En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

ikke blot de religiøse, men i lige så høj grad de øvrige aktiviteter et afgørende element i deres hverdag. 216 Religionen blev for mange af medlemmerne en hel livsform, hvor foreningsfællesskabet kom før alt andet, og hvor store områder af samfundslivet blev berørt på den ene eller den anden måde. De mange foreninger og forsamlinger i Herning synes således at have været et udtryk for en behovsdækkelse, idet foreningsmiljøet tilbød et fællesskab, kollektiv beskyttelse, støtte, mobilitetsmuligheder, underholdning og meget andet, som netop i en tid med store samfundsomvæltninger var et velkomment element for mange mennesker. 11. IM og grundtvigianismen – to ensartede religiøs-ideologiske bevægelser? Gennem årene har flere forskere, som eksempelvis Lindhardt, understreget forskellene mellem Indre Mission og grundtvigianismen, og der er således opstået utallige mytedannelser herom i forbindelse med vækkelsens sociale profil og stereotypen om missionsfolk med det mørke kristensyn og med baggrund i samfundets lavere lag overfor grundtvigianerne som værende hovedsageligt gårdmænd med et lysere kristensyn. Disse mytedannelser hænger sammen med, at de religiøse bevægelser i for høj grad er blevet set som adskilte fænomener, og at forskere har stræbt mod generaliseringer med gyldighed for hele landet og dermed udelukket lokalundersøgelsers vigtighed. 217 Naturligvis havde bevægelserne en egenartet profil, men tilsyneladende var der mange ligheder mellem Indre Mission og grundtvigianismen, hvilket blandt andre Inge Bundsgaard og H. R. Lauridsen har påvist. I deres lokalundersøgelser fra henholdsvis Koldingegnen og Nordvestjylland fremgår det, at Indre Mission og grundtvigianismen: og ”(…) optrådte som to parallelt løbende religiøse-ideologiske bevægelser, der socialt var forankret i omtrent de samme befolkningslag, i samme geografiske område og stort set på samme tid.” 216 Lauridsen, 1983a, p. 21. 217 Clemmensen, 1987, p. 110. ”(…) at de to bevægelser på trods af deres ideologiske forskelle må have opfyldt de samme behov og haft de samme funktioner for de befolkningsgrupper, der sluttede sig 64
til dem.” 218 Hvilke behov og funktioner, Bundsgaard og Lauridsen præcist taler om, fremgår desværre ikke yderligere, men det må formodes, at det drejede sig om fællesskabet i de mange foreninger, hvor medlemmerne fik opfyldt de sociale behov, og ligeledes havde mulighed for at påvirke udviklingen og gøre en forskel i lokalsamfundet. Også i Herning var der - trods modsætninger og stridigheder - tilsyneladende mange ligheder mellem missionsfolkene og grundtvigianerne. De to religiøse retninger havde hver deres mødesteder i form af missionshuset og højskolehjemmet, hvor medlemmerne samledes til fornøjelse, læring, oplysning og filantropiske tiltag, ligesom de havde deres børne- og ungdomsforeninger og meget andet. Meget taler således for, at de to religiøse retninger i Herning langt hen ad vejen opfyldte de samme behov og havde de samme funktioner. Ideologisk og åndeligt må missionsfolkene og grundtvigianerne dog have adskilt sig, og den afgørende differentiering må derfor have drejet sig om det religiøse aspekt, idet alle andre områder tilsyneladende var relativ ensartede. Eller var det måske mere eller mindre en tilfældighed, hvilken religiøs retning de engagerede tilsluttede sig? Var det i stedet afgørende, om medlemmerne først kom i kontakt med en missionsmand eller en grundtvigianer, og i mindre grad selve den religiøse forkyndelse? ”Alt tyder på, at det først og fremmest var påvirkningen fra lokale præster og skolelærere og kontakten med andre vakte kredse, der var afgørende for, at det tidlige vækkelsesrøre i det ene område udviklede sig i overvejende grundtvigsk og i det andet i overvejende missionsk retning.” 219 Inge Bundsgaard påpeger i sin lokalundersøgelse, at det i højere grad var tilfældigt, om det var den missionske eller den grundtvigske retning, der blev valgt. Det afgørende var, hvem de involverede først kom i kontakt med, og hermed var selve den religiøse ideologi tilsyneladende et underordnet - eller i hvert fald et mindre afgørende - aspekt i medlemmernes valg af åndeligt ståsted. På grund af manglende kildemateriale i form af eksempelvis dagbøger, breve og andre mere personlige kilder, er det dog vanskeligt at påvise, hvilke bevidste overvejelser herningenserne gjorde sig, når de meldte sig ind i en forening. Det er derfor også vanskeligt at vurdere, hvilken 218 Bundsgaard, 1985, p. 11. 219 Bundsgaard, 1985, p. 19. 65
Page 1 and 2:
Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4:
1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6:
Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8:
I århundreder havde Herning været
Page 9 and 10:
dybdegående art, der kunne give et
Page 11 and 12:
3.2.3. Aviser Aviser kan være en n
Page 13 and 14: Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16: områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23 and 24: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 25 and 26: skolekredse, således at åndslivet
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29 and 30: skulle blive et midtpunkt for det
Page 31 and 32: møder og arrangementer samtidig. D
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49 and 50: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 51 and 52: grundtvigske kredse på egnen deres
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57 and 58: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 59 and 60: Også ”Kongeriget Danmarks Handel
Page 61 and 62: nogle husmænd, svende og karle, og
Page 63: og dannelse via de mange foredrag o
Page 67 and 68: Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 69 and 70: praktiske oplysninger omkring arran
Page 71 and 72: var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74: 15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76: Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78: Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80: Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82: Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84: Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85: Underklassen: Bilag D Oversigt over
show all

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?