. S., Nr. 66), hans næste Segl har med Ændringen af
Secretum til Sigillum majestatis og med den korrekte Form for Navnet
- Cristqfori _ samme Omskrift (I441, D. K. S., Nr. 67). Som
Konge i de tre Broderriger forkortes - med udeladt Naadesformel
- Omskriften saaledes S' Cristqfiori (I) Dacie Svecie Norvegie
etc. regis comitis o. s. v. som ovenfor (1444, D. K. S., Nr. 68). Hans
lille Segl viser Reduktionen Singnetum (1) Cristqferi (1) regi; Dacie
etc. (1445, D. K. S., Nr. 69).
Med den oldenborgske Greveslægts Erhvervelse af den danske
Krone og paa Grund af den yderligere udvidede Magt kompliceres
Omskrifterne betydeligt, hvilket fremgaar af hosstaaende tabellariske
Oversigt, hvis af typografiske Grunde anvendte Forkortelser er
let forstaaelige. Omskriften i Kong Christiern I.s andet og tredie
Segl varieres ved Udeladelsen af ac og Ombytningen af de med in
før Oldenborg, Kong Hans” første og tredie Segl er blot forskellige,
idet dei gracia tilføjes i det sidste. I Kong Christiern II.s andet Segl
er S” ombyttet med Secretum og ac udeladt før Ditmarsken. I et ikke
paa Tabellen anført Segl, benyttet af Kong Christiern II (1517,
D. K. S., Nr. 99) maa noget af Omskriften tænkes dækket af Skjoldets
nederste Parti. Den synlige Del lyder: Sigrzetum Cristierni Dacie
Norvegie etc. regis ducis Sles - _ (comi)tis Oldenburg etc., det sidstnævnte
Ord forkortet Olde. Seglet stammer altsaa fra Tiden før
Erobringen af Sverige. Som forhenværende Konge lader han sit
Segl (1546, D. K. S., Nr. lol) forsyne med følgende Omskrift:
S” Cristierni qvondam Danie Svetie Norvegie etc. regis Slesvicensis et Hol­
249

Bilag.
Chr. I 1 Secretum Cristierni d.g. Danor Sclav. Gotorumqve
2 Secretum Cristierni d.g. Dacie Norv Sclav. Gotorumqve
3 S' maiestatis Cristierni d.g. Dacie Norv Sclav. Gotorumqve
4 Secretum Cristierni d.g. Dacie Svecie Norv Sclav. Gotorumqve
5 Secretum Cristierni d.g. Dacie Svecie Norv Slav. Gotorumqve
6 Signetum Cristierni
Hans 1 Secretum johannis Dacie Svecie Norv Sclav. Gottorumqve
2 Signetum _]0hannis Dacie Svecie Norv etc.
3 S' maiestatis _]0hannis d.g. Dacie Svecie Norv Slav. Gottorumqve
Chr. II 1 S' Cristierni Dacie Svecie Norv Sclav. Gottorumqve
2 Secretum Cristierni Dacie Svecie Norv Sclav. Gottorumqve
Fred. I S' Frederici Dacie Norv Gottorum
Chr. III 1 S' Christiani d.g. Dacie Norv Sclav. Gotorumqve
2 Christianus d.g. Danie Norv etc.
3 S' maiestatis Christiani Danie Norv. Vandalor. Gothorumqve
4 Christianus d.g. Danor. Norv Vandalor. et Gottorum
Fred. II 1 Fredericus d.g. Daniæ Norv Vandalor. Gotorumqve
2 F ridericus d.g. Daniæ Norv Vandalor. Gotorumqve
--
- --
, --
1464
1450
3
2
--
-
- 89
88
....
....
1500
1484
Christiern I D. K. S., Nr. 1449 Hans 1 D. K. S., Nr. 87 .... 1484
'_' » _' 1457
- - 1460 Christiern II 1 - , - 98 .... 1515
- - 1460 2 Side 208, Notcn ...... 1523
Denne skematiske Opstilling tjener blot til at vise de paagældende Omskrifters Affattelse.
Abbreviationer er i nogle Tilfælde opløste, i andre foretagne af Pladshensyn.
250

egis
regis
cornit.
comit. de
de
O.
O.
et
et
D.
D.
1`CgiS comit. in O. et D.
regis comit. de O. et D.
regis ducis Slesvicensis Hol. Storm. O. et D. coxmtis
regis
rex i
regis ducis Slesvicensis Hol. Storm. et Ditm ducis comit. in O. et D.
regis
regis et ducis Slesvicensis Hol. Storm. ac Ditm eomit_ in O, et D.
regis ducis Slesvicensis Hol. Storm. et Ditm ducis comit. in O. et D.
regis ducis Slesvicensis Hol. Storm. ac Ditm comit. in O. et D.
regis ducis Slesvicensis Hol. Storm. Ditm e0mit_ in O, et D,
Vandalor- regis Slesvici Hol. etc. ducis in ()_ et D, C0m1t15
regis Slesvici Hol. Storm. et Ditm ducis comit. in O. et D.
rex
rex Slesvic. Hol. Storm. ac Ditm dux comes in O. et D.
rex dux Slesvic. Hol. Storm. ac. Ditm. comes in O. et D.
Frederik I D. K. S., Nr. 1 13 . . . 1526 Frederik II 1 med Aarstal 1559 (Langebek)
2 - - 1569 (Ssts.)
Christian III 1 - , Suppl. 3 . . _ 1536
2 - ,Nr. 121... 1538
3 - , - I223.. 1546
4 - ,- 123... 1556
251

sacie ducis etc., de to sidste Navne forkortede Sle og Hol. Under lignende
Omstændigheder havde en anden afsat Konge -_ Valdemar
af Sverige - Aarhundreder før nøjet sig med Ordene S' Valdemari
fratris regis Svecie (1289, S. M. K., I, Nr. QI).
Som det ses af Tabellen, forekommer først Formen Slesvicensis;
under Kongerne Frederik I og Christian III Slesvici. En Række
Segl viser derefter stadig Abbreviationer, f. Eks. Sle. I Kong Frederik
V.s store Segl med Rigsvaabenet (R. A. S.) træffes den fortyskede
Form Sclzlesvici, der benyttes i Kong Christian VII.s lignende
Segl fra Tiden efter 1775 (R. A. S.), medens denne Konges
ældre Segls Bagside korrekt viser Slesvici, ligesom Bagsiden af Kong
Frederik VI.s Segl (R. A. S.). Det bør bemærkes, at Byen S1esvig°s
Navn normalt latiniseres Slesvicum, medens Hertugdømmet sædvanligvis
benævnes ducatus Slesvicensis. Dette Adjektiv, føjet til dux, maa
vistnok foretrækkes for Genitivformen af det substantiviske Stednavn.
Den i Omskrifterne viste Ortografi af Hertugdømmernes og
Grevskabernes Navne - Holsacie, Holsatie, Ditmarcie, Ditmertie, Ditmersie,
Oldenborch, Oldenborg, Oldenburg o. s. v. - undertiden forvanskede
ved rene F ejlgraveringer, frembyder ingen virkelig Interesse.
Der er længe ikke Tale om nogen Latinisering af Grevskabernes
Navne, i Seglene efter Kong Christian III ofte abbrevierede,
f. Eks. Old. et Del., undertiden uden den foregaaende Præposition in.
Bagsiden af Kong Christian VII.s Dobbeltsegl før 1775 (R. A. S.)
viser Affattelsen comes Oldenburgi et Delmenhorstfe. Efter at sidstnævnte
Navn er udeladt, idet Oldenborg, efter Cphøjelsen til
Hertugdømme, i 1775 føjes til de andre hertugelige Titler, kaldes
samme Konge dux Schlesvici _ - et Oldenburg i stort Segl med
Rigsvaabenet (R. A. S.). Kong Frederik VI.s Dobbeltsegl (R. A. S.)
har paany Genitivformen Oldenburgi. En adjektivisk Form ses i
Grev Christoffer af Cldenborg°s Segl (1534, D. K. S., Nr. 175),
hvor Omskriften lyder: S' Christophori comitis Oldenborgensis et Dolmen/zorst
( 1). _ Det vilde føre for vidt og i sigillografisk Henseende
være af ringe Interesse her at gøre nærmere Rede for Omskrifterne
i Segl efter Kong Christian III, ofte, som allerede nævnt, paa
Grund af Seglenes ringe Størrelse med stærkt forkortede Qrd.
Et af Kong Frederik II.s Segl (R. A. S.) viser, for at nævne et
Eksempel, ogsaa paa forkortet Omskrift: Frederic. 2 Dan. Nor. etc.
rex dux Sl. etc.
Uden at der foreligger nogen Analogi med de nævnte Tilføjelser
af Lande, kan det paa dette Sted bemærkes, at den svenske Kong
Erik Magnusson i sit Sekret efter Svecie tilføjede et Scanie (1357,
S. M. K., II, Nr. 16).
252

En gammel Tegning af Knud den Helliges Søns, Karl »den
danske«, Greve af F landern°s, første Segl viser Omskriften Ifarolus
comes Flandrie et filius regi.: Daciæ (1119, D. K. S., Nr. 2); Grevens
andet Segl (1122, D. K. S., Nr. 3), hvis Omskrift begynder med
et S°, har - ligeledes efter Tegning - følgerigtigt Genitiver, her
dog Datie, men ellers samme Ord. Den senere Kong Christofl`er II.s
Segl viser Omskriften S' Kristofori Erici regis Danorum filii (I293,
D. K. S., Nr. 28), affattet i Lighed med den, der kendes fra en
rekonstrueret Tegning af den sønderjydske Hertug Erik I.s Søns,
Erik Langben°s, Segl: S' Erici filíi Erici ducis jucie ( 1296, D. K. S.,
Nr. 128) og fra et Segl, ført af Hertug Valdemar IV.s Søn, Erik:
S' Erici filii Valdemari ducis ]ucie (I309, D. K. S., Nr. 132). Det
bemærkes, at Valdemar endnu var i Live, da Sønnen beseglede.
Hertug Valdemar V.s ældre Dobbeltsegls Forside (D. K. S., Nr.
134 a) er stærkt læderet. Med de læselige Bogstaver kan Omskriften
kun rekonstrueres saaledes: Valdemarus Erici qvondam ducis jucie.
Ducis _ abbrevieret duo med Streg over c _ kan selvsagt ogsaa
her kun gælde Faderen, Hertug Erik II. Seglet er benyttet Maanedsdagen
efter dennes Død i 1 325; i Brevet kaldes Udstederen >g]uncher
Woldemar van der gnade godes hertoghe to S1esewich«. Paa en
rekonstrueret Tegning af Hertug Valdemar°s yngre Dobbeltsegl
(1336, D. K. S., Nr. 135 a) genfindes dette ducis, der maaske er
tilsat ved Uagtsomhed fra Tegnerens Side, idet man tør antage, at
Omskriften - saa længe efter Tiltrædelsen af Magten - har haft
denne Ordlyd: Valdemarus Erici qvondam (Q: afdøde Erik°s [Søn]) dux
jucie, saaledes at dux nu maatte gælde Valdemar. Et saadant qvondam
er undertiden tilsat Navnet alene og ikke gældende Stilling
eller anden Betegnelse, f. Eks. i Omskriften S ° Ulfonis Holmgeri qvondam
filii (1278, S. M. S., III, Nr. 37).
Omskrifterne i de danske Kongesønners Segl angiver i et Par
Tilfælde blot deres junkerstilling, i andre en særlig Tilknytning til
en Del af Riget. Kong Christoffer II.s Søn Otto bruger et Segl
med Omskriften Secretum Ottonis a'. g. domicelli Danorum (1333,
D. K. S., Nr. 35), en tilsvarende Affattelse kendes fra Kongens
anden Søns, den senere Valdemar IV.s, Sekret fra junkertiden
(134o, D. K. S., Nr. 36), ligesom Hertug Valdemar V.s Søns Segl
kun er forsynet med Ordene S ” Hinrici domicelli ]ucie (I36O, D. K. S.,
Nr. 144). Betegnelsen domicellus kendes ffl Eks. ogsaa fra en rekonstrueret
Tegning af det Segl, der førtes af Grev Niels af Nørre­
Halland°s Søn, Jacob (1278, D. K. S., Nr. IÖO), og fra johannes
af Holsten's (I309, D. K. S., Nr. 168), begge altsaa af endnu ældre
Datum. Nærmere Angivelser ses af Segl, førte af den senere Kong
253

Christoffer I: S' Cristqfori domini Lalandia ac Falstria (I245, D. K. S.,
Nr. 14), af den senere Kong Christoffer II: Sacratum Cristqfori ducis
Halandie et Samsø (1315, D. K. S., Nr. 29), begge disse Omskrifter
rekonstruerede, og af Kong Valdemar IV.s Søn, Christoffer: S ' Cristofori
ducis Lalandia (1360, D. K. S., Nr. 45).
Før Tronbestigelsen bruger Kong Hans et Segl, hvis Omskrift
lyder S°]o/zannis Cristiarni ragis filius (!) (1476, D. K. S., Nr. 86),
medens den senere Kong Frederik I.s Signet blot nævner ham som
Hertug af Slesvig og Holsten (1502, D. K. S., Nr. 108); først i 1482
var disse to Brødre hyldede dér. Udtryk for Arveret og Valg findes
i Kong Valdemar IV.s Søns, Tronfølgeren Christoffers, Seglomskrift:
S ° Cristqfori /zeredis ragni Dacia at ducis Lalandia (1360, D. K. S.,
Nr. 44), i den senere Kong Hans°: S” jo/zannis d. g. ad regnum Datie
Svecia Norvegia alacti ragis 0. s. v. (1476, D. K. S., Nr. 85) - Seglet
maa være stukket før 1474, da Holsten ophøjedes til Hertugdømme,
idet Omskriften betegner ham som Greve til dette Land - endvidere
i den senere Kong Christiern II.s Seglomskrift: S ° d. (9: domini)
Cristiarni alecti in regam Dacia at Svecia varus /zeras (!) Norvagia
0. s. v. (1508, D. K. S., Nr. 96), i den senere Kong Frederik I.s:
Secratt (!) Fraderici d. g. heridis ragni Norvegia Slasvicansis 0. s. v. ducis
0. s. v. (151 1, D. K. S., Nr. 106) og endelig i den senere Kong Christian
III.s: Cristianus d. g. /zeras regni Norvegie dux Slasvicansis at Holsatia
etc. (1533, D. K. S., Nr. 118).
Omskriften i et af Birger Jarls Søns, Kong Magnus Ladulås°
Broders, den senere Hertug af Finland og Biskop i Linköping
Bengt°s, Segl (I279, S. M.S., I, Nr. 30) viser en dobbelt Angivelse
af Slægtsskab: S ' Banadicti Birgari filiifratris ragis Svecie; i andre Segl
(S. M. S., I, Nr. 31, 32 samt II, Nr. 82) nævner Omskriften ham
kun som _]ar1ens Søn. Hans ældste læderede Segl (1269, S. M. S.,
I, Nr. 21), benyttet endnu medens den ældste Broder, Kong Valdemar,
sad paa Sveriges Trone, synes at vise, at han i Omskriften
her i hvert Fald var betegnet som Kongens Broder. I en Række
middelalderlige Segl, førte af yngre Medlemmer af den svenske
Kongeslægt, føjes blot et ducis Sveorum (Svacie) efter Navnet, med
eller uden dei gracia før disse Ord, om vedkommende da ikke i Omskriften
betegnes som dux Finlandie.
Et af den norske Kong Eirik Magnussøn°s Dobbeltsegl (1289,
N. K. S., Side 6f) viser Aversomskriften: S” Erici magni d. g. ragis
Norvagie filii ragis Magni Qfvarti. Broderen Haakon V følger dette
Eksempel (1305, N. K. S., Side I2 f), hvad Angivelsen af Faderen
angaar, Kong Magnus Erikss0n°s Sekret (1335, N. K. S., Side 20,
S. M. K., II, Nr. 13) er forsynet med Omskriften Sacretum Magni
254

filii Erici ducis. Faderen var Hertug Erik af Södermanland. Seglet
er vel forfærdiget, efter at Magnus som treaarig Dreng i 1319 var
valgt til Konge efter Morfaderen, Haakon V, da det vel vanskeligt
kan tænkes, at han har ejet noget før dette Tidspunkt. Omskriften
er da bemærkelsesværdig, idet dueis kun kan være tilsluttet
F aderens Navn, saaledes at hans egen kongelige Titel altsaa ikke
nævnes. Det kan endelig anføres, at Omskriften S” Haqvini a'. g.
dueis Norvegie (N. K. S., Side 9) dér i Landet betegner det hertugelige
Segl.
Som yderligere Redegørelse for Omskrifter i sønderjydske Hertugers
Segl, af hvilke flere af særlige Grunde er omtalte i det foregaaende,
skal anføres, at Sekreter, benyttede af Hertug Valdemar
IV (13o7, D. K. S., Nr. 131) og af Hertug Valdemar V (134o,
D. K. S., Nr. 138 og 1346, Nr. 140) viser Aífattelsen Secretum Valdemari
ducis ]ucie. I sidstnævntes Søns, Hertug Henri_k°s, Sekret (1365,
D. K. S., Nr. 145) -- dog med S” secretum - er blot Navnet ændret.
Et af Hertug Valdemar V.s andre Segl (1332, D. K. S., Nr. 137)
er forsynet med den afvigende Omskrift S ° Voldemari a'. g. ducis Slesvicensis
et jueie, en tilsyneladende Pleonasme, som genfindes i Omskriften
paa en Tegning af Gerhard IV.s nu tabte Dobbeltsegls
Forside (1326, D. K. S., Nr. 143 a). Gerhard VI giver sine fødte
Titler Plads i Qmskriften, der i hans første Segl har Ordlyden
S ° G/zerardi a'. g. ducis jucie comitis Holtzaeie et Stormarie ( 1 390, D. K. S.,
Nr. 148), medens hans senere Segl viser Slesvicensis, et ac foran eomitis
og -- idet Forbindelsespartiklen naturligvis nu er udeladt foran
Stormarie - Slutningstilføjelsen et Se/zowenborc/z (1395, D. K. S., Nr.
I5O). Dette sidste Ord er atter udeladt af den ældste Søn, Hertug
Henrik IV (1416, D. K. S., Nr. 153), hvorefter de to yngre Sønner
- Adolf VIII og Gerhard VII - yderligere udelader Stormarn
(D. K. S., Nr. 155 og 156).
I det foregaaende er der af forskellige Grunde allerede henvist
til Qmskrifter i Segl, benyttede af Dronninger og Kongedøttre.
Dronningerne Margrethe Sambiria°s og Agnes' Segl viser en Affattelse,
som er ganske analog med de ældste danske Kongesegls,
ogsaa nu uden noget S' og følgelig med Nominativer. I den førstnævntes
Segl (1263, D. K. S., Nr. 16) lyder Omskriften Margareta
a'. g. Danorum Sclavorumqve regina; Affattelsen i Dronning Agnes” er
ganske tilsvarende (1287, D. K. S., Nr. 2o). En stor Del af Dronning
Mechtild°s Segls nederste Halvdel er af brækket (1 260, D. K. S.,
Nr. 13, jvfr. Langebek), paa den øverste læses Omskriftens Begyndelse
Megtildis a' og Slutningen [duc]issa ]uci[ e ]. Tegningen viser
255

efter Naadesformlen dei gra. de fem første Bogstaver af Danorum,
idet Seglets Størrelse - den delvise Rekonstruktion er sikkert
rigtig - meget vel tillader F ortsættelsen: Selavorumqve regina et. Det
er særdeles bemærkelsesværdigt, at der til Kongetitlen i dette, det
ældste af danske Dronningers Segl, føjes den hertugelige Titel.
Omskriften i Dronning Philippa°s Segl (I42O, D. K. S., Nr. 64),
i hvilken alle de tre Rigers Navne nævnes, slutter med Ordene
duaeisse Pomeranie. Over Skjoldet ses et Baand eller Bælte, der, som
skarpsindigt paavist af Brinchmann, bærer hendes Faders Devise
[sovjerlleigne (N. K. S., Side 41; ganske fejlagtig Læsning foreslaaet
i D. K. S., Ordet ovenikøbet betragtet som Omskriftens Slutning).
En Rekonstruktion af Omskriften i Dronning Dorothea°s Segl (I448,
D. K. S., Nr. 81) har følgende bogstavrette Ordlyd: (S° Dorothea
dei graei)a regnorum Daeie Svecie Norvegie Slavorum Gothor (umqve regina
eomitissa Palatina Reni et a'ueiss)a Bavarie. Tegningens Udfyldning af
det nu manglende er sat i Parenthes, uden at det selvsagt kan vides,
hvor intakt Eksemplaret var, da Kunstneren havde det for Øje, og
hvor meget, der maaske skyldes ham. Det a, der slutter Ordet
ducissa, er utvivlsomt tydeligt, om end svagt læderet. Man tør derfor
gaa ud fra, at det enten drejer sig om en Omskrift med Nominativer,
idet det i Begyndelsen staaende S' er urigtigt tilsat af Tegneren,
eller om en Misforstaaelse af Kasusendelsen fra Gravørens
Side eller i Forlægget. Formen Palatina for Palatini er i begge
Tilfælde lige urigtig. Dronningens senere Segl (1459, D. K. S.,
Nr. 82) nævner samme Titler som i Christiern I.s Segl 4. (se Tabellen,
Side 25o), efterfulgt af regine, og med Slutningen eomitisse in
Oldenboreh Delmenhorst, uden Konjunction. Det bør dog her bemærkes,
at Omskriften er anbragt paa et slynget og bøjet Baand, saaledes
at et »et« mellem de to sidste Navne maaske skal tænkes
skjult ved Ombøjningen, efter Abbreviationen Olden. Senere ses
Dronning Elisabeth°s fødte Titel i stærkt læderet Omskrift (I52o,
D. K. S., Nr. 1o2).
Dronning Margrethe°s Segl (1375, D. K. S., Nr. 53) viser Omskriften
Seeretum Margarete a'. g. Norvegie et Sveeie regine. I hendes
yngre Segl (I388, D. K. S., Nr. 58), af hvilket kun et større Brudstykke
foreligger, er Ordlyden rekonstrueret saaledes: S” Margarete
a'. g. regine Norvegie et Sveeie aa' eausas. Idet Brinchmann bemærker,
at et norsk Domssegl ikke kendes i Middelalderen, foreslaar
denne Udgiver (N. K. S., Side 27), at Slutningen - med Forkortelser
- kunde antages at være: Sveeie vere heredis Daeie, i Overensstemmelse
med Dronningens officielle Titel netop paa det paagældende
Tidspunkt.
256

Paa en Tegning af Valdemar den Stores Datters, Helenas, Segl
(1233, D. K. S., Nr. 8) ses Omskriften Helena de Luneburch soror Valdemari
regis Danie, medens Kong Erik Klipping°s Datter, Rixa, gift
med Niclot II af Werle, lader sin affatte S' Rixe domine Slavie filie
regis Dacie (I30I, D. K. S., Nr. 27). To Aarhundreder efter fører
Kong Hans' Datter Elisabeth, gift med Kurfyrst joachim I af Brandenburg,
et Segl (1 502, D. K. S., Nr. I04) med Omskriften Signetum
Elizabetfilie ]o/zannis regis Dacie Svecie Norvegie. Her træffes altsaa
baade Faderens og Landenes Navne; hendes eget er ikke latiniseret,
idet en Suspension neppe kan tænkes at foreligge. Seglet er
benyttet nogle Dage efter hendes Formæling, om det da ikke er
anbragt under Dokumentet nogen Tid efter Dateringen. - Den
mest forenklede Omskrift af alle de i det foregaaende nævnte, blot
med Ordene Secretum Sophie, træffes i det Segl (1316, D. K. S.,
Nr. 129 b), der førtes af Erik Langben°s Ægtefælle, Sophie af
Rosenborg.
Kong Magnus Ladulås° Gemalindes, Dronning Helvig°s, to Segl
(1285, S. M. S., I, Nr. 36 og 37) viser Omskrifterne S' -- Secretum
- Helvighis a'. g. regine Sveorum. Man tør gaa ud fra, at den med
Kong Valdemar formælede Dronning Sophia°s Segl ( 1268, S. M. S.,
I, Nr. 20) har vist en ganske tilsvarende Ordlyd. I sidstnævnte
Konges anden Ægtefælles Segl (1296, S. M. S., I, Nr. 43) benyttes
det Ord, der angiver hendes ægteskabelige Stilling, idet Omskriften
lyder S ° Lucrardis uxoris (fratris) regis, Ordet fratris hypotetisk tilsat
af Hildebrand. Dronning Blanche, gift med Kong Magnus Eriksson,
anvender et Segl (1346, S. M. S., I, Nr. 66) med ny Titel:
S ° Blanche a'. g. regine Svecie Norvegie et Seanie.
Omskriften i det Segl (I282, S. M. S., I, Nr. 34), der tilhørte
Birger _]arl°s Datter Christina, gift med Kongens Raad Sigge
Gutormsson, viser Omskriften S' Cristine Birgeri qvondam a'ucis filie.
Hendes Datter fremhæver sin Moders fyrstelige Rang med Affattelsen:
S” Margarete filie Cristine (1282, S. M. S., I, Nr. 33). Medens
Eufemie, Hertug Erik Magnusson°s Datter, senere gift med Albrecht
af Mecklenburg, nøjes med Omskriften S ° Eufemie Erici filie (1332,
S. M. S., I, Nr. 62), altsaa ogsaa uden Angivelse af Landsnavn,
fører de to Hertuginder Ingeborg, den ene Datter af Kong Haakon
V og Enke efter Hertug Erik af Södermanland, den anden
Datter af Kong Eirik Magnussøn Præstehader og Enke efter Hertug
Valdemar af Finland, begge Segl med Omskrifter angivende det
Folk, hvis Kongeslægt de tilhørte ved deres Ægteskab, iøvrigt affattede
ganske ens, i den førstnævntes Segl (1318, S. M. S., I, Nr.
57, jvfr. 1334, Nr. 63; N. K. S., Side 15f) med Ordene S” Ingi­
'7 257

urgis a'. g. duci.s*.s'e Sveorum. Hertuginde Ingeborg Eiriksdatter benytter
Formen Svevorum (1318, S. M. S., I, Nr. 58, N. K. S., Side 15).
Efter. at have giftet sig anden Gang med Knud Porse, Hertug af
-Sønder-Halland, fører Hertuginde Ingeborg Haakonsdatter Segl
(1346, D. K. S., Nr. 163, jvfr. 162, N. K. S., Side 17) med ny Qmskrift:
S” Ingiburgis d. g. ducisse Svecie Hallandie et Samsø (e.7'). Som det
ses, fastholder hun Titlen fra sit første Ægteskab.
Biskoppelige Segl.
Omskrifternc i de Segl, der benyttedes af Ærkebiskoppcr og
Biskopper, er i det følgende henført til fire Hovedgrupper: I Qmskrifter
med Nominativformer, II Omskrifter, som begynder med
Ordene Sigillum eller Secretum, betingede Genitiver, og med N aadesformel,
III samme uden Naadesformel og IV uden Personnavn.
Hver enkelt Gruppe er delt i en Undergruppe A, visende Stednavn
før Titel, og B med Titel før Stednavn, idet disse Ordstilljnger dog
kun delvis angiver en fast kronologisk C)rden. I Almindelighed viser
de større Segl den tidsmæssige Ændring fra A til B; Kontraseglet
kan vise B, samtidig med at A træffes i Hovedseglet. Qmskrifter i
Ærkebiskoppers og Biskoppers Segl er atter omtalt under 1 og 2.
Der gøres paa paagældende Sted Rede for særlige Indskud eller
Tilføjelser, idet Frem- og Tilbagevisninger foretages. En anden
Klassifikation havde været mulig for netop disse Segls Vedkommende.
Den her benyttede - og formentlig mest hensigtsmæssige ­
er dog foretrukken som krævende færrest Henvisninger fra den ene
Gruppe til den anden. Stednavnenes Ortografi er kun undtagelsesvis
bemærket. Det er ikke anset som nødigt - og vilde iøvrigt i
talrige Tilfælde være helt umuligt - at paapege eller blot søge
en Forbindelse mellem Omskrifternes Affattelse og Seglenes Art,
angivet ved Sigillumteller ved det Secretum, der ofte ses i Kontraseglet.
To ellers ganske enslydende Affattelser kan udelukkende
divergere ved Anvendelsen af det ene eller af det andet af de nævnte
C)rd, som derfor ikke er konsekvent omtalte. Det er ligeledes ofte
haabløst at bringe Omskriftens Ordlyd og Seglets - paa Grund
af Størrelse eller billedmæssigt Udstyr - mer eller mindre tilsyneladendc
Betydning i et indbyrdes Forhold. - Anvendte Abbreviationer,
der, som ventelig, ikke er mindst sindrigt udtænkte af Kirkens
lærde Mænd, har skaffet Plads til ret lange Omskrifter i
smaa Segl.
258

A 1: jacobus dei gracia Lundensis arclziepiscopus
(jacob Erlandsen, 1 266).1)
A 2: jacobus dei gracia Roskildensis episcopus
(Samme, I25I, D. G. S., Nr. 148).
B: Tuc/zo dei gracia [episcopus] Vibergensis
(Tyge, 1330, D. G. S., Nr. 672).
I
Til A 1 hører den rekonstruerede Omskrift i det Segl, der førtes
af Ærkebiskop Ufl`o Trugotsen (1251, D. G. S., Nr. 2), som dog
indskyder Ordet ecclesie (jvfr. Il A2, B1 og 2, III A1 og B2,
IV B 1) efter Lundensis, samt yderligere Omskrifterne i Segl, benyttede
af Ærkebisperne Johannes Dros (1288, D. G. S., Nr. 7) og
jens Grand (1293, D. G. S., Nr. 8, jvfr. Nr. ro), der begge - men
uden ecclesie - tilføjer det afsluttende Led Svethie (eller Svecie)
primas.
I Sverige anvender Ærkebisperne Folke og jakob Israelsson i
Upsala Formen A 1 uden Tilføjelser (1275 og 1279, S. M. S., II,
Nr. 28 og 32). Det indskudte ecclesie efter Stednavnet træfl`es hos
en af disse Prælaters Forgængere, Ærkebiskop Lars (1261, S. M. S.,
II, Nr. 18, jvfr. rekonstruerede Omskrifter, Nr. 6 og 11), der samtidig
sætter Ordet frater før sit Navn, hvilken Betegnelse i Danmark,
som det skal ses, først forekommer noget senere og i Genitivform
(jvfr. A 2, II A 2, B 1 og 2, III B 2). Den udvalgte Ærkebiskop
Johan i Upsala sætter Ordet ecclesie foran U psalerzsis (1282, S. M. S.,
II, Nr. 35).
Udenlandske ærkebiskoppelige Segl fra den ældste Tid for saadannes
Benyttelse kan blot vise Navnet og Ordet arc/ziepiscopus,
hvilket f Eks. fremgaar af Segl, førte af Bruno I af Köln (953-65,
Berchem, Side 146), Hartwich af Salzburg (991-1023, Seyler,
Fig. 14) og Balduin sammesteds (1041-60, Seyler, Fig. 15). Bruno
af Trier (1102-24, Berchem, Side 146) indskyder dei gratia. Med
udeladt N aadesformel ses Stednavnet derimod i Omskriften Atfzelbero
Hammenburgensis arc/ziepiscopus (1 136, Langebek, F asc. 2 3). Ærkebiskop
Gerhard II af Bremen indføjer ikke blot Ordet ecclesie efter
Stednavnet, men sætter foran dette et sancte, idet han yderligere
afslutter Omskriften med den Nummerangivelse, som gælder hans
Navn. Affattelsen lyder altsaa: Gerardus d. g. sancte Bremensis ecclesie
archiepiscopus secundus ( 1238, Langebek, F asc. 23) (jvfr. A 2).
A 2 benyttes senest af Biskopperne Johan Askersen i Aarhus
1) Se Side 152, Noten.
'7' 259

(13o5, D. G. S., Nr. 729) og Christian i Ribe (13o9, D. G. S., Nr.
8o4). Kendes fra Segl, ført af Col, Biskop i Strengnäs (1253, S. M. S.,
II, Nr. IO) og af senere svenske Bisper (se saaledes ssts. Nr. 13, 21,
23, 26 og 38 (1286), medfrater Nr. 15). Fra Nordtyskland kan her
nævnes nogle langt ældre Eksempler med Henvisning til Segl,
benyttede af Biskopperne Berno af Schwerin - Ålagnopolitanus
episcopus - og Isfried af Ratzeburg (1173 og 1194, M. U., IV,
Taf. 4, 14 og Taf. 1, 1, jvfr. I, Nr. III og 154) samt af Biskop
Heinrich af Lübeck (1177, Langebek, Fasc. 23). Deni 1228 afsatte
Biskop Bruno af Meissen sætter Romertallet II efter sit Navn
(Seyler, Fig. 146) (jvfr. A 1).
Ogsaa for fremmede biskoppelige Segls Vedkommende træffes
den enkleste Form, saaledes Bernardus episcopus, anvendt af Biskop
Bernhard af Halberstadt (965, Seyler, Side 69) i Segl med Portræt­
Brystbillede. En af hans Efterfølgere forsyner sit Segl med Omskriften
Brant/zago Halverstedensis (1o31, Seyler, Side 219), der faktisk
kun er helt tilstrækkelig oplysende i Forbindelse med Prælatens
Billede i Seglet, som viser ham i biskoppeligt Skrud.
B forekommer kun i det ovennævnte Tilfælde, hvad danske
Segl angaar, men genfindes tidligere i Sverige hos Biskop Anund
i Strengnäs (1278, S. M. S., II, Nr. 30) og i Norge hos Oslobispen
Eivind (1289, Langebek, Fasc. I3 b), idet sidstnævntes Segl var
saa læderet, at netop kun de to sidste Ord - episcopus Asloensis ­
kunde læses af Tegneren.
Disse Nominativ-Omskrifter kendes blot fra Segl, der viser
Fremstillingen af den siddende eller staaende Prælatskikkelse, i det
følgende omtalt som Portrætsegl. Til saadanne tør ikke henregnes
Segl med en kombineret Fremstilling, hvori den knælende Biskop
indgaar som en ikke central Figur.
II.
A 1: S ° Esgeri dei gracia Lundensis arc/ziepiscopi Svecie primatis
(Esgerjuul, 1312, D. G. S., Nr. 14).
A 2: Sigillum Radum dei gratia Ripensis episcopi
(IIÖÖ_7I, D. G. S., Nr. 7g7).
B 1: S” Nic/zolai dei gracia arc/ziepiscopi Lundensis Svecie primatis
(Portrætsegl, Niels Jonsen, 1365, D. G. S., Nr. 2o).
B 2: S ° Olavi dei gracia episcopi Ros/cildensis
(Portrætsegl, 1304, D. G. S., Nr. 156).
A 1 benyttes sidst af Ærkebiskop Pederjonsen (Johansen) (1337,
D. G. S., Nr. 17). Formen træffes et halvt Aarhundrede før Esger°s
1260

Tid i Stephan°s, den første upsalensiske Ærkebiskops Segl (1 IÖ4._67,
S. M. S., II, Nr. 1) og ligeledes i det Segl, der benyttedes af Ærkebiskop
Sørle i Nidaros (1253, Langebek, Fase. I3 a, jvfr. S. o. N. S.,
Fig. 26), uden at disse Prælater dog kunde tilføje nogen Primatværdighed.
A 2 ses i endnu et Segl, ført af Biskop jacob i Qdense (12 51,
D. G. S., Nr. 518). Hertil slutter sig den rekonstruerede Omskrift
i et Segl, ført af Biskop Peder i Viborg (1285, D. G. S., Nr. 67o),
der som F ranciscaner sætter et fratris foran sit Navn (jvfr. I A 1
og 2, II B 1 og 2, III B 2), og Omskrifter i Segl, førte af Biskopperne
i Slesvig Johan Bockholt (I3I8, D. G. S., Nr. 965) og Niels Brun
(1356, D. G. S., Nr. 968), som begge indskyder et ecclesie efter Slesvicensis
(jvfr. I A 1, II B 1 og 2, III A1 og B 2, IV B 1). Sidstnævntes
Segl er iøvrigt stærkt skadet. Omskriftens Begyndelse
mangler helt, ligesom de to sidste Bogstaver i episcopi (tilsatte uden
kritisk Apparat i D. G. S.). Der kunde saaledes maaske være Tale
om, at dette Segl maa henføres til I A 2, hvilket dog er lidet troligt.
A 2 træffes i Sverige - uden Tilføjelser _ i det Segl, der førtes
af den pavelige Legat til Sverige og de andre nordiske Riger, Biskop
Vilhelm af Sabina (I247, S. M. S., II, Nr. 8), og i et andet, benyttet
af Biskop Henrik i Linköping (1258, S. M. S., II, Nr. 16), to
Eksempler, der, hvad angaar Tiden 1286-1325, kunde suppleres
med andre (S. M. S., II, Nr. 36, 152, 169 og 178). Den tilsvarende
Affattelse kendes i Norge fra Stavangerbispen Henrik°s Segl (I207,
S. o. N. S., Fig. 1) og fra Oslobispen Haakon°s (1264, Langebek,
Fase. 13 b).
A 1 og A 2 forekommer kun i Portrætsegl, idet Omskrifterne
stadig begynder med Sigillum eller S'.
B 1 kendes ligeledes fra Ærkebiskop Niels ]onsen°s Sekret (1365,
D. G. S., Nr. 21), endvidere, uden Tilføjelse af Primatværdigheden,
fra en Række andre Segl (Sigillum S°, Secretum), først Ærkebiskop
Magnus Nielsen°s (1383, D. G. S., Nr. 22), senest Ærkebiskop
Birger Gunnersen°s (I506, D. G. S., Nr. 33), af hvilke Segl to
- Ærkebisperne Peder Lykke°s (I4I9, D. G. S., Nr. 26) og Hans
Laxmand°s (I439, D. G. S., Nr. 27) - viser Tilføjelsen af Slægtsnavn.
Birger Gunnersen udvider yderligere Affattelsen i sit kendte
Segl, hvori den symbolske Lind (IÖO5, D. G. S., Nr. 32), idet Omskriften
her lyder: S ° Birgeri d. g. arc/ziepiscopi Lundensis Svecie primatis
et apostolíce sedis legati.
I Sverige træffes B 1, bortset fra Primatværdigheden, i Portrætsegl,
ført af Ærkebiskop i Upsala Nils Alleson (1296, S. M.S., II,
Nr. 154, jvfr. Nr. 162, 172 og 186). Ærkebiskop Peter Philipsson°s
261

Portrætsegl (1334, S. M. S., II, Nr. 181) viser ikke blot et indskudt
fratris foran Navnet (jvfr. I A 1 og 2, II A2 og B 2, III B 2), men
den oplysende Slutningstilføjelse: ordinis predicatorum. Ærkebiskop
Otto af Bremen indskyder Ordet ecclesie foran Stednavnet (u. A.,
Langebek, Fasc. 23) (jvfr. I A 1, II A2 og B2, III A 1 og B 2,
IV B 1); en anden Indehaver af dette Stift affatter Omskriften saaledes:
S' Alberti a'. g. arc/ziepiscopi sancte Bremensis ecclesie (c. 1364,
Langebek, F asc. 23). Ogsaa de to sidstnævnte Segl er Portrætsegl.
B 2 kendes, stadig med S°, senest fra Portrætsegl, ført af Børglumbispen
Magnus Jonsen (I362, D. G. S., Nr. 613) samt, ligeledes i
sin rene Grundform, ogsaa fra andre Segl (Sigillum, S”, Secretum),
saaledes fra den slesvigske Biskop Niels Brun°s Sekret (13 56, D. G. S.,
Nr. 969) og sidst i Aarhusbispen Niels Clausen°s lille Vaabensegl
(1494, D. G. S., Nr. 741). Biskop i Roskilde Oluf Mortensen
(Baden) er den første, der, hvad B 2 angaar (jvfr. III B 2), føjer
et Patronymikon til F ornavnet: Secretum Olavi Martini 0. s. v. (1463,
D. G. S., Nr. 176). Bisperne Hartvig _]uel i Ribe (1486, D. G. S.,
Nr. 822), Niels Skave i Roskilde (1487, D. G. S., Nr. 178) og Iver
Munk i Ribe (15o2, D. G. S., Nr. 824) føjer ikke latiniserede
Slægtsnavne til eget Navn (jvfr. III B2). En Udvidelse finder
ogsaa her Sted ved et eller flere indskudte eller tilføjede Ord.
Fratris foran Navnet (jvfr. I A 1 og 2, II A 2, B 1, III B 2) kendes
fra en F ranciscaners, Odensebispen N iels_]onsen°s, Portrætsegl (1344,
D. G. S., Nr. 520) samt fra to Segl med andre F remstillinger, førte
af Biskop _]ohan Nyborg i Roskilde (1334, D. G. S., Nr. 158) og
Biskop Erik Jensen (Krabbe) i Odense (1373, D. G. S., Nr. 522),
som henholdsvis tilhørte Dominicaner- og Benedictinerordenen,
idet den sidstnævnte havde været St. Knudsbroder. - Biskop Oluf
Daa i Roskilde ændrer Naadesformlen til miseraeione divina (145o,
D. G. S., Nr. 1 75), tre Bisper - Helembert i Slesvig (1332, D. G. S.,
Nr. 967), Niels Styggesen (Rosenkrantz) i Børglum (14g4, D. G. S.,
Nr. 622) og jens Andersen (Beldenak) i Odense (15o5, D. G. S.,
Nr. 533) - udvider den til dei et apostolice sedis gracia, idet Helembert,
som det ses, sad paa sin Stol langt tidligere end de to sidstnævnte.
Ordet ecclesie indskydes foran Stednavnet (jvfr. I A 1
II A2 og B 1, III A 1 og B2, IV B 1), saaledes i Segl, førte af
Biskopperne Johan Mikkelsen i Ribe (1386, D. G. S., Nr. 811) og
Henrik van dem See i Slesvig (1424, D. G. S., Nr. 973). Børglumbispen
Niels Styggesen°s ældre Segl (I487, D. G. S., Nr. 621) viser
baade denne Tilføjelse og den udvidede Naadesformel: S” Nicolai
Stiggonis dei et apostolice sedis gracia episcopi ecclesie Burglarzensis. Den
rekonstruerede Omskrift i et af den slesvigske Biskop Hans Skonde­
262

lev (1373-1421) benyttet Segl (u. A., D. G.S., Nr. 970) viser Slutningstilføjelsen
mere theologie doetoris.
Uden Tilføjelser ses B2 i Portrætsegl, førte af Hertug Bengt af
Finland, Biskop i Linköping (1288, S. M. S., II, Nr. 42) samt af
Bisperne Sigge i Skara (I342, S. M. S., II, Nr. 184), Thorstein i
Hamar (1298, S. o. N. S., Fig. 29), Augustinus i Oslo (1398, Langebek,
Fasc. 13 b) og Bertram i Lübeck (1364, Langebek, Fasc. 23),
med eeelesie efter Stednavnet ligeledes i Portrætsegl, benyttet af
Biskop Isar i Strengnäs (1292, S. M. S., II, Nr. 45).
III
A 1: [Seeretum Isjarní Lundensis are/ziepiscopi
(Kontrasegl, 1305, D. G. S., Nr. 13).
A 2: Sigillum Petri Vibergensis episeopi
(Portrætsegl, 1360, D. G. S., Nr. 673).
B 1: Seeretum Petri are/ziepiseopi Lundensis
(Peder jonsen, Kontrasegl, 1337, D. G. S., Nr. 18).
B 2: S °]ae0bi episcopi Roskildensis
(Jacob Erlandsen, Kontrasegl, 1251, D. G. S., Nr. I49).
A 1. og A 2 kendes for danske Segls Vedkommende kun fra de
citerede.
A 1 træffes i Udlandet, f. Eks. - med sanete Bremensis ecclesie
(jvfn I -A 1, 'II A 2, B 1 og 2, III B 2, IV B 1) - si Ærkebiskop
johannes' Portrætsegl (1419, Langebek, F asc. 23), A 2, hvad svenske
Segl angaar, i Portrætsegl, ført af Biskop Magnus i Vesterås
(1257, S. M. S., II, Nr. 14) _ idet det bemærkes, at Arosiensis her
let kunde give Anledning til en Forveksling med den fra Aarhus
Stifts Segl kendte Form Arusiensis - ogi det Sekret (127o, S. M. S.,
II, Nr. 25), som benyttes af Biskop Erik af Skara.
B 1 kendes her hjemme kun fra det ene, ovenfor citerede Segl,
men genfindes f Eks. i Segl, førte af Ærkebiskopperne i Upsala
Nils Alleson (1296, S. M. S., II, Nr. 155) og ÖlufBjörnsson (1318,
S. M. S., II, Nr. 173) samt af Ærkebiskop Gottfried af Bremen
(135o, Langebek, Fasc. 23). Ærkebiskop Vinaldr i Nidaros føjer
primi til sit Navn (1387, Langebek, Fasc. I3 a, se ogsaa Bergensbispen
_]acob”s Segl, S. o. N. S., Fig. 45). Almindeligvis anvendes
en saadan Nummerbetegnelse først, efter at en Forgænger har
baaret samme Navn (jvfr. I, A 1 og 2), idet der dog kan henvises
til et i det foregaaende omtalt, ganske lignende Forhold i den
svenske Kong Valdemar°s Segl. 3
B 2 ses i en Række større og mindre Segl (S °, Sfsecretum, Secre­
263

tum), benyttede som Kontrasegl eller selvstændigt, endnu af Biskopperne
Henrik Gertsen i Roskilde (I35O, D. G. S., Nr. 163), Hans
Skondelev i Slesvig (1378, D. G. S., Nr. 971), Peder Laurenssen
Friis i Børglum (1397, D. G. S., Nr. 618), Lage Glob i Viborg
(1419, D. G. S., Nr. 677), Henrik Stangenbergi Ribe (1456, D. G. S.,
Nr. 818), Eiler Madsen Bølle i Aarhus (1483-91, D. G. S., Nr.
740) og af Carl Rønnow i Odense (1474--1501, D. G. S., efter
Nr. 532). En nærmere Navneangivelse træffes nu tidligere end i
II B 2; et Patronymikon - johannis - saaledes allerede i det
Segl, der førtes af Biskop Jacob i Viborg (1373, D. G. S., Nr. 675),
Slægtsnavne i flere Segl, bl. a. i Odensebispen Tetz Podebusk°s
(1397, D. G. S., Nr. 524), i Ribebispen Henrik Stangenberg's (1455,
D. G. S., Nr. 817) og i nogle fra senere Tid, idet Biskop i Slesvig
Gotskalk Ahlefeld abbrevierer Navne og Titel: S' G. de A. e. Slesvicensis
(I5I2, D. G. S., Nr. 975). Ogsaa her sætter to Ordensgejstlige
- Biskopperne Niels _]onsen i Odense (1359, D. G. S., Nr.
521), der, som tidligere nævnt, var F ranciscaner, og Jacob i Viborg
(1373, D. G. S., Nr. 675) - et fratris foran deres Navn (jvfr.
I A 1 og 2, II A 2, B 1 og B 2), tre andre Bisper, Hans Skondelev
i Slesvig (1385, D. G. S., Nr. 972) og - langt senere - Lage Urne
i Roskilde (1513 og 1516, D. G. S., Nr. 182 og 183) samt Ove Bille
i Aarhus (1522, D. G. S., Nr. 742) et domini, i tre af disse fire Segl
forkortet til D. Børglumbispen Stygge Krumpen udvider Affattelsen
til: S ° reverendi patris domini Stigonis Krumpen episcopi Burglanensis
(1523, D. G. S., Nr. 623). I et enkelt Segl sætter Biskop i Slesvig
Nicolai Wulf (1431, D. G. S., Nr. 974) Ordet ecclesie foran Stednavnet
(jvfr. I A 1, II A2, B 1 og 2, III A 1, IV B 1).
B 2 kendes - med fratris foran Navnet - yderligere fra et af
Biskop johannesi Lübeck benyttet Segl (12 56, Langebek, F asc. 23).
264
A 1: S ° Lundensis archiepiscopi Sevet/zieqve primatis
(Jacob Erlandsen, 1258, D. G. S., Nr. 4) og med
Svet/zie primatis
(Trugot Thorstensen, 1278, D. G. S., Nr. 6).
A 2: Secretum Arusiensis episcopi
(Johannes, 1302, D. G. S., Nr. 728).
B 1: S ° arclziepiscopi Lundensis Svecie primatis
(Jens Grand, 1299, D. G. S., Nr. II).
B 2: Secretum episcopi Burglanensis
(Nicolaus, 1287, D. G. S., Side 49 ikke afbildet).
IV

A 1 - dog med S ° og Svecie - ses yderligere i Ærkebiskop _]ens
Grand°s Segl (1293, D. G. S., Nr. 9),
A2 i Segl benyttede af Biskop Esger _]uul i Aarhus (I3IO,
D. G. S., efter Nr. 729) samt - med S” -- af de tre Ribebisper
johannes Hee (1314, D.G.S., Nr. 8o6), jacob Splitaf (I330.
D. G. S., efter Nr. 8o7), der dog kun betjener sig af Formandens
Stampe, og Peder Thuresen (1347, D. G. S., Nr. 8o9). Genfindes
i Segl fra svenske Stifter, Linköping (1258 og 1287, S. M. S., II,
Nr. 17 og 39) og Strengnäs (1270 og 1311, S. M. S., II, Nr. 22
og 165).
B 1 _ dog med Secretum og Svetie - kendes endvidere fra et
Segl, benyttet af Ærkebiskop Esger Juul (1324, D. G. S., Nr. 15);
træffes i Upsala Ærkestift (I26I, S. M. S., II, Nr. 19), med ecclesie
foran Stednavnet (jvfr. I A 1, II A 2, B 1 og 2, III A1 og B 2),
idet Primatværdigheden naturligvis mangler.
B2 ses i Segl, førte af Biskopperne Niels i Børglum (I305,
D. G. S., Nr. 611) og Johan Nyborg i Roskilde (1334, D. G. S.,
Nr. 159) samt af Bisper i Vesterås og Strengnäs (1286 og 1345,
S. M. S., II, Nr. 37 og 188). - Hertil slutter sig Omskriften Secretum
domini Roskildensis i Segl, ført af Biskop Stigotus (1279, D. G. S.,
Nr. 153). Dennes to Eftermænd paa Bispestolen betjener sig af
samme Stampe.
Gmskrifter af denne Art forlener selvsagt Seglene med en ganske
upersonlig og fuldkommen embedsmæssig Karakter. Et af Ærkebiskop
Hans Laxmand anvendt lille Segl (1438, D. G. S., Nr. 28)
_ uden Qmskrift - viser i selve Feltet den stærkt abbrevieredc
Indskrift S' an:/ziepiscopi Lundensis, staaende over denne Prælats
Vaabenskjold, anbragt mellem to Helgener. Her er Ejermanden
dog i hvert Fald betegnet paa heraldisk Vis.
Nogle Segl, benyttede af udvalgte Biskopper, viser Omskrifter,
som giver Udtryk for denne deres særlige Stilling, saaledes: S ° Torbemi
Bilde an:/zielecti Lundensis (1533, D. G. S., Nr. 35), S” Gerardi de
Agard (9: Aagaard) electiBurglanen.1is (med Gyldenstierne-Vaabenet,
1435, D. G. S., Nr. 1037), S' Olavi Daa electi confirmati Roskildensis
(1449, D. G. S., Nr. 174), hvilken Affattelse viser, at hans Valg
ogsaa er bekræftet, S” domini Karoli electi Ottoniensis (Carl Rønnow,
1466, D. G. S., Nr. 531) og S 'jo/zannis jacobi d. g. electi Roskildensis
(15o1, D. G. S., Nr. 179). Som »udset« Biskop fører Niels Skave et
Segl med følgende Omskrift: S ° Nicolaus Skawe Roskildensis postolatus
(1486, D. G. S., Nr. 177 og D. A. S., II, L. LVII. 8), visende fejlagtige
Nominativer. Naar undtages Oluf Daa°s Segl fremtræder de
265

andre her nævnte som Vaabensegl med stærkt abbrevierede Omskrifter.
Magnus, udvalgt og indviet Ærkebiskop i Upsala, benytter Portrætsegl
(1288, S. M. S., II, Nr. 41) med Omskriften: Magnus d. g.
electus U psalensis eonsecratus, af hvilken Affattelse det fremgaar, at
han er indviet, efter at et af ham tidligere anvendt Segl med
Helgenfremstilling (1287, S. M. S., II, Nr. 40) kun havde vist
Affattelsen S” /llagni electi Upsalensis eeclesíe, det første Bogstav i
Stednavnet her fejlagtigt fremtrædende som et D. En senere
Are/zielectus _ Olof Björnsson af Forsa _ fører atter Portrætsegl,
hvis Omskrift i Rekonstruktion lyder saaledes: S ° Ølavi d. g. U psalensis
electi consecrati (ISI8, S. M. S., II, Nr. 171). _ Fra Udlandet
skal nævnes Affattelserne: S ”Alberti d. g. eleeti sancte Bremensis ecclesie
(1361, Langebek, F asc. 23), S” Ottonis electi Manasteriensis ecclesieet
confirmati (Otto III af Münster, 1301, Berchem, Side 147) og S” Conradi
Verdensis ecclesie postulati et tutoris (1282, Langebek, F asc. 23).
Omskrifter i Segl af mer eller mindre privat Karakter har kun
ringe Interesse i denne Sammenhæng. Det er dog et ret anseeligt
Segl (Stempel i Odense Museum, D. G. S., Nr. 1033), som Biskop
i Odense Niels _]onsen (134o_62) blot forsyner med Omskriften
S°fmtris Nic/zolai episcopi. Fremstillingen gælder her jomfru Maria
med Barnet. Aftryk af Aarhusbispen Jens Iversen°s lille Ringsignet
(1468, D. G. S., Nr. 738) viser kun Skjold, hvorom læses S°]o/zannis
episcopi. En ganske analog Affattelse ses i et Segl benyttet Aarhundreder
før af Biskop F oulques af Amiens (993_1o58, Picardie,
Nr. 1o57). I Omskriften S” Magni d. g. Wexyo (O: Vexiø, 1294,
S. M. S., II, Nr. 153) udelades selve Titlen. _ En Omtale af
Affattelserne i smaa Vaabensegl, Aftryk af Signeter, der udførtes
før Tiltrædelsen af Bispeembedet, falder udenfor disse Rammer.
Forskellige af Udlandets Bispesegl viser, ogsaa hvad Omskrifterne
angaar, bemærkelsesværdige Særegenheder. Ærkebiskop Pierre
de la Chatre af Bourges fører Segl med Ordene S” Petri Bituricensis
patriarc/ze (1163, Berry, Nr. 498). Hans Efterfølgere i samme og
næste Aarhundrede hævder ligeledes Retten til denne Værdighed
og benytter følgelig samme Udtryk. Først i 1323 anvender Indehaveren
af Stiftet det sædvanlige archiepiscopus i sit Segl. Ærkebiskop
Conrad af Köln°s Portrætsegl _ med Mitra og Stav, men
uden Pallium _ viser Omskriften Conradus d. g. Sancte Coloniensis
eeclesie minister ( 1242, Seyler, Fig. 148), Ærkebiskop Wernher af
266

Mainz' Wernlzerus d. g. sanete Maguntine sedis are/ziepiscopus (I27O,
Seyler, Fig. I47).
Med Hensyn til Naadesformlen træffes forskellige Varianter.
Ærkebiskop Hildolf af Köln (107 5-79) ombytter de to sædvanlige
Ord og siger altsaa gratia dei (Berchem, Side I47). Samme Forhold
ses fi Eks. ogsaa i Biskop af Toul Henri de Lorraine°s Segl (1 I3O,
Toul, Side 63). Biskopjean d°Essey af Coutances (12 51-74) anvender
et helt andet Udtryk: dei permissione (Normandie, Nr. 2204),
Biskop Geoffroi af Le Mans Ordene divina eonseeratione (1271,
Roman, Side 238), der i Virkeligheden ikke falder helt ind under
N aadesformlen. Den udvalgte Biskop Laurent i Metz afslutter
Omskriften med Ordene per gratiam jesu C/zristi (I27O, S. S. de P.,
I, Side 285).
Bortset fra de andensteds omtalte metriske Omskrifter og rent
upersonlige Omskrifter i Sekreter, bestemte som Kontrasegl, viser
udenlandske Segl ofte helt særegne Aífattelser, idet det overvejende
Flertal dog stadig er i Overensstemmelse med de vanlige Former.
Biskop Geoffroy af Angers lader en Helgen, en af hans F orgængere
paa Bispestolen, fremstille i Seglet og giver Omskriften følgende
oplysende Ordlyd: Sanetus Maurilus Andegovensis episcopus (IOQ6,
S.S. de P., I, Side 285), idet den i dette Tilfælde altsaa ikke fortæller,
hvem Seglets Ejer er. To af de aller ældste biskoppelige Segl,
førte af Ærkebiskop Heribert af Köln (99Q_I02I) og Biskop Heinrich
af Trier (956-64), viser - efter Navnet i Nominativ -- henholdsvis
servus Sancti Petri og servus Christi ]esu (Berchem, Side 146).
Et af Ærkebiskop Gui af Reims (1204-06) benyttet Kontrasegl
(Picardie, Nr. 1 108) er forsynet med de beskedne Ord: Guido /zumilis
minister Clzristi. - Den adjektiviske Form af Stednavnene er faktisk
saa godt som eneraadende. Omskriften S ° Ludoüí episcopi de Monasterio
(Münster, 1227, Berchem, Side 147) er næsten et Unikum
(jvfr. ovenfor Monasteriensis).
De biskoppelige Administrationens Segl.
Kapitlers og Kannikers Segl.
For kuriale Segls Vedkommende træffes den rekonstruerede Omskrift
S' eurie are/ziepiseopalis Lundensis (1444, D. G. S., Nr. 37, jvír.
Langebek, F asc. I2); langt tidligere kendes en afkortet Form:
S°curie Upsalensis (1316, S. M. S., II, Nr. I96). - I Udlandet
forekommer Segl, hvis Omskrifter er analoge med den sidstnævnte,
først med omvendt Ordstilling: S” Belvaeemis eurie (Beauvais, 1189,
267)

Picardie, Nr. 1114), senere med Stednavnet sidst: S' curie Rothomagensís
(Rouen, 1234, Normandie, Nr. 2297); en Række andre
tilsvarende Eksempler kan nævnes, saaledes fra Arras ( 1243, Artois,
Nr. 2316), Evreux (1257), Coutances (1268), Avranches (1269)
(Normandie, Nr. 2289, 2283 og 2278) og endelig fra Toul (1269,
»Nos Qfficialis curie Tullensis notumfacimus _ _ in cujus rei testimonium
sigillum curie Tullensis presentibus litteris est appensum«, Toul, Side 166 f
Uden Stednavn siger Omskriften Secretum curie ikke meget (Utrecht,
1282, G. S. N., Nr. 4o). Som udvidede Affattelser skal anføres:
S ° curie Cenomanensis episcopi (12o8, Le Mans, Normandie, Nr. 2290)
og S” magnum curie episcopalis _ _ (Rekonstruktion, manglende
Slutning, Coutances, 1512, Normandie, Nr. 2313). _ Der er her
yderligere Grund til at bemærke Qmskriftenz S ° curie jacobi de [Revz`gn_y]
archidiaconi Tullensis (1288) og en anden lignende fra samme
Stift, uden Personnavnene (1294, Toul, Side 181). Betegnelsen
Kurie benyttes iøvrigt, som nedenfor ses, ogsaa af et Kapitel og
af fiere Klostre, ja tilmed af en Sognekirke: S' curie de Mericourt
(Méricourt, 14. Aarhundrede, Pieardie, Nr. 1253). Paa dette Sted
kan ogsaa nævnes de to Omskrifter S ° notularum Cameracensis curie
(Gambrai, 1263, Artois, Nr. 2320) og S ° qfficialium Carnotensis curie
(Chartres, 1297, Roman, Side 239).
Et af Ribekanniken Troels paa fire Bispers V egne udstedt Vidne
af 12. Sept. 1288 (Repert.[553) bærer et Segl (D. G. S., Nr. 979),
af hvis delvis afstødte Omskrift nu kun kan læses _ _ ecclesie Slesvicensis,
idet den første, manglende Del muligvis har vist S ' dioecesis,
om ikke blot Sigillum (Secretum), men da, med Henblik paa den
afstødte Dels Udstrækning, bogstaveret helt ud. Et omtrent samtidigt
Segl med Omskriften S” eclesie (!) Roskildensis (D. G. S., Nr.
186) hænger under et af Biskoppen og Kapitlet udgivet Brev af
25. _]uni 1294 (Repert.[627). Disse to Segl er af Dr. Hengr Petersen
_ og til en vis Grad vistnok med Rette _ betragtede som Stiftets
i egentlig Forstand, idet det sikkert vil være vanskeligt at trække
faste Grændser. I ny Tid har man i Rouen _ og saa utvivlsomt for
at betegne Stiftet _ under Bispevacance anvendt et Segl med Qmskriften
S ° dioecesis Rothomagensis (I722, Normandie, Nr. 2325). Qgsaa
Omskriften S ° sedis Tornacensis (Tournai (Doorniek), Hennegau,
1309, Roman, Side 239) maa vel vise, at det drejer sig om selve
Stiftets Segl.
Med Anførelse af den særlige Stilling eller af dennes Indehaver
uden N avns Nævnelse træffes Gmskrifterne: S ° vicarii generalis episcopi
Ripensis (1423, D. G. S., Nr. 831), S' qfficialatus Ripensis (I447,
D. G. S., efter Nr. 831, jvfr. 1432, Nr. 832), _ _ ecclesie episcopalis
268

Slesvicensisl) (I507, D. G. S., Nr. 98o), S” eyfficialis Burglanensis (1335,
D. G. S., Nr. 625), - _ episcopi Roskildensis (14o1, D. G. S., Nr.
187, jvfr. Nr. 189, samt 1302, Nr. 190 og 191). Omskriften S' qfficialatus
archidiaconi (Slesvig, 1461, D. G. S., Nr. 992), betegnende den
af Ærkedegnen varetagne Stilling, er kendt fra et Segl, der viser
den paagældendes Vaabenskjold og som derved i Virkeligheden
faar en personlig Karakter. - Som udenlandske og bemærkelsesværdige
Eksempler nævnes her Omskrifterne S” vicariatus generalis
Petri d. g. archiepiscopi Rothomagensis (1337) - med en Angivelse af
Ærkcbispens Navn - og S' vicariorum Rat/zomagensium beate Marie
sede vacante (1493), der altsaa træffes i det under de særlige Omstændigheder
anvendte Segl (Rouen, Normandie, Nr. 2322 og
2323), samt endelig S” apellationum sedis Rat/zomagensis (I242, Normandie,
Nr. 2298). -- Ogsaa Officialen selv kunde undtagelsesvis
nævne sit Navn i Omskriften: S ° Nicolai Le Sane q/ficialis curie Tullensis
(1489, Toul, Side 170 f).
Ærkestiftets Kapitels Segl viser Omskrifterne: S ' ecclesie - eller
maaske blot ecclesia, uden S ° -_ Lundensis Danorum metropolis (I25Q,
1262, rekonstrueret efter læderede Eksemplarer, Langebek, Fase.
25, hvor kritiske Bemærkninger; inkonsekvent beskrevet og afbildet
i D. G. S., Nr. 38) og S ° capituli Lundensis ecclesie Danorum Svevorumqve
metropolis (1376, D. G. S., Nr. 39). Den enkleste Form: Secretum
capituli Vibergensis (I483, D. G. S., Nr. 689) er tidligere - dog
med S ° - analogt affattet i svenske Kapitelssegl, Vexiö og Strengnäs
(1292 og 1298, S. M. S., II, Nr. 54. og 191). Det bør anmærkes,
at to Segl, benyttede som Kontrasegl af Kapitlet iVesterås (1288
og 1311, S. M. S., II, Nr. 52 og 195), i de enslydende Omskrifter
- Secretum capituli Arusiensis - bruger en anden Ortografi af Stednavnet
end den sædvanlige, Arosiensis, nu altsaa ganske lig den fra
Aarhus Stifts Segl saa vel kendte. Omskriften i det samtidig benyttede
større Kapitelssegl (S. M.S., II, Nr. 51) viser ikke blot den i
Vesterås ellers gængse Ortografi, men endog - idet man sikkert
har ønsket at undgaa en Forveksling med det jydske Kapitel ­
Slutningstilføjelsen in Svecia. Roskilde Kapitel tilføjer Ordene
ad negocia (1380, D. G. S., Nr. 193) - ogsaa anvendte af Kapitlet
i Lübeck (u. A., Langebek, Fase. 25) - og angiver dermed
Seglets særlige Bestemmelse, Kapitlet i Strengnäs benytter
Betegnelsen Contra S°, visende Seglets Art (1298, S. M. S., II,
Nr. 192), Kapitlet i Ratzeburg tilføjer aa' causas (1347, M. U., X,
1) Her og i det følgende betyder -- _ eller - - -, at de to eller tre
første Ord i den foregaaende Omskrift er gentagne.
269

Taf. 36, 166, jvfr. Bremerkapitlets senere Segl, 1419, Langebek,
Fase. 25).
I en Række Tilfælde indskydes et ecclesie foran Stednavnet, altsaa
f. Eks. S ° eapituli ecclesie Burglanensis (1337, rekonstrueret, D. G. S.,
Nr. 626, jvfr. Ribe, 1363 og 1379, Nr. 836 og 837, Børglum, 1389,
Nr. 627, Viborg, c. 1400, Nr. 688, og Slesvig, 1457, Nr. 982), hvortil
kommer analoge Aifattelser, hvad angaar svenske Kapitler,
Upsala (1275, S. M. S., II, Nr. 49, jvfr. 1310, Nr. 193 og 194) og
senest Skara (134o, S. M. S., II, Nr. 198) samt Omskriften i Vesterås°
ovennævnte Kapitelssegl med Tilføjelsen af Landets Navn.
Haderslev Kapitel anvender i en saadan Omskrift det ikke latiniserede
Stednavn Hat/zersløey” ( 1414, D. G. S., Nr. 995), uden en i
saa Fald ventelig Præposition, de eller in.
Tilsvarende Affattelse genfindes f. Eks. i Nordtyskland, saaledes
i Segl, førte af Kapitlerne i Ratzeburg (1282, M. U., IV, Taf. 3, 13)
og i Schwerin (1306, M. U., X, Taf. 39, I82), hvilket sidste tilføjer
ad causas. Naar det ses, at Kapitlerne i Hamburg, Bremen
og Lübeck fører Segl med Omskrifterne S ° sancte Hammenburgensis ­
Bremensis-ecelesie (1239 og 1335) og S°Lubicensis ecelesie (1363,
Langebek, F asc. 2 5), kan disse Aflattelser lige saa vel opfattes som
gældende Stiftet i Almindelighed.
De ældste Kapitelssegls Omskrifter viste ofte kun Navnet paa
Kirkens Patron. Odense St. Knuds Kloster og Kapitels nu tabte
Segl skal - benyttet 1 183 - efter en ældre Beskrivelse have været
forsynet med Omskriften S °Saneti Kanuti regis et martiris de Ot/zense
(D. G. S., omtalt før Nr. 536), ligesom Helgennavnet ses i to Omskrifter,
ens afl`attede: S °Sancte Marie Ripensis -- Vibergensis - eeclesie
(1294 og 1421, D. G. S., Nr. 835 og 687). Hertil kommer den særlige
Omskrift i det Segl, som førtes af Mariekirkens Kapitel i Oslo:
S” ecelesie beate virginis capelle regis Norvagie Osloensis (C. 1 300, S.o.N.S.,
Fig. 38). Roskilde ældste Kapitelssegls Omskrift - S°Sanete Trinitatis
domus (D. G. S., Nr. 192) - viser, at Kirken var indviet til
den hellige Treenighed, men nævner altsaa slet ikke Stednavn. ­
Det vil være let at opregne Eksempler fra Udlandet. Følgende skal
nævnes: Sanetus Mauritius dux gloriosus (Magdeburg, 1200, Berchem,
Side 151), Sancta Maria virgo (Utrecht, 1202, G. S. N., Nr. 187),
S°Sanete Marie virginis in Raceburg (1210, M. U., IV, Taf 3, 11),
S°ecclesie Sancte Marie et Saneti jo/zannis evangeliste in Zwerin (1248,
M. U., IV, Taf. 6, 26, jvfr. en lignende Affattelse fra Ratzeburg
1237, Taf 3, 12, cfr. Rettelse, I, Nr. 471) og S' nobilis ecelesie Saneti
Lamberti Leodiensis (Liège, 1333, F landre, Nr. 6059). Om ikke Seglene
fandtes hængende under bestemte Dokumenter, vilde disse Om­
270

skrifter ikke identificere Kapitlet for den mindre kyndige, og naturligvis
slet ikke de to første. Til Gengæld giver andre tydelig Besked:
S°capituli Sancti T/zeodgari Vestervicemis (I33O, D. G. S., Nr. 633),
_ _ Sancti Clementis Arusiensis ecclesie (14o7, D. G. S., Nr. 745),
_ _ Sancte Marie de Copmanne/zqfn (1419, D. G. S., Nr. 336) og
_ _ ecclesie saneti Halvardi de Asloia (Qslo, noget før 1300, S. o. N. S.,
Fig. 39, Langebek, Fase. 2 5); Omskriften _ _ ecclesie Sancti Olavi
regi: et martiris (c. 1225, S. o. N. S., Fig. 3) fortæller ikke, at Seglet
tilhørte Domkapitlet i Nidaros. En svensk Affattelse: S°capituli
ecclesie Sanete Marie civitatis Scarensis (1259, S. M. S., II, Nr. 46) er
bemærkelsesværdig ved Anvendelsen af Ordet civitas.
Omskriften i Odensekapitlets senere Segl (I53O, D. G. S., Nr.
536) _ S°capituli et eonventus ordinis Sancti Benedicti de Ot/zense _ er
fuldt oplysende med Hensyn til dette Kapitels særlige Karakter;
Omskriften i det af Kapitel-Klosterets Prior benyttede Segl lyder
blot: S'prioris Ott/zoníensis (I425, D. G. S., Nr. 537). De to Omskrifter:
S°fraternitatis perpetuorum vicariorum Arusiensium (De evige
Vikarers Broderskab i Aarhus, Stempel i Nat. Mus., D. G. S., Nr.
1039) og S' canonieorum Sancti Step/zani (Auxerre, 1120, Roman., Side
240) kan passende nævnes her.
Med Hensyn til Kapitlernes særlige Værdigheder træffes Omskrifter,
der betegner saadanne, idet de paagældende, længe anvendte
Segl gælder Stillingen, uden Navn, ikke Personen i egentlig
Forstand. En saadan embedsmæssig Affattelse ses i følgende Omskrifter:
S' arehidicconi Ripensis (1397, D. G. S., Side 91), S” decani
Roskildensis (1291, Seglet endnu benyttet 1497, D. G. S., Nr. I94),
Secretum decani Roskildensis (133 5, Seglet brugt som Kontrasegl, men
kun i faa Aar, D. G. S., Nr. 195), S” decani Hcyfnensis (1349, Seglet
benyttet 1537, D. G. S., Nr. 337, jvfr. Langebek, Fase. 25),
_ _ Hafnensis ecclesie ( 1423, Seglet benyttet 1493, jvfr. D. G. S.,
Side 27)1), S' prepositi Vestervicensis (1408, Seglet benyttet 1499,
D. G. S., Nr. 634), _ _ ecclesie Vibergensis (1367, Seglet benyttet
1423, D. G. S., Nr. 690) og S°prepositure ecclesie Roskildemis (1397,
Seglet benyttet 1470, D. G. S., Nr. 196). I denne Forbindelse nævnes
Omskriften S ° curie deeani et capituli ecclesie Tullensis (1336, Toul,
Side 196), som jo dækker et videre Begreb. Andre Omskrifter:
.S`°are/zidiaeoni Lundensis (1458, D. G. S., Side 6), S” prepositi Lundensis
(1490, D. G. S., Nr. 77) og S” eantoris Ripensis (1456, D. G. S., Nr.
861) nævner ganske vist ingen Navne, men findes i vaabenprydede
og for den mere indviede saaledes ikke anonyme Segl, iøvrigt af
privat Karakter.
1) Rørdam: Kjøbenhavns Kirker og Klostre, Tavle I, 2.
27.1

Idet Personnavne er anførte, træffes Udtryk for forskellige Værdigheder
i en lang Række Omskrifter, der viser, at Seglet tilhører
en Arc/zidiaconus, f. Eks. i Lund (1379 og 1396, D. G. S., Side 5 og
Nr. 51), i Ribe (1310 og 1378, D. G. S., Nr. 838 og 843), i Roskilde
(1339, D. G. S., Nr. 217), i Upsala (1288, S. M. S., II, Nr. 1o4),
en Decanus, f. Eks. i Lund (135o, D. G. S., Side 5), i Roskilde (1405
og 1478, D. G. S., Nr. 253 og 291), en Præpositus, f. Eks. i Lund
(1289, D. G. S., Nr. 4o), i Roskilde (1277, 1338 og 1499, D. G. S.,
Nr. 199, 216 og 321), i Slesvig (u. A., Stampen i Nat. Mus., og
1359, D. G. S., Nr. 983 og Side 81), en Cantor, f. Eks. i Lund (1447,
D. G. S., Nr. 66), i Ribe (vistnok c. 1338 og 1378, D. G. S., Side
72 og Nr. 844), i Roskilde (1532, D. G. S., Nr. 332) og en Sacristan,
i Strengnäs (1316, S. M. S., II, Nr. 242). Der er ingen Grund til
at gengive de enkelte, noget forskelligt affattede Omskrifter i de
netop citerede Segl. To af disse Omskriftcr fortæller, at Seglets
Indehaver er Magister, én Person sætter Titlen. Doctor foran sit Navn,
en anden lader se, at han er decretorum doctor. En regulær Nominativomskrift
- johannes prepositus Roskildensis (1277, D. G. S., Nr.
199) _ i et Segl med Vaabenskjold - bør særlig fremhæves. Fremmede
Segls Omskrifter viser Forekomsten af andre Værdighedsbetegnelser
for Kapitelmedlemmers Vedkommende, saaledes Subdiaconus
(Orleans, 121 3), Succentor (Underkantor, Orléans, 1213),
Scolasticus (Saint-Ouen, 1 4. Aarhundrede, Basel), Cancellarius (N oyon,
1260), T/zesaurarius (Beauvais, 1215, Paderborn, 1225) og flere
andre (Roman, Side 241, Berchem Side I5O). Det ses, at en Prælat
i Omskriften blot kaldes Persona (1262, C. S. N., Nr. 296, jvfr.
Nr. 318).
Kapitlets menige Medlemmer betegner sig først Canonicus, IÉ Eks.
i Roskilde (1263, D. G. S., Nr. 197), i Lund (133o, D. G. S., Nr.
41), i Linköping (1269, S. M. S., II, Nr. 79). Bemærkelsesværdige
er Omskrifterne: S ° Ofionis canonici (1398, D. G. S., Nr. 53) , der ikke
fortæller, at Seglets Ejer sad i Lund, og S°]acobi Lundensis et Rosclzildensis
canonici (1399, D. G. S., Nr. 56), som nævner Dobbeltstillingen,
samt af ganske særlig Interesse Affattelsen S” Hartwich
Splitth presbiteri canonici Ripensis (1446, D. G. S., Side 74). Adskillige
Kanniker anvender Segl, i hvis Omskrifter de blot betegner
deres Stilling med Ordet presbiter, hvilke f. Eks. gælder Personer
i Lund (1371, D. G. S., Side 5), i Slesvig (1397, D. G. S., Nr. 985)
og _ længe før -i Vexiö (128o, S. M. S., II, Nr. 96); alle tre Omskrifter
viser en Udeladelse af Stednavnet, der ogsaa træffes:
S” Nicolai presbiteri filii Cristine de Upsala (I323, S. M. S., II, Nr.
253). Andre Kannikers Segl, f. Eks. fra 1338 og 1343, har Betegnel­
272

sen sacerdos (D. G. S., Nr. 840 og 42); en af Lunds Kanniker
benytter et Segl med Omskriften S” Olavi Hillebrandi cleriei (1468,
D. G. S., Nr. 7o). Allerede tidligt ses Titulaturen Dominus foran
Navnet (1397, D. G. S., Nr. 985), iøvrigt netop benyttet af en af
de Kanniker, der i Omskriften kalder sig Presbiter. Den synes at
have faaet et vist Indpas i en senere Tid og træffes ffl Eks. i Segl
fra.1489, 1501 og 1532 (D. G. S., Nr. 311, 297 og 332), ved en første
Betragtning nøje svarende til Kapitelsmedlemmernes Stilling som
Korherrer, men rigtignok ogsaa anvendt af den lavere Gejstlighed.
To Segl viser her _ Begyndelsesbogstavet fraregnet - danske
Omskrifter med tilsvarende Titel: S ° Her Niels ./Vielssen (1484,
D. G. S., Side 7) og S' Her Laurenci (1) Person (1489, D. G. S., Nr.
758)., hvilke to Kanniker henholdsvis sad i Lund og i Aarhus.
Affattelsen S' domini Her Otte Teding/zusen (1397, D. G. S., Nr. 996)
er Eksempel paa en overraskende Pleonasme. - Qmskrifter, der
kun nævner Kannikernes Navne, tæller slet ikke med. Undtagelsesvis
skal blot.anføres Omskriften S ° Fuleonis filii jolzannis Angeli, der
ses i et Segl (1257, S. M. S., II, Nr. 77), som førtes af Ærkedegnen,
senere Ærkebiskop i Upsala Folke Johansson Ängel.
Et af et »Broderskab« af evige Vikarer benyttet Segl er allerede
omtalt. Disse Vikarer eller Alterpræster var ikke Medlemmer af
Kapitlerne. I Omskrifter betegner de sig Presbiter, en enkelt anvender
Qrdet Saeerdos.
Provsters og menige Præsters Segl.
Omskrifterne her giver kun Anledning til faa Betragtninger.
De er ofte irregulært affattede; kun undtagelsesvis nævnes Stednavne,
der ikke latiniseres og som derfor viser en tids- eller lokalpræget
Ortografi. Omskriften S ” Esgeri prepositi in Warwit/zgysel (1306
D. G. S., Nr. 898) er helt i Överensstemmelse med almindelig Sædvane,
affattet, som den er, af en Mand, der endte sine Dage som
Ærkebiskop. Ganske tilsvarende Omskrifter kendes f. Eks. fra
Aarene 1310, 1389 og 1408 (D. G. S., Nr. 362, 553 og 642) med
Stednavneformerne Ruya (Rügen under Roskilde Stift), Heselaeker
og T/yt/z'. Affattelsen S ° ]o/zannis prepositi de Möre i en svensk Provsts
Segl (13o6, S. M.~S., II, Nr. 222) viser Brugen af en anden Præposition.
I Omskriften S” prepositi in Hart/zegysel (1446, D. G. S., Nr.
929) er Ejerens Navn udeladt, et Forhold, som tidligere utvivlsomt
kendes fra et Segl, hvis nederste Del er af brækket (1335, D. G. S.,
Nr. 9oo); en Provst i Thy udelader modsat Stednavnet: S ° ]o/zannis
18
273

1392, Nr. 70I). __
Rode (P) prepositi (1376, D. G. S., Nr. 636, jvfr. et andet Segl fra
Omskriften S” Petri sacerdotis de Fornusum, 9: Fornåsa i Ostergötland
(I304, S. M. S., II, Nr. 215) er, som det ses, ogsaa regulær.
En Embedsbroder i »Thorsargh« (Thorshälla) i Södermanland
benytter samme de foran det abbrevierede Stednavn, men udelader
selve Præstetitlen (1322, S. M. S., II, Nr. 250). Her i Landet
træffes adskillige Omskrifter som denne: S ' Nicolai sacerdotis (1327,
D. G. S., Nr. 365); vedkommende var Sognepræst i Haarlev i
Vester Flakkebjerg Herred, jvfr. f. Eks. Segl fra 1340 og 1343
(D. G. S., Nr. 86 og Side 9). Genealogisk, men ikke embedsmæssigt
mere oplysende er Omskriften S” Olavi sacerdotis filii Esberni (1322,
D. G. S., Nr. 364). I Affattelsen S” N. Lund sacerdotis, kendt fra et
Segl (1396, D. G. S., Nr. QIO), som førtes af en Præst i Ribe Stift
med Fornavnet Niels (Nicolaus), findes den Abbreviation af Fornavnet,
der undertiden forekommer i Teksterne (jvfr. S. M. S.,
II, Nr. 6o). Talrige Omskrifter viser Brugen af Ordet Presbiter efter
Personnavnet, med eller uden Patronymikon eller Slægtsnavn,
f. Eks. S” Petri ]o/zannis presbiteri (I395, D. G. S., Nr. 93). Denne
Betegnelse var saa almindelig benyttet, at en Præstemand endog
nøjes med at angive Ordet ved et p (1436, D. G. S., Nr. 924).
Udtrykket Plebanus betegner kun sjældnere Stillingen som Sognepræst.
Det træffes i Omskriften paa et af en Præst paa Femern
anvendt Segl (1356, D. G. S., Nr. 549) og tidligere f. Eks. i et nederlandsk
(1296, G. S. N., Nr. 333). Betegnelsen Curatus er kendt fra
et svensk Præstesegl (1347, S. M. S., II, Nr. 281). Paa et senere Tidspunkt
forekommer Omskriften: S ° Olavi Petri Prest (I4Q5, D. G. S.,
Nr. 413, jvfr. et Segl fra 1485 med læderet Omskrift, efter Nr. 942).
Med Brugen af den ene eller den anden af disse Embedsbetegnelser
ses en Genitiv af dominus foran Personnavnet, f. Eks. i Segl fra 1394
og 1453 (D. G. S., Nr. 637 og efter Nr. 771) og som Udtryk for det
samme Begreb Ordet Her, saaledes i Omskriften S” Her _ Petri
presbiteri (læderet, Svend Pedersen, Præst i »Q_uærestathæ«, Ingelstad
Herred, 1442, D. G. S., Side io). Mange Segl viser, at den
paagældende Præst, paa Latin eller paa Dansk, har nøjet sig med
denne Herretitel, allerede i Segl fra 1393, i latinsk Form (D. G. S.,
Nr. 702), og derefter senere. En læderet Omskrift: S” dominus Thorbernus
_ _ (1466, D. G. S., Nr. 644) viser de fejlagtige Nominativer,
som, mærkeligt nok, Gang paa Gang kan paatræífes, ikke
mindst overraskende i gejstlige Personers Segl.
274

Klostres og Klosterforstanderes Segl.
Nogle af Omskrifterne i disse Segl er fuldtud oplysende, idet
Ordenen eller særlig Betegnelse for Klosterets Medlemmer, Stednavn,
eventuelt ogsaa Skytspatronens Navn udtrykkelig nævnes.
Andre, af kortede Omskrifter angiver kun vedkommende Kloster
paa mangelfuld, ja nærmest endog misvisende Maade. Som Betegnelse
for Klosteret træffes undertiden Ordet monasterium, sjældnere
claustrum (clustrum, jvfr. clusum i Stedet for elausum, af elaudo eller
eludo) samt de vagere Udtryk domus, euria, for selve Samfundet
hyppigst eonventus, men ogsaa fraternitas, capitulum og eeclesia. De to
sidste Ord - benyttede i utallige udenlandske Klostersegl -- kan
i visse Tilfælde let give Anledning til Misforstaaelser. Brødrene
benævnes fratres, Søstrene sorores, sanctimoniales (moniales) eller dominee.
Lokativiske Ablativer som Roskildis, Lundis, Ripís forekommer
gentagne Gange, men ogsaa Genitiver og de sædvanlige ad jektiviske
Former af latiniserede Stednavne. Ofte ses her danske Former,
selv efter Præpositionerne in eller de. Et dansk Stednavn kan tilmed
forekomme midt inde i den latinske Affattelse. Det bør ikke
mindst for disse Segls Vedkommende særlig bemærkes, at adskillige
er Aftryk af Stempler fra en meget ældre Tid.
Den rekonstruerede Omskrift S ' dorninarum ordinis Sancti Franeisei
Roskildis (I263, D. G. S., Nr. 424, jvfr. D. A. M., I, Tab. VII) í
St. Glare Klosters Segl genfindes maaske i et ganske samtidigt,
større Segl, der nu er stærkt læderet (I263, D. G. S., Side 33 med
Af bildning i Teksten); et tredie af samme Kloster benyttet Segl
viser S ° sororum in clustro Roskildis ordinis Sancte Clare (1268, D. G. S.,
Nr. 425). Søstrene levede efter Glarissereglerne, men hørte til
F ranciscanerordenen, hvorfor begge Affattelser er lige betegnende.
Langt senere ses Omskriften S'/zospitalis ordinis Sancti spiritus in Fo
[burg] (15o9, D. G. S., Nr. 592, Stemplet omtrent samtidigt med
dette Klosters Stiftelse i 1476).
Udtrykket conventus kommer til i andre Omskrifter: S ° conventus
sororum ordinis predicatorum Roskildis (St. Agnete°s Kloster, 1397,
D. G. S., Nr. 431, Stemplet sikkert omtrent samtidigt med Klosterets
Indstiftelse ifølge pavelig Tilladelse i 1264), S ° fratrum eonventus
Holbece (eller Holbeeen. for Holbecensis) ordinis predicatorum (1535,
D. G. S., Nr. 461, jvfr. Langebek, Fase. 15, Stemplet fra det foregaaende
Aarhundrede), S 'eonventus Helsingora (I) orelinis predicatorum
(St. Nicolai Kloster, 1483, D. G. S., Nr. 455, de sidste to Ord,
stærkt forkortede, i selve Sigilfeltet), - - ordinis Saneti johannis baptistes
Ottoniensis (St. Michael”s og St. Hans” Kloster, 1532, D. G.S.,
lg'

Nr. 578, Stemplet fra Begyndelsen af det foregaaende Aarhundrede)
og _ _ Bergensis ordinisfiutrum predieatorum (Langebek, F asc. 14).
Hertil kommer udvidede Affattelser: S” communitatis eonventus Helsingørfratrum
ordinis beate Marie de Carmelo (Vor Frue Kloster, 1482,
D. G. S., Nr. 457, Stemplet neppe forfærdiget længe efter Klosterets
Indstiftelse i 1430) og _ _ _ Arusiensis fratrum ordinis sanete
virginis de Monte Carmeli (Jomfru Marie Kloster paa Brobjerg, 1 506,
D. G. S., Side 67 med Af bildning i Teksten, Stemplet vistnok samtidigt
med Klosterets Indstiftelse i Midten af det foregaaende Aarhundrede).
I Aífattelsen S ° conventuale /zospitalis ordine Sancti spiritus
Hqflnensis (1512, D. G. S., Nr. 453, Stemplet sikkert stukket 1491)
er Ordet eonventus erstattet af den adjektiviske Tilføjelse til Sigillum.
En Dobbeltbetegnelse ses i Omskriften S ° eonventus et eapituli de Nestwet
ordinis Saneti Benedicti (St. Peders Kloster, 1378, D. G. S., Nr.
468, Stemplet noget ældre).
Med Angivelse af Ordenen, men dog uden selve Ordet ordo,
med eller uden conventus, træffes en Række Omskrifter.
Dominieanerordenen: S ° conventusfratrum predieatorum de Lundis (1 329,
D. G. S., Nr. 109, Stemplet noget ældre), de Ot/zens (D. G. S., Nr.
588), de (P) Arus (D. G. S., Side 66 med Afbildning i Teksten),
Ripensis (D. G. S., Nr. 952) og blot Holbeelz uden Præposition
(D. G. S., Nr. 461), hvortil yderligere kommer en tilsvarende Omskrift
i Segl fra Roskilde, idet Stednavnet her er helt udslidt (D. G. S.,
Nr. 444); samtlige disse Omskrifter ses i Aftryk af Stempler fra det
13. Aarhundrede.
Franciseanerordenen: S °conventus fratrum minorum Ri pis (1 332, D.G.S.,
Nr. 950, Stemplet sikkert lidt ældre) samt _ i Aftryk af Stempler
fra det 13. Aarhundrede _ Tstat/z, uden Præposition (D. G. S.,
Side I2 f med Afbildning i Teksten), og Upsalie (S. M. S., II, Nr.
199), med anden Ordstilling S°fratrum minorum eonventus Vibergensis
(I330, D. G. S., Nr. 711, Stemplet lidt ældre), med andet Udtryk
_ _ _ domus Roskildensis (1263, D. G. S., Nr. 44o), forenklet
_ _ _ in Copmanhefin (1251, D. G. S., Nr. 449), in Copman/zaven
(1266, D. G. S., Nr. 45o), in Sleswic/z (1263, D. G. S., Nr. 1006),
de Tunderis og Iíalendeborg, uden Præposition (1514 og 1518, D. G. S.,
Nr. 1010 og Nr. 470, begge Segl Aftryk af ældre Stempler).
Antoniterordenen: S°fraternitatis Sancti Ant/zonii in Præstø (1480,
D. G. S., Nr. 463).
Helligaandshuse og -klostre: S” domus Sancti spiritus Lundis (rekonstrueret,
1398, D. G. S., Nr. IO8, Stemplet sikkert fra det foregaaende
Aarhundrede), S ° fraternitatis domus Sancti spiritus in Alborg
(15. Aarhundrede, D. G. S., Side 59 med Afbildning i Teksten,
276

Stemplet bevaret), S ” domus Sancti spiritus lzospitalis Landescron (Midten
af det 15. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 116, Stemplet i Nat. Mus.),
S°curie hospitalis Saneti spiritus Ottonie (1438, D. G. S., Nr. 590),
S' eapitulare a'omus Sanoti spiritus Randrusiensis aa' Sanctum Martinum
(15. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 780, i Værkets Tekst staar fejlagtigt
eapituli, Stemplet i Nat. Mus.), en Omskrift, der er bemærkelsesværdig
ved den særlige adjektiviske Tilføjelse til Sigillum _ jvfr.
det tidligere nævnte oonventuale _ og ligeledes ved Angivelsen af
Klosterets Tilknytning til St. Mortens Kirke.
]o/zanniterora'enen: S ° hospitalis conventus Gacie (!), F ejlgravering i
Stedet for Dacie (Antvorskov Kloster, der antages at være det første
af denne Orden i Danmark, hvilket bestyrkes af Omskriftens Affattelse,
1288, D. G. S., Nr. 5o0), S' oonoentus Sancti jo/zannis in Mors
(Dueholm Kloster, løst Segl i R. A. S., 15. Aarhundrede, D. G. S.,
Nr. 662) og _ _ I/zerosolim[itani] Duolm (1472, D. G. S., Nr.
663), idet Navnet Jerusalem her kendetegner Ordenen paa utvivlsom
Vis.
Uden at Ordenen nævnes i Affattelsen giver denne i en Række
Tilfælde baade Oplysning om Klosterets Helgennavn og om Beliggenhed,
hvilket fremgaar af et Segl, som vistnok maa henføres til
Benea'ictinerordenen: S' monasterii Sancti Nicolai Ripis (slet Af bildning
omtalt i D. G. S., Side 79), af flere af Cistercienserordenens Segl:
S” conoentus monasterii Sancte Marie in Sora (1405, D. G. S., Nr. 490,
Stemplet fra anden Halvdel af det 1 3. Aarhundrede), _ _ _ beate
Marie de Esrom (1374, D. G. S., Nr. 483), S” conoentus Sancte Alarie
de Asylo (Aas Kloster, Lunde Stift, 1377, D. G. S., Nr. 144) eller
de Saba (_]ulita, Södermanland, 1349, S. M. S., II, Nr. 214), af et
Præmonstratensersegl: S ° conventus a'e Saltu Sancte Marie (Beckaskog
Kloster (saltus, Skov), Lunde Stift, 1536, D. G. S., Nr. 122, Stemplet
fra første Halvdel af det 13. Aarhundrede), af et Franciscanersegl:
S' conoentus rnonasterii Sancte Clare Stokholm (I32O, S. M. S., II,
Nr. 205) og endelig af Omskriften S ° conventus monasterii beate Marie
virginis Roskildensis (Vor Frue Kloster, 1458, D. G. S., Nr. 418),
idet dette Klosters Orden nu er uvis.
Adskillige Omskrifter nævner blot vedkommende Klosters Beliggenhed,
enten med Angivelse af Stednavn eller ved særlige Betegnelser.
Birgittinerora'enen: S ° fratrum monasteri (1) Marieager (1458,D. G. S.,
Nr. 783), S' conoentus sororum monasterii Marieager (1458, D. G. S.,
Nr. 782), Secretum utriusqoe conoentus Maribo (1434, D. G. S., Nr.
606), forekommende i fælles Konventsegl, og S ° fratrum in Mariebo
(1488, D. G. S., Nr. 607).
277

Benedictinerordenen: S' conventus sanctimonialium in Bosö (Bosjö Kloster,
c. 1200, D. G. S., Side 87, afbildet Side 92, Stemplet bevaret,
jvfr. Nr. 124) og S” sanetimonialium in Holm _ Slesvicensi (St. johannes
Kloster, beliggende paa Holmen, slet Tegning af læderet Segl,
omtalt i D. G. S., Side 83).
Cistercienserordenen: S' conventus Loci dei (Løgum Kloster, 1405,
D. G. S., Nr. 959), _ _ Care insule (Øm Kloster, 1421, D. G. S.,
Nr, 787), -- _ Tate vallis (O: den sikre Dal, Tvis Kloster, 1421,
D. G. S., Nr. 956), _ _ de Rure regisl) (Rye Kloster, 1433, D. G. S.,
Nr. 101 1), _ _ Viteseole (Vitskøl Kloster, 1421, D. G. S., Nr. 721)
og, som svensk Eksempel, _ _ monasterii de Sko (Sko Kloster, 1291,
S. M. S., II, Nr. 69).
Uvis Orden, maaske Benedictinernes: S” conventus monialium in
Østerby” (Ørslev Kloster, 1535, D. G. S., Side 60 med Afbildning
i Teksten, jvfr. Langebek, F asc. 15, Omskriften rekonstrueret,
Stemplet fra Slutningen af det 13. Aarhundrede).
En særegen Affattelse S ° conventus in monasterio Oratorioz) fra Voer
Kloster af Benedietinerordenen (1421, D. G. S., Nr. 792) kan anføres
i Forbindelse med de foregaaende.
I hvert Fald theoretisk maa en Række Omskrifter siges at være
misvisende: S” capituli in Tummet/zorp (Tommerup Kloster, Lunde
Stift, Præmonstratenserordenen, 1333, D. G. S., Nr. 138, Stemplet fra
foregaaende Aarhundrede), _ _ de Hunsslund (Hundslund Kloster,
Benedietinerordenen, 1473, D. G. S., Nr. 657, Stemplet fra Slutningen
af det 13. Aarhundrede), _ _ Saneti Laureneii de Essenbec (Essenbæk
Kloster, samme Orden, 1421, D. G. S., Nr. 785), S” sanete Dalbyensis
ecelesie (Dalby Kloster, Lunde Stift, Augustinerordenen, 1376,
D. G. S., Nr. 127, Stemplet fra det 12. Aarhundredes Midte),
S ° ecclesie Omnium sanetorurn (Allehelgenskloster i Lund, Cluniacenserordenen,
1533, D. G. S., Side II med Afbildning i Teksten, Stemplet
fra det 12. Aarhundredes Midte), S ° Saneti Petri [in] Grindeslef (Grinderslev
Kloster, Augustinerordenen, 1532, D. G. S., Side 60, uden Afbildning,
med Bemærkningen »Sigilstemplet maa have haft en
betydelig Ælde«), S°Sancte Marie de Byrthinge (Børringe Kloster,
Lunde Stift, Benedietinerordenen, 1268, D.G.S., Nr. 126, jvfr. D.A.M.,
I, Tab. VII), S” Sancti Kanuti martiris de Ringstat/1 (St. Knuds Kloster,
samme Orden, 1318, D. G. S., Nr. 472), S' Sancti Severini episcopi
de Halstat (Halsted Kloster, samme Orden, rekonstrueret, 1536,
1) Om Hypothesen rus regis _ Kongsmark _ som Betegnelse for Stedet
her jvfr. J. B. Daugaard: Om de danske Klostre i Middelalderen, Kbhvn 1830,
Side 460, Note p.
2) Maaske dannet efter Stedets gamle Navneform Ore.
278

D. G. S., Nr. 604, Stemplet fra det 12. Aarhundrede) og S” dei
gracia Sancte Marie [de] Aleburg (Vor Frue Kloster, maaske samme
Orden, 1391, D. G. S., Nr. 712, Stemplet fra c. 1200).
Til Slut skal nævnes nogle enkelte Omskrifter i Ordenssegl,
gældende Provincia Dacia, benyttede af Franciscanerordenen: S” visitatoris
de provincia Dacie (1483, D. G. S., Nr. 1014, Stemplet fra det
13. Aarhundrede), S” ministrifratrum minorum Dacie (1251, D. G. S.,
Side 85), S' vicarii _ _ Dacie ordinis fratrum minorum de observarztia
(læderet, 1492, D. G. S., Nr. 1016), af Dominicanerordenen: S ° prioris
provincialis Dacie ordinis predicatorum (1305 og 1441, D. G. S., Side
85 og Nr. 1017) og af Karmeliterordenerz: S ° provirzcialis provincie Dacie
ordinis beate Marie virginis de Å/[onte Carmeli (1461, D. G. S., Nr. 1018).
Klostedbrstanderes Segl fremtræder dels _ i Henhold til visse
Ordeners Regler _ som upersonlige Embedssegl, benyttede gennem
lange Tider, dels med det Navn, der henfører Seglet til den
bestemte Ejer. Kun i nogle faa Tilfælde betegner Omskriften udtrykkelig
Seglet som selve Embedets, saaledes i Affattelserne S ° Qfficii
custodis Lundensis (I472, D. G. S., Side I2 med Af bildningi Teksten,
Stemplet fra c. 1300), _ _ abbatisse Maribo (1518, D. G. S., Nr.
609, Stemplet fra foregaaende Aarhundrede), S” prioratus ordinis
Sancti spiritus _ _ (Slutningen læderet, 1496, D. G. S., Nr. 593)
og _ _ /zospitalis Sancti spiritus Haflnensis (I502, D. G. S., Nr. 454).
Affattelserne er iøvrigt mer eller mindre oplysende. Den udførlige
Omskrift S ” abatis (1) ecclesie Omnium sanctorum Lundis (I423,
D. G. S., Nr. 103, Stemplet fra det 13. Aarhundrede) _ gentaget
uden ecclesie i et senere Segl fra samme Kloster (1376, D. G. S.,
Nr. 104) - er en Undtagelse, hvad danske Abbedsegl angaar.
Disses Omskrifter er ellers saare lakoniske: S” abbatis de Vitescole
(Vitskøl Kloster, 1221, D. G. S., Side 60 med Afbildning i Teksten,
jvfr. Langebek, Fasc. 15), _ _ de Insula dei (13. Aarhundrede,
D. G.S., Nr. 602, Stemplet bevaret), _ _ [inf] Sara (I307,
D. G. S., Nr. 492) og _ _ de Ringstadis (1316, D. G. S., Nr. 473,
endnu benyttet 1496), Eksempler, der kan suppleres med andre
lignende (D. G. S., Nr. 139, 142, 469, 485, 784, 786, 795 og Side 38
med Af bildning Side 37). Præpositionen kan dog ogsaa være udeladt:
S” abbatis Bekkiascogh (1393, D. G. S., Nr. 123, benyttet 1536)
og _ _ Tummathorp (1435, D. G. S., Nr. 140, benyttet 1500). Tilsvarende
Omskrifter traffes i svenske Segl: S' abbatis Nove vallis
(Nydala Kloster, 1247, S. M. S., ll, Nr. 58,jvfr. 1216_20, Nr. 57),
_ _ de Alvastro (Alvastra Kloster, 1282, S. M. S., II, Nr. 63),
_ _ de Saba (_]ulita, 1308, S. M. S., ll, Nr. 204) samt i nor­
279

ske: _ _ de Meemezm (1280, s. 0. N. s., Fig. 23), - -- de Howdei
(Hovedøen, c. 1250, S. 0. N. S., Fig. 25). I Modsætning til rent
konstruerede latinske Stedbetegnelser viser det første af de tre svenske
Eksempler en regelret Latinisering, der med Ordene Vallis
gracie ligeledes ses i Segl fra N aadendals Klosteri Finland (F. M. S.,
Nr. 79, 80 og 82). Omskrifter i Segl fra Æbelholt Kloster af Augustinerordenen:
S” abbatis de Paraelitol) (1423, D. G. S., Nr. 481, benyttet
I506, Stemplet fra det 13. Aarhundrede) og _ _ sancti Willelmi
de Paraclito (1532, D. G. S., Nr. 482, Stemplet ældre) samt fra Voer
Kloster af Benedietinerordenen: S ° abatis (1) de Oratorio (1444, D. G. S.,
Nr. 793, Stemplet fra det 13. Aarhundrede) og _ _ Oratorii
(1468, D. G. S., Nr. 794) _ se ogsaa ovenfor _ har vel nok i
Datidens Øjne, i hvert Fald indenfor en snævrere Kreds, været
tilstrækkelig oplysende, hvor lidet de end nu kan synes at
være det.
Af Omskrifter i Abbedissers Segl skal anføres: S ° abbatisse sororum
Sanete Clare Rask., vel nok ikke Roskildensis, men Roskildis (1341,
D. G. S., Nr. 426, benyttet 1415, Stemplet ældre, nu i Nat. Mus.),
_ _ de Slangthorp (1466, D. G. S., Nr. 459, Stemplet fra Slutningen
af det 12. Aarhundrede) og _ _ in Mariebo (1488, D. G. S., Nr.
608, benyttet som Konventssegl af Søstrene, jvfr. det- ovenfor
nævnte fælles Konventssegl, og endnu efter Reformationen, Stemplet
i Nat. Mus.) samt fra svenske Segl: _ _ sororum Sancte Clare Stok­
/zolm (1348, S. M. S., II, Nr. 213) og _ _ de Setunia (Vårfruberga
Kloster, 1278, S. M. S., II, Nr. 62).
Franciseanerordenens særlige Guardianstilling nævnes i de Omskrifter,
der kendes fra dens Segl: S ° gardiani Alborgensis ordinis minorum
(1445, D. G. S., Nr. 717), _ _fratrum minorum Ripis (I30Q,
D. G. S., Nr. 951, benyttet 1465), T/zrele[burg] (1363, D. G. S.,
Nr. 1024), Upsalie (13o1, S. M. S., II, Nr. 2oo), eller kun _ _ de
Tlzrælaburg (1291, D. G. S., Nr. 117, jvfr. Langebek, Fase. 15),
_ _ Roskildensis (1417, D. G. S., Nr. 443), _ _ Heyfnensis (146o,
D. G. S., Nr. 451), jvfr. andre Segl (D. G. S., Nr. 587, 595 og
1009). Uden S” ses Nominativaffattelsen Gardiianus (1) Halmstadensis
(1514, D. G. S., Side 13 med Afbildning i Teksten, Stemplet
fra det foregaaende Aarhundrede). En Custos ledede de forskellige
Afdelinger af denne Orden indenfor Provinsen Dacia. Vidnesbyrd
herom ses i Omskrifterne: S ° custodis Roskildensis ordinisfratrum minorum
(1417, D. G. S., Nr. 442), _ _fratrum minorum Roskildemium
(1335, D. G. S., Nr. 441) og blot _ _ Roskildensis (1483, D. G. S.,
Side 35).
1) Tilnavn-til den Hellig Aand.
280

Ogsaa med Angivelse af Personnavn viser Abbedernes Segl
varierende Omskrifter. Augustineren Vilhelm i Æbelholt Kloster,
død 1203 og kanoniseret 1228, førte et Segl med Qrdene S' Willelmi
abatis (1) Sancte T/zome de Paraclito (benyttet som Konventssegl
i 1418, D. G. S., Nr. 480, og endnu 1551). - En.Række Cistercienserabbeder
har affattet Omskrifterne. saaledes: S' Nicolai abbatis
monafterii Care insule (1465, D. G. S., Side 67 med Afbildning i
Teksten), S”fratris Nicolai abbatis in Sora (1392, D. G. S., Side 38),
denne sidste Ord-lyd med Tilføjelsen dei dono (1393, D. G. S., Nr.
494), og med de sidste Ord ombyttede S ° fratris Olavi abbatis de Sora
dono dei (1479, D. G. S., Nr. 496). Ganske lignende Qmskrifter,
bortset fra den viste Tilføjelse, træffes i mange andre Segl, enten
Stednavnet staar i Ablativ - eller med ubøjelig dansk Form ­
efter et in, i Genitiv eller adjektivisk (D. G. S., Nr. 135, 136, 146,
147, Side 37, Nr. 484, 486, 489, 789, 960, 961, S. M. S., Il, Nr.
211). Her skal navnlig - der tales stadig om Cistercienserorclenen
- meddeles tre Affattelser: S ” fratris Olavi abbatis Ruris regiil)
(Rye Kloster, 1421, D. G. S., Nr. 1012, Navnet indsat i Stedet for
Nicolai i Segl fra 1397), S ° Esberni abbatis Regalis curie (1400,
D. G. S., Nr. 476) og S°fratris ]o/zannis abatis (!).in Curia regali
(»K0ngsgaardens Kloster« i Knardrupz) 1423, D. G. S., Nr. 477).
Nogle faa Abbeder af- Cistercienser- og Augustinerordenen kalder
sig Dominus: S' dornini Cristerni abbatis Care insule ( 1487, D. G.S.,
Nr. 790, jvfr. Nr. 603 og 497), en enkelt Magister (1512, D. G. S.,
Nr. 487). En Cistercienserabbed i Vitskøl Kloster har helt udeladt
Stedbetegnelse i Omskriften S ° frater Hinricus abbatis (1443, D. G. S.,
Nr. 72 5), hvor de urigtige Nominativer er end mere bemærkelsesværdige
ved Siden af den normale Genitiv.
Lignende Betragtninger kan gøres, hvad Omskrifterne angaar
i de af Priorer benyttede Segl. Nogle Eksempler skal anføres, -saaledes
Afiattelserne S' prioris in Ørekrok fratrum ordinis beate Marie
virginis de Monte Carmeli (Vor Frue Kloster, Helsingør, 1482, D.G.S.,
Nr. 458, Stemplet benyttet af flere), fra Dominicanersegl: _ _ Lundensis
ordinis predicatorum (1329, D. G. S., Nr. 110, jvf. Nr. 4.62 og
46 5), idet en Aarhusprior, Arusiensis, tilføjer in Dacia (1488, D. G. S.,
Side 66 f med Af bildning i Teksten, Stemplet fra 14. Aarhundrede),
- - fratrum predicatorum Ottonie. (1264, D. G. S., Nr. 589, endnu
benyttet 1534, jvfr. 1287, S. M. S., II, Nr. 66), med Stedbetegnelsen
de Insula Svecie (Klosteret i Vesterås, 1294, S. M. S., II, Nr. 71,
1) Se Side 278, Note I.
2) Villads Christensem' Knardrup Klosters Hist., Fra Frederiksborg
Amt, 1914.
281

se der anførte Bemærkninger). For johanniterordenens Vedkommende
træffes den læderede Omskrift: (S ' prioris?) D(aeie?) domus hospitalis
jerosobwmitani (det sidste Ord stærkt forkortet, 1314, D. G. S.,
Nr. 502) og Affattelsen i et svensk Kommendersegl: S ' commendatoris
in Aristum (Årsta, Södermanland, 13o8, S. M. S., II, Nr. 2o3).
Af Omskrifter uden Personnavn skal yderligere nævnes S ” prioirs (1)
de Dalby (Lunde Stift, 1389, D. G. S., Nr. 128, jvfr. andet Segl,
Side 14 med Af bildning i Streg) og S” prioris in Øø (Børglum Stift,
1487, D. G. S., Nr. 66o), henholdsvis fra Augustiner- og Benedictinerordenen,
endvidere de to Affattelser i Segl fra Nonneklostre: S ' priorisse
monasterii Sancte Marie Roskildensis (1393, D. G. S., Nr. 419) og
- - sororum Sancte Agnetis Roskildis (14o7, D. G. S., Nr. 432,
Stemplet fra henimod Aar 1300, benyttet 1508) samt endelig S ° prepositi
in Montibus (St. Marie Nonnekloster i Bergen paa Rügen,
1310, D. G. S., Nr. 517). To Omskrifter: S°confi:ssoris in Maribo
(Birgittinerordenen, 1518, D. G. S., Side 48) og S” lectoris principalis
studii Lundensis (Franciscanerklostereti Lund, 1472, D. G. S., Side 12
med Af bildning i Teksten) kan passende finde Plads her.
Følgende Omskrifter viser Personnavn ijolzannitersegl: S ° fratris
Hemmingi prioris domus Andwordskow Sancti jolzannis (1423, D. G. S.,
Nr. 507)> -_ _ Petri Petri prioris generalis in Antwordfkow (I492,
D. G. S., Nr. 511, jvfr. Nr. 513)> _ - Benedieti prioris de Andwortskow
(1442, D. G. S., Nr. 508, jvfr. Nr. 51o og 514), S' Andree
Tyehonis eommendatoris Sancti johannis (St. Miehael°s og St. Hans”
Kloster i Odense, 1456, D. G. S., Nr. 581), S']ohannis ]ul presbiteri
et eomendatoris (1) - _ (Slutningen læderet, samme Kloster,
1467, D. G. S., Nr. 584) og S°]ohannis Brun preceptoris Vibergensis
(1468, D. G. S., Nr. 71o). Iøvrigt ses en Angivelse af Personnavn
i et Par andre, af Augustinerpriorer i Dalum Kloster førte Segl:
S” Nicolai prioris [de] Dalum (1385, D. G. S., Nr. 598) og - atter
med en bemærkelsesværdig Dobbeltbetegnelse for Stilling - S ' Ulplzonis
Petri presbiteri et prioris (1451, D. G. S., Nr. 599). Det af
Guardianen Gerlach Gruter i St. Olavs Kloster i Bergen benyttede
Segl er noget læderet (1424, Langebek, F asc. 14). Paa Tegningen
ses intet S'. Omskriften er her rekonstrueret og opløst, som Parentheserne
viser: Gerla[chus Berjgensis ordinis (eller -ne ) Saneti Franeisci.
- Her skal endelig tilsidst nævnes Omskriften: S°fratris Mathie
Petri lectoris Roskildensis ordinis predicatorum (1483, D. G. S., Nr. 447).
Udenlandske Klostersegl viser ofte meget særprægede Omskrifter,
maaske i højere Grad end nogen anden Seglgruppe. Latiniseringen
af Stednavne f. Eks. giver Anledning til den største Opfindsomhed.
Enkelte Forhold bør fremdrages. En særlig Betegnelse
282

for Brødrene kendes fra Augustinertiggermunkenes Segl, sikkert for
at skelne disse fra Augustinerkorherrerne: S ' conventus fratrum heremitarum
ordinis Sancti Augustini in Lippia (Lippstadt, 1305, Berchem,
Side 152, jvfr. en ligelydende Affattelse fra Ordenens Kloster i
Königsberg, nu med Slutningen in Conigesberg, 1312, Seyler, Side
238, Fig. 181), idet altsaa Stifteren yderligere angives. En anden
Betegnelse forekommer, hvad Søstre angaar: S ° conventus filiarum dei
Rat/zomagensium (Prieuré des Filles-Dieu, Rouen, 1478, Normandie,
Nr. 3024). Selve Ordenens Navn ses i Omskriften S ° abbatis Cisterciensis
(Abbediet Gard, 1313, Picardie, Nr. 1365), som end ikke
nævner Stedets Navn. Den beskrivende Angivelse af Klosterets
Beliggenhed kan træfl`es: S ” abbatisse de Nova I/zerusalem juxta Brugas
(Nova-Jerusalem-lez-Bruges, 1295, F landre, Nr. 7276), S ° I. dei gracia
abbatis Sancti Germani de Pratrisjusta (1) Parisium (Saint-Germaindes-Prés,
1291, Flandre, Nr. 7138); det maa bemærkes, at sidstnævnte
Kloster dengang laa udenfor Paris, og ligeledes, at den
ukendte Abbed erstatter sit Navn med F orbogstav. Hertil kommer
Omskriften S ° ]o/zannis abbatis de [./Vigrolacu] alias de Dano dei super
Caruml) (Abbediet Notre-Dame de Noirlac, under Diocesen Bourges,
1415, Berry, Nr. 743), hvilken sidste Affattelse tilmed, paa en vistnok
enestaaende Maade viser en Dobbeltbetegnelse for Stedet. Det
af Havet truede Abbedi Mont-Saint-Michel i Bretagne giver Udtryk
for sin udsatte Beliggenhed: S °Sancti Mic/zaelis de periculo maris
(12. Aarhundrede, Normandie, Nr. 2690). To Helgennavne ses i
Omskriften S 'Sancti Vindiciani de Monte Sancti Eligii (Abbediet Mont­
Saint-Éloy, 1165, Picardie, Nr. 1329) og med anden Begrundelse
i det i Staden Münster beliggende St. Ægidius Klosters Segl:
S °ecclesie beate _/Vlarie Sanctiqve Egidii in Monasterio (13 58, Berchem,
Side 151), hvor Stednavnet, kuriøst nok, er enslydende med det
Ord, som ellers betyder Kloster. Abbed og Konvent kunde føre
fælles Segl: S' abbatis et ecclesie Calmotensis, Wadegocensis (Abbediet
Chaumont, 1215, Picardie, Nr. 1316, og Klosteret i Wadgassen,
1220, Seyler, Side 24o).
Som nys anført træffes Naadesformlen ogsaa i et Abbedsegl.
Andre Eksempler herpaa kan nævnes: Fulco dei gratia abbas Corbeie
(Abbediet Corbie, 1198, Picardie, Nr. 1369), Adam dei gracia abbas
Sancti Benigni Divionensis (Abbediet Saint-Bénigne, Dijon, 1209, Bourgogne,
Nr. 1358), S'fratris Simonis dei gracia abbatis Cluniacensis
(Cluny, Artois, Nr. 2667), Carolus a Burgundia dei gracia humilis abbas
de Cantimprato (Charles de Bourgogne, Abbediet Cantimpré, 1547,
Flandre, Nr. 6945) - med det særlige Adjektiv foran Stillings­
1) Dette Flodnavn? er ikke identificeret.
283

etegnelsen _ og S ° Alelmz' dei permissione abbatis Saneti Bertini (Abbediet
Saint-Bertin, 1334, Artois, Nr. 2705). Paa enkelte Steder
anførte Seglets Indehaver sit Nummer i den paagældende Abbedrække,
f. Eks. S ° fratris Step/zani abbatis Clarevallis XXX quarti (Clairvaux,
1395, F landre, Nr. 698Q); ogsaa Abbedissesegl kan undtagelsesvis
vise en saadan Angivelse. Benyttelsen af Søsternavn i Qmskriften:
S ° sororis Katherine abbatisse de Flinis (Abbediet F lines, 1 363,
F landrc, Nr. 7246) ses kun i sjældne Tilfælde. Som fremmede
Eksempler paa Qmskrifter i Munkesegl _ der var jo Ordener, som
forbød deres menige Medlemmer Brugen af personligt Segl _ skal
anføres Affattelserne S ° Gudonis monae/zi Fidemensis (Abbediet F émy,
13. Aarhundrede, Flandre, Nr. 7325) og S°fratris Rainaudi monaehi
Virzionensis (Vierzon, 14. Aarhundrede, Berry, Nr. 775). Større
fremmede Klostres Segl viser i Qmskrifterne Betegnelser for Embedsmænd,
baade interne og verdslige, udenfor Murene.
De spedalskes St. Jørgensgaard ved Roskilde _ communitas hospitalis
leprosorum apud beatum Clementem Roskildis _ udsteder 6. Dec.
1320 et Brev (Repert.[1322), hvorunder et Segl, der er saa stærkt
læderet, at Omskriften næsten helt er afstødt. I et Segl fra tilsvarende
fransk Hospital læses: S” Roberti prioris Sanete T/mme de Monte infirmorum
(Mont-aux-Malades, Rouen, sc. 1213, Normandie, Nr. 3o41);
en efterfølgende Prior her benytter Udtrykket de Monte leprosorum
i sit Segl (I237, Nr. 3042).
Adelíge og borgerlige Personers Segl.
Skønt Privatpersoners Segl i Regelen kun viser meget kortfattede
Omskrifter, giver disse dog ofte særdeles værdifulde Oplysninger.
Et Slægtsnavn kan være helt forvansket, ja endog ukendeligt
i Brevteksten og mere korrekt bogstaveret i Omskriften, ligesom
Teksten blot kan nævne en Mands Fornavn og Patronymikon i
Modsætning til den i Seglet under samme Brev trufne Omskrift
med selve Slægtsnavnet, hvis de omvendte Forhold da ikke netop
forefindes. Enkelte Omskrifter angiver begge F aderens Navne. Nævnes
hans Slægtsnavn, er Brugen af dette i den foregaaende Generation
dermed fastsat, medens Angivelsen af F aderens Patronymikon
betyder Kendskab til F arfaderens Fornavn, en Oplysning, der, om
Faderen iøvrigt selv er ukendt, ikke vilde kunne erholdes ad anden
Vej. Ogsaa Betegnelsen af Faderen som qvondam (DI afdød) kan
være af stor Vigtighed. Et Stednavn, som ikke føjes til Personnavnet
i Teksten, kan forekomme i Omskriften og saaledes lokali­
284

sere Seglets Ejer. Undertiden viser Omskrifterne bemærkelsesværdige
Varianter af Slægtsnavnet, idet Ortografien i saa Fald kan
give Fingerpeg med Hensyn til Navnets Etymologi, maaske af
større Værdi end de i Tekster forekommende. Her anføres foreløbig
Omskrifterne S ' [Eilerji de Reventlo i et af Seglene under det Brev,
hvis Tekst nævner Eylerus Rafhklo (læderet, 1333, D. A. S., I,
Nr. 248, Repert.[1667), og S°]o/zannis Crummendic Witekop i Segl,
ført af den i Brevet nævnte Johan Wittekop (I377, D. A. S., I,
Nr. 762) 1), der, som Omskriften yderligere angiver, tilhørte Slægten
Krummedige.
Mange Segl vidner om lokale og mindre erfarne Haandværkeres
Mangel paa Indsigt, naar Stemplet skulde forsynes med Omskrift.
Urigtigt affattede Forlæg bærer dog sikkert ogsaa Skylden
for misforstaaede eller ganske radbrækkede Navne og Ord, der her
unægtelig forekommer langt hyppigere end i nogen anden Seglgruppe.
Man har i utallige Tilfælde intet Hensyn taget til det S°,
der næsten altid indleder Omskriften i Betydningen Sigillum. Naar
det latinske Sprog ikke benyttes, er det selvsagt umuligt at føje de
valgte Ord paa sprogrigtig Maade til Forkortelsen, der jo kræver
efterfølgende Genitiver. Meget ofte ses saadanne - paa Latin ­
Side om Side med ubøj ede danske Ord, der, som nedenfor anført,
kun er bøjede i enkelte Tilfælde og da helt meningsløst. Korrekte
latinske Omskrifter forekommer dog stadig.
Oprindelig dannes det paagældende Patronymikon af F aderens
Fornavn i Genitiv og Ordet filius. Ordstillingen er forskellig. I de
ældste Omskrifter staar F aderens Navn oftest sidst, uden at nogen
fast Regel kan opstilles. Idet Forekomsten af Ordet clipeus senere
skal blive omtalt, anføres følgende Eksempler: Clippeus (I) jacobi
filii Sunonis (1225, D. A. S., I, Nr. 7), Clipeus Saxonis filii Agonis
(1259, D. A. S., I, Nr. 16), S” Strangi filii Andree (I264, D. A. S.,
1, Nr. 26), S” Petrifilii Nicolai (1264, D. A. S., I, Nr. 28) og som tilsvarende
svenske: S ° Sigtruggi filii Benedicti (rekonstrueret, 1219,
S. M. S., III, Nr. 1), S' Gedvardifilii P/zilippi (I307, S. M. S., III,
Nr. IQO). Et norsk Segls Omskrift viser Eksempel paa Benyttelsen
af et fra det oldnorske Alfabet hentet Bogstav: S ° Arnberni filii Polleivi
(131o, N. M. S., Nr. 54), idet det bemærkes, at denne Omskrift
supplerer Brevtekstens Angivelse af Seglets Ejer: Arnbjørn Prestsøn,
hvis Patronymikon altsaa var Thorleifssøn. Omtrent samtidig
med den ældste af de nævnte danske Omskrifter træffes den omvendte
Ordstillingz S' Petri Strangonisfili (I) (123o, D. A. S., I, Nr.8),
S°Magni .Nic/zolaifilii (I3IQ, D. A. S., I, Nr. 131), ogsaa kendt fra
1) Schlesw. Holst. Lauenb. Urk., II, Side 325.
285

svenske Segl: S” Haqvini T/zunonis filii (1286, S. M. S., III, Nr. 58,
jvfr. Nr. 60, 175 og 224). Allerede tidligt udelades Ordet filius:
S” Kanuti Nicolai (1320, D. A. S., I, Nr. 138), S”Laurencii ]o/zannis
(1326, D. A. S., I, Nr. 175), S” Laurencii Botuloi (rekonstrueret, 1325,
S. M. S., III, Nr. 333), S” Nannonis Aberni (Abjørnsson, 1348,
S. M. S., III, Nr. 649). Det bemærkes her, at Stavelsen -bjørn i
flere Sammensætninger stadig »latiniseres« paa denne Maade, f. Eks.
Ketilberni (Kettilbjørnsson), idet man dog ogsaa træffer Affattelsen
S” Ærnelii Ifetilbjornasun (1330, S. M. S., III, Nr. 382). Et andet
Ord for Bjørn _ bero - ses af Omskriften S”]o/zannis Beronis filii
(1305, S. M. S., III, Nr. 175). _ Fornavnet er ofte ubøjet: S” Davit
T/zorstani de Scania (1293, D. A. S., I, Nr. 72), Secretum Rød Kyældori
(I295, S. M. S., III, Nr. 99).
De nordiske Patronymika vinder Indpas i Omskrifterne paa et
meget tidligt Tidspunkt, ofte delt i to Led: S” Petri Vin Sun (Peder
Finscn, 1251, D. A. S., I, Nr. 13), et epigrafisk Moment, hvortil
der intet Hensyn tages i de følgende Citater: S”]o/zannis Bardsun
(1285, D. A. S., I, Nr. 59), S” Mat/zei Elqfsun (1298, D. A. S., I,
Nr. 74), S” Finvidi Magnussun (13I0, S. M. S., III, Nr. 1g8), S” Benedicti
Boasuna (1286, S. M. S., III, Nr. 55), der viser en særlig Form
for Endelsen., samt S” Clementis Haqvinisun (1305, S. M. S., III, Nr.
176) med halvt latiniseret, halvt nordisk Patronymikon. Endelsen
følger Sprogets skiftende Qrtografi: S” Kanuti Niclesson (1 315, D. A. S.,
I, Nr. 110), S” Andree Pætærsøn (1326, D. A. S., I, Nr. 185), S” Peter
Soensen (1410, D. A. S., II, F. XXII. I), idet særlige Former træffes:
S” Anders Iebessonne (1382, D. A. S., I, Nr. 816) og S” Benedicti Andersone
(1406, D. A. S., II, F. XXIII. 1). Omskriften S”Benedicti Son
Dorstens (Bengt Thorsteinsson Oxenstierna, 1338, S. M. S., III,
Nr. 505) har vel neppe noget Sidestykke. I mange Tilfælde forkortes
Endelsen til -s, i Regelen med Apostrof.
Nogle Omskrifter viser kun Fornavn: S” Süfridi (1315, D. A. S.,
I, Nr. 108), S” Krestternus (I) (1429, D.A. S., II, H. XX. 2), Secreturn
Gotmari (1291, S. M. S., III, Nr. 77), S” Valdernari (1330, S. M. S.,
III, Nr. 370), særlig udtrykt i et fransk Adelssegl ved Affattelsen
johannes est nomen gas (1286, Normandie, Nr. 399), andre Fornavn
og Slægtsnavn: S” Eil/zardi de Oberg/zen (1263, D. A. S., I, Nr. 21,
i Brevteksten kaldet E. de Obekkæ, Repert.[323), S” Nikolai Iijyrning
(I298, D. A. S., I, Nr. 75), S”]o/zannis Kanne (1315, D. A. S.,
I, Nr. 104, jvfr. Nr. 105 og 849) og, langt senere, S” Stenonis Bassa
(1408, D. A. S., II, C. LXVIII. 2), S”]uriien Oren (Jørgen Urnc,
1438, D. A. S., II, D. XLV. 3) og S” Kanuti Porses (1326, D. A. S.,
I, Nr. 174) mecl bøjet dansk Slægtsnavn. Tilsvarende svenske Eks­
286

empler kan let anføres: Searetunz Beranis Nef (1288, S. M. S., III,
Nr. 71), S” Eriei Basa (I3IO, S. M. S., III, Nr. 2oo), S” T/zardanis
Bande (1321, S. M. S., III, Nr. 298). Talrige holstenske Segl viser
ligeledes Slægtsnavn, uden Patronymikon, et Forhold, der her er
det sædvanlige, f. Eks.: S” Pape Braad/zarpe (1333, Milde, H. L. A.,
Taf 2, 15), S” Keyanis Ransawe (1353, Milde, H. L. A., Side 23),
S” Twani Rastarp (1368, Milde, H. L. A., Taf 1, 4), S” Swines de
Qyale (I374, Milde, H. L. A., Taf. 2, 2o).
Paa et Tidspunkt, da faste Slægtsnavne ikke brugtes, blev et
»kaldet« eller dietus meget ofte indskudt som Oplysning før Kendingsnavnet:
S” Nic/zalai dieti _ _ (læderet, N. _]uul, 1285, D. A. S., I,
Nr. 57), S” Olavi dicti Fleming (I3I6, D. A. S., I, Nr. II6), S” Haqvini
dicti Lemu (I306, S. M. S., III, Nr. 177) og S” Baecii dicti Palin Kaelds”
(Bo Kjellsson Polen, 1321, S. M. S., III, Nr. 3oo). Et Øge- eller
Tilnavn træffes i enkelte Tilfælde: S” lang/z Owe Rider (»lange« Ove
(Kaas), 1458, D. A. S., II, L. XLI X. 9) og _ unægtelig eleganterc
udtrykt _ i Omskriften S” ]a/zannis Breyde dividis (Henneke Breyde
»de Rike«, Milde, H. L. A., Taf. 4, 5o).
Meget hyppigt er Navne direkte latiniserede, saaledes af Borger
i Stockholm Henrik Borchardsson Hvit (Albus): S” Henriei Albi
(I323, S. M. S., III, Nr. 735), af Hugo de Coudenberghe, reeeptor
Brabantie: S' Huganis de Frigida Monte (1295, S. A. P.-B., II, Side
265, 2), af den holstenske Ridder Hartwig Smyth: S ” Hartwici Fabri
(I323, Milde, H. L. A., Taf 14, 2o9), atter af en Nederlænder,
Jean de Leu, hvis Slægt ogsaa skrev sig Leeuw, Løwe o. s. v.:
S”]a/zannis Leonis (1374, S. A. P.-B., II, Side 328, 2) og af Béatrix
de Beaumanoir, der delvis betjener sig af et konstrueret Latin:
S ”Beatrieis damine de Bella manerio (14. Aarhundrede, Artois, Nr. 1 51).
_ Omskrifteri Segl, førte af Medlemmer af den nederlandske Slægt
Conine, et Navn, som ofte ombyttes med Latiniseringen Rex, bøjer
undertiden denne Form, f. Eks. S” Arnoldi Regis (1316, S. A. P.-B.,
II, Side 248, 2), men lader den ogsaa forblive ubøjet, f. Eks. S” ja­
/zannis dieti Rex (1349, S. A. P.-B., II, Side 249, 1). I Brevteksten
kaldes den sidstnævnte johannes dietus Conine. Omskriften S ” Odanis
Regis træffes tidligere i et af Eudes le Roi benyttet Segl (1229,
Normandie, Nr. 1467), ligesom en Person med Slægts- eller Kendingsnavnet
le Comte bøjer dette i Omskriften S ”RaduU'i Camitis (1278,
Normandie, Nr. 878). En Kvinde, Erembourg »la Comtesse«, lader
sit Segl _ iøvrigt med andet Mærke _ forsyne med Omskriften
S” Erenbare la Cantesse (13. Aarhundrede, Normandie, Nr. 88o).
Endnu f jernere fra en umiddelbar F orstaaelse bliver Omskriften
S” P/zilippi de Altaribus (Philippe des Authieux, 12. Aarhundrede,
287

Normandie, Nr. 85) i et Segl, hvori ses to Altere - autels, ældre
Bøjning auteux, forvansket i Navnet - og Affattelsen S ° domini jo­
/zannis de vfifontibus et de Cranenduk (Cranendonck, 1374, S. A. P.-B.,
III, Side 338, 1) med den unægtelig ikke helt indlysende Form for
Oversættelsen af Navnet Septfontaines, hvorunder Slægtens Medlemmer
kendes, hvilket Navn derimod tydeligt opfattes, naar det
bøjede latinske Ord i et ældre Segl er stavet paa sædvanlig Maade
Septemfontibus (1291, ibidem). Omskriften S ° Simonis de Q_vinqve Ulmis
militis (Simon de Cinq Ormes, ulmus = orme = Ælm, 1304, Artois,
Nr. 258) er ganske af samme Kategori. Det er - nu af den særlige
Grund _ heller ikke helt let at genkende Slægtsnavnet i Omskriften
S°B{ynuQi Muris (1222-30, S. M. S., III, Nr. 3). Her er
Slægtsnavnet og det latinske Ord for Mus, hvilket jo bøjes som
anført, aldeles enslydende. Den danske Væbner viser ikke en lignende
Fantasi, naar han blot affatter Omskriften: S°]aeobi Mus
(1366, D. A. S., I, Nr. 629). Den besynderlige Omskrifti Ridderen
_]ob »Modorsson«s Segl: S” Iop Matrix filius (1) (1296, S. M. S.,
III, Nr. 102, med Bemærkninger) har været Genstand for forskellige
Fortolkninger, som ikke skal omtales nærmere. En urigtig Form
for Latiniseringen træffes i den rekonstruerede Omskrift [S ° jolzannis
P]ari de ]u{yb_y (Johan Liten (Parvus), 1299, S. M. S., III, Nr.
1 13), hvor det manglende v dog maaske skyldes en Gravørfejl.
Modsat Oversættelse foreligger, naar Tekstens Nic/zolaus de Spina
miles, der maa betragtes som hørende til en Gren af Slægten
von Qualen, i Omskriften benytter den tyske Navneform: S ° Nicolai
de Dhorne militis (I320, Milde, H. L. A., Taf 2, 22). Navnet paa
et Medlem af en med de Skarpenberg°er vistnok beslægtet Familie
Wulf er baade latiniseret i Teksten og i Omskriften: S °Detlevi Lupi
(I302, Milde, H. L. A., Taf. 13, 185).
I et engelsk Ryttersegl træffes Omskriften S” Willelmi de Breosa
juvenis (12. Aarhundrede, Brit. Mus., II, Nr. 5753). To Personer
af samme Navne - »den æ1dre« og »den yngre« _ lader undertiden
denne Tilføjelse indgaa som et Led i Omskriften. Den førstnævnte
Betegnelse forekommer i den læderede Affattelse - - unk seni[oris]
(Peter Munk »de elder«, 1344, D. A. S., I, Nr. 313). Et lignende
Udtryk ses i Claus Cernin°s udslidte Segl (13go, D. A. S., I, Nr.
931), idet her vistnok kan læses majoris, men selvsagt slet ikke
armigeris som anden.steds anført (D. A. S., II, Side XIII, Note 6).
I Omskriften S°Benedieti de Anevelde militis juniø (1348, D. A. S., I,
Nr. 366) tør Stregen gennem 0 betragtes som Angivelse af en Suspension,
altsaa junioris, et Ord, som ligeledes slutter Omskriften i
Ridderen Johan Swinekule°s Segl (136o, D. A. S., I, Nr. 536).
288

Denne sidste Betegnelse kendes iøvrigt tidligt i et engelsk Ryttersegl:
S' Gidonis junioris de Laval (I200, Brit. Mus., II, Nr. 6178 f),
nu altsaa paa andet Sted i Omskriften. Der var saa meget mere
Grund til en saadan Angivelse, naar to N avnebrødre -- »Langhe
Detlef van der 'Wensyn knape« og »Detlef Wensyne wepenere« ­
optraadte samtidigt (1378, Milde, H. L. A., Side 135 f ); et senioris
og et junioris ses her i de to Slægtninges Segl. Ogsaa Angivelsen af
Seglets Ejer som primogenitus forekommer (129o, C. S. N., Nr. 786,
jvfr. 1296, Nr. 1039).
Foruden den allerede nævnte Lokalbestemmelse de Scania ses
nærmere Stednavne i Omskrifterne, f. Eks. S ° Mat/zei de Floratlzorp/z
(1264, D.A. S., I, Nr. 27), S' Hulgeri Nicliss' de Farelde (I32O,
D. A. S., I, Nr. 140), S” Andree .Niclass° de Scabruse (1349, A. N. af
Slægten Due, til Skabersjø, D. A. S., I, Nr. 39o), S°]o/zannis Pari
de _}'uUb_y (se ovenfor, 1299, S. M. S., III, Nr. 113) og S” Valdemari
de Calstav (I302, S. M. S., III, Nr. 156), hvilken sidste Person, der
i Brevet betegnes »af Sjuntorp«, ogsaa ejede Gaarden Kalstad.
Uden at komme ind paa Adelstitler i fremmede Segls Omskrifter,
skal her kun anføres enkelte Eksempler, kendte fra Segl,
førte af nogle i Danmark levende Mænd af udenlandsk Afstamning,
saaledes: S' Ernesti comitis de Glic/zen (Gleichen, 1251, D. A. S., I,
Nr. 1o), Galea comitis de Ravensberch ([Otto] comes de Rauænsbyargh
(Ravensberg)1), 1278, Kontrasegl, D. A. S., I, Nr. 44 b), S°]ohannes
dei gracia comes de Az/steyn GJ” dominus Nigardie (Hans Eberstein,
Greve af Neugarten, 1416, D. A. S., II, C. XXXI. 1), der viser
urigtige Nominativer, medens Omskriften er korrekt konstrueret i
en Slægtnings Segl: S' Alberti comitis de Everstein (1418, D. A. S., II,
C. XXXI. 2), hvori Slægtsnavnet tilmed er kendeligt, samt endelig
S” Pridberns de Pudbusk militis et baronis (I424, D. A. S., II, D. XXX.
3)2). En adjektivisk Form af det Navn, der betegnede Besiddelsen,
men som i Tidens Løb blev Slægtsnavn, ses i Forbindelse
med Grevetitlen i Omskriften paa et nederlandsk Segl: S ° Arnoldi
comitis Lossencis (1) (de Los (Looz), 1281, S. A. P.-B., II, Side 377,
1), medens et senere Slægtsmedlems Segl viser S ° jacobi de Los militis
(1354, Flandre, Nr. 1240).
Den af Vedkommende beklædte Stilling eller Værdighed kan
nævnes, her hjemme saaledes i Omskriften S ° domini Tuconis camerarii
IQ
regis Dacie (Tuco Bost, 1251,
289
D. A. S., I, Nr. II). Rester af
Ordet pincerna ses i læderet Omskrift i det Segl, der benyttedes af
1) Möller: Fornhandl. rör. Halland, Nr. 22.
2) Den sidstnævnte, paa Afbildningen ganske tydelige Omskrift, hvis F orkortelser
er opløste her, gengives urigtigt i Udgaven.

Kongens Skænk Andreas (I26O, D. A. S., I, Nr. 171), jvfr. sammes
Segl fra 1257, D. A. S., I, Nr. 15, efter D. A. M., I, Tab. IX), ligesom
Omskriften i det af »./V. Half qvondam maroskalcus« (IJ: Niels Hak)
brugte Segl (1267, D. A. S., I, Nr. 29), hvis Rand halvvejs er
afbrudt, maaske har vist den i Brevet nævnte Titel, marscalcus
(C. D. L., I, Nr. 295). Endvidere anføres Omskrifterne S' Petri illustris
regis Dacie dapfiri (rekonstrueret, idet det sidste Ord (O: Drost)
dog er tydeligt, 1293, D. A. S., I, Nr. 71) og S” Nic/zolai 0lafs° illustris
regis Danorum clapiferi (forkortet dapifi, 1315, D. A. S., I, Nr. 102)
samt Omskrifterne S” Folconis legüzri (Lagmand i Värend Folke
Carlsson, c. 1270, S. M. S., III, Nr. 35, jvfr. Nr. 9), S'Benea'icti
filii Magni leggfiri (Lagmand i Ostergötland, rekonstrueret, 1278,
S. M. S., III, Nr. 40), S°Birgeri Peterss° legiferi [Uplandiarum] (1) (1326,
S. M. S., III, Nr. 350, Tegning hos Peringskjöld), S” Erici legfiri
(Bergensis) (læderet, 1299, N. M. S., Nr. 9) og paa nordisk Sprog
S ° Sunne Sunason lagman (Sone Sonesson (Stålarm), Norrfinne, 1437,
F. M. S., Nr. 149). Hertil kommer Omskriften S ° Ottonis UU' militis
justiciarii Sundeflucie (Otte »Knob

M. U., IV, Taf 32, 147) og S”Barderi militis filii Vigleici (Baard
Vigleikssøn, 1297, N. M. S., Nr. 7). Senere træffes det tilsvarende
tyske eller danske Ord: S”Iverz Bruske Ritter (1411, D. A. S., II,
D. XXI. 1), S” Agho Laxman Ridder (I42O, D. A. S., II, D. XII. 2),
endvidere de forvanskede Former Redder, Ritder og Rider (15. Aarhundrede,
D. A. S., II, C. IV. 6 og G. XVI. 22 og 23) samt den
bøjede F ormi Omskriften S ” Eric Nic/zelssorz Ritteris (1) (1 3 5 5, D.A.S.,
I, Nr. 439). Samme Værdighed betegnes ogsaa med Herretitlen:
S” domini Karoli (Raad og Marsk Carl Göstafsson, 1278, S. M. S.,
III, Nr. 42), Seeretum domini Magni Ifrzutss” (1344, S. M. S., III,
Nr. 564), S” domini ]o/zannis de Walsleue (Waldsleben, 1299, M. U.,
IV, Taf 34, 161), S” Her Evert Molteke (I36O, D. A. S., I, Nr. 523),
S” Her Peder Grubbe (I360, D. A. S., I, Nr. 530) og S”Herre Peter Aghesorz
(1397, D. A. S., I, Nr. 1093). Begge disse Angivelser er ogsaa
kombinerede: S” domini Ufionis Nikelsorz militis (1326, D. A. S., I,
Nr. 189), S” domini Philppi (1) de Rumby militis (Philip Finvidsson
af Rumby, 1295, S. M. S., III, Nr. 97) og S” Her ]olzan Rut militis
(1382, D. A. S., I, Nr. 820). - Det er næsten indlysende, at et
dominus ogsaa har betegnet Vedkommende som Herre til en Besiddelse:
S”]o/iannis domini de Reyde (1348), i Analogi med S” Gerart
Here zo Reide (1439), ogsaa benyttet sammen med Ordet miles:
S”]ohannis domini de Reyde militis (141 1) (S. A. P.-B., III, Side 202, 2)
for at nævne Eksempler fra samme fremmede Slægts Segl.
Udtryk for, at Seglets Ejer er Væbner, træfi`es ret sjældent, ogsaa
i udenlandske Omskrifter, idet Ordet armiger vel hyppigst forekommer:
S” Andree Peters armigeri (14o1, D. A. S., II, K. I. 2, jvfr.
Eksempler ssts. i Segl fra 1417, L. XXXIV. 20, 1435, E. XVI. 5,
1475, L. V. 17, 1493, F. XLIII. 42) og tidligere i nordtyske Segl:
S” Taqvardi de Bulow armigeri (1337, Milde, H. L. A., Taf 5, 59,
jvfr. Eksempel fra 1343, M. U., X, Taf 58, 276). I holstenske
Segls Omskrifter ses ogsaa en anden Betegnelse: S ” Nicolai de Wische
famuli (1343, Milde, H. L. A., Side 94, jvfr. Segl fra 1389, Side
1 74). Hertil slutter sig endnu sjældnere anvendte Udtryk, forekommende
i følgende Omskrifter: S”Lasse Duve militaris (Væbneren
L. D., 1421, D. A. S., II, D. XVII. 16) og S” _/Viels L_ych/ze nobilis
vir (1) (Niels Lykke af Skovsbo, Væbner i 1448, 1461, D. A. S., II,
L. V. 40, jvfr. C. LIII. 2, med Omtale af et Signet i Nat. Mus.).
Fra Udlandet kendes det sidste Udtryk: S” Ottonis nobilis
viri et domini de Lippia, her med den normale Bøjning, og S” Ottonis
nobilis de Lipia (1) (1348 og 1375, S.A.P.-B., II, Side 362, 1), i
nyere Tid endda Udtrykkene prænobilis og excellentissimus. Ogsaa i
Frankrig erstattes de latinske Betegnelser med Ord i Landets Sprog,
lg'

varierende efter Tiden: cevalier, chevalier, equier, escuier, eschier, mesire
0. s. v. Der er Grund til at fremhæve Omskriften S” Petri Lesanti
servientis armorum regis Francie (137o, Roman, Side 234).
-Den under kongelige og fyrstelige Segl omtalte Forekomst af
Ordene elipeus og galea genfindes i enkelte Adelsmænds: Clippeus (1)
jaeobi filii Sunonis (I225, D.A. S., I, Nr. 7, jvfr. Segl fra 1259,
Nr. 16), Clipeus Benedicti legyferi (Kontrasegl, 1278, S. M. S., III,
Nr. 41, jvfr. Segl fra 1295, Nr. 92 og 93), Galea eomitis de Ravensbere/z
(se ovenfor, 1278, Kontrasegl, D. A. S., I, Nr. 44 b), hvortil
kommer den sjældne Affattelse S ” et arma Mathei Ta (O: Taa, 1339,
D. A. S., I, Nr. 28o). Omskriften Daz is S” Rgwmari Breyden militis
(1387, D. A. S., I, Nr. 855) er helt udenfor alle Regler (se nedenfor
under Lands- og Herredssegl).
Omskrifterne kan, som allerede anført, give nærmere Oplysninger
om Faderens Navne: S ” Mat/zeifilii Halstani Birgisson (Matheus
Halstansson, Domprovst i Vesterås, rekonstrueret, 1347, S. M. S.,
II, Nr. 284), S” Fuleonis filii jo/zannis Karlsuns (1311, S. M. S., III,
Nr. 210) med F aderens i Genitiv bøjede svenske Patronymikon,
og S” Davidfilii T/zorstani Hac (1278, D. A. S., I, Nr. 45), endvidere
om F aderens Stilling: S ” Svantopolci filii dueis Kanuti (12 53, S. M. S.,
III, Nr. 17), S” Eggardifilii domini Luderi (1343, S. M. S., III, Nr.
541), baade om Faderens Stilling og Slægtsnavn: S” Nicholai filii
domini Nie/zolai Haak (1349, D. A. S., I, Nr. 388) samt endelig
angive, at Faderen er død: Seeretum Filipi T/yrneri condam (1) filii
(I275, S. M. S., III, Nr. 34), S” Ubfonis Holmgeri qvondam filii (1278,
S. M. S., III, Nr. 37) og Seeretum Sieargi qvondam filii Gudt/zormi
(1282, S. M. S., III, Nr. 51).
Bortset fra de helt fejlstavede Navne, ses talrige Eksempler paa
fonetisk Ortografi eller populær Udtale. I Omskrifterne træffes saaledes
Navneformerne Lasse (1421), Maunusdotter (1447), Mavenson
(1472), Neelson (1460), Anerssen (1473), Pesen (1483), Persen (1506)
og Iericson (Eriksen, 1487) (D. A. S., II, D. XVII. 16, L. V. 12,
L. X. 2, F. XLIII. 26, E. XVI. 13, D. XVII. 24, F. III. 4 og
L. XXIII. 59). Adelsslægten Gqye”s Navn antager følgende Former,
fonetisk ordnede: Gqye (1442), Gøie (1445), Goie (1450), Gaia (1542),
Gøe (1530), Giø (1554), Gøge (1508), Gøde (1512), Goe (1468) og.Gaoe
(1530) (D- A- S-, II, E- XIX- 4, 5, 20, 29, 23, 40, 30, 31, 14, 33)­
Ogsaa adelige Damer nøjedes undertiden med Fornavn i Omskriften:
S” Igebore/z (I) (134o, D.A. S., I, Nr. 285), S”Gertrua'is (IQQO,
D. A. S., I, Nr. 937), Seeretum Margarete (1268, S. M. S., III, Nr.
I3O). For at kendetegne adelig Byrd kunde Fruetitlen knyttes til
292

Navnet: S” domine Etle (1272, D. A. S., I, Nr. 41, jvfr. D. A. M.,
I, Tab. IX), S” domine Elena (1391, D. A. S., I, Nr. 971), S”Fruæ
Gertrud (1378, D. A. S., I, Nr. 775), S” Vrowe Ing/zeborg (1425, D. A. S.,
II, L. XLIX. 85). I Regelen anførte Omskriften Seglets Ejerinde
som hendes Faders Datter: S ” ll/Idfgdfâlâ filie Tueonis (I322, D. A. S.,
I, Nr. 154), S” Rangfridisfilie Gozstavi (13o2, S. M. S., III, Nr. 147)
eller blot S” Ingegerdis Gøstavi (1349, S. M. S., III, Nr. 725). Den
indenlandske Sprogform vandt snart ogsaa Overhaanden her:
S” Ætælee I _ ærs Dotfer (læderet, 1325, D. A. S., I, Nr. 172, efter
Tegning hos Klevenfeldt), S” Marete jønisdot. (1387, D. A. S., I,
Nr. 862), S”]ese Olajs Dather (Gesa, 1391, D. A. S., I, Nr. 956),
hvortil kommer den plattyske Form i Omskrifterne S” Else Niels
Doc/zter (1389, D. A. S., I, Nr. 905) og S” P/zilippa Greve Hansses Doeter
(Eberstein, 1466, D. A. S., II, C. XXXI. 6). Som et svensk
Eksempel nævnes: S” Cecilie Glysinx elottor (I332, S. M. S., III, Nr.
7o4). Kun i sjældnere Tilfælde anfører Omskriften vedkommende
Adelsfrue som Mandens Hustru, f. Eks.: S” Cristine jaeobi uxoris
(13o8, D. A. S., I, Nr. 90) og S” Ingridis uxoris domini Laureneii (I342,
S. M. S., III, Nr. 719). Et fransk Segl viser Angivelse af Enkestand:
S” Isabellis domine de Maillebois vidua (1) (1276, Roman, Side 236).
En særlig Form for Betegnelse af Hustrus Stilling omtales senere.
Nærmere Qplysninger om Faderen ses undertiden: S” domine
Elsqffilie domini Olavi Tag/zesun (rekonstrueret, 1330, D. A. S., I,
Nr. 229), S” Cristine domini F.filie (Fastesdatter, 1258-82, S. M. S.,
III, Nr. 135) med den usædvanlige Forkortelse af F aderens Fornavn,
S ” domine Ingridisfilie qvondam domini Abrahe (1) (1315, S. M. S.,
III, Nr. 696) og endelig S” Margarete filie Thurgilli Kanutis” ( 1319,
S. M. S., III, Nr. 699).
Omskrifterne i de af Patriciere og Borgere førte Segl er affattede
paa de i det foregaaende nævnte Maader, hvis det da kun drejer
sig om Navne, hvilket gælder de fleste Tilfælde. Takket være heraldiske
Mærker i Adelsmandens Segl kan dettes Indehaver - hvorledes
han end er nævnt i Brev eller Omskrift - i Regelen henføres
til en bestemt Slægt eller til nogle enkelte Slægter med samme
Vaaben. For borgerlige Personers Vedkommende giver imidlertid
selv korrekte Vaabener kun ret undtagelsesvis en Qplysning om
Slægt; de endnu saa lidet udforskede Bomærker er næsten altid
uden Værdi i saa Henseende. Her bliver Omskrifterne i Virkeligheden
ofte af stor Betydning, selv om Navnet er mer eller mindre
ukendeligt. Brevcts »Arendh« Skriver identificeres ved Omskriften
S ” Arnt Bissenbrugge (146o, Repert.[1 079) , Hans Bogbinder ved S ” Hans
993

Mesenhem (1494, Repert. [7729), Ysik i Traneholm ved S°Tsek Tølfisun
(I462, Repert. [1459), »Mates« Kandestøberi Lund ved S 'Mathias
Simonis (1463, Repert. [1659), »beskene oc forsynlige men (!)
Krwse«, hvis Fornavn ikke nævnes i Teksten, ved S ° ]ens Kruse
( 1489, Repert. [65o1), ja selv Præsten Olaf i Kyndby dog delvis ved
S” Olavi Skaning (1) (1462, Repert. [1461)1). Den i Brevet nævnte
Hans Rodh, Bager i Slagelse, benævnes nærmere i Omskriften
S ° Hans jepsen Rodh (1486, Repert. [5889). Helt usædvanlig er Omskriften
i Borgmesteren Jens Nielsen Kruse°s Segl: S ° Crus Nielssøn
(1481, Repert.[4814), hvis hans eget Stempel da er anvendt. Tekstens
>g]es Blabergh«, Raadmand i Holstebro, kendes utvivlsomt
bedre i Omskriften S ° ]es Blopergh (1466, Repert.[2o52, jvfr. D. M.,
VI, Side 127), idet Vokalen o i Slægtsnavnet siger mest. Den stadig
stigende F ordobling af Bogstaverne genfindes i Omskrifterne, f. Eks.
Nielsszen (I496, Repert. [82IQ).
Ordene dictus eller senior kan ogsaa forekomme i borgerlige Segls
Omskrifter, ligesom Tilføjelsen af Stednavn efter Præpositionen de.
Denne kan give Anledning til en urigtig Forestilling om Adelsskab,
hvis det da ikke netop er et Bynavn, som angives. Et Eksempel
herpaa kendes fra den franske Omskrift Seel Arnoul Braque de Saint
Omer (1331, Artois Nr. 1204). Det viste Udtryk for selve Borgerbegrebet
i Omskriften S ' Frederick Frese civis A. - Forkortelse for
Aboensis (1448, F . M. S., Nr. 326) _ er vistnok sjældent forekommende,
tidligere vist i nederlandske Segl (1288, C. S. N., Nr. 849
og 963) og ganske svarende til den ensbetydende Betegnelse i Omskriften
S” Villermi villani (1225, Normandie Nr. 17oo).
Angivelser af kommunal Stilling træffes ofte i fremmede
Segl. En lang Række Borgere i Lübeck, som sad i Byens Raad,
nøjedes dog stadig med Navnet. Denne Regel blev imidlertid ikke
ubetinget overholdt, hvilket ses af Omskriften S ' Conradi v. Alen consulis
de Lubeke (14o8, Milde, L. B., Taf 15, Ioo). Talrige Medlemmer
af Raadene i nederlandske Byer betegner denne Stilling
med Ordet scabinus, f Eks. S °Arnoldi de Rode scabini Lovaniensis (Louvain,
1308, S. A. P.-B., III, Side 242, 1). En kjøbenhavnsk Raadmand
»Pær Ungar« angiver sig særligt som notarius i Omskriften
S” Petri Unger notarii (1472, Repert.[31o3, jvfr. K.D., I, Side 205 f).
Det af en norsk »Jon Notarius« benyttede Segl viser den ret uforstaaelige
Omskrift S°]ohannis notarii fil. (D: filii) ( 1303, N. M. S.,
Nr. 33). Af Omskrifterne S” Mattes Remsnider (15. Aarhundrede,
R. A. S., Vokssegl 78, 15) og S°Petri Se/zriver (1466, Repert.[2o52,
jvfr. D. M., VI, Side 127) kan det ikke ses, om der forefindes en
1) jvfr. Ann. f. nord. Oldk., 1855, Side 23.
294

Betegnelse for Stilling eller et Kendingsnavn. Den sidstnævnte kaldes
ogsaa saaledes i Brevet og har vel sagtens været Skriver. En
utvivlsom Angivelse af borgerlig Stilling ses f. Eks. i de franske
Qmskrifter S ' Tibaut lespieiere (épicier, 1250, Normandie Nr. 1721),
her meget tidligt, og S'Leurens de Bouloigne peintre (1359, Artois
Nr. 1309).
En Række nordfranske Segl viser en ejendommelig Affattelse af
Qmskriften i gifte Kvinders Segl: S ° Aelieie uxoris sue (1246), S ° Sebilie
ejus uxoris (1257), S ° Hodoline uxoris ei, Dativ, betegnende »for ham«
(1260), S” Petronille uxoris (1261), S' Rieeut safame (Richeut, 1258)
(Normandie, Nr. 719, 800, 884, 1099 og 68o), Eksempler, som kan
suppleres med andre lignende. Disse Affattelser fik faktisk kun en
Mening, om Seglet benyttedes som Kontrasegl til Mandens (jvfr.
C. de S., Nr. 4169 og 4170), eller i Forbindelse med den Brevtekst,
der nævner hans Navn. Dette ses dog ogsaa tilføjet: S ° Beatriz uxoris
Ricardi (13. Aarhundrede, Normandie, Nr. 1297).
Købstadssegl.
Omskrifterne i Stædernes Segl kan betegne selve Staden, Borgerskabet
(Fællesskabet), Styrelsen eller Borgerne selv, idet Kombinationer
ofte forekommer.
De enkleste Former - det i N eutrum bøjede adjektiviske Stednavn,
knyttet direkte til Ordet sigillum (secretum), eller det paafølgende
Stednavn med Præposition - ses af Omskrifterne S ° Lineopense
(Linköping, 1300, S. M. S., III, Nr. 756), S' de Sigtunia
(1311, S. M. S., III, Nr. 761), Seeretum de Brugis (Bruges, 1281,
Normandie, Nr. 1634). Tilsvarende Aífattelser træffes først langt
senere her i Landet, f Eks. S” Nesvediense (I) (II, 1519, D.S.S.,
Tavle I2 g), S' Alburgense 1598 (IV, D. S. S., Tavle 1 f), S” de Hedingemacle
(1519, D. S. S., Tavle 18 f) og _ med udeladt Præposition
_ S” Kertminne (II, 1535, D. S. S., Tavle 6 h).
Bybegrebet udtrykkes hyppigst ved Ordene villa eller oppidum,
i et f0rbløfi`ende stort Antal Tilfælde, ogsaa i Udlandet, fejlagtigt
stavet med et p, kun sjældent - her i længere hen nævnte Omskrifter
-- ved Qrdene urbs eller burgus ( -um ). Som Eksempler kan
anføres: Seeretum ville Malmqyglze (II, 1394, D. S. S., Tavle 27 h og i),
- - Tst/zat (I, 1394, D. S. S., Tavle 32 d), - - Selzanør (I, 1410,
D. S. S., Tavle 30 i), Ville Alburgemis signetum (II, 1535, D. S. S.,
Tavle 1 d), S” opidi (I) Prestø (I, 1519, D. S. S., Tavle 13 e), -- ­
295

Stubbekopinglz (II, 1536, D. S. S., Tavle IQ b). De fremmede Omskrifter
S” Brugensis oppidi (Bruges, 1281, Normandie, Nr. 1634) og
S” opidi (1) Brule (Brüel, 1384, Milde, M. S., Taf 8, 1 1) viser
ganske tilsvarende Affattelser. Det ses, at Ordstillingen kan være
forskellig. En særegen Omskrift angiver Stadens retslige Stilling:
S” liberi oppidi a'e Harlem (1322, Flandre, Nr. 3968), medens Ordet
for By i en anden Alfattelse forstærkes ved tilføjet Adjektiv: S ° totius
ville a'e Calais (1228, Artois, Nr. 1035). Den skaanske Stad Falkenberg
giver langt ned i Tiden Udtryk for sine ny- eller rettere generhvervede
Købstadsrettigheder i Omskriften S” novi opidi (1) Falkenbergensis
(I, 1584, D. S. S., Tavle 23 l).
Udtryk for Borgersamfundet _ eivitas _ er meget tit anvendt.
Med adjektivisk Stednavn: S” civitatis Hafnensis (I, 1275, D. S. S.,
Tavle 7i og k), _ _ Halmstadensis (I, Stemplet fra c. 1300,
D. S. S., Tavle 24 a), _ _ Strenginensis (1315, S. M. S., III, Nr.
765)> - - Skeninggiensis (1343, Langebek, F asc. 29), Seeretum civitatis
Hamburgensis (1306, Milde, H. L. S., Taf 1, 4) og _ idet
Ordstillingen er ændret _ Seeretum Arusiensis civitatis (I, Stemplet
fra c. 1250, D. S. S., Tavle 2 a) samt med latiniseret Stednavns
Genitiv: S” civitatis Weetheelee (I, 1421, D. S. S., Tavle 21 b), _ _ Schonore
(II, 1421, D. S. S., Tavle 30 k), _ _ Arbuge (1360, Langebek,
Fase. 29) og _ atter med ændret Ordstilling _ Signum Westra
Arosie eivitatis (Vesterås, 1307, S. M. S., III, Nr. 759), S” Cameraee
eivitatis (Cambrai, 1185, Flandre, Nr. 3897), S ° Wissemarie eivitatis
(1256, Milde, M. S., Taf. 7, 1). En dansk Stednavneforms Bøjning
ses i Omskriften S” civitatis Iforsørs (I, 1519, D. S. S., Tavle
7 g), idet ogsaa ubøjede Stednavne forekommer, f. Eks. Secretum
civitatis Elle/zolm (I, 1450, D. S. S., Tavle 23 i), S ° civitatis Aldenborch
(Oldenburg, sidste Halvdel af det 13. Aarhundrede, Milde, H. L. S.,
Taf 1, 1). En særlig Betegnelse træffes for den lille Bys Vedkommende:
Insignia civitatulæ Lemvig (II, 1608, D. S. S., Tavle 9 g), rigtignok
her i nyere Tid. Præpositioner benyttes undertiden: S ° civitatis
in Kaalafyng (II, 1421, D. S. S., Tavle 7 b), S” de Criwisz civitatis
(Crivitz, 1329, Milde, M. S., Taf 19, 52). Helt enestaaende
er Omskriften i det af de saakaldte Seestädte _ Lübeck, Rostock,
Wismar 0. s. v. _ paa Kvitteringer for den af Skibene erlagte
»Pfundgeld« anvendte fælles Segl. Den lyder Signum eivitatum maritimarum
(1367, Milde, H. L. S., Taf 15, 41).
Som Udtryk for Fællesskabet ses yderligere Ordene eommunitas,
eommunio og universitas, der lige saa vel kunde benyttes om andre
Samfund; det middelalderlig-latinske Ord eommunia forekommer.
Eksempler vises i forskellige Forbindelser med Omskrifterne S ° com­
295

munitatis ville Aoosiensis (I, Stemplet fra Tiden 1250_75, D. S. S.,
Tavle 23 a), S ” eommunitatis S _ (Søborg, Slutningen læderet, 1 519,
D. S. S., Tavle 20 f), _ _ de eivitate Bergensi (c. 1280, Kolsrud:
Bergens Bys Segl), her paa Dobbeltsegls Avers, og _ _ burgi de
Axebruge (Axbridge, 13. Aarhundrede, Brit. Mus., II, Nr. 4598),
S' eommunionis Saneti Audomari (Saint-Omer, 13. Aarhundrede, Artois,
Nr. 1050), S ° universitatis eivium Lueernensiurn (Luzern, 14. Aarhundrede,
Berchem, Side 145), _ _ hominum eastri Arearum (af
Pluralisstednavnet Areae, Hyères, 14. Aarhundrede, Normandie,
Nr. 1642), S” majoris eommunie Abbatisville (Abbeville, 1183)1) og
S' Duaeensis communie (Douai, 1207, Flandre, Nr. 3923). Fra en sen
Tid træffes Affattelsen S” reipublieæ Bogonianæ 1565 (Bogense, II,
D. S. S., Tavle 2 i). _ Der kan her være Grund til at nævne, at
F lækken Heide i Ditmarsken anvendte et Segl, hvis Omskrift lyder
S' der bursehop tor Heide (1461, Ditm., Taf V, 48).
En mer eller mindre nøjagtig Angivelse af Stadens Beliggenhed
forekommer undertiden i Omskrifterne, saaledes S ° ville Nykopeeensis
in Odz /zænet/z (I, Stemplet fra Tiden 13oo_50, D. S. S., Tavle
I2 b), S” eivitatis Stok/zolmensis in Sveeia (1326, S. M. S., III, Nr. 768)
og endnu før: Commune sigillum Novi Castri super Tinam (Newcastleupon-Tyne,
13. Aarhundrede, Brit. Mus., II, Nr. 5193), i hvilken
sidste Afiattelse det før sigillum staaende Adjektív enten betyder, at
Seglet er et »F æ11essegl« eller blot det »gængse«, det i Almindelighed
benyttede. Først senere forekommer andre tilsvarende Omskrifter
her hjemme; følgende skal anføres: S ° opidi (1) Landeskronen
in Sclzania (II, 1536, D. S. S., Tavle 26 e), Secretum eivitatis Nykøping
de Falstria (I, 1556, D. S. S., Tavle 1 1 f), S” eivitatis A/cerke in insula
Bornholm (Aakirkeby, Aarstallet 1584 i Feltet, D. S. S., Tavle 1 a),
Seeretum civitatis Nicopiee Falstrorum (Nykjøbing II, 1648, D. S. S.,
Tavle 1 1 g) samt _ uden noget S” _ Halmstadie sivitas Daeie (IV,
1565, D. S. S., Tavle 24 d og e), der viser en fonetisk Ortografi.
Iøvrigt var den Slags Angivelser undertiden ganske nødvendige af
Hensyn til andre Byer af samme Navn. Man træffer jo ogsaa et
Segl med Qmskriften Secretum ville Nykopensis in Svecia (1478, Langebek,
F asc. 29). Affattelsen S ° eivium regis Daeie Stubbekøping (I, 1367,
D. S. S., Tavle IQ a) bør ogsaa nævnes.
Omskriften kan betegne Seglet som tilhørende den Forsamling,
der ledede Stadens Anliggender, f. Eks. S ° eonsilii de Beiarriz (Biaritz,
1351, Flandre, Nr. 3875) og _ meget langt ned i Tiden _
Secretum senatus Helsingorensis (VIII, 1628, D. S. S., Tavle 4e). I Regelen
er det dog de styrende Mænd, som nævnes: S ” senatorum Vibergiensis
1) Belleval: Les sceaux du Ponthiéu, Paris 1896, 8vo.
297

eivitatis (I, Stemplet fra c. 1250, D. S. S., Tavle 2I f), S” seniorum
de Randrus (Randers, I, Stemplet fra c. 1250, D. S. S., Tavle 14 a),
S” eonsulum de eivitate Stykeborgh (Stege I, 1326, D. S. S., Tavle 18 d),
Seeretum eonsulum de Iíilone (Kiel, 1351, Milde, H. L. S., Tafi 2, 9),
_ _ de Sleswie (1451, Repert. [39)> _ - Randrusiensium (II, 1524,
D. S. S., Tavle 14 b), hvortil kommer Eksempel paa et sent benyttet
Udtryk: S” meliorum de Eveltcyft (I, 1584, D. S. S., Tavle 22 h). Fremmede
Segl viser en nøjere Angivelse, £ Eks. S ” majoris et seabinorum
Attrebatensium (Arras, 1245, Artois, Nr. 1020), S ” prepositorum et scabinorum
Curtraeensium (Courtrai, 1368, Flandre, Nr. 3911), S” stabinorum
de Merehtenforentium (1469, F landre, Nr. 4026) og S” villieí et
seabinorum de Biere/z ( L” Alleu de Bierghes, 1427, F landre, Nr. 3876).
Ordet villieus er iøvrigt anvendt i højst forskellige Betydninger.
Man tør vistnok sige, at Seglene aller hyppigst betegnes som
Borgernes. Blandt meget talrige Eksempler nævnes Omskrifterne
S” eivium de Nakscog (I, Stemplet fra e. 1300, D. S. S., Tavle IO d),
_ _ de Sweneburg (I, Stemplet fra e. I300, D. S. S., Tavle IQ g),
S” cieium (I) de Stoehum (Stockholm, 1296, S. M. S., III, Nr. 755),
endvidere S ” eivium in Slangætorp (Slangerup, I, Stemplet fra c. 1 3 50,
D. S. S., Tavle 18 e), _ _ Roskildensium (I, 1286, D. S. S., Tavle
16 a og b) og Seeretum eivium Lundensium (I, 1354, D. S. S., Tavle
26 g og h). En fonetisk Stavemaade forekommer i Omskrifterne
S” seivium de Nuburg (Nyborg I, Stemplet fra c. 1300, D. S. S., Tavle
II a og b) og S” sivium de ./Vestwet/z (I, 1421, D. S. S., Tavle I2 f);
Affattelsen S ” eivium /zabitantium Helsingæburg (I, Stemplet fra 0. 1 300,
D. S. S., Tavle 25 a, b og c) viser den supplerende Tilføjelse. Det
lidet benyttede Ord for By ses i denne Forbindelse i Omskriften
S” eivium urbis Bathonie (Bath, 13. Aarhundrede, Brit. Mus., II,
Nr. 461 1). Hertil kommer Omskriften S ” omnium eivium Nidrosiensis
eivitatis (rekonstrueret, c. I300, S. 0. N. S., Fig. 17). _ Ordet villanus
anvendes som en anden Betegnelse for Borgeren, f. Eks. S ” villanorum
de Ringsted (Stemplet fra e. I300, D. S. S., Tavle I5 h), _ _ de
Selavlosia (Slagelse I, Stemplet fra c. 1300, D. S. S., Tavle I7 m),
- _ de Malmøg/ue (1) (I, Stemplet fra Tiden I300_50, D. S. S.,
Tavle 27 g), _ _ in Warwit/z (Varde I, Stemplet fra det 14. Aarhundrede,
D. S. S., Tavle 20 i), _ _ in opido (I) Warwith (II,
senere Stempel, D. S. S., Tavle 20 k) og S” villanorun (1) Lavlzolm
(I, Stemplet fra Tiden 1300_5o, D. S. S., Tavle 25 h).
I mange, mest fremmede Omskrifter benævnes Borgerne burgenses,
fÉ Eks. Seeretum burgensium de Ripen (Ribe III, 1377, D. S. S.,
Tavle I5 a), S” burgensium de Lubeke ( 1230, Milde, H. L. S., Taf.
3, I2), _ _ de Hammenbure/z (1241, Milde, H. L. S., Taf 2, 6),
298

_ - de Rozstok (1257, Milde, M. S., Taf. 11, 24), eventuelt med
anden Ortografi: S ” burgencium de Ifalunburg (I I, Stemplet fra c. 13 5o,
D. S. S., Tavle 6 b) og S” burgentium in Plone (Plön, 1350, Milde,
H. L. S., Taf 5, 24) eller med anden Kasus S” burgensibus ville de
Ludelow (15. Aarhundrede, Brit. Mus., II, Nr. 5137). Anvendelsen
af Qrdet oppidanus forekommer forholdsvis sjældent, f Eks. S ” universorum
opidanorum (1) in G/zeseke (Geseke, 1282, Berchem, Side 144)
og S ” oppidanorum in Durdre/zct (Dordrecht, 1322, F landre, Nr. 3921).
Omskriften S” Smalenburgensium (Sehmallenberg, 1297, Berchem,
Side 144) betegner Borgernes - »Schmallenberg”ernes« - Segl,
uden Anvendelse af noget særligt C)rd for Borger.
Det er meget almindeligt, at Qmskriften kendetegner Seglet
som tilhørende baade Styrelsen og Borgerne: S”eonsullum (1) et
civium de Threlleborg/z (I, Stemplet fra c. 1350, D. S. S., Tavle 31 d)
eller de Lovenborg (Lauenburg, 13oo, Milde, H. L. S., Taf. 3, II),
S ” eonsulum et opidanorum (1) Ut/zinensium (Eutin, 1337, Milde, H.L.S.,
Taf 6, 29), S” seabinorum et burgensium de Alost (1293, F landre, Nr.
3841 ), S” seabinorum ac comburgensium ville de Slusa ad contractus (Écluse,
1 399, F landre, Nr. 3941), der viser en F orstærkelse af Ordet burgensis,
hvortil altsaa yderligere kommer Angivelsen af Seglets særlige
Bestemmelse. Den lange Affattelse S ” sculteti oeto juratorum et communitatis
opidanorum (1) in Leyden (1322, Flandre, Nr. 3998) giver
nærmere Besked om Byens Styrelse, iøvrigt nærmest svarende til
den kendte Vending »Borgmester, Raad og menige Almue«.
Overgangen til danske Omskrifter vilde forberedes ved plattyske
Affattelser: S ” der Sted to Copenheven (III, 1417, D. S. S., Tavle
8 b), S” der Stad Ellenbogen (Malmø III, 1417, D. S. S., Tavle 28 a
og b), hvis man ikke her maatte regne med falske eller i hvert Fald
ved en enkelt Lejlighed forfærdigede Stempler, hvilket nærmere
skal omtales under Redegørelsen for Misbrug og F orfalskninger. -­
F orholdsvis tidligt ses Modersmaalet benyttet: Steg/ie bi signet/z (II,
1519, D. S. S., Tavle 18 e), Tenne køsstat Assens s. (O: seigl) (II, 1536,
D. S. S., Tavle 2 e), S” Avescher bu, det sidste Bogstav utvivlsomt
med Udtalen y (Avaskær I, 1559, D. S. S., Tavle 23 c), Kiøge biis
indseigel 1574 (IV, D. S. S., Tavle 9 e).
Ogsaa Stadsseglenes Omskrifter kan naturligvis vise særlige Affattelser.
Her ses saaledes Henvisningen til den billedlige Fremstilling,
eventuelt Vaabenet: Singnum (1) civium in Horsnes dei gracia
(Horsens I, Stemplet fra c. 1300, D. S. S., Tavle 5 f), med den
fromme Tilføjelse, Signia (I) Horsnesie 1561 (III, D. S. S., Tavle
5 h), visende den Pluralisform, der gælder insignium og ikke signum,
samt Omskrifterne S ” et arma civitatis Ripensis, i regulært Vaabensegl
299

(IV, 1554, D. S. S., Tavle I5 b), Civibus /zoo signum manet Osloieqve
sigillum, i Segl med en St. Halvard-Fremstilling (c. 1300, S. 0. N. S.,
F ig. 16) og Dux Henricus et sigillum eivitatis Zverin, i Segl med Hertugens
Rytterbillede (1255, Milde, M. S., Taf 19, 48). Den usædvanlige
Slutningstilføjelse i Omskriften Seeretum eivitatis Bergensis et
eetera (15. Aarhundrede, Kolsrud: Bergens Bys Segl,) er ikke truffet
andensteds. _ Ordet Sebbicensisi Sæby Bys andet Segl (163 1, D. S. S.,
Tavle 20 e) maa forudsætte et underforstaaet Ord, f. Eks. eivitatis,
med atter underforstaaet Sigillum. At en Sentens erstatter den sædvanlige
Omskrift kendes fra flere Segl, f. Eks. i Skagens, hvori læses
Voris hob t/zill Gudt allen I630 (IV, D. S. S., Tavle I7 e). Et af Kolding
By benyttet Segl - under Brev, udstedt af advocatus et 'consules
ceteriqve meliores in Kalding - viser Omskriften S” Sancti
Kanuti de Kalding (I, Stemplet fra c. 1250-1300, D. S. S., Tavle
7 a) og maa derfor have tilhørt St. Knudsgildet i denne By. Først
sent indgaar en Datering som Led i Qmskrifterne paa danske Købstæders
Segl, f. Eks. S ° eivitatis Asniensis anno domini 1554 (III, D. S. S.,
Tavle 2 f), S” Tssted dend I3 Dis. 64 (O: 1564) (IV, D. S. S., Tavle
32 g) og Assens stads segel giort anno 1591 (IV, D. S. S., Tavle 2 g).
Lands- (Landskabs-) og Herredssegl.
Kirke- og Sognesegl.
Omskrifterne i de forholdsvis faa Landssegl, som endnu er bevarede,
og i Herredernes Segl er som Regel meget lidt komplicerede.
Man træfi`er her Affattelserne S ° de terra Møn (1326, D. H. S., Tavle
I3 e), S” terre Bleeungicensis (Blekinge, Stemplet fra det 14. Aarhundrede,
D. H. S., Tavle 22 c), S” terre Megone (Møn, Stemplet
Kopi af det ovennævnte, uden at nogen Datering tør angives,
D. H. S., Tavle 30 a og b), S ° seeretum terre Got/zlandie (Gulland IV,
Stemplet fra Slutningen af det 14. Aarhundrede, D. H. S., Tavle
23 n), Secretum Got/zlandie (Gulland III, Stemplet fra det 14. Aarhundrede,
D. H. S., Tavle 23 m), S” terre Finlandie (1326, F. M. S.,
Nr. 286) og _ med Udvidelse - S” unizzersitatis terre Tit/zmarsie
(1265, Ditm., Taf. I, 1), idet Stednavnets Ortografi i to følgende
Segl med ligelydende Omskrifter er ændret til T/zetmarcie (1402 og
1 502, Ditm., Taf I, 2 og 3), samt S ° cumunitatis (1) in Sundded/ze (1314,
Landskabet Sundedh, nordlige Del af Helsingeland, S. M. S., III,
Nr. 763), S ° communitatis de jemtlzelandia (Begyndelsen af det 14. Aarhundrede,
S. M. S., III, Nr. 764), S ° toeius comunitatis (1) Evarsc/zip
(Landskabet Everschop, Eiderstedt, 1414, Langebek Fasc. 18) og
300

S' abitanoium (9: /zabitantium) in Tavastie (1) (Tavastland, 1326,
F. M. S., Nr. 289). Laalands Landssegl viser Omskriften S'Sancti
Mat/zei pat/zroni (1) Lalandie (Stemplet fra det 14. Aarhundrede,
D. H. S., Tavle 1 1 a), hentydende til den i Seglet af bildede Helgen
paa ganske samme Maade som Omskriften S' tere (1) Alandie et
Sancti Olaoi regis (Åland, 1326, F. M. S., Nr. 287).
I nogle faa Herredssegls Omskrifter ses latinske Ord for Fællesskabet
eller særligt Begreb, saaledes f. Eks. S ° communitatis Ber lzera'
(Bare I, Stemplet fra det 15. Aarhundrede, D. H. S., Tavle 2I k
og l), - - de Frostothing (F rostetingslaget i Norge, 1453, Repert.
[2 54) 1), S ° provinoie Wester Horns /z. (Stemplet fra Slutningen af det
14. Aarhundrede, D. H. S., Tavle 9 1), _ - Berghe lzerit (Bjærge
Herred i Skaane, Stemplet fra det 15. Aarhundrede, D. H. S.,
Tavle 22 a), - -- Log/zom /zaret/2 (Lø, Stemplet fra det 15. Aarhundrede,
Trap IX), S” placiti Nim heret (I, Stemplet fra Slutningen
af det 14. Aarhundrede, D. H. S., Tavle 13 f) samt i sen Tid
S ° nomarohiae Ringo -- _- (Ringostadie, -stadiensis, Ringsted II, 1648,
D. H. S., Tavle 14 p) og S” territorii Wendtz /zerret (Vends II, 1648,
D. H. S., Tavle 20 a), hvortil yderligere kommer det senere nævnte,
i et Kirkesegl anvendte Udtryk.
Almindeligvis træffes kun Stednavnet og Ordet Herred, bogstaveret
paa mange Maader _ der, ligesom de alt nævnte Eksempler,
ikke giver Anledning til Bemærkninger -- og ofte abbrevieret,
i det følgende uden Opløsning. Her kan anføres Omskrifterne
Seeretum Frøs /uerret (Stemplet fra c. 1300, Trap IX), - Nor Rangstorp
/tæret/z (Stemplet fra c. 1 32 5, Trap IX), S ° Vester /zereth Føør (Før,
Stemplet vistnok fra c. 1300), S' Høthærs hæret/zs (Højer, Stemplet
fra c. 1300, Trap IX), S” Bogingh /zeret (Bøking, 1377)2) , S' Molnes
/ueret (Mols, Stemplet fra c. 14oo?, D. H. S., Tavle I2 n), S” Molt
/zero' (Malt, Stemplet fra Slutningen af det 14. Aarhundrede, D. H. S.,
Tavle I2 h), Secretum Glyring heret/z (Gjørding I, Stemplet fra det
14. Aarhundrede, Nat. Mus., D. H. S., Tavle 6 e), S” in Brusc ­
(læderet, Brusk II, 1556, D. H. S., Tavle 2 n), Fiens herrits insegel
(Fjends I, 1535, D. H. S., Tavle 4e), S' Thorsager berk (D: Birk,
c. 1500, D. H. S., Tavle 18 f) samt - uden noget S” - Liuneds
/zarrit (Ljunits I, 1524, D. H. S., Tavle 26 d og e), Bregne herritlz
I53I (Skaane, D. H. S., Tavle 22 d), Ulbore heret (Ulvborg I, 1556,
D. H. S., Tavle IQ c).
Nogle Omskrifter nævner Beboerne: S ' rustikorum de Lysber her.
1) Diplom. Christierni Primi, Side 52.
2) Ludvig Andresen: Von alten Siegeln und vom Besiegeln in Tondernschen
Harden, »Nordelbingen« VI, 1927, Fig. 2, 7 og 12.
301

(Øster Lisbjerg I, Stemplet fra c. 1400, D. H. S., Tavle II m),
S ' t/zeta ar ther insegla af Skodborg som bigga oe bo i Slcodborg her. (stort
spidsovalt Segl, Stemplet fra det 15. Aarhundrede, Nat. Mus.,
D. H. S., Tavle 16 e), Hie Hare /zeria' in/zabitantibus (Harre II, 1610,
D. H. S., Tavle 7 f), medens en Angivelse af F ogeden kun er truffet
i en enkelt Omskrift: S ° focati (Iorm?) /zæræt tin (gs) (Hjerm I, 1 556,
D. H. S., Tavle 9 c), idet Ordet her er en Variant af vocatus, det
samme som adooeatus (jvfr. du Gange, VI, Side 1216). Længere ned
i Tiden kan Herredsfogedens Navn forekomme i Omskriften eller
hans Initialer i Seglfeltet. Foruden den allerede viste Angivelse af
Aarstal i Omskriften skal blot meddeles en ganske usædvanlig
Afl`attelse: Tørril /zerrit anno domini MD _ fortsat i Feltet _ X X X V
i dimelug, 0: Ugen før Paaske (Tørrild I, D. H. S., Tavle IQ a).
Omskriften Tlzete er Lage /zerrits indsegle (Luggude II med Aarstallet
1584 i Seglfeltet, D. H. S., Tavle 26 i) svarer til en Udtryksmaade,
som allerede er bemærket under Omtalen af Adelsmænds
Segl, _]erlev Herred føjer et valete til sædvanlig Omskrift (I, 1584,
D. H. S., Tavle IO g), Øster Herred i Bleking lader sin aifatte saaledes:
S°Saneti Laurencii Oster lzer( ret) (Stemplet fra det 15. Aarhundrede,
D. H. S., Tavle 29 g). To Omskrifter er helt udenfor
Regelen: S ° konning/z Cristiernn thel Froste /zøret/z _ fortsat i Feltet _
tlzette insgrle (1524, D. H. S., Tavle 23 f) og S” Frederik udoalt kong
jerreste (1) /zrea' (1524, D. H. S., Tavle 26 a).
I gejstlige Herredssegl træffes Omskrifterne S ° pastorum prooinciæ
_ fortsati Feltet _ Oxie (i Feltet: 1 5 5 5, Stemplet i Stat. hist. Mus.,
Stockholm) og S ° pastorum prooineiæ Væmendehqy (Vemmenhøj, D.H.S.,
se I, Note 4).
Kirkeseglenes Omskrifter kan anføre Patronen, efter hvem vedkommende
Gudshus er opkaldt, f Eks. S ° eoolesie beati Petri apostoli
in Malmogia Lundensis dioeesis (c. 1500, Stemplet i Stat. hist. Mus.,
Stockholm), S ”Sancti Laurentii in Herstede (Süderhastedt, 1281, Ditm.,
Taf VII, 7o), Sanctus Thomas patronus eelesie (I) Barse (beeh) (15.
Aarhundrede, Stemplet i Lunds Univ. hist. Mus.). Omskriften
S ° eoclesiæ Wala'b_y in eparo/zia jerrestad (c. 1600, Stemplet i Stat. hist.
Mus., Stockholm) viser endnu et Ord for Herred. Ordet parroehia
som Betegnelse for Sogn (Kirchspiel) træffes tidligt: S' parroehie in
Bokeldeborg (Burg, 1323, Ditm., Taf IV, 36) , _ _ in Basen
(Büsum, 1323, Ditm., Taf. V, 40) og senere: S' paroc/zie (1) Scheneoelde
(1566, Milde, H. L. S., Taf 15, 47); det afledede Ord betegner
Sogneboerne: S' parroelzianorum in Eddelae (1323, Ditm., Taf
V, 45), S ° perroe/zianorum (I) Totting (1468, Repert. [2486). Det maa
302

etragtes som en Undtagelse, naar et Sogn har anvendt et andet
Udtryk: S ° tocius societalis Hemme (1436, Ditm., Taf VI, 53). Nyere
Sognesegl lades helt ude af Betragtning.
Segl til bestemt Brug.
Talrige Omskrifter viser en Angivelse af Seglets særlige Bestemmelse,
først og fremmest »til Sager« 9: Retssager. I nogle enkelte
Tilfælde er de paagældende Ord indgraverede i selve Seglfeltet,
hvilket Forhold omtales nedenfor, under Indskrifter. Almindeligvis
slutter de Omskriften. _ Her hjemme træffes først Affattelsen
S' Olavi d. g. regis Danorum ad causas (1376, D. K. S., Nr. 46). Tilsvarende
Omskrifter genfindes i Kongerne Erik af Pommern°s og
Christoffer afBayern°s Segl (1396 og 1446, D. K. S., Nr. 63 og 7o);
den sidstnævnte kaldes dog regis Dacie etc. Et Segl fra Dronning
Margrethe's Tid viser blot Ordlyden S ° regni Dacie ad causas (1388,
D. K. S., Nr. 54), atter forekommende under Christiern I (145o,
D. K. S., Nr. 8o); samme Stempel er nu i Brug til 1529. Medens
Qmskriften i det af Hertug Valdemar V af Sønderjylland benyttede
Segl ogsaa nævner Navn: S ° Valdemari ducis jucie ad causas (rekonstrueret,
1340, D. K. S., Nr. 139), er et senere Segl forsynet med
den upersonlige Aflattelse S' ducis Slesvicensis ad causas (»des ammettes
ingzeghel des drostes in Sunderjutlande«, 1431, D. K. S.,
Nr. 157).
Ordene ad causas slutter Omskrifterne i Segl, benyttede f. Eks.
af Domkapitlerne i Münster (I30I, Berchem, Side 1 51), Ratzeburg
(1347, M. U., X, Taf 36, 166) og Liège (Saint-Paul, 14. Aarhundrede,
Normandie, Nr. 2368) samt - i Embedssegl uden Personnavn
- af en Biskop i Autun (I30Q, Bourgogne, Nr. 910 bis).
Andre Eksempler er allerede anførte under Kapitelssegl. Omskrifterne
i visse høje Gejstliges Segl med Personnavne kan ogsaa vise
de to samme Qrd. Her kan anføres Segl, benyttede af en Dekan
for Kapitlet i Mans (1249, Normandie, Nr. 2404), en Ærkebiskop
af Rouen (1328, Normandie, Nr. 2252) og en Biskop af Liège
(1333, F landre, Nr. 5902). Et af en Abbed i Saint-Mansuy-lès-Toul
anvendt Segl viser en Omskrift - uden Personnavn - med Slutningsordene
ad causas abbatis (14. Aarhundrede) 1).
Købstadssegl - dog ikke danske -- kan ligeledes fremtræde
som ad causas-Segl.
1) René Gandilhon: Inv. des Sceaux-matrices du département du Cher,
Nr. 130, Bourges, 1937, 8vo.
303

En anden Udtryksmaade træffes i en Omskrift fra sen Tid:
S ° causarum domini Godschaloi de Alevelde d. g. episcopi Slesvieensis (1509,
D. G. S., Nr. 975), tidligere benyttet i den enkle Affattelse Contrasigillum
oausarum (Staden Arras, 1452, Artois, Nr. 1025). Ogsaa Udtrykket
ad causas kan i enkelte Tilfælde følge umiddelbart efter
sigillum. I nogle Segl ses, med den præciserende Tilføjelse, Ordene
ad causas tantum (en Abbed af Saint-Gildas, 1308, Berry, Nr. 753,
Staten Lille, 14. Aarhundrede, Flandre, Nr. 4001) eller det udvidede
Begreb ad omnes causas (Abbediet Saint-Satur, 1308, Berry,
Nr. 7 5 5). Hertil kommer Dobbeltangivelsen ad contractus et ad causas
(Würzburg, 1396, Berchem, Side 149) og modsat ad oausas non ad
contraotus (Dunkerque, 1333, F landre, Nr. 3938). Omskriften S ° regis
Boemie ad lzereditates et causas terrigenarum in ducato Wratíslaviensi
(Karl IV, 1361, T. K. S., II, Taf. 4, 2) giver nøjagtig Besked om
den Befolkning, for hvilken Seglet var bestemt.
Et af Roskildekapitlet anvendt Segl viser Slutningsordene ad
negocia (I38O, D. G. S., Nr. 193), senere forekommende i selve
Staden Roskilde°s Segl (IV, 1481, D. S. S., Tavle 16 e). Fremmede
Omskrifter angiver Seglenes forskellige Bestemmelse. Her skal blot
nævnes Affattelsen Contrasigillum /zereditagiorum et contraetuum (Arras,
1361, Artois, Nr. 1021) samt Udtrykkene ad reoognitiones debitorum
i en Række engelske Segl fra Edward II.s Tid (1307-27), næsten
altid med en Tilføjelse af vedkommende Stads Navn, f. Eks. apud
Cestriam (Ghester) (Brit. Mus., I, Nr. 1070, jvfr. Nr. 1080, og Normandie,
Nr. 4048) - varieret pro recognioionibus debitorum (Brit.
Mus., I, Nr. 1088) -- og pro debitis recuperandis (1. Halvdel af det
16. Aarhundrede, Brit. Mus., I, Nr. 1107).
Gilde- og Lavssegl.
I Størsteparten af Gildeseglenes Omskrifter nævnes Helgen- og
Stednavn samt Betegnelse for Gildesammenslutningen, idet Ordet
convivium oftest forekommer. Følgende Eksempler anføres: S ° convivii
Saneti Kanuti Ringstadensis (c. 1275, D. Gi. S., F ig. 9) eller Arosiensis
(Vesterås, 14. Aarhundrede, Stampen i Lunds Univ. hist. Mus.,
D. Gi. S., F ig. 35). Det kan ikke ses, om det førstnævnte Stednavn
skal knyttes til Qrdet convivium eller til den hellige Knuds Navn,
i saa Fald Knud Hertug. Ganske tilsvarende Omskrifter i Knudsgilders
Segl viser Stednavneangivelserne in Thumatorp (Tommerup,
c. 1275, D. Gi. S., Fig. 12) de Tstede (c. 1275, D. Gi. S., Fig. 16) 3
de Sigtunia (c. 1300, D. Gi. S., Fig. 34, jvfr. S. M. S., II, Nr. 51).
304

Med andre Helgennavne træffes f Eks. Omskrifterne S ° eonvivii
beati Petri in Færelde (14. Aarhundrede, Stampen i Lunds Univ. hist.
Mus., D. Gi. S., F ig. 50), - - beate virginis Marie in Amake (Amager,
14. Aarhundrede, D. Gi. S., F ig. 37), - - Sancte Gertrudis in opido (I)
Stubbekopynge (c. 1350, D. Gi. S., Fig. 4o), hvortil kommer Omskriften
i et til det hellige Legeme indviet Gildes Segl: - - eorporis
Cristi in Neswet/z (15. Aarhundrede, D. Gi. S., F ig. 59) ogi Odensepræsternes
Kalendegildes: _- _ ealendarum presbyterorum Ottoniensium
(15. Aarhundrede, D. Gi. S., Fig. 44, jvfr. D. G. S., Nr. 591).
Kun undtagelsesvis forekommer Varianten S ° de convivio Saneti Kanuti
de Kolding (c. 1300, D. Gi. S., Fig. 13, jvfr. et Kobberstik efter det
af Knudsgildet i Odense benyttede Segl, D. Gi. S., Fig. 6), idet
samme Udtryksmaade ses nedenfor i anden Forbindelse. Andre Ord
for Gildesammenslutningen forekommer i Omskrifterne S' eonfraternitatis
Saneti Nicholay in Gotlandia (c. 1300, D. Gi. S., Fig. 38) 7
- - Sancti Iíanuti de Revalla (Reval, c. 1325, D. Gi. S., Fig. 32) 9
S°fraternitatis Saneti Trinitatis 0t/zonie (15. Aarhundrede, D. Gi. S.
F ig. 57), S ° communitatis Saneti jolzannis evangeliste in Holbee/z (14. Aarhundrede,
D. Gi. S., Fig. 48) og S” sodalieii Sanete Marie de Træleburgh
(14. Aarhundrede) 1).
Selve Ordet Gilde træffes i to gullandske Omskrifter: S” teuthunicorum
(1) in Visbi de Guilda Sancti Kanuti (c. 1325, D. Gi. S., Fig.
31) og S' majoris Gilde Omnium sanctorum in Visby (e. I300, D. Gi. S.,
Fig. 56), hvilken sidste Aifattelse altsaa betegner Gildet som »det
større«. Udtrykket gilde ses iøvrigt i flere engelske Segl fra det 15.
Aarhundrede (Brit. Mus., I, f. Eks. Nr. 4450, 4456, 4464 og 4473).
En enkelt Omskrift - S ° Sancti Iíanutii (J) de Leslzø (Læssø, c. 1350,
D. Gi. S., Fig. 17) - viser slet ikke, at Seglet tilhører noget Gilde.
Medens en af de ovenstaaende Omskrifter udtrykkelig nævner
Johannes Evangelisten, gives ingen nærmere Forklaring vedrørende
Personen af samme Navn i et Gildesegl fra ukendt Sted: S” eonvivii
Saneti johannis (14. Aarhundrede, D. Gi. S., F ig. 49). I andre Omskrifter
20
træffes dog endvidere en tydelig Angivelse: 5S ° eonvivii beati
Erici regis de Røt/:inge (Røddinge paa Møen, c. 1275, D. Gi. S.,
Fig. 8), - - Saneti Kanuti regis et martiris in Lauholm (Laholm,
c. 1425, D. Gi. S., Fig. 21), S' eonfratrum Sancti Kanuti dueis de Slesvic
(c. 1225, D. Gi. S., Fig. 3). Affattelsen S' eonvivii Santi (I) johannis
b. (9: baptistes) - uden Stednavn - ses i et Segl, der benyttedes
af et Svendborggilde (15. Aarhundrede, D. Gi. S., Fig. 47).
Den Angivelse af Stedets Beliggenhed, som allerede er truffet
i Købstædernes Segl, ses ogsaa i enkelte Gildesegl. Knudsgilderne
1) Hanell: Stampar, se Side 23, Noten.
J

i Vordingborg og Landskrone slutter saaledes Omskrifterne med
henholdsvis Seland og in Skannia (1) (c. 1300 og c. 1425, D. Gi. S.,
Fig. IQ og 20). I et sent Segl, benyttet af Olavsgildet i Næstved,
vises en Datering: Aarstallet 1508 (D. Gi. S., Fig. 3g).
Gildesbrødrene nævnes kun sjældnere: S” eonvivarum Othensium
Saneti Kanuti de Ringstad (c. 1250, D. Gi. S., Fig. 5), en Omskrift,
der peger direkte paa Knud Hertug, _ _ Saneti Kanuti in Alebur
(Aalborg, c. 1275, D. Gi. S., Fig. II), _ _ Saneti Erici regis in
Kalwe/zav (Kallehave, c. 1275, D. Gi. S., Fig. 7), S°fratrum de convivio
Saneti Laureneii (Visby, 14. Aarhundrede, D. Gi. S., Fig. 55),
atter uden Stednavn, og S°eonfratrum Sancti Ifanuti regis de Slesvic
(c. 1325, D. Gi. S., Fig. 4), nu altsaa Kong Knud. Som det ses,
giver en Række Omskrifter ingen Oplysning om, hvorvidt det drejer
sig om Knud Konge eller Knud Hertug. En St. Knud angives, som
allerede nævnt, i det ældste af de Segl, der benyttedes af Købstaden
Kolding.
Til Slut meddeles en dansk Omskrift: Sancti jacob: gildes invigle
i Threleborgh (c. 1500, Stampen i Stat. hist. Mus., Stockholm).
De enkleste Former for Omskrifter i Lavenes Segl viser kun
Betegnelser for vedkommende Haandværkere og Bynavn. Abbreviationer
af latinske Ord er opløste, som i det foregaaende, udeladte
Bogstaver i danske Bynavne tilsatte uden kritisk Apparat. Følgende
Affattelser anføres som Eksempler: S ' pellfiicum Malmø (Buntmagere,
Stemplet fra c. 1500, D. L. S., Fig. 72), S”pistorum Malmøgensium
(Bagere, Stemplet fra c. I500, D. L. S., Fig. 46), _ _ de Kopenhagen
(Stemplet fra c. 1500, D. L. S., Fig. 42), S” sartorum in Kopmanhqfn
(Skrædere, Stemplet vistnok fra Begyndelsen af det 15. Aarhundrede,
D. L. S., Fig. 228), S' auryfabrurum (1) Malmogensíum
(Guldsmede, Stemplet fra c. I500, D. L. S., Fig. 1o5), S°fabricorum
(1) Malmøgensium (Smede, Stemplet fra c. 1500, D. L. S., Fig.
-270). En Angivelse af Lavssammenslutningen træffes - dog uden
specielt Udtryk _ i flere Omskrifter: S ” convivii sutorum in Malmøghe
(Skomagere, Stemplet fra det 14. Aarhundrede, D. L. S., F ig. 201)
eller in Swineburg (Stemplet vistnok fra det 1 5. Aarhundrede, D.L.S.,
Fig. 217), S” societatís sutorum civitatis Wisby (med Aarstallet 1476
i Feltet, D. L. S., F ig. 336) samt, idet Ordet qfficíum benyttes som
en snævrere Betegnelse for Lavet (Amtet), i disse Affattelser: S ° qfficii
sartorum in Got/zlandia (Stemplet fra c. 1400, D. L. S., Fig. 337),
_ _ fabrorum Tsdadeneium (1) (Stemplet fra det 15. Aarhundrede,
D. L. S., Fig. 283) og _ _ earnüícum Malmogensium (Slagtere,
Stemplet fra c. I500, D. L. S., Fig. 253). I Omskriften S” convivii
306

Saneti Petri fabrorum Horsnesie (Stemplet fra c. 1400, D. L. S., Fig.
264) har de Horsenssmede altsaa nævnt Lavets Skytshelgen.
Danske Affattelser ses i en Række Segl, der er Aftryk af Stempler,
som kan henføres til c. 1500 eller noget før: Tette insele /zør til remsnider
bonmager i Hafln (D. L. S., F ig. 167), Tett/ze inselle her til Kødmaghe
(9: Kødmangere) Hafn (Slagtere, D. L. S., Fig. 251), Tette
inseil hør tiil te se/zumager _y Hafln (D. L. S., Fig. 195), Tette er buntmageris
och snider insele Hafn (D. L. S., Fig 71), S' ale brødes (1) i
skomageres lou (Landskrone, D. L. S., Fig 1982), i hvilken sidste
Omskrift Stednavnet er udeladt. Samtidige plattyske Omskrifter
er af lignende Art, f. Eks. Des (?) segel hort den barbirer to Kopenhagen
1_5Ió` (D. L. S., Fig. 51), S” der smede ammet to Flensborelz (D.L.S.,
Fig. 256), S” der beeker to Huse iost (1) (Husum, D. L. S., Fig. 39).
Man har forklaret Slutningsordet i denne Affattelse som en Forkortelse
af Ordene im osten (Øster-Husum) eller som visende Helgennavnet
]ost (St. _]odochus). Den første Fortolkning synes unægtelig
mest acceptabel. Omskriften Die landsteder beutler laugs sigillum in
Assens (Hvidgarverne, Aarstallet 1555 i Feltet, D. L. S., Fig. 91)
fortæller, at dette Lav var delt i en Række »Vandringsskaber«:
Landstädter, Seestädter o. s. v.
Norges eneste bevarede Haandværkersegl fra Middelalderen
viser den norske Omskrift S ” afSutarastreti Bergvin (Skomagerstrædet,
Bergen, c. 1300, S. o. N. S., Fig. 21).
Omskrifter i Fællessegl.
En Del Omskrifter viser, at Seglet har haft to eller flere Ejere.1)
Nogle særlig bemærkelsesværdige Afl`attelser skal anføres: S ° eomitum
de Nasowe (to Brødre, Heinrich og Robert af Nassau, 1220) - uden
nærmere Angivelse, Comites Henricus et Ever/zardus de Seine (D: Sayn,
to Brødre, 1 190) og S ° Eber/zardi senioris et Eberhardi junioris oomitum
de Wirtemberg et Montepeligar (O: Mømpelgard, to Fættere og Medregenter,
1484), af hvilke Omskrifter Slægtsskabet dog ikke fremgaar,
samt den fuldtud oplysende Ordlyd S ' Amauriei Grossi et Rogeri
fratris sui (Slutningen af det 12. Aarhundrede, N ormandie, Nr.
1 710) og S ' Ulriei et Erweige uxoris de Pilie/zdorf (1326). Omskrifterne
S' Rudolphi de Ramensperg et filiorum ejus (D: Ramsberg, 1272) og
S' Petri dieti Nobels (ae?) fratrum suorum (1286, C. S. N., Nr. 1106)
W' 307
1) jvfr. Dr. Fürst zu Hohenlohe-Waldenburg: Ueber die gemeinschaftlichen
Siegel, Archivalische Zeitschrift VIII, München 1883, Seyler, Side
122 ff og Ewald, Side 104 f.

angiver kun den ene Ejer. - Ogsaa kongelige og fyrstelige Personer
kunde besidde Fællessegl; et engelsk er forsynet med Omskriften
P/zilipus et Maria a'. g. rex et regina Anglie o. s. v. (1556, Brit. Mus.,
I, Nr. 437). - De to ved Moselfloden skilte Stæder Traben og
Trarbach førte endelig F ællessegl, hvori læses S ° eommunitatis de Travena
et Trayrrebach (1385).
Metriske og andre særlige Omskrifter.
Dette Afsnit kunde passende indledes med Omskriften i Karl
den Store°s Segl: C/:riste (XPE) protege Carolum regem Franeorum (772­
813, T. K. S., I, Taf. 1, 4), en Paakaldelse, der ses i en varieret Form:
C/zriste aojuva Hlotarium augustum (834-51, T. K. S., I, Taf. 1, 8).
En Afbildning af Kong Knud den Helliges Dobbeltsegl (1o85,
D. K. S., Nr. 1 a og b) viser Seglets Forside forsynet med Omskriften
Presenti regem signo cognosee Cnutonem, medens Bagsideomskriften
angives saaledes: Hic natum regis Magni sub nomine cernis.1)
Fra Sverige kendes en rekonstrueret Omskrift - paa Reversen af
Kong Karl Sverkersson°s Dobbeltsegl (1 164_67, S. K. S., Nr. 2) ­
med følgende C)rdlyd: Hic idem summus Gothorum dux. Affattelser af
lignende Art ses ikke i senere danske Kongesegl. Et af Kong Oluf 's
Segl (1386, D. G. S., Nr. 49) er bemærkelsesværdigt ved en særegen,
i det foregaaende allerede anført Omskrift: dominus imperat
dominus imperat, Ordene altsaa gentagne.
Norske kongelige Dobbeltsegls Bagsider viser en Række leoninske
Versestrofer, benyttede som Omskrifter. Flere af de paagældende
Segl er stærkt skadede. De kun fra ældre Tegninger kendte
()rd eller Stavelser er - om fornødent - her anbragte i skarpe
Parentheser. Disse metriske Affattelser skal alle nævnes. Kong
Haakon Haakonssøn: Rex Haeo magnus subjectis mitis ut [agnus justis
letatur injustis ense mi jnatur (1247-4.8, N. K. S., Side 3), Kong Haakon
den Unge: Rex Haco preclarus probus armis pec[ tore gnarus] (12 50,
N. K. S., Side 3), Kong Magnus Haakonssøn Lagabøter: .Nori[ca
regna rego nomine Magnus] ego (I265, N. K. S., Side 4), Kong Eirik
Magnussøn: Rex Erieus ego Norica regna rego (1283, N. K. S., Side 5) ,
Erieus magnus ego Noriea regna rego sit ordinancia nostra per te justa deus
agnus (1289, N. K. S., Side 6 ff, jvfr. Brinchmann°s nærmere Fortolkning
af Abbreviationer), Hertug Haakon: Hostis ne ledat sed vietum
se mic/zi [dedat in bello clipeus sit dominus] (I286, N. K. S., Side 9)
1) Ogsaa i Brevet tillægger Knud Faderen - Svend Estridsen - Navnet
Magnus.
308

samt endelig Kong Haakon V: Norieus Haqvinus regno jam rex ego
qvintus regnandi mundus faustum michi dat deus unus (13o5, N. K. S.,
Side I2 f ). I Tilslutning til disse Aífattelser anføres Omskriften paa
Bergens Dobbeltsegls Revers: Dant Bergis dignum mons urbs navis mare
signum (c. 1280, Kolsrud: Bergens Segl, Side 78 f).
Metriske Omskrifter kendes fra flere danske gejstlige Segl. Affattelsen
i Viborgbispen Nicolaus” Kontrasegl med St. johannes­
Ørnen (1267, D. G. S., Nr. 669, jvfr. D. A. M., I, Tab. VII) er
rekonstrueret saaledes: Vo[eo te] avis [ad portum sis navisj. I det af
Biskop Esger af Ribe anvendte Kontrasegl med en Maria-F remstilling
og den knælende Gejstlige (1266, D. G. S., Nr. 8o3)1) læses
Ordene Digna Maria coli pastore (1) linqvere noli,° Suspensionstegn
for den ventelige Akkusativ pastorem ses ikke. En ældre Beskrivelse
af Odensebispen Gisico°s Kontrasegl (rimeligvis fra 1296, Repert.
[659) angiver Omskriften saaledes: Rex Canute dei qvæso adeste reo
(S. R. D., VII, Side 226), varieret i hans Efterfølgers: [Rex] Kanute
dei [qveeso me]me[nto mei] (1319, D. G. S., Nr. 519, jvfr. S. R. D.,
VII, Side 23o). I begge disse Kontrasegl fremstilles St. Knud.
Kanniken johannes i Kjøbenhavns Kapitel fører et Segl, hvori
ses to Personer, der hælder sydende Olie over den i en Tønde
staaende Johannes Apostel; Omskriften lyder: ]o/zannes in doleofirzzenti
oleo (13o4, D. G. S., Nr. 339). Den lundensiske Kannik Mathæus
Petri°s Segl viser den korsfæstede St. Andreas pg Omskriften Dirigat
Andreas faeta viasqve meas (I35O, D. G. S., Nr. 43), Prioren i St.
Agnete Kloster i Roskilde Johannes Propicius lader Omskriften
begynde paa sædvanlig Vis og slutte med en Bøn: S ° fratris ]o/zannis
- -- deus propicius esto mi/ii peecatori (læderet, 1343, D. G. S.,
Nr. 434), idet der her forefindes et Ordspil i Relation til Priorens
Tilnavn.
Et Par Omskrifter hentyder til selve Seglet. Ordene Verus testis
ego nuntia vera tego læses paa en i Tønsberg funden Messingstampe,
som menes at have tilhørt Skule _]arl, der opholdt sig der i Byen
omkring 1218 (N. K. S., Side 2); Omskriften i Aarhuskapitlets
Officialatssegl er rekonstrueret paa denne Maade: [Illesus] eelo
le[su]s s[eereta revelo] (1288, D. G. S., Nr. 744).
I svenske middelalderlige Segl ses Sentenser, Bønner og Skriftsprog
paa Omskriftens Plads, i nogle Tilfælde direkte hentydende
til den billedlige Fremstilling. Med efterfølgende Angivelse af Figurerne
træffes saaledes Ordene: Me eomito (1) tibi tandem suspice me
- en Præst, knælende for Maria med Barnet (Bengt i Skara Stift,
rekonstrueret, 1288, S. M. S., II, Nr. 1o7), Tibi dabo claves regni
1) Side 152, Noten.
309

eelorum -- en Bispestav og to krydslagte Nøgler (Kapitlet i Linköping,
Kontrasegl, 1294, S. M. S., II, Nr. 56), Cantemus domino
gloriose - Lammet med Sejrsfanen (Thoste, Guardian i Franciscanerklosteret,
Nyköping, 1296, S. M. S., II, Nr. 129), Crede miehi
- en Due, seende op mod et Kors (Magnus, Præst i Qyistbro,
Närike, 1309, S. M. S., II, Nr. 224), Signum amoris - et I (Ihesus)
under en Krone (Arung, Hr. Erik°s Vikar i Hellestad, Östergötland,
1349, S. M. S., II, Nr. 287), In manus tuas domine eommendo spiritum
meum- Ghristus og den knælende Gejstlige (Ragnvald af Säby,
Kannik i Linköping, 1336, S. M. S., II, Nr. 264) og Magnyíeabitur
Christus (XPS) in eorpore meo sive per mortem sive per vitam miehi enim
vivere Christus est - kompliceret Fremstilling med F relseren og Maria
(Ödgisl Birgersson, Biskop i Vesterås, 1345, S. M. S., II, Nr. 189).
En Række metriske Affattelser er anførte i Roman°s Sigillografi
(Side 221), hvortil bl. a. henvises.
INDSKRIFTER
Et forholdsvis ringe Antal middelalderlige Segl er blot forsynede
med Ord eller Bogstaver inde i Seglfeltet, medens man ofte træffer
saadanne Indskrifter samtidig med vanlig Omskrift. Som Eksempler
paa det førstnævnte Forhold anføres Kong Valdemar Atterdags to
skjoldformede Rettertingssigiller, begge fremtrædende som Dobbeltsegl.
Omkring et Kors paa det ældste Segls Forside ses Navnet
Val de ma rus, hver Stavelse -- med lutter Majuskler - skraatstillet
mellem Korsets Arme, begyndende i første »F elt« og følgende
en Omskrifts almindelige Retning; Bagsiden viser Ordene Tyl Dame
lovg/z, anbragte paa en Skraabjælke fra Venstre (1356, D. K. S.,
Nr. 41 a og b). Paa det yngre Segls Forside staar Navn, Kongens
Nummer og Titel, alt vandret graveret, omkring Korset, i to
Linier: Vala'e marus IIII rex, det sidste, nu læderede Ord omvendt
og paa Hovedet. Bagsidens Indskrift [Tijl Dane logh er placeret
paa et slynget Baand. De to midterste Bogstaver i det andet Ord
og alle i det sidste staar paa Hovedet; Bogstavet D i Dane fremtræder
som en Rettelse, efter at et L først har været skaareti
Stemplet (1367, D. K. S., Nr. 42 a og b).
Lunde-Kanniken Peter Helgesen°s lille Segl viser Fornavnet
Petrus paa et lige Baand tværs over det med Blade smykkede Felt
(135o, D. G. S., Nr. 45), i et af en Præst i Skyts Herred benyttet
Segl staar Indskriften S ° Andree [ Mi ]e/yal _ fordelt i tre vandrette
Linier (Slutningen læderet, 1347, D. G. S., Nr. 89), Navnet T/zordo
310

er i en Roskildekanniks meget skadede Segl anbragt ned langs
Midteraksen, saaledes at Bogstavernes Baser vender mod Højre
(129o, D. G. S., Nr. 2o5). De stærkt forkortede Qrd S ° archiepiseopi
Lundensis har i senere Tid fundet Plads inde i Feltet paa Hans Laxmand°s
Segl af privat Karakter (1438, D. G. S., Nr. 28), uden at
der her er tilstræbt nogen dekorativ Virkning. Hertil kommer
Anvendelsen af Initialer over Skjoldet, kendte fra utallige Aftryk
af Ringsigneter, f. Eks. Bogstaverne I R D (9: ]o/zannes rex Daniæ)
i Kong Hans' (1511, D. K. S., Nr. go). I andre smaa Segl uden
Omskrift ses Bogstaver _ eventuelt Tal - ved Skjoldets Sider,
fl Eks. C. T D R 5 6 (9: C/zristianus Tertius Daniæ rex 1556), anbragte
vekselvis til Højre og til Venstre, over hverandre (D. K. S., Nr.
120), idet samme fire Bogstaver i Grev Christoffer af Oldenborg°s
Segl, nu uden Aarstal, kan fortolkes Christop/zorus tutor Daniæ regni
(1535, D. K. S., Nr. 177). Et andet af sidstnævntes Segl viser Bogstaverne
C C O ET D (9: C/zristop/zorus comes Oldenborgensis et Delmen­
/zorst), staaende paa et over Skjoldet bøjet Baand (1534, D. K. S.,
Nr. 176, jvfr. Nr. 175).
Stempelskærerne har ikke sjældent forregnet sig med Hensyn til
Pladsen og derfor været tvungne til at slutte Qmskriften i selve
Seglfeltet, hvor da læses de eller det sidste Ord, en Slutningsstavelse,
ja endog blot et enkelt Bogstav. Man kan i saadanne Tilfælde kun
iuegentlig F orstand tale om Indskrifteri Seglfeltet; nogle Eksempler
er allerede lejlighedsvis anførte. Undertiden ses den kunstfærdige
Anbringelse af en saadan Tilføjelse. Qrdet Sclavorumqve i et af den
sønderjydske Hertug Valdemar°s Segl som »Konge« staar f. Eks.
paa et vandret Baand ovenover den Krone, der ellers er F eltets
eneste Udsmykning (1326, D. K. S., Nr. 34). Særlig Grund er her
til at nævne en svensk Adelsfrues Segl (1335, S. M. S., III, Nr.
7o9). Af Omskriften S” Margareta Patersdot. er de sidste fire Bogstaver
graverede i Feltet paa en saa fremtrædende Maade, at de
sammen med nogle smaa Rosetter i Virkeligheden ganske erstatter
anden Udsmykning.
Landskabet Sunddedh°s Segl viser - foruden Omskriften S ° cumunitatis
(I) in Sunddedhe - yderligere det gentagne Stednavn
paa to brede Baand i F eltet, som er krydsvis afstribet, med smaa
Kors i Mellemrummene (1314, S. M. S., III, Nr. 763). Kong Valdemar
Atterdags ældste Rettertingssegl er betegnet som saadant
ved Ordene Aa' lege: terre (forkortet tre, med en Kontraktionsstreg
over t), anbragte i to Linier indenfor en smal rektangulær Ramme,
liggende mellem Vesselhornene paa den Hjelm, der fremtræder som
Seglbillede (1343, D. K. S., Nr. 4o); selve Qmskriften begynder
SII

her med Ordet galea. Under en Krone i Kong Magnus Ladulås°
Domssegl læses: - SAS s, Slutningen af en læderet Indskrift, rime­
ligvis forkortet aa' csas s. O: aa' causas sigillum ( 1288, S. M. K., I
Nr. 28), medens Ordene aa' causas i Kong Magnus Eriksson°s tilsvarende
Segl har fundet Plads paa Tronstolens Fodstykke (1344,
S. M. K., II, Nr. 14). Sidstnævntes senere Domssegl viser Ordene
aa' qfjicium, anbragte paa samme Maade (1353, S. M. K., II, Nr. 15).
I flere Segl med Omskrifter af religiøs Art er Ejeren angivet
inde i Feltet. Det fulde Navn Mat/zei Petri - et S' er underforstaaet
- ses saaledes paa en Bue, som afgrændser Seglets nederste
Parti med den knælende Lunde-Kannik (135o, D. G. S., Nr. 43),
Fornavnet Ragnvaldus paa et Skriftbaand mellem den staaende
Ghristus og en ligeledes knælende Kannik i Linköping (1336,
S. M. S., II, Nr. 264). Ordene S ° fratris Egisli a'ei gracia episcopi Arosierzsis
læses i to vandrette Linier under Portalen med Frelseren og
Maria og over den Hvælving, hvori den bedende Biskop er fremstillet
(1345, S. M. S., II, Nr. I89). Ridderen Knud Magnusson
har endelig ladet anbringe Bogstaverne K A N (Begyndelsen af F ornavnet
Kanutus) over og ved Siderne af sit Vaabenskjold (1315,
S. M. S., III, Nr. 244).
I adskillige Tilfælde er et Helgennavn graveret i Feltet for at
angive den af bildede Person. St. Lucius° Brystbillede forklares ved
to »Omskrifter«, koncentrisk indenfor den sædvanlige, henholdsvis
lydende Caput sarzcti Lucii (Stemplet vistnok fra det 13. Aarhundrede,
D. G. S., Nr. 187) og Beatus Lucius -- (Slutningen læderet, 1302,
D. G. S., Nr. IQO), medens der ved Siderne af samme, nu i en
Portal fremstillede Helgen læses Luoius papa (1253, D. G. S., Nr.
192), hvert af Ordene i to Linier. De to førstnævnte Segl anvendtes
af Roskildebispens Official, det tredie af Kapitlet. Andre Eksempler
kunde nævnes (D. G. S., Nr. 589 og 952). Om det paa et Kors
lagte Ghristus-Hoved i Maribo Klosters Konventsegl ses -- med
underforstaaet caput - Ordet salvatoris, følgende Omskriftens Drejning
(1434, D. G. S., Nr. 6o6).
Svenske Segl viser meget dekorative Anbringelser af Helgennavne
i Feltet. Upsalakapitlets to pragtfulde Segl _ et Sigillum og
et Secretum - er smykkede med F remstillinger af henholdsvis St.
Laurentius og St. Erik, begge staaende i Portaler. Ved de to Helgeners
venstre Side, indenfor Portalen, læses Navnet: S. Laurerzcius,
S. Ericus; Bogstaverne er graverede i en lodret Række, under hverandre
(131o, S. M. S., II, Nr. 193 og 194). Maria-Fremstillingen
i Staden Skenninge°s Segl ledsages af Indskriften Beata Maria; det
Sidste Bossfav i hvert Ord Cr med udmærket Virkning anbragt
312
9

midt over de fire foregaaende (1316, S. M. S., III, Nr. 766). I det
nys nævnte Kapitels ældre Segl er Helgennavnet - forkortet Ses
Laurentiu ~ derimod graveret ret uregelmæssigt i Feltet, fordelt i
fire Linier (1275, S. M. S., II, Nr. 49). Kanniken Niels Christineson
i Upsala benytter et Segl med den velsignende St. Nicolai, for
hvem han knæler. Paa en Bue herunder staar Helgenens Navn,
forneden i Seglet ses en spidsoval, smal Indfatning, hvori et anseeligt
N, mellem to halve Lillier, under en Lillie og over en Rose, hvilket
Bogstav lige saa vel kan betegne Seglets Ejermand, som hans Skytspatron
(1323, S. M. S., II, Nr. 253).
Indskrifter af religiøs Art forekommer i enkelte Tilfælde inde i
Feltet. Den bebudende Engel og Jomfruen Maria i Kjøbenhavn°s
Kapitels Segl (c. I300, D. G. S., Nr. 336) holder hver sit Skriftbaand,
henholdsvis med Qrdene Ave Maria gracia plena og Ecee aneílla
dominí, medens der i en Bebudelsesfremstilling i det Segl, som
benyttedes af Prioren i Vor Frue Kloster i Helsingør, paa et bøjet
Skriftbaand mellem de to Skikkelser kun læses Ave gracia plena
(Stemplet fra det 15. Aarhundrede, D. G. S., Nr. 458). Over Hovedet
paa den foran Lammet bedende St. Clemens i Aarhuskapitlets
Segl staar Ordene Orante s. (9: saneto) Clemente, i to Linier, medløbende
Omskriften (c. I300, D. G. S., Nr. 745). I den svenske
Dronning Helvig°s Segl (1285, S. M. S., I, Nr. 36) fremstilles den
ved den hellige _]omfrus Fødder knælende Fyrstinde, hvis Bøn: Sana
me domina læses paa et Skriftbaand. Et upersonligt biskoppeligt Sekret
for Vesterås viser kun Hilsenen Ave Maria, ligeledes paa Baand, idet
det ogsaa her drejer sig om Bebudelsen (1286, S.M.S., II, Nr. 37).
I adskillige Segl træffes et eller flere Bogstaver i Feltets Midte,
trædende i Stedet for en billedlig, dekorativ eller heraldisk Udsmykning,
enten der nu er Tale om Initialer, som betegner Seglets Ejer,
eller om de sædvanlige Monogrammer for jesus eller Christus:
IHC, XPC, C°erne ogsaa erstattede af S°er. Som Eksempler kan nævnes
Majusklerne B, T eller M i Segl, førte af Dekanen Benedictus
i Gers Herred, af Præst til St. Peders Kirke i Næstved Tuve Jensen
og afKann.ik i Lund Mogens Kempe (1383, 1453 og 1488, D. G. S.,
Nr. 92, 4oo og 75) samt Minusklerne p og m i henholdsvis Lunde­
Vikaren Peder _]ensen°s og Præsten-Mathæus Pedersen°s Segl (1470
og 1487, D. G. S., Nr. 71 og 412). Svenske Segl viser typiske Eksempler
paa Initial i Feltet, saaledes -- i Præstesegl - et smukt
Majuskel-A og et kunstfærdigt O ved Siden af en halv Lillie (1314
og 1331, S. M. S., II, Nr. 236 og 263), i tre Kvindesegl Majusklerne
B, B og K (1335, S. M. S., III, Nr. 710, 711 og 712), ogsaa god
Gravørkunst. I samtlige disse Tilfælde betegner Bogstavet Fornavn,
313

medens de to korslagte og sammenslyngede Minuskler 0 og p viser
Prioren i Vor Frue Kloster i Aalborg Qlaf Poulsen°s For- og
Fadersnavn (1454, D. G. S., Nr. 715). Et Majuskel-A under en
Krone i Præsten Andreas' Segl (1397, D. G. S., Nr. 94) maa betegne
et Helgennavn, vel nok St. Andreas, ligesom det kronede M i
Roskildevikaren Bo Pedersen°s (1487, D. G. S., Nr. 306) hentyder
til Himmeldronningen.
Ogsaa i lokale Segl nøjedes man med et Bogstav, i hvert Fald
som prineipal »Figur«. Gønge Herred førte saaledes et kronet Minuskel-g
i Felt med Rankeornamenter (Stemplet fra det 15. Aarhundrede,
D. H. S., Tavle 24 b), ganske paa samme Maade som
N ådendal Stad i Finland anvender Minusklerne D g (O: vallis gracia),
ligeledes under en Krone (1466, F. M. S., Nr. 296). Staden Vesterås°
Segl viser et krydsvis afstribet Majuskel-A (O: Arosia) med
flagrende Baand (13o7, S. M. S., III, Nr. 759), den finske Stad
Åbo°s et Majuskel-A med Bladzirater, omgivet af fire Lillier (I3OQ,
F. M. S., Nr. 291, jvfr. S. M. S., III, Nr. 76o). I Staden Sölvitsborg°s
Segl er Feltet firdelt ved et smalt Kors, ledsaget af et liggende
S i hvert Felt (Stemplet fra det 15. Aarhundrede, D. S. S.,
Tavle 31 a), en Disposition, der genfindes i den lille finske Stad
Raumo°s Segl med et Minuskel-t i Felterne, nu stillet paa vanlig
Vis (Stemplet fra det 15. Aarhundrede, F. M. S., Nr. 297). Qver
en Ørn i den svenske Stad Arboga°s Segl er et Majuskel-A anbragt
mellem to Stjerner (I33O, S. M. S., III, Nr. 771). - En fuld
Angivelse af Stadsnavnet kendes fra Eutin°s usædvanlig smukke
Segl, hvori et Kors, hvis lodrette Arme er besat med en halv Lillie,
medens en Rose er lagt paa Tværarmenes Ender. Omkring Korset
staar de mod Midten skraatstillede Majuskler V T I N (1337, Milde,
H. L. S., Taf. 6, 29).
Til Slut skal endelig omtales, at Figurer ogsaa kan være forsynede
med en Indskrift. Biskop Hermann I af Schwerin, fremstillet
siddende, holder Krumstav og en aaben Bog, hvori - tværs over
begge Sider - læses Ordene Orate pro me, fordelte i tre Linier ( 1264,
M. U., IV, Taf. 5, 22).
GENGIVELSE AF OMSKRIFTERNE
Nærværende Arbejdes Forfatter har i Indledningen til »Danske
Købstæders Segl indtil I66O« fremsat Forslag til en Række Regler
for Gengivelsen af Omskrifter, efter først at havet anført nogle af
de forskellige Methoder, der hidtil er benyttede i Sigilværker, ofte
314

-- og endog i samme Publikation -- med største Inkonsekvens og
paa svigtende Maade. Denne Kritik er fortsat i en særlig Artikel:
Sigillografisk Litteratur, Kritiske Bemærkninger og principielle
Spørgsmaal.1) Uden her at komme ind paa Sagen skal det blot
bemærkes, at man ved Studiet af Danske gejstlige Sigiller og navnlig
af Kongesigillerne stedse bør konferere alle Omskrifter med
Af bildningerne.
De omtalte Regler opstilles saaledes:
1) Majusklerne gengives med Brødskriftens almindelige store Bogstaver,
Minusklerne med F raktur, idet Benyttelsen af lange fer
overholdes. Typografisk Imitation undgaas. Der tages intet
Hensyn til omvendte (32 spejlvendte) Bogstaver eller til en
F ormindskelse af enkelte Bogstaver paa Grund af Pladsmangel
i Skriftranden. U anvendes stadig i Stedet for V, naar Bogstavet
staar som Vokal, hvorimod W ikke erstattes af V.
2) Virkelige Fejl markeres ved (l), hvilket Tegn dog som Regel
ikke bør gælde ortografiske Varianter.
3) Alle Abbreviationer opløses, idet de i Omskriften udeladte
Bogstaver sættes med Kursiv. S” for Sigillum opløses ikke og
staar altid med Apostrof, uden Hensyn til, om denne ses i
Seglet. I Undtagelsestilfælde opløses SIGILL U M SECRETUM.
4) I de Tilfælde, hvor et Ord eller blot en Del af dette ikke kan
læses, sættes det manglende -- om ingen Tvivl kan opstaa ­
i [ ]. En almindelig rund Parenthes ( ) viser, at den deri
staaende Tilføjelse er hypothetisk. Spørgsmaalstegn kan her
yderligere anvendes.
5) Er Omskriften rekonstrueret ved Hjælp af et andet Eksemplar
af Seglet end det af bildede og beskrevne, sættes det tilføjede
mellem to lodrette Streger, f. Eks. I|NSU|LA.
6) Hvad der tilføjes under Rekonstruktionen efter en sekundær
Kilde, f Eks. en Tegning, sættes med mindre Typer, f. Eks.
HABITANTIUM.
7) Er et Ord eller Navn delt i to Stavelser uden nærmere Anledning,
sammensættes disse. To lodrette Streger || benyttes, om
Delingen er haandgribelig, f Eks. fremkaldt ved en F igurdels
Invasion i Skriftranden. Staar Ord delt paa et Skriftbaands
brudte Dele, anvendes de samme Streger.
8) En vandret Streg - benyttes, hvis et enkelt Ord eller ubestemmelig
Del af et saadant er ulæseligt, uden at Forslag til Læsning
tør fremsættes. To Streger _ - viser, at en ubestemmelig
1) Hist. Tidsskr., 10. Række, V.
315

316
9)
IO
II
I2
Del af Omskriften mangler, tre, at denne Del gaar lige til
Slutningen. De tre Streger anvendes ikke, hvis det kun drejer
sig om en ulæselig mindre Del af Omskriftens Slutning.
Et, to eller flere Punkter benyttes, hvis Antallet af manglende
Bogstaver med fuld Sikkerhed kan fastsættes, uden at en Rekonstruktion
er foretaget.
Indledningskors og Adskillelsestegn udelades.
Begynder Qmskriften ikke paa normalt Sted (O: øverst til
Venstre) for derefter at fortsætte Seglet rundt mod Højre,
markeres Undtagelsen med et særligt Tegn Q, C Q . Dette
Tegn angiver ofte kun Forholdet paa tilnærmelsesvis Maade.
Flere af disse Regler kan benyttes samtidig.

X. MISBRUG OG FORFALSKNINGER
Det er indlysende, at Seglenes store Betydning maatte friste til
Bedrag, kendt under forskellige Former, idet den anvendte Fremgangsmaade
ofte er vanskelig at konstatere. Et lille Land vil altid
fremvise færre svigagtige Transaktioner paa dette Qmraade end et
større; F alsknerens Risiko forøgedes, jo mindre kompliceret det paagældende
Samfund var. Nordiske Eksempler er derfor relativt set
faatallige. Nærmere Qmtale af det enkelte Bedrageri krævede næsten
altid en længere Forklaring, der vilde optage for stor Plads og ganske
sprænge Rammen for den almindelige Fremstilling, som tilstræbes
her. Det kom navnlig til at dreje sig om Analysen af det falske
Brevs Indhold og Udseende, afgjort tilfaldende den diplomkyndige.
Den simple Misbrug af det originale Seglstempel voldte kun Svindleren
et eneste Bryderi: det at komme i Besiddelse af en saa overmaade
nøje vogtet Genstand. Forskellige fremmede Forfattere nævner
ikke des mindre Eksempler paa, at saadant lykkedes og at der
endog blev øvet Vold mod den, hvem Stemplets Opbevaring var
betroet. Matricer fra en ældre Tid var det vel næsten altid umuligt
at forskaffe sig, da disse, som tidligere anført, jo oftest tilintetgjordes
efter Ejermandens Død. - Kong Erik af Pommern erklærede
1421 paa Sjællands Landsting, at tidligere Kanslere havde
beseglet Breve, som ikke var »aldeles skellige« (D. M., 1. Række,
V, Side 30I), ligesom Kong Christiern I.s »Signet« synes at være
misbrugt af en Skriverl). At Kancelliembedsmænd var særlig fristede,
siger sig selv. Som Vidnesbyrd om bemærkelsesværdigt Svig anfører
franske Forfattere, at Kong Henri IV.s Kansler i mere end fem Aar
efter sin Herres Død misbrugte hans Stempel.
1) Hist. Tidsskr., 5. Række, V, Side 43 R
317

I andre Tilfælde var der Tale om Misbrug af et ægte Segl. Et saadant,
hængende under et Dokument, der havde tabt sin Betydning,
blev løst fra Seglremmen for at anbringes under det forfalskede
Brev. Her maa dog indskydes, at man ogsaa kender Eksempler paa
F jernelsen af Segl fra stadig kourante Dokumenter, som forsynedes
med falske Segl, hvorefter der kunde disponeres over de aftagne
og ægte til mere paatrængende Brug (Bresslau, I, Side 974). _
Som nævnt under Qmtalen af Seglenes Fremstillingsmaade var
Seglet forfærdiget saaledes, at Remmen først var lagt over den i
Stemplet siddende Vokskage og derefter dækket med nyt Voks.
Kunde disse to Dele ikke løsnes fra hinanden, f. Eks. ved Hjælp
af en indstukken Knivspids, hvilket undertiden maatte være en let
Sag, da langvarig Udtørring svækkede Forbindelsen, flækkedes
Seglet med en opvarmet, skarp og tynd Kniv. For- og Bagside
sammenkittedes da med lidt lunket grødet Voks om Remmen paa
det falske Brev; Revnen Seglet rundt udfyldtes og glattedes. Seglet
maatte have en vis Tykkelse for at kunne flækkes. - Blot Forsiden
af det ægte Segl kunde blive benyttet, idet en hel ny Bagside da
tildannedes. Fremgangsmaaden skyldtes vistnok den Omstændighed,
at det muligvis kan have været vanskeligt at faa Remmen til
at ligge fast mellem det flækkede Segls to Dele. Det var uheldigt,
om det samlede Segl fik en unaturlig Tykkelse paa Grund af den
Plads, som en ny og haard Rem af frisk Pergament eventuelt udkrævede,
hvilket blev ensbetydende med en for stor Afstand mellem
For- og Bagside. Benyttedes den sidste Methode, var det nødvendigt,
at den ny Bagsides Voksmasse ikke stak for meget af mod
F orsidens ældre Voks. Kompositionen af en passende Masse betød
utvivlsomt en Vanskelighed, som helst blev undgaaet, om man da
ikke tyede til den saa hyppigt brugte brune F ernis.
Det lader til, at Ewald, der fremsætter Sagen for summarisk og
ikke fuldkommen klart, nærmest regner med F lækningens Anvendelse,
naar det drejede sig om de ældre paatrykte Segl 92 saadanne,
der anbragtes paa gennemhullet Pergament. Den tyske Forfatter
mener ovenikøbet, at Muligheden for den forholdsvis let praktikable
Spaltning af de paatrykte Segl i bedragerisk Henseende
»maaske« har bidraget til Indførelsen af Hængeseglene. Umiddelbart
efter bemærkes, at det ikke var »fuldstændig udelu.kket«, at
ogsaa de sidste kunde flækkes. Disse Udtalelser synes overflødige,
ja, ligefrem misvisende.
Spaltningen kunde helt undgaas, idet der paa Seglets Bagside
afskrabedes saa meget Voks, at Remmen blottedes. Efter at den var
trukket ud, nedfælgedes det falske Brevs Rem i Fordybningen, der
318

skjultes med nyt Voks. Ogsaa her maatte den anvendte Voksmasse
være af passende F arvetone eller dækket med F ernis. Fremgangsmaaden
var selvsagt udelukket, om Hovedseglets Bagside viste et
Kontrasegl. Omskriften paa et fransk: Fidelis custos sigilli giver tydeligt
Udtryk for Kontrasigilleringens Hensigtsmæssighed.
En Hændelse, der fandt Sted i Rigsarkivets Læsesal i 189o°erne,
omtalt af T/ziset (D. A. S., II, Side XXIII), afslørede endnu en
Methode, der havde tilladt at overføre et ægte Segl til det forfalskede
Dokument. Et længe som en F alsifikation betragtet Brev,
»dateret« 25. Aug. 14.03 (Repert.[4595) og »udstedt« af Kong >;]erk«,
bar et ret svært Hængesegl, som ved et Uheld faldt paa Gulvet,
hvorved Bagsiden læderedes. Det viste sig nu, at Seglet var fjernet
fra det Brev, hvorunder det oprindelig havde hængt, idet Remmen
var overskaaret, hvorefter man havde afskrabet saa meget af Bagsidens
Voks, at den udragende Stump af Remmen kunde af klippes
inde over Seglet, medens de to Ender forneden lodes urørte. En
ny Rem af passende Bredde, stukket gennem en Aabning i det
falske Brev, var derefter fastgjort øverst i Seglet under en Skal af
nyt Voks. Da Forbindelsen ikke var tilstrækkelig stærk, havde den
i Seglet indstukne Rem været ude af Stand til at bære Vægten,
naar Seglet ikke understøttedes med Haanden, hvad man ved den
givne Lejlighed undlod. Det drejede sig iøvrigt om et af Kong
Christoffer af Bayern°s Segl, gjort delvis ukendeligt ved en Udjævning
af det rudede Felt og af en Del af Omskriften. I dette Tilfælde
havde man ganske vist benyttet et ægte Segl, men, som det
ses, ikke et, der svarede til den forfalskede Tekst. _- Det var ingen
Sag at f jærne det ægte Segl fra sit Brev ved at overklippe Snoren,
men ulige vanskeligere at fæste den igen til det falske Brev paa en
nogenlunde tilforladelig Maade. Denne praktiseredes med endnu
større Besvær, hvis Seglet hang i Pergamentsrem. Meget ofte viser
saadanne Remme Reparationer med N aal og Traad, hvilket imidlertid
ingenlunde behøver at være og vel i de allersjældneste Tilfælde
er Tegn paa, at Bedragerier har fundet Sted.
Et yderligere Misbrug af et ægte Segl fandt Sted, om Brevets
Tekst udskrabedes - eventuelt afvadskedes _- af Pergamentsfladen,
saaledes at en ny kunde skrives, den saakaldte Palimpsest.
Nu var det altsaa ikke nødvendigt at flytte Seglet. Kong Magnus
Ladulås° Rettertingssegl - anset for fuldt ud ægte _ hænger under
et Brev, hvis forfalskede Tekst, med Dateringen 28. juni 1288, er
skrevet paa udskrabet Pergament. Un_dertiden udslettedes blot
enkelte Dele af Teksten; Seglet maatte naturligvis ogsaa i saa Fald
betragtes som misbrugt.
319

Aftrykket af det ulovligt benyttede Qriginalstempel og det ligeledes
i bedragerisk Hensigt figurerende ægte Segl er begge i ren
sigillografisk Henseende stadig lige »ægte«; kun i Forbindelse med
den forfalskede Tekst bliver saadanne Segl selv F alsa, men rigtignok
kun i overført Betydning. Om Sammenføjningen af det flækkede
Segls to Dele, eventuelt Voks, Snor eller Rem ikke opvækker nogen
Mistanke, maa det altid blive Tekstanalysen, der afslører Bedraget,
idet Seglet selv intet fortæller, Aftrykket af det misbrugte Stempel
om muligt endnu mindre.
Anvendelsen af et foyfalsket Stempel stillede straks større Krav.
Et saadant kunde fremstilles som Afitøbning ved Hjælp af et ægte
Segl. I den tidligere Middelalder har man her vistnok nøjet sig
med Matricer af Ler eller i andet mindre stærkt Materiale, ikke vel
anvendelige til Nedtryk eller til Indæltning af Vokset, men kun
som en negativ Form, i hvilken det falske Segl kunde støbes med
en nogenlunde flydende Voksmasse. Methoden maatte influere paa
det falske Segls Udseende, der ikke undgik at blive uskarpt. - Paa
et vist Tidspunkt fremtraadte den falske Matrice som en almindelig
Metalafstøbning, foretaget i Overensstemmelse med vanlige metaltekniske
Regler. Methoden frembød visse Ulemper. Smaa Blærer
var vanskelige at undgaa, ligesom en Sammentrækning af Metalmassen
ved Af kølingen betød, at enhver Detaille i det falske Stempel
blev ubetydelig mindre end i det ægte, hvilket automatisk
resulterede i et tilsvarende Forhold for det ny Voksaftryks Vedkommende.
Først naar dette sammenlignedes med et ægte Eksemplar
af det paagældende Segl var Forskellen dog kendelig. Iøvrigt
viste ogsaa det ved Afstøbning i Metal fremstillede Stempel et
mindre skarpt Præg, der stadig maatte faa Indflydelse paa selve
Aftrykket. Naar henses til utallige ægte Segls yderst maadelige Udseende,
som langtfra altid skyldes Alder og Slid, men lige saa ofte
ubehændig Fremstilling, var Uskarpheden nærmest en Fordel for
Bedrageren. Det var derimod en Ulempe, at selv den mindste
Uregelmæssighed i det Vokssegl, over hvilket Metalafstøbningen
var taget, gik igen. Hvis to Breve til samme Modtager forsynedes
med Aftryk af et saaledes støbt Stempel, vilde den opmærksomme
Iagttager let kunne opdage Bedrageriet. Der var dog altid en
Mulighed for at sløre Aftrykket paa kunstig Vis.
Falske Stempler har eksisteret i stort Antal, de fleste sikkert
uden nogensomhelst Forbindelse med et oprindeligt Seglbedrageri.
En rig og fornem Bekendt af nærværende Bogs Forfatter priste sit
Held, da han for ren Spotpris hos en Antikvitetshandler i Paris
320

havde købt - et af Notre-Dame Kirkens middelalderlige Bronzestempler.
En diskret Bemærkning om, at denne Genstand vist neppe
var ganske ægte, blev pure afvist med Henvisning til Vedkommendes
aarelange Erfaring paa Antikviteters Omraade, og ganske
afgjort uden Tanke paa Begrebet Galvanoplastik, formodentlig
anvendt her. Det er naturligvis ikke udelukket, at et ægte Stempel
af og til kan dukke op i Handelen.1)
Talrige F alsknerier udførtes med Stempler, der skyldtes en Nygravering,
undtagelsesvis med det originale Stempel som Forlæg
(C. de S., I, Side XXXV IT), ganske sikkert oftest kun efter en
negativ Afstøbning af det ægte Segl. En fuldkommen nøjagtig
Kopiering var aldrig mulig. Det er da ogsaa Tid efter anden lykkedes
F agmænd at bestemme et stort Antal Segl som Aftryk af
falske Matrieer. Posse f Eks. afbilder en lang Række i Værket om
de tyske Kejsersegl. _ Undertiden saa man ganske bort fra at
skabe en Kopi, formodentlig af den gode Grund, at Gravøren ikke
havde været i Stand til at komme over et Eksemplar af det ægte og
hyppigt ældre Segl, som skulde efterlignes. I saa Fald blev der Tale
om mer eller mindre fri Fantasi, hvis Stil og Bogstavformer maaske
var den rene Anakronisme, ligesom urigtig Seglform og -størrelse
kan forefindes. Seglet røber da sig selv.
Dokumentet angaaende det mellem Dronning Margrethe og
Hertug Gerhard med de andre holstenske Grever paa et Danehof
afsluttede Forlig af 12._]uli 1392 (Repert. [3865) er udfærdiget i to
Eksemplarer, som det sig hørte og burde, beseglede dels i Danmark,
dels i Holsten. Det sidste fik den fulde holstenske Besegling,
idet det synes, at kun to danske Segl derefter er hængt under Brevet
her i Landet. Modsat bærer det for Holsten bestemte Eksemplar
samtlige danske Segl, supplerede med alle de holstenske. Allerede
ved Udgivelsen af Repertoriets 2. Bind - 1896-98 - gjorde
T/ziset Redaktionen opmærksom paa, at de sidstnævnte holstenske
Segl maa betragtes som falske. De til Seglene svarende Stempler
kan kun tænkes henførte til én og samme Gravør, saa ensartede er
de, i samme Slags ufarvet Voks fremtrædende Aftryk. Qmskrifterne
viser iøvrigt - i Modsætning til Majusklerne i samtlige holstenske
Segl under Eksemplaret i dansk Eje - alle Minuskler. Det vilde
ligge helt udenfor Mulighedernes Grændse, om Hertugen, tre Grever
og en halv Snes Adelsmænd hver for sig samtidig havde benyttet
et Stempel til det ene, et andet til det andet Eksemplar. Anvendelsen
af Minuskler var dog, om end mindre sandsynlig, ikke, som
1) Poul Bredo Grandjean: Et mecklenborgsk Signet, Personalhist. Tidsskr.,
7. R., V.Q!

Thiset siger, »ganske utænkelig«. I Repertoriet henføres Forfalskningen
til Tiden før 1423, men vist efter 1410, uden at det her i
Virkeligheden drejer sig om et egentligt Bedrag. Efter Modtagelsen
af Dokumenter fra Danmark har man i Holsten forsømt at faa
de lokale Personers Segl hængt under og senere bødet paa dette
ved at lade de nødvendige Stempler udføre, uden Forsøg paa nogen
Lighed med de oprindelige, naar lige undtages de Stykker, som
skulde fingere at være anvendte af Fyrsterne (jvfr. D. A. S., II,
Side XXI f). Her foreligger altsaa et ægte Dokument med falske
Segl, slet ikke noget enestaaende F ænomen.
Det ene Eksemplar af den i Aaret 1417 mellem Kong Erik af
Pommern og Holstenerne afsluttede Qverenskomst om Vaabenstilstand,
dateret 14. November (Repert.[568o)1), er medbeseglet
af de fire Købstæder Lund, Ribe, Kjøbenhavn og Malmø. Medens
Ribe her benytter sit kendte Segl (II, D. S. S., Tavle 14 e), allerede
forekommende 1311, anvender de tre andre Stæder Segl, som kun
kendes fra denne ene Lejlighed. Kjøbenhavn°s viser en ubehjæpsomt
udført Borgfremstilling (D. S. S., Tavle 8 b), Lund°s en end
mere tarvelig graveret Kirkebygning (D. S. S., Tavle 27 a), uden
Forbindelse med den Fremstilling af Taarne og Ringmur, som
kendes baade fra Byens første Segl (D. S. S., Tavle 26 g) og fra de
senere, og Malmø°s Segl endelig et Skib (D. S. S., Tavle 28 a), der
ikke har nogensomhelst Tilknytning til F remstillingerne i Stadens
ældre eller senere Segl, ganske vist indeholdende helt forskellige
Motiver. De plattyske Omskrifter: S ° der Sted to Copenheven og Sigillum
der Stad Ellenbogen - det »lundensiske« Segl er forsynet med en
latinsk Aífattelse uden noget Særpræg - er yderligere saa bemærkelsesværdige,
at der her er al Grund til nu at fremsætte Formodningen
om falske eller i hvert Fald ikke normale Stempler. Disse
tre Segl har hidtil været uanfægtede. De er aftegnede til Langebek°s
Samling, findes beklageligvis uden nogen Reservation fra
nærværende Forfatters Side optagne i »Danske Købstæders Segl
indtil I66O((, ligesom Kjøbenhavn°s Segl figurereri Trap og Malmø°s
paa Omslaget til Byens Diplomatarium. Det kjøbenhavn°ske Segl
er til og med kritisk analyseret af C/zr. Axel jensen. - Man har ment,
at Vaabenstilstanden afsluttedes i Byen Slesvig; Dokumentet melder
intet om Udstedelsesstedet. Det er meget sandsynligt, at man, efter
let at have faaet fat paa det nærliggende Ribe°s Stempel, ikke
mindst paa Grund af Aarstiden har opgivet at laane de tre f jernere
Byers og derfor grebet til den Udvej at lade en Slags midlertidige
322
1) _]vfr. Staatsbürg. Mag., VIII, Side 1o8flÄ

Stempler forfærdige. De to plattyske Omskrifter og den slette Udførelse
tyder paa en saadan Forholdsregel, der ej heller i dette
Tilfælde vilde være bedragerisk i almindelig F orstand. - Mange
Spørgsmaal kan stilles; Forfatteren forbeholder sig at vende tilbage
til Sagen i en Specialafhandling.
Der kan indtil videre netop her være Grund til at nævne, at
man i visse Tilfælde har autoriseret én eller anden Befuldmægtiget til
at lade et Stempel udføre. En saadan Fuldmagt udstedte Rudolf IV
af Østerrig i 1362 for sin Kansler (Bresslau, I, Side 979). Over
hundrede Aar før havde en Subdiakon i Odense faaet sin Biskops
mundtlige Tilsagn om at maatte lade det biskoppelige Segl eftergøre,
hvis et ham paa en Rejse til Rom medgivet Brev skulde forkomme.
Dette skete virkelig undervejs, som Følge af et Røveri,
hvorfor han benyttede sig af Biskoppens Tilladelse. Da han imidlertid
atter havde Uheld paa Hjemrejsen og mistede hentede Penge,
beskyldtes han for at have sat disse overstyr og for Seglforfalskning,
men klagede nu til Paven, der i et Brev af 27. F ebr. 1244 befalede
Biskoppen af Schwerin at tage sig af den F orurettedes Sag (M. U.,
IV, Nr. 2666).1)
I et Foredrag i historisk Samfund, holdt i 1942, omhandlende
Udgivelsen af det ny Diplomatarium, paaviste Professor, Dr. phil.
Erik Amp, at Dronning Margrethe Sambiria°s Brev af 22. Sept.
1270, med hvilket Hellig Kors-Nonneklosteret i Rostock indstiftedes,
ikke er ægte. F oredragsholderen fremhævede, at man, efter
at de længe ikke anerkendte Cistercienser-Nonneklostre tilsidst var
stillede under tilsynshavende Abbeder, da søgte at faa de arkivalske
Forhold bragt i Orden, og at der i dette, som i andre Tilfælde
egentlig er Tale om en Bona fide-Rekonstruktion. Det uægte Dokument
(M. U., II, Nr. 1198), der aabenbart ikke hidtil har vakt
Mistanke, er oftere nævnt paa Grund af Dronningens usædvanlige
Besegling. Et Relief af oprejst rektangulær Form, fremtrædende i
rødt Voks og visende et Kvindehoved (D. K. S., Nr. 17), hænger
i rød og hvid Silke under Dokumentet, hvori Beseglingen omtales
saaledes: Ut autem lzec memorata fundatio firma permaneat et inconvulsa
eam presenti scrípto autoritate domini Woldemari, domini de Rostock, ut
prqflrtur,
Q
stabilimus, ratzficamus,
393
confirmamus ac ejusdem (I) nostri sigilli
munímíne, continentis formam capitis regine in majestate sua residentis, firmiter
roboramus. Det anvendte Relief kaldes altsaa slet og ret Sigillum.
Efter Professor Arup°s Mening er det inspireret af Dronningens
Mindesmærke i Klosterkirken i Doberan.
1) Ny Kirkehist. Saml., III, Side 87 f.

Det fremgaar af det her meddelte, at et ægte Brevs Segl kan
være et F alskneri, og modsat, at et falsk Brev snart viser et misbrugt
ægte Segl, snart den falske Besegling. Findes flere Eksemplarer af
samme Segl i forskellige Arkiver 0: hos forskellige Brevmodtagere,
er Materiale forhaanden, om et Segls Ægthed ønskes prøvet. Flere
Breve med det samme Segl i en enkelt Brevmodtagers Besiddelse
afgiver ikke noget klart Ægthedsbevis, da netop denne Mand kan
have foranlediget Falskneriet. -_ Brevteksten, Seglets hele Udseende,
Voksmassens Konsistens og Farve og Ophængningen er
lige mange Kriterier for Ægthed eller Uægthed.
Man søgte paa flere Maader at hindre Misbrug og F alsknerier.
Beseglede Diplomer, som var ude af Kurs, tilbagekaldtes for at
hindre Seglenes videre Anvendelse; Mistanke om begaaede Bedrag
kunde medføre, at Stempelejeren lod foretage visse Ændringer i
sit Stempel, navnlig ved Tilføjelser. Der nævnes et Eksempel paa,
at den, som havde forfærdiget Staden Breslau°s Stempel, maatte
aflevere dette paa Raadstuen i ikke helt færdig Stand, idet Begyndelseskorset
i Omskriften først blev graveret i Magistratens Nærværelse,
som særlig Sikkerhedsforanstaltning. Det følger af sig selv,
at de strengeste Straffe overgik Seglbedragerne.
394

XI. BREVTEKSTERNES OMTALE AF
BESEGLINGEN
En nærmere Redegørelse for stærkt varierende Korroborationsformler,
der bl. a. giver Udtryk for, at et eller flere Segl bekræfter
Brevet, hører ubestrideligt ind under Diplomatiken. Det vil dog,
hvad disse Formlers hele Redaktion angaar, ikke des mindre være
rimeligt at nævne enkelte Hovedpunkter, belyste ved nogenlunde
systematisk ordnede Eksempler. I mange Tilfælde er der Tale om
en Affattelse, som fuldt og helt kan kaldes ren Seglformel, i andre
indgaar Omtalen af Beseglingen kun som et Led i en videre Korroboration,
der f. Eks. ogsaa kan fremhæve, at Brevet blev underskrevet.
Adskillige Breve mangler Seglformel. _ En kronologisk
Opstilling er intetsteds mulig. Forskellige Aífattelser løber stadigvæk
Side om Side med hverandre, idet saadanne som oftest snarere
maa tilskrives Koncipistens individuelle Udtryksmaade end faste
Regler i det enkelte Kancelli. Hvor korte disse Formler end er,
ses dog et Utal af varierende Redaktioner. Ord for selve Brevet
_ carta, scriptum, pagina o. s. v. _ frembyder her lige saa liden
Interesse som de Verber _ faeere, eonfizrre, dare o. s. v., der styrer
de i det følgende omtalte.
Det centrale i Formlen er stadig Udtrykket for Seglets Anvendelse
som Bekræftelse og Sikkerhed, endog i Tid og Evighed: Ut
igitur premissa rata sínt et firma _ _ _ (Kong Abel, 1251, D. D.,
I, Nr. 50), Ut igitur /zec rzostra donatio firma sit et stabilis _ _ _
(Abbed Asgod af Øm, 1257, D. D., I, Nr. 239), Aa' majorem autem et
elariorem predictorum certitudinem _ _ _ (Abbedissen i Børringe
Kloster, 1268, D. D., II, Nr. IO3), Ut autem ratum et ineonvulsum omni
posteritati permaneat, quodfizcimus _ _ _ (Kong Valdemar I, 1 1 73,
C. E., Nr. 81), In cujus rei testimonium _ _ _ (Kong Abel, 1250,
395

D. D., I, Nr. 2), In cujus rei cautelam -- _ _ (Samme, 1251,
D. D., I, Nr. 4o), In cujus rei evidentiam _ _ _ (Kong Christoffer I,
1253, D- D., I, Nr. 96), In eujus confirmaeionis evidentiam firmíorem
__ __ -_ (Kong Erik af Pommern, 1403, C. E., Nr. 71), In cujus
facti evidenciam lucidiorem atque firmiorem _ _ _ (Ærkebiskop Trued
i Lund, 1279, D. D., II, Nr. 346), Qyare pro testimonio _ _ _
(Raadet i Eckernførde, 1302, C. D. L., 3, Nr. XLIX) samt, sidst
i Formlen: _ _ _ in testimonium sufficiens et cautelam'(Hertug Abel,
1240, A. R., Nr. 16), _ _ _ adfirmamenturn et cautelam (Franciscanerne
i Lund, ca. I25I, D. D., I, Nr. 51), _ _ _ in eautelam
et tutamen (Kong Christoffer I, 1252, D. D., I, Nr. 86), _ _ _ ad
eautelam pleniorem (Kong Erik Klipping, 1272, D. D., II, Nr. 199),
_- _ _ aa' prediete rei veritatem confirmandam (Edele, Enke efter
Aastred Rigesen, 1277, D. D., II, Nr. 293) og _ _ _ in perpetuam
/zujus faeti evídeneiam per/zennari (Abbed Ture af Øm, 1267, D. D.,
II, Nr. 81).
Formlen viser hyppigt Udtryk for, at Beseglingen skal hindre
mulig opkommende Tvivl eller Strid: _ _ _ et ut nullus consanguineorum
meorum per suecedentia tempora prediete ecclesie ealumpniam struat
_ _ _ (Kannik Florentius i Lund, 1173, C. E., Nr. 82), Ne ergo
super hoe ulla eis in posterum fieret calumpnia _ _ _ (Kong Valdemar
II, 1220, C. D. L., 1, Nr. XX), .Ne igitur in posterum super /zoo
aliqua passet oriri calumnia dicto domino et ipsius /zeredibus _ _ _
(Samme, 1241, D. S., Nr. 3o4), Nec igitur /zoefaetum nostrum ab aliquo
suecessorum nostrorum valeat in posterum irritari _ _ _ (Kong Abel,
1251, D. D., I, Nr. 45) o. s. v.
Bekræftelsen kan udtrykkes med Verberne roborare, munire (communire,
eonmunire) eller confirmare. Med det førstnævnte: _ _ _ euravimus
illam nostro sigillo roborare (Hertug Abel, 1240, A. R., Nr. 1 5) J
_ _ _ presentem eedulam sigillo nostro jecimus roborari (Kong Abel
1250, D. D., I, Nr. 1), _ _ _ nostro sígillo presens roboramus instrumentum
(Kong Erik Klipping, 1265, D. D., I, Nr. 461), -_ - -presentem
paginarn concedimus sigilli nostri munimine roboratam (Samme,
1259, D. D., I, Nr. 3o2), _ _ _ presentes litteras _ _ _ contulimus
sigilli nostri rnunimine roboratas (Kong Erik Plovpenning, 1248, A. R.,
Nr. 14), _ _ _ presentem paginam sigilli nostri munimine duximus
roborandam (Kong Abel, 1251, D. D., I, Nr. 5o), samt sidstnævnte
Affattelse med irregfragabiliter roborandam (Kong Valdemar II, 1237,
C. E., Nr. 43, og Kong Abel, 1250, D. D., I, Nr. 15). _ Med
munire (og Varianter): _ _ _ sigillo ecclesie nostre presentem kartulam
aetionemque muníre decrevi (Kannik Florentius i Lund, 1173, C. E.,
Nr. 82), _ _ _ presentes litteras fieri jeeimus et nostro sigillo muniri
326
J

(Ærkebiskopjacob Erlandsen, 1266, D. D., II, Nr. 5o), - - -presentes
litteras sigillo nostrofeeimus communiri (Kong Christoffer I, 1253,
D. D., I, Nr. 131), - - - presentem paginam sigilli nostri testirnorzio
eommunimus (Biskop Peder af Roskilde, 1268, D. D., II, Nr. III),
-- - - presens irzstrumentum meo sigillo corzmurzivi (Andreas Tokesen,
jvfr. Adelsaarb., XXXI, Side 392, 1260, D. D., I, Nr. 32o). - Med
eonfirmare: - _ - eam sigilli rzostri dignum duximus testimonio eonfirmare
(Kong Valdemar II, 1205, M. U., I, Nr. I77)> -_ - - sigilli
mei impressione (eller sigillo meo) eonfirmo (Kong Erik Eriksson m. fl.,
1222-30, D. S., Nr. 216), - - -faetum nostrum - - - sigillo
nostro confirmamus (Biskop Gunner af Ribe, 1236, A. R., Nr. 59),
- - - presentem cedulam sigillo nostro statuimus eorzfirmandam (Kong
Abel, 1250, D. D., I, Nr. 19), -- - - hoe scriptum sigilli rzostri
munimine statuirnus eonfirmandum (Samme, 1250, D. D., I, Nr. 2o).
Hertil slutter sig andre Udtryk. Verbet signare (corzsignare), der
viser, at Seglet kendetegnede Brevet, forekommer meget tidligt:
- - - manu propria eam firmavimus et annuli nostri impressiorze
signari jussimus (Kejser Ludwig, 834, M. U., I, Nr. 3), - - presentes
litteras sigillis rzostris signarificimus - -- - (Ribe By og Franciscanerkonventet
Ssts., 1289, D. D., III, Nr. 383), - - - sigilli
mei impressione sigrzavi (Kong Svend Grathe, c. 1 148, C. E., Nr. II 7),
_ - - nostri sigilli /zanc eartam impressione signavimus - - - ( Ærkebiskop
Stephan af Upsala, 1 164-67, D. S., Nr. 51), - - _ preserztem
paginulam nostri sigilli impressione signavimus - - - (Kong
Valdemar I, 1 174, C. E., Nr. 88), - - - sigillo rzostro cartam hane
signavimus -- - - (Kong Knud VI, 1 186, D. S., Nr. 97), -- - ­
presens seriptum rzostro sigillo est signatum (Kong Magnus, 1288, D. S.,
Nr. 978), - - -_/eei preseneíum seriem sigillo mei conventus eorzsígnari
(Abbedissen i Børringe Kloster, 1268, D. D., II, Nr. 103), - - ­
/zanc _ - corzcessionem sigilli nostri ap pendicione consignantes eonfirmamus
(Kong Valdemar II, 1206, A. R., Nr. 45), - - - presentem pagirzam
- - - sigilli nostri murzimine reliquere dignum duximus eonsignatam
(Samme, 1228, M. U., I, Nr. 357).
Et særligt Ord for Bekræftelsen træffes: - -- _- preserztem seedulam
sigilli rzostri impressione eonsignatam ob murzimerztum eis tradidimus
- - - (Kong Valdemar I, 1 173, C. E., Nr. 81, se ogsaa C. D. L.,
2 a, Nr. CDXCIX). Ord for Seglets Anbringelse som Beskyttelse
bruges i enkelte Tilfælde sammen med andre Udtryk: - - - preserzs
seriptum sigillí nostripatroeinío eommunimus (den »udsete« Ærkebiskop
Birger af Nidaros, 1264, D. N., III, Nr. 8, jvfr. V, Nr. 48),
- - - presentes litteras sigilli nostri patroeinio duximus roborarzdas
(Kong Christoffer I, 1255, D. D., I, Nr. 164). Det vil i det Hele
397

taget ses, at flere ensbetydende Udtryk meget ofte findes i samme
Formel, ogsaa i de følgende.
Det Ord, som først og fremmest betegner Handlingen at besegle
_ Verbet sigillare _ forekommer forholdsvis sjældent, fi Eks. i
Formlerne: _ _ _ presens scriptum jecimus sigillo nostro sigillari
(Ridderen Ove Thysæsk, 1266, D. D., II, Nr. 48), _ _ _ sigillis
capituli Lubieensis _ _ _ presens est littera sigillata (Kannik Peder
Rød i Roskilde, 1253, D. D., I, Nr. 129), _ _ _ presentem paginam
sigillo nostro duximus sigillandam (Grevinde Ingerd af Regenstein,
1257, D. D., I, Nr. 227).
Den kendte Vending »Under vor Haand og Segl« har gamle
Aner. Det hedder saaledes: Ego Ericus rex subscribo et sigilli mei impressione
eonfirmo (Kong Erik Eriksson, 1222_30, D. S., Nr. 216), In
evidenciam autem predictorum nos manu propria subscripsimus et sigillum
nostrum apponijecímus (Grevinde Ingerd af Regenstein, 1257, D. D.,
I, Nr. 226); jvfr. Kejser Ludwig°s ovennævnte Formel. En ganske
enkel, kun gældende Seglet, træffes længe jevnsides med stærkt kombinerede,
R Eks. afi`attet saaledes: Datum Nestwedis nostro sub secreto
(Kong Erik Mendved, uden Aar, [I307], C. D. L., 3, Nr. LII),
Datum sub secreto nostro anno domini _ _ _ (Grev Johan af Holsten,
1330, G. E., Nr. 212), Datum Loa'/zosie sub sigillo nostro _ _ _
(Kong Magnus, 1351, A. G., I, Nr. 435), Datum Upsalie sub sigillo
proprio _ _ _ (Domprovst Johannes Karlsson i Linköping, 1 366,
A. G., I, Nr. 699), Datum N ykøping _ _ _ nostro sub secreto (Kong
Erik Mendved, 1316, G. D. L., 2 a, Nr. GCGXLI), Datum Lundis
_ _- _ meo sub sigillo (Anders Pedersen af »Boolthorp«, 1 330, G. E.,
Nr. 213), _ _ _ nostro sub sigillo (Biskop Petrus af Linköping,
1351, A. G., I, Nr. 432). Korte Redaktioner af samme Art bliver
efterhaanden næsten eneraadende og benyttes ogsaa i danske Breve,
der ofte slutter med latinsk Datering og netop med de tre sidstnævnte
Ord.
Som det allerede ses af det foregaaende, anvendes Ord for selve
Seglaftrykket, impressio sigilli. I Forbindelse med Verbet imprimere
tales om Vokset: _ _ _ et eandem paginam sigillo nostro cere impresso
munivimus _- _ _ (Kong Valdemar I, 1176, G. E., Nr. 216), idet
Seglets Udseende yderligere antydes: _ _ _ inscriptam a nobis
pagínam imagine propria sigillo cere impressa munivimus (Biskop Absalon
af Roskilde, 1 174, C. E., Nr. 89). Varianten af Verbet fremgaar af
dette Eksempel: _ _ _ /zanc eartulam aa' rei geste testimonium sigillo
nostro inpressimus (Kong Sverker Karlsson, 1200, D. S., Nr. 115).
Medens Verbet apponere _ og det lejlighedsvis benyttede annectere
_ intet siger om den Maade, paa hvilken Seglet er anbragt,
328

viser appendere, at det hængtes under Brevet. Som Eksempler nævnes
først: _ _ _ reuerendi patres _ _ _ sua sigilla una cum nostro
presentibus litteris apponere curaverunt (Kong Erik Klipping°s Haandfæstning,
1282, D. D., III, Nr. 45), _ _ _ sigillum nostrum presentibus
apponificimus (Ærkebiskop Jacob Erlandsen, c. 1255, D. D.,
I, Nr. 168), Cui eciam sigillum nostrum apposuimus _ _ _ (Kong
Christoffer, I, 1257, D. D., I, Nr. 236), _ _ _ presentibus litteris
sigillum nostrum duximus apponendum (Kong Erik Klipping, 1282,
D. D., III, Nr. 18) samt med det tilsvarende Substantiv: Insuper
eciam rogo karissimumfratrem meum _ _ et alíos heredes meos, ut _ _ _
dignentur presentem litteram sigíllorum suorum apposícione roborare (Karl
Gregersson, 1301, D. S., Nr. 1339, jvfr. kompliceret Formel i Brev
fra 1206, D. A. M., I, Side 85 f), endvidere: _ _ _ sigilla nostra
presentibus annectimus _ _ _ (Karl Tyske, m. fl., 1296, D. S., Nr.
1 I79)> '_' - _ sigillum nostrum _ _ _ et sigilla _ _ _ presentibus
sunt annexa (Biskop Isar af Strengnäs, 1300, D. S., Nr. 1321),
_ _ _ /zuic carte sígillum nostrum duximus annectendum (Abbeden i
Alvastra), 1288, D. S., Nr. 966, se ogsaa Nr. 1073).
Verbet appendere træffes i følgende Forbindelser: _ _ _ sigíllum
meum una cum sigillis vírorum discretorum _ _ _ presentibus est
appensum (Aute Pedersen fra Ølskøb, 1252, D. D., I, Nr. 75), Huic
eciam littere sigilla capituli _ _ _ una cum nostro sigillo appensa sunt
_ _ _ (Biskop Tyge af Aarhus m. fl., 1267, D. D., II, Nr. 77),
Cujus reí testes sumus et testimonium nostrum presenti scripto et appendente
sigillo roboramus (Ærkebiskop Uffe af Lund, 1236, A. R., Nr. II),
_ _ _ appendens presenti membrane sigillum meum _ _ _ (Cecilie
Elofsdotter, men hendes Ægtefælles Segl, 1287, D. S., Nr. 9 51). Den
samme Anbringelsesmaade udtrykkes ved Hjælp af Substantivet:
_ _ _ presentem paginam sigilli nostri appensione duximus confirmandam
(Biskop Gunner af Ribe, 1236, A. R., Nr. 54), _ _ _ presentes
litteras sub appensione sigilli nostri duximus roborandas (Kong Erik Mendved,
D. D., III, Nr. 370). _ Ogsaa impendere (inpendere) giver
Udtryk for Seglets Anbringelse som hængende: _ -- _ sub secreto
nostro in premissorum testimonium apposito presentibus impendenti (Kong
Albrecht, 1364, A. C., I, Nr. 689, jvfr. Nr. 474 med in pendenti, se
ogsaa denne Form i D. N., V, Nr. 338), hvilket ligeledes siges med
et andet Verbum: _ _ _ presentem paginam sigillis suppendentibus
_ _ _ jeci communiri (Botilde af Vimark, 1287, D. S., Nr. 931).
At Seglene hænger for neden, er indlysende, hvorfor Vendingen
»presentíbus injerius sunt appensa« (Abbed Peder i Esrom, 1485, C. E.,
Nr. 264) faktisk indeholder et helt overflødigt ()rd. En Benyttelse
af affigere: _ _ _ secretum nostrum presentibus est affixum (Kong
329

Albrecht, 1366, A. C., I, Nr. 7o4), er, hvad Anbringelsen af Seglet
angaar, lige saa lidt oplysende som det første af de nævnte Verber;
det kan ogsaa gælde et paatrykt Segl. Flere Formler viser iøvrigt,
at saadanne har fundet An_vendelse: _ _ _ sigillum nostre civitatis
in tergo littere confifrimus apponentes (Kjøbenhavns Raadmænd, 1339,
C. D. L., 2 b, Nr. DCLXXXVIII), _ _ _- sub secreto tergo affixo
_ _ _ (Kong Valdemar IV, 1354, Brev paa Papir, C. D. L.,
3, Nr. CXCVII), _ _ sub secreto ville nostre ad tergum presentibus
coaffixo (Raadet i Malmø, 1394, C. D. L., 4, Nr. DCII), _ _ _
sub sigillo nostre civitatis tergotenus impresso (Raadet i Lund, 1353,
C. D. L., 3, Nr. CLXXXIII), i hvilke Tilfælde det altsaa drejer
sig om Segl, siddende paa Brevenes Bagsider.
Enkelte af de foregaaende Eksempler viser, at der var Tale om
flere Personers Segl. Det anføres meget hyppigt, at Vidnerne var
anmodede om at medbesegle Brevet, uden at deres Navne derfor
altid behøver at være nævnte i selve Formlen. Forskellige Eksempler
følger: _ _ _ presentes litteras sigillis predictorum dominorum et meojeci
communiri (Magnus »filius Haqvini«, Kannik i Ribe, 1248, A. R.,
Nr. 23), _ _ _ sigillum meum una cum sigillis predictorum militum
et armigerorum presentibus apponijeceram _ _ _ (Qluf Tagesen, 1282,
D. D., III, Nr. 2O), _ _ _ unacum sigillo nostro sigilla predictorum
fratrum presentibus sunt appensa (Dekanen og Kapitlet i Linköping,
1312, A. C., I, Nr. I30), Ut autem _ _ _ supplico venerabili patri
et domino I. (93 Ingvaro), dei gracia Roskildensi episcopo, ac reverendo
vira magistre jo/zanni, preposito Roskildensi, quod sua sigilla cum meo
dignentur /ziis apponere in testimonium _ _ _ (Tue Arnfastsen, Borger
i Roskilde, 1288, D. D., III, Nr. 32O). I Analogi med tidligere meddelte
Affattelser anføres yderligere denne: Datum et actum sub sigillis
dominorum _ _ _ (Mageskifte mellem Alvastra Kloster og enkelt
Person, 1208, D. S., Nr. 134). Anmodningen om Medbesegling udtrykkes
paa mange Maader: »ad meam instantiam« (Domprovst Jens
Grand i Roskilde, 1289, D. D., III, Nr. 352), »petens et ,brocurans«
(Præst i Tibirke, 1301, C. E., Nr. 149) o. s. v. At Vidnerne ikke
havde beseglet sammen med Udstederen af Brevet, forekommer
navnlig i ældre Tid: _ _ _- regia auctoritate et sigilli mei impressione
cum testium annotatione confirmavi, quorum /uec sunt nomina _ _ _
(Kong Valdemar I, 1158, D. A. M., I, Side 15 f).
I Afsnittet om Seglenes Ejere og Brug vil man finde en Række
Seglformler, som affattedes med Henblik paa Besegling under særlige
Omstændigheder.
Formlerne indeholder undertiden Udtryk af oplysende eller
supplerende Art. Enkelte Eksempler bør ikke lades uomtalte. At
330

egge de Segl, som ved den givne Lejlighed kunde komme i Betragtning
_ Klosterets og dets Forstanders _, blev hængte under Brevet,
fremhæves udtrykkeligt med Ordene: amborurn sigillorum, ecelesie videlieet
et prepositi, munimine (Sonnemkamp Kloster, 1231, M. U., I,
Nr. 387), en Bemærkning, nærmest gældende Seglets Gangbarhed,
udtrykkes endvidere paa følgende Maader: _ _ _ sigillo nostro,
quo utimur et uti íntendimus _ _ _ (Kong Erik Mendved, 1296,
D. D., IV, Nr. 2I7)> _ _ - unaeum sigillo meo personali, quo aetenus
uti eonsvevi _ _ _ (Domprovst _]acob i Växiö, 1351, A. C., I, Nr.
396), i meget sjældne Tilfælde nævnes endelig det »authentiske«
Segl (Biskop Esger af Ribe, 1261, D. D., I, Nr. 328, Biskop Thomas
af Växiö, 1354, A. C., I, Nr. 474, se ogsaa D. D., I, Nr. 54 med
en Note, hvori en fejlagtig Opfattelse af Begrebet udtrykkes).
Kun undtagelsesvis tillægger de latinske Formler Seglet en
snævrere Betegnelse: »nostro szigillo sub majori« (Stockholms Raad,
1351, C. D. L., 4, Nr. XXXVIII), »sigillum ma_jestatis« (Kong Christoffer
af Bayern, 1444, C. E., Nr. 72) eller »sigillum nostrum abbaeiale«
(Abbed Peder i Esrom, 1485, C. E., Nr. 264). Det førstnævnte
af disse Segl angives tilmed at være benyttet »speeialiter« (I37I,
C. D. L., 4, Nr. CLVI). Seglet kendetegnes paa anden Maade, naar
Kong Magnus Eriksson taler om »sigillum nostrum regni Norvegie«
(1343, D. N., VIII, Nr. 151). _ Formlen i en Vidisse fortæller,
at de vidimerende Personer har set det originale Brev »cum sigillo
íntegro« (Bisperne af Cslo og Hamar, 1313, A. C., I, Nr. 137), ligesom
der endelig kan meddeles, at Vidnerne var til Stede: »qui presentes
erant« (Ribe Kapitel, 1261, D. D., I, Nr. 338), »qui /zuie faeto
presentes afi`uerunt« (Præst i Tibirke, 1301, C. E., Nr. 149) o. s. v.
At F ormlerne her er meddelte i Ekstrakt, kan neppe give Anledning
til Misforstaaelse; som Vejledning meddeles nogle fuldstændige:
In eujus rei evideneiam presentes litteras predictis eivibus contulimus sigilli
nostri munimine roboratas (Kong Christoffer I, 1252, D. D., I, Nr. 72),
In eujus rei testimonium presentes litteras sub sigillo nostro preberi jussímus
roboratas (Kong Erik Klipping, 1265, D. D., I, Nr. 463), Aa' eujus
rei veritatem eonfirmandarn presentem litteram sigillo domini T/z., abbatis
de Øm, et meo jeei roborari (Cecilie, Enke efter Kongens Kammermester,
Niels Pedersen, 1267, D. D., II, Nr. 76), In eujus eonfirmaeionis
testimonium seeretum nostrum presentibus duximus apponendum (Kong
Christiern I, 1449, C. E., Nr. 74).
Danske F ormler kræver ingen nærmere Forklaring. Dronning
Margrethe siger: Og til mere Bevaring _ _ _ da lade vi vort
331

Indsegl med Villie og Vidskab hænges for dette Brev, og have vi
bedet ærlige Fædre med Gud, Biskop Peder - - - lade deres
Indsegl til Vidnesbyrd hænges for dette Brev ( 1400, C. E., Nr. 187),
Kong Christoffer af Bayern: Til ydermere Stadfæstelse og Bevisning
da hænge vi vort »Majestatis indsegle« for dette Brev (1444, C. E.,
Nr. 76). Crd som disse »det vidne vi med vore Indsegl, hængte for
dette Brev« (Herredsfoged m. fl., 1458, C. E., Nr. 119) gaar igen
utallige Gange. _ Et Par plattyske Eksempler kan lige anføres:
»Unde des to orkonde unde to merer sekerhet senden wi ouer tu
Dutsehen landen to den steden bi der see dessen bref vorseghelt
up deme rucke med usem inghesegel« samt »- - - so hebbe wy
unse koniclike inghesegel vor dessen bref laten ghehenghet

XII. LITTERATUR
Europas sigillografiske Litteratur er gennem de sidste to Menneskealdre
vokset til et Omfang, som man i hvert Fald heri Landet
neppe vilde have forudset, da Dr. Henry Petersen i Aaret 1886 fremkom
med sin første Segludgave. De foreliggende bibliografiske
Lister, publicerede Tid efter anden i forskellige udenlandske Skrifter,
er langtfra udtømmende, hvorfor det faktisk er meget vanskeligt
at orientere sig indenfor Omraadet, der benævnes Sigíllografi
eller Sfragistik, efter det græske Ord sfragis. Det mest følelige Savn
blev af hjulpet for en halv Snes Aar siden, idet Arkivar ved Archives
générales du Royaume, Madame Ålariette Tourneur-Nicodême, Bruxelles,
da udsendte en ret fyldig Oversigt: »Bibliographie générale de
la Sigillographie«1). I dette Arbejde nævnes bl. a. en Del Afhandlinger
i Tidsskrifter, som maaske ikke vilde efterses; hvad der er
offentliggjort i de egentlige F agtidsskrifter, oftest tillige omhandlende
Genealogi og Heraldik, er imidlertid ikke medtaget. Der er
iøvrigt særlig Grund til at henlede Opmærksomheden paa Fortegnelser
over baade Bøger og Afhandlinger i Ewala”s og navnlig i
Bero/zem°s nedennævnte Arbejder.
Hvad der gennem Tiderne er offentliggjort vil passende kunne
henføres til tre Hovedgrupper: Haandbøger, i hvilke der gives en
almindelig Fremstilling af hele Seglvæsenet og af Seglenes Historie,
Specialaf/zandlinger og endelig Udgaver af visse Segl, almindeligvis
benævnte »Sigilværker«. - Nærværende Forfatters »Kritiske Bemærkninger«2)
er allerede omtalte; i en Bog som denne vil det være
rimeligt at trække nogle Linier kraftigere op. Hvad der meddeles i det
følgende tjener først og fremmest til almindelig Vejledning for den,
1) Bibliographe moderne, 1933.
2) Hist. Tidsskr., lo. Række, V.
333

der ønsker at sætte sig ind i Faget, hvorfor Oversigten her blot
nævner Publikationer, som særlig fortjener at fremhæves.
I Skandinavien fandtes hidtil ingen sigillografisk Haandbog.
Man var saaledes nødsaget til at ty til udenlandske Forfattere, der
slet ikke eller med faa Ord kun rent forbigaaende beskæftiger sig
med nordiske Forhold. Stort set er Sigillografien - ligesom Heraldiken
- et internationalt Fag. De Mennesker, hvem Seglvæsenet
var betroet, var overalt de samme; Kirkens Mænd dominerede paa
alle Steder og Indflydelsen fra Land til Land mærkes paa snart
sagt alle Omraader. Udenlandske Haandbøger kan derfor meget
vel anbefales de danske Læsere, som blot kræver et Totalindtryk.
Den af Wilhelm Ewald forfattede Haandbog »Siegelkunde« (München
& Berlin 1914) bør stilles i aller første Række. Her behandles
saa at sige alle Spørgsmaal, mange dog helt uden Forbindelse med
vort Seglvæsen, idet Forfatteren f. Eks. indgaaende beskæftiger sig
med fremmede Segls retslige Stilling i tidlig Tid. Bogen er ikke let
overskuelig og ret utilgængelig for mindre indviede, blottede for et
vist Forhaandskendskab. Desværre findes kun et ganske minimalt
Sagregister, der paa meget utilstrækkelig Maade vejleder Læseren
og som kun delvis erstattes af en specificeret Indholdsfortegnelse.
Det maa fremhæves, at Illustrationerne er af betydeligt Værd. Helt
populær er Egon F reiherr v. Berehem°s »Siegel« (Berlin 1918). Hvad
angaar et tidligere tysk Arbejde »Geschichte der Siegel« (Leipzig
[1894]), skrevet af Gustav A. Seyler, er det historiske Moment, som
allerede Titlen viser, meget stærkt fremtrædende. Ogsaa her maa
Læseren nøjes med et højst nødtørftigt Register. Begge de to sidstnævnte
Bøger viser ogsaa mange gode Illustrationer. _ I Frankrig
gav Douët d°Areq allerede en kortfattet, men ganske overordentlig
vægtig Oversigt »Éléments de Sigillographie tirés de la collection
de sceaux des Archives de 1°Empire«, fremtrædende som Indledning
til hans store Segludgaves 1. Bind (Paris 1863). Den er stærkt
benyttet af senere Forfattere. Skønt den delvis populære Form er
fremtrædende, er den af A. Leeqy de la Marche forfattede Fremstilling
»Les sceaux« (Paris 1889), uden Register, absolut af Betydning.
Ønskes kun en almindelig Oversigt, er denne aandfulde og let
skrevne Bog særlig anbefalelsesværdig. Mere saglig er dog Roman°s
smukt illustrerede »Manuel de Sigillographie française« (Paris 1 9 1 2),
beklagelsesvis kun med et Personregister, som særdeles vel kunde
have været udeladt. _ Af engelske Haandbøger fremhæves ]. Harvey
Bloom°s »English Seals« (London 1906), trods højst maadelige eller
endog ligefrem slette Af bildninger. Umiddelbart efter fulgte »Seals«,
af Walter de Gray Birch (London 1907). At nævne flere Værker end
334

her gjort er neppe nødvendigt; en Række andre findes opførte i
den ovennævnte Bibliografi. Ogsaa de utallige Afhandlinger maa
eftersøges andensteds.
At opremse et større eller mindre Antal udenlandske Segludgaver
vilde forlene dette Afsnit med en halvvejs bibliografisk Karakter,
der ikke er tilsigtet. Det er ulige mere paakrævet at vise Fordele
og Ulemper ved de forskellige Principer, som er fulgt af Udgiverne.
Her i Norden er en Række Værker begrændsede til at omfatte en
bestemt national Seglgruppe; Hildebrandfif og Reinhold Hausenfif
nedenfor omtalte Udgaver af henholdsvis svenske og finske Segl
indeholder dog forskellige Slags. Franske Udgaver er baserede paa
de Segl, der findes i Arkiverne indenfor et vist Landomraadeg i
Dema_y°s »Inventaire des sceaux de l°Artois et de la Picardie« vil man
tf Eks. træffe flere tyske og italienske Fyrsters Segl, idet Størsteparten
af Seglene naturligvis er franske og lokale. Bin'/z°s Catalogue
holder sig heller ikke til de engelske Segl alene. Det kan naturligvis
være en Fordel at kunne finde sit eget Lands Segl i fremmede
Værker. Den Udgave, der blot viser en enkelt Seglgruppe fra
samme Land, vil imidlertid altid fremtræde som et mere organisk
Hele. - Af pladsbesparende Grunde er de i det følgende nævnte
Værkers fulde Titel ikke altid anført; Oversigten over Litteraturforkortelser
giver de nærmere Oplysninger.
Da Douët d°Arcq i 1863 udsendte første Bind af Værket »Collection
de sceaux«, med de to følgende omfattende næsten 12.000
Numre, fortløbende gennem tre Bind, opstillede han et Skema for
det enkelte Segl, stadig aldeles uforandret fulgt af Demay, ja - med
nogle faa Udvidelser - i Principet ogsaa af Coulon saa sent som
1912, i Værket om Bourgognes Segl, og, endnu noget udvidet,
selv af Gandilhon for blot en halv Snes Aar siden, i 1933. Det hører
til Sjældenhederne, at et og samme Udgiverprineip saa godt som
godkendes gennem et Tidsrum af denne Længde. Der er derfor al
Grund til at gøre Rede for det i dets oprindelige Form. Som Overskrift
angives Personens Navn, derefter 1) Stilling eller Titel og
Aar, 2) Angivelse af Seglets Form og Størrelse samt Henvisning til
Arkiv eller anden Samling, 3) Beskrivelse af det billedlige Indhold,
4) Gengivelse af Omskriften, saaledes som den ses i det registrerede
Eksemplar af Seglet 33 uden Opløsning af Abbreviationer og uden
at eventuelt manglende Bogstaver er tilsatte, idet en vis typografisk
Imitation anvendes, 5) Udgiverens Transskription og 6) en kort
Angivelse af Brevets Indhold, Maaned, men ikke Dag for Udstedelsen
og gentaget Aar. Der er udover de fede Typer til Overskriften
335

afvekslende anvendt Nonpareil, Petit og Bourgeois, ligesom Skydning
er foretaget mellem Skemaets forskellige Led, hvert begyndende
ny Linie. Det kan ikke nægtes, at Udgiveren har ødslet med
Pladsen, selv om en tospaltet Side bøder noget herpaa. Hele Opstillingen
er klar og overskuelig; Bemærkninger om Afvigelser fra
Regelen skal ikke gøres, Kapitlers og Byers Segl registreres nødvendigvis
med visse Ændringer. - Douët d°Arcq maa betragtes
som en Sigillografiens Klassiker, der uden Tvivl har øvet stor
Indflydelse.
En afgjort Forbedring foretages af Coulon i hans nævnte Værk,
idet Remme eller Snorer, Voksets Farve og nøjagtig Arkivsignatur
yderligere nævnes. Den typografiske Imitation af Omskriften er
derimod opgivet, endog i saa vid Udstrækning, at selv Minuskelomskrifter
staar med latinske Bogstaver. Kursiverede Versalier
benyttes til alle Qmskrifter. Brevet er fuldt dateret; en kort Regest
slutter Skemaet. I Værket om Seglene fra Berry anfører Gandil/zon
Arkivsignaturen efter Regesten, undertiden med en indskudt Note.
Seglbeskrivelserne i de franske Udgaver præges af en sjælden
Stringens og Ensartethed, inspirerede af Sprogets helt enestaaende
heraldiske Terminolo gi.
Tilsvarende Redegørelser for blot de vigtigste af andre Landes
Segludgaver vilde optage for megen Plads. Posses°s tyske Kejsersegl
og Birc/z°s Catalogue er Mønsterarbej der for at nævne et Par enkelte,
begge logisk og klart opstillede, imødekommende selv de strengeste
Krav, ogsaa med Hensyn til Illustrationer.
For at orientere Læserne vil det være nødvendigt at gøre de
skandinaviske Udgaver til Genstand for en nogenlunde indgaaende
Omtale. _ Peringskiöldfiv, Klevenfizldfs og Langebekfiv store Samlinger
af Segltegninger laa i lange Tider som en død Skat, kun tilgængelig
for F aa. Disse Mænd har uden Tvivl drømt om de Publikationer,
som først en sen Eftertid skulde opleve.
Riksantikvaren Bror Emil Hildebrand, én af De aderton, blev den,
der aabnede Rækken af nordiske Segludgaver, da han i 1862 udsendte
første Hefte af »Svenska Sigiller från Medeltiden«; Værket
afsluttedes fem Aar senere. Det var et stort anlagt Arbejde, inddelt
i tre »Serier«: kongelige og fyrstelige Personers Segl, gejstlige
Personers og Myndigheders, registrerede i Undergrupper, samt
Adelsmænds, Borgeres og verdslige Myndigheders Segl, ligeledes
ordnede gruppevis. Da Udgaven allerede saa Lyset, før Douët
d°Arcq°s Collection forelaa, har den svenske Forsker al Æren for
en saglig Planlæggelse; det typografiske Udstyrs Fornemhed har
335

sikkert vakt Opsigt paa et Tidspunkt, da man ikke var altfor forvænt
paa Bogkunstens Omraade. Indenfor den enkelte Serie anføres
Seglene i kronologisk Orden, et Princip, der, som nedenfor bemærket,
har sine Mangler og som bevirker, at samme Persons forskellige
Segl ikke er samlede under Et. Beskrivelserne er meget kortfattede,
ja egentlig altfor knappe. Med Hensyn til den tekstmæssige Gengivelse
af Omskrifterne er et kritisk Apparat ikke gennemført;
Abbreviationer staar saaledes uopløste. Den særlig diplomkyndige
Udgivers Navn er dog en Borgen for et vist System; det angives i
Noter, om en Supplering efter Tegninger har fundet Sted. Hildebrand
henviser, om muligt, stadig til flere Eksemplarer af samme
Segl, dog kun med Opgivelse af Brevenes Nummer i det svenske
Diplomatarium. Modsat citerer de franske Udgivere kun et enkelt
Eksemplar. Foruden N avneregister forefindes et heraldisk. Udgiveren
indskrænker de sigillografiske Bemærkninger i Indledningen
til det rent nødtørftige, men giver til Gengæld en værdifuld Oversigt
over de Samlinger af Segltegninger, der i Sverige tidligt anlagdes,
herunder Navne paa Tegnerne.
Et saadant Værk maatte virke inciterende. Det varede dog en
Snes Aar, før Dr. Henry Petersen kunde forelægge sin saa fortjenstfulde
Udgave af de danske gejstlige Segl, hvis Forord - uden en
Redegørelse for den hele Plan - bringer en Række fortrinlige
Iagttagelser, som tydeligt røber Arkæologen. Udgaven er inddelt
efter Stifter; indenfor hvert enkelt omtales Seglene i kronologisk
ordnede Undergrupper: Biskopper, Stiftet og Kapitlet, Præster og
Klerke, Klostre. Beklageligvis nævnes kun Aar for Seglets Forekomst,
men med behørig Arkivsignatur, idet Henvisninger til flere
Breve oftest gives. I vor Tid er store arkivalske Fonds omordnede
eller helt opløste, hvorfor det undertiden kan volde noget Besvær
at finde det paagældende Dokument frem. Ogsaa her er Beskrivelsen
ikke udtømmende; i mange Tilfælde er der i Virkeligheden kun
Tale om en løs Antydning af Seglbilledet. Da Værket - ligesom
det svenske - bringer Af bildninger af saa godt som alle de registrerede
Segl, kan de ufyldestgørende Beskrivelser kun være en
Ulempe for den ikke sagkyndige Benytter, for den, som selv mangler
Evnen til at faa Øje paa uomtalte Detailler. Gengivelsen af Omskrifterne
viser vedblivende et svigtende Apparat, Abbreviationer
er glat væk opløste, uden at dette kan ses, ligesom flere Inkonsekvenser
noteres. Det er derfor ganske nødvendigt at studere den enkelte
Af bildning for at være fuldt orienteret paa dette Punkt. - Fælles
for disse to Udgaver er Mangelen paa Omtale af Voksets Farve og
" 337

af Ophængningen i Pergamentsremme eller Snore, for kongelige
og vigtigere gejstlige Segls Vedkommende et afgjort Minus.
Først Aaret efter Henry Petersen's Død offentliggjordes hans
Udgave af de danske adelige Sigiller fra det 1 3. og 14. Aarhundrede,
varetaget af Thiset. Dette rent kronologisk ordnede Værk frembød
den Forbedring, at fuldstændig Datering nu meddeles. Den manglende
Omtale af Voksfarve og Ophængning er ikke følelig, hvad
disse Segl angaar, da der jo her ikke kan være Tale om nogen
Kancellipraksis. - Med denne anden Registrering af danske Segl
havde Henry Petersen forelagt et betydeligt og ganske uundværligt
Materiale. De to Udgaver vil altid sikre ham en højst ærefuld Plads
som Pionér indenfor dansk Sigillografi. - Udgivelsen af Adelsseglene
fortsattes af Thiset, der i 1905 forelagde Seglene fra det
1 5., 16. og 17. Aarhundrede for Offentligheden. Et helt nyt Princip
blev nu fulgt, idet Seglene var ordnede efter heraldisk Indhold,
ikke kronologisk. Der er ingen Tvivl om, at Thiset, der sikkert først
og fremmest har betragtet Seglene som et Hjælpemiddel til genealogiske
Studier, ikke som selve det egentlige Maal for sine Efterforskninger,
her traf det helt Rette. Nu anføres samme Persons Segl
paa samme Sted, hvorfor i hvert Fald Adelsgenealogen vil foretrække
Ordningen. Den kronologiske frembyder iøvrigt den Mangel,
at det først paatrufne Eksemplar af Seglet - maaske det eneste,
som kendes - kan være Aftryk af et langt ældre Stempel, hvorved
den hele Ordning til en vis Grad bliver misvisende. I en Indledning
med mange interessante Enkeltheder ankede Thiset da ogsaa over
den kronologiske Opstilling i det foregaaende Værk, ligesom han
paa andre Omraader fremkom med en vel motiveret Kritik,
der her ikke skal gentages (se Side XXIV ff). Den »heroldsmæssige«
Opstilling medfører, at det enkelte Segl slet ikke er selvstændigt
beskrevet. Der er Grund til at fremhæve Thiset°s Læsning af Omskrifterne;
at Voksfarve og Ophængning stadig er uomtalt, spiller
nu slet ingen Rolle mere. Takket være de to Udgaver af vore Adelssegl
er den, der udforsker de gamle Slægter, særdeles vel hjulpen.
Dr. Høng' Petersenfiv efterladte Samling af danske Kongesegl
- for manges Vedkommende beroende i fremmede Arkiver ­
blev først udgivet af Thiset saa sent som 1917. Det kan ikke nægtes,
at denne Udgave bærer Præg af to Mænds Arbejde. I flere Henseender
var Manuskriptet ikke modent til Offentliggørelse, hvorfor
Thiset søgte at tilvejebringe den ønskelige Ensartethed, bl. a. ved
Henvisninger til Repertoriet. Helt er en Normalisering ikke lykkedes.
Oplysningerne om Voksets Farve og om Ophængningen, der
vel nu har været anset som uomgaaeligt paakrævede, er ikke des
338

mindre kun inkonsekvent meddelte, en Fejl, som dog sikkert ikke
kunde rettes under Revisionen. Beskrivelserne burde have været
affattede i en ganske anden fyldig Form. Gengivelsen af Omskrifterne
er stadig det svage Punkt; det kritiske Apparat maa ogsaa
her betegnes som mangelfuldt. En Trykfejlsliste, saa godt som udelukkende
gældende Omskrifterne, kunde yderligere forøges i en
betænkelig Grad, hvilket særdeles let konstateres ved en Sammenligning
mellem Tekst og Af bildninger. Disse stemmer i mange Tilfælde
ikke med Teksten og er naturligvis afgørende. Den, som vil
studere Seglene nøjere, gør klogest i altid først at gaa til Plancherne.
- Trods alt kan dette, Dr. Henry Petersen°s Arbejde ikke
undværes; det danner et meget værdifuldt Grundlag for den ny
Udgave af Kongeseglene, der uden Tvivl en Gang i Fremtiden
vil anses som bydende nødvendig.
Nærværende Forfatter har i Udgaven af Købstadsseglene fulgt
væsentlig andre Principer end sine F orgængere, hvilket bl. a. gælder
Beskrivelserne og navnlig Gengivelsen af Omskrifterne i Teksten,
baseret paa et gennemført kritisk Apparat (se Indledningen Side
1 I f, og ovenfor Side 31 5). Det bør altid kunne ses, om Omskriften
er rekonstrueret efter andre Eksemplarer af det beskrevne Segl end
det af bildede, hypothetisk eller efter Tegninger. En tilsvarende Samling
af danske Herreders Segl indtil 1660 er fuldt færdig til Trykning,
ligesom 30 Tavler med opmonterede F otografier af 374 Segl
ligger parat til Reproduktion. - Naar Thiset i Indledningen til
Kongeseglene udtalte, at Gengivelserne af By- og Herredssegl i
Trap°s Danmark havde overflødiggjort Udgaver af disse Segl, er
denne Bemærkning aldeles urigtig og ikke blot, fordi Tegningerne
dér aldrig vil kunne tilfredsstille strengere Krav. En lang Række
hidtil ukendte middelalderlige Købstadssegl blev nemlig med ovennævnte
Udgave for Øje registrerede i danske, svenske og nordtyske
Arkiver, ligesom ogsaa ukendte Herredssegl vil findes i det
endnu ikke fremkomne Værk. - Danske Gilde- og Lavssegl er
nærmest populært behandlede af C. Nyrop i Tidsskrift for Kunstindustri;
virkelige Udgaver af disse Segl er ønskelige.
»Finlands Medeltidssigill«, udgivne i 1900 af Statsarkivar Reinhold
Hausen, fulgtes af en af Huiwzldt-Kaas paabegyndt Udgave af
norske Sigiller fra Middelalderen, standset med 3.-4. Dobbelthefte
i 1902. Som en ny Del af et norsk Sigilværk udgav Arkivar
Clzr. Brinc/zmann kongelige og fyrstelige norske Segl, et meget paalideligt
Arbejde, udført paa Grundlag af de af sidstnævnte indsamlede
Tegninger. Mærkeligt nok fremtræder denne Bog helt uden
egentlige Beskrivelser.
”° 339

Først med Harald Fleetwood? »Svenska medeltida Kungasigillc
foreligger det fuldt ud moderne og udtømmende Værk om et nordisk
Lands Segl af denne Art; dets to Dele kom i 1936 og 1942.
Arbejdet hæver sig i den Grad over de tidligere Udgaver af Kongesegl,
at der overhovedet slet ikke er Tale om nogen Sammenligning.
Det er saaledes disponeret, at hvert Segl faktisk behandles i en lille
særskilt Af handling, byggende paa et gennemarbejdet Materiale. Beskrivelserne
af det billedlige Indhold er udtømmende indtil de allermindste
Detailler; eksisterende ældre Tegninger omtales kritisk og
indgaaende. Der gøres nøje Rede for Omskrifterne. Ordlyden gengives
først efter de kendte Eksemplarer, eventuelt uopløst og uden
Tilsættelse af manglende Bogstaver, hvorefter Forfatterens Transskription
følger, altsaa ganske samme Princip som i de ovenfor
nævnte franske Værker, men iøvrigt helt modsat det, der anvendes
i »Danske Købstæders Segl«. Henvisningerne til de Breve, hvorunder
Seglene findes, er uangribelige, nøjagtig Oplysning om Voksfarven
og en detailleret Beskrivelse af Uphængningen meddeles
konsekvent. Særlige Lister over de Dokumenter, der maaske har
baaret det paagældende Segl, adskillige kun foreliggende i Afskrift,
er yderligere affattede, hvilket ikke bliver uden Betydning. Skønt
Bogen bringer Af bildninger af alle de beskrevne Segl, angives dog
Størrelsen i mm; saadanne Angivelser meddeles ogsaa, hvad de
norske Kongesegl og de danske Købstadssegl angaar, men ikke hos
Hildebrand, Henry Petersen og Thiset. Angivelsen af det originale
Segls Størrelse bør aldrig udelades. Den er i Virkeligheden overordentlig
vigtig, da man derved kan kontrollere Af bildningerne;
baade Tegner og Fotograf fejler af og til.
Her er Stedet til at tale om Gengivelsen af Seglene, om de Afbildninger,
der først og fremmest raadspørges, i hvert Fald af et
større Publikum. I de første fremmede Udgaver tyede man nødvendigvis
til Træsnit eller til Kobber- og Staalstik; andre Former for
Reproduktion kendtes jo ikke. Hildebrand°s Værk viser lithograferede
Plancher i Streg, »Danske gejstlige Sigiller« samme Fremgangsmaade
med Tonplade, hvorefter Henry Petersen i Udgaven
af de ældre Adelssegl gaar over til Zinkætsninger i Streg, ligeledes
med Tone. Det var den udmærkede svenske Tegner Carl Frederik
Lindberg og hans ligesaa dygtige danske Kolleger Th. Berg/z og
E. Ronda/zl, som med stor Omhu udførte Tegninger af Segl fra
Sveriges og Danmarks Middelalder; alle tre præsterede særdeles
smukt og nøjagtigt Arbejde. Den sidste tegnede ogsaa Seglene i
.N_yrop°s Afhandlinger om Gilde- og Lavssegl, nu med noget ændret
340

Teknik; Arkitekturmaleren Th. Hansen arbejdede endelig med
betydelig Dygtighed for Trap°s Danmark. I Hildebrand°s Udgave
var Tegningerne baserede paa flere Eksemplarer af samme Segl,
en Fremgangsmaade, som rimeligvis ogsaa fulgtes andensteds. ­
For de nyere Adelssegls Vedkommende foretrak Thiset en tonet
Gengivelse i Tusch, idet der altsaa ikke mere blev Tale om den
spinkle Pennetegning, men om Brug af Pensel. Kopierne er udførte
med en F ærdighed, der hos en Mand, som ikke var Kunstner
af Fag, maa betegnes som rentud forbløffende. Da Kongesigillerne
skulde udgives, var det den talentfulde Maler Carl jensen, hvem
Af bildningerne betroedes. Ogsaa nu drejede det sig om Gengivelser
i Tusch. Man begaar ingen Overdrivelse ved at sige, at disse
sidste Segl blev tilgængelige for Cffentligheden paa en Maade, som
er uden Sidestykke. Mange, ja de fleste af Kunstnerens Kopier er
udførte med saa minutiøs Nøjagtighed, med saa stor teknisk Virtuositet,
at hans Ydeevne knap fattes (se blot Kongerne Christoffer
af Bayern°s og Christiern I.s Majestætssigiller, Nr. 75 og 89). Baade
Thiset°s og Carl _]ensen”s Gengivelser blev reproducerede i Fototypi
af Firmaet Pacht & Crone. - Med al Ære for de to Mænds
og deres Forgængeres utrættede Virksomhed, en Møje, der ulykkeligvis
saa godt som kostede Carl jensen Synet, kan det ikke lades
usagt, at man staar ret uforstaaende overfor Anvendelsen af Methoder,
der forlængst var forladte i andre Lande som utilfredsstillende.
Allerede Demay benyttede den fotografiske Qptagelse i sit Værk
om Flandern”s Segl, hvis første Bind udkom 1873, over en halv
Snes Aar før »Danske gejstlige Sigiller«, idet Seglene gengaves i
F otoglypti (Limtryk), en Slags Lystryk. Selv paa et saa tidligt Tidspunkt
var Methoden yderst vellykket. - Muligheden for en Fremhævelse
med Penslen af visse Detailler, hvilket dog altid kun kan
ske paa Bekostning af den fulde Troværdighed, har maaske fristet
Thiset. Ængstelse for det Ny og vel ogsaa manglende Kendskab
til F otografien og dens Virkemidler har sikkert yderligere gjort sig
gældende. Der krævedes dengang længere Eksponering og særlig
gunstige Lysforhold, ligesom Pladernes Kapacitet med Hensyn til
F arvefølsomhed da ikke var tilstrækkelig udviklet, en Vanskelighed,
naar mange røde Segl skulde optages. Det ene eller det andet af
disse Forhold har sandsynligvis været afgørende for de danske Udgivere,
om de da overhovedet har overvejet F otografiens Fordele.
I 1909 kom første Bind af Posse's Kejsersegl, selvsagt gengivne
paa Grundlag af F otografier. Hvad Værket om de danske Kongesegl
angaar, tilmed offentliggjorte et godt Stykke Tid senere, havde
der nu intet været i Vejen for Anvendelsen af samme Fremgangs­
341

maade. Det er faktisk aldeles ufatteligt, at de gamle Stier blev
betraadt, at der ikke paa Minutter opnaaedes det Resultat, som
i Stedet for krævede et Utal af Timer og som tilmed dokumentarisk
set blev absolut ringere, naar det virkelig kommer til Stykket. Vi
havde ikke fulgt med Tiden her hjemme.
De fotografiske Gengivelser af Købstadsseglene overgaar langt
selv en Carl _]ensen°s Af bildnin ger. Med Hensyn til Herredsseglene
- de fleste fremtrædende som »Papirssegl« DI Papir over Voks ­
har Fabrikant zz. Huth fotograferet Qriginaler, der er saa udvidskede,
saa uskarpe, at først Pladen har faaet noget virkeligt frem.
I vore Dage har Fotografien, som bekendt, gjort de største
Fremskridt. Fra næsten Aar til Aar staar nye tekniske Hjælpemidler
til Raadighed, netop paa de specielle Omraader; i den aller sidste
Tid er den helt revolutionnerende F arvefotografi ført ud i Praksis.
Grunden til det franske N ationalarkivs store Sarnling af Seglafstøbninger
lagdes i Begyndelsen af 183o°erne. Siden da har denne
Institution - med nogle Af brydelser - stadig arbejdet med at
afstøbe middelalderlige Segl. N egativerne støbes i Gibs, hærdet ved
en paafølgende Kogning i Linolie; til Positiverne bruges Svovl.
Dette sidste Materiale, hældt i Negativen i smeltet Tilstand, viser
en lys, nærmest celadongrøn F arvetone, fortrinlig egnet til Fotografering
og Reproduktion. De franske Segludgaver er altid forsynede
med Gengivelser af saadanne Afstøbninger. Andre Lande
fulgte Eksemplet. En ny Methode blev bragt i Anvendelse, idet
N egativen støbtes i Agar, en gelatineagtig og elastisk Masse. Som
Materiale til Positiven benyttedes nu Gibs, der let kunde farves eller
tones for Reproduktion. Fremgangsmaaden blev fl Eks. knæsat i
Statsarkivet i Dresden. - Overraskende Forbedringer er senere
fremkomne i det svenske Riksarkivs Seglatelier, der maa siges at
være førende paa alle Omraader. Det er F riherre Gustaf Fleetwood,
som her har Æren for en Række sindrigt udtænkte Methoder.
Positiverne, i en specielt komponeret Masse, forsynes med passende
lysere Toner, om Fotografering ønskes foretaget (se Planche XVI),
og er iøvrigt som Samlingsobjekter farvede paa en saa naturtro
Maade, at Afstøbningen kommer nær op til det originale Segl.
Fotograferingen af dette stødte længe paa en Del Besvær, f. Eks.
affødt af Lysreflekser i spinklere Dele af Reliefl`et, ikke mindst i
Omskriftens Bogstaver, hvilken Hindring nu overvindes ved Hjælp
af et Polarisationsfilter. Mørkere Pletter i Seglfladen har ogsaa
beredt Vanskeligheder; de pankromatiske Plader tillader imidlertid
i vore Dage Fotografering af alle Farver og Nuanccr.
342

Fine Detailler, der knap kan skelnes i det originale Segl, træder
skarpt frem i den gode Afstøbning. I mange Henseender afgiver
en saadan derfor et langt bedre Objekt for F otografiapparatet end
Seglet selv. Det viser sig da ogsaa, at Illustrationer i udenlandske
Udgaver ikke fremtræder som Gengivelser af Qriginalerne; de
præsenterede Segl kan undertiden virke noget fade, eventuelt paa
Grund af Afstøbningernes ovennævnte grønlige Tone. Afbildningerne
i Værket om de svenske Kongesegl virker fuldkommen naturlige,
takket være Toning af Gibsen. - Nærværende Bogs Forfatter
har i sin omtalte Artikel i Historisk Tidsskrift hævdet Fordele ved
en Fotografering af Originalseglet og delvis faaet Medhold af Fil.
dr. Nils Rasmussonl), dog saaledes, at Resultatet af den endelige
Reproduktion betragtes som afgørende med Hensyn til Alternativet
Originalsegl eller Afstøbning. Siden da er anden Del af »Svenska
medeltida Kungasigill« udkommet, visende saa fortrinlige Gengivelser
af Afstøbnin ger, at Vægtskaalen unægtelig hælder stærkt til Fordel
for disse.
Da det danske Rigsarkiv ikke besidder noget Seglatelier, var
det umuligt at fremskaffe Afstøbninger til Brug for Udgaven af
Købstadsseglene. De af Fabrikant v. Hut/z og af Fotograf S. Bengtsson
ved Nationalmuseet optagne Fotografier af særlig vanskelige
Uriginaler maa derfor dobbelt paaskønnes. Foreløbig maa Farvefotograferingens
Resultater nærmere afventes; en Udvikling af
denne vil maaske overgaa alt, hvad hidtil kendes. Ogsaa andre fotografiske
Methoder ligger sikkert indenfor Mulighedernes Grændse.
Det lige behandlede Spørgsmaal kan endnu blive belyst paa
uventet Maade.
Undertiden er de forhaandenværende Eksemplarer af et bestemt
Segl saa slette, at det kan blive rimeligt at bringe en tegnet Gengivelse
som yderligere Vejledning, om muligt udført paa Grundlag
af flere Originaler. En saadan ganske skematisk Tegning bør altid
udføres i Streg; den Thiset-Carl _]ensen”ske Methode var da ikke
paa Plads.
1) Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 1938, Nr. 9.
343

XIII. F ORTEGNELSE QVER ILLUSTRATIQNER
PAA PLANCHE I-XX.
344
I.
II.
III.
IV
V
VI
VII
VIII
Dobbeltstempel, benyttet af Raymond de Montdragon,
1200. Efter Roman°s Sigillographie française.
q
Sveriges »Riksklemma«, Aftryk i Gibs, udført af Friherre
Gustqf Fleetwood.
Roskilde Kapitels Stempel, 1 2. Aarhundrede, Nat. Mus.
Stempel
c. 1450)
Stempel
Stempel
1 508) .
Stempel
rimeligvis benyttet af Hr. Bengt Jönsson (død
benyttet af Hr. Bo Niclasson (død 1464).
benyttet af Hr. _]öns Ulfsson (Roos) (død før
benyttet af St. Petri Kirke i Malmø, c. 1500.
Stempel benyttet af Gustaf Eriksson Vasa, vistnok fra
1521. Alle i Statens historiska Museum, Stockholm.
5. Bagsider af Segl fra Tiden I340---50.
4. Ligeledes.
Den indvendige Side af øverste Halvdel af »Seglklump«.
Kong Frederik I.s Segl, uden Aar (andet Eksemplar
se D. K. S., Nr. III), R. A. S.
Kong Christian III .s Segl, uden Aar (andet Eksemplar
se D. K. S., Supplement 3), R. A. S.
Bagsidemærke paa Segl under Kong Christiern I.s
Haandfæstning 1448.
Bagside af Kong Hans' Segl 1483.
Bagside af dansk Adelsmands Segl 1483.
Bagside af Biskop Carl Rønnow°s Segl 1483.

IX
X
XI
XII
XIII
XIV.
XV
XVI
XVII
XVIII
Bagside af Biskop i Bergen Hans' Segl 1483.
Bagside af Biskop Oluf Mortensen Baden°s Segl 1483.
a og b. Kong Erik af P0mmern°s Segl under Brev af 19.
Nov. 1403, Riksarkivet, Stockholm. De to Dele faldne
fra hinanden.
Bagsidemærke paa Diakon i Roskilde Olaf Pant°s Segl
1396.
og 2. Indsyet Segl, sikkert Kong Frederik I.s, R. A. S.
Kong Christian III.s Segl, dækket med Papir og med
opklippet Emballage, R. A. S.
Kong Frederik I.s Segl med næsten fjernet Papirsdække,
R. A. S.
Staden Ribe°s Segl II, Aftryk i Gibs af det originale
Stempel i Stadsarkivet ssts.
Staden Ringsted°s Segl, Aftryk i Gibs af det originale
Stempel i Nat. Mus.
Staden Halmstad°s Segl I, Aftryk i Gibs af det originale
Stempel i Statens historiska Museum, Stockholm, udført
af F riherre Gustaf Fleetwood.
Staden Grenaa°s Segl I, Aftryk i Gibs af det originale
Stempel i Stadsarkivet ssts.
Staden Vej1e°s Segl II, Aftryk i Gibs af det originale
Stempel paa Borgmesterkontoret ssts.
Staden K0lding°s Segl II, Aftryk i Gibs af det originale
Stempel paa Borgmesterkontoret ssts.
Biskop i Vesterås Otto Svinhufvud°s Segl under Pergamentsbrev
af 22. Sept. 1508, Riksarkivet, Stockholm,
Gibsafstøbning, udført af F riherre Gustaf Fleetwood.
Gustaf Eriksson Vasa°s Segl som Rigsforstander, 1521.
Aftryk i Gibs af det originale Stempel i Statens historiska
Museum, Stockholm, udført af Friherre Gustaf Fleetwood.
Udsnit af Hertug Jean IV af Brabant”s Segl fra 1418.
Jacques de Gaesbeek°s Segl.
Staden Kjøbenhavn's Segl I, Aftryk fra 1377 (Stemplet
fra c. 1250).
Staden Lund°s Segl I, Aftryk fra 1393.
345

346
XIX
xx.
Staden Skjelskør°s Segl I, Aftryk fra 1421 (Stemplet fra
1350-1400).
Staden Kalundborg's Segl I, løst Eksemplar, R. A. S.
Segl ført 1397 af Præposituret i Roskilde (D. G. S., Nr.
196), R. A. S., Skuffe 13, 9.
Ribebispen Eskil°s Segl, forekommende 1390 (D. G. S.,
Nr. 8I2), R. A. S., Skuffe 19, 9.
Aftlyk i Papir over Voks, 17. Aarhundrede.

XIV. PLANCI-IER

I
349

O
ex
Q

352
3
IV

fià åh 2
? >
\fia

354
VI

V
5

IX
357

258
X

359

O
ag
små:
“za
~
+»,;A,`.;'-,9_
I
,
4
.;:» »
1 -9. ' W
.n. ,.
?'»_

X
I

XIV

XV
-2
353

fiiçég . : « I > \
\ ~- §-:)' '-'51 . N.
uw- .
XVI

XVII

XVIII

XIX

gd.
.,;_..
I '2
__ __ _ ` _. -_ _ 1' _ - . * I ' !"\.L_ , _ . .|
:,_^:/' rf/=*$2;_
V
'Å »å` __# » yI
.,.
.... .~,,-.
368
3
XX

Aarstal i Seglet 29.
Abbedstav 188.
Abbreviationer 233 fl`.
Adelssegls Opkomst 16, 19.
Adskillelsestegn mellem Omskritl
tens Ord 229 ff. _
abhangend (abhängendeSiegel) 77.
affigere 329.
Afstøbninger 342 f.
Agnus dei 174 f.
ailette 161.
alba 142.
altera pars sigilli 31.
amictus 143.
angehängte Siegel 68.
annectere 328.
annulus 1 5 f.
appendere 329.
appensio 329.
apponere 328.
apposicio 329.
arkitektoniske Baldakiner og Nicher
152 ff, 157 f, 168 fl".
arma 35.
attaches 75.
aufgedrückte Siegel 65.
Baand 73, deres Farver 75.
Besegling 16, 122 ; i anden Mands
Sag 119; med anden Genstand
end Seglstemplet I20; angivet
paa Brev eller Rem 123; af antedateret
Brev 1o5; i Hustrus Sag
1 18; foretaget paa forskellige
'24
XV. SAGREGISTER
Steder 123; med fremmed Stempel
1 I5 fi`; omtalt i Brevtekstcn
325 fl`; paa Sødskendes Vegne
117; af Brev, skrevet af Modtageren
123; senere end Brevets
Datering 1o5. (Se endvidere
Stempel).
Bibliografi 333.
Bifigurer i Seglfeltet 199 fl".
Bispesegls Qpkomst 16, 18 f.
bliaud 161.
Blikdaaser som Beskyttelse 92.
Bogstavtyper i Omskriften 213 ff.
Bomærker 199.
Brevenes Sammenfoldning 97.
Bro-Billeder 184 f.
broigne 161.
Bug 75.
Bygningsværker 182 fl".
Bænk, se Portrættyper.
Cachet 21.
calefactor cere 122.
capitale romaine barbare 213.
casula 142.
eathedra 148.
chauffe-cire 122.
Christusbilleder 168 fl`; Svededugen
169.
cire naturelle, vierge 59.
clavis sigilli 32.
clipeus 35, 247 1, 292.
collet 75.
communire 326.
369

confirmare 326.
conmunire 326.
consignare 327.
eontrasigillum 32.
contre-sceau 31.
cordelette 68.
cotte d°armes 161.
counter-seal 31.
custos sigilli 122.
Dalmatiea 142.
dimidia pars sigilli 31.
Dobbeltkors 176.
Dobbeltsegl 31 f, 107; Ste1npler
25 f; Umskrifter 238 fl".
Domssegl 1 13 f.
double queue, se sceau.
Dreieckschild 39.
Eingehängte Siegel 67.
Farveprivilegium 59 f.
femkantede Segl 43.
ferniserede Segl 58.
F igurindhold 125 ff; I Portrættyper
129 ff; II de guddommelige
Personer, andre religiøse
Fremstillinger og Helgentyper
167 fl`; III symbolske Figurer af
religiøs Art 174 ff; IV Figurer
fra Dyre- og Planteverdenen
I78H`; V Himmeltegn som egentligt
Seglbillede 181 f; VI topografiske
Typer 182 ff; VII Skibstyper
185 fl`; VIII Redskaber og
Brugsgenstande 1 87 fl`; IX heraldiske
Typer 188 HI
filum eanapis, serieum 73.
F ingeraftryk som Identitetstegn
1 1 3.
firpasformede Segl 41.
flersidede Segl 41.
Forsegling 16, 98.
Fotografering 341 H".
Galea 35, 248, 292.
Gegensiegel 31.
gejstlige Segls Opko mst
18 f.
370
Gemmer 15 f, 26, 37.
Gengivelse af Segl 340 ff.
Gildesegls Opkomst 19.
gothiske Majuskler 216 fl`.
gothiske Minuskler 213, 226 f, 237.
grand haubert 161.
grand sceau 31.
grand sceau secret 34.
gravator sigillorum 26.
Gravørfejl i Omskriften 225.
Gravørsignaturer 28.
guddommelige Personer 167 IT.
Guclslammet 174 f.
Guldsmede 26 f.
Haandbøger 333 f.
Haar som Identitetstegn 113.
Hampesnore, se Snore.
haubergeon 161.
haubert IÖI.
Helgentyper 167 FF; Stilling 173 f.
Helgensymboler 172 fl`.
heraldiske Typer 188.
Himmeltegn i Seglfeltet 199, 201 f.
Hjelm som Seglbillede 192 f; paa
Skjold 194 f.
hjerteformet Segl 41.
humerale 143.
lmpendere 329.
impressio sigilli 327 HI
imprimere 328.
Incigel 35.
incisor sigillorum 26.
Indramning af Seglfeltet 202 f.
Indseigel (Indsiegel) 35.
Indskrifter 310 fl`.
indslaaede Bogstaver 211 IT.
infulatus 143.
inpendere 329.
inprimere 328.
Insegl 35.
insignia 35.
in spatio 65.
in tergo 330.
Kaneellipraksis med Hensyn til
Voksfarve 59 ff; Snorfarver 70 ff.

Kansler 121 f.
Kapitelssegls Opkomst 18 f.
Kapsler, se Seglkapsler.
Klassifikation af Seglenes Figurindhold
125 ff.
Klemme 25.
Klostersegls Qpkomst 18 f.
Klædedragt, se Portrættypc.
koncentriske Omskrifter 207 f.
Kongesegls Opkomst 16 Ff.
Kontraktion af Ord i Omskriften
233 ff.
Kontrasegl 31 ff, 91; Benyttelse
1 IO ff.
Kontrasigillering af særlig Embedsmand
123.
Kors som Korroboration 17; som
Symbol 175 fl`; som Indledning
til Qmskriften 227 if; her erstattet
af andre Figurer 228 f.
Krone som Seglbillede 193 f; over
Skjold 194 f; som Bifigur 200 f.
(Se Portrættyper).
Krumstav 141, 158.
Kvaster 68; Anbringelse paa Brevet
76 f; Farver 68 fl`.
Lak 60.
Ligaturer i Omskriften 225 f.
Litteratur 333 ff.
Majuskler 213 ff.
malede Segl 58.
Malthasiegel 58.
manipulus 143.
Maria med Barnet 169 fl`; hende
selv 171.
Matrice 21.
matrix 21.
Metalbuller 56, 98 f.
Minuskler 213, 226 f, 237.
Mitra 142, 188, 195.
mitre cornue 142.
Modelrelief 26.
Modsegl, se Kontrasegl.
munimentum 327.
munire 326.
mønstret Seglfelt 202 f.
Møntsegl, se Dobbeltsegl.
24"
Normannisk Skjold 38 f.
Omskrifter 204 ff; Anbringelse
204 ff; Bogstavtyper, Indlednings-
og Adskillelsestegn m. m.
211 fi`; Abbreviationer 233 ff;
Affattelse 237 Ff; kongelige og
fyrstelige Segl 240 FF; biskoppelige
Segl 258 ff; biskoppelige
Administrationers Segl, Kapitlers
og Kannikers Segl 267 ff;
Provsters og menige Præsters
Segl 273 f; Klostres og Klosterforstanderes
Segl 275 fl`; adelige
og borgerlige Personers Segl
284 H; Købstadssegl 295 ff;
Lands- (Landskabs-) og Herredssegl,
Kirke- og Sognesegl
300 ff; Segl til bestemt Brug
303 f; Gilde- og Lavssegl 304 fl";
Fællessegl 307 f; metriske og
andre særlige 308 Ff; Gengivelse
314 fi
ottekantede Segl 43.
ottepasformede Segl 41.
ovale Segl 37, 39.
Paaheftede Segl 67.
paatrykte Segl 65 f.
pallium 143.
Papirssegl 67.
patrocinium 327.
Pavebreves Besegling 16.
pavillon 151.
pear-shaped 39.
Pergamentsremme 68; Anbringelse
paa Brevet 77 fi`; Snoning
inde i Seglet 79 ff; fasttrykkes
inde i Seglet 83 fl`.
petit sceau secret 34.
Petschaft 21.
piriforme 39.
plica 75.
pointed oval 37.
ol one Se l 1.
läorilåon, Anåeniilelse af 26, 2II FF.
Portrættyper, Abbeder 130, 143,
159, Abbedisse 143; Armstilling
133 fl`, 139 ff; arkitektonisk Ind­
371

amning 152 ff, 157 f; Baldakin
(Trontelt) 151 f; Benstilling 136;
Bisper 140 ff, 153 f, 158 Ff; Bænk
144 ff, 155; Dyrefigurer som
Staffage 148 f; Fodskammel 148;
Fyrster 129 ff; Hjelme som Staffage
150, 157 f, 16o; Hovedeller
Brystbillede 131 f; Klædedragt
126, 1 38; knælende Stilling
159 f; Knæstykke 132 f; Kroner
136 f; Kvinder 140 f, 156 ff;
Majestætstype 133 ff, 140; pontifikale
Dragt 142 f; Portrætlighed
1 30 f; ridende se Ryttersegl;
Rigsæble 137 ff; Scepter 137,
139 f, siddende Stilling 133 fl`;
Skjolde som Staffage 149 fl`,
157 f; staaende Stilling 155 ff;
Stol 144 ff.
pourpoint 161.
pressula 68.
Priorissestav 188.
privyseal 34.
Provinsvaabener 199.
pæreformede Segl 39 f.
Querspitzovale Siegel 51.
Randskrifter 26.
rebord 85.
religiøse F remstillinger 167 fl`.
Remme, se Seglremme.
Renæssancebogstaver 2 13.
repli 75.
resina 56.
Rettertingssegl, se Domssegl.
Rigsæble, se Portrættyper.
Ringe 15.
Ringsigneter 39, 53.
roborare 326.
Rose-Segl 197 f.
Rotwachsfreiheit 60.
rudeformede Segl 41.
runde Segl 37 fl`.
Rücksiegel 31.
Ryttersegl 161 ff; Damer 167;
Fane 163 ff; Herredssegl 166;
Hesten 163; Hjelmklæde 162;
Hjelmtegn 162, 165 f; Hjelm­
372
typer 162 ; jagtfrcmstilling 166 f;
Klostersegl 166; Klædedragt
I6I fl`; Lanse 162 Ff; Magistrats­
3 personer 167; Rytterens Stilling
162 if; Sadel og Dækken 162 f;
I
I
|
I
I
I
I
I
Skaberak 163 fi`; Skjold 162 ff;
Skjolde i Feltet 166; Stadssegl
166; Sværd 162, 164 f; to Personer
167.
Sael 35.
sagel 35.
saiel 35.
sammensatte Bogstaver 225 f.
sammenstillede Skjolde 197 fl`.
I sceau en cuvette 21, 2o7; - en
I navette 37; - ogival 37; - pen­
I dant 68; - plaqué 65; _ rivé
I 65; - sur double queue 77 fl;
- sur simple queue 77 ff; - sur
simple queue bretonne 79.
Æ sceau-matrice scel 3 5. 21 .
I scelleur 123.
I Sceptre, se Portrættyper.
I
sculptor sigillorum 26.
secret 21.
secretum 107 f, 121; sigilli 32.
seel 35.
Segl, Antal 93 f; Art efter Bestem­
@ melse 31; Bagside 82 ff; Bag­
I side støbt 85 fl`; Bevarelse 91 f;
i Brug 100 ff; Emballering 92;
3 Farver 58 ff; Form 37 ff; For­
I mernes Anvendelse 44 ff; Form­
: mærker paa Bagsiden 85f; Frem­
; stillingsmaade 65 ff, 82 FF; Gen­
I givelse 340 fl`; hængende 68 ff;
I Kancellifarver 59 fl`; løse 12o;
I Misbrug 318 ff, Mærker paa
I Bagsiden 87 ff; nyt i Stedet for af­
I faldet 123 f; Qphængning 75 Ff;
I
I
Orden for Ophængning 93 ff;
Stof 56 fl`; Størrelse 52 fl`; trykt
paa Bagsiden 66; paa Papir 66;
ugyldigt uden Kontrasegl III if
(Se Besegling og Stempel).
Seglbaand, se Baand.
Seglkapsler 92 f.
Seglkvaster, se Kvaster.

Seglkonservering 58.
Seglposer (-punge) 92.
Seglremme, se Pergamentsremme.
Seglringe 15.
Seglsnore, se Snore.
Seglsportler 124.
Seglstempler, se Stempel.
Segltakster 124.
Segltegninger 336 f.
Segludgaver 335 ff.
sella plicatilis 144.
seyau 35.
sekskantede Segl 42.
sekspasformede Segl 41.
Sfragistik 333.
Siegelstempel 21.
sigillanda 123.
sigillare 328.
sigillarius 122.
sigillator 122.
sigillatorisk forbundne Breve 97.
sigilletur 123.
sigillifer 122.
Sigillografi 333.
sigillum 31 fl`, 108 f, I2I; _ abbaciale
331; _ ad causas 34, 121;
_ a tergo II2; _ authenticum
31; _ capitulare 31, 277; _ ci­
i
l
1
I
Skjolde alene 190 fl`; sammenstillede
197 ff.
skjoldformede Segl 37 ff, 190.
Skjoldholdere 196 f.
Skriftbaand 209 ff.
Snore 68; Anbringelse paa Brevet
76 f; Farver 68 ff; i Flagfarver
70; Kancellifarver 70 ff; Konsistens
68 f; i Vaabenfarver 70 f.
sous-sceau 123.
spidsovale Segl 37 fl".
spitzoval 37.
Stadssegls Opkomst 16 f, 19.
stamp 21.
Stampe 21.
Stempel 21 ff; Anvendelse: af andet
end det sædvanlige 114 f; Broders
af Broder II6; Søsters af
Broder 1 15; F ormands af Efterfølger
116, 119; Faders af Søn
II6, 118; Faders afSønner118;
Moders af Søn II 5; Hustrus af
Mand II 5; af uvedkommende
Persons 1 19; i længere Tidsrum
101; af forældet 102 f, 117; af
fremmed 115 ff; af falsk 320 ff;
arvet 27 1, 118, 164; Beskadigelse
101 f; betroet særlig Embeds­
tationis 120; _ commune 34; mand 121 f; bortkommet 100 f;
_ conventuale 31, 276; _ du- Brevudsteder ejer intet 116 f;
plicium 31;_gr0ssum 32;-in Datering 26 ff; flere i Sammes
absencia magni 114.; _ mag- Besiddelse 100 fl`, 105 f; Forannum
32; _ magnum secretum dring 27 f; Forfærdigelse 26 f;
34; _ majestatis 32 ; _ majus første Benyttelse 28 f; ikke fær­
32; _ manuale 34; -_ mediocre digt 117; Indvielse 29, Kassa­
32; _ minus 34; _ officiale 32; tion 29 f; Krav om Indsen­
_ parvum 33 f; _ pontificiale Æ delse 123; manglende erstattes
32; _ privatum 34; _ publi- af anden Persons II 5 f; Miscum
31; _ secretarium 33; _ I brug 317; Tilintetgørelse 29 f;
secreti 32, 34; _ secretum 32; til Dobbeltsegl (Møntsegl) 91;
_ Secundum 31_ Nyanskaffelse 102 ff; Opbevasignaculum
17. I ring I2I f. (Se Besegling, Segl,
signare 327. Sigillum). _
Signet 21, 2 5; aftrykt bagpaa Seg- Stempelskærere 26 f.
let II3; paa Bagsiden under Stiftsmærke 170, 177.
Kontraseglet I23. stola 143.
signum 17, 31, 35. . Straalesvamp 57.
signetum 34, 107 f. Stol, se Portrættyper.
Silkesnore, se Snore. ; strøede Figurer 200.
simple queue, se sceau. Støbeform 85 Ff.
Skibstyper 185 ff. j Sllbslglnum 123'
37 3

suppenderc 329. Umbug 75.
Suspension af Omskriftsords Slut- unciale Majuskler 216 ff.
ning 233 ff.
syvkantcde Scgl 43.
Taillator (tailliator) 26
tailleur de sccaux 26.
a tergo, se sigillum.
tcrgotenus 330.
transversale Indskrifter
trekantcdc Scgl 43.
tymparium 21.
Uldsnore, se Snore.
374
211
Vaabcn som Seglbillede 194 fi
Vaabentelt 151.
Weisspcch 56.
Voks 56 fl`; F arver 58 ff; Kancelli
praksis 59 fl 61 ff.
Voksblandinger 56 fl`.
Ægthedsbcvis 16.
Øvelsesgravering 27.

RETTELSER
Side 29 Linie 4. fra n.: Clzristi læs Christa.
_ 228 _ 3 - o.: to, læs fire.
_ 244. _ II - -: Norricorum læs Noricorum.
_ 245 _ 4, - n.: Britanniarum af Pluralis-Stednavnebetegnelsen
Britanniæ, altsaa ikke i Overensstemmelse med
Anglorum.