En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

kom en stor del af indbyggerne i disse byer fra netop håndværker- og handelsstanden, og dette var således også tilfældet i Herning, og derfor synes det naturligt, at der blandt de religiøse grupper var en overvægt af netop håndværkere og handlende af forskellig art. 208 Opsummerende kan det konstateres, at de empiriske studier af den sociale stratifikation i Herning - trods visse svagheder i kildegrundlaget - bekræfter, at såvel missionsfolkene og grundtvigianerne hovedsageligt var at finde i byens mellemklasse, ligesom der tilsyneladende ikke var afgørende forskel mellem de to religiøse retningers socialgrupperinger. 10. Foreningernes tiltrækningskraft Situationen i Herning op til år 1900 vidner om et rigt foreningsliv, hvor mange af byens indbyggere tilsluttede sig den ene eller den anden forening. Men hvad var det, der tiltrak foreningens medlemmer, og hvorfor havde indbyggerne et behov for at tage del i byens foreningsliv? Samfundsudviklingens opbrud og forandringer havde ført en ny samfundsopfattelse og selvforståelse med sig med en deraf følgende øget selvbevidsthed hos store dele af befolkningen, og mange brugte denne bevidsthed og deres nye tanker og ideer i foreningslivet. 209 Således var situationen for mange indbyggere i Herning ligeledes præget af traditionsløshed og uro. Herning by havde udviklet sig med voldsom fart, og der var opstået et differentieret samfund med talrige erhverv, nye klasser, livsformer og interesser. Befolkningen havde derfor i stigende grad behov for at opbygge nye fællesskaber og samværsformer, og her var foreningsformen en mulighed. Foreningsdannelsen var udtryk for medlemmernes ønske om at finde sammen med ligesindede og ligestillede til gensidig støtte i en tid, der var fuld af forandring. Således blev foreningen en socialiseringsfaktor og et sammenknyttende element mellem byens og oplandets forskellige befolkningsgrupper. 210 Foreningsformen i Herning havde dels et religiøst aspekt. Folk gik sammen med ønsket om at samles til religiøse møder og sammenkomster, og rammerne herom blev eksempelvis missionshuset og højskolehjemmet. Det var nødvendigt at skabe en sammenhæng mellem troen og hverdagslivet, og netop foreningerne var et redskab hertil. Oprindeligt fokuseredes især på det kristne og åndelige aspekt, men relativt hurtigt blev også andre faktorer bestemmende for medlemmerne. Her var, som nævnt ovenfor, frem for alt det sociale samvær og fællesskabet afgørende. Derudover var foreningerne et redskab til øget viden, oplysning 208 Bundesen, 1989, p. 7; Hansen, 1987, p. 64; Jepsen, 1980, p. 130. 209 Lauridsen, 1983a, p. 7. 210 Bundesen, 1989, p. 8. 62
og dannelse via de mange foredrag og diskussioner, ligesom de utallige indsamlinger, basarer og lignende gav flere foreninger et filantropisk islæt. For mange tilflyttere gik vejen til indflydelse ofte via de religiøse foreninger, hvor medlemskab i en forening åbnede nye muligheder for tilflytterne gennem bestyrelsesposter og lignende. Foreningsmedlemskabet fik således ikke blot en religiøs dimension. Også det sociale samvær og fællesskabet, såvel som oplysning, filantropi, og muligheden for indflydelse i lokalsamfundet spillede en rolle for medlemmerne. Foreningerne udviklede sig og blev med tiden ikke blot religiøse foreninger, men tilbød ligeledes mobilitetsmuligheder, social identifikation, underholdning, et socialt netværk og meget andet. Hermed var funktionerne i foreningerne ikke udelukkende religiøse, men også kulturelle, praktiske, sociale og politiske. Missionshusets opgave i Herning og omegn var således ikke udelukkende et midtpunkt for byens åndelige og kristelige liv, hvor ”(…) den nedbrydende Vantro og Gudsfornægtelse (…)” skulle nedkæmpes. 211 Ligeså bestemmende for medlemmerne var det sociale og filantropiske arbejde med børnegudstjenester, juletræsfester og indsamlinger, såvel som de oplysende foredrag. Det filantropiske islæt syntes at ligge Indre Mission meget på sinde, og der er flere steder i kilderne eksempler herpå. Eksempelvis drøftedes det i menighedssamfundet, hvorledes medlemmerne skulle hjælpe andre medlemmer, hvis de eller deres familiemedlemmer blev syge, og på samme måde stiftedes en hjælpekasse til dette formål. 212 Der er desuden eksempler på, at foreningerne støttede medlemmerne økonomisk, hvis de havde alkoholproblemer. Således blev der givet bogholder G. Hansen økonomisk bevilling til et ophold på redningshjemmet ”Godthaab”. 213 Også til blikkenslagersvend F. Jensen blev der indsamlet et beløb til hans ophold på redningshjemmet Kjærshoved. Men da F. Jensen efterfølgende blev arresteret på grund af uorden, blev pengene sat tilbage i Sparekassen! 214 På samme måde var møderne på højskolehjemmet ikke udelukkende af religiøs art, men hjemmet var også et sted, der fik ”Betydning for Samfunds- og Fællesskabsfølelsen.” 215 Det sociale samvær var afgørende, ligesom møder af folkelig, politisk, kulturel, historisk og økonomisk art var på dagsordenen. For grundtvigianerne var det vigtigt at sammenkæde sjæl og legeme, og derfor var 211 Herning Folkeblad, 8/1 1881. 212 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol for Herning Menighedssamfund, 3/2 1895, 31/8 1898 (J:1987/744). 213 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i Herning, 8/5 1911 (J:1981/212). 214 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i Herning, 31/8 1911(J:1981/212). 215 Herning Folkeblad, 7/1 1890. 63
Page 1 and 2:
Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4:
1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6:
Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8:
I århundreder havde Herning været
Page 9 and 10:
dybdegående art, der kunne give et
Page 11 and 12: 3.2.3. Aviser Aviser kan være en n
Page 13 and 14: Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16: områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23 and 24: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 25 and 26: skolekredse, således at åndslivet
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29 and 30: skulle blive et midtpunkt for det
Page 31 and 32: møder og arrangementer samtidig. D
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49 and 50: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 51 and 52: grundtvigske kredse på egnen deres
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57 and 58: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 59 and 60: Også ”Kongeriget Danmarks Handel
Page 61: nogle husmænd, svende og karle, og
Page 65 and 66: til dem.” 218 Hvilke behov og fun
Page 67 and 68: Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 69 and 70: praktiske oplysninger omkring arran
Page 71 and 72: var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74: 15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76: Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78: Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80: Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82: Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84: Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85: Underklassen: Bilag D Oversigt over
show all

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?