En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Hos Indre Mission kniber det ligeledes med at finde medlemsbøger eller lignende, der kan
belyse missionsfolkenes sociale baggrund, og det har således kun været muligt at finde én oversigt
herover i form af en protokol over menighedssamfundets medlemmer i perioden 1899-1909. 204
Protokollen afslører, at mere end halvdelen af menighedssamfundets medlemmer kom fra
mellemklassen. Ud af omkring 242 medlemmer var cirka 149 herfra, og ligesom hos
grundtvigianerne dominerede håndværker- og handelsfagene. 205 Tilsyneladende var der kun
omkring 15 fra underklassen, og overklassen var ligeledes ringe repræsenteret med omkring 13
medlemmer. Derimod var kvinderne relativt stærk repræsenterede, hvor især frøkenerne og
enkefruerne gjorde sig gældende. Der er desuden en større gruppe på 65 personer uden profession,
og denne gruppe udgør et stort usikkerhedsmoment, idet gruppen repræsenterer hen mod ¼ af alle
medlemmer og således kan forrykke fordelingen en hel del, hvis der var kendskab til disse
personers profession. Dette er endnu et eksempel på usikkerheden ved denne opdeling, som jeg ikke
desto mindre mener skal medtages her, da den giver et - om end ikke fuldstændigt - så et delvist,
billede af medlemmernes erhvervsforhold.
Oversigterne fra højskolehjemmet og menighedssamfundet viser således, at langt hovedparten
af medlemmerne stammede fra byens mellemklasse, og samtidig synes der ikke at være
nævneværdig forskel på den sociale rekruttering hos grundtvigianerne og missionsfolkene. Det skal
dog her understreges, at undersøgelsen som nævnt bygger på blot to protokoller, hvilket rent
statistisk ikke er tilfredsstillende. Ikke desto mindre kan oversigterne vise tendenserne, og intet
tyder på, at disse skulle være ukorrekte.
Udover ovennævnte protokoller var der i Herning Folkeblad i 1881 en liste over bidragsydere
til det nye missionshus Bethania. 206 Desværre er mange af bidragsydernes professioner ikke nævnt,
men alligevel kan listen give et delvist billede af, hvem der støttede projektet. Man kunne forvente,
at en sådan liste hovedsageligt ville bestå af byens bedrestillede borgere, idet disse naturligvis
havde en bedre mulighed for at bidrage økonomisk til projektet, men dette er ikke tilfældet her. Der
var på listerne i alt 210 bidragsydere, hvoraf over halvdelen, nemlig 128, var angivet uden
profession. De resterende bidragsydere var hovedsageligt fra byens mellemklasse, såsom
håndværkere og handelsfolk. Derudover var der omkring 15 bidragsydere fra overklassen, blandt
andet fire pastorer, to sagfører og en folketingsmand. Også underklassen var repræsenteret med
204
Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Oversigt over Menighedssamfundets medlemmer og indbetalinger 1899-1909
(J:1987/744).
205
Se den fuldstændige medlemsoversigt i bilag C.
206
Herning Folkeblad, 25/8, 14/9, 20/10 1881.
60