En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

1. Indledning
Danmark gennemgik i løbet af 1800-tallet omfattende samfundsforandringer på det politiske,
økonomiske, sociale, kulturelle og religiøse område. Inden for den kulturelle og religiøse sfære fik
Grundloven af 1849 afgørende betydning, idet mennesker med fælles interesser og målsætninger nu
kunne samles i fællesskab på en mere formaliseret måde. Et resultat heraf blev fremvæksten og
udviklingen af utallige foreninger og bevægelser af religiøst indhold som eksempelvis
grundtvigianismen og Indre Mission. 1 Ligesindede danskere kunne nu samle deres kræfter i et
fælles organ og arbejde med den målsætning at samles omkring en fælles tro. Danskere fik hermed i
højere grad mulighed for at manifestere sig i samfundet på såvel nationalt som lokalt plan, og især i
Midt- og Vestjylland, og særligt i Herning, fik de religiøse bevægelser sat et afgørende præg, som
endnu i dag kan mærkes på egnen.
Herning by og omegn var i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet præget af
stærke religiøse strømninger. Især Indre Mission (IM) og grundtvigianismen dominerede det
religiøse liv på egnen. Sideløbende med den åndelige udvikling undergik Herning by en markant
forandring, da byen i 1877 blev stationsby. Med stationsbyens fremvækst blev skellene mellem land
og by yderligere skærpede. Nye erhvervsgrupper voksede frem i byen inden for eksempelvis
administration, håndværk og industri, og således blev bybefolkningen af mere heterogen art end
befolkningen i det omgivende opland. 2 Efterhånden som indbyggertallet voksede, øgedes behovet
for flere byfunktioner i forbindelse med handel, byggeri og infrastruktur, og fra omkring 1870 søgte
især mange håndværkere og handlende til Herning. I 1875 var der i den beskedne by ikke færre end
30 håndværkere og 30 handlende af forskellig art. 3
I Danmark foregik stationsbyernes fremvækst almindeligvis i et grænseland mellem land og by,
og de fremvoksende stationsbyer befolkedes af mennesker med meget forskelligartede sociale og
kulturelle baggrunde, hvorfor livet i stationsbyerne ofte var præget af traditionsløshed og uro. De
mange nye tilflyttere kom med hver deres erfaringer, idéer og holdninger, og kirke- og kulturlivet
kom således til at udgøre en broget mangfoldighed. Nye klasser, erhverv, livsformer og
livsanskuelser trivedes blandt hinanden, og med tiden tog det nye bymiljø form og skabte grobund
for kulturelle, politiske og religiøse aktiviteter. Befolkningen var ofte sammensat af en særdeles
heterogen gruppe mennesker, og derfor var kultursammenstød og spændinger ikke ualmindelige på
1 Gundelach, 1988, p. 110f; Skovmand, 1951, p. 8.
2 Frandsen, 2003, p. 11.
3 Frandsen, 2001, p. 8. Se desuden bilag A vedrørende befolkningsudviklingen i Herning.
3