En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

Kampen om embedet viste sig dog hurtigt at blive en dyst mellem to af kandidaterne, nemlig
Terkelsen selv og Johannes Gøtzsche, søn af biskoppen i Ribe. 148 Rasmus Nielsen, folketingsmand
og beboer i Hammerum Herred, opsøgte hurtigt kultusminister J. J. Bjerre og gjorde ham det klart,
at der i Herning og omegn var stor opbakning til Terkelsen. Men den afgående provst Koch, der var
indremissionsk, havde været forudseende og allerede talt med kultusministeren og forklaret, at det
fortsat var nødvendigt med en missionsk præst, idet det indremissionske arbejde på egnen ville dø
ud, hvis den kommende præst var af en anden religiøs overbevisning. Koch havde således allerede
delvist fået løfte fra ministeren om, at Johannes Gøtzsche kunne overtage embedet. Dette vidste
Terkelsen udmærket, hvilket fremgår af brevet til Schrøder: ”Man siger i Herning, at biskop
Gøtzsche har en søn, som skal have embedet.” 149 Grundtvigianerne i Herning vidste altså, at der
måtte gøres noget, hvis situationen skulle forsøges ændret. Derfor rejste avisredaktør Johannes
Kiilerich, tømrermester Jens Madsen og driftsbestyrer Jens Westergaard til hovedstaden med en
skrivelse til kultusministeren, hvori de gjorde det klart, at Indre Mission var i klart mindretal i
Herning, hvorfor det var nødvendigt med en præst af grundtvigsk overbevisning. Men ministeren
forklarede, at han var bundet af sit løfte til Koch, og det eneste, der muligvis kunne ændre på sagen,
var en underskriftindsamling, der skulle opfordre kongen til at vælge Terkelsen i stedet. 150
Således udsendte grundtvigianerne i december 1900 en adresse, hvor cirka 80 % af Hernings i
alt 556 stemmeberettede beboere underskrev og hermed gjorde det klart, at de støttede Terkelsen. 151
Det skal her understreges, at størstedelen af sognets knap 4000 indbyggere slet ikke havde
stemmeret, og selvom adressen gav anledning til at tro, at hele Herning støttede Terkelsen, var dette
ikke med sikkerhed tilfældet. 152 En ny deputation rejste derefter til København med adressen, der
blev overrakt til både ministeren og kongen. Da Koch erfarede dette, sendte også missionsfolkene
en deputation bestående af apoteker Gjørup, murermester Pedersen Riis og gårdejer Enevold
Nykjær til København, der fremsatte deres syn på sagen overfor kultusministeren.
Efterfølgende sendte minister Bjerre, via pastor Monrad ved Marmorkirken i København,
følgende brev til Terkelsen, der er dateret den 18. december 1900:
148 Johannes Gøtzsche var sognepræst i Herning 1900-1921.
149 Det Kongelige Bibliotek, Brev fra Enevold Terkelsen til Hr. Schrøder, Ørre Præstegård, 12/7 1900.
150 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 143ff.
151 Kristensen, 1954, p. 26f.
152 Frandsen, 2004, p. 17.
45