En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Polariseringen mellem missionsfolk og grundtvigianere i Herning omkring 1900 kom til udtryk
ved oprettelsen af missionshuset, højskolehjemmet og ungdomsforeningerne. Den omfattende
religiøse aktivitet kunne ikke undgå at skabe gnidninger mellem de to dominerende retninger, og
således opstod der flere gange kontroverser og stridigheder mellem missionsfolk og
grundtvigianere. Det kom blandt andet til udtryk i forbindelse med Præstestriden i 1900 og
menighedsrådsvalget i 1903. Ved disse begivenheder blev modsætningerne mellem de to retninger
for alvor aktuelle, og efterfølgende skærpedes modsætninger yderligere, hvilket resulterede i
dannelsen af den grundtvigske valgmenighed i 1904.
De åndelige strømninger i byen var særdeles omfattende, og kom hovedsagelig til udtryk via
etableringen af de mange foreninger. Missionsfolkene samlede deres arbejde omkring
missionshuset Bethania, missionshotellet og K.F.U.M./K., mens grundtvigianerne havde deres virke
i blandt andet højskolehjemmet og valgmenigheden, og jeg har således valgt at tage udgangspunkt i
disse foreninger og forsamlinger i forsøget på at afdække de religiøse strømninger og
manifestationer i byen. Kvantitativt synes medlemmerne i de religiøse foreninger at have udgjort en
ganske stor andel af byens samlede indbyggertal, men fordi medlemsoversigter og lignende fra de
enkelte foreninger i hovedsagen mangler, kan der ikke gives et fuldstændigt billede heraf.
Målgruppen for grundtvigianernes og missionsfolkenes arbejde var både børn, unge og voksne,
og de religiøse tiltag og aktiviteter var særdeles omfattende og alsidige. Der blev afholdt møder,
foredrag og sammenkomster med religiøse, økonomiske og dannelsesmæssige perspektiver, der
blev arrangeret udflugter, og medlemmerne tog sig af de trængende i byen i form af syge- og
plejebesøg. Bevæggrundene for de mange tiltag var først og fremmest de åndelige og religiøse, men
der var også andre motiver bag de involveredes initiativer. Fællesskabet og det sociale havde en
afgørende betydning for de deltagende, ligesom også omsorgsarbejde og lysten til at lære og opleve
spillede en rolle. På langt de fleste områder lignede de missionske og de grundtvigske foreninger og
sammenkomster hinanden, hvor både målgruppen, rammerne for de forskellige aktiviteter og udspil,
såvel som bevæggrundene for medlemmernes engagement var relativt ensartede. Den primære
forskel på de to åndelige retninger var deres kristendomssyn, mens rammerne for udøvelsen af deres
religiøsitet derimod har været meget ensartede.
Et andet punkt, hvor missionsfolkene og grundtvigianerne i Herning synes at have lignet
hinanden, er i forbindelse med den sociale stratifikation. I hovedsagen synes der at have været
overensstemmelse mellem de enkelte medlemmers sociale baggrunde, således at foreningernes
medlemmer hovedsageligt udgjordes af mellemklassen, hvor især håndværker- og handelsstanden
70