En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

i Ørre, og vi har begge, særlig med henblik på vore børn, en vis angst for at komme til
at bo i en by. Dertil kommer, at jeg måske klarere end de fleste ser de vanskeligheder,
der vil være forbunden med stillingen som sognepræst i Herning. Der er store åndelige
modsætninger og meget store sociale forskelligheder derude. (…) – Imidlertid har jeg
dog sagt ja til opfordringen og har indgivet min ansøgning. Embedet her i Ørre er
nemlig så lille (nettoindtægt 13-1400 kr.), at vi nu vanskeligt vilde kunne leve af det,
hvis ikke vennekredsen i og omkring Herning gav os en betydelig årlig løn. De sidste
år har jeg derude fra fået lidt over 1000 Kr., og dog kan jeg kun prædike for dem hver
fjerde Søndag og ved enkelte andre lejligheder. Når de derfor nu beder mig om at
komme nærmere, hvis det er muligt, kan jeg ikke godt sige nej (…). ” 145
Terkelsen følte således, at han skyldte beboerne i Herning at søge embedet, så trods visse
betænkeligheder valgte han at søge stillingen. Terkelsen var et menneske, der bekymrede sig meget
om sine medmennesker og sine sognebørn. Hans næstekærlighed rakte vidt, og omsorgen for og
hensynet til menneskene omkring ham var derfor en af de væsentligste årsager til, at han valgte at
ansøge om embedet. Senere hen blev Terkelsen tilbudt andre prestigefyldte embeder og ansættelser
i Ribe og Askov, men her valgte han at takke nej, idet hensynet til sognebørnene i Herning og
omegn betød mere for ham end omtale og fornemme titler. 146 Terkelsen anså sit arbejde i Herning
for betydningsfuldt, idet han mente, at det var afgørende, at der eksisterede en ordentlig modvægt til
det indremissionske arbejde. Terkelsens ihærdighed og menneskekærlighed er flere gange blevet
fremhævet i omtalen af ham, eksempelvis i forbindelse med hans præstejubilæum i 1917:
”Der har været kaldt paa ham mange gange fra andre Egne, men han har altid sagt
Nej, fordi han vidste, at hans venner nødig saa ham drage andet Steds hen, og fordi
han var sig fuldt bevidst, at han havde en aandelig Gerning at gøre i Herningegnen.” 147
Terkelsen var således særdeles vellidt blandt grundtvigianerne i Herning, og selvom han havde sine
tvivl, besluttede han at søge om embedet i Herning, hvortil der var yderligere fem ansøgere.
145 Det Kongelige Bibliotek, Brev fra Enevold Terkelsen til Hr. Schrøder, Ørre Præstegård, 12/7 1900. (Den
opmærksomme læser vil måske undre sig over, at Terkelsen i dette brev benytter sig af ”å” frem for ”aa”, ligesom alle
navneord - med en enkelt undtagelse - har lille begyndelsesbogstav, men dette er altså tilfældet, og således ikke en
fejlcitering.)
146 Herning Folkeblad, 7/2 1923.
147 Herning Folkeblad, 18/9 1917.
44