En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Modsat grundtvigianismen, der havde mange uafhængige organisationsformer og aldrig blev én
overordnet eller samlet bevægelse, udgjorde Indre Mission nu i højere grad en samlet idémæssig og
organisatorisk enhed med en bestyrelse, der styrede kolportørerne og missionsarbejdet ovenfra. 195
I Herning by voksede det religiøse liv langsomt men støt, og fra begyndelsen af 1880’erne ses
de første væsentlige indremissionske udtryk med oprettelsen af missionshuset i 1881, samtidig med
at grundtvigianerne holdt forsamlingsmøder, ungdomsmøder og lignende, og i 1890 oprettede
Herning Højskolehjem.
Blumers anden fase, den såkaldte organiseringsfase, påbegyndtes dermed i Herning i
1880’erne, hvor de to religiøse retninger for alvor begyndte at manifestere sig. Johannes Gøtzsche
har beskrevet udviklingen på følgende måde:
”De [foregangsmændene, red.] fik Møderne i Gang, Lægfolkene fra Egnen og de
levende Præster, hvis Røst var begyndt at lyde, kom til. Saa byggede man det første
Missionshus, og Livet voksede ved Tilvækst udefra og ved Vækkelse paa Stedet.” 196
De indremissionske og grundtvigianske tiltag fik således en mere fast form med oprettelsen af de
mange foreninger for børn, unge og voksne. Det religiøse arbejde blev organiseret med mere
præcise rammer for arbejdsgang og med regelsæt, såvel som udfoldelsen af medlemmernes idéer og
ønsker. Bestyrelser blev dannet, og medlemmerne fik en fast plads i foreningen gennem de
forskellige arbejdsområder og gennem fordelingen af de projekter, der skulle udføres.
Et yderligere udtryk for den voksende åndelige bevidsthed og et heraf følgende ønske om at få
organiseret det religiøse liv kan spores i det voksende antal kirker på egnen:
195 Holmgaard, 1981, p. 194.
196 Gøtzsche, 1925a, p. 83.
”De Kirker, som findes paa Heden, ere smaa og findes i lange Afstande ifra
hverandre, det samme er Tilfældet med Præstegaardene. (…) Hedeboen har en stille
indadvendt Natur med en dyb religiøs Trang, han kan rejse langt for at komme til
Kirke og til sin Præst, men Faren staar nær, og den har vist sig enkelte Steder, at
sekteriske Aander skulle benytte Lejligheden og fiske i de rørte Vande. Der er steder,
hvor 4-5 Annexsogne støde sammen, og hvor der er over 5 Miil fra den ene
Præstegaard til den anden. Der findes Sogne, hvor Beboerne have 1½ til 2½ Miil til
deres egen Kirke og endnu længere til Præsten (…). Da dette Savn føles dybere og
56