En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Gøtzsche Terkelsen bruge kirken, selvom Terkelsen endnu ikke var blevet indsat som
valgmenighedspræst i Herning. Indlægget illustrerer tydeligt, at grundtvigianerne følte sig snydt, og
de forsøgte derfor på flere måder at miskreditere missionsfolkene. Der var fortsat en klar
konkurrence mellem de to grupper, og ved flere lejligheder forsøgte de hver især at gøre modparten
til syndebuk og sig selv til uskyldige ofre for den modsatte parts tiltag og angreb.
Med tiden stilnede de religiøse brydninger dog af, og de to retningers arbejde foregik
efterhånden i en nogenlunde fredelig atmosfære. Det religiøse arbejde i byen fortsatte, og
valgmenighederne voksede støt. I 1909 var medlemstallet for Herning og Gjellerup
Valgmenigheder steget til 211, hvoraf de 146 hørte til Herning, og således var der en tydelig
fremgang for menighederne. Dette forsatte, idet der i 1910 var i alt 221 medlemmer og i 1915
284. 177
Ét navn støder man som læser på igen og igen, når den grundtvigske bevægelses historie på
Herningegnen diskuteres: den karismatiske præst Enevold Terkelsen. Han gjorde et omfattende
åndeligt og folkeligt arbejde på Herningegnen, og der skal derfor her ofres nogle linjer på ham.
Udover præstegerningen varetog han et hav af opgaver med højskolehjemmet, foredragsforeningen
og sangforeningen, såvel som arrangementer og foredrag for især byens ungdom, ligesom han
passede et betydeligt antal bestyrelsesposter. 178 Der er ingen tvivl om, at byens og omegnens
beboere satte Terkelsens personlige engagement særdeles højt. Ved hans død i 1935 mindede
familie, venner og bekendte hans store gerning, og i højskolehjemmets protokol stod skrevet
følgende:
”For Herning Højskolehjem er Terkelsens Bortgang et stort Tab. Han har i over 34
Aar været Medlem af Bestyrelsen og i dens Egenskab udført et stort og fortjenstfuldt
Arbejde. Han har ved sin betydelige Personlighed været stærkt medvirkende til at
lede Højskolehjemmet i den Aand og Tone, som svarer til Navnet og Formålet.
Terkelsen har som ingen anden fyldt Højskolehjemmet med Tale og Sang; man
behøver blot at tænke paa hans mange kristelige og folkelige Foredrag, hans
mangeaarige Ledelse af Højskolehjemmets Sangforening og ikke mindst hans Arbejde
blandt Ungdommen. Terkelsens mangeaarige Virksomhed som Præst og Folketaler
177 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol for Herning Valgmenighed 27/1 1910, 28/1 1915 (J:1983/387).
178 E. Terkelsen var blandt andet medlem af Højskolehjemmets bestyrelse og Herning Museums bestyrelse, ligesom han
var medlem af blandt andet Hedeselskabets Repræsentantskab. Terkelsen, 1944, bd. 2, p. 130f.
52