En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

”Kære Monrad! Kongen vilde helst ikke tage Affære i Herningsagen, men overlod det
ganske til mig, og saa maa jeg i Henhold til mit Løfte indstille den unge Gøtzsche
(…).” 153
Af brevet fremgår det således, at kongen ikke ønskede at tage affære af den simple grund, at han var
bundet af sit løfte til Gøtzsche. Den gamle biskop Gøtzsche i Ribe havde nemlig været i personlig
audiens hos kongen og fået løfte om, at embedet skulle tilfalde sønnen, så trods den grundtvigske
adresse og tilmed en deputation hos kongen var der tilsyneladende intet at gøre. 154 Således kunne
læsere i det grundtvigsk støttede Herning Folkeblad den 20. december 1900 læse:
”Herning Præsteembede. Efter hvad vi fra bedste Kilde erfarer, er det lykkedes Biskop
Gøtzsche at faa sin Søn, ordineret Kateket i Fredericia, Johannes Gøtzsche, indstillet
til Udnævnelse til Sognepræsteembedet i Herning.” 155
Kultusministeren befandt sig nu i en prekær situation. Skulle han holde sit løfte, ville hans
beslutning ikke være retfærdig, og skulle hans beslutning være retfærdig, kunne han ikke holde sit
løfte. Uanset sagens udfald vidste ministeren altså, at mange mennesker ville blive utilfredse. I
Herning ventede beboerne spændte på afgørelsen. Den kom den 29. december, hvor præsteembedet
gik til Johannes Gøtzsche, og således vandt nepotismen over retfærdigheden og det (mulige)
grundtvigske flertal. 156
Som et plaster på såret fik Terkelsen i stedet præsteembedet i Rind, der naturligvis intet var i
sammenligning med Herning, men trods alt lå i en kortere afstand til Herning, nemlig kun ca. 5 km,
hvor Ørre var hele 15 km væk. 157
Sagen skærpede forståeligt nok modsætningerne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne i
Herning og omegn yderligere, og efterfølgende kunne borgerne i lokale og landsdækkende aviser
læse adskillige indlæg om og kommentarer til hændelsen. I Kristeligt Dagblad var der således i
januar 1901 et indlæg fra en anonym læser, der stærkt kritiserede kultusminister Bjerres afgørelse.
Skribenten mente desuden, at grundtvigianerne blev forbigået ved embedsansættelser, og mente, at
153 Bjerre citeret fra Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 146.
154 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 147.
155 Herning Folkeblad, 20/12 1900.
156 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 148.
157 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 146.
46