En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

ikke blot de religiøse, men i lige så høj grad de øvrige aktiviteter et afgørende element i deres
hverdag. 216
Religionen blev for mange af medlemmerne en hel livsform, hvor foreningsfællesskabet kom
før alt andet, og hvor store områder af samfundslivet blev berørt på den ene eller den anden måde.
De mange foreninger og forsamlinger i Herning synes således at have været et udtryk for en
behovsdækkelse, idet foreningsmiljøet tilbød et fællesskab, kollektiv beskyttelse, støtte,
mobilitetsmuligheder, underholdning og meget andet, som netop i en tid med store
samfundsomvæltninger var et velkomment element for mange mennesker.
11. IM og grundtvigianismen – to ensartede religiøs-ideologiske bevægelser?
Gennem årene har flere forskere, som eksempelvis Lindhardt, understreget forskellene mellem
Indre Mission og grundtvigianismen, og der er således opstået utallige mytedannelser herom i
forbindelse med vækkelsens sociale profil og stereotypen om missionsfolk med det mørke
kristensyn og med baggrund i samfundets lavere lag overfor grundtvigianerne som værende
hovedsageligt gårdmænd med et lysere kristensyn. Disse mytedannelser hænger sammen med, at de
religiøse bevægelser i for høj grad er blevet set som adskilte fænomener, og at forskere har stræbt
mod generaliseringer med gyldighed for hele landet og dermed udelukket lokalundersøgelsers
vigtighed. 217 Naturligvis havde bevægelserne en egenartet profil, men tilsyneladende var der mange
ligheder mellem Indre Mission og grundtvigianismen, hvilket blandt andre Inge Bundsgaard og H.
R. Lauridsen har påvist. I deres lokalundersøgelser fra henholdsvis Koldingegnen og
Nordvestjylland fremgår det, at Indre Mission og grundtvigianismen:
og
”(…) optrådte som to parallelt løbende religiøse-ideologiske bevægelser, der socialt
var forankret i omtrent de samme befolkningslag, i samme geografiske område og
stort set på samme tid.”
216 Lauridsen, 1983a, p. 21.
217 Clemmensen, 1987, p. 110.
”(…) at de to bevægelser på trods af deres ideologiske forskelle må have opfyldt de
samme behov og haft de samme funktioner for de befolkningsgrupper, der sluttede sig
64