Fremmedsprog og IT

Fremmedsprog og IT
1999

Fremmedsprog og IT
Inge Lauridsen
Bente Lausch
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
1999

Fremmedsprog og IT
Forfattere: Inge Lauridsen og Bente Lausch
Tegninger: Allan Stochholm
1999
Publikationen er et resultat af FoU-projektnr.: 1996-0000-1014 og 1999-2534-168
ISBN: 87-7548-115-4
Udgivet af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
Rigensgade 13
1316 København K
DEL har udgivet og publiceret denne rapport online efter aftale med og finansieret af Undervisningsministeriet,
Uddannelsesstyrelsen, Området for erhvervsfaglige uddannelser. Det skal bemærkes, at meninger
og synspunkter i rapporten naturligvis står for forfatternes egen regning.

Indhold
Indledning – Projektets baggrund, formål og indhold.....................................................4
Rapportens indhold .....................................................................................................5
Programmer og værktøjer ...............................................................................................6
Tekstbehandling, elektroniske ordbøger og elektronisk stavekontrol .........................6
Tekstbaserede programmer .........................................................................................8
Øvrige IT-muligheder ...............................................................................................11
Undervisningssituationer med IT..................................................................................14
Anvendelse af tekstbehandling, elektroniske ordbøger
og elektronisk stavekontrol .......................................................................................14
Tekstbaserede programmer .......................................................................................15
Øvrige IT-muligheder ...............................................................................................17
Perspektiver og debatideer ............................................................................................20
Evaluering .................................................................................................................22
Spørg og du får svar ......................................................................................................24
Perspektivering..............................................................................................................26
Appendix: Sproglærernes erfaringer med IT ................................................................29
Resultat af undersøgelsen..........................................................................................30
Opsummering............................................................................................................34
Litteraturliste.................................................................................................................36
Adresser ........................................................................................................................39

Indledning
– Projektets baggrund,
formål og indhold
I 1992 – 1994 gennemførte Aarhus tekniske Skole, Hillerød Tekniske Centralskole og
DEL et FoU-projekt om edb og sprogundervisning. Projektet resulterede i 1994 i en
rapport med titlen ”EDB og sprogundervisning, – det er ligesom med vejret, alle taler
om det, men ingen gør noget ved det”. Projektet var finansieret af udviklingsmidler fra
Undervisningsministeriet. Rapportens målgruppe var lærere i fremmedsprog på erhvervsskolerne,
og primært lærere med sparsomme erfaringer i anvendelsen af informationsteknologi
i deres undervisning. Rapporten var tænkt som en brugsbog med den
overordnede tilgangsvinkel at give et overblik over undervisningsmæssige muligheder
i anvendelsen af edb i sprogundervisningen.
I årene fra 1994 til skrivende stund taler vi ikke mere om edb, men om IT, som en naturlig
konsekvens af den informationsteknologiske udvikling er rapporten fra 1994 i
dag forældet, hvorimod behovet for en brugsbog ikke er blevet mindre.
Denne rapport er derfor en opdatering og en udbygning af 1994-rapporten. Som en
konsekvens af de hastige og stadige forandringer indenfor området er intentionen med
rapporten ikke at give et overblik over de muligheder, der findes på markedet i dag.
Rapportens målgruppe er primært lærere som har få eller ingen erfaringer med at inddrage
informations- og kommunikationsteknologi i sprogundervisningen.
Formålet med nærværende rapport er at fungere som en brugsbog og inspirationskilde
for fremmedsprogslærere, der ønsker – eller i højere grad ønsker – at inddrage informations-
og kommunikationsteknologi i fremmedsprogsundervisningen på erhvervsskolerne.
Vi håber endvidere at rapportens konklusioner og synspunkter kan være med til
at fremme en fagdidaktisk og pædagogisk debat om anvendelse af informations- og
kommunikationsteknologi i fremmedsprogsundervisningen på erhvervsskolerne.
I rapporten har vi valgt at bruge betegnelsen informations- og kommunikationsteknologi
(herefter IT) for at understrege de informations- og kommunikationsmuligheder, der
i dag er i fokus, når vi diskuterer perspektiverne i undervisningen på såvel kort som
langt sigt. I rapporten vil betegnelsen IT omfatte de digitale medier og de elektroniske
medier. Det betyder, at værktøjsprogrammer som f.eks. tekstbehandling, multimedieprogrammer,
undervisningsprogrampakker og spil samt kommunikationsteknologi og
internetkommunikation alle hører ind under IT-feltet.
- 4 -

I rapporten fokuserer vi på IT som et undervisningsmiddel, og berører i debatindlæg og
perspektiveringer også IT som undervisningsmetode. En behandling af IT som undervisningens
genstand/indhold falder udenfor denne rapports formål og rammer.
Rapportens indhold
Afsnit 2 giver et overblik over de forskellige programtyper i en tretrins model, der starter
med de mest simple tekstbehandlingsprogrammer over tekstbaserede programmer
og forfatterværktøjer til de nyere medier som CD-ROM, konferencesystemer, Internet
mv. Afsnittet indeholder således generelle og oversigtsprægede produktbeskrivelser,
hvor formålet er at give et overblik.
Afsnit 3 er underinddelt på samme måde som afsnit 2, men behandler den praktiske anvendelse
af programmerne i sprogundervisningen. Hovedformålet med afsnittet er at
behandle den praktiske anvendelse af programmerne i undervisningen, at skitsere idéer
til undervisningssituationer og give en praktisk pædagogisk indfaldsvinkel til de beskrevne
programtyper.
I afsnit 4 præsenterer vi en spørgeskemaundersøgelse foretaget i foråret 1997. Undersøgelsen
belyser fremmedsprogslærernes interesse i og erfaringer med at anvende informations-
og kommunikationsteknologi i undervisningen samt giver nogle pejlinger
på, hvad der efter lærernes mening opfattes som fordele og ulemper ved at anvende IT i
undervisningen. Derudover indeholder kapitlet en perspektivering og et debatindlæg
om de forudsætninger og muligheder som IT-anvendelse i fremmedsprogsundervisningen
kan indebære på såvel kort som langt sigt. Kapitlet indeholder endvidere nogle bud
på og overvejelser over de nødvendige lærerkvalifikationer i forbindelse med anvendelse
af IT i undervisningen.
Afsnit 5 – Spørg og du får svar – er tænkt som et (provokerende) debatoplæg indeholdende
en række banale og ”frække” spørgsmål. Er man helt uerfaren med at anvende
IT i sin undervisning, kan man starte her.
I afsnit 6 fokuseres der på perspektiverne i og nødvendigheden af, at der arbejdes med
IT i et fagdidaktisk og pædagogisk perspektiv. Afsnittet indeholder endvidere en kort
opsummering af konklusioner og hovedsynspunkter samt peger på nogle af de indsatsområder,
der efter vores mening må være i forbindelse med en fortsat udvikling af
fremmedsprogsundervisningen på erhvervsskolerne.
De sidste afsnit indeholder en adresse- og litteraturliste.
Bente Lausch og Inge Lauridsen, DEL 1999
- 5 -

Programmer og
værktøjer
Vi vil her præsentere nogle hovedtyper af programmer og værktøjer. Kapitlet er altså
ikke en guide til de aktuelle programmer på markedet.
Vi starter i det simple med værktøjer som allerede findes rundt om på skolerne og bevæger
os gradvist over i en beskrivelse af mere ressourcekrævende værktøjer.
I afsnit 3 vil vi fremlægge nogle overvejelser om den praktiske anvendelse af programmerne.
Tekstbehandling, elektroniske ordbøger og
elektronisk stavekontrol
Ofte når talen kommer på interaktive medier lyser det ud af den talende, at man skal ud
og foretage større udstyrsinvesteringer for at kunne komme i gang.
I virkeligheden har de fleste institutioner – måske især erhvervsskolerne – stort set det
udstyr til rådighed som er nødvendigt for at komme i gang, nemlig i form af relativt
moderne IT-udstyr og -programmel. De seneste års udvikling inden for softwareområdet
betyder desuden, at skolerne råder over programmel, som vil kunne udnyttes
kreativt fagligt og pædagogisk uden at skolerne skulle investere særligt meget, hverken
i udstyr eller software.
De fleste skoler råder således over nyere versioner af tekstbehandlingsprogrammel,
samt diverse pc-baserede opslagsværker: Elektroniske ordbøger, mindre leksika m.v.
Yderligere er alle erhvervsskoler koblet op på Sektornettet (se senere), hvilket giver
fremmedsprogslærere mulighed for at inddrage f.eks. Internetsøgning i deres undervisning.
Problemet er således ikke at have relevant udstyr og programmel til rådighed. Problemet
er som regel af en anden karakter. Indsatsen på skolerne har hidtil været centreret
om maskinsiden (tekniske data så som kapacitet, hastighed, antal drev, skærmtype) og
først indenfor de senere par år er pædagogiske styrker og svagheder ved at komme i
centrum. En konsekvens heraf er, at efteruddannelse af lærerne formentlig er blevet
forsømt. Mange lærere mener (med rette) at det kræver en langt større indsats at sætte
sig ind i de pædagogiske og faglige problemstillinger inden for IT sammenlignet med
- 6 -

at sætte sig ind i en ny grammatikbog. Derfor er ekstra tid samt decideret efteruddannelse
en forudsætning.
Produktbeskrivelse
Alle de nyeste tekstbehandlingsprogrammer – deriblandt Word – har de relevante faciliteter,
der gør dem velegnede til undervisningsbrug. For mange elever vil alene det, at
de har fysisk mulighed for at få gengivet, det de skriver, forøge motivation og evne til
at udtrykke sig skriftligt – man kan således hævde at adgangen til tekstbehandlingsanlæg
i sig selv er en motivationsfaktor og har et selvstændigt pædagogisk sigte, nemlig
at sætte eleverne i gang med selve skriveprocessen.
Men de faciliteter, der i denne sammenhæng er særligt interessante er alle redigeringsfunktionerne:
De funktioner, der kan flytte, slette, kopiere, tilføje afsnit, sætninger og
ord.
Sidst men ikke mindst stavekontrollerne som er en forbedret udgave og synonymfunktionerne
er interessante, idet de kan afhjælpe flere – men ikke alle – staveproblemer. I
de danske versioner af tekstprogrammellet indgår normalt ikke engelsk, tysk eller
fransk stavekontrol eller synonymordbog; men de kan som regel erhverves gratis eller
meget billigt fra leverandøren.
Med den udbredelse tekstbehandlingsprogrammer har, skulle det være unødvendigt at
gennemgå de enkelte faciliteter i denne rapport, med undtagelse af stavekontrollen,
som har mange anvendelsesmuligheder.
Stavekontrollen kontrollerer stavningen af det enkelte ord på to måder: Enten ud fra fabrikantens
standardiserede version eller ud fra en genereret version, som defineres af
brugeren. Den sidste type stavekontrol kan være ”farlig” i denne sammenhæng, idet
den på den ene side giver mulighed for at udvide ordforrådet i stavekontrollen, på den
anden side giver den også mulighed for at der indlæses ”forkerte” staveversioner, idet
brugeren skal be- eller afkræfte forskellige staveformer, som programmet udpeger i
løbet af processen 1 .
De fleste tekstbehandlingers stavekontrol gør ikke kun opmærksom på stavefejl, men
giver undervejs forskellige synonymforslag. Denne facilitet kan ligeledes udnyttes pædagogisk.
Det er vigtigt at brugeren/eleven gør sig klart at stavekontrollen alene kontrollerer staveformer
og ikke sætningsopbygning m.v. Det vil sige, at resultatet af stavekontrollen
sagtens kan være et ortografisk korrekt, men et syntaktisk fejlbehæftet sprog.
1 Men den kan også – afhængig af forudgående instruktion og brug af elektronisk ordbog – være et pædagogisk potentiale.
- 7 -

Tekstbaserede programmer
Med tekstbaserede programmer menes der her, programmer hvis hovedfunktion baserer
sig på tekstmanipulation og hvor der ikke inddrages grafik (eller kun meget simpel
grafik). Denne type programmer er med andre ord enkeltstående programmer, der normalt
ikke kræver ekstra udstyr.
Grammatikprogrammer
Der findes efterhånden en række grammatikprogrammer på markedet af vidt forskelligt
omfang og kvalitet. Fælles for dem alle er, at de beskæftiger sig med øvelser indenfor
grammatisk afgrænsede emner og at brugeren får øjeblikkelig tilbagemelding på sine
løsningsforslag.
Under indtryk af de første ret fejlbehæftede og pædagogisk mangelfulde programmer
stiller en del sproglærere sig afvisende overfor denne programtypes anvendelighed. Vi
mener imidlertid ikke at kunne afvise programtypens anvendelighed, for så vidt aktiviteten
foregår i en relevant pædagogisk sammenhæng og eleverne er introduceret til programmets
muligheder og begrænsninger. Det er derimod relevant at stille kvalitetskrav
til både selve programmet og det undervisningsforløb, det indgår i, så det ikke anvendes
som uformidlet, isoleret
træningsaktivitet. Således finder
vi det ikke anbefalelsesværdigt
at eleverne uden forudgående
introduktion beskæftiger
sig med denne programtype
på individuel basis. Dette
vil efter vores opfattelse medføre
en øget risiko for, at eleverne
ukritisk tilegner sig de
nødvendigvis begrænsede svarmuligheder
i et sådant program
som eneste mulige løsninger.
Dette vil selvsagt begrænse elevernes
sproglige udfoldelse i
stedet for at udvide den.
Med hensyn til grammatikprogrammer
er feedback og
hjælpefunktioner af overordentlig
stor betydning. Med hjælpefunktioner
menes der i denne
forbindelse ikke kun funktioner
der skal lette anvendelsen af
programmet, men også grammatiske
oversigter, eksempler, litteraturhenvisninger etc. som brugeren kan trække på i
forbindelse med løsning af opgaverne. Jo mere varierede disse hjælpefunktioner er, jo
større mulighed har eleven for på forskellig vis at få illustreret og forklaret et givet
- 8 -

grammatisk problem. Med hensyn til fejlmeldinger af typen rigtigt/forkert kan det
forekomme, at der gives meldingen ”forkert” til et korrekt svar, der blot ikke var forudset
af forfatteren. Denne pædagogisk set meget uheldige situation kan undgås ved at
benytte en type fejlmeddelelse, der nøjes med at konstatere, at programmet ikke genkender
det indtastede svar. Bruger man alligevel programmer med denne form for tilbagemelding,
bør det understreges overfor eleverne, at programmet ikke er ufejlbarligt,
og at de bør konsultere læreren i tvivlstilfælde.
Der findes også eksempler på fejlmeldinger, som rent pædagogisk virker direkte uhensigtsmæssige.
Hvis man gentagne gange får en ubehagelig hyletone eller ordet forkert
blinker med fed skrift på skærmen, er der nok mange elever der hurtigt vil blive frustrerede
over hele tiden at få smidt deres fejl i ansigtet på denne facon. Eleverne skulle
jo gerne få lyst til at forske i de sproglige strukturer i stedet for at få cementeret den opfattelse
som mange af dem har om, at ”det der med grammatik det kan jeg altså bare
ikke”.
Af tilgængelige grammatikprogrammer kan f.eks. nævnes ”Gramma engelsk”,
”Gramma Tysk”, ”English Grammar” (Futurum) og ”Grammatik 1” (Systime) lige som
der i forfattersystemet ”Calis” er udarbejdet færdige grammatikøvelser til engelsk og
tysk. Til fransk kan ligeledes programmet ”Un Menu Francais” nævnes.
Øvrige tekstbaserede programmer
Der findes en del programmer på markedet, der baserer sig på tekstarbejde. Dette kan
enten være i form af tekstrekonstruktionsopgaver af forskellig art, det kan være spilprogrammer
eller konversationsprogrammer. Nogle af disse programmer forefindes
som selvstændige færdige programmer, nogle som forfatterprogrammer (jf. næste afsnit)
og nogle som en kombination.
De mest simple tekstorienterede programmer fungerer ved at brugeren indtaster en
ytring, som programmet reagerer på og der skabes en tilsyneladende meningsfuld konversation.
I dette program indgår der ikke grafik af nogen art.
Både grammatikprogrammer og tekstbaserede programmer er som oftest relativt hurtige
at sætte sig ind i, og i løbet af de allerseneste år er både operativsystemer og programmer
blevet mere grafisk orienterede og dermed endnu nemmere at sætte sig ind i.
Disse programmer kræver som sagt sjældent ekstraudstyr og de er i reglen simple at installere.
Prisniveauet for programmer af disse kategorier svinger en del. Programmer
der stort set ligner hinanden til forveksling eller stort set dækker de samme funktioner
kan ofte ses med en prisforskel på 500 – 2.000 kr. Dansk producerede programmer er
desværre nogle gange urimeligt dyre i forhold til f.eks. programmer af samme art importeret
direkte fra England eller USA. Det kan altså godt betale sig at være prisbevidst.
Dog ligger f.eks. Orfeus’s priser på et overkommeligt niveau, specielt i og med at man
som regel køber en skolelicens som giver adgang til anvendelse overalt inden for en
skole.
- 9 -

Forfatterprogrammel
En lang række af de undervisningsprogrammer der er på markedet i dag er udviklet ved
hjælp af en form for forfatterværktøj, således at det er muligt for brugeren (f.eks. læreren)
at redigere i det færdige undervisningsmateriale eller evt. producere nyt. Nogle
gange sælges disse programmer adskilt i elevdel (til afvikling af programmer – evt.
inklusive færdige forløb) og forfatterdel (til udvikling og redigering af forløb). Visse
forfatterværktøjer er udviklet på baggrund af færdigproducerede programmer, hvor behovet
for redigeringsmuligheder har fået forfatteren til at udvide programmet. Forfatterværktøjer
er imidlertid vidt forskellige både med hensyn til indre struktur og tilgængelighed.
Vi vil derfor foreslå, at der skelnes mellem forfatterprogram, forfattersystem
og forfatterværktøj.
Forfatterprogram
Et program der kan producere/redigere i en bestemt på forhånd fastlagt øvelsestype
eller aktivitet. Relativt let tilgængelig programtype. Forfatterprogrammer vil normalt
ikke kræve ekstraudstyr, da de som oftest er tekstbaserede.
Forfattersystem
Et system der kan producere/redigere i et antal bestemte på forhånd fastlagte øvelsestyper
eller aktiviteter. Let til middelsvært tilgængelig programtype. Eksempel er
”Calis” fra Orfeus.
De seneste udgaver af forfattersystemer er beregnet til produktion af multimedie-materiale,
(dvs. materiale der anvender både billeder, tekst og lyd). Multimedie-materiale
er ofte interaktivt (f.eks. ved at man ved klikning på fremhævede ord på skærmbilledet
– såkaldte links – efter eget valg springer til et andet sted i programmet med henblik på
fx en illustration eller en uddybning af ordet). Her kan nævnes ”Schooltool” fra Systime
og WinCalis fra Orfeus. Sådanne programmer kræver lydkort, videokobling el.
lign., men nogle kan fås i versioner der er tekstbaserede (fx ”Calis”), så man evt. siden
hen kan udbygge med ekstraudstyret.
Forfatterværktøj
Værktøj der kan producere/redigere i et ubegrænset antal ikke på forhånd fastlagte
øvelsestyper eller aktiviteter. Dette er en svært tilgængelig programtype. Forfatterværktøjer
vil ofte indeholde funktioner der kræver ekstraudstyr og/eller stor lagerkapacitet
på grund af avancerede grafikfunktioner.
Især med hensyn til forfattersystemer og forfatterværktøjer skal man holde sig for øje,
at udvikling af undervisningsmaterialer ved hjælp af disse kan være ret ressourcekrævende.
Dels kan disse programmer være komplicerede at sætte sig ind i og dermed at
anvende. Og dels kan opdatering af operativsystemerne være en besværlig affære. Det
mest anbefalelsesværdige for den enkelte afdeling kan derfor være at vælge et relativt
enkelt standardprogram (fx SchoolTool eller WinCalis) og så holde sig til det. På den
måde vil der være lagt op til en fornuftig arbejdsdeling, således at den tidskrævende
tekniske side overlades til producenterne, og lærerne dermed kan koncentrere sig om
- 10 -

deres styrkeområde, nemlig den pædagogiske anvendelse af programmer og materialer.
I en individuel læreproces, hvor tilgængelighed og fleksibilitet er nøgleord, er det
uhensigtsmæssigt at være bundet af et tungt forfatterprogram til udvikling af materialer.
Især fordi der allerede er velfungerende lærerudviklet materiale til rådighed i store
mængder, som eksempelvis kan placeres i nyhedsgrupper i et konferencesystem.
Øvrige IT-muligheder
a) CD-ROM
Dette system er baseret på compact disc teknologien. Cd'erne afspilles på en CD-
ROM-afspiller, denne kan enten være indbygget i en pc eller tilkobles pc’en særskilt.
Et CD-ROM-drev er standardudstyr på alle ny pc’ere i dag. En CD-ROM har stor lagringskapacitet.
Det er imidlertid ikke muligt at ændre indholdet i en færdigproduceret
CD-ROM. En CD-ROM er produceret således, at man med det rette software kan søge
og genfinde information. Det er endvidere muligt at kopiere filer fra CD-ROM'en over
på sin egen harddisk. En CD-ROM kan fungere i netværk. Det er således muligt at
etablere CD-ROM-netværk, hvor flere brugere anvender den samme CD-ROM samtidigt.
Her bør man dog være opmærksom på, at nogle producenter kræver, at man køber
licens til hver pc’er, der har mulighed for at anvende cd’en.
CD-ROM-industrien er vokset hastigt indenfor de seneste år. Antallet af applikationer
er således stærkt stigende. Der findes i dag CD-ROM indenfor stort set alle områder og
dermed blandt andet inden for ordbøger, opslagsværker og leksika og undervisningsprogrammer
i lange baner.
Overordnet er der en bevægelse i gang i programmer til undervisningsbrug, således at
de rent tekstbaserede programmer i stigende udstrækning suppleres med billeder samt
muligheden for en lydside. Lydsiden omfatter i første omgang muligheden for at eleven
kan høre f.eks. en tekstbid blive læst op (f.eks. Departures bestående af bog og CD-
ROM til engelskundervisning, Systime). Lydsiden rummer oplagte potentialer inden
for fremmedsprogsundervisning.
d) Post- og konferencesystemer
Post- og konferencesystemer er kommunikationsværktøjer, hvor en afsender kan sende
sit brev til en eller flere modtagere. Begreberne postsystem (e-mail) og konferencesystem
(med nyhedsgrupper) ses ofte brugt i flæng. Forskellen er kort fortalt, at konferencesystemet
ud over kommunikationsmuligheden også giver mulighed for at strukturere
sin kommunikation ved en opdeling i forskellige emneområder. Man kan fx
etablere en konference om tyskundervisning på hhx. Her kan konferencedeltagerne i
konferencen eller nyhedsgruppen (som kan være lukket eller offentligt tilgængelig)
udveksle erfaringer samt placere deres undervisningsmateriale til gavn for andre lærere.
Konferencesystemet kan således anvendes som en slags styringsredskab. Der er
ligeledes mulighed for mundtligt at kommunikere med f.eks. en klasse i Tyskland,
- 11 -

hvilket er et interessant perspektiv i fremmedsprogsundervisning. Hertil kræves blot
lydkort og højttalere.
Alle erhvervsskoler og almene gymnasier er i dag tilkoblet Sektornettet (initiativ af
Undervisningsministeriet). Sektornettet giver automatisk adgang til Internettet samt til
anvendelse af e-mail og konferencesystemer.
De mest dominerende e-mail-systemer i dag er Netscape og Internet Explorer. De mest
udbredte konferencesystemer er formentlig Top Class og First Class.
Internet består af en stor mængde sammenkoblede computernetværk. Nettet giver mulighed
både for oprettelse af hjemmesider, for at sende elektroniske breve til enkeltpersoner
og grupper, samt i biblioteker og databaser over hele verden. De fleste postog
konferencesystemer giver automatisk adgang til Internet. Særligt abonnement på
Internet kan købes gennem UNI-C til ca. 1.200 kr. pr. år. Som tidligere nævnt giver
Sektornettet dog automatisk adgang til Internettet, oven i købet med fri søgning for
skolens elever, hvor netsøgning ellers koster prisen for telefonopringning til ens internetudbyder
(f.eks. UNI-C).
Af Internettets uendelige og hastigt voksende mængde af adresser skal her blot nævnes
Undervisningsministeriets hjemmeside (www.uvm.dk). Denne hjemmeside indeholder
ud over særskilte hjemmesider for de forskellige dele af skolesystemet med relevante
informationer og undervisningsmateriale også links (= mulighed for adgang) til bl.a. to
nordiske skolenetværk ved navn Skolenetverket.Sverige og Mimersbrønn.Norge.
SKODA – skolernes database service, Undervisningsministeriet.
SKODA er et netværk, som uddannelsesinstitutioner har mulighed for at koble sig på.
SKODA netværket giver adgang til en række forskellige databaser, bl.a. KIDLINK;
POLTXT, Vejrdata, Kemiinfo samt ministeriets videofilmregister. Endvidere giver
netværket adgang til konferencesystemet First Class. Skoda administreres af Amtscentralerne.
SkoleKom er en gratis Sektornet-tjeneste for alle institutioner, som er berettiget til
Sektornet-opkobling. SkoleKom er derfor ret udbredt i det danske uddannelsessystem
og indeholder elektronisk post, konferencesystem samt adgang til Internettet.
e) Virtual Reality – fiktion eller virkelighed?
I 1994 da den oprindelige udgave af nærværende rapport blev udarbejdet var det ”hot”
at tale om Virtual Reality – VR. Der var spændende indslag om VR i fjernsynet, i aviser
og tidsskrifter. Overalt hørte man, at VR kan blive fremtidens nye magtfulde værktøj
– et paradis eller et helvede – udsagnets fortegn afhænger af forfatterens synspunkt.
I skrivende stund ser det imidlertid ikke ud til at VR har vundet så meget fodfæste som
forventet, i al fald ikke i undervisningsverdenen. Det skyldes formentlig mindst to
aspekter. For det første er VR ressourcekrævende både rent maskinelt og tidsmæssigt.
- 12 -

For det andet produceres der gode simuleringsprogrammer til undervisningsbrug –
programmer, der blot ved hjælp af en almindelig pc’er udnytter VR’s potentialer som
risikofrit øvelsesterræn.
VR (og simuleringsprogrammer) er en kunstig computerskabt verden. En verden, som
vi kan manipulere med og som dermed kan udbygge vores kendskab til den faktiske
virkelighed.
Hidtil har vi kunnet se anvendelser af VR indenfor den fysiske planlægning. Arkitekter
kan tegne huse og bygninger, som fremtidige brugere kan tage i brug før opstillingen
og dermed komme med forslag til forbedringer, ændre farver med meget mere. Ingeniøren
kan konstruere maskindele og umiddelbart afprøve delene i den sammenhæng og
miljø, de skal indgå i.
VR som ”hjerneforstærker”. Forventningerne til VR-systemernes betydning indenfor
uddannelse og undervisning har været store. Udforskningen af VR har meget handlet
om sanserne og om den menneskelige bevidsthed for at kunne tilpasse VR-systemerne
til brugerne.
Den bagved liggende idé i anvendelse af VR er, at erfaring er vigtigere end regler og
teorier. Gennem brug af passende udstyr kan en bruger gøre sig konkrete erfaringer fra
en næsten virkelig verden. Foreløbig har anvendelsen af VR været koncentreret omkring
naturvidenskabelige emner, ændringer af tyngdekraften, flysimulatorer, simuleringer
af forskellige transportmidler, simulering af svejseprocesser og lignende.
Disse overvejende fysiske anvendelser er på ingen måde simple eller uinteressante,
men det univers, eleven placeres i, kommunikerer via billeder eller lyd. Foreløbig er
der ikke tale om nogen talt, sproglig kommunikation. De mest visionære mål er, at man
vil simulere forretningsmøder og lignende afgrænsede sociale hændelser og situationer,
hvor mennesker indgår som en variabel faktor.
- 13 -

Undervisnings-
situationer med IT
Anvendelse af tekstbehandling, elektroniske
ordbøger og elektronisk stavekontrol
Fra en pædagogisk synsvinkel giver tekstbehandlingsprogrammerne nogle skrivemuligheder,
som alle elever kan have stor fornøjelse af.
Først og fremmest letter og fremmer tekstbehandlingsprogrammer som tidligere nævnt
elevernes tekstbehandlingsproduktion og skrivefærdighed, idet det er motiverende for
de fleste elever at kunne se egenproduktionen sat op i let læsbar form. Men derudover
fremmer tekstbehandlingsprogrammer opfattelsen af at det at producere en tekst er en
proces, som starter med en indledende planlægning, dernæst nedskrivning af tekst efterfulgt
af en redaktionel bearbejdning for endelig at have den færdige version, der kan
præsenteres for læseren. Under hele denne proces giver tekstbehandlingsprogrammet
mulighed for at redigere og tilføje undervejs, noget som kan være besværligt samt arbejds-
og tidskrævende uden et tekstbehandlingsanlæg. Ofte giver elever, der ikke anvender
tekstbehandling, op undervejs i denne skriveproces, hvis de pludselig indser at
rettelser m.v. kræver en total gennemskrivning af teksten. I tekstbehandlingsprogrammerne
kan en stor del af det nedskrevne (gen)anvendes og let redigeres inden den færdige
form præsenteres for læseren.
I de seneste år er der udkommet en del lærebogsmateriale, der træner eleverne i at arbejde
bevidst med skriveprocessen. Man kan således sige at tekstbehandling i høj grad
lægger op til procesorienteret skriveundervisning. Det er let at redigere i teksten og arbejde
med den i flere omgange. Ligeledes er det oftest lettere for læreren at følge med i
skriveprocessen og være konsulent undervejs, når tekstens tilblivelse og bearbejdning
kan iagttages på en skærm (det er simpelthen lettere at overskue frem for elevernes
håndskrevne arbejde).
Tekstbehandlingsprogrammerne giver også mulighed for at arbejde ”kreativt” med tekster
ved at eleven selv producerer tekster eller bearbejder allerede nedskrevne tekster.
I begge tilfælde kan eleverne arbejde selvstændigt eller parvist (ofte at foretrække, idet
eleverne kan hjælpe hinanden med at formulere og kontrollere det skrevne undervejs).
Resultatet af elevernes skriveri kan enten rettes af læreren eller af kammeraterne, der
kan benytte tekstbehandlingsprogrammernes muligheder for at huske rettelser (”+/-
- 14 -

tekster”), således at det efterfølgende er let for alle parter at se, hvad der er blevet rettet
m.v.
Ved større gruppearbejder kan læreren med fordel få eleverne til at anvende tekstbehandlingsprogrammer,
når de skal besvare arbejdsopgaver. Derved skabes der mulighed
for at alle elevbesvarelser kan redigeres og flettes sammen, således at der opstår et
samlet produkt fra klassen.
Undervejs giver tekstbehandlingsprogrammet mulighed for at differentiere arbejdet for
de enkelte elever, idet der kan laves opgaver, der passer til den enkelte elevs/elevgruppes
evner og problemer med at skrive. Resultatet vil naturligvis være, at nogle elever
har skrevet meget i det endelige produkt, medens andre har skrevet mindre, men alle
har bidraget med tekst til det fælles produkt og har fået det redigeret ud fra de præmisser,
de nu engang har arbejdet ud fra.
I fremmedsprogsundervisningen giver stavekontrollen og synonymfunktionen som tidligere
nævnt gode pædagogiske muligheder for at arbejde med ortografi og leksikale
problemer. Ved at supplere stavekontrollen i tekstbehandlingsanlægget med en egentlig
”elektronisk ordbog” giver man eleverne mulighed for at kontrollere ordbetydning og
synonymer m.v. på en nem og spændende måde. De fleste moderne tekstbehandlingssystemer
kan arbejde sammen med den elektroniske ordbog via en såkaldt ”hot-key” 2
funktion.
Men hverken den elektroniske ordbog, stavekontrol eller synonymfunktion kontrollerer
morfologi. Det vil som tidligere nævnt sige, at tekster kan indeholde rigtigt stavede
ord, men med de forkerte ord i den givne sammenhæng eller med de forkerte endelser.
Tekstbehandlingsanlægget kan ikke løse disse problemer, men det giver læreren mulighed
for at lave primitive øvelser, der træner f.eks. verbets endelse eller ordklasser.
Dette kan gøres ved hjælp af søgefunktionen, der i de fleste tekstbehandlingsprogrammer
kan søge ords endelser eller bestemte bogstav- eller ordsammensætninger.
Et konkret udgangspunkt for mindre procesorienterede skriveøvelser kan være udvalgte
øvelser fra ”At skrive sætter spor”, Eva Tverskov. Flere af disse øvelser kan
uden problemer anvendes i fremmedsprogsundervisningen.
Tekstbaserede programmer
a) anvendelse af tekstbaserede programmer
Grammatikprogrammer
Grammatikprogrammernes øvelsestyper kan anvendes i forbindelse med en systematisk
gennemgang af de forskellige grammatiske emner. For så vidt eleverne er introduceret
til det pågældende program og har fået en forudgående gennemgang af det grammatiske
emne, egner denne type programmer sig godt til både arbejdet i klassen og til
2
D.v.s. at man ved hjælp af et enkelt tastetryk kan bevæge sig frem og tilbage mellem den elektroniske ordbog og tekstbehandlingssystemet.
- 15 -

selvstændigt arbejde. De kan således anvendes i forbindelse med opdeling af klassen,
hvis man ønsker at have mere tid til den enkelte elev i forbindelse med mundtlige
sprogaktiviteter. Det vil ofte være en fordel at have gennemgået et antal øvelser inden
for det pågældende grammatiske område med hele klassen før de sættes til maskinerne.
På den måde kan man behandle nogle af de almindeligste faldgruber og således sætte
eleverne bedre i stand til at hjælpe hinanden. Ligeledes er det sjældent tilrådeligt at
sætte eleverne til at arbejde selvstændigt ved maskinerne før de gennem et antal lektioner
er blevet fortrolige med programmet og en hensigtsmæssig arbejdsform i forbindelse
hermed. Ellers kan man risikere at udbyttet af arbejdet med programmet bliver for
ringe eller måske ligefrem negativt.
En anden anvendelse er i forbindelse med behov for genopfriskning af visse grammatiske
problemstillinger, f.eks. i forbindelse med gennemgang af noveller/romaner, tekniske
tekster eller skriftlig sprogproduktion.
Den enkelte elev kan også på egen hånd gennemarbejde øvelser, der passer til hans niveau
og behov. Dette er f.eks. oplagt, hvor eleverne har adgang til åbne datastuer, til
pc’er på skolebibliotek eller lignende. Dette vil ofte være en fordel for svage elever, da
de kan arbejde i deres eget tempo og blive fri for at føle sig stresset af hurtigere kammerater.
Ofte vil svage elever også se det som en fordel, at kammerater og lærer ikke
kigger dem over skulderen hver gang de laver fejl.
Da eleverne kan sidde og arbejde i deres eget tempo kan grammatikprogrammer anvendes
til at understøtte differentieret undervisning (på baggrund af fælles platform) i
forbindelse med aktiviteter, hvor det er en fordel at arbejde med halvdelen af klassen
ad gangen.
Øvrige tekstbaserede programmer
Da en hel del af de øvrige tekstbaserede programmer baserer sig på tekstrekonstruktionsøvelser
af forskellig karakter kan arbejde med denne type programmer anvendes til
at højne elevernes bevidsthed om sproglige strukturer. Med ret simple observationer
som f.eks. hvilke vokaler er de hyppigste? Hvilke præpositioner er de hyppigste?
Hvordan er de forskellige led placeret i forhold til hinanden i en sætning? Kan man
give eleverne redskaber til at løse opgaven, der samtidig henleder deres opmærksomhed
på typiske sprogstrukturer? Dette lægger op til et mere induktivt og eksperimenterende
arbejde med sprogstrukturer.
Andre tekstbaserede programmer kan indbygges som elementer i temaorienterede forløb.
I almindelighed kan man sige, at der kan være ret stor forskel på elevernes udbytte af at
arbejde med ovenstående programtyper afhængig af i hvilket omfang arbejdet er en
integreret del af længere forløb. Det er vores opfattelse at udbyttet af at arbejde med
programmer som en selvstændig, uformidlet træningsaktivitet, der ikke indgår i et forløb,
ofte er ret begrænset. Sidstnævnte vurdering gælder nok i særlig grad svage elever.
- 16 -

) forfatterværktøjer
De sproglige aktiviteter som forfatterværktøjer lægger op til, er i vid udstrækning de
samme som ovenfor nævnt under tekstbaserede programmer.
De væsentligste forskelle i forbindelse med anvendelse af forfatterværktøjer er fleksibilitet
i forhold til materialet. Man kan til enhver tid selv indlægge materialer (f.eks.
lave tekstrekonstruktionsøvelser på dele af den novelle man planlægger at gennemgå
ugen efter), der er relevante i forhold til ens egen individuelle tilrettelægning af undervisningen.
Denne fordel skal dog ses i lyset af, at det kræver ekstra arbejde at indlægge dette materiale.
Dels skal man lære forfatterværktøjet grundigt at kende for at kunne udnytte det
optimalt, og dels skal man anvende tid på at lægge materialet ind.
I de mest simple forfatterprogrammer er dette et overskueligt stykke arbejde (ligeledes
ligger forfatterprogrammer oftest i en overkommelig prisklasse). Men arbejdet med
mange forfattersystemer og forfatterværktøjer kræver ressourcer ud over, hvad man
kan betragte som almindelig forberedelse til undervisningen. Denne type programmer
er også ofte væsentligt dyrere end forfatterprogrammer og almindelige tekstbaserede
programmer og kræver i visse tilfælde også yderlige indkøb af udstyr til maskinerne.
Det er således mere økonomisk og tidsmæssigt krævende at satse på forfattersystemer
og forfatterværktøjer, hvilket så må opvejes i forhold til den fleksibilitet disse værktøjer
giver mulighed for.
Øvrige IT-muligheder
a) CD-ROM i undervisningen
Det største udbud af CD-ROM-titler findes på engelsk. Derudover findes en række forskellige
typer opslagsværker, som med fordel kan anvendes som en slags basismateriale
i sprogundervisningen.
CD-ROM'en vil med fordel kunne anvendes som basismateriale i sprogundervisningen.
Lærerens opgave vil i denne sammenhæng bestå i at udarbejde hensigtsmæssige øvelser
og opgaver, hvor eleverne skal anvende CD-ROM'en. Eksempelvis oversættelsesøvelser,
informationer om forskellige emner og sammenligning af sproglige, kulturelle
og samfundsmæssige forhold i forskellige områder. Et bestemt tema, f.eks. arbejdsløshed
og hvordan det behandles i forskellige aviser, kan danne udgangspunkt for forskellige
skriftlige og mundtlige aktiviteter i sprogundervisningen.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at CD-ROM'er giver adgang til en
enorm mængde af informationer. Dette, kombineret med det faktum, at det for eleverne
kan være fristende ukritisk at genbruge materialet, betyder at underviseren skal være
bevidst om, hvilke typer af opgaver, der lægges op til samt hvordan mængden af informationer
kan begrænses.
- 17 -

) Post- og konferencesystemer i undervisningen
Fordelen ved post- og konferencesystemer er, at der åbnes mulighed for direkte og hurtig
kontakt med lærere og elever i andre lande. Dette betyder dels, at den interkulturelle
forståelse styrkes, og dels at den skriftlige fremstilling bevæger sig fra ”som om” situationen
til reelle kommunikationssituationer. Eksempelvis kan en dansk og en tysk elev
sidde med den samme tekst på skærmen (f.eks. den danske elevs tyske oversættelse).
Der kan foretages rettelser i teksten og disse vil optræde simultant på begge skærme.
Som tidligere nævnt giver konferencesystemerne i dag også mulighed for verbal dialog
(via lydkort og højttalere), hvilket selvsagt styrker elevernes verbalt kommunikative
evner.
Endvidere giver systemerne gode muligheder for temarelevant undervisning med udgangspunkt
i aktuelle begivenheder i det land man kommunikerer med. Erfaringerne
fra gymnasieundervisningen viser at elevernes sproglige opmærksomhed højnes i det
øjeblik deres skriftlige produkter reelt anvendes i forskellige kommunikationssituationer.
c) Internet
Internettets uendelige mængde af hjemmesider omhandlende en uendelig mængde af
emner giver som konferencesystemer gode muligheder for tema-opbygget undervisning.
Hjemmesiderne kan i sig selv være kilde til viden og give kontakt til personer
med viden på et bestemt område. Samtidig hermed styrker ”net-surfing” elevernes evne
til informationssøgning. En kritisk vurdering af informationskilderne er imidlertid nødvendig.
Erfaringerne viser at netsøgning skal gøres systematisk og målrettet for at have en læringsfunktion.
Derfor bør ”vild netsøgning” undgås (eller ”overstås” i begyndelsen af
et forløb), således at søgningen integreres i et bestemt forløb og med et bestemt formål.
Der kan i sprogundervisningen med fordel knyttes opgaver til netsøgningen, sådan at
de fundne informationer bliver et redskab i en undervisningsproces og ikke et mål i sig
selv, men et led i den kommunikative proces.
d) Fagenes Infoguide
Fagenes Infoguide er en tjeneste på Sektornettet. Guiden består af en række henvisninger
til hjemmesider på Internettet, der er vurderede som velegnede til undervisningsbrug.
Hensigten med Fagenes Infoguide er, at lærere og elever i en række tilfælde ikke
behøver at søge bredt på Internettet, men kan anvende de enkelte fags infoguide i stedet
for. Guiden er opbygget således, at man enten kan ”blade” i henvisninger til de
enkelte fag eller benytte en indbygget søgeords-facilitet. Fagenes Infoguide fungerer
- 18 -

således, at faglærerne indrapporterer til en fagredaktør (– fagkonsulenterne i de enkelte
fag).
Fagenes infoguide er tænkt som et virtuelt bibliotek og vil kun fungere, hvis der foregår
en tovejs-kommunikation mellem faglærere og fagredaktører.
Disse fagredaktører har til opgave at kvalitetssikre de henvisninger, der indrapporteres
– blandt andet at undgå gentagelser. Udarbejdelsen af Fagenes Infoguide er foregået i
samarbejde med UNI-C, som har udarbejdet vejledninger til indrapportering og redaktion.
Det kræver hverken brugernavn eller password at benytte fagenes Infoguide.
Adressen er: www.infoguide.dk
e) Virtual Reality
Hvad angår egentlig sprogundervisning, så som engelsk, fransk m.fl. kan man forestille
sig at opbygge sociale situationer fra en valgt kultur, hvor eleven deltager som observatør
eller deltager. Der er dog stor forskel på at være deltager og observatør. Det
ønskværdige er, at eleven fungerede som deltager, men vi tror det varer et årti eller
mere, før dette er muligt. At være observatør er det enkleste og det vil indenfor en
overskuelig tidshorisont være muligt at opbygge sådanne systemer, hvilket vil have
stor værdi for undervisningen. Fordelen ved et VR-system er, at systemet styrer eller
kontrollerer alle sansepåvirkninger. På denne måde virker VR-erfaringer meget stærkt
og kan derved være givende for eleven. På mange måder er teknologien allerede til
rådighed, men endnu for kostbar.
- 19 -

Perspektiver og
debatideer
IT som værktøj og forskellige programmer til færdighedstræning og kommunikation
skal selvfølgelig anvendes i erhvervsskolernes sprogundervisning. Det kræver, at læreren
reflekterer over, hvilket værdigrundlag der ligger bag et undervisningsmateriale og
om dette materiale opfylder de opstillede mål og at læreren overvejer, hvordan et givet
program harmonerer med den pædagogik og didaktik og med den praksis-teori relation,
der i øvrigt tegner undervisningen på skolen og i faget. Dette indbefatter også overvejelser
over, hvem der sættes til computeren, hvor ofte det sker, hvilke problemer der
skal belyses eller hvilke færdigheder, der skal trænes.
Hovedformålet med anvendelse af IT må være at forbedre undervisningens kvalitet og
elevernes læreprocesser. Det er indlysende at brugen af IT ikke automatisk fremmer
elevernes evne til at tage hånd om egne læreprocesser. Dette kræver, at lærerne på forhånd
overvejer og klargør, hvad formålene og målene med indragelse af IT er. Teknologien
skal ikke anvendes fordi den nu
engang er her, men fordi den kan bruges
til at løse de pædagogiske opgaver
og de mål der er sat for undervisningen.
Undersøgelsen om sproglærernes erfaringer
med IT (er beskrevet i appendix)
siger ikke noget om anvendelsen
af IT udfordrer den traditionelle måde
at organisere undervisningen på.
Hermed ikke sagt, at IT-anvendelse
nødvendigvis skal det, men det er en
af de positive og oplagte muligheder
på længere sigt.
At bruge IT i undervisningen kan –
også – være et opgør med den traditionelle
lærerstyrede undervisning,
hvor læreren deltager og ledsager kursisterne
i alle dele af undervisningsforløbet.
En optimal udnyttelse af IT kræver viden om og anvendelse af andre undervisningsformer
end den traditionelle lærerstyrede klasseundervisning.
- 20 -

Man kan overveje om anvendelsen af IT i fremmedsprogsundervisningen på skolerne
er nået dertil, hvor lærerne begynder at koble idéerne om selvstyrede læreprocesser, ansvar
for egen læring og udvikling af kommunikativ og interkulturel kompetence med
de muligheder IT også giver. Undersøgelsen tyder ikke umiddelbart herpå. Spørgsmålet
er om anvendelsen af IT i sprogundervisningen i dag udfordrer den traditionelle
lærerrolle, således at denne får et mere katalyserende og konsulterende sigt.
Den ændring af lærerrollen, lærerfunktionerne og lærer- elevsamspillet, der er et væsentligt
element i den pædagogiske debat i disse år, kan understøttes i forbindelse med
anvendelsen af IT i undervisningen. Undersøgelsen blandt sproglærerne tyder på, at
dette endnu ikke sker i særligt stort omfang. En brug af IT som et naturligt og integreret
element i sprogundervisningen betyder, at lærerne i planlægning og tilrettelæggelse
af forløb stadig må centrere undervisningen om elevernes sproglige aktiviteter og de
sproglige opgaver.
En forudsætning for at kunne anvende IT i en pædagogisk og fagdidaktisk udvikling
er, at den enkelte lærer har rimelige IT-brugerfærdigheder. I denne forbindelse handler
det ikke kun om specifikke programkundskaber, men derimod om et mere grundlæggende
kendskab til principperne bag og mulighederne i IT. En naturlig integration af IT
i den daglige undervisningspraksis kræver derfor nogle nye lærerfunktioner og kvalifikationer:
Nye funktioner fordi læreren skal:
• inddrage og anvende IT
• planlægge og styre brugen af IT
• vurdere og vælge forskellige programmer, netværk mv.
Dette kræver følgende kvalifikationer:
• grundlæggende IT-teknisk viden
• viden på højt brugerniveau
• overblik over tekniske, praktiske og pædagogiske aspekter og muligheder
• veludviklet kritisk sans
Det centrale spørgsmål er i denne forbindelse, om IT-anvendelsen ikke først får en
grænseoverskridende og udviklende funktion i det øjeblik lærerne opnår IT-kompetencer,
som de færreste i dag har haft mulighed for at udvikle. I denne forbindelse handler
det blandt andet også om kompetencer, hvor teknologisk fantasi og motivation er et
væsentligt element.
Faseopdeling ved IT-anvendelse
Selvom mange/de fleste af erhvervsskolernes elever kender IT, vil det stadig være de
færreste, der er vokset op med brugen heraf som en integreret del af undervisningen.
Undersøgelsen viser, at for såvel eleverne som lærerne er det endnu ikke et naturligt
element i undervisningen. En systematisk og bevidst brug af alle former for IT kræver,
- 21 -

at læreren bevidst tilrettelægger brugen heraf. En fremgangsmåde der kunne være med
til at sikre at eleverne bliver aktive og bevidste brugere kunne være en systematik, der
opdeler anvendelsen af programmer, netværk mv. i overskuelige faser. Som nævnt bør
lærerne både før og efter arbejdet med forskellige programmer diskutere den konkrete
brug/det konkrete formål med eleverne, og de kan støtte udbyttet ved et grundigt forberedende
arbejde. Det konkrete arbejde med IT kan gribes an i tre hovedfaser, der fokuserer
på relevante aktiviteter før, under og efter IT brug.
Før IT tages i brug:
Lærere og elever må i fællesskab klargøre formål og hensigt med IT-anvendelsen og
diskutere, hvad klassen/de enkelte elever allerede ved om emnet – denne fase handler
generelt om at ”gøre parat”/introducere til forløbet og anvendelsen med en snak med
eleverne om, hvad de forestiller sig, hvad de skal undersøge og/eller træne.
Under arbejdet med IT:
I forbindelse med at anvende IT skal eleverne træne deres evne til at iagttage og vurdere
deres udbytte. De skal øve sig i at vurdere om IT-anvendelsen fungerer efter hensigten
og kan opfylde de ønskede mål. Eleverne skal arbejde aktivt med og vurdere
deres udbytte og skal træne sig i at overveje om deres arbejdsstrategi er hensigtsmæssig
i forhold til de valgte mål. Eleverne skal lære, at det er brugeren, der skal bestemme
aktiviteten, ikke programmet.
Efter IT anvendelsen:
Lærere og elever evaluerer i fællesskab udbyttet og forståelsen. Her er det væsentligt at
være særlig opmærksom på nye spørgsmål, behov for ny viden, samt eventuelt at fokusere
på selve arbejdsprocessen. Hvordan har jeg arbejdet med dette program? Hvilke
styrker og svagheder har der været i processen for mig? Hvilke erfaringer fra processen
vil jeg tage med mig og bruge senere – hvilke kan jeg ikke bruge?
Evaluering
Evaluering af arbejdet med IT handler også om, at eleverne skal udvikle deres kompetencer
til at vurdere sig selv, deres eget arbejde og den læringsstil og arbejdsmetode,
der fungerer bedst for den enkelte. Også i sprogundervisningen skal eleverne øve sig i
at formulere individuelle mål og evaluere disse. IT kan være et middel der understøtter,
at den enkelte elev bliver i stand til at vurdere hvad hun kan, hvad hun gerne vil kunne
samt løbende øver sig i at opstille handlingsplaner for, hvorledes de ønskede sproglige
færdigheder og kompetencer kan nås.
Hensigten med evalueringen må være at den understøtter elevernes læring og sproglige
indlæring. Dette betyder, at det vil være konstruktivt at opfatte evalueringen både som
en tilbageskuende og en fremadrettet aktivitet. Den tilbageskuende evaluering, der
foregår efter gennemførelsen af et konkret undervisningsforløb skal give eleven mulig-
- 22 -

hed for at reflektere over, hvad og hvordan hun lærte, hvorimod den fremadrettede evaluering
bør give mulighed for, at eleven sætter sig nye faglige og personlige mål.
Lærernes rolle i en evalueringspraksis, der fremmer elevernes læring og refleksion, er
at støtte og hjælpe eleverne til løbende at tænke over hvordan de griber arbejdet an, og
hvad de lærte fagligt og personligt i forbindelse med de enkelte øvelser eller programmer.
En forudsætning for at den løbende interne evaluering kan blive en støtte for elevernes
læreprocesser er, at eleverne i løbet af deres uddannelse også tilegner sig en viden om
hvad læring er. Eleverne har brug for at vide, at de kun lærer ved at være aktive, prøver
noget nyt og tænker over hvad de hører, læser, skriver, siger og gør.
I løbet af uddannelsen må eleverne udvikle en bevidsthed om, at det at lære er et individuelt
anliggende, hvor viden, færdigheder og indsigt konstrueres og udvikles af den
enkelte elev i samarbejde med lærere og andre elever. Eleverne har brug for at vide, at
for at lære må de være aktive og sætte det nye i relation til det, de allerede kan og ved.
De sproglige aktiviteter indbefatter blandt andet at kunne lytte, læse, huske, skrive og
tilegne sig facts og viden om et andet sprog og en anden kulturel og samfundsmæssig
sammenhæng samt mundtligt at videreformidle denne viden. Evalueringen omfatter
således også diskussioner om, hvordan eleverne kan videreudvikle deres sproglige færdigheder
og sproglige forståelse, og på hvilke områder brugen af IT kan støtte dette.
Opsummerende kan man sige, at IT-anvendelse handler om at lære med og igennem IT
og i et funktionelt nødvendigt omfang om IT. IT har sine begrænsninger som blandt
andet handler om, at alt skal opfattes via en flad skærm (tilsat lyd) i en begrænset størrelse
og med begrænsede kommunikationsformer. Som med andre materialer og værktøjer,
der inddrages i undervisningen, skal der være kvalificerede begrundelser for de
specifikke valg. Lærerne skal som altid kunne begrunde et værktøjs- og materialevalg
ud fra såvel faglige som pædagogiske og didaktiske overvejelser.
Et væsentligt udviklings- og debatområde i de kommende år handler om elevernes udbytte
og IT-anvendelsens effekt på såvel indlæring af færdigheder som læreprocesser
generelt. Selvom anvendelsen af IT ikke er et mål i sig selv, må det i de kommende år
blive et stadig større element i al undervisning, alene fordi det i dag er en almen kulturteknik
på linie med at kunne læse, skrive, regne og kommunikere på mindst et
fremmedsprog. Det væsentligste er imidlertid at anvendelsen af IT foregår bevidst og
udfra et pædagogisk hensyn.
- 23 -

Spørg og du får svar
Vores formål med nedenstående afsnit er at opsummere mange af de tvivlsspørgsmål,
som vi er stødt på hos os selv og andre fremmedsprogslærere vil man ønske at bruge IT
i forbindelse med arbejdet med i fremmedsprogsundervisningen. Spørgsmålene er ment
som debatoplæg, og selv om vi skriver lidt om hvert spørgsmål, er det ikke ment som
svaret, men som udtryk for vores indlæg i debatten.
1) Kan sprogprogrammerne erstatte læreren?
Nej. Intet nok så avanceret computerprogram kan erstatte interaktionen mellem elev og
lærer. Men programmerne kan bruges der, hvor de kan give fremmedsprogsundervisningen
ny kvalitet. Især muligheden for øjeblikkelig feedback, og for at eleverne kan
arbejde i deres eget tempo, kan være værdifuldt.
2) Kræver det ekstra forberedelse?
Ja og nej! Det kommer an på hvilke programmer man bruger. Anvender man de simpleste
programmer, er forberedelsen ikke mere omfattende end normal undervisningsforberedelse.
Anvender man mere
avancerede programmer og udstyr,
kan man komme ud for at skulle anvende
ekstra tid på at lære programmerne
tilstrækkeligt at kende, at deltage
i løsning af tekniske problemer
etc.
3) Skal man have forstand på IT?
Nej – og ja! Hvis man vælger at gå
frem med den trinvise implementering,
som vi har skitseret i rapporten
kan man komme ret langt også selv
om man er novice indenfor området.
Man kommer også langt med at stille
”dumme” spørgsmål til kolleger med
ekspertise indenfor området.
4) Hvem kan man spørge til
råds?
Der er mange ressourcepersoner:
Kolleger, elever og ansvarlige kan man i det daglige konsultere. Fagkonsulenterne i de
- 24 -

enkelte fag vil som oftest have et godt overblik over hvad der eksisterer af brugbart
materiale indenfor faget, ligesom man kan bruge såvel DEL’s som softwarefirmaernes
konsulenter og medarbejdere.
5) Hvordan kommer man i gang?
Et internt kursus, en workshop eller en temadag for sproglærerne (eller for faggruppen)
kan være en god måde at komme i gang på. Når så interessen er vakt og inspirationen
har indfundet sig kan man, alt efter forudsætninger, planlægge sit første ”projekt”. Det
er vigtigt at man i starten sætter sig overkommelige mål, så man undgår at løbe sur i
det pga. arbejdspres eller tekniske problemer. Vigtigt er det også med en ressourceperson,
(dataansvarlig, kyndig sprogkollega el. lign.) der beredvilligt træder til med råd og
dåd når man løber ind i problemer. Derfor er det også vigtigt at kende skolens politik
på området, så man kun igangsætter projekter der er opbakning bag.
6) Er det ikke frygtelig dyrt?
Nej. Selv om multimedieudstyr og avancerede programmer kan være dyre findes der
som tidligere nævnt ofte basisprogrammel på skolerne. De simple, tekstbaserede programmer
er desuden som oftest ret billige (200 – 1.000 kr. er ofte prislaget). Er man
først i gang vil det formentlig også være nemmere at overtale skolen til hen ad vejen at
anskaffe de mere omkostningskrævende programmer og udstyr.
7) Findes der ikke en oversigt over de programmer man kan købe?
Jo. Der findes en række kataloger. Et af de mest overskuelige og omfattende er nok
Orfeus-kataloget.
8) Hvorfor bruge computere i undervisningen?
Fordi de kan tilføre undervisningen noget. Er man ikke overbevist om at det er tilfældet,
skal man ikke bruge dem. Vi er overbeviste om, at de fleste sproglærere kan have
glæde af at bruge computere i deres undervisning i større eller mindre omfang. Men
ligesom der findes dårlige bøger, findes der også dårlige programmer.
9) Hvordan skal jeg organisere min undervisning?
Det kan ofte være en fordel at dele klassen op på forskellige måder. Det kan være meget
stressende at have en hel klasse i gang med det samme program, især hvis man er
lidt uøvet og nogle af eleverne også er det. Så opstår situationen hvor man pisker rundt
for at nå at hjælpe de 10 elever, der har brug for hjælp på én gang. Kan det lade sig
gøre at få dobbeltlærer på kan man have stor glæde af dette, interesserede elever er
også tit villige til at optræde som ”hjælpelærere” – det giver en vis status at være en af
dem der kan. Grammatikprogrammer og andre træningsprogrammer kan være egnede
til differentierede forløb.
Fortsæt debatten med dine kolleger, på interne kurser, på workshops, seminarer og
faggruppemøder.
10) Er jeg den eneste lærer, der ikke ved så meget om IT?
Nej! Der er flere, end du tror, fordi bl.a. medierne omtaler IT så ofte, kommer det let til
at se ud, som om skolerne er befolket med IT-eksperter (bortset fra dig selv).
- 25 -

Perspektivering
Som det er fremgået undervejs har vores udgangspunkt været, at det er vigtigt at bruge
IT som et værktøj i undervisningen. I årevis har vi brugt regnemaskiner, båndoptagere,
video, overhead – og de senere år har vi fået endnu et undervisningsmiddel, der vel at
mærke har mange forskellige anvendelsesmuligheder.
Formålet med denne rapport har været at udarbejde et redskab til inspiration og debat.
Vi har i rapporten vist, at anvendelsen af IT kan spænde vidt, og at man med fordel kan
starte med tekstbehandling, stavekontrol og ordbøger. At anvendelsen af grammatikprogrammer
og andre tekstbaserede programmer næppe kan foregå pædagogisk hensigtsmæssigt
uden forudgående lærerintroduktion og helst skal anvendes integreret i et
undervisningsforløb. Grammatikprogrammer er velegnede til at understøtte differentieret
undervisning, men det er vores opfattelse, at udbyttet af arbejdet med programmerne
som en selvstændig uformidlet træningsaktivitet ofte er ret begrænset.
I forbindelse med brug af forfattersystemer og forfatterværktøjer har vi påpeget, at
udvikling af undervisningsmaterialer med disse værktøjer kan være ret ressourcekrævende.
Det er derfor næppe realistisk for den enkelte sproglærer at arbejde alene med
disse værktøjer.
Anvendelse af Internet og CD-ROM på en pædagogisk hensigtsmæssig måde kan være
mere ressourcekrævende. Imidlertid eksisterer der en lang række gode opslagsværker
på CD-ROM som kan være særdeles nyttige i forbindelse med tema- eller projektarbejde.
Anvendelsen af Internet vil sandsynligvis få en større udbredelse i de kommende år,
men endnu er en del lærere usikre på den pædagogiske anvendelse og elevernes udbytte.
Her er der efter vores mening behov for pædagogiske udviklingsarbejder og en
systematisk indsamling og videreformidling af de indhøstede erfaringer.
For at få et konkret og håndfast udgangspunkt foreslår vi, at man i faggruppen udvælger
et indsatsområde – f.eks. grammatikprogrammer, CD-ROM eller Internet. Ved valg
af indsatsområde indgår både overvejelser om forhåndskendskab, ambitionsniveau, interesse
og motivation i lærergruppen og hos eleverne, økonomi samt fysiske rammer.
Ved at starte eller fortsætte på denne måde undgår man en diffus udvikling, der kan
spænde over hele det store anvendelsesområde, der findes indenfor IT i sprogundervisningen.
Starter man fra bunden, kan man med fordel anvende den trinvise implementering,
som vi har skitseret i afsnittet om programmer og værktøjer.
- 26 -

Undersøgelsen (fra 1997) blandt sproglærerne viste, at 91% var interesserede eller
meget interesserede i at arbejde med IT. De konkrete erfaringer med at anvende IT i
undervisningen svarer ikke helt hertil, idet 87% af lærerne havde erfaring med tekstbehandling,
mens færre (35%) havde erfaring med grammatikprogrammer og kommunikationsprogrammel.
Ifølge lærerne er fordelene ved at anvende IT i undervisningen
centreret om mulighederne for differentiering, og det at det er nødvendigt i fremtidens
samfund – altså en nødvendig kulturteknik på linie med at kunne læse, skrive, regne og
tale mindst et fremmedsprog.
Endvidere nævnes som en væsentlig fordel, at eleverne er meget interesserede og motiverede.
Set fra lærernes side er ulemperne tekniske problemer og tid til at sætte sig
ind i området, samt det at det er svært at gennemskue elevernes udbytte, og afse tid til
at hjælpe hver enkelt efter elevernes individuelle behov.
I lærernes daglige arbejde eksisterer der tilsyneladende stadig reelle og holdningsmæssige
barrierer for at anvende alle IT-mulighederne i undervisningen. Mange lærere
viger tilbage for at udnytte mulighederne, fordi ressourcerne til teknisk vedligeholdelse,
programmæssig ajourføring og hjælp endnu ikke er optimal på skolerne.
I perspektiveringen af undersøgelsen pegede vi på, at det at anvende IT i undervisningen
også kan støtte et opgør med den traditionelle lærerstyrede undervisning, men at
dette selvfølgelig kræver viden om og anvendelse af andre undervisningsformer end
den traditionelle lærerstyrede undervisning. Skal IT understøtte den ændring af lærerrollen,
lærer- og elevfunktionerne og lærer-elevsamspillet, der er et væsentligt element
i den pædagogiske debat i disse år, forudsætter det efteruddannelse og opkvalificering i
form af såvel kurser som forsøgs- og udviklingsarbejde på området. Dette vil kunne
medvirke til at IT bliver et element i den pædagogiske og fagdidaktiske udvikling i
fremmedsprogsundervisningen. Indførelse og anvendelse af IT i undervisningen aktualiserer
behovet for en løbende debat og udvikling af lærerprofessionen.
Problemerne med at integrere IT-mulighederne i de grundlæggende erhvervsuddannelsers
undervisning skyldes efter vores mening flere forhold. Udover de ovennævnte
tekniske ”problemer” kan det også bunde i, at vi i øjeblikket ved alt for lidt om, hvilken
effekt IT-anvendelsen har på indlæringen og hvilke metoder der er mest hensigtsmæssige.
En legitim skepsis der peger på en øget forskningsmæssig og eksperimentel
indsats.
Et spændende udviklings- og debatområde bliver, hvordan moderniseringen af undervisningen
ved en udvidet anvendelse af IT kan fastholde og udvide det dannelsesmæssige,
sociale og kommunikative aspekt. Lærerrollen og undervisningsmetoderne vil
ændre sig ved en øget inddragelse af IT i undervisningen. Lærerne må træffe bevidste
valg i overensstemmelse med egne grundlæggende pædagogiske værdier, undervisningens
formål og mål.
Anvendelsen af IT i sprogundervisningen kræver opmærksomhed og debat om forholdet
mellem information og viden. IT er velegnet til at indsamle store mængder af information
i undervisningen, men det kan være vanskeligere at anvende den i den egentlige
vidensdannelse, hvorfor nogle lærere sætter spørgsmålstegn ved elevernes udbytte.
- 27 -

Hvilket i øvrigt ikke kun gælder vidensdannelsen, men også færdighedstræningen.
Derimod sættes der ikke spørgsmålstegn ved elevernes holdning til IT. Lærerne udtrykker
samstemmende, at eleverne er interesserede og motiverede – pigerne dog knapt
så meget som drengene.
I lærer- og faggrupper må de nævnte problemstillinger diskuteres i de kommende år,
således at lærerne selv kan komme med bud på, hvordan IT-teknologien kan benyttes
hensigtsmæssigt i udviklingen af undervisningen og i arbejdet med nye lærer- og elevroller.
Sprogundervisningen i ungdomsuddannelserne må stadig baseres på dialog og
debat – den kommunikative kompetence, som er kernen i den pædagogiske situation og
de sproglige opgaver.
De hidtidige erfaringer med IT i fremmedsprogsundervisningen viser, at det er nødvendigt
med en fortsat organisatorisk og pædagogisk udvikling. Relativt få lærere har i
dag erfaringer med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med IT,
der også opøver elevernes evne til at styre egne læreprocesser, til at fokusere på metoder,
og forholde sig kritisk til teknologien/programmerne. Skal IT blive et element i
udviklingen af nye og elevaktiverende undervisningsformer, der fremmer elevernes
evne til at lære, kræver det, at lærerne har kvalifikationerne til at inddrage og integrere
IT, samt at begrunde dette fagligt og pædagogisk. Undersøgelsen har vist at interessen
er der, men også at denne har vanskeligt ved at skabe sig plads i den daglige undervisning.
En fagdidaktisk og pædagogisk fornyelse og udvikling ved integration af IT i fremmedsprogsundervisningen
på erhvervsskolerne kræver en løbende pædagogisk debat,
udviklingsprojekter og praktiske forsøg – samt ikke mindst en reel erfaringsopsamling
og formidling af erfaringerne fra de udviklingsforsøg, der gennemføres på skolerne.
Det er fortsat yderst relevant med udviklingsprojekter, der konkret afprøver de undervisningsmæssige
perspektiver og muligheder ved at inddrage og integrere IT i sprogundervisningen.
Erfaringerne fra fagmødet hos DEL i februar 1998 tyder på, at det er
vigtigt for lærernes motivation og kompetenceudvikling, at få mulighed for erfaringsudveksling
samt at få opsamlet og bearbejdet erfaringerne med hensyn til planlægning,
gennemførelse og evaluering af såvel udviklingsprojekterne som af den konkrete daglige
undervisning med IT.
- 28 -

Appendix:
Sproglærernes
erfaringer med IT
I foråret 1997 blev der i projektets regi foretaget en spørgeskemaundersøgelse om
sproglærernes anvendelse af og holdning til brug af informationsteknologi i sprogundervisningen.
Spørgeskemaet blev sendt i 10 eksemplarer til den uddannelsesansvarlige
på de store og lidt større handelsskoler og tekniske skoler, og i 5 eksemplarer til de
mindre skoler – i alt 460 spørgeskemaer. Spørgeskemaet var primært udformet som
lukkede afkrydsningsspørgsmål med enkelte åbne spørgsmål.
Spørgeskemaundersøgelsen skulle give svar på følgende overordnede spørgsmål:
1. Hvilke interesser og hvilke erfaringer har sproglærerne med anvendelse af IT i
sprogundervisningen? I forbindelse hermed blev lærerne spurgt om hvilke typer af
programmer de har erfaringer med at bruge i undervisningen, og om det kræver mere,
mindre eller samme forberedelsestid at anvende IT?
2. Hvordan vurderer lærerne elevernes interesse, og i forbindelse hermed hvilke fordele
og ulemper ser læreren ved anvendelse af IT i undervisningen? (Spørgsmålene
om fordele og ulemper var de eneste åbne spørgsmål i det udsendte spørgeskema).
Undersøgelsen er tænkt som en pilotundersøgelse. Værdien ligger i at indsamle oplysninger
om lærernes brug af og holdninger til anvendelse af IT i sprogundervisningen,
samt hvilke typer af programmer lærerne har kendskab til og anvender i foråret 1997.
Undersøgelsen kan derimod ikke sige noget om barrierer for anvendelse af IT i undervisningen.
Vi har derfor suppleret med enkelte interview som præsenteres kort i opsamlingen
og perspektiveringen af undersøgelsen. Undersøgelsen kan kun indirekte
sige noget om udviklingsbehov i forbindelse med at anvende IT i fremmedsprogsundervisningen.
Efter gennemgangen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen foretages en kort
opsamling, hvorefter vi – som oplæg til en løbende debat blandt sproglærerne – perspektiverer
og diskuterer IT’s muligheder og begrænsninger i fremmedsprogsundervisningen.
- 29 -

Resultat af undersøgelsen
Af de 460 udsendte spørgeskemaer fik vi 335 retur.
Aldersfordelingen blandt lærerne i undersøgelsen viser, at 48% er mellem 41 og 50 år,
19% er mellem 31 og 40 år, 5% er mellem 20 og 30 år, mens 28% ikke har besvaret
spørgsmålet om alder.
Denne aldersfordeling er ikke speciel for sproglærerne, men gælder for alle uddannelser
og skoletyper på ungdomsuddannelserne (jf. Erhvervsskolelærerne – profil og udviklingsbehov,
DEL 1997).
Kønsfordelingen hos de lærere, der har besvaret spørgeskemaet viser, at der er en betydelig
overvægt af kvinder: 257 kvinder har besvaret spørgeskemaet og 78 mænd.
Denne kønsfordeling svarer ikke til den normale kønsfordeling på erhvervsskolernes
afdelinger (ibid), men siger alligevel noget om, at netop blandt sproglærere er kvinderne
overrepræsenterede.
Tabel 1: Hvilken uddannelse underviser du på?
Antal
hg 80
hhx 159
Teknisk skole, eud 48
htx 21
Teknikerudd., tekniske udd. 19
Ubesvaret 8
Total 335
Tabel 1 viser fra hvilke uddannelsesområder besvarelser er kommet. Det er markant, at
handelsskoleområdet – såvel hg som hhx – har udvist størst interesse for undersøgelsen,
idet 239 besvarelser kommer herfra, mens kun 68 er kommet fra teknisk skoleområdet.
At der er flest besvarelser fra handelsskoleområdet er ikke overraskende, da handelsskolerne
har mange fremmedsprog i fagrækken. Fordelingen mellem grunduddannelserne
og de erhvervsgymnasiale uddannelser viser en klar overvægt af de erhvervsgymnasiale
uddannelser, idet besvarelserne herfra udgør 180 af de 335 mulige.
Besvarelserne er således i overensstemmelse med DEL’s lærerkvalifikationsundersøgelse,
idet der heri fremhæves at især handelsskolelærerne beskæftiger sig med og
ønsker efteruddannelse i forbindelse med informationsteknologiens inddragelse i alle
fag. (ibid)
- 30 -

Tabel 2: Hvilket/hvilke sprog underviser du i?
2.1: Dansk 2.2: Engelsk
Niveau Antal Niveau Antal
A 17 A 53
B 0 B 47
C 2 C 11
D 1 D 2
E 2 E 16
F 1 F 34
G 9 G 3
Total 32 Total 166
2.3: Tysk 2.4: Fransk
Niveau Antal Niveau Antal
A 23 A 4
B 49 B 3
C 7 C 12
D 1 D 0
E 3 E 0
F 6 F 1
G 1 G 0
Total 90 Total 30
2.5: Spansk
Niveau Antal
A 3
B 0
C 7
D 0
E 0
F 0
G 0
Total 10
Tabellerne 2.1. – 2.5 viser hvilke sprogfag og på hvilket niveau respondenterne underviser.
Som forventet er der flest besvarelser fra engelsk- og tysklærere, idet disse fag er de
mest udbredte sprogfag på erhvervsskolerne. Det fremgår også at besvarelserne er fra
engelsk- og tysklærere på det erhvervsgymnasiale niveau. Man skal derfor være opmærksom
på, at de erfaringer vi refererer i det følgende i stor udstrækning dækker det
erhvervsgymnasiale niveau, og her primært erfaringer fra engelsk- og tysklærere på
hhx.
- 31 -

Tabel 3: Hvordan er din interesse for at arbejde med IT?
Meget interesseret 121
Interesseret 184
Mindre interesseret 29
Total 334
Tabel 3 viser lærernes interesse for at arbejde med IT i sprogundervisningen. Tabellen
siger ikke noget om, om lærerne rent faktisk arbejder med IT i undervisningen, men
viser at 305 ud af 335 mulige er interesseret i eller meget interesseret i at arbejde med
IT i undervisningen.
Tabel 4: Hvilke programmer har du erfaringer med?
Stor Passende Mindre Ingen Ubesvaret
erfaring erfaring erfaring erfaring
1. Tekstbehandling 133 162 31 4 5
2. Computerspil 12 51 117 98 57
3. Regneark 19 50 74 127 65
4. Databaser 11 49 83 127 65
5. Tegne- og grafikprogrammer 10 37 103 119 66
6. Internet/Sektornet 18 79 135 69 34
7. Multimedieprogrammer 17 45 76 133 64
8. Grammatikprogrammer 14 19 8 48 246
Tabel 4 viser hvilke programtyper lærerne har erfaringer med at bruge i undervisningen.
Besvarelser peger på, at brug af tekstbehandling er jævnligt anvendt i undervisningen
– her har 295 stor eller passende erfaring – hvorimod både grammatikprogrammer
og kommunikationsprogrammel endnu ikke anvendes af ret mange sproglærere
i den daglige undervisningspraksis. Dette kunne tyde på, at IT anvendes som et
undervisningsredskab på linie med f.eks. papir og blyant.
Tabel 5: Hvor ofte bruger du IT i undervisningen?
Antal
Jævnligt 158
Prøvet enkelte gange 136
Aldrig 34
Ubesvaret 7
Total 335
Tabel 5 viser hvor ofte lærerne – efter eget udsagn – anvender IT i undervisningen. Det
interessante er her at der kun er 34, der aldrig har anvendt IT i undervisningen, mens
ikke engang halvdelen bruger det jævnligt. Vi kan derfor konkludere, at en stor del af
respondenterne ikke har erfaring med at bruge IT som en naturlig del i undervisningen.
- 32 -

Tabel 6: Forberedelsestid ved anvendelse af IT sammenlignet med forberedelse
til traditionel undervisning
Antal
Samme tidsforbrug 161
Mere tid 111
Mindre tid 15
Ubesvaret 48
Total 335
Tabel 6 viser om lærerne oplever det som mere eller mindre tidskrævende at forberede
sig til undervisning med integration af IT. Kun 15 mener det kræver mindre tid, mens
111 mener det kræver mere tid. Spørgeskemaet og besvarelserne kan imidlertid ikke
sige noget om, hvor længe den enkelte lærer har arbejdet med at integrere IT i sin undervisning,
og kan således ikke sige noget om hvordan tidsforbrug og erfaring hænger
sammen. Det at ca. 1/3 af lærerne finder at anvendelse af IT kræver mere forberedelse
peger på, at det er vanskeligere og mere krævende at sætte sig ind IT’ens faglige og
pædagogiske muligheder end det er at sætte sig ind i traditionelt lærebogsmateriale.
Hvad enten lærerne her udtrykker erfaringer eller holdninger, mener lidt under halvdelen,
at tidsforbruget er det samme. Spørgsmålet er om dette er reelt eller om lærernes
udsagn også udtrykker barrierer – f.eks. mangel på kvalifikationer – til (uden en ekstra
stor arbejdsbyrde) at ville og kunne anvende IT i undervisningen.
Tabel 7: Hvad synes eleverne – efter lærernes opfattelse – om at bruge IT i
sprogundervisningen?
Spændende og interessant 243
Ikke interessant 33
Ubesvaret 59
Total 335
Tabel 7 viser lærernes opfattelse af elevernes holdninger til anvendelse af IT i undervisningen.
Det er markant mange elever, der efter lærernes opfattelse, finder det spændende
og interessant.
Kort opsummering af lærernes besvarelse af de åbne spørgsmål om, hvad
de opfatter som fordele og ulemper ved anvendelsen af IT i fremmedsprogsundervisningen.
De følgende pejlinger på, hvad der efter lærernes opfattelse kan være henholdsvis fordele
og ulemper ved at anvende IT i sprogundervisningen foretages ikke som en talmæssig
opgørelse. Det væsentlige i denne forbindelse er lærernes oplevelser med IT,
da dette kan pege på nogle af de indsatsområder og videreudviklingsmuligheder, der er
på området.
Af fordele nævnes specielt elevernes interesse og motivation, processkrivning samt
mulighederne for differentiering. Det fremhæves også af mange, at en ”live”fornemmelse
fremmer forståelsen – f.eks. i forbindelse med anvendelse af Internet og
det up to date-materiale om kultur, nyheder mv. som findes her. Endvidere nævnes at
- 33 -

alle elever er aktive uanset niveau, samt at det jo er vigtigt at bruge IT fordi det er
fremtidens krav, og det kan fungere som en god måde at integrere fagene på. Enkelte
lærere nævner at generte elever føler sig tryggere ved at tale til computeren frem for på
klassen og fremhæver, at disse elever således kan opnå større selvsikkerhed, udtryksfærdighed
og kommunikationsevne.
Mange af de ulemper der nævnes kan opfattes som bagsiden af de fordele der er nævnt
ovenfor. Dette gælder f.eks. følgende udsagn:
Svært som lærer at leve op til ønsket om individuel hjælp – til tiden.
Netværket fungerer ret langsomt og i denne forbindelse, at der er for megen forgæves
søgetid på nettet for at finde oplysninger, samt at hvis for mange elever bruger nettet på
samme tid bliver det overbelastet. Flere lærere nævner endvidere, at det er svært at
overskue hvad eleverne får af udbytte, og at der er for få programmer at vælge imellem.
Ifølge flere lærere frister IT’s mange muligheder eleverne til at bevæge sig væk fra
undervisningens arbejdsprogram. I denne forbindelse er det interessant at en enkelt
lærer udtaler, at eleverne kan blive for passive, idet de har en tendens til at opfatte maskinen
som den aktive part!
Derudover nævner relativt mange lærere (167) også diverse organisatoriske og skolemæssige
faktorer som lokalemangel og mangel på relevant programmel.
Opsummering
Undersøgelsens ene overordnede spørgsmål var at afdække lærernes interesse og erfaringer
med at anvende IT i fremmedsprogsundervisningen.
Undersøgelsen viser, at ud af 335 mulige er 305 lærere interesserede eller meget interesserede
heri. Med hensyn til lærernes erfaringer med de forskellige IT-muligheder
viser undersøgelsen at ca. 2/3 af lærerne har erfaring med brug af tekstbehandling,
mens relativt få lærere har erfaring med grammatikprogrammer og kommunikationsprogrammel.
Lærernes erfaringer og holdninger vedrørende forberedelsestiden i forbindelse med at
anvende IT i undervisningen viser at halvdelen mener, at det kræver samme tidsforbrug,
mens 111 mener at det kræver mere tid. Et interessant spørgsmål er her om lærerne
udtrykker barrierer – f.eks. i form af holdninger eller manglende kvalifikationer
til at kunne overskue at inddrage IT i undervisningen.
Det andet hovedspørgsmål om lærernes vurdering af elevernes interesse viser, at eleverne
– efter lærernes opfattelse – umiddelbart er meget motiverede for at der anvendes
IT i undervisningen, hvilket jo er et godt udgangspunkt for øget brug af IT.
Lærernes besvarelser af de åbne spørgsmål om fordele og ulemper ved at anvende IT i
undervisningen viser at de tekniske problemer stadig spiller en væsentlig rolle, samt at
det er vanskeligt for lærerne at vurdere elevernes udbytte af undervisningen.
- 34 -

Som et lille supplement til spørgeskemaundersøgelsen har vi foretaget 5 telefoninterview
med sproglærere, der på et fagmøde om fremmedsprog og IT den 28.2.98 åbent
erkendte, at de havde modstand
mod at bruge IT i deres sprogundervisning.
To af de fem udtrykte,
at de ikke kunne se nogle
læringsfordele, da ”computere
mangler ånd, visdom og humanistiske
grundværdier”. I denne
forbindelse fremhæves den
mundtlige dialog som vigtig –
især i fremmedsprogsundervisning.
Samstemmende for de
fem var mangel på tid og formaliseret
kontakt til ressourcepersoner
på skolen – her nævner to,
at de har svært ved at bruge
skolens systemansvarlige: ”De
(mændene) overtager handlingen
i stedet for at forklare, og så
lærer vi jo ikke noget”. En enkelt
af de interviewede arbejder
en del med processkrivning, og
ville egentlig gerne arbejde mere
med IT, men kan ikke overskue
at komme i gang på grund
af tidmangel, manglende kendskab
til programmer og det, at der ingen ressourcepersoner findes på skolen. Ifølge de
interviewede lærere efterspørger eleverne og her især drengene at arbejde med – eller
mere med – IT.
Interviewene viser således, at der blandt disse lærere er både tekniske og holdningsmæssige
barrierer mod at anvende – eller i højere grad at anvende – IT i sprogundervisningen.
- 35 -

Litteraturliste
Andersen, Bent: ”Nye veje i studier og forskning. IT anvendelse i det
akademiske arbejde”.
Samfundslitteratur 1996
”IT-læring”
Artikel i ”Nyt om data” nr. 1, 1997
”Temarammer om informationsteknologi”
Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 2, 1995
Andersen, Bent og
Sørensen, B.H: ”Multimedier og undervisning”
Undervisningsministeriet 1994
Andersson, Jens og
Lauridsen, Inge: ”IT i undervisningen i et filosofisk etisk perspektiv”
DEL 1996
Banff m.fl.: ”Informationsteknologi og fleksibilitet i
erhvervsuddannelser”
Undervisningsministeriet 1995
Borgen, Jan: ”Lærerroller
– kvalifikationer og pædagogiske udfordringer”
Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 1, 1996
Blaabjerg, Bitten m.fl.: ”EDB og sprogundervisning
– det er ligesom med vejret …”
ESA-projekt 2228
Dybkjær, L. og
Christensen, S.: ”Informationssamfundet år 2000”
Forskningsministeriet 1994
Hansen, Helle Mejlhede: ”Computeren som skriveredskab”
Nyt nordisk forlag 1994
- 36 -

Hansen, J.P. og
Ohlsen, C.S.: ”Vinderkronikken: Informationssamfundet år 2005
– min drøm”
Forskningsministeriets web-service 1996
Harrebye, Jette m.fl.: ”Erhvervsskolelærerne
– profil og udviklingsbehov – en undersøgelse”
DEL 1997
Hestehave, Steen: Ӂrsrapport for den elektroniske skole
skoleåret 1995/96”
Nørresundby Gymnasium og HF kursus, august 1996
Hindhede, Mads: ”Erfaringer ved anvendelse af Internet i undervisningen”
Projektnotat, 1997
Jensen, Sisse Sigård og
Ringsted, Mette (red): ”Med kridt og computer
– brikker til en ny forståelse af fremtidens
lærerprofession”
En tekstanalogi.
Center for Teknologistøttet Uddannelse (CTU) 1997
Kock, Christan og
Tandrup, Birte: ”Skriv kreativt”
København, Gyldendal 1989
Kock, Christian (red.): ”Tekster om at skrive
– i alle fag”
Gymnasieafdelingens skriftserie nr. 5
Undervisningsministeriet 1994
Krogh, Ellen m.fl.: ”Skrivebogen”
Dansklærerforeningen 1994
Meistrup, Erik: ”IT
– en pædagogisk udfordring og
undervisningsmæssig revolution”
Dafolo 1996
”Edutainment – en undervisningsrevolution?”
Dansk Pædagogisk Tidsskrift 1996
Rasmussen, Niels Bøttger: ”Uddannelse til fremtiden”
Fremtidsorientering nr. 6 1996
Tufte, B.: ”Skole og medier”
Akademisk forlag 1995
- 37 -

”Den elektroniske klasse”
Helårsrapport 1995/1996, Holstebro gymnasium og HF-kursus, september 1996
”Fremtidens kvalifikationer”
Undervisningsministeriets web-service 1996
”IT-politisk handlingsplan – fra vision til handling”
Forskningsministeriet 1995
”Rapport om informationsteknologiens indflydelse i fagene”
(Engelsk, fra undervisningsministeriet, udarbejdet af tværsektoriel gruppe med bl.a.
Kent Andersen som repræsentant for TS). Kan findes på Undervisningsministeriets
hjemmeside.
”Vejledning til grundfagene fremmedsprog
– engelsk, fransk, tysk, spansk i de merkantile erhvervsuddannelser”,
Undervisningsministeriet 1998.
- 38 -

Adresser
Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk
Referencedatabase over publicerede FoU-projekter: www.delud.dk/fou
Fuldtekstdatabase over Undervisningsministeriets publikationer:
www.uvm.dk/online.htm
KOM-IT – et udviklingsprojekt med 20 deltagende skoler.
Adresse: www.kom.it.dk
CTU-Nyt. Nyhedsbrev, der udkommer 4 gange årligt. Kent Andersens hjemmeside:
lang.ots.dk (The Language Plaza).
Systime@jour. Faggrupper på skolerne modtager løbende information om seneste materiale
inden for faget. Tilmelding og hjemmeside: www.systime.dk
Orfeus: www.orfeus.dk
Itai: www.itai.dk
- 39 -