En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

6. De religiøse strømninger i Herning med fokus på Indre Mission og
grundtvigianismen
I Herning by og omegn var der gennem 1800-tallet spredte religiøse forsamlinger, handlinger og
begivenheder af forskellig art. Men det var først fra 1880’erne og frem, at disse religiøse
strømninger for alvor begyndte at brede sig og spille en afgørende rolle for udviklingen i området.
Således begyndte flere og flere mennesker at slutte sig sammen og organisere sig på forskellig vis
ved dannelsen af eksempelvis missionshuset og højskolehjemmet. Ved tilslutning til byens religiøse
institutioner gav de troende hermed deres religiøse livsanskuelse til kende, og fik samtidig en bedre
mulighed for at støtte op om deres foretrukne religiøse retning.
Som følge af et noget begrænset kildemateriale er det dog ikke muligt at behandle alle de
religiøse manifestationer, der eksisterede i Herning på daværende tidspunkt. Jeg har derfor valgt at
koncentrere mig om de foreninger og institutioner, der har efterladt mest kildemateriale, og som
samtidig repræsenterer henholdsvis en missionsk og en grundtvigsk livsanskuelse. På den
missionske side fokuserer jeg i det følgende således på missionshuset, Blaa Kors, K. F. U. M./K.
samt missionshotellet, mens det grundtvigske liv illustreres ved højskolehjemmet, herunder
sangforeningen og kvindeforeningen, samt vennemøderne, ligesom valgmenigheden bliver belyst
mere uddybende længere fremme i afsnit 7.3. På denne måde er flere andre religiøse
manifestationer af såvel missionsk som grundtvigsk art udeladt i denne undersøgelse, eksempelvis
menighedssamfundet (1893), Det danske Missionsselskabs Missionsskole, der havde sæde i
Herning 1890-1900, og højskolehjemmets ungdomsforening (1911).
6.1. Missionshuset Bethania
Indre Mission og grundtvigianismen gjorde sig stærkt gældende i både Herning by og omegn i
slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og de to retninger forsøgte på forskellig vis
at sprede deres religiøse budskaber og opnå støtte til deres arbejde. Kirken og til dels private hjem
havde i længere tid været centrum for religiøse begivenheder og forsamlinger, men fra 1880’erne
ses de første eksempler på, at de troende ønskede, at det religiøse liv i Herning skulle være mere
omfattende og organiseret.
Således blev der i januar 1881 i en lederartikel i Herning Folkeblad opfordret til at deltage i et
møde vedrørende oprettelsen af et kristeligt forsamlingshus, idet flere indbyggere ønskede, at byen
28