En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

7.3. Oprettelsen af Herning-Gjellerup Valgmenigheder i 1904
Efter præstestriden i 1900 var Enevold Terkelsen i endnu højere grad blevet et samlingspunkt for
den grundtvigske bevægelse i Herning og omegn, og flere og flere samlede sig om hans prædikener
i Rind, ligesom endnu flere løste sognebånd til ham. 169
Blandt de centrale grundtvigske skikkelser i Herning var tidligere realskolebestyrer og
nuværende redaktør Kiilerich, redaktør Bendixen, tømrermester Jens Madsen, bagermester Graves
Kjærgaard og hans bror købmand Søren Kjærgaard. I januar 1904 holdt Graves Kjærgaard et
fødselsdagsgilde, hvor blandt andre ovennævnte deltog. Denne dag var det store samtaleemne
december måneds menighedsrådsvalg, hvor Indre Mission som bekendt havde fået flertal. Dette var
der blandt grundtvigianerne forståeligt nok stor utilfredshed med, og derfor begyndte gæsterne til
fødselsdagsgildet at drøfte muligheden for at danne en valgmenighed. 170 Der havde aldrig tidligere i
Herning eller omegn været en valgmenighed, selvom egnen i mange år havde haft en grundtvigsk
bevægelse. 171
Der blev således nedsat et udvalg bestående af redaktør Bendixen, gårdejer Birk, redaktør
Kiilerich, bagermestrene Kjærgaard og Pallesen og gårdejer Pedersen til drøftelse af sagen, ligesom
de skulle sikre sig, at Terkelsen i det hele taget havde lyst til at blive præst for en valgmenighed.
Trods de religiøse modsætninger på egnen havde Terkelsen tilsyneladende ingen betænkeligheder
ved at stifte en grundtvigsk valgmenighed. 172 Måske håbede han, at netop mere ordnede rammer for
de grundtvigsksindede ville dæmpe gemytterne med Indre Mission, eller måske anså han det blot
for så vigtigt et tiltag, at han ikke for alvor bekymrede sig om eventuelle negative reaktioner fra
missionsk side.
Der var da heller ingen tvivl om, at mange grundtvigianere havde savnet deres egen menighed,
da ikke færre end 100 familier fra Herning og Gjellerup sluttede op om valgmenighederne, og den
17. juli 1904 holdt valgmenighederne stiftende generalforsamling. Her meldte cirka 120
medlemmer sig ind, hvoraf 80 var fra Herning og 40 fra Gjellerup. Således dannede de to største
169 Frandsen, 2004, p. 17.
170 En valgmenighed er ”… en Menighed, som er dannet ved frivillig Sammenslutning af et lovbestemt Antal
Medlemmer af Folkekirken om en særlig Præst.” Den midlertidige Valgmenighedslov fra 1868 blev i 1873 gjort til
vedvarende lov, og hovedindholdet lød som følger: ”Mindst 20 Familiefædre, Enker eller andre Personer med Husstand,
som hører til Folkekirken, skal have sluttet sig sammen og have skaffet sig en Kirke eller en Bedesal, saaledes
beliggende, at i hvert Fald de 10 af dem ikke bor længere væk fra den end en Mil. De skal fremdeles have fundet en
Mand, der vil være deres Præst, og som enten er eller har været Præst i Folkekirken eller er teologisk kandidat og 30
Aar gammel. Menigheden skal selv bestride alle sine Udgifter til Kirkens Drift, Præstens Lønninger, osv. (…)”.
Brøndum-Nielsen, 1928, p. 445.
171 Frandsen, 2004, p. 9f.
172 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 172f.
50