En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

More documents

Recommendations

Info

grundtvigianismen skal ses. 53 Grundtvigs inspirationskilder var blandt andet den romantiske og nationale forestillingsverden, og således lagde han i særdeleshed vægt på det danske og folkelige. 54 I 1825 indledte Grundtvig sin ”kirkekamp” med sin ”mageløse opdagelse”, hvor han kritiserede rationalismen og erkendte, at kristendommens grundlag ikke var Biblen men trosbekendelsen. 55 Trosbekendelsen, og ikke Biblen, var det rette Guds ord, og genfødselen skete i dåben, ikke i omvendelsen. 56 Disse tanker blev senere kernen i grundtvigianismen. Grundtvig mente desuden, at der skulle være mulighed for frelse og omvendelse efter døden, og således var dåben det primære hos grundtvigianerne, hvorimod omvendelse og helliggørelse var det centrale hos Indre Mission. Ligeledes skulle der være en forening af sjæl og legeme, således at der var en sammenhæng og kontinuitet mellem det jordiske og det himmelske, og også her var dette en modsætning til missionsfolkene, der netop fokuserede på bruddet mellem det jordiske og det himmelske, således at der ingen sammenhæng var mellem det sjælelige og det jordiske liv. 57 Første gang, der var tale om en egentlig grundtvigsk gruppering, var, da en lille kreds fra 1825 samledes om udgivelsen af ”Theologisk Maanedsskrift”, hvis mål var at bekæmpe den rationalistiske teologi. I 1830’erne fremkom Grundtvig med sine folkelige tanker, og det var for ham afgørende, at det folkelige kom før det kirkelige: ”menneske først og kristen så”. Grundtvig angreb vanekristendommen, og ønskede en kirkelig og folkelig fornyelse, og det var disse ideer, som de første grundtvigske præster og tilhængere arbejdede for. 58 I de følgende år sluttede flere og flere sig til de grundtvigske tanker, og især unge præster arbejdede for at udbrede Grundtvigs idéer. Det primære for Grundtvig og hans tilhængere var den kirkelige frihed, eksempelvis sognebåndsløsning, det vil sige, at enhver skulle have ret til frit at vælge sig en præst udenfor eget sogn, ligesom den folkelige oplysning var i fokus, idet det var nødvendigt at folk var oplyste for at de kunne udvikle sig. 59 Fra 1840’erne blev grundtvigianismen til en både folkelig- og præstelig bevægelse, der holdt store folkemøder rundt om i det danske land. 60 Idealet for grundtvigianerne var frie menigheds- og 53 Thyssen, 1979, p. 32. 54 Lauridsen, 1984, p. 156. 55 Skovmand, 1951, p. 36ff; Zerlang, 1976, p. 167. 56 Balling, 1979, p. 224. 57 Zerlang, 1976, p. 169ff. 58 Thyssen, 1979, p. 32. 59 Skovmand, 1951, p. 36ff. 60 Sanders, 1995, p. 64. 24
skolekredse, således at åndslivet kunne udfolde sig frit. 61 Grundtvigianerne ønskede større frihed inden for folkekirken, og dette lykkedes ikke mindst med Grundloven i 1849, loven om sognebåndsløsning i 1855 og valgmenighedsloven fra 1868 – love, der betød, at lægfolk nu kunne samle sig om præster, hvis anskuelser de delte og billigede. 62 Efter 1864 fik den grundtvigske bevægelse større bredde, idet den nu ikke blot prægede menighedslivet, men også andre områder af samfundslivet såsom højskoler, friskoler, foredragsforeninger, andelsbevægelsen og det politiske liv. 63 Organisatorisk var grundtvigianismen helt anderledes end Indre Mission, idet der som sådan ikke var en overordnet ledelse. I stedet var der blandt grundtvigianerne adskillige uafhængige organisationsformer med forskellige anskuelser, der arbejdede individuelt. 64 Således var grundtvigianismen ikke én selvstændig organiseret bevægelse, men i højere grad en orientering, en tankeverden, blandt præster, teologer og lægfolk. 65 5.2.3. Indre Mission ”Foreningen for den indre Mission” blev stiftet på Sjælland den 17. september 1853 af en gruppe af bønder og håndværkere, og havde følgende formål: ”(…) ved missionerende Virksomhed at udbrede sand Kristendom i et Folk, der for en stor del var ”dødt” og i Virkeligheden hedensk.” 66 Foreningens stiftere ønskede en pietistisk vækkelse og en bekæmpelse af de sekter, hovedsageligt baptisterne og mormonerne, der var blomstret op i stort tal efter religionsfrihedens indførelse i 1849. Fra begyndelsen var Indre Mission en udpræget lægmandsorganisation og tillod således ingen præster. En undtagelse var dog præsten C. F. Rønne, der trådte ind i foreningen i 1858. Efter præsten Vilhelm Becks (1829-1901) ønske blev foreningen i 1861 omdannet til ”Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark”, der nu delvist mistede lægmandselementet. Bestyrelsen bestod herefter af tre præster og to lægmænd. C. F. Rønne var fra 1861 Indre Missions formelle 61 Holmgaard, 1981, p. 196f. 62 Se eventuelt note nr. 144 og nr. 170 for yderligere definition på Sognebåndsløsning og Valgmenighedslov. 63 Skovmand, 1951, p. 42. 64 Holmgaard, 1981, p. 194. 65 Andersen, 1994, p. 64. 66 Jensen, 1942, p. 296. 25
Page 1 and 2: Religiøse strømninger i Herning o
Page 3 and 4: 1. Indledning Danmark gennemgik i l
Page 5 and 6: Jeg har valgt at lave et empirisk s
Page 7 and 8: I århundreder havde Herning været
Page 9 and 10: dybdegående art, der kunne give et
Page 11 and 12: 3.2.3. Aviser Aviser kan være en n
Page 13 and 14: Derudover findes der på Det Kongel
Page 15 and 16: områder primært har været knytte
Page 17 and 18: stort set de samme befolkningslag.
Page 19 and 20: at lave et groft skøn herfor. Dett
Page 21 and 22: evægelser var, at de opstod som f
Page 23: 5.2. Vækkelserne - en introduktion
Page 27 and 28: I 1850’erne havde de to fløje fo
Page 29 and 30: skulle blive et midtpunkt for det
Page 31 and 32: møder og arrangementer samtidig. D
Page 33 and 34: Kiilerich, Mette Marie Nielsen, sam
Page 35 and 36: gårdbestyrer Hans Overgaard, gård
Page 37 and 38: I september 1890 stiftedes således
Page 39 and 40: Foreningens arbejde var således at
Page 41 and 42: eligiøs art, men udviklede og omfo
Page 43 and 44: ”(…) finde sig til Rette med al
Page 45 and 46: Kampen om embedet viste sig dog hur
Page 47 and 48: dette muligvis kunne medføre, at e
Page 49 and 50: kirkelige Styre ligger nu alene hos
Page 51 and 52: grundtvigske kredse på egnen deres
Page 53 and 54: har været til Berigelse for mange
Page 55 and 56: været tilbøjelige til at se herre
Page 57 and 58: dybere, have Beboerne i de fleste S
Page 59 and 60: Også ”Kongeriget Danmarks Handel
Page 61 and 62: nogle husmænd, svende og karle, og
Page 63 and 64: og dannelse via de mange foredrag o
Page 65 and 66: til dem.” 218 Hvilke behov og fun
Page 67 and 68: Byrådet, der i 1913 erstattede sog
Page 69 and 70: praktiske oplysninger omkring arran
Page 71 and 72: var dominerende. Dette skal dog ses
Page 73 and 74: 15. Litteraturliste Arkivalier: Det
Page 75 and 76:
Damholt, Chr. (1970): Nogle livseri
Page 77 and 78:
Lauridsen, Henning Ringgaard (1983b
Page 79 and 80:
Antal beboere 7000 6000 5000 4000 3
Page 81 and 82:
Ølhandler: Nielsen, H. Pedersen Be
Page 83 and 84:
Handel: Købmand: J.P. Lundgren, A.
Page 85:
Underklassen: Bilag D Oversigt over
show all

En undersøgelse af de religiøse strømninger i Herning omkring år ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?