En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

7.3. Oprettelsen af Herning-Gjellerup Valgmenigheder i 1904 Efter præstestriden i 1900 var Enevold Terkelsen i endnu højere grad blevet et samlingspunkt for den grundtvigske bevægelse i Herning og omegn, og flere og flere samlede sig om hans prædikener i Rind, ligesom endnu flere løste sognebånd til ham. 169 Blandt de centrale grundtvigske skikkelser i Herning var tidligere realskolebestyrer og nuværende redaktør Kiilerich, redaktør Bendixen, tømrermester Jens Madsen, bagermester Graves Kjærgaard og hans bror købmand Søren Kjærgaard. I januar 1904 holdt Graves Kjærgaard et fødselsdagsgilde, hvor blandt andre ovennævnte deltog. Denne dag var det store samtaleemne december måneds menighedsrådsvalg, hvor Indre Mission som bekendt havde fået flertal. Dette var der blandt grundtvigianerne forståeligt nok stor utilfredshed med, og derfor begyndte gæsterne til fødselsdagsgildet at drøfte muligheden for at danne en valgmenighed. 170 Der havde aldrig tidligere i Herning eller omegn været en valgmenighed, selvom egnen i mange år havde haft en grundtvigsk bevægelse. 171 Der blev således nedsat et udvalg bestående af redaktør Bendixen, gårdejer Birk, redaktør Kiilerich, bagermestrene Kjærgaard og Pallesen og gårdejer Pedersen til drøftelse af sagen, ligesom de skulle sikre sig, at Terkelsen i det hele taget havde lyst til at blive præst for en valgmenighed. Trods de religiøse modsætninger på egnen havde Terkelsen tilsyneladende ingen betænkeligheder ved at stifte en grundtvigsk valgmenighed. 172 Måske håbede han, at netop mere ordnede rammer for de grundtvigsksindede ville dæmpe gemytterne med Indre Mission, eller måske anså han det blot for så vigtigt et tiltag, at han ikke for alvor bekymrede sig om eventuelle negative reaktioner fra missionsk side. Der var da heller ingen tvivl om, at mange grundtvigianere havde savnet deres egen menighed, da ikke færre end 100 familier fra Herning og Gjellerup sluttede op om valgmenighederne, og den 17. juli 1904 holdt valgmenighederne stiftende generalforsamling. Her meldte cirka 120 medlemmer sig ind, hvoraf 80 var fra Herning og 40 fra Gjellerup. Således dannede de to største 169 Frandsen, 2004, p. 17. 170 En valgmenighed er ”… en Menighed, som er dannet ved frivillig Sammenslutning af et lovbestemt Antal Medlemmer af Folkekirken om en særlig Præst.” Den midlertidige Valgmenighedslov fra 1868 blev i 1873 gjort til vedvarende lov, og hovedindholdet lød som følger: ”Mindst 20 Familiefædre, Enker eller andre Personer med Husstand, som hører til Folkekirken, skal have sluttet sig sammen og have skaffet sig en Kirke eller en Bedesal, saaledes beliggende, at i hvert Fald de 10 af dem ikke bor længere væk fra den end en Mil. De skal fremdeles have fundet en Mand, der vil være deres Præst, og som enten er eller har været Præst i Folkekirken eller er teologisk kandidat og 30 Aar gammel. Menigheden skal selv bestride alle sine Udgifter til Kirkens Drift, Præstens Lønninger, osv. (…)”. Brøndum-Nielsen, 1928, p. 445. 171 Frandsen, 2004, p. 9f. 172 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 172f. 50
grundtvigske kredse på egnen deres egne valgmenigheder med Terkelsen som fælles præst. Valgmenighederne var egentlig organiseret således, at den bestod af to selvstændige foreninger med hver sin bestyrelse, og havde således hvert sit navn: Herning-kredsen og Gjellerup-kredsen. I september 1904 blev menighederne anerkendt af Kirkeministeriet: ”Herning og Gjellerup Valgmenighed. Kongen har stadfæstet Valget af hidtilværende Sognepræst i Rind, Terkelsen, til Præst for den i Herning og Gjellerup Sogne dannede Valgmenighed med Herning og Gjellerup Sognekirker som henholdsvis Valgmenighedens Hoved- og Filialkirke og saaledes, at denne Valgmenighed fra 11. Septbr. tillige anerkendes som Led af Folkekirken.” 173 Anden juledag blev Terkelsen officielt indsat som valgmenighedspræst, først i Herning Kirke og senere samme dag i Gjellerup Kirke. 174 Valgmenigheden i Herning havde en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, og hvert år i januar afholdtes årsmøde/generalforsamling. Mødet foregik på højskolehjemmet og var for medlemmerne. Efter mødet sluttede de deltagende af med kaffebord, taler, sang og aftenandagt, og således var mødet ikke udelukkende af religiøs karakter - fællesskabet og det sociale var ligeledes af afgørende betydning. 175 Oprettelsen af valgmenigheden betød imidlertid ikke, at brydningerne mellem grundtvigianerne og missionsfolkene blev bilagt, og i aviserne fortsatte polemikken mellem de to stridende religiøse retninger. Pastor Gøtzsche havde således et indlæg i Herning Avis, hvori han kommenterede følgende meddelelse, der var blevet bragt i Herning Folkeblad: ”Pastor Terkelsen kan ikke afholde Gudstjeneste i Herning Kirke førstk. Søndag, skønt det var hans Tur, fordi Sognepræsten og hans Kapellan har lagt Beslag paa Kirken baade Formiddag og Aften.” 176 Denne kommentar var Gøtzsche naturligvis ganske utilfreds med, idet han ikke mente, at han på nogen måde havde lagt hindringer i vejen for Terkelsen eller hans prædikener. Tværtimod lod 173 Herning Avis, 2/9 1904. 174 Herning Avis, 27/12 1904. 175 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol for Herning Valgmenighed 11/1 1906, 23/1 1908 (J:1983/387). 176 Herning Avis, 10/9 1904. 51
Page 1 and 2: Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4: 1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6: Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8: I århundreder havde Herning været
Page 9 and 10: dybdegående art, der kunne give et
Page 11 and 12: 3.2.3. Aviser Aviser kan være en n
Page 13 and 14: Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16: områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23 and 24: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 25 and 26: skolekredse, således at åndslivet
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29 and 30: skulle blive et midtpunkt for det
Page 31 and 32: møder og arrangementer samtidig. D
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57 and 58: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 59 and 60: Også ”Kongeriget Danmarks Handel
Page 61 and 62: nogle husmænd, svende og karle, og
Page 63 and 64: og dannelse via de mange foredrag o
Page 65 and 66: til dem.” 218 Hvilke behov og fun
Page 67 and 68: Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 69 and 70: praktiske oplysninger omkring arran
Page 71 and 72: var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74: 15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76: Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78: Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80: Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82: Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84: Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85: Underklassen: Bilag D Oversigt over

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?