En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

I århundreder havde Herning været annekssogn til hovedsognet Rind, der var det mest
befolkningsrige sogn i området. Men i løbet af 1880’erne blev Rind Sogn overhalet af Herning, der
nu havde den klart stærkeste demografiske og erhvervsmæssige vækst i herredet, og i løbet af
1880’erne blev de to sogne skilt i både kommunal (1882) og kirkelig (1889) henseende.
Fotografiet fra 1891 viser Herning fra syd, hvor Herning Kirke ses midt i billedet. I fotografiets højre side er en
privatbolig omgivet af tørvestakke, og billedet illustrerer på bedste vis overgangen fra landsby til stationsby, hvor det
omgivende landområde og vareudvekslingen mellem land og by stadig var af stor betydning for byens virke og
udvikling. Fotografiet stammer fra Bundesen, 1986, p. 43.
En yderligere faktor i Hernings udvikling var dannelsen af de mange foreninger og
sammenslutninger af forskellig art, der samlede mange af indbyggerne på tværs af kulturelle,
sociale og økonomiske skel. Af de talrige foreninger kan eksempelvis nævnes Hammerum Herreds
Landboforening, Biavlerforeningen (1870), Arbejderforeningen (1870), Den Selskabelige Forening
(1874), Håndværkerforeningen (1876), Afholdsforeningen (1880), Borgerforeningen (1882),
Herning Bys Skytteforening (1900), Herning og Omegns Afholdsforening (1903) samt ikke mindst
de religiøse sammenslutninger som eksempelvis missionshuset og højskolehjemmet, der sammen
med flere andre religiøse foreninger og tiltag bliver behandlet længere fremme i specialet. Via
foreningsformen skabtes nye netværk, kontakter og ikke mindst et socialt fællesskab – et
7