En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

været tilbøjelige til at se herredet som udpræget indremissionsk, men også grundtvigianerne var
stærkt repræsenterede på egnen, og tilsyneladende var det grundtvigianerne med Peder Larsen
Skræppenborg i front, der først slog sig ned i området. 189
De hellige vandrede rundt i herredet og prædikede med deres forrygende talegaver og vældige
iver og påvirkede således selvopfattelsen og bevidstheden hos mange mennesker. 190 Agitationen var
sporadisk og uden fast form eller organisering. Samtidig var agitatorerne store personligheder, og
sammen med deres retorik forstod de for alvor at vække interessen blandt folk.
Udover missionsfolkene og grundtvigianerne var også de såkaldte ”Dømmere” til stede på
egnen. ”Dømmerne” forkyndte det kristne budskab, dog på en mere ekstrem måde, idet de fordømte
alle anderledes tænkende og forlod sig på Gud ene og alene. Denne gruppe udartede sig til en sekt
og blev som følge heraf udelukket af Folkekirken. 191
Den begyndende vækkelse og opvågnen på Herningegnen, der svarer til Blumers første fase
omkring bevidstgørelse, var således præget af enkeltpersoners spredte og lidt tilfældige tiltag, hvor
prædikanterne havde relativt let ved at påvirke deres tilhørere. Mange af disse folk havde ikke
tidligere oplevet lignende forhold og var derfor lettere påvirkelige og modtagelige. Bevægelsen var
endnu ikke organiseret, og agitatorerne arbejdede således på egne præmisser og uden faste regelsæt
fra en øvre ledelse. Det åndelige liv i områdets sogne var med andre ord relativt begrænset, også i
Herning sogn. Herom berettes det, at beboerne slet ikke holdt andagt eller bad bordbøn, morgenbøn
eller aftenbøn, og ligeledes gik de kun sjældent i kirke. 192
Fra 1860’erne begyndte den religiøse udvikling imidlertid at gå fremad på egnen, og
modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne begyndte at skinne igennem.
Missionsfolkene anså grundtvigianismen som værende alt for letbenet, og Indre Missions pietistiske
præg kunne ikke forenes med grundtvigianismens lysere vækkelsessyn. 193 I efteråret 1865 drog
Vilhelm Beck og præsten Johannes Clausen på deres Jyllandsrejse, hvor de blandt andet besøgte
Hammerum Herred. Hensigten med besøget var dels at sprede det missionske budskab, men i lige
så høj grad var det et forsøg på at få dannet en mere organisatorisk forbundet enhed, således at der
kunne udvikles en bedre forbindelse mellem Indre Missions arbejde i de enkelte landsdele. 194
188 Gøtzsche, 1925b, p. 25.
189 Sønderup, 1970, p. 34; Nedergaard, 1963, p. 751. I eksempelvis Vendsyssel brød den grundtvigske vækkelse også
frem før den missionske. Schou, 1987, p. 11.
190 Thyssen, 1970, p. 187, 193, 197.
191 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 102.
192 Gøtzsche, 1925b, p. 81.
193 Gøtzsche, 1925a, p. 141f.
194 Blauenfeldt, 1912, p. 95ff.
55