En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

Trods avisens indlæg om opfordringer til at give et bidrag til huset, havde det været problematisk at samle penge nok ind til projektet. 83 De fleste mennesker havde ikke mulighed for at lægge penge til side, så der var ikke noget at sige til, at det var svært at få økonomien til at hænge sammen. Men at det lykkedes at få bygget et missionshus trods den knebne økonomi vidner om, at folk virkelig ønskede at støtte op om deres religiøse livsanskuelse. Aktiviteterne i Bethania var meget forskelligartede, og der var tilbud til både børn og voksne - alle kunne være med. Der var eksempelvis børnegudstjenester og juletræsfester for ”uformuende børn”, ligesom der naturligvis var diverse religiøse sammenkomster og møder. Mødereferaterne i avisen vidner ligeledes om en generel god opbakning til aktiviteterne i missionshuset. 84 Missionshuset blev dog hurtigt for lille, og allerede i oktober 1887 drøftedes for første gang muligheden for en udvidelse, idet det var ubekvemt at opholde sig i huset. Bænkene stod for tæt, og derudover var der træk og kulde, refereredes det i Herning Folkeblad. 85 Bethania blev ligeledes i en periode på to år benyttet til gudstjenester, mens den nye kirke i Herning blev færdigbygget. I oktober 1887 blev missionshuset således indviet til brug til gudstjenester, og det var i denne forbindelse, at drøftelserne om den ovennævnte udvidelse blev aktuelle. Hvert år i november afholdtes årsmødet, hvor det foregående år blev drøftet. Disse møder var altid stærkt besøgte, og også landboerne tog del heri. 86 Ofte var der besøg udefra, og eksempelvis talte indremissionæren Moe fra Vejle på mødet i 1892. 87 I 1897 var pladsen endnu engang blevet for trang i Bethania, og sognerådet tilbød derfor at købe missionshuset for 8000 kr. 88 I september købte sognerådet huset og tog det i brug som gymnastiksal for kommuneskolen, hvis grund i forvejen grænsede op til Bethania. Missionsfolkene besluttede i stedet at købe bankens grund i Torvegade til et nyt missionshus, der således kom til at ligge lige overfor indgangen til kirken. 89 Det nye missionshus skulle bygges i romantisk stil, ligesom kirken, og have en stor sal, der kunne rumme omkring 1000 mennesker, og desuden skulle der være en mindre beboelseslejlighed. 90 Huset skulle have tre sale, så det var muligt at holde flere 83 Herning Folkeblad, 12/8 1881. 84 Herning Folkeblad, 5/4 1882, 6/4 1882, 30/12 1886. 85 Herning Folkeblad, 24/10 1887, 31/10 1887. 86 Herning Folkeblad, 10/11 1887. 87 Herning Folkeblad, 12/11 1892. 88 Herning Folkeblad, 4/8 1897. 89 Herning Folkeblad, 16/9 1897. 90 Herning Folkeblad, 29/1 1898. 30
møder og arrangementer samtidig. Dette vidner om, at missionsfolkene og deres aktiviteter efterhånden var særdeles omfattende i byen. I sommeren 1898 stod det nye missionshus færdigbygget og blev indviet den 24. august af Vilhelm Beck med cirka 1000 deltagende. Ved indvielsen opfordredes folk til at give økonomiske bidrag, da huset eksempelvis manglede et orgel. Udover Beck talte også den missionske provst Koch, og dagen sluttede af med fællesspisning for menighedssamfundet. 91 Som nævnt lå det sociale og filantropiske arbejde Indre Mission meget på sinde, og da Blaa Kors blev stiftet i Herning i oktober 1903 på foranledning af K.F.U.M.’s sekretær J. N. Lassen, kom foreningen til at høre hjemme i missionshuset. Arbejdet i Blaa Kors var koncentreret om afholdenhed og Guds ord med det formål at hjælpe mennesker, der var kommet i nød på grund af alkohol. 92 Også i Blaa Kors blev der afholdt gudstjenester, særlige arrangementer for børn, familiefester, indsamlinger med videre i forsøget på at hjælpe folk ud af drukkenskaben. 93 I 1905 tog foreningen del i oprettelsen af et redningshjem for drankere, Kjærshoved, i Vrads Sogn, cirka 40 km fra Herning. 94 Blaa Kors-afdelingen fik langsomt en fast medlemskreds, men der var en relativ stor udskiftning af medlemmerne, idet flere havde svært ved at stå fast i kampen mod alkoholen. Dog havde foreningen i 1909 omkring 200 medlemmer. 95 6.2. Det grundtvigske højskolehjem Allerede sidst i 1880’erne havde tømrermester J. Madsen og bagermester P. Pallesen gjort de første tiltag til en foredragsvirksomhed, og i den forbindelse var der blevet afholdt adskillige møder i herredet. Efter tilskyndelse fra flere personer i området begyndte interesserede efterfølgende at afholde lignende møder på gæstgivergården ”Vestjylland” i Herning, og disse møder gav de første anstød til oprettelsen af et højskolehjem. 96 Men det første konkrete tiltag til et højskolehjem ses i Herning Folkeblad den 7. januar 1890, hvor en herre ved navn Jens Andersen Fauerholdt gav udtryk for, at et højskolehjem i byen var en nødvendighed: 91 Herning Folkeblad, 16/8 1898. Peter Gabriel Koch var sognepræst i Herning 1889-1900. 92 Herning Folkeblad, 27/10 1903. 93 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i Herning, 22/9 1904 (J: 1981/212). 94 Herning Folkeblad, 9/11 1905. 95 Lokalhistorisk Arkiv i Herning, Forhandlingsprotokol for Blaa Kors i Herning, 6/5 1909 (J:1981/212). 96 Terkelsen, 1944, bd. 1, p. 139. Højskolefolk og grundtvigianere var ikke partout én og samme ting, idet ikke alle højskoler nødvendigvis var inspirerede af Grundtvigs tanker, men i Herning udsprang Højskolehjemmet af foredragsforeningen, der bestod af flere grundtvigske præster, herunder blandt andre Enevold Terkelsen, der var klart inspireret og påvirket af Grundtvig. Ankerstrøm, 1959, p. 185; Damholt, 1970, p. 14. 31
Page 1 and 2: Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4: 1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6: Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8: I århundreder havde Herning været
Page 9 and 10: dybdegående art, der kunne give et
Page 11 and 12: 3.2.3. Aviser Aviser kan være en n
Page 13 and 14: Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16: områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23 and 24: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 25 and 26: skolekredse, således at åndslivet
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29: skulle blive et midtpunkt for det
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49 and 50: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 51 and 52: grundtvigske kredse på egnen deres
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57 and 58: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 59 and 60: Også ”Kongeriget Danmarks Handel
Page 61 and 62: nogle husmænd, svende og karle, og
Page 63 and 64: og dannelse via de mange foredrag o
Page 65 and 66: til dem.” 218 Hvilke behov og fun
Page 67 and 68: Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 69 and 70: praktiske oplysninger omkring arran
Page 71 and 72: var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74: 15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76: Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78: Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80: Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82:
Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84:
Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85:
Underklassen: Bilag D Oversigt over
show all

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?