En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

nogle husmænd, svende og karle, og dette kan vel overraske lidt, idet det må formodes, at disse ikke
havde mange økonomiske midler i overskud. At hovedsageligt byens mellemklasse støttede sagen
økonomisk vidner om et stærkt ønske og religiøst engagement omkring missionshuset i Herning, for
denne sociale gruppe må, ligesom underklassen, formodes ikke at have haft mange økonomiske
midler i overskud, når de daglige udgifter var betalt.
Mange af bidragsyderne kom naturligvis fra Herning by, men det er interessant at se, at også
mange fra landet og de omkringliggende byer og sogne som fx Gjellerup, Hammerum, Aulum og
Vildbjerg, støttede sagen økonomisk, ligesom også enkelte fra Århus og fra København gav bidrag.
Det var således ikke kun Hernings egne borgere, der mente, at et missionshus var vigtigt for byen,
ligesom såvel byboere som landboere støttede projektet.
Ovenfor har jeg i flere omgange benyttet betegnelsen mellemklasse, og det skal derfor i det
følgende forsøges forklaret, hvem denne mellemklasse repræsenterede. Historikerne Vagn Dybdahl,
Ole Hyldtoft, Vagn Skovgaard-Pedersen og Vagn Wåhlin har forsøgt at opdele de sociale grupper i
1800-tallets Danmark og er alle enige i, at blandt andre følgende erhvervsgrupper udgjorde den
sociale mellemklasse i byerne: håndværkere inden for bygge-, fremstillings- og butiksfag; diverse
handlende, herunder blandt andre købmænd og forskellige butiksansatte; journalister; lærere og
betjente. 207
En klassificering af den sociale gruppering som ovenfor kan dog være særdeles vanskelig, da
nutidens opfattelse af de forskellige erhverv ikke nødvendigvis svarer til datidens, og en inddeling
vil derfor være noget bred og vilkårlig.
9.3. Opsummering
Som det fremgår af ovennævnte, taler meget for, at både de grundtvigske og de missionske
medlemmer hovedsageligt stammede fra byens mellemklasse, ligesom der tilsyneladende ikke var
en afgørende distinktion mellem de to religiøse grupperingers rekrutteringsgrundlag. Hermed synes
forholdene i Herning at stemme overens med Wåhlins, Eriksens og Lauridsens forskningsresultater,
som tidligere er omtalt i afsnit 4.
Hovedparten af medlemmerne kom fra især håndværker- og handelsstanden, men da netop
disse erhvervsgrupper udgjorde en stor andel af byens samlede indbyggertal, er dette ikke
overraskende. Grundet den generelle samfundsudvikling og stationsbyernes vækst og udvikling
207 Dybdahl, 1982, p. 29; Hyldtoft, 1999, p. 123; Skovgaard-Pedersen, 1985, p. 133; Wåhlin, 1986a, p. 1ff. Se desuden
bilag D, hvor der forsøges redegjort nærmere for den generelle sociale gruppering.
61