Generalforsamling i DA Side 6 - 15 Brand i Bredgade Side 16 ... - Elbo

Generalforsamling i DA 

Side 6 - 15 

Brand i 

Bredgade 

Side 16 - 23 

farmaci 

Nr. 6 – Juni 2010

❤ 

❤ 

❤ 

❤ 

❤ 

 

 

” 

 

❤ 

 

❤ 

❤ 

❤ 

❤ 

❤ 

 

 

 

 

 

 

 

”

FARMACI 06 – 2010 

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 

117. bind – 167. årgang – Nr. 6 

Udgivet den 4. juni 2010 

af Danmarks Apotekerforening 

FARMACI 

Danmarks Apotekerforening 

Bredgade 54 

DK - 1260 København K 

Tlf.: 33 76 76 00 

Fax: 33 76 76 97 

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør Erik Harr 

Redaktionssekretær og journalist 

Anders Høj Eggers (ahe) 

Journalister: 

Iben Nielsen (ini) 

Lise Møller Aarup (lma) 

Redaktionelle 

medarbejdere 

Lise Alfelt (la) 

Redaktionsudvalg 

Erik Meldgaard Andersen 

Lise Larsen 

Susanne Normann 

Hans Christian Thorstensen 

Jacob Grønne 

Grafisk produktion 

Layout: Merete Warming Heldt 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S 

6000 Kolding 

Forside 

Fotograf Jens Dresling, Polfoto 

Annoncesalg 

DG Media 

Gammeltorv 18 

1457 København K 

Tlf.: 70 27 11 55 

Fax: 70 27 11 56 

www.dgmedia.dk 

Medlem af 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag 1.505 

i perioden 1.7.2008 - 30.6.2009 

ISSN 0903-9198 

FARMACI nr. 7 - 2010 

udkommer 

den 6. august 2010. 

www.farmaci.dk 

AKTUEl KoMMENTAR 

5 Klar til nye muligheder 

GENERAlFoRSAMliNG 

6 Gennem høj bølgegang 

10 Serviceeftersyn af økonomien 

i N d h o l d 

12 Ny strategi for apotekerne er ambitiøs og viser retning 

dEhNS PAlÆ i FlAMMER 

16 Brand i Bredgade 

20 Dehns Palæ - fortid for en tid 

21 Kulturarvsstyrelsen: Dehns Palæ skal genopføres 

MilEPÆlE i KARRiEREN 

24 Det holder mig i gang at se mine medarbejdere gro 

RoBoTTER PÅ APoTEK 

28 Robotten er vores servicemedarbejder 

BoGANMEldElSE 

32 Sandfærdige beretninger om en farmaceuts hverdag 

RUBRiKSToF 

33 – 36 

farmaci 06 – 2010

hvad anbefaler 

du kunden med 

halsbrand? 

nyhed! 

i håndkøb 

Pantoloc Control pantoprazol 

Hæmmer syrepumpens produktion af syre 

Én enkelt tablet om dagen lindrer halsbrand og 

sure opstød i op til 24 timer, dag og nat 

Giver fuldstændig symptomlindring og 

forbedrer livskvaliteten 1 

Veldokumenteret og veltolereret med lav 

sandsynlighed for lægemiddelinteraktioner 

lIndrInG af halsbrand , daG OG naT 

www.pantoloc-control.dk

A K T U E l K o M M E N T A R 

Klar til nye muligheder 

Liberal Alliance drømmer konstant om 

liberalisering. Således også på apoteksområdet. 

Under en debat i Folketinget den 4. maj 

slog partiet fast, at det ønsker en fri adgang til at 

etablere og lukke apoteker og dermed en ophævelse 

af farmaceutejerskabet. Liberal Alliance vil også afskaffe 

udligningsordningen mellem apotekerne. En 

ordning, der i dag sikrer, at store apoteker er med til 

økonomisk at understøtte apotekerne i de små landområder. 

Men partiet står meget alene med sit ønske om en 

omfattende liberalisering. Sundhedsminister Bertel 

Haarder har markeret, at regeringen ikke er tilhænger 

af en liberalisering af apotekerne, og at bevillingssystemet 

og avancestyringen er grundelementer i 

lægemiddeldistributionen i Danmark. Både Dansk 

Folkeparti og Socialdemokraterne står fast på, at farmaceutejerskabet 

er en væsentlig forudsætning for 

at fastholde apotekerne som en del af sundhedsvæsenet, 

og at en liberalisering ville medføre en forringelse 

af kvaliteten og patientsikkerheden. 

Den generelle politiske opbakning til apotekssektoren 

indebærer heldigvis også, at der er stigende 

politisk interesse for at drøfte en videreudvikling af 

sektoren. Den debat vil vi meget gerne deltage i, for 

det er altafgørende, at den foregår kvalificeret og har 

fokus på nogle af de indsatser, der kan sikre en bedre 

anvendelse af apotekernes kpmpetencer end i dag. 

Vi vil for eksempel gerne have en mere fleksibel re- 

gulering af strukturen. Vi ønsker at 

åbne flere enheder i lokalmiljøet eller 

omdanne et apoteksudsalg til en filial, 

hvis behovet er der. Det vil give mere 

konkurrence mellem apotekerne og 

øge borgernes adgang til apotekerne. 

Vi ønsker også, at apotekspersonalets kompetencer 

bliver anvendt bedre end i dag. Vi kan eksempelvis 

aflaste de praktiserende læger i forbindelse med fornyelse 

af recepter til kroniske patienter. 

Der er også et stort og uudnyttet potentiale i de 

sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende 

ydelser, som apotekerne tilbyder. Medicingennemgang 

til kroniske patienter, anbefaler vi, bliver gjort 

landsdækkende. Det er en ydelse, som er relevant for 

mange borgere, og som kan spare samfundet penge. 

Apotekssektoren i Danmark er billig, sikker og giver 

borgerne let adgang til medicin over hele landet. Det 

skal der værnes om. Men apotekssektoren er hele tiden 

i udvikling, hvilket vores eget arbejde med strategien 

fra 2006-2009 har været med til at sikre. Den 

proces fortsætter med vores nye strategi 2010+. Og 

vi vil gerne invitere os selv med til bordet med politikere 

og embedsmænd, så vi kan bidrage med vores 

ideer til en styrkelse af apotekerne. 

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening 

farmaci 06 – 2010

farmaci 06 – 2010 

6 

G E N E R A l F o R S A M l i N G 

Gennem høj 

bølgegang 

det har krævet en fast hånd at styre for- 

eningen gennem de mange bølger i året, der 

er gået. Men der er land i sigte, lød det fra 

formanden for landets apotekere på årets 

generalforsamling 

Af lise Møller Aarup. Foto: Mikal Schlosser 

Det var en spritny dirigentklokke, der i år ringede 

forsamlingen af apotekere ind til generalforsamling 

i Dansk Design Center i København. Den gamle var 

endnu ikke reddet ud af palæet i Bredgade, så der var 

nye toner fra talerstolen. Det var der også i formand 

Niels Kristensens beretning om 2009. Der er kommet 

ny minister på området, Bertel Haarder, og samme 

dag, som han tiltrådte, offentliggjorde Konkurrencestyrelsen 

en analyse af sektoren. Konklusionen var 

blandt andet, at bevillingssystemet og udligningsordningen 

skal afskaffes. Liberal Alliance fremsatte på 

den baggrund et beslutningsforslag i Folketinget om 

en liberalisering af apotekssektoren, fortalte Niels Kristensen 

fra talerstolen til medlemmerne. 

Interesse for videreudvikling 

Da forslaget blev førstebehandlet i Folketinget, var 

der ikke politisk flertal for en vidtgående liberalisering 

i stil med den, som Konkurrencestyrelsen anbefaler. 

Men alle partier udviste vilje til at drøfte en 

videreudvikling af sektoren. Og apotekerne har selv 

et gennemarbejdet bud på, hvordan man bedst kan 

videreudvikle den, lød det fra formanden: ”Vi synes, 

at en politisk evaluering af sektoren skal fokusere på 

fire hovedområder: Apoteksansattes kompetencer 

skal anvendes bedre. Vi skal have en mere fleksibel 

regulering af strukturen. Vi skal have et simpelt og 

gennemskueligt økonomisystem, hvor vi kommer af 

med rammestyringen og får en fast stykavance. Og vi 

skal have gennemført nogle administrative lettelser, 

en klar forbedring af leveringsproblemerne og en for-


enkling af medicintilskudssystemet, både for patienternes 

skyld og for vores egen,” sagde Niels Kristensen. 

Hvis disse ændringer blev gennemført, ville det 

give forbedringer til glæde for alle, forklarede han. 

Bedre it-stabilitet 

Der var også noget at glæde sig over i formandens udmeldinger 

på nogle af de øvrige løfter, der blev givet i 

bestyrelsens planer for 2009. Blandt andet fremhævede 

han stabiliteten af PharmaNet og receptserveren. 

Men der er stadig plads til forbedringer, sagde Niels 

Kristensen. ”Vi oplever stadig for mange forsinkelser 

på recepterne, og derfor opretholder vi det økonomiske 

pres på myndighederne. Vi kræver kompensation 

via bruttoavancen for hvert eneste nedbrud og hver 

eneste forsinkelse.” Fra talerstolen blev der også plads 

til en påmindelse til myndighederne omkring Det 

Fælles Medicinkort, hvor apotekerne er blevet stillet 

i udsigt, at der skulle udvikles en elektronisk løsning 

for dosisdispensering, et elektronisk dosiskort. Nu 

ser de planer desværre ud til at være sat på standby. 

”Men vi vil holde myndighederne fast på, at vi har 

en bruttoavanceaftale, hvor ministeriet tilslutter sig, 

at der skal udvikles en elektronisk løsning for dosisdispensering.” 

farmaci 06 – 2010

farmaci 06 – 2010 


Rekruttering 

Og ude bag skrankerne ser tingene generelt også anderledes 

ud. På bare ét år er der sket markante ændringer, 

og det er blevet lettere at rekruttere arbejdskraft. 

Men det betyder ikke, at apotekerne skal læne 

sig tilbage og tro, at den hellige grav er velforvaret. 

”Vi skal for eksempel fortsætte vores gode arbejde 

omkring lederudvikling for at fastholde den positive 

udvikling, der har været de seneste par år. Og vi kan 

blive endnu bedre,” lød det til medlemmerne. 

Godt udgangspunkt for fremtiden 

Også i formandens tale om planer for fremtiden var 

der bred tilfredshed med det udgangspunkt, apotekerne 

står med lige nu, hvor der er varslet politiske 

ændringer. ”Jeg fristes næsten til at sige: Endelig. 

For ingen branche kan være tjent med at skulle gå

så længe uden en afklaring af de rammer, man skal 

arbejde under hver eneste dag. Det er ikke rimeligt, 

at vi så længe skal leve med en usikkerhed om nogle 

måske ret gennemgribende ændringer i vores hverdag,” 

sagde han og mindede igen om, at den politiske 

evaluering kan bruges til at få gennemført nogle af de 

ønsker, apotekerne selv har til fremtidens apotek. Det 

kan blive en mulighed for at modernisere vilkårene 

for at drive apotek, lød det. 

Ironman ® 

Performance Gel forfod 

Forfodsindlæg som giver støtte 

og komfort til forfods-området. 

Den dobbelte densitet 

forbedrer både stødobsorberingen 

og returenergien. 

Den antibakterielle overside 

eliminerer bakteriefl ora og 

reducerer friktion. 

Varenr. 42-903, Onesize 

Vejl. udsalg kr. 100,00 

Indkøbspris kr.37,00 

Ironman ® 

Performance Gel helsål 

Sålen med dobbelt densitet 

kombinerer virkelig god stødabsorbering 

og returenergi. 

Hælkop-formen yder ekstra 

stødabsorbering samt stabilitet 

i hælområdet. Den antibakterielle 

overfl ade reducerer 

friktion og lugtgener. 

Varenr. 39-651, Str. 1 - 6 


Indkøbspris kr. 74,00 

Ironman ® 

Ironman 

Performance Gel hæl 

Hælindlægget er designet 

til at kombinere god stødabsorbering 

og returenergi 

for ultimativ ydeevne. 

Det anatomiske støddæmpningssystem 

absorberer stød 

og tryk, hvor hælen har mest 

brug for det. 

Varenr. 42-804, Onesize 

Vejl udsalg kr. 100,00 


® 

i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab 

som styrker musklerne musklerne i taljen, hofterne, maven, Powerhoop ryggen 

hulahopring 

Hjælper med 

at trimme 

Performance Gel Hvad hæl cup er det der gør Powerhoops anderledes end de 

musklerne 

Hæl cup med ekstra stød- 

omkring 

absorbering og stabilitet. Er 

maven, 

fremstillet af polyurethane 

De nye hulahopringe er store, tunge og 

ryggen, hoften, benene og 

gummi gel i 2 forskellige 

ikke mindst taljen. Stor, tung 

kvaliteter som absorberer tryk 

og polstret ring med en lækker 

og er støddæmpende. Kan 

farverig gummibelægning. Rin- 

f.eks. anvendes til afl astning 

gen er nem at samle før brug 

ved hælspore problemer. 

og adskille for opbevaring. 

Varenr. 42-721, S/M, M/L 

Varenr.: 103/104/105 





Ironman ® 

Performance Gel sål 

Den anatomiske center-plade 

og den indbyggede svangstøtte 

sørger for stabilitet og 

sikrer en korrekt fodstilling. 

Indlægget absorberer stød 

som påvirker forfod og hæl. 

TPR Gel sikrer bedre returenergi 

ved f.eks. løb eller spring. 

Varenr. 39-719, Str. S, L 

Vejl. udsalg kr. 150,00 


IRONMAN® is a Registered Trademark of World Triathlon Corporation, the owner of the IRONMAN TRIATHLON World Championship. 


I det hele taget bliver apotekerne nødt til at sove 

med støvlerne på, for det bliver bestemt ikke nogle 

stille år, der venter. ”Vi står foran centrale forhandlinger 

på områder, der har vital betydning for hverdagen 

på apotekerne: it, personale og økonomi. Foruden 

den måske allermest afgørende ”forhandling”, 

nemlig den politiske debat om selve rammerne for 

vores virke. Med resultaterne af vores tidligere strategi 

i ryggen og vores nye strategi i hånden er vi godt 

rustet,” afsluttede formand Niels Kristensen. 

Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? 

Tennisalbue strop 

med gelpude 

Støttestrop med gelpude i 

neopren og nylonbånd, som 

giver god kompression ved 

tennisalbuesmerter. Dobbeltlukning 

for optimal tilpasning. 

Meget let og slidstærk. Har en 

“overgangsfl ap”, således at 

huden ikke kommer i klemme. 

Varenr. 4031, Onesize 



Knæstrop Professionel 

med gelpude 

Knæstrop med gelpude til 

afl astning af senen under 

knæskallen og symptomer i 

forbindelse med “Springerknæ”. 

Giver ensartet trykfordeling 

på senen og optimerer 

derved et lige og korrekt træk i 

senen under knæskallen. 

Varenr. 4050, Onesize 



Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113 

annonce 179x132mm marts09.indd 1 26-05-2010 12:06:42 

farmaci 06 – 2010

farmaci 06 – 2010 

10 


Bestyrelsen har gennemført det lovede 

serviceeftersyn af foreningens økonomi, 

understregede formand Niels Kristensen til 

generalforsamlingen 

Af Anders høj Eggers. Foto: Mikal Schlosser 

”For et år siden lovede vi i bestyrelsen at foretage et 

grundigt ”serviceeftersyn” af foreningens økonomi. 

Det er sket,” slog Apotekerforeningens formand, Niels 

Kristensen, fast. Han pegede blandt andet på den store 

personalereduktion i sekretariatet, ophøret af den 

landsdækkende markedsføring i dagspressen og udmeldelsen 

af sundhed.dk og MedCom, som er nogle 

af de større håndtag, der er blevet drejet på for at bedre 

økonomien. 

Betaling for service 

Men udgiftssiden er ikke det eneste sted, hvor der bliver 

drejet på håndtagene. Også på indtægtssiden bli- 

Serviceeftersyn 

af økonomien 

ver der gjort en indsats med hel eller delvis medlemsbetaling 

for serviceydelser fra foreningen, fortalte 

Niels Kristensen. ”Det gælder for eksempel brochurer, 

DA INFO-abonnementet, Apotekerkonferencen – ligesom 

Nyt Lønsystem, studieophold på apotek samt 

principielle juridiske sager finansieres over lønafgifterne. 

Desuden har vi i bestyrelsen besluttet her på 

generalforsamlingen at stille forslag om at hæve det 

årlige medlemskontingent med 5.000 kroner oven i 

den sædvanlige pristalsregulering,” sagde han. 

Gennem det værste uvejr 

Alle de forskellige håndtag, der er blevet drejet på, 

udgør tilsammen en stor forandringsproces til gavn 

for økonomien, understregede Niels Kristensen. ”Vi 

føler os overbevist om, at vi har styret os igennem 

det værste uvejr nu. Men vi er ikke i land endnu. Det 

kommer til at tage flere år at ændre den økonomiske 

situation. Det fremgår både af regnskabet for 2009 og 

budgettet for 2010, der begge viser underskud. I bestyrelsen 

ønsker vi en økonomi, hvor der er bedre balance 

mellem indtægter og udgifter,” sagde han.

Peter Kielgast 

Bedring på vej 

De fleste apotekere har nu afleveret deres driftsregnskaber, 

og det går faktisk – som forventet – meget 

bedre. Det skyldes blandt andet den nye bruttoavanceaftale, 

der trådte i kraft i 2009. ”Bruttoavanceaftalen 

indeholdt et rammeløft, som gav mulighed for at 

afdrage på gælden og samtidig opnå et bedre driftsresultat. 

En anden væsentlig nyskabelse med den nye 

avanceaftale var nogle løftestænger, som modvirkede 

uhensigtsmæssigheder fra tidligere avanceaftaler,” 

sagde Niels Kristensen. 

Nye forhandlinger om bruttoavance 

I efteråret er der nye forhandlinger med Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet om apotekernes bruttoavance 

for 2011 og 2012. Omstændighederne omkring forhandlingerne 

har på flere områder ændret sig, siden 

den nuværende aftale blev forhandlet på plads 

i 2008. ”Mest tydeligt er der sket en betydelig ændring 

i landets økonomiske situation. Regeringen har 

således bebudet besparelser i de offentlige udgifter. Vi 

kan derfor forvente stiv modvind i forhandlingerne 


om apotekernes økonomi for den næste periode,” 

sagde Niels Kristensen. Han pointerede også, at der 

er udsigt til, at avanceforhandlingerne vil køre sideløbende 

med forhandlingerne om apotekernes generelle 

rammevilkår, og at det også kan gøre det ganske 

vanskeligt at indgå en bruttoavanceaftale i år. ”Vi vil 

selvfølgelig gå ind i forhandlingerne med det mål at 

sikre de bedst mulige rammer for apotekernes økonomi. 

Vi vil forsøge at få gennemført en egentlig reform 

af økonomistyringssystemet, så vi ikke længere 

er bundet sammen i en samlet økonomiramme, hvor 

den ene apotekers indtjening kan have betydning 

for alle de andre. Under alle omstændigheder vil vi 

kæmpe for, at de nyskabelser, som kom ind i aftalen 

for 2009 og 2010, kan fastholdes,” slog Niels Kristensen 

fast. 

Debat om økonomi 

Apoteker Peter Kielgast, Taastrup Apotek, havde herefter 

et debatindlæg om foreningens økonomi, som 

han ikke var tilfreds med, blandt andet kontingentforhøjelsen, 

som Apotekerforeningens bestyrelse har 

lagt op til. ”De økonomiske problemer, der er et resultat 

af en uforsigtig økonomisk politik fra foreningens 

side, kan man anstændigvis ikke kræve, at medlemmerne 

bidrager til løsningen af. Ej heller selvom kontingentet 

ikke er meget stort,” sagde Peter Kielgast. 

Med åbne øjne 

I sit svar til Peter Kielgasts indlæg understregede Apotekerforeningens 

formand, Niels Kristensen, at han 

var bekendt med Peter Kielgasts holdning fra tidligere 

generalforsamlinger, og at det grundlæggende drejede 

sig om, at de så forskelligt på sagen. ”Vi har brugt 

rigtigt mange penge på at føre den strategi, vi lagde 

frem i 2006, ud i livet. Det er ikke penge, vi pludselig 

har opdaget, at vi er nødt til at bruge til den her 

strategi. Det er penge, som bestyrelsen med åbne øjne 

har brugt til gavn for medlemmerne, og jeg synes i 

øvrigt, det var en rigtig god investering. Vi har vurderet, 

at den begrænsede forhøjelse af kontingentet 

vil bringe kontingentet måske mere på niveau med, 

hvad man ser i andre foreninger og organisationer. Vi 

synes ikke, det er noget, som vil påvirke apotekernes 

økonomi voldsomt, og vi synes, det er vigtigt, at alle 

bidrager mere eller mindre i denne proces med at få 

genoprettet foreningens økonomi,” sagde Niels Kristensen. 

farmaci 06 – 2010 

11

farmaci 06 – 2010 

12 


Ny strategi for 

apotekerne er ambitiøs 

og viser retning 

På generalforsamlingen gav medlemmerne 

deres opbakning til en ny treårig strategi. 

Strategien viser, hvordan sektoren skal 

udvikle sig inden for faglighed, kundeorien- 

tering, etik og forretningsudvikling 

Af iben Nielsen. Foto: Mikal Schlosser 

En samlet vision, 11 strategiske indsatsområder og en 

lang række konkrete aktiviteter, der tilsammen skal 

fremtidssikre og cementere apotekernes position i 

samfundet. Det er indholdet i en ny ambitiøs strategi 

for apotekerne, der blev præsenteret på generalforsamlingen 

som en del af bestyrelsens planer for det 

kommende foreningsår. Strategien har fået navnet 

”Medicin og sundhed med omtanke”. 

”I bestyrelsen ser vi den nye strategi som sektorens 

svar på, hvordan vi i de kommende år vil forny og udvikle 

apotekerne for at leve op til både vore egne og 

omverdenens høje krav og forventninger. Den bygger 

videre på det gode fundament, som er skabt gennem 

de seneste tre års strategiarbejde. Men den sætter også 

helt nye ambitiøse mål og retning for sektorens udvikling 

fremover,” sagde formand Niels Kristensen i talen 

på generalforsamlingen. 

Han lagde ikke skjul på, at forberedelse af strategien 

har fyldt meget i bestyrelsens arbejde i det forgangne 

foreningsår, og det var ikke uden stolthed, at han 

kunne præsentere resultatet for medlemmerne. 

Rådgivning i gadeplan 

Der er i strategien formuleret en ny, samlet vision for 

sektoren med fire elementer – faglighed, kundeori- 

entering, etik og forretningsudvikling – der er gensidigt 

afhængige. Strategien bindes yderligere sammen 

af to centrale styringsværktøjer, nemlig Den Danske 

Kvalitetsmodel og God Apotekerskik. Værktøjer, som 

apotekerne skal tage i brug for at nå i mål med strategien. 

På det faglige område bygges der oven på resultaterne 

fra den forrige strategi, med blandt andet en 

videreudvikling af Standard for skrankerådgivning og 

fortsat akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. 

Den faglige vision tager afsæt i, at apotekerne 

i de kommende år skal bringe fagligheden i spil 

gennem systematisk rådgivning af kunderne og ved 

at levere sundhedsydelser inden for forebyggelse og 

sundhedsfremme. 

”Vi skal blive solidt forankret i sundhedssektoren 

og bidrage til sammenhæng i behandlingen i et tæt 

samarbejde med andre aktører. Kunderne skal kunne 

gå direkte ind fra gaden og modtage rådgivning af en 

sundhedsfagligt uddannet medarbejder og på kvali-

ficeret vis guides videre til andre dele af sundhedsvæsenet, 

når der er behov for det,” lød det fra Niels 

Kristensen. 

Kunderne skal kunne 

mærke fagligheden 

Om det er opnået, skal konkret måles ved, at mindst 

90 procent af kunderne modtager tilbud om rådgivning. 

Og det er bestemt ikke uopnåeligt, understregede 

formanden: 

”Når man spørger en kunde, der går ud af apoteket, 

om de er blevet tilbudt rådgivning, så skal de kunne 

svare ja. Der er ikke tale om, at de skal svare, at de har 

fået to spørgsmål og en information. Vi må kunne 

stå op for, at apoteket er noget andet end et supermarked. 

Den faglighed, som vi har, skal vores kunder 

kunne mærke – og vi kan jo ikke vide, hvad kunden 

har brug for, hvis vi ikke spørger,” sagde han. 

Også i forhold til service og etik bygger den nye 

strategi videre på de flotte resultater fra den forrige 

strategi, herunder arbejdet med at dokumentere ventetider, 

og etablering af Apotekernævnet. Strategiens 

vision om kundeorientering skal føre til, at apotekernes 

serviceniveau matcher kundernes behov og forventninger 

i en moderne hverdag. 

”Vi vil sikre, at apotekerne er tilgængelige, når kunderne 

har behovet. Vi skal leve op til borgernes forventninger 

til diskretion, god kommunikation og begrænset 

ventetid,” sagde Niels Kristensen. 


Om den kundeorienterede vision er indfriet, skal måles 

ved, at mindst 90 procent af kunderne er tilfredse 

eller meget tilfredse med apotekets service og tilgængelighed. 

Nye fælles mål for lav ventetid 

Konkret er det formuleret, at kundernes ventetid på 

det enkelte apotek og på sektorplan i gennemsnit bør 

være under fem minutter, og at det bør høre til undtagelsen, 

at kunden skal vente mere end 10 minutter. 

På flere hovedmøder forud for generalforsamlingen 

blev det drøftet, om de nye fælles mål for ventetiden 

ville udløse bøder og påtaler fra Apotekernævnet. 

Det fik formand Niels Kristensen til fra talerstolen 

at understrege, at der ikke bliver tale om sanktioner 

mod apoteker, der ikke overholder de fælles mål. 

Hvis Apotekernævnet skal sanktionere, skal det først 

vedtages på en generalforsamling som en del af God 

Apotekerskik. 

”Når det så er sagt, mener vi i bestyrelsen, at det 

er på tide at arbejde med en fælles målsætning for 

ventetid. Vi lægger ikke op til konsekvens for den enkelte. 

Der er konsekvenser for sektoren, hvis vi ikke 

kan leve op til målene. Men det er jo noget helt andet,” 

sagde han. 

farmaci 06 – 2010 

1

farmaci 06 – 2010 

14 


Faglighed og økonomi skal følges ad 

Mens både den faglige, den kundeorienterede og den 

etiske vision bygger videre på den forrige strategi, er 

visionen om forretningsudvikling til gengæld helt 

ny. Den skal skabe grundlag for, at det fremover er 

både økonomisk attraktivt og fagligt udfordrende at 

være en god apoteker. 

”Vi skal væk fra, at der for det enkelte apotek er et 

modsætningsforhold mellem indtjening på den ene 

side og prioritering af faglig udvikling, service og kvalitet 

på den anden side. Økonomi, faglighed og service 

skal understøtte hinanden,” sagde Niels Kristensen 

og tilføjede, at der skal arbejdes på at frigøre ressourcer, 

så apotekerne kan udføre sine kerneopgaver 

og skabe merværdi for kunder og samfundet. 

”Det skal være muligt at drive et apotek, hvor økonomien 

i kerneydelsen hænger sammen, og hvor 

ressourcerne ikke forspildes på administrativt bøvl. 

Men hvor det derimod kan betale sig at yde en ekstra 

indsats i forhold til kundeservice, kvalitet og faglig 

udvikling,” understregede han. Om det er lykkedes 

ved strategiperiodens udløb, skal måles på omfanget 

af ansøgere til ledige bevillinger, medarbejdertilfredshed 

og på udvikling i indtjening. 

Stiller store krav til medlemmerne 

De meget entydige succeskriterier i strategien er også 

nye, og de forpligter, fastslog Niels Kristensen: ”Resultatet 

afhænger af, at alle er med!” 

Bestyrelsens planer – og dermed også strategien 

– blev taget til efterretning uden bemærkninger. For 

bestyrelsen bliver næste skridt nu at udarbejde detaljerede 

handlingsplaner for de enkelte indsatsområder 

og foretage en økonomisk prioritering mellem initiativerne. 

Det sker til august. Niels Kristensen gjorde 

det klart, at strategien kommer til at stille store krav, 

både tidsmæssigt og økonomisk. Der er fra foreningens 

side udstukket den økonomiske ramme, at initiativerne 

samlet set ikke må koste mere end fem millioner 

kroner om året. En del af projekterne skal således 

finansieres af medlemmerne selv, blandt andet 

via brugerbetaling. 

”Der bliver rigtig meget at arbejde med i de kommende 

år, for foreningen og ude på apotekerne. Så 

vi kan roligt begynde at forberede os på, at ærmerne 

skal endnu højere op,” lød opfordringen.

Kahns suppleantkandidat 

Apoteker Anne Helene Kahns, Esbjerg Jerne Apo- 

tek, fortalte på generalforsamlingens talerstol, 

at hun stiller op til posten som suppleant til 

Apotekerforeningens bestyrelse. I sin kandidattale 

kom hun ind på et mangfoldigt CV, der 

vidnede om et stort engagement i faget. ”Jeg er 

kandidat fra 1990 og ph.d. i farmaceutisk kemi 

fra 1993. Jeg har en diplomuddannelse i offentlig 

ledelse fra Syddansk Universitet og en specialistuddannelse 

i sygehusfarmaci. Jeg har gennem 

tre år været medlem af det rådgivende udvalg 

for kandidatuddannelse på Syddansk Universitet, 

som jo lige er blevet blåstemplet. Jeg 

har hele tiden ment, at det kunne være en vej 

til at lette rekrutteringen af farmaceuter i provinsen,” 

sagde Anne Helene Kahns. Hun slog 

Anne Helene Kahns 


fast, at hun tænker meget praktisk, og at det er 

vigtigt for hende, at de skibe, hun sætter i søen, 

også kommer i havn. ”Jeg ser Apotekerforeningens 

aktiviteter som yderst afgørende for vores 

fremtid. Apotekerforeningen skal medvirke til 

at skabe basis for forandring, og jeg er derfor 

også glad for den nye strategi, hvor der kommer 

endnu mere fokus på vores rolle i samfundet 

og ikke mindst fokus på økonomien. Jeg er for 

en modernisering og vil arbejde for at synliggøre 

apotekets faglighed. Jeg stiller op som suppleant, 

og så håber jeg selvfølgelig engang på 

sigt at komme med i bestyrelsen,” sagde Anne 

Helene Kahns. Apoteker Hans Bruun Ringsing, 

Ribe Apotek, og apoteker Jeanette Juul Rasmussen, 

Birkerød Apotek, stiller også op som suppleanter, 

men var ikke på talerstolen. ahe 

farmaci 06 – 2010 

1

farmaci 06 – 2010 

16 

d E h N S P A l Æ i F l A M M E R 

Rengøringsleder Erik Balzer var første 

mand på stedet, da dehns Palæ brød i brand 

natten til den 4. maj. Følg her hans beret- 

ning om forløbet 

Brand i Bredgade 

Af lise Møller Aarup 

Klokken 02.20 natten til tirsdag den 4. maj ringede 

Erik Balzers mobiltelefon. I den anden ende af røret 

lyder en melding fra alarmselskabet GS4 om, at der 

var registreret overophedning i Dehns Palæ, der til 

daglig huser Danmarks Apotekerforening. I løbet af 

kort tid er han i Bredgade, hvor han straks låser sig 

ind i kælderen. Her bliver han nær væltet omkuld af 

massive mængder røg, men når hen til alarmen, som 

bimler øredøvende løs og viser, at der er overophedning 

på loftet på 5. etage. Han ringer straks til brandvæsenet, 

og efter ganske få minutter er han flankeret 

af seks brandmænd. I mørke og gennem røgmasserne 

løber de alle op på 4. sal. I et lille printerrum rejser de 

en stige og åbner op for en lem, og i samme sekund 

lemmen åbnes, vælter en meterlang flamme ud. Og 

så er alle klar over, at det er meget alvorligt. Der bliver 

ringet til administrerende direktør Anders Kretzschmar, 

der kommer til stede 25 minutter efter. 

Foto: Jens Dresling, Polfoto 

Foto: Iben Nielsen 

Brandslukning i mørke 

Der rekrutteres mere mandskab, og Erik Balzer hjælper 

med at guide brandfolk gennem de mørke gange og 

op ad trapperne. Den første brandslange når etagen 

tværs gennem bygningen via trappen, og så sprøjtes 

der vand på ilden, som dog med lynets hast spreder 

sig tværs gennem tagryggen. På det tidspunkt, ilden 

buldrer løs under taget, står det klart, at i hvert fald 

den øverste kontoretage ikke bliver til kontor igen 

foreløbigt. For at undgå vand- og sodskader begynder 

Erik Balzer – med hjælp fra en flok ISS-medarbejdere 

og brandmænd – at tømme værdigenstande som malerier, 

tæpper og vaser ud fra etagerne, mens vandet 

fra slukningen løber ned ad væggene.

Foto: Bax Lindhardt, Scanpix 

Taget falder 

Ilden buldrer nu voldsomt løs, og da Erik Balzer går 

op på 4. sal, har ilden så godt fat i taget, at en brandmand 

pludseligt råber, at de alle nu har 30 sekunder, 

før de skal ned, da der er akut fare for, at taget 

styrter ned. Knap har han sagt sætningen til ende, 

før en flammende bjælke dratter ned mellem dem, 

og en brandmand er fanget på den forkerte side af 

flammerne ud mod taget. Heldigvis er brandmanden 

i stand til at klatre ud ad et vindue, hvorfra hans kolleger 

kan få ham ned via en stige. Resten af natten 

– og hele næste dag – går med at slukke ilden. Erik 

Balzer bliver på stedet og hjælper til, hvor han kan, 

mens blandt andet ISS går i gang med at suge det 

vand op, der fylder det meste af nederste etage. I alt 

er der om natten 17 køretøjer fra Københavns Brandvæsen 

på adressen, som arbejder med brandslukning 


Sådan lyder det i første 

døgnrapport kort efter branden: 

02:44 Brandalarmen 

Bredgade Københavns Brandvæsen blev sendt 

til en brandalarm i Dehns Palæ, Bredgade 54, 

kl. 02:44. Kort tid efter ankomsten konstaterede 

brandvæsenet, at der var en kraftig udviklende 

ildløs i taget. Under indsatsen var indsat 

17 køretøjer, heraf 4 stiger og 52 mand. Branden 

omfattede hele tagetagen på cirka 500 m² 

og der er kraftig brand- og vandskade på bygningen. 

Brandvæsenets arbejde på stedet forventes 

at vare det meste af eftermiddagen. 

farmaci 06 – 2010 

1

farmaci 06 – 2010 

1 


og vandskadeafhjælpning. En stor del af køretøjerne 

er der også den efterfølgende dag. Faktisk er der stadig 

brandmænd på arbejde, da en stor del af loftskonstruktionen 

i bygningen med hovedindgangen pludseligt 

ud på natten tæt på klokken 1 kollapser og river 

samtlige etageadskillelser med sig ned til stueniveau. 

Heldigvis er der ingen, der arbejder ved denne del af 

bygningen, som kommer til skade. 

Brand i seks dage 

Ifølge brandinspektør og indsatsleder den 4. maj i 

brandens startfase, Henriette Elmer, fra Københavns 

Brandvæsen blev brandvæsenets tilstedeværelse i 

Dehns Palæ neddroslet helt den 7. maj – altså tre dage 

efter, at branden begyndte. Og indtil da havde der 

været folk i døgndrift på stedet, og i alt over alle dage 

har tilsammen 52 køretøjer fra Københavns Brandvæsen 

med både sprøjter, stiger og kraner forladt garagerne 

i København og været involveret i brandslukningen. 

Derudover assisterede Beredskabsstyrelsen og 

ISS, og også Falcks dyreambulance blev der brug for, 

da en lille andefamilie bestående af en andemor med 

fem ællinger skulle fjernes fra et bassin i gården. Siden 

den 7. maj har der været brandmænd på eftersyn, 

og branden blev først betegnet officielt slukket 

den 10. maj, da der indtil da var ildreder i hulrum, 

etageadskillelser og under nedfaldne konstruktioner, 

fortæller Henriette Elmer. 

Foto: Thomas Graversen, Polfoto 


”Det er én af de største brande i nyere tid i København. 

Den har haft mange omkostninger, og det 

har været et meget hurtigt brandforløb, muligvis på 

grund af at der var tjærepap under tagstenene, som 

har gjort det svært at slukke,” siger brandinspektør 

Henriette Elmer fra Københavns Brandvæsen. 

Foto: Niels Kristensen

Foto: Niels Kristensen 

Slukningsarbejdet var ud over sammenstyrtninger 

præget af risiko for nedfaldne sandstensfigurer fra 

udsmykningen på bygningens facade. Sandstensfigurerne 

blev fjernet med en større BMS-kran, så 

det igen var sikkert at foretage brandslukning i 

områderne omkring figurerne. 

Foto: Jonas Vandall Ørtvig, Scanpix 



farmaci 06 – 2010 

1

farmaci 06 – 2010 

20 


Kirsten Laursen og Preben Hesselberg fra 

sekretariatet på arbejde i de midlertidige 

lokaler på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade 

Dehns Palæ 

- fortid for en tid 

det bliver en kæmpe opgave at genopbygge 

dehns Palæ, men også en stor udfordring 

at skabe gode rammer for danmarks Apote- 

kerforening på en ny adresse, siger admini- 

strerende direktør Anders Kretzschmar 

Af Erik harr, kommunikationsdirektør 

I skrivende stund er det endnu ikke afgjort, hvor Danmarks 

Apotekerforening får til huse, efter en kæmpe 

brand raserede Dehns Palæ i begyndelsen af maj. Én 

ting ligger dog allerede fast: Der kommer til at gå lang 

tid, før det igen vil være muligt at bebo palæet. Måske 

5 år. 

Restaurering i gang 

”Ødelæggelserne i Dehns Palæ er massive. Det er ikke 

mindst en skam for foreningens medlemmer, hvor 

mange betragtede det som ’deres hus’. Det er også et 

stort tab for København på grund af palæets unikke 

placering og høje stand. Og så er det selvfølgelig sørgeligt 

for vores medarbejdere, som har mistet rammerne 

om en rigtig god arbejdsplads,” siger Apotekerforeningens 

administrerende direktør, Anders 

Kretzschmar. 

I samarbejde med blandt andre arkitekter, advokater, 

forsikringsselskab og Kulturarvsstyrelsen blev der 

hurtigt efter branden sat gang i arbejdet med at afdække 

omfanget af skaderne og sikre bygningen mod 

vandskader. Samtidig blev det i løbet af få dage muligt 

for foreningens medarbejdere at genoptage arbejdet, 

da det heldigvis viste sig, at foreningens it-systemer 

ikke var blevet ødelagt af branden. 

Fokus på ny beliggenhed 

I de første dage mødtes foreningens medarbejdere og 

ledelse på et nærliggende hotel. Efterfølgende har det 

været nødvendigt at lade en del af medarbejderne arbejde 

hjemme, mens der blev oprettet midlertidige 

kontorlokaler i den del af palæet, som ikke er ødelagt 

af branden. Sideløbende med dette har foreningens 

ledelse haft fokus på den mest akutte udfordring: At 

finde et nyt sted til foreningens medarbejdere. 

”Der er rigtig mange udlejere om buddet, og vi har 

ønsket at afdække alle de muligheder, der er i Københavnsområdet 

i øjeblikket. Det er nødvendigt 

for at kunne træffe det rette valg,” forklarer Anders 

Kretzschmar og understreger betydningen af at finde 

nogle velegnede kontorlokaler, da genhusning i en 

periode på 5 år ikke kan betragtes som midlertidig. 

”Hvad enten vi ender med at finde de optimale 

rammer fra begyndelsen, eller vi for en tid skal bo i 

noget midlertidigt, er det vigtigt, at vi hurtigst muligt 

finder det rette sted, der passer både til vores medlemmer 

og medarbejdere. Vi skal hverken bo for billigt 

eller for dyrt, men finde nogle lokaler, der afspejler 

den måde, vi har lyst til at arbejde på. Mentalt skal 

vi under alle omstændigheder indstille os på, at der 

kommer til at gå rigtig lang tid, før vi kommer tilbage 

til Dehns Palæ. Derfor er det vigtigt, at vi finder en 

ordentlig arbejdsplads, der kan være velfungerende 

for os i flere år,” siger han. 

Foto: Iben Nielsen

Kulturarvsstyrelsen: 

Dehns Palæ 

skal genopføres 


En forfærdelig tragedie. Et tab for den Kø- 

benhavnske kulturarv. Sådan lyder vurde- 

ringen af de omfattende skader, som bran- 

den har påført det historiske dehns Palæ 

Af iben Nielsen 

I de kritiske timer under og efter branden knoklede 

brandmænd, ISS-folk og ansatte i Apotekerforeningen 

med at redde uerstattelige vaser, krukker, tæpper, 

lysekroner og malerier fri af flammer, sod og vandmasser. 

Men en stor del af selve ejendommen stod 

ikke til at redde. 

Flammerne raserede de tre øverste etager i den totalfredede 

bygning, og resten er skadet af vand og 

røg. Et døgn efter branden brød ud, gav den nænsomt 

restaurerede festsal Bel Etage efter for presset fra 

vandmasserne. Overalt er gips, stuk og ornamenter 

skallet af og smuldret væk. Taget er helt brændt af, 

og der er hul hele vejen gennem bygningen, så man 

kan se himlen fra receptionen. Kun ydermurene står 

i dag intakte. 

Et stort tab, lyder det fra Kulturarvsstyrelsen, der 

arbejder for at beskytte, registrere, udvikle og formidle 

den danske kulturarv. Allerede to dage efter branden 

var styrelsen på den første besigtigelse, og den 



farmaci 06 – 2010 

21

farmaci 06 – 2010 

22 


umiddelbare vurdering lyder på, at det står ”meget 

slemt til” med palæet. 

”Ud fra hvad jeg kan se og har fået at vide, er der 

gået rigtig meget af bygningens kulturarv tabt. Dehns 

Palæ stod meget velholdt efter to gode restaureringer, 

og det var en bygning, der var grund til at være 

stolt af. Så det er meget trist og et stort tab for byens 

kulturarv,” siger chef for bygningskontoret, Mogens A. 

Morgen. 

Der er dog ingen tvivl om, at Dehns Palæ skal genopføres. 

Palæet er en vigtig del af Frederiksstaden, 

den gamle bydel omkring Amalienborg, som Mogens 

A. Morgen kalder ”et af de mest interessante og kulturbærende 

steder i Danmark”. Den fredede bygning 

er derfor bevaringsværdig - uanset tilstand efter branden. 

”Bygningen er vigtig for sin tid, både alene med sit 

interiør og arkitektur og i sammenhæng med Frederiksstaden 

og byen som helhed. Derfor er det er vores 

udgangspunkt, at bygningen skal genopbygges, så 

vidt det overhovedet giver mening. Vi kan ikke undvære 

Dehns Palæ,” siger kontorchefen. 

Han glæder sig over, at facaden står forholdsvis intakt 

efter branden, hvilket gør det muligt at rekonstruere 

bygningen i hvert fald udefra. Og umiddelbare 

meldinger lyder på, at der trods alt stadig er en 

del af det indvendige, der står til at redde. 

Der er dog stadig langt igen, før selve genopbygningen 

kan begynde. Da brandvæsenet efter tre døgn 

forlod palæet, gik et rådgivende ingeniørfirma i gang 

med at sikre mure og forebygge yderligere sammenstyrtning. 

Døre og vinduer blev forseglet, og der blev 

sat stillads op på begge sider. Kulturarvsstyrelsen har 

nu bedt om at få tilknyttet en restaureringsfaglig arkitekt, 

når bygningen tømmes, for at sikre at der ikke 

går noget værdifuldt tabt. 

Ansvaret for selve genopbygningen påhviler Danmarks 

Apotekerforening som bygherre sammen med 

forsikringsselskabet. Det sker dog i dialog med Kul- 


turarvsstyrelsen, der også skal godkende restaureringsprojektet 

sammen med rådgivere fra Det særlige 

Bygningssyn. 

”Jeg kan forstå, at Danmarks Apotekerforening også 

selv er interesseret i at få Dehns Palæ genskabt, og det 

er vi selvfølgelig glade for,” siger Mogens A. Morgen, 

der ikke tør gætte på perspektivet for projektets varighed 

og pris: 

”Men der er ingen tvivl om, at det vil vare nogle år, 

før Apotekerforeningen er tilbage i bygningen igen”, 

fastslår kontorchefen. 

Historisk palæ 

Dehns Palæ er opført 1752-56 som pendant til 

Bernstorffs Palæ på hjørnet af Bredgade og Frederiksgade. 

Arkitekten var J.G. Rosenberg med gehejmeråd 

Frederik Ludvig von Dehn som bygherre. 

Tegningerne blev godkendt af hofbygmester Nicolai 

Eigtved, der havde overordnet kontrol med 

den nye Frederiksstad. Af bygningens oprindelige 

interiører er kun det fornemme rokokotrapperum 

bevaret. Fra 1871 havde klaverfabrikken Hornung 

& Møller til huse i palæet, indtil Danmarks Apotekerforening 

i 1984 overtog det og lod bygningen 

og de fine interiører restaurere under ledelse af arkitekt 

Vilhelm Wohlert. 

Kilde: 

DEN STORE DANSKE 

Gyldendals åbne encyklopædi 

Foto: Niels Kristensen


Støtte fra 

medlemmer 

og omverden 

Medfølelse, opbakning og tilbud om praktisk 

hjælp strømmede til Apotekerforeningen i dagene 

efter branden i Dehns Palæ. De nordiske kollegaer 

har udtrykt deres medfølelse, og FIPs præsident 

har personligt ringet til Apotekerforeningens formand, 

Niels Kristensen, for at udtrykke sin medfølelse 

og tilbyde hjælp fra FIP, hvis der var noget, 

de kunne gøre. Og ikke mindst foreningens medlemmer 

var berørte og chokerede over skaderne på 

det fælles domicil gennem de sidste 24 år. ”Katastrofen 

er forfærdelig og berører os alle,” lød det 

i en mail til foreningen. Der lød samtidig mange 

roser til sekretariatet for at genoptage arbejdet efter 

få dage. ”Jeg er stolt over at tilhøre en forening 

med meget kompetente og engagerede medarbejdere, 

og jeg synes, det er flot, som I takler det skete, 

herunder at vores it allerede er oppe at køre,” 

lød det fra et andet medlem. 

Tilbud om hjælp 

På generalforsamlingen tilbød både aktive og pensionerede 

medlemmer deres hjælp i form af gratis 

arbejdskraft og ekspertise til genopbygningen. 

”Jeg er sikker på, at vi kan lave et lille korps, der 

kan være med til at hjælpe jer. Fordi vi gerne vil 

sige tak for det, I har gjort for os,” sagde Grete Meyhoff, 

tidligere apoteker på Øresunds og Østerfælled 

Apotek, der ligesom sin aktive kollega Peter Kielgast 

tilbød sin arbejdskraft helt ulønnet. 


Også fra en række samarbejdspartnere og professionelle 

aktører, private såvel som offentlige, er 

der indløbet støttehilsner og tilbud om assistance. 

Dertil kommer en lang række henvendelser af 

mere kommerciel karakter, blandt andet fra ejendomsadministratorer, 

der ville tilbyde genhusning 

af Apotekerforeningens personale. Foreningen vil 

nu nærlæse alle henvendelser og vurdere, hvad 

der konkret er brug for i de næste faser. ”Vi er taknemmelige 

for den opmærksomhed, vi har fået. 

Ikke mindst fra vores egne medlemmer, der har 

udvist stor forståelse for situationen – men også 

fra de mange eksterne, der har tilbudt deres hjælp 

i en svær situation,” siger Anders Kretzschmar, administrerende 

direktør i Apotekerforeningen. 

farmaci 06 – 2010 

2

farmaci 06 – 2010 

24 

M i l E P Æ l E i K A R R i E R E N 

For langt de fleste er det at være apoteker en slutstilling, 

man sagtens kan have i mange år. Men 

hvordan holder man sig selv i gang som apoteker? 

Hvad er drivkraften bag, og hvilke milepæle når 

man på vejen? Farmaci bragte i sidste nummer et 

interview med apoteker Ole Witek, Skibby Apotek, 

der har kunnet fejre træbryllup. 

”Det holder mig 

i gang at se mine 

medarbejdere gro” 

da Bente Wittrup Præstbrogaard begyndte 

som apoteker, var hun 39. Nu, mere end 13 

år senere, har hun kunnet fejre kobberbryl- 

lup som apoteker, og hun har stadig ikke 

lettet foden fra speederen 

Af Anders høj Eggers. Foto: Mikal Schlosser 

Opfinderen af ordsproget om at have mange jern 

i ilden kendte måske ikke apoteker Bente Wittrup 

Præstbrogaard, Horsens Søndergades Apotek. Alligevel 

rammer udtrykket plet som en beskrivelse af apotekeren 

fra Sydøstjylland. Ikke nok med at hun har 

mange jern i ilden, så smeder hun også, mens jernet 

er varmt. Selvom hun nu har været apoteker i lidt 

over 13 år, finder hun stadig på nye idéer til at holde 

sig i gang. Blandt andet er hun netop blevet valgt 

til bestyrelsen for både Apotekernes A.m.b.a. og for 

kæden Apotekeren.”Golfbanen må vente,” fortæller 

Bente Wittrup Præstbrogaard i dette interview med 

Farmaci. 

I dette nummer bringer Farmaci et interview med 

apoteker Bente Wittrup Præstbrogaard, Horsens 

Søndergades Apotek, der selv kunne fejre kobberbryllup 

som apoteker for nylig. I næste nummer 

runder vi miniserien af med et interview med en 

apoteker, der kan fejre sølvbryllup som apoteker. 

Hvad har været det bedste ved dine omtrent 13 år 

som apoteker? 

”Det, der holder mig i gang, er at se mine medarbejdere 

gro. Der er ikke noget bedre end eksempelvis at 

se den udvikling, som elever, der kommer ind på apoteket 

og er lidt tilbageholdende, de gennemgår. Efter 

tre år på apoteket går de af sted med rank ryg og kan 

det hele. Det bliver jeg aldrig træt af at opleve. Min 

souschef skal være apoteker. Hun har været ansat her 

i 10 år, og nu er hun topkvalificeret til selv at drive et 

apotek. Hendes udvikling har været enorm, fra hun 

kom som næsten ny og grøn farmaceut og til nu – og 

for mig er det næsten som om, at det er ens eget barn, 

der nu er ved at forlade hjemmet. Vi har sammen 

vedtaget tre større udviklingsplaner gennem de 10

år, hvilket også betyder, at jeg får nye ansvarsområder, 

så der bliver plads til, at souschefen selvstændigt 

kan varetage vigtige ansvarsområder. Lige nu er hun 

kvalitetsansvarlig og formand for ledelsesgruppe og 

personalemøder. Jeg er selv skrankeleder og skemaansvarlig 

lige nu. Vi har et fantastisk samarbejde og 

supplerer hinanden. Hvis hun får sit drømmeapotek, 

har vi ramt plet med hendes udviklingsplaner.” 


farmaci 06 – 2010 

2

farmaci 06 – 2010 

26 


Hvad har været det værste? 

”Det synes jeg ikke rigtigt, der har været noget af. Jeg 

er heller ikke typen, der går og ser bagud. Jeg vil hellere 

se fremad. Jeg har altid været glad for at være apoteker 

og synes, vi er meget privilegerede ved at have 

et meningsfyldt job i et fag i rivende udvikling. De 

fleste apotekere gør som mig – arbejder meget og er 

meget engageret, fordi vi holder af vores fag. Jeg fortryder 

ingenting. Der er ikke noget at være ked af.” 

Hvad driver dig som apoteker? 

”Det, der driver mig, er hele tiden at holde fokus på 

mål og vækst. Jeg er meget fokuseret på at sætte mål, 

fordi som regel når vi så målene på apoteket. Da jeg 

blev apoteker, kom jeg til et meget gammelt apotek, 

der havde sovet tornerosesøvn i mange år, men vi har 

gennem årene fået skabt et tankesæt om, at vi aldrig 

bliver færdige med at udvikle os. Der er hele tiden 

nye mål at nå. Det er inden for vækst, faglig udvikling, 

kvalitet, mål for pseudokundeundersøgelse og 

mange andre ting. At sætte mål og nå dem giver anledning 

til at fejre og feste. Hver måned bliver der for 

eksempel udpeget månedens TPI-medarbejder. Den, 

der har lavet flest TPI (Tjek på inhalation, red.) får en 

flaske rødvin med apotekets navn på, og den bliver 

overrakt med klapsalver fra kolleger.” 

Hvilke milepæle har du nået på apoteket? 

”Helt overordnet har jeg fokuseret meget på ledelse, 

management og ombygninger i min tid som apoteker. 

Den fredede apoteksejendom fra 1736 var en 

stor mundfuld at ombygge til et moderne apotek. 

Men det lykkedes tilbage i 1999, og den indretning vi 

foretog, har med få justeringer siden kunnet fungere 

nu i mere end 10 år. Vores store apoteksudsalg har 

vi også ombygget to gange. Organisationsudvikling 

har vi foretaget flere gange, fordi vi tilpasser efter de 

medarbejdere, vi har til rådighed. Gennem de sidste 

fire år er apotekets arbejdsgange kørt effektivt i vores 

teamstruktur. Vi har et skranketeam, et logistikteam, 

et ”Føtexteam” (apoteksudsalget), et uddannelsesteam 

og et kvalitetsteam. Jeg har et fantastisk 

dejligt personale, som er engagerede, fleksible og udviklingsparate. 

Vi har arbejdet meget med trivsel og 

arbejdsglæde. Nogle af redskaberne er fælles morgen- 

Horsens Søndergades Apotek 

”Det, der driver mig, er hele tiden 

at holde fokus på mål og vækst. 

Jeg er meget fokuseret på at sætte 

mål, fordi som regel når vi målene 

på apoteket.” Bente Wittrup 

briefing, enormt højt informationsniveau, familiepolitik 

i forhold til arbejdsskema, mål, coaching, bonus 

med mere.” 

Hvad er den/de næste milepæl(e), du gerne vil nå? 

”Det største ønske lige nu er at omdanne apoteksudsalget 

til en apoteksfilial med receptekspedition. 

Derfor er jeg meget glad for Apotekerforeningens nye 

strategi, hvor et af elementerne er øget tilgængelighed. 

Desuden har vi gang i en hel masse projekter. 

Inden for de sidste par år har vi fået øget konkurrence 

i byen. Løve Apoteket har fået ny indehaver, og 

den fremtidige beliggenhed af Løve Apoteket er uvis. 

Svane Apoteket flyttede for et år siden til en helt ny 

og attraktiv beliggenhed i Sundhedscenter sammen 

med over 50 procent af byens læger. Vi skal være på

stikkerne i den øgede konkurrence. Det er kun sundt 

at blive holdt til ilden, så vores strategi er at prøve 

nye projekter af. Vi bliver akkrediteret til Den Danske 

Kvalitetsmodel den 19. maj. Senere i maj har vi første 

møde med et kundepanel, som vil hjælpe os med at 

identificere styrker og svagheder, trusler og muligheder. 

De er valgt ud i samarbejde med et konsulentfirma, 

så de repræsenterer alle aldre og kundetyper. Det 

bliver rigtigt spændende og lærerigt. Vi vil også gerne 

være en grøn virksomhed, så vi prøver at afskaffe plasticposer 

og receptkuverter, slukke lyset og cykle på 

arbejdet. Desuden vil vi også gerne være kendt for 

velgørenhedsarbejde. På apoteket har vi aftalt, at hvis 

medarbejderne gør en lokal velgørenhedsindsats, så 

vil jeg gerne sponsorere en arbejdsdag om året til det. 

Mine medarbejdere er nogle gode ildsjæle, de kan 

næsten ikke tåle, hvis vi står stille. Det kommer der 

helt sikkert velgørenhed ud af.” 

Hvad gør du for at udvikle dig selv og dit apotek? 

”Igennem årene har jeg hentet inspiration ved blandt 

andet at benchmarke med kollegaer. Vi går vores nøgletal, 

rutiner og arbejdsgange igennem og diskuterer, 

hvordan vi kan gøre det bedre. Jeg har også været for- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


fremmelseskonsulent i ni år og har hentet en masse inspiration 

via apoteksbesøg og via de ansøgninger, der 

er kommet fra alle de unge upcoming farmaceuter, der 

gerne vil være apotekere. Det er jo fagets bedste på vej 

frem. Efter 10 år som apoteker følte jeg, at jeg trængte 

til noget faglig oprustning, og så gik vi tre apotekere 

i byen sammen om at starte en Lif-uddannelse. Først 

tog jeg selv hele uddannelsen. Derefter har jeg undervist 

farmakonomer fra hele Jylland i samarbejde med 

DitApotek og Apotekeren. Mange farmakonomer tager 

den, når de har brug for at efteruddanne sig. For mig 

selv var det repetition og opdatering på nye præparater. 

Jeg savnede lidt det fokus på det faglige. Det er vigtigt, 

at man på en så lille arbejdsplads, som et apotek 

er, også prioriterer den faglige ledelse. Sidste år stoppede 

jeg som forfremmelseskonsulent. Nu er jeg blevet 

valgt ind i bestyrelsen for Apotekeren, Apotekernes 

A.m.b.a. og DA’s Østjyllands kreds. Det giver også 

mange idéer til udvikling af eget apotek. Jeg er bange 

for at gå i stå, hvis jeg altid befinder mig på apoteket. 

Det er netop afvekslingen mellem at være ude og samle 

inspiration og hjemme for at afprøve idéerne, som 

giver mig en god hverdag og overskud til at inspirere 

medarbejderne.” 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

farmaci 06 – 2010 

2

farmaci 06 – 2010 

2 

R o B o T T E R P Å A P o T E K 

De danske apoteker er langt fremme med de nyeste 

teknologiske løsninger for at give borgerne en 

god service. Det er medicinfremtagningsrobotter 

”Robotten er vores 

servicemedarbejder” 

de ansatte på hvidovre Apotek ser apote- 

kets to robotter til håndtering af medicin 

som en god ven og et vigtigt arbejdsred- 

skab. Robotterne står for størstedelen af 

apotekets 270.000 årlige pakninger, og fordi 

teknologien har overtaget mange rutine- og 

pligtopgaver, kan de ansatte i dag i højere 

grad omsætte uddannelse til praksis og fo- 

kusere på god service og kundekontakt 

et godt eksempel på. Ifølge Apotekerforeningens 

oplysninger er der lige nu robotter på 85 apoteker 

og apoteksfilialer landet over 

Af Nana Vogelbein. Foto: Peter M. Madsen 

Næsten lydløst sætter den store robotarm bag glasruden 

i gang. Armen kører hen til en reol, finder den 

rette hylde og suger med sin sugekop et produkt op, 

før den kører hen til glasruden igen. Produktet afleveres 

og transporteres via ”sneglen”, der er et langt, 

snoet rør, ned i en blå bakke og ender på et af systemets 

tre slisker i recepturen. Én sliske er til skranken, 

en anden er til apotekets udsalg i Hvidovre Stationscenter, 

mens den tredje er til blandt andet plejehjem. 

Fremtagningsmanøvren er sat i gang et kort øjeblik 

tidligere, da en medarbejder takserede den indkomne 

recept på en computer, der er forbundet til robotten.

Charlotte Wiberg 

Hver blå bakke på sliskerne repræsenterer en ordre, 

og én efter én fortsætter bakkerne deres rejse via apotekets 

plukkebord. En medarbejder kontrollerer ordren 

samt supplerer med højfrekvensvarer, hvis det 

indgår i bestillingen. ”Den ekstra kontrol af ordren 

er egentlig ikke på grund af computeren, for den laver 

sjældent fejl. Men der laves af og til menneskelige 

fejl, når en recept skal takseres. Derfor tjekker vi altid 

ordren en ekstra gang, inden den er klar til afhentning 

eller forsendelse,” fortæller Charlotte Wiberg, der 

er farmaceut og souschef på Hvidovre Apotek. 

Fylder op om natten 

Al medicin, med undtagelse af store pakninger og flydende 

produkter, er fordelt på 10 reoler med i alt 56 

hylder i den store robots indre lager. I en lukket sektion 

findes robottens køleskab, der indeholder medicin, 

som skal være på køl. På Hvidovre Apotek har de 

to robotter af typen Rowa, for med 270.000 pakninger 

om året er én robot ikke nok. Robotterne er bygget, 

så de passer præcis til apotekets lokaler. Der er ingen 

standardmodeller, og det tyske firma, der leverer 


robotterne, finder i samarbejde med det pågældende 

apotek ud af, hvordan robotten kan konstrueres mest 

hensigtsmæssigt. På Hvidovre Apotek er der højt til 

loftet, hvorfor man skal lægge hovedet langt tilbage 

for at kigge op på robottens øverste hylde. ”Lige 

såvel som robotten kan tage produkter ud, kan den 

også lægge produkter på plads. Når apoteket modtager 

varer om aftenen, hælder chaufføren fra Nomeco 

indholdet af de kasser, der er mærket med ”robot”, 

ned i en stor kasse på robottens transportbånd ude 

bagved. Det kaldes robottens prolog. Derefter tænder 

han for robotten, der sorterer den store mængde af 

ikke-organiserede varer og lægger dem på plads i løbet 

af natten. Når vi kommer om morgenen, er der 

fyldt op,” forklarer Charlotte Wiberg. Hun fortsætter: 

”Robotten kender alle varer, men er der eksempelvis 

en beskadiget vare, frasorterer robotten det pågældende 

produkt og putter det i en lille kasse, som vi skal 

kigge på, når arbejdsdagen begynder. Alle produkter, 

der er runde, kommer vi selv i æsker, for det håndterer 

robotarmen bedre, men det drejer sig om forsvindende 

lille mængde. Robotten sørger for først at lave 

de ordrer, der er, hvorefter den lægger på plads. Er 

den ikke nået at blive færdig i løbet af natten, fortsætter 

den om dagen, når der ikke er nogen ordrer.” 

farmaci 06 – 2010 

2

farmaci 06 – 2010 

0 


Ingen direkte ekspedition 

På Hvidovre Apotek er receptens gang en smule anderledes, 

end den er på langt de fleste andre apoteker. 

Der er nemlig ingen direkte ekspedition og intet 

kønummersystem. Det hænger blandt andet sammen 

med, at apotekets nabo er et supermarked. Mange af 

kunderne vil derfor gerne smide deres recept af, gå 

ind og handle og så komme tilbage og hente medicinen. 

”En væsentlig del af vores tankegang er, at vi 

ønsker at tilgodese vores kunders behov. Vi er meget 

mobile og prøver at flytte os derhen, hvor kunden er. 

Robotten klarer 95 procent af alle receptekspeditioner 

hvert år, og det betyder, at apotekets 20 ansatte 

får frigivet en masse tid til at yde god service. Vi leverer 

medicin til fem plejehjem og har et stort opland 

på cirka 30.000 borgere,” siger Charlotte Wiberg. 

Ufaglærte byttet ud med faglærte 

Hvidovre Apotek fik sin første robot i 1997, og apoteket 

blev bygget og indrettet til den nye robot-medarbejder. 

Apoteker Henrik Aldershvile har altid interesseret 

sig meget for teknologi, og han blev således den 

første skandinaviske indehaver af en medicinfremtagningsrobot. 

Men firmaet, som leverede robotten, gik 

konkurs, og den oprindelige robot i Hvidovre kom 

aldrig længere end til prøvestadiet, før den blev pillet 

ned igen. Derefter fik apoteket et Rombic-system. 

I 2007 flyttede de to Rowa-robotter så ind. ”Valget 

faldt på det mærke, fordi firmaet bag er den største 

virksomhed på verdensplan med medicinsk erfaring. 

De har den ekspertise, vi søgte, og de er gode til at 

komme med fleksible løsninger. Da apotekeren valgte 

robotterne, var apoteket i rivende udvikling, men vi 

havde store rekrutteringsproblemer. En af vores farmaceuter 

gik på pension, og efter mange overvejelser 

og megen dialog med det øvrige personale blev 

det besluttet at købe robotterne. I begyndelsen havde 

vi ufaglært personale til at fylde varerne i robotten, 

men i dag klarer Nomeco arbejdet med påfyldning. 

Robotterne har ikke betydet, at vi er gået ned i antal 

ansatte. I stedet har vi konverteret de ufaglærte stillinger 

til faglærte medarbejdere,” lyder det fra Annette 

Aldershvile, der er farmakonom og ansat på 10. år på 

apoteket. 

Kunder: Det går for stærkt 

Robotterne kører upåklageligt størstedelen af tiden, 

lyder meldingen fra Hvidovre Apotek. Én til to gange 

om dagen opstår der en fejl, hvis en pakning har 

ligget skævt på hylden, eller hvis robotten taber et 

præparat. Det sker også, at en ansat glemmer at dele 

en stor ordre op i mindre dele, så det er ikke altid 

teknologien, der svigter, fastslår Annette Aldershvile. 

Tilfredsheden med robotterne er stor blandt personalet. 

Recepterne ekspederes hurtigt, nogle gange så 

hurtigt, at kunderne klager over, det går for stærkt, 

forklarer Charlotte Wiberg med et smil. ”Robotten er 

en stor hjælp. Mange rutine- og pligtopgaver er forsvundet 

fra min arbejdsdag, og jeg savner ikke at sætte 

varer på plads. Da jeg blev ansat her for to år siden, 

kom jeg fra et apotek uden robot. Det ønsker jeg mig 

ikke tilbage til. Nu kan jeg koncentrere mig om det, 

jeg brænder for, og det, jeg er uddannet til. Robotten 

er en investering, der holder, for den bliver ikke slidt 

op eller går ned med stress i løbet af få år.” 

Robotten som medspiller 

De to Rowa-robotter arbejder sammen med apotekets 

it-system. Hovednerven på apoteket er it-systemet, 

som er fuld integreret med robotten. Det tyske firma 

bag robotterne videreudvikler konstant robotterne og 

sætter en ære i at være innovative. Også når det gælder 

eksisterende systemer, fortæller Annette Alders-

hvile. Apoteket overvejer, om de skal investere i en 

opgradering af de to robotter, så medicinen pakkes 

på en anden måde. Derudover går overvejelserne på, 

om det kunne være en fordel at få et kaoslager, som 

giver mulighed for, at der kan være forskellige præparater 

på den samme hylde i robotten. ”Vi er meget 

optaget af at udvikle os. Robotterne gør det muligt 

at omsætte vores uddannelser til praksis. Vi opfatter 

robotten som vores servicemedarbejder og er meget 

glade for den. Sammen med it-systemet er det vores 

livsnerve, og alle medarbejdere kan finde ud af at 

starte og stoppe robotten, ligesom vi selv kan finde 

og fikse de fejl, der måtte opstå, langt størstedelen af 

gangene,” fastslår Annette Alderhvile. Charlotte Wiberg 

supplerer: ”Første gang, jeg så robotten, var den 

lidt skræmmende, men i dag er den en god ven og et 

vigtigt arbejdsredskab. Når den en sjælden gang går i 

udu, finder vi for alvor ud af, hvor vigtig den er. Hos 

os er der ingen berøringsangst over for teknologien, 

og robotterne er vores medspillere.” 

De robotter, der står på Hvidovre Apotek, har 

kostet i alt to millioner kroner. 

På Hvidovre Apotek har en af de ansatte farmakonomer 

det overordnede ansvar for robotterne. 

Ifølge Charlotte Wiberg og Annette Aldershvile 

er det alfa og omega, at man har en 

kompetenceperson med teknisk flair tilknyttet 

robotten. 

I de 2 1/2 år, Hvidovre Apotek har haft de to 

Rowa-robotter, har der været én formiddag med 

teknisk nedbrud. 

85 apoteker i Danmark har en medicinfremtagningsrobot. 

R o B o T T E R P Å A P o T E K

farmaci 06 – 2010 

2 

B o G A N M E l d E l S E 

Anmeldelse af ”On Being a Pharmacist - 

True Stories by Pharmacists” af pensioneret 

apoteker Verner Andersen 

Sandfærdige 

beretninger fra 

en farmaceuts hverdag 

To amerikanske farmaceuter fik uafhængigt af hinanden 

den idé at skrive en bog om farmaceutisk hverdagsliv 

og arbejde. Joanna Maudlin Pangilian fra Michigan 

i det nordøstlige hjørne af USA og J. Aubrey 

Waddell fra Tennessee, en del sydligere og vestligere. 

De arbejder begge på kræftafdelinger. De henvendte 

sig til den amerikanske farmaceutforening med ideen 

og blev sat i gang af foreningens forlag. 

For få farmaceuter 

De syntes, at farmaceuter var underrepræsenterede 

i både litteratur og i mere moderne fortællende medier, 

så de sendte opfordringer til kolleger om at beskrive 

oplevelser og erfaringer, som de havde gjort 

sig. Blandt de indsendte bidrag er lidt over hundrede 

taget med i bogen sammen med tre rapportresumeer 

fra Koninklijke Nederlandse Maatschappij ter bevorderung 

der Pharmacie. Et dusin har tidligere været 

trykt i farmaceutiske tidsskrifter, ikke mindst har 

Irish Pharmacist været en kilde. Initiativtagerne står 

selv for en halv snes indlæg i bogen. 

De enkelte indlæg er korte – ofte kun en lille side. 

Man kan forestille sig ”Bag skranken” delt godt op 

og suppleret med Hans-Otto Loldrups ”Det fornøjelige 

apotek” og måske et par af de posters, som Danmark 

er masseproducent af til FIP-kongresser og lignende. 

Man får et godt indtryk af, at Amerika er et stort 

land. Der er et kapitel om militærapotekere. Én mindes 

den første pilot, der landede på et skib. En an- 

Foto: Scandinavian Stock Photo 

den har været i Vietnam, hvor destruktion af overskydende 

gentianviolet gav anledning til en farverig 

oplevelse. En tredje kan berette om vanskelighederne 

ved at få koppevaccinen ind og ud af Qatar i lege artis- 

tilstand. De $50, der lettede forretningsgangen, 

måtte hun selv betale. 

En forberedt husmoder 

En husmoder, der flyttede med sin mand til Saudi 

Arabien, kan berette, at hun følte sig velforberedt til 

usædvanlige forhold, fordi hun som farmacistudent 

havde været på Rotary-udveksling på Sønderbro Apotek 

i Kolding. 

Nogle besluttede at blive farmaceut, da de hentede 

medicin til deres mor på apoteket, andre fordi det lå 

i familien. Nogle kan mindes dengang, man slikkede

på etiketterne, hvilket man må have gjort længere 

i Amerika end herhjemme. En anden beskriver, at 

hun ikke kan tåle lugten af kultjære, fordi hun havde 

fremstillet så meget Liquor carbonis detergens. 

Deres anmelder er ikke meget for mentol, fordi han 

har lavet ballonvis af pebermyntevand. 

Fortællingerne er positive. I afsnittet om mødet 

med patienterne møder man lidt begrænsninger. 

De farmaceutiske problemer løses, men patientens 

problemer synes at bestå. En enkelt beskriver, hvorledes 

hun får skrevet en bog, men da den kontakt, 

der skulle have solgt bogen, dør, lægger hun hele 

oplaget ned i kælderen. 

Som nævnt er det episoder, som vi alle har oplevet 

eller i hvert fald hørt om, også selv om det 

foregår på et kædeapotek eller på militærapoteket 

på en kaserne. 

Det er derfor opmuntrende læsning, ofte med 

genkendelsens glæde. Detaljerne fortæller meget 

om Amerika og amerikansk farmaci. 

Som eksempel vil jeg nævne den hjemmearbejdende 

husmoder, der også havde vikariater på de 

nærliggende apoteker. En lørdag skulle hun passe 

apoteket. Der plejede ikke at komme mange kunder, 

så hun tog materiale med for at forberede sig til 

undervisning i morgendagens søndagsskole. Da én 

af de faste kunder dukkede op, spurgte han, om hun 

ventede en travl dag. Da hun spurgte, hvorfor han 

troede det, svarede han: ”Jeg kan se, at du har taget 

din bibel med.” 

Jeg kan helt tilslutte mig Rosalyn C. King, der slutter 

sit indlæg med: ”I have loved being a pharmacist”. 

Omtalt af apoteker(pens), lic. pharm. 

Verner Andersen, Dalum 

Udgivet af American Pharmacists Association 

Paperback, 235 sider 

Erhverves fra Transatlantic Publishers Group 

£ 23,50 

R U B R i K S T o F 

Kommuner får for 

lidt ud af forebyggelsen 

Ny rapport fra Anvendt KommunalForskning (AKF) 

viser, at kommunerne får for lidt ud af sundhedsog 

forebyggelsesindsatsen. Sundhedsordførerne 

fra S, SF og K er enige om grunden, men ikke løsningen. 

AKF har i en rapport med udgangspunkt i 

Hjørring, Greve og Assens i årene 2007-2009 påvist, 

at kommunernes indsats på forebyggelsesområdet 

ikke nytter nok. Borgerne ændrer holdninger, men 

ikke handlinger, og motionsindsatsen ophæves af 

rygning og alkohol, så bundlinjen er den samme. 

Det skriver Altinget Sundhed. De har talt med sundhedsordførerne 

fra henholdsvis Konservative, SF og 

Socialdemokraterne, som alle er enige om, at kommunerne 

fik en stor opgave på sundhedsfremme- og 

forebyggelsesområdet ved strukturreformen i 2007 

og at ”det tager noget tid at finde sine ben”, som 

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for 

Socialdemokraterne, siger. 

Men her stopper det fælles fodslag. Fra SF forslår 

Karl Bornhøft, at man i kommunerne målretter indsatsen 

i højere grad. Han siger til Altinget: ”Jeg er 

egentlig enig i undersøgelsens resultat, idet den viser, 

at rådgivning ikke er nok. Der er brug for konkrete 

tilbud, og at disse målrettes de enkelte grupper 

ude i kommunerne. Jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne 

godt ved, hvor de skal sætte ind.” Flemming 

Møller Mortensen efterlyser mere ensretning i 

både tilbud og kvalitet: ”Jeg er sikker på, at det ville 

hjælpe, hvis tilbuddene i højere grad var formaliserede 

og standardiserede, så kommunerne kendte 

mulighederne. Kommunerne skal løse denne meget 

vigtige opgave, men de har også brug for støtte fra 

centralt hold og os politikere,” siger Flemming Møller 

Mortensen. Han peger på KL som en afgørende 

aktør i den opgave. Karl Bornhøft afviser denne idé 

med henvisning til, at kommunerne vil få mere ud 

af at målrette indsatsen. Han og Flemming Møller 

Mortensen kan dog blive enige om, at kommunernes 

økonomiske problemer også på dette område 

kræver flere penge til forebyggelse. ahe 

Foto: Niels Kristensen 

farmaci 06 – 2010

farmaci 06 – 2010 

4 

R U B R i K S T o F 

Faldende salg af alli 

Da slankepillen alli for et år siden 

gjorde sin entré på de danske 

apoteker, var der store forventninger 

til de mirakler, den 

lille, blå pille ville udrette på den 

samlede danske bruttovægt. Alli 

er den første håndkøbs-slankepille, 

og danskerne valfartede til 

apotekerne. Den første måned 

solgte medicinalfirmaet Glaxo- 

SmithKline 70.000 pakker alli. 

Langt de fleste købere kom ikke 

tilbage efter endnu en pakke. 

Efter det første år ligger salget 

af alli nu stabilt omkring 7.000 

pakker hver måned, skriver BT. 

I 2009 solgte de danske apoteker 

slankemidler for lidt under 

70 mio kr. Under fem millioner 

blev betalt af offentlige midler, 

så familien Danmark har selv 

lagt 65 millioner kr. på skranken 

i forsøget på at nå drømmevægten. 

lma 

Færre falske piller 

bliver fanget i tolden 

Falske piller er kun et klik væk 

på internettet, men alligevel lader 

danskerne til at have fået 

lettere ved at holde fingrene fra 

dem. I hvert fald viser nye tal 

fra Skat, at toldmyndighederne 

har opdaget langt mindre forfalsket 

medicin i 2009 end året 

før. Sidste år var antallet af tilbageholdte 

piller af den uægte 

slags kun en tredjedel af året før 

- et fald fra 21.367 piller i 2008 

til 7.890 i 2009. Men det er ikke 

nødvendigvis et udtryk for, at 

danskerne indfører mindre forfalsket 

medicin. I 2008 lavede 

Skat ekstra kontrol på området 

i to måneder, og det kan være 

forklaringen på det store antal 

sager det år, siger afdelingsleder 

Trine Dancygier fra Skats Task 

Force Varemærkeforfalskning til 

avisen 24 timer. lma 


Bevillinger 

Apoteksudnævnelser og 

overtagelser 

Vejle Løve Apotek: Apoteker 

Cesare Cota den 29. april 2010. 

Han overtager apoteket den 1. 

juni 2010. 

Frederiksberg Apotek og Gl. 

Kongevej Apotek: Apoteker Lone 

Aagaard overtager apoteket den 

1. juli 2010. 

Herlev Apotek: Apoteker Svenn 

Klüver Jepsen den 20. maj 2010. 

Apoteksflytninger 

Frederikssund Apotek flyttede 

den 29. marts 2010 til ny adresse: 

Sillebroen Shopping, Nygade 

1, 1.sal, 3600 Frederikssund. 

Stenløse Apotek flyttede den 1. 

maj 2010 til ny adresse: Egedal 

Centret 2, 3660 Stenløse. 

Odense Sct. Knuds Apotek flyttede 

den 31. maj 2010 til ny 

adresse: Kongensgade 51, 5000 

Odense. 

Vrå Apotek flytter den 7. juni 

til ny adresse: Jernbanegade 6, 

9760 Vrå. 

Fødselsdage 

90 år 

5. juli 2010: Apoteker Sven-Erik 

Sandermann Olsen, Holte, tidligere 

København Vesterbro Apotek 

8. juli 2010: Apoteker Hansjørgen 

Ravn, Korsør, tidligere Korsør 

Apotek 

80 år 

15. juni 2010: Apoteker Karen 

Helene Marckmann Sørensen, 

Høng, tidligere Høng Apotek 

26. juni 2010: Apoteker Bent 

Haubach Smedegård, Haderslev, 

tidligere Vojens Apotek 

75 år 

13. juni 2010: Apoteker Poul Pedersen, 

Højbjerg, tidligere Århus 

Svane Apotek 

18. juli 2010: Apoteker Jørgen 

Rosenvold-Nissen, Ulfborg, tidligere 

Kibæk Apotek 

70 år 

13. juli 2010: Apoteker Carsten 

Hansen, Vester-Skerninge, tidligere 

Vester-Skerninge Apotek 

60 år 

13. juni 2010: Apoteker Ingeborg 

Blak, Rødding Apotek 

20. juli 2010: Apoteker Peter 

Lund Nielsen, Århus Vejlby Apotek 

26. juli 2010: Apoteker Gunder 

Gundersen, Hobro Apotek 

Foto: Jens Dresling, Polfoto

En 

tanke 

på 

eftertiden... 

...kunne også gælde Øjenforeningen 

– som kæmper for at bevare synet for alle 

En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende 

generationers livskvalitet er at skrive et testamente, 

hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen. 

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler 

for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn 

og blindhed. 

Øjenforeningen er som almennyttig 

forening fritaget for skat af arv 

Navn: 

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver 

Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen 

Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, 

har Øjenforeningen derfor udarbejdet en brochure 

om, hvordan man giver testamentariske gaver. 

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og 

få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående 

kupon. 

Ny Kongensgade 20 1557 København V 

Øjenforeningen 

+ + + 11077 + + + 

0893 Sjælland USF B 

appetizer.dk 

SCANPIX

NU ER DER HJÆLP AT HENTE 

NÅR DE FØRSTE 

TÆNDER KOMMER 

Hjerteskærende gråd og søvnløse nætter 

kan nemt være konsekvensen, når familiens 

mindste har de første tænder på vej. 

Kom 1-2 dråber på en ren finger 

og massér forsigtigt dit barns ømme 

gumme, det hjælper med at skabe ro. 

Oplysninger på tlf. 47 10 01 64 

www.danasan.dk 

 

Et desinficerende hudplejeprodukt som medvirker 

til at undgå bakterie- og svampeangreb. 

Cremen er velegnet til brug ved 

• Uren hud 

• Kløe 

• Barberknopper 

• Intimbarbering 

Propolis cremen er meget drøj i brug, og fedter 

ikke. Påsmøres i et tyndt lag, morgen og aften 

eller efter behov. 

Den anvendte Propolis i 

cremen: 

”Salomon Propolis”, er en 

af de eneste anvendte propolis 

i verden, som er anerkendt 

for sin renhed, og som 

ikke har vist sig at fremkalde 

allergiske reaktioner 

(Magnusson & Kligman). 

Yderligere oplysninger fås på 

tlf. 47 10 01 64 

og på www.danasan.dk 

Problemer 

med maven? 

Luft i maven, oppustethed 

og svien, stress 

og nervøsitet kan få 

maven til at reagere negativt. 

Det vil ofte give 

sig udtryk i et dårligt 

fungerende tarmsystem 

og en dårlig fordøjelse 

med efterfølgende meget 

luft i maven. For meget mavesyre er også et 

problem, og kan du ikke tåle løg, stegte eller 

røgede retter og krydret mad, gør det ikke 

livet lettere for en følsom fordøjelse. 

Til at imødegå disse problemer kan Gastroform 

være en hjælp. Gastroform er et 

naturprodukt der indeholder bukkehornsfrø, 

ekstrakt af lakridsrod og propolis. Disse stoffer 

har en beroligende virkning på maven, 

samtidig med de fremmer fordøjelsen. 

Gastroform indeholder ikke 

sukker og laktose. 

Yderligere oplysninger 

fås på tlf. 47 10 01 64 

og på www.danasan.dk 

gør munden ondt? 

Propolis Mundlotion er et dokumenteret natur - 

middel, der har vist effekt mod de ubehagelige 

og smertefulde blister i munden. Mange, bl.a. 

bøjlebrugere, oplever gener som blister, blegner 

og rødme af slimhinden. Propolis Mundlotion 

har vist sig at være god til afhjælpning af gener 

i mundhulen. 

Protesebrugere kan få kroniske tryksteder, der 

føles som hævelse, svien, brænden og generel 

irritation af slimhinden. Også disse gener kan 

Propolis mundlotion afhjælpe. 

Ligeledes afhjælpes tørhed i 

munden, ved at man før sovetid 

opløser 5-6 dråber i 1 spiseskefuld 

vand til at skylle munden 

med. Propolis Mundlotion er 

nem at anvende. Den påsmøres 

i et jævnt lag på de udsatte 

steder i munden morgen og 

aften efter behov. 

Yderligere oplysninger 

på tlf. 47 10 01 64 

Læs mere på 

www.danasan.dk 

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K 

Magasinpost UMM 

Id nr: 46446

Generalforsamling i DA Side 6 - 15 Brand i Bredgade Side 16 ... - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?