En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

mange andre forsamlingsformer, hvor også det sociale, fællesskabet, uddannelse, filantropien og omsorgsarbejdet og meget andet spillede ind. Langt hen ad vejen har udviklingen i Herning således stemt overens med Blumers teorier om faseudviklingen, men på ét område adskiller forløbet sig. Blumer nævner, at inerti og træghed ofte præger institutionaliseringsfasen, ligesom de eventuelle oppositionelle kræfter, der tidligere var til stede, sandsynligvis er forsvundet eller blevet integreret i det omgivende samfund. Dette var som bekendt ikke tilfældet for de religiøse bevægelser i Herning – tværtimod. Netop stridighederne mellem missionsfolk og grundtvigianere omkring 1900 var et kendetegn ved den religiøse situation i området, og som følge af disse stridigheder prægedes foreningerne ikke af træghed eller dovenskab. Tværtimod arbejdede de koncentreret og med fuld styrke for at bekæmpe hinanden, hvilket blev aktuelt ved præstevalget i 1900 og under menighedsrådsvalget i 1903. 9. Den sociale stratifikation blandt de vakte i Herning 9.1. Materialegrundlag Som det fremgår tidligere i afsnit 4 har der inden for vækkelsesforskningen været særdeles divergerende meninger om vækkelsens sociale baggrund, og i det følgende vil jeg diskutere vækkelsens sociale basis i Herning omkring år 1900. Hvilke sociale klasser tilhørte de vakte, og var der forskel på missionsfolkenes og grundtvigianernes sociale baggrunde? Et problem i denne forbindelse er imidlertid, at der mangler kilder til belysning af dette aspekt. Det har været muligt at finde et fåtal af medlemslister og bidragslister fra de forskellige foreninger i byen, og her er medlemmernes professioner ligeledes nedskrevet, men antallet af lister er desværre meget få, ligesom de er noget uoverskuelige og vanskelige at tyde. Til belysning af Hernings generelle erhvervsforhold kan Trap’s ”Kongeriget Danmark” benyttes. Ifølge Trap var der i Herning i 1890 1092 mennesker, der levede af industri, 519 mennesker, der beskæftigede sig med handel, 534 mennesker, der arbejdede med jordbrug, og 300 mennesker, der levede af immateriel virksomhed. Desuden var der yderligere cirka 490 beboere, der levede ved hjælp af enten daglejervirksomhed, fattigvæsenet eller af egne midler, eksempelvis pensionister. 199 I Herning var der således en relativ stor gruppe inden for håndværks- og industrierhvervene, og disse grupper udgjorde tilsyneladende mere end halvdelen af byens samlede indbyggertal. 199 Trap, 1904, p. 567. Immateriel virksomhed omfattede eksempelvis gejstlige, lærere, embedsmænd, sagfører og journalister. Danmarks Statistik, 1893, p. 224ff. 58
Også ”Kongeriget Danmarks Handelskalender” fra 1901 indeholder en opgørelse over de enkelte indbyggeres erhvervsforhold i Herning, og denne ridser adskillige personers beskæftigelse op. 200 Men en stor del af byens indbyggere mangler, da listen kun indbefatter cirka 200 personer og dertilhørende erhverv. Kalenderen er derfor særdeles ufuldstændig, men kan ikke desto mindre benyttes i beskrivelsen af hvilke erhverv, der eksisterede i byen, ligesom det er muligt at finde frem til adskillige enkelpersoners beskæftigelse. Billedet af de vaktes sociale basis i Herning kan på baggrund heraf ikke blive optimalt eller fuldstændigt, men med en undersøgelse af medlemslisterne og en sammenstilling med andet litteratur om Herning samt Trap og Handelskalenderen er det dog muligt at vurdere, hvorledes tendenserne har været i byen i årene omkring 1900. På Internettet findes ligeledes indscannede Folketællinger for Herning 1901, men kvaliteten heraf er særdeles ringe, og det er vanskeligt at læse, hvilke erhverv de enkelte indbyggere havde, ligesom listen er meget omfattende. 201 Af tidsmæssige årsager, og da dette emne ikke er specialets fokus, har jeg valgt ikke at gennemgå Folketællingerne grundigt, men hvis det havde været aktuelt og afgørende for nærværende speciale, havde det således været en mulighed. 9.2. Grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund Grundtvigianerne i Herning koncentrerede meget af deres arbejde omkring Herning Højskolehjem, og følgende tager således udgangspunkt i medlemsbogen herfra for året 1891. 202 Det skal her bemærkes, at det desværre ikke har været muligt at finde medlemsbøger eller oversigter af anden art fra de grundtvigianske aktiviteter og foreninger i Herning i den undersøgte periode, hvorfor følgende udelukkende tager udgangspunkt i højskolehjemmet. I 1890 havde højskolehjemmet omkring 110 medlemmer. Af disse kom langt hovedparten, omkring 75, fra byens mellemklasse. Især håndværkerne og handelsfolk dominerede højskolehjemmet, og kun meget få medlemmer var fra underklassen, ligesom overklassen også var relativt ringe repræsenteret. 203 200 Prieme, 1902, p. 437ff. 201 Folketællingerne for Herning 1901 kan ses på www.hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=19. 202 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Medlemsbog for Herning Højskolehjem. (J:1983/369). 203 Se den fuldstændige medlemsoversigt i bilag B. En nærmere definition på de enkelte klasser findes i bilag D, ligesom betegnelsen ”mellemklasse” forklares yderligere på p. 61. 59
Page 1 and 2:
Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4:
1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6:
Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8: I århundreder havde Herning været
Page 9 and 10: dybdegående art, der kunne give et
Page 11 and 12: 3.2.3. Aviser Aviser kan være en n
Page 13 and 14: Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16: områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23 and 24: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 25 and 26: skolekredse, således at åndslivet
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29 and 30: skulle blive et midtpunkt for det
Page 31 and 32: møder og arrangementer samtidig. D
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49 and 50: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 51 and 52: grundtvigske kredse på egnen deres
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 61 and 62: nogle husmænd, svende og karle, og
Page 63 and 64: og dannelse via de mange foredrag o
Page 65 and 66: til dem.” 218 Hvilke behov og fun
Page 67 and 68: Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 69 and 70: praktiske oplysninger omkring arran
Page 71 and 72: var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74: 15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76: Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78: Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80: Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82: Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84: Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85: Underklassen: Bilag D Oversigt over
show all

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?