En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

Dog har der i årenes løb været enkelte hændelser, der er blevet skildret på kortere vis. Eksempelvis fik højskolehjemmet i 1970’erne i flere omgange problemer af økonomisk art, hvilket betød, at hjemmet i 1974 lukkede. Dog fortsatte foreningen Herning Højskolehjem med at eksistere, men under det nye navn ”Herning Højskoleforening”, og denne forening lever stadig. Ligeledes eksisterer stadig den dag i dag Herning Friskole, ungdomsforeningen HUFH, samt Herning Valgmenighed, der i 2004 fejrede 100 års jubilæum, og som i dag har omkring 650 medlemmer. 227 På samme måde er missionsfolkene i dag meget aktive på Herningegnen, hvor foreningslivet stadig blomstrer i form af blandt andet K.F.U.M./K. og Indre Missions Unge (IMU), ligesom missionshuset Bethania, der i 1998 fejrede 100 års jubilæum, stadig står og benyttes af missionsfolkene. 228 Tilbage i 1994 blev Bethania renoveret for mere end 7 mio. kroner, og pengene dertil kom ind i form af frivillige gaver og bidrag, og således må der stadigvæk have været et stort behov for dette hus. 229 Ovenstående vidner om, at den religiøse og åndelige aktivitet i og omkring Herning har været, og til dels stadig er, særdeles levende. Direkte kontroverser eller sammenstød mellem de to åndelige retninger synes dog at være et overstået kapitel, og således lever missionsfolkene og grundtvigianerne i Herning i dag tilsyneladende fredeligt side om side. 13. Sammenfatning og konklusion Intentionen med dette speciale har været at afdække de religiøse strømninger i Herning omkring år 1900. Udgangspunktet for undersøgelsens empiriske del har været de åndelige manifestationer af både indremissionsk og grundtvigsk art, som de kom til udtryk gennem de mange foreninger og forsamlinger i byen. Nærværende speciale er i høj grad et empirisk speciale, hvor der især er blevet lagt vægt på at dokumentere og redegøre. Diskussion og teori har derfor en mere underordnet plads i specialet, men benyttes dog i flere omgange til uddybelse og perspektivering af det empiriske arbejde. Materialegrundlaget for undersøgelsens empiriske del er hovedsageligt baseret på foreningsarkivet og lokalpressen i Herning. Lokalarkivet i Herning ligger inde med adskillige protokoller, medlemsoversigter, regnskaber med videre fra de forskellige foreninger, og således er disse blevet benyttede i forsøget på at belyse det åndelige liv i Herning, herunder de stridigheder, der eksisterede mellem byens missionsfolk og grundtvigianere. Kilderne indeholder dog primært 227 Pedersen, 1990, p. 5, 97, 100ff; www.herningfriskole.dk; www.h-g-valgmenighed.dk. 228 www.imherning.dk; www.herningimu.dk. 229 Missionshuset Bethania 100 år, 1998, p. 5. 68
praktiske oplysninger omkring arrangementer, begivenheder og lignende, mens beretninger og skildringer om de involveredes tanker og overvejelser desværre har været fraværende i stort omfang. Det har kun været muligt at opspore ganske få breve, der delvist belyser de impliceredes egne betragtninger omkring den religiøse situation i byen omkring år 1900, og således har det været vanskeligt at afdække dette aspekt. I forsøget på at skabe sig et fuldstændigt billede af medlemmernes tanker og overvejelser omkring deres religiøsitet og deres medlemskab i de enkelte foreninger ville det derfor have været nødvendigt med flere breve eller dagbøger, men sådanne har som nævnt ikke været til at opspore. De ydre strukturer, som er kommet til udtryk gennem etableringen af de mange foreninger i Herning, har derfor været langt lettere at klarlægge end de indre strukturer i form af medlemmernes tanke- og følelsesverden. Selvom kilderne således sjældent har udtrykt noget direkte om de engageredes egen tankeverden, så afspejler deres væren og gøren netop noget om medlemmernes religiøsitet og deres bevæggrunde på en indirekte måde. De mange foreninger, arrangementer og handlinger af folkelig, social, kulturel og filantropisk art er netop beviser på, at medlemmernes engagement ikke udelukkende drejede sig om religion og gudsdyrkelse, men i lige så høj grad også om andre og mere verdslige aspekter. Livet i Herning i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var præget af omfattende samfundsændringer, som hele det danske land havde undergået fra især slutningen af 1700-tallet. Forandringer på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse område havde været omfattende, og disse forandringer kom således til at spille en afgørende rolle for de enkelte borgere såvel som for Herning by som helhed. Herning havde sidst i 1800-tallet fået karakter af en typisk stationsby med de dertilhørende særlige karakteristika såsom de mange forskelligartede arbejdserhverv, en stor gruppe af handels- og håndværksfolk såvel som et rigt og mangfoldigt kirke- og kulturliv. Et udtryk for og resultat af de markante ændringer var dannelsen af de mange foreninger, der kom til at præge livet i Herning fra slutningen af 1800-tallet. Foreningerne var især inspirerede af de religiøse bevægelser Indre Mission og grundtvigianismen, og således kom de religiøse strømninger til at få afgørende betydning for byens udvikling i de kommende årtier. Folk fik nu mulighed for at få dækket de åndelige behov, der tidligere havde været til stede, men som først efter 1849 blev mulige at udtrykke og virkeliggøre på en friere måde. 69
Page 1 and 2:
Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4:
1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6:
Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8:
I århundreder havde Herning været
Page 9 and 10:
dybdegående art, der kunne give et
Page 11 and 12:
3.2.3. Aviser Aviser kan være en n
Page 13 and 14:
Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16:
områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23 and 24: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 25 and 26: skolekredse, således at åndslivet
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29 and 30: skulle blive et midtpunkt for det
Page 31 and 32: møder og arrangementer samtidig. D
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49 and 50: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 51 and 52: grundtvigske kredse på egnen deres
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57 and 58: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 59 and 60: Også ”Kongeriget Danmarks Handel
Page 61 and 62: nogle husmænd, svende og karle, og
Page 63 and 64: og dannelse via de mange foredrag o
Page 65 and 66: til dem.” 218 Hvilke behov og fun
Page 67: Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 71 and 72: var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74: 15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76: Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78: Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80: Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82: Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84: Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85: Underklassen: Bilag D Oversigt over
show all

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?