En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

leder, men Beck var den egentlige, om end uformelle, leder allerede fra 1861, selvom han først i
1881 officielt blev formand for bevægelsen. Ved Becks ”overtagelse” i 1861 ændredes Indre
Mission fra at være en ”demokratisk” til en egentlig autoritær organisation, hvor Beck herefter
synes at have været fuldstændig enerådig. 67
Indre Missions arbejde med at ”vække liv hos dem, der sover i Synden” og samle de vakte i et
helligt samfund skete blandt andet via de såkaldte kolportører, der rejste hele Danmark rundt for at
sprede det indremissionske budskab. 68 Forkyndelsen inden for bevægelsen var evangelisk-luthersk,
og holdt sig dermed nøje til Gud og troen. Indre Missions Tidende (IMT) blev et vigtigt talerør for
kolportørerne og den indremissionske bevægelse, og især efter at Vilhelm Beck i 1862 havde
overtaget stillingen som redaktør, steg antallet af bladets abonnenter støt. I 1861 havde bladet 144
abonnenter, og dette tal var 10 år senere i 1871 steget til omkring 5500. 69 Også i Hammerum Herred
abonnerede mange missionsfolk på IMT, og således modtog Herning postkontor i 1862-1863
faktisk det største antal af IMT i hele Jylland! 70
Flere gange i de sidste årtier af 1800-tallet gik der indremissionske vækkelsesbølger gennem
landet, således også i Hammerum Herred i 1870’erne. Her, såvel som i resten af landet, agiterede
kolportørerne og forkyndte det missionske budskab om synd og nåde, og mange blev grebet af
vækkelsen. Efterfølgende bredte den missionske virksomhed sig, og missionsfolkenes arbejde
virkede ikke længere i blot en kirkelig retning. Også sociale opgaver var vigtige for Indre Mission,
og der oprettedes derfor vuggestuer, søndagsskoler, ungdomsforeninger, afholdsforeninger,
omsorgshjem og missionshoteller, og bevægelsens virksomhed blev særdeles omfattende. 71
5.2.4. Grundtvigianerne kontra missionsfolkene
Grundtvigianismen og Indre Mission var begge vækkelsesbevægelser, der arbejdede hen imod at
vække de mange folk, der levede i vantro. Men hvori denne vækkelse bestod og hvilke metoder, der
skulle benyttes hertil, var der ikke enighed om, og i løbet af 1860’erne blev det efterhånden klart, at
der eksisterede et grundlæggende modsætningsforhold mellem den grundtvigske vækkelse og
missionsfolkene. 72
67 Jensen, 1942, p. 300ff.
68 Danstrup, 1978, p. 406; Fibiger, 1921, p. 14ff.
69 Markussen, 1989, p. 28.
70 Markussen, 1989, p. 33.
71 Skovmand, 1951, p. 46f.
72 Markussen, 1989, p. 56.
26