En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

disse kanter. 4 Historikerne Sidsel Eriksen og Jørgen Fink har fremhævet stationsbyen som et særligt
fænomen i udviklingen af den nye urbane verden. Herning synes i høj grad at have været en del af
dette fænomen med de dertilhørende særlige karakteristika som eksempelvis den heterogene
befolkning af både land- og byboere, de mange forskelligartede arbejdserhverv med fokus på især
de tiltagende industrivirksomheder, i Herning særligt tekstilindustrien, samt ikke mindst den øgede
åndelige bevidsthed og den religiøse mangfoldighed, såvel som det rige foreningsliv: 5
”Herning skiftede Præg og blev lidt efter lidt en større Stationsby med alle de for en
saadan ”Opkomling” særegne Kendetegn: ingen Plan i Byggeriet, intet Borgerskab,
men overalt Handlekraft og Energi, overalt Lyst og Evne til at vinde fremad, naa
Maalet og det forjættede Land.” 6
Men med udviklingen af de mange forskelligartede miljøer og livsanskuelser i Herning opstod også
brydninger inden for det religiøse liv, hvor især forskellene mellem missionsfolkene og
grundtvigianerne blev markante. Stridighederne mellem de to åndelige grupperinger blev med tiden
særdeles skarpe, hvilket blandt andet kom til udtryk ved præstevalget i 1900, under
menighedsrådsvalget i 1903 og den deraf følgende dannelsen af Herning-Gjellerup Valgmenigheder
i 1904.
2. Specialets problemformulering og opbygning
På grundlag af en diskussion af den eksisterende forskning og det aktuelle kildemateriale bliver det
specialets fokus at undersøge, analysere og diskutere de to religiøse bevægelsers fremvækst og
virke og ikke mindst den indbyrdes konkurrence mellem de to grupperinger i Herning omkring år
1900. Gennem en lokalundersøgelse vil jeg påvise, hvorledes og af hvilke årsager missionsfolkene
og grundtvigianerne manifesterede sig i lokalsamfundet. Hvordan demonstrerede og gav de
involverede deres tanker og holdninger til kende, og hvilken aktiv indsats gjorde de i byens
religiøse arbejde med etableringen af de mange forsamlinger og foreninger? Hvilke konsekvenser
fik de religiøse manifestationer for byens indbyggere, og på hvilken måde kom foreningslivet til at
få betydning for herningensernes fællesskab og det sociale liv?
4 Lauridsen, 1982, p. 33.
5 Eriksen, 1996, p. 26; Fink, 1992, p. 9.
6 Forlaget Alheden, 1988, p. 14.
4