En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

fællesskab, der var kærkomment for mange, der levede i en ellers forvirrende og brydningsfuld
tid. 16
Herning gennemgik således i løbet af anden halvdel af 1800-tallet en bemærkelsesværdig
forandring. Ikke blot var befolkningstilvæksten kraftigt, men der blev i høj grad vendt op og ned på
lokalsamfundet gennem dannelsen af adskillige foreninger. Mange af foreningerne bar et religiøst
præg, og havde baggrund i henholdsvis den missionske eller den grundtvigske bevægelse. Disse to
markante religiøse retninger forsøgte således på forskellig vis at manifestere sig i lokalsamfundet og
demonstrere deres religiøse ståsted, og indbyggerne i Herning blev efterfølgende vidner til egentlige
stridigheder mellem den grundtvigske og den missionske fraktion, der for alvor eskalerede efter år
1900.
Hvorledes de religiøse strømninger manifesterede og udviklede sig til væsentlige kontroverser
vil blive påvist senere i specialets empiriske del, men inden da vil den anvendte metode,
historiografi og teori blive behandlet i de følgende afsnit.
3. Metode og materiale
3.1. Den metodiske tilgang
Den litteratur, der eksisterer om 1800-tallets religiøse vækkelser i Danmark, er særdeles
omfattende. Ved påbegyndelsen af dette speciale var der således rigeligt med litteratur, der
omhandlede Indre Missions og grundtvigianismens historie.
Mit udgangspunkt blev de mange oversigtsfremstillinger, der har behandlet emnet på forskellig
vis, og som kunne give et overordnet billede af og en forståelse for vækkelsernes udvikling på
landsplan i løbet af det 19. århundrede.
På lokalplan, nærmere bestemt Herning og omegn, er der blevet skrevet en del materiale i form
af oversigtsfremstillinger og enkeltstudier af forskellige foreninger og lignende, ligesom
lokalaviserne og de mange foreningers arkivmateriale kan give et indblik i det religiøse liv i den
undersøgte periode. Det Lokalhistoriske Arkiv i Herning rummer således en del materiale fra de
enkelte foreninger som eksempelvis Blaa Kors og K.F.U.M./K., såvel som fra valgmenigheden,
menighedssamfundet, missionshotellet og højskolehjemmet.
Ved ankomsten til arkivet syntes der derfor at være rigeligt med materiale at gå i gang med. Det
viste sig desværre relativt hurtigt, at materialet ikke var særligt indholdsrigt, da det i højere grad
rummede konkrete fakta og oplysninger. Det, jeg derimod havde brug for, var materiale af mere
16 Bundesen, 1989, p. 8; Frandsen, 2001, p. 9f.; Nielsen, 1928, p. 34; Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Foreningsarkivet.
8