En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

fester og arrangementer, ligesom medlemmerne flere gang stod for indsamlinger for at afhjælpe
hjemmets økonomiske problemer.
En anden underafdeling af højskolehjemmet var kvindeforeningen, der blev oprettet i 1896.
Ved foreningens begyndelse indmeldtes 12 kvinder, der én gang om måneden samledes om hygge,
samtale, læsning og sang. Udover det sociale aspekt var formålet at hjælpe værdigt trængende
kvinder og børn med økonomisk støtte eller hjælp på anden måde. 107
Højskolehjemmets aktiviteter var hermed meget alsidige og bestod af arrangementer lige fra
møder, fester med dans, bespisninger, foredrag og udflugter til projekter af mere filantropisk art.
Tilslutningen til arrangementerne var sædvanligvis stor, men der var visse problemer med at få de
unge med. I januar 1899 var dagsordenen på et møde derfor: ”Hvad der bør gøres for at
Højskolehjemmet mere kan blive Samlingssted for de Unge.” Herefter besluttedes det, at der én
gang ugentligt skulle holdes særlige ungdomsmøder i håb om, at dette ville tiltrække flere unge til
højskolehjemmet. 108
6.2.1. Fra leje til eje
I marts 1900 begyndte foreningens bestyrelse atter at drøfte spørgsmålet om nye lokaler til
højskolehjemmet. Dels var de eksisterende lokaler i Østergade, som foreningen havde erhvervet i
1894, for små, og dels kunne højskolehjemmet forvente en opsigelse fra den nuværende udlejer,
postkontrahent Pagh. 109
Bestyrelsen besluttede derefter at gennemføre en aktietegning, og i september var der tegnet
244 aktier af folk fra både land og by til et samlet beløb på 24.400 kr. 110 Samtidig havde foreningen
afgjort - såfremt aktietegningen inden kort tid ville nå 25.000 kr. - at forhandle om købmand
Nørgaards ejendom i Bredgade. I januar 1901 var aktiekapitalen over 25.000 kr., og på
generalforsamlingen den 31. januar besluttedes det at købe Nørgaards ejendom. Samtidig valgtes en
ny bestyrelse bestående af realskolebestyrer Kiilerich, lærer K. P. Jensen, pastor Enevold Terkelsen,
107 Pedersen, 1990, p. 13ff.
108 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Protokol for Herning Højskolehjem, 25/1 1899 (J: 1983/369).
109 Højskolehjemmet havde i 1894 flyttet lokaler fra Bredgade til Østergade, hvor medlemmerne blandt andet fik en
gårdsplads til rådighed, hvilket var et velkomment tiltag for især landboerne. Pedersen, 1990, p. 13.
110 Også ved oprettelsen af eksempelvis Rødding Højskole, 1844, og Ryslinge Højskole, 1866, benyttede man sig af
aktietegning, som således ikke synes at have været et unikt element i forbindelse med oprettelsen af de første højskoler
og højskolehjem, ligesom missionshotellet i Herning og Herning Avis blev dannede som aktieselskaber. Lokalhistorisk
Arkiv i Herning: Forhandlingsprotokol for Bestyrelsen af Aktieselskabet ”Missionshotellet i Herning” (J:1991/1325);
Bendixen, 1984, p. 12; www.da.wikipedia.org/wiki/folkehøjskole; www.sydfyn-info.dk/historie/index.htm.
34