En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

kom en stor del af indbyggerne i disse byer fra netop håndværker- og handelsstanden, og dette var
således også tilfældet i Herning, og derfor synes det naturligt, at der blandt de religiøse grupper var
en overvægt af netop håndværkere og handlende af forskellig art. 208
Opsummerende kan det konstateres, at de empiriske studier af den sociale stratifikation i
Herning - trods visse svagheder i kildegrundlaget - bekræfter, at såvel missionsfolkene og
grundtvigianerne hovedsageligt var at finde i byens mellemklasse, ligesom der tilsyneladende ikke
var afgørende forskel mellem de to religiøse retningers socialgrupperinger.
10. Foreningernes tiltrækningskraft
Situationen i Herning op til år 1900 vidner om et rigt foreningsliv, hvor mange af byens indbyggere
tilsluttede sig den ene eller den anden forening. Men hvad var det, der tiltrak foreningens
medlemmer, og hvorfor havde indbyggerne et behov for at tage del i byens foreningsliv?
Samfundsudviklingens opbrud og forandringer havde ført en ny samfundsopfattelse og
selvforståelse med sig med en deraf følgende øget selvbevidsthed hos store dele af befolkningen, og
mange brugte denne bevidsthed og deres nye tanker og ideer i foreningslivet. 209
Således var situationen for mange indbyggere i Herning ligeledes præget af traditionsløshed og
uro. Herning by havde udviklet sig med voldsom fart, og der var opstået et differentieret samfund
med talrige erhverv, nye klasser, livsformer og interesser. Befolkningen havde derfor i stigende
grad behov for at opbygge nye fællesskaber og samværsformer, og her var foreningsformen en
mulighed. Foreningsdannelsen var udtryk for medlemmernes ønske om at finde sammen med
ligesindede og ligestillede til gensidig støtte i en tid, der var fuld af forandring. Således blev
foreningen en socialiseringsfaktor og et sammenknyttende element mellem byens og oplandets
forskellige befolkningsgrupper. 210
Foreningsformen i Herning havde dels et religiøst aspekt. Folk gik sammen med ønsket om at
samles til religiøse møder og sammenkomster, og rammerne herom blev eksempelvis missionshuset
og højskolehjemmet. Det var nødvendigt at skabe en sammenhæng mellem troen og hverdagslivet,
og netop foreningerne var et redskab hertil.
Oprindeligt fokuseredes især på det kristne og åndelige aspekt, men relativt hurtigt blev også
andre faktorer bestemmende for medlemmerne. Her var, som nævnt ovenfor, frem for alt det sociale
samvær og fællesskabet afgørende. Derudover var foreningerne et redskab til øget viden, oplysning
208 Bundesen, 1989, p. 7; Hansen, 1987, p. 64; Jepsen, 1980, p. 130.
209 Lauridsen, 1983a, p. 7.
210 Bundesen, 1989, p. 8.
62