En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Byrådet, der i 1913 erstattede sognerådet ved byens overgang til købstad, var domineret af
missionsfolk, men havde dog flere grundtvigske medlemmer, og faktisk var disse medlemmer
hovedsageligt valgt på grund af deres religiøse overbevisning, og ikke deres politiske:
”Fra 1913 til 1925 foregik alle byrådsvalg i Herning efter religiøse retningslinjer frem
for politiske. Noget af et særsyn i dansk kommunalpolitik, hvor langt de fleste byråd i
købstæderne blev valgt på partilister.” 222
Fra 1919 afholdt grundtvigianerne Midtjysk Menighedsmøde. Hvert år mødtes interesserede i 4-6
dage til bibeltimer, foredrag, underholdning og sang af kirkelig og folkelig art. 223
I 1924 blev Hammerum Herreds første valgmenighedskirke indviet i Hammerum, og således
fik grundtvigianerne for første gang deres helt egen kirke, hvor de ikke på samme måde som
tidligere skulle tage hensyn til missionsfolkene. 224
I 1963 skrev forfatter og sognepræst Poul Nedergaard, at der siden den sidste store vækkelse i
Herning i 1906 ikke havde været større vækkelser på det indremissionske område. I årenes løb
havde der dog været en generel god kirkegang hos både grundtvigianerne og missionsfolkene, og
der arbejdedes fortsat flittigt og målbevidst med det åndelige arbejde blandt børn, unge og ældre.
Den spænding, der engang florerede mellem de to religiøse grupper var dog mere eller mindre
ophørt i løbet af 1960’erne, men ifølge Nedergaard eksisterede der ikke desto mindre stadig en vis
konkurrence mellem missionsfolkene og grundtvigianerne. 225 I 1965 stod der ligeledes i Herning
Folkeblad, at spændingsforholdet mellem missionsfolk og grundtvigianere, som det var omkring år
1900, ikke eksisterede længere, men modsætningerne fandtes stadig og gav sig udslag ved visse
lejligheder. 226
Hvorledes det åndelige liv i Herning herefter er forløbet, er ikke beskrevet særligt dækkende,
idet det stort set ikke har været muligt at finde nogle skildringer heraf. Det må formodes, at det
religiøse arbejde fortsatte fra både missionsk og grundtvigsk side, og tilsyneladende uden større
kontroverser, idet sådanne i hvert fald ikke er blevet beskrevet i hverken litteratur, aviser eller
andetsteds.
222 Frandsen, 2004, p. 42.
223 Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 110. I 1988 ændrede Midtjysk Menighedsmøde navn til Vintermøderne, og disse eksisterer
stadig i dag. www.h-g-valgmenighed.dk
224 Terkelsen, bd. 2, p. 24.
225 Nedergaard, 1963, p. 763ff.
226 Herning Folkeblad 7/3 1965.
67