En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Jeg har valgt at lave et empirisk speciale, der især bygger på redegørelse og dokumentation,
men jeg benytter mig ligeledes af flere teoretiske tilgangsvinkler, der kan uddybe og støtte op om
samt perspektivere til de aktuelle forhold i Herning.
Specialets første del (afsnit 3-4) vil bestå af metodiske overvejelser, kildekritiske betragtninger,
historiografiske refleksioner samt et teoriafsnit. I metodeafsnittet beskrives hvilken fremgangsmåde,
jeg har benyttet mig af i arbejdet med det anvendte materiale, ligesom jeg giver en vurdering af det
omfattende materialegrundlag. Herefter følger et historiografi- og teoriafsnit, hvor den hidtidige
forskning omkring vækkelserne diskuteres, og hvor der bliver redegjort for sociologen Herbert
Blumers fase-teori om foreningers begyndende bevidstgørelse, organisering og institutionalisering.
Specialets anden del (afsnit 5-12) består af den empiriske del, hvor jeg vil redegøre for de
religiøse strømninger i Herning. Først behandles baggrunden for udviklingen af de folkelige
bevægelser i Danmark i 1800-tallet, hvorefter der gives en kortere introduktion til
grundtvigianismen og Indre Mission (afsnit 5). Herefter følger en redegørelse og vurdering af det
religiøse liv i den fremvoksende stationsby, hvor jeg undersøger, hvorledes missionsfolkene og
grundtvigianerne manifesterede sig i lokalsamfundet, og herunder udforsker, på hvilken måde de
arbejdede, og hvilke resultater der kom ud af deres anstrengelser. I denne forbindelse diskuteres
ligeledes de stridigheder, der opstod som en naturlig følge af de divergerende religiøse
livsanskuelser, der eksisterede i byen (afsnit 6-7).
I specialets anden del følger jeg ligeledes op på Herbert Blumers fase-teori og undersøger, om
den religiøse udvikling i Herning følger Blumers tese herom (afsnit 8). Hernæst diskuteres den
sociale stratifikation blandt de vakte, hvor det undersøges, om de vakte havde en ensidig social
slagside, og om der var forskelle mellem grundtvigianernes og missionsfolkenes sociale baggrund
(afsnit 9). Efter dette afsnit følger en kortere redegørelse af foreningers tiltrækningskraft, hvor der
redegøres for, hvad foreningerne egentlig havde at tilbyde medlemmerne (afsnit 10).
Sidst i specialets anden del giver jeg en vurdering af, hvorledes Indre Mission og
grundtvigianismen som bevægelser adskilte sig fra hinanden, og jeg undersøger om der i
virkeligheden var særligt store distinktioner mellem de to religiøse retninger i Herning (afsnit 11).
Hernæst fremsættes en kort perspektivering af udviklingen i Herning fra omkring 1905 og frem til i
dag med særlig fokus på foreningslivet og den efterhånden bilagte strid mellem missionsfolkene og
grundtvigianerne (afsnit 12).
Specialet afsluttes med en sammenfatning og konklusion efterfulgt af det engelske summary
(afsnit 13-14).
5