En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

eligiøs art, men udviklede og omformede sig, så også aspekter som filantropi, læring og oplysning,
økonomi, opdragelse og meget andet fik betydning.
Udover de tidligere nævnte religiøse tiltag var der i Herning i den undersøgte periode utallige
andre åndelige initiativer og udspil, eksempelvis de årligt tilbagevendende vennemøder, der første
gang afholdtes i Herning den 22. september 1888, og som i de efterfølgende år fandt sted både forår
og efterår. Møderne blev hurtigt et tilløbsstykke, og selvom møderne primært henvendte sig til
egnens grundtvigianere, deltog også mange missionsfolk. 132 Vennemøderne, der med folkelige og
kirkelige foredrag fokuserede på ”Oplysning, Opbyggelse og Velsignelse paa Troens Grund”,
begyndte altid med en gudstjeneste, der blev afholdt i højskolehjemmet, realskolen eller i Bethania,
men hurtigt var tilslutningen så stor, at begivenheden måtte flyttes til kirken. 133 Artikler i Herning
Folkeblad vidner om de velbesøgte møder, hvor antallet af deltagere gang på gang nærmede sig
800-900 deltagere i århundredets sidste år, mens man efter 1900 ofte så en tilslutning på 1100-1200
mand, og det var således en ganske stor andel af byens indbyggere, der tog del i møderne. 134 Også
de årlige missionsuger, der første gang så dagens lys i 1897, samt flere andre foreninger såsom Blaa
Kors havde deres virke og bidrog til en omfattende religiøs aktivitet i byen. 135
Oprindeligt synes missionsfolkene at have udgjort en overvægt i byens religiøse liv med
hensyn til antallet af foreninger og aktiviteter, men efter år 1900 voksede den grundtvigske
bevægelse betydeligt og befæstede efterhånden sin position i Herning med blandt andet oprettelsen
af valgmenigheden, og senere hen også med etableringen af friskolen i 1908. Således havde de to
religiøse retninger efterhånden placeret sig solidt på Herningegnen, og i længden kunne egentlige
brydninger mellem de to fraktioner ikke undgås.
7. Stridighederne mellem missionsfolkene og grundtvigianerne
I løbet af 1880’erne og 1890’erne var modsætningerne mellem grundtvigianerne og missions-
folkene i Herning taget til. Etableringen af de mange forskelligartede foreninger og forsamlinger,
samt ikke mindst de fysiske arkitektoniske udtryk i form af missionshus, højskolehjem og
missionshotel gjorde de religiøse skel endnu tydeligere.
132
På samme måde deltog mange grundtvigianere i Herning Kirkes gudstjenester, selvom P. G. Koch, der havde sit
virke som præst i kirken 1889-1900, var af indremissionsk overbevisning. Nedergaard, 1963, p. 752.
133
Bethania lagde kun grund til Vennemøderne i den periode, hvor Missionshuset tjente som kirke under den nye kirkes
opførelse (1888-1889).
134
Herning Folkeblad, 6/9 1889, 20/4 1898, 13/10 1905, 12/10 1906.
135 Nedergård, 1963, p. 753.
41