En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

2. 1. Herning – fra landsby til stationsby
Indtil landboreformerne i 1780’erne var ”Herning” blot en samling huse beliggende omkring
herregården Herningsholm, og først efter år 1800 ses de første spæde tegn på en begyndende
bydannelse, om end stadig af meget begrænset omfang. 7
Vestjylland havde længe været et tyndtbefolket og goldt område med dårlig jord og store
hedearealer, der ikke var velegnede til dyrkning. Herning lå i Hammerum Herred, ofte kaldet
”Jammerfuld Herred” på grund af de ringe jordforhold og områdets øde, golde og triste natur. 8
Fra 1840’erne ses de første udviklingstegn i form af befolkningsvækst, og omkring 1850 havde
Herning udviklet sig til en lille landsby, hvor hedebønderne primært levede af fåreavl og
hosebinderi. 9 I løbet af 1860’erne udvikledes Herning by yderligere. Først med anlæggelsen af
Vejle-landevejen i 1862, dernæst med Hedeselskabets oprettelse i 1866 og Enrico Dalgas’
initiativer og arbejde for at kultivere den jyske hede, og derefter med Lundemarkedets flytning fra
Gelleruplund til Herning i 1868. 10 På daværende tidspunkt fandtes der i Herning blandt andet et
posthus, en kro, et apotek og et tinghus, og i det lille landsbysamfund boede der omkring 1860 i alt
106 mennesker. 11
I 1870’erne kom Herning ind i en blomstrende udvikling, hvilket hovedsageligt skyldtes
uldspinderiet og klædefabrikationen, der efterhånden havde fået karakter af en egentlig
industrivirksomhed. I 1877 kom jernbanen til Herning, og dette medvirkede til en yderligere vækst i
byens handel og folketal. 12 Samtidig var hedeopdyrkningen godt i gang i områderne omkring
Herning, og byen blev hedebøndernes naturlige handelscentrum. Således voksede også
vareudvekslingen og kontakten mellem by og land. 13 Efterhånden blev Herning Midtjyllands
vigtigste jernbanecentrum, samt ikke mindst en betydningsfuld oplandsby, der med handel,
håndværk og industri kunne betjene det omgivende område. 14 Før 1890 gjorde især Herning
Klædefabrik, Herning Jernstøberi og S. Truelsen og Søns Trikotagefabrik sig gældende inden for
industriområdet, og efter 1900 kom der med P. Mortensens Maskinfabrik og Karosserifabrikken for
alvor fart på den industrielle udvikling. 15
7 Bach, 1996, p. 9.
8 Grünfeld, 1917, p. 9.
9 Nedergaard, 1963, p. 749.
10 Henningsen, 1995, p. 38, 328; Forlaget Alheden, 1988, p. 11ff.
11 Kolorittens lokalhistorie-gruppe, 2000, p. 8f.
12 Lauridsen, 1983b, p. 5.
13 Frandsen, 2003, p. 10.
14 Trap, 1965, p. 111.
15 Frandsen, 2001, p. 21.
6