En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

I 1850’erne havde de to fløje formelt set stået side om side, men i løbet af 1860’erne vendte de
sig mod hinanden. Spliden blev fundamental, og uforsonligheden var tydelig for enhver.
Vækkelsesbevægelsen i Danmark differentierede sig og splittedes i to hovedretninger, der endnu i
dag præger flere sogne, specielt i Midt- og Vestjylland. Men hvorfor gik udviklingen denne vej?
Der var naturligvis flere årsager til splittelsen. Især uenigheder omkring de teologiske spørgsmål
var af afgørende art, ligesom også personlige stridigheder spillede ind. Netop Vilhelm Beck var en
meget kontroversiel lederfigur for Indre Mission, og han blev med tiden involveret i en række
personlige stridigheder med ledende folk fra den grundtvigske fløj, blandt andre præsten V. J.
Hoff. 73 Forholdet mellem de to retninger blev mere og mere anstrengt, og fra 1890’erne var
gensidig kritik i offentligheden ikke ualmindeligt. 74
Uoverensstemmelserne på det teologiske og ideologiske plan drejede sig hovedsageligt om synet
på dåben og omvendelsen. Inden for Indre Mission var omvendelsen et centralt punkt som en
åndelig vished omkring menneskets syndige natur og Jesus’ frelsende væsen. Det stod i direkte
kontrast til grundtvigianernes mere teologisk-liberale synspunkt ”menneske først og kristen så.”
Ifølge missionsfolkene skulle omvendelsen ske her og nu, mens grundtvigianerne mente, at
omvendelse også efter døden var muligt. Ligeledes fokuserede - i hvert fald i begyndelsen - Indre
Mission kun på det kirkelige og religiøse, mens grundtvigianerne var mere alsidigt engagerede med
fokus på andet end blot det religiøse, som eksempelvis det folkelige, politiske og nationale, ligesom
grundtvigianerne havde langt mere demokratiske holdninger. 75
Synet på Biblens autoritet var ligeledes et omdrejningspunkt i striden. For Indre Mission var
Biblen Guds eget levende og ufejlbarlige ord, men for grundtvigianerne var sakramenterne det
centrale. Hermed var trosbekendelsen, og ikke Biblen, det rette Guds ord for grundtvigianerne.
Samtidig ønskede missionsfolkene at fastholde kirkens oprindelige struktur, men grundtvigianerne
ønskede derimod en ny kirkelig struktur med blandt andet præstefrihedskrav. 76
Der var således adskillige stridspunkter mellem de to religiøse retninger, og med tiden blev
disse uforenelige, og modsætningerne skærpedes yderligere mellem missionsfolk og
grundtvigianere. Disse modsætninger kom ikke mindst til udtryk på landsplan, men også på
mikroplan i de enkelte byer og landsogne udspilledes ofte en kamp mellem de to religiøse
bevægelser, således også i Herning, hvilket vil blive påvist i det følgende.
73 Balling, 1979, p. 250ff; Markussen, 1989, p. 63.
74 Larsen, 2001, p. 248.
75 Skovmand, 1951, p.44ff.
76 Balling, 1979, p. 224.
27