En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

medlemmer og kæmpe om beboernes gunst, og trods gentagne forsøg på at miskreditere hinanden,
synes kampen mellem missionsfolkene og grundtvigianerne at have stilnet af i løbet af 1904. Indre
Mission var det dominerende flertal på egnen, og i de mange efterfølgende årtier fastholdt
missionsfolkene denne status. 182
8. Bevidstgørelse, organisering og institutionalisering i Herning
Som nævnt i teoridelen gennemløb de sociale bevægelser ifølge Herbert Blumer en udvikling i flere
faser – bevidstgørelse, organisering og institutionalisering, og i det følgende vil jeg undersøge, om
denne faseudvikling kan overføres til situationen omkring Indre Mission og grundtvigianismen i
Herning.
I begyndelse af det 19. århundrede var det religiøse liv i Hammerum Herred meget begrænset,
og før 1844 var der tilsyneladende intet egentligt samfund af hellige mennesker i sognene omkring
Herning. Det var først da Kræ’ Idom kom til egnen, at de første tilløb til en gudelig vækkelse ses. 183
Kræ’ Idom hed oprindeligt Christian Pedersen og var født i Ringkøbing Sogn i 1804. Han blev vakt
i 1841, og arbejdede i den efterfølgende periode som lægprædikant rundt om i Hammerum
Herred. 184 Kræ’ Idoms religiøse arbejde foregik hovedsageligt ved personlige samtaler med folk og
ved at tale til mindre forsamlinger i de små huse på egnen. 185 Også grundtvigianeren Peder Larsen
Skræppenborg og indremissionæren Anders Stubkjær begyndte efterfølgende at prædike i egnen
omkring Herning, og især Skræppenborg fik afgørende betydning for den åndelige bevægelse i
området. 186 Anders Stubkjær beskriver sin oplevelse af vækkelsesrøret i Midtjylland på følgende
måde:
”Ilden blev tændt, og det gik med denne ild, som når vi ville brænde lyngen af et
stykke hede, der skulle pløjes: Hver løb vi med en lyngtop snart hist og snart her;
meningen var, at ilden skulle gå sammen, og det gjorde den, når vinden var med.” 187
Vækkelsen bredte sig altså langsomt, og især sognene Herning, Rind, Aulum, Snejbjerg, Tjørring,
Gjellerup og Bording blev ramt af de religiøse strømninger i 1840’erne. 188 Mange har imidlertid
182 Kvist, 2004, p. 3.
183 Gøtzsche, 1925a, p. 39.
184 Thyssen, 1970, p. 193.
185 Gøtzsche, 1925b, p. 18.
186 Gøtzsche, 1925a, p. 40ff.
187 Stubkjær, 1990, p. 26.
54