En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

mange andre forsamlingsformer, hvor også det sociale, fællesskabet, uddannelse, filantropien og
omsorgsarbejdet og meget andet spillede ind.
Langt hen ad vejen har udviklingen i Herning således stemt overens med Blumers teorier om
faseudviklingen, men på ét område adskiller forløbet sig. Blumer nævner, at inerti og træghed ofte
præger institutionaliseringsfasen, ligesom de eventuelle oppositionelle kræfter, der tidligere var til
stede, sandsynligvis er forsvundet eller blevet integreret i det omgivende samfund. Dette var som
bekendt ikke tilfældet for de religiøse bevægelser i Herning – tværtimod. Netop stridighederne
mellem missionsfolk og grundtvigianere omkring 1900 var et kendetegn ved den religiøse situation
i området, og som følge af disse stridigheder prægedes foreningerne ikke af træghed eller
dovenskab. Tværtimod arbejdede de koncentreret og med fuld styrke for at bekæmpe hinanden,
hvilket blev aktuelt ved præstevalget i 1900 og under menighedsrådsvalget i 1903.
9. Den sociale stratifikation blandt de vakte i Herning
9.1. Materialegrundlag
Som det fremgår tidligere i afsnit 4 har der inden for vækkelsesforskningen været særdeles
divergerende meninger om vækkelsens sociale baggrund, og i det følgende vil jeg diskutere
vækkelsens sociale basis i Herning omkring år 1900. Hvilke sociale klasser tilhørte de vakte, og var
der forskel på missionsfolkenes og grundtvigianernes sociale baggrunde?
Et problem i denne forbindelse er imidlertid, at der mangler kilder til belysning af dette aspekt.
Det har været muligt at finde et fåtal af medlemslister og bidragslister fra de forskellige foreninger i
byen, og her er medlemmernes professioner ligeledes nedskrevet, men antallet af lister er desværre
meget få, ligesom de er noget uoverskuelige og vanskelige at tyde.
Til belysning af Hernings generelle erhvervsforhold kan Trap’s ”Kongeriget Danmark”
benyttes. Ifølge Trap var der i Herning i 1890 1092 mennesker, der levede af industri, 519
mennesker, der beskæftigede sig med handel, 534 mennesker, der arbejdede med jordbrug, og 300
mennesker, der levede af immateriel virksomhed. Desuden var der yderligere cirka 490 beboere, der
levede ved hjælp af enten daglejervirksomhed, fattigvæsenet eller af egne midler, eksempelvis
pensionister. 199 I Herning var der således en relativ stor gruppe inden for håndværks- og
industrierhvervene, og disse grupper udgjorde tilsyneladende mere end halvdelen af byens samlede
indbyggertal.
199 Trap, 1904, p. 567. Immateriel virksomhed omfattede eksempelvis gejstlige, lærere, embedsmænd, sagfører og
journalister. Danmarks Statistik, 1893, p. 224ff.
58